Science-kommuneprojektet samlet set

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Science-kommuneprojektet samlet set"

Transkript

1 Science-kommuneprojektet samlet set Set i forhold til projektmål I projektbeskrivelse for Science-kommuneprojektet (se er der angivet 5 tiltag, som udgør kernen i Science-kommuneprojektet. Tiltagene dannede grundlaget for interviewene, og de er som følger: a. der er en løbende og struktureret dialog om udvikling af naturfagsforløbet i et tværgående forum ( naturfagsbestyrelse ), hvor interesserede aktører fra naturfagskæden er repræsenteret, b. der er en løbende og struktureret dialog om udvikling af naturfagsforløbet i et forum for interesserede naturfagslærere (lærernetværk). Målet i projektperioden er at opnå repræsentation i lærernetværket fra mindst 75 % af relevante uddannelses-institutioner indenfor kommunegrænsen, c. der er overblik over eksisterende udviklingstiltag i kommunens naturfagskæde d. der er formuleret en naturfagsstrategi, der skaber koordination og sammenhæng mellem de forskellige udviklingstiltag på naturfagsområdet og kommunens strategi for erhvervsudvikling, e. udviklingen i børns interesse for naturfag og teknik synliggøres og offentliggøres i forbindelse med kommunens årlige kvalitetsrapport. Sidst i interviewene blev naturfagskoordinatorerne bedt om at forholde sig til disse fem tiltag på en skala fra 1 til 5. Ud over de fem tiltag, blev der også spurgt direkte ind til hvorvidt der på daværende tidspunkt var etableret et samarbejde med erhvervslivet (omtalt som tiltag f i nedenstående). Resultatet af opsummeringen ses i nedenstående opgørelser. Opgørelserne skal tages med alle de nødvendige forbehold, da der her er tale om en stærk reduktion af kompleksiteten, der ligger bag ved hvert svar. Tallene tjener her til at give et meget overordnet billede af situationen på nationalt niveau. Hvor lang er kommunen i at være en science kommune i forhold til... c. e. b. Overblik d. Indgår i Lærernetværk udviklingsstrategi over Naturfags- kvalitetsrapportetiltag a. Naturfagsbestyrelse f. Samarbejde med erhvervsliv Gennemsnit 3 3,78 3,71 3,09 2,7 2,25 SD 1,77 1,19 1,2 1,47 1,54 1,18 Figur 1: Oversigt over de forskellige delelementer af Science-kommuneprojektet. Som det fremgår er det især Science-kommuneprojektets delmål e. og f., som ligger lavt. Derimod synes b. og c. at være godt udbredte. Af Figur 1 fremgår det, at der er stor forskel på status i forhold til Science-kommuneprojektets målbeskrivelse i de forskellige kommuner. Tallene afspejler dels, at det var meget vanskeligt at reducere delelementerne til enkelt tal. Dels handler det om, at måden, de forskellige kommuner har grebet fx etableringen af naturfagsbestyrelsen an på, er meget forskellig. Der er som nævnt allerede i 2009 ikke konsistens i, hvad man kalder denne enhed i de forskellige kommuner. Det samme gælder faktisk de øvrige spørgsmål. I nogle tilfælde er der tale om, at man bevidst har fravalgt at arbejde med delelementet i den enkelte kommune. Fx er det ikke alle naturfagskoordinatorer, som ønsker for at få Science-kommuneprojektet i kvalitetsrapporten på nuværende tidspunkt. Andre vurderer, at det slet ikke er relevant i deres kommune, da der er andre politiske dagsordener i spil

2 eller fordi der allerede er politisk bevågenhed omkring naturfagene på anden vis. Når det er sagt, så er det alligevel tydeligt, at især delelementerne omkring etableringen af lærernetværk (b.) og overblik over udviklingstiltag (c.) er udbredte, mens det ikke er så mange, der har fået skrevet Science-kommuneprojektet ind i kvalitetsrapporten (e.) eller har etableret et samarbejde med erhvervslivet (f.) endnu. For at give et mere nuanceret indtryk af fordelingen angives svarene mere detaljeret enkeltvis nedenfor: Score Antal Antal i procent Score Antal Antal i procent Score Antal Antal i procent

3 Score Antal Antal i procent Score Antal Antal i procent Score Antal Antal i procent Når man ser på de enkelte spørgsmål hver for sig fremgår det, at spørgsmålene omkring a, d og e er præget af en fordeling mod de to yderpunkter, hvilket tyder på, at kommunerne i vid udstrækning enten har valgt at etablere disse delelementer eller har valgt dem fra på nuværende tidspunkt. Fordelingen peger således på, at ikke alle delementerne i Science-kommuneprojektets beskrivelse efterkommes i Science-kommunerne. En af de centrale pointer med Science-Kommuneideen har været, at de tiltag på naturfagsområdet, som fandtes i forvejen, kunne blive udnyttet bedre, hvis der var en koordination på kommunalt niveau på tværs af uddannelsesniveauer. Dette synes at være sket i størstedelen af kommunerne, og de fleste mente også, at Science-kommuneprojektet havde været med til at skabe en bedre koordination af tiltagene på naturfagsomårdet i kommunen.

4 Figur 2: Figuren viser, at naturfagskoordinatorerne i vid udstrækning tilskriver Sciencekommunen en betydning i form af bedre koordination af naturfagstiltag i kommunen. Som det fremgår af Figur 2, så synes det som om, at Science-kommuneprojektet har haft succes med dette delelement. Dette er tilsyneladende et af de tydeligste effekter af Sciencekommuneprojektet indtil videre. Aktiviteter I skoleåret 2009/2010 blev der afviklet en lang række aktiviteter i Science-kommunerne. Nogle af dem var direkte afledt af Science-kommuneprojektet, mens andre var tiltag, som ville være blevet til uafhængigt af projektet. Som det fremstår af nedenstående, så var der igen stor forskel på omfanget og kvaliteten af aktiviteter i den enkelte kommune afhængigt af ressourcerne og prioriteterne i kommunen. Hvad er sket i det forgangne år i Science-kommuneprojektet? Projekt faglig overgang med penge fra UVM Er i gang med at samle information om tilbud til naturfasgundervisere i kommunen Orienteringsmøder med partnerne såsom beskæftigelsesforvaltningen (naturskolen), biblioteket, ungdomsuddannelserne, UU Fortsat meget stort udbud af projekter - nu også projektet Xciters, som gav et nyt frisk pust til gruppen Science Camp Der er blevet etableret science baser overalt i kommunen Ung til ung undervisning med HTX og STX Forskningens døgn afviklet under stor bevågenhed Projekt om uformelle læringsmiljøer

5 Naturfagsmaraton Astronomiprojekt Naturfagsovervågning m Teknisk Forvaltning Der er sket et paradigmeskift i retning af fagligt fokus på lederniveau Science sild Liniefagsuddannelse af lærere Partnerskabsprojekter Etablering af projektgruppen Udformning af kommissorium for Styregruppen Etablering af netværk Inklusion af dagplejen og ungdomsuddannelserne Brintevent (virksomhederne sponsorerede brintbiler til konkurrence) Hul igennem til erhvervslivet Indgået forpligtende samarbejde med gymnasiet omkring udveksling mellem lærere og elever Sikring af økonomien et år frem ved hjælp af centraliserede midler (det skulle gerne blive en fast post på kommunebudgettet) Støtte til udvikling af lærernes egne ideer Oprettelse af et nyt netværk baseret på frivillig deltagelse og projekter Innovationsmesse på ledelsesniveau Styregruppen er blevet forankret Science Cafe Lærerne kan nu bare henvende sig til gymnasiet om lån af lokale mm Folkebibliotekerne har taget ansvaret for naturvidenskabsfestivalen Man har slået igennem i forvaltningen så der kan komme et hard core fokus på naturfag takket være lærerforeningen og skolelederforeningen. Fået grønt flag på flere skoler og seminariet First Lego League (kan være løftestang til kontakt til erhvervslivet) Metodelab Forskningens døgn, naturfagsmaraton Har oprettet en grejbase og en base for undervisningsforløb En del aktiviteter er udeladt fra listen, da de gik igen fra kommune til kommune. Selv om listen er lang og vidner om rigtig mange aktiviteter i projektet, så skal det siges, at der fandtes kommuner, hvor der ikke havde været nogen nævneværdig aktivitet i forbindelse med Sciencekommuneprojektet. Forklaringen på den manglende aktivitet i disse tilfælde skyldtes mangel på ressourcer, store udskiftninger i kritiske stillinger eller at naturfagskoordinatoren ikke haft tid til at sætte aktiviteter i gang, da vedkommende var for ophængt af andre arbejdsopgaver forbundet med sin stilling. Kategorier af Science-kommuner I evalueringsrapporten fra 2009 udfoldes fire kategorier af Science-kommuner. Kategorierne blev til på baggrund af undersøgelsen det år. De repræsenterede fire forskellige overordnede fortællinger om, hvordan den forudgående udvikling i de forskellige kommuner spillede sammen med Sciencekommuneprojektet. Som sådan var de oprindeligt tænkt til at beskrive situationen i 2009 og de forskellige udfordringer, den enkelte Science-kommune stod overfor. Imidlertid viser det sig, at kategorierne også i en vis udstrækning afspejler en model for progression, idet det antydes at Science-kommunerne gerne skulle ende med at blive til etablerede kommuner. Dvs. kommuner, som har en længere tradition for at arbejde udviklingsorienteret med

6 naturfagsundervisningen. I disse kommuner er Science-kommuneprojektet ikke nødvendigvis styrende for udviklingsprocesserne, men bliver en del af allerede etablerede traditioner. Der er naturligt nok en form for progression fra at være nystartet til at blive etableret på et eller andet tidspunkt. En nystartet kommune har hverken de nødvendige mennesker eller praktiske rammer 1 i spil for at kunne gennemføre en større satsning omkring naturfagene. Den første udfordring er derved at opbygge de rette forudsætninger for udvikling 2, før man kan sætte i gang for alvor. Med dette menes at opbygge en fælles forståelse blandt nøgleaktører (ledere, politikere mm.) og få dem til at forpligte sig til projektet, så de praktiske omstændigheder for udvikling er rimelige i forhold til målet med projektet. Den opportune kategori repræsenterede kommuner, hvor der var gode forudsætninger for udvikling ved projektets start. Dvs. hvor der allerede var interesse og mulighed for at iværksætte en satsning på at udvikle naturfagsundervisningen i kommunen. Her kunne science-kommuneprojektet danne ramme om udviklingen og derved også påvirke måden udviklingen blev realiseret. En anden variant af at have gode forudsætninger for udvikling udgøres af den sidste kategori af Sciencekommuner: den overlappende. Her er der tale om kommuner, som allerede var i gang med at satse på naturfagene og som derfor ikke direkte benyttede Science-kommunemodellen til at skabe udvikling, men i højere grad forsøgte at tilpasse projektet til de eksisterende initiativer. Kategorierne udgør ikke kun en betegnelse for forudsætningerne for udvikling, men peger også på forskellige udviklingspotentialer og -barrierer som følger: 1 Med praktiske rammer menes økonomiske, strukturelle, organisatoriske, kommunikationsmæssige osv. forhold, som har betydning for gennemførelsen af Science-kommuneprojektet i den enkelte kommune. For en nærmere beskrivelse af aktørerne omtalt her (menneskene og de pratiske rammer) og deres indbyrdes relationer refereres til 2 Her refereres til begrebet building school capacity, som betegner udviklingspotentialet og behovet for intern og ekstern støtte på den enkelte skole (Harris, A. (2001). "Building the Capacity for School Improvement." School Leadership and Management 21(3): ), King, M. B. and F. M. Newmann (2001). "Building School Capacity Through Professional Development: Conceptional and Empirical Considerations." The International Journal of Educational Management 15(2): 86-93). I denne sammenhæng udvides begrebet til det kommunale niveau. En nærmere begrundelse for dette gives ikke her.

7 Kategori Beskrivelse Potentiale Barrierer Den etablerede Den overlappende Den opportune Den nystartede Kommuner hvor mange af projektets delelementer allerede var i spil inden Sciencekommuneprojektet startede i kommunen, og hvor projektet er en naturlig forlængelse af eksisterende satsninger. Kommuner hvor enkelte elementer af Sciencekommuneprojektet allerede var i spil eller er kommet det som en del af planer, der allerede var lagt inden Sciencekommuneprojektet startede i kommunen. Kommuner hvor man med Sciencekommuneprojektet vælger at satse på naturfagene, fordi der allerede var en udbredt velvilje til det i kommunen. Kommuner hvor man først skal til at etablere en forståelse for at satse på naturfagene eller hvor der er modstand fra afgørende aktører i kommunen. Her skal koordinatorerne både kæmpe for rimelige arbejdsvilkår såvel som rammerne for udviklingen helt ud til skolerne. Mindre udviklingspotentiale i forhold til projektet, da der allerede er høj aktivitet. Til gengæld kan der sættes fokus på nye og hidtil uudforskede muligheder, da grundlaget for udvikling allerede er på plads. Afhængig af, hvor godt projektet spiller sammen med udviklingen, der allerede er i gang, kan projektet virke som katalysator og/eller samlingspunkt for udviklingen. Synligheden giver mulighed for forankring og udbredelse af gode tiltag. Projektet bliver anledning til at sætte gang i den allerede planlagte udvikling. Projektet danner rammen om udviklingen og er med til at give udviklingen retning. Synligheden giver mulighed for forankring og udbredelse af gode tiltag. Sciencekommunemodelllen kan være vanskelig at implementere pga. eksisterende og etablerede forhold. Projektet betragtes blot som endnu et tiltag og ikke som en mulighed for at samle kræfterne udviklingen omkring naturfagene. Risko for stagnation. Hvis de eksisterende tiltag afviger for meget fra Sciencekommunemodellen, kan der opstå uhensigtsmæssig konkurrence om ressourcer og opmærksomhed med eksisterende tiltag. Projektet bliver ikke det samlende projekt, det kunne blive og langsigtede effekter udebliver. De forudgående forudsætninger i kommunen kan være i konflikt med Sciencekommunemodellen. Der kan opstå uventet modstand eller forhindringer, da der er meget der skal opbygges på én gang. Projektet peger på, hvordan Der kan opstå mange man kan starte den større forhindring i processen og proces med at få samlet de det kræver en stor og rette aktører og etablere vedvarende indsats af de få, rimelige forudsætninger for som skal føre an. Det bør udvikling. overvejes meget nøje, om tiden er inde til satsningen eller om der er kritiske forudsætninger, som skal være på plads først. Tabel 1: Ovenstående er en videreudvikling af de fire kategorier oprindeligt beskrevet i 2009

8 evalueringen. De fire kategorier betegner først og fremmest måden Science-kommuneprojektet spillede sammen med de eksisterende forhold i den enkelte kommune ved projektets start, men de kan også delvist bruges som en hypotetisk progressionsmodel for Science-kommunerne. Man kan forestille sig en tænkt sammenhæng mellem kategorierne således: Etableret Opportun Nystartet Figur 3: Den hypotetiske sammenhæng mellem de fire kategorier af Science-kommuner. Udviklingen fra nystartet til etableret Sciencekommune foregår som opportun eller overlappende afhængigt af omstændighederne i kommunen. Selv om der er en vis forklaringsværdi i den foreslåede sammenhæng mellem de fire kategorier, kan de ikke siges at betegne en lineær progression af udviklingsstadier, man gennemgår fra nystartet til etableret. Dertil er virkeligheden meget mere kompliceret, så man skal være lidt varsom med kategoriseringen. En nystartet kommune kan fx sagtens have etableret nogle delelementer (fx et effektivt lærernetværk) og omvendt. Kategorierne kan dog bruges til at søge inspiration til, hvilke muligheder og barrierer, man kan være opmærksom, hvis nye kommuner skal inddrages i Sciencekommunenetværket.

9 I 2009 blev der ikke foretaget en fordeling af Science-kommunerne på de fire kategorier, da kategorierne først udsprang af denne undersøgelse. På baggrund af de fire kategorier blev der foretaget en nærmere undersøgelse af fordelingen i 2010 som følger: Fordeling af forskellige kategorier af Sciencekommuner Etableret Nystartet Udefineret 9 6 Figur 4: Kategorisering af kommunerne i forhold til fire kategorier udviklet på baggrund af rapporten fra Som det ses, er der få "etablerede" og en nogenlunde jævn fordeling blandt resten af kategorierne. Naturfagskoordinatorerne var med til at definere deres kommune i interviewet. Som det fremgår, er det få kommuner, som i 2010 betegnede sig som etablerede og ¼ betegnede sig som nystartede. En enkelt kommune faldt uden for kategorisering, men befandt sig et sted mellem at være opportun og nystartet. De fleste kommuner betegnede sig som overlappende, hvilket ikke er overaskende, da det må formodes, at de kommuner, som allerede havde valgt at satse på naturfagene, havde nemt ved at se sig ind i Science-kommuneprojektet. Der er som antydet et vist overlap mellem kategorierne og udviklingsprocesserne involveret i at blive etableret (som her antages er endemålet). Kategorierne er som nævnt mest en beskrivelse af historikken i kommunen og derfor måske ikke så velegnede til at beskrive forskellige stadier af udvikling. En mere udbredt måde at betragte udvikling på er, at opdele udviklingsprocessen i tre overlappende faser 3 : 1. Initiering: Starten på et nyt tiltag, hvor der skal arbejdes meget med at sætte ting i gang. 2. Implementering: Selve udviklingsprocessen, hvor fokus er på at holde processen kørende 3. Institutionalisering: Forankringsprocessen, hvor man overgår fra at arbejde projektorienteret til at etablere nye vaner, traditioner o.lign. Udviklingsfaserne kan bruges til at synliggøre hvordan udfordringerne naturfagskoordinatorerne står over for hænger sammen med den historik, der har gjort dem til Science-kommune: 3 Tilpasset fra Fullan, M.G. (1991). The new meaning of educational change. New York: Teachers College Press. Jeg har tidligere foreslået, at denne model burde udviddes med en forudgående forberedelsesfase, som i mange henseende er vigtigere end de andre, da det er her man kan vurdere, om det i det hele taget er værd at engagere sig i et givent projekt. Dette diskuteres dog ikke nærmere her.

10 Kategori Den etablerede Den overlappende Den opportune Primære udviklingsfaser Den nystartede Især initiering Alle (der bør være overskud til at sætte nye initiativer i gang) Især implementering og institutionalisering Især initiering og implementering Det er vigtigt at understrege, at kategorierne er meget overordnede og forskellige delelementer vil kunne være i forskellig stadier af udvikling. Fx kan en etableret kommune sagtens have et veletableret lærernetværk, politisk forankring, en velfungerende naturfagsbestyrelse men skulle i gang med at initiere nye projekter op omkring skole/virksomhedssamarbejder. Interviewdataene underbygger delvist denne analyse. De naturfagskoordinatorer, som kommer fra nystartede Science-kommuner betragter primært deres rolle og funktion som igangsætter. Koordinatorerne fra overlappende eller opportune kommuner snakker mere om implementering, koordinering, facilitering og om politiske og strategiske funktioner. De to etablerede kommuner er ikke umiddelbart til at skelne fra de to forudgående kategorier, men det er også vanskeligt at uddrage noget på baggrund af to eksempler. Tilsvarende er der også en interessant sammenhæng mellem kategorierne og de udfordringer naturfagskoordinatorerne nævner:

11 Kategori Nystartet Nystartet Nystartet Etableret Etableret Hvad har været de største udfordringer hidtil som Science-kommune ALT, ingen opbakning overhovedet Umulige arbejdsvilkår økonomisk, politisk, organisatorisk Økonomien og tiden Nogen savner ideer på de andre fagområder, men det er de andre konsulenters rolle; risiko for naturfags-træthed; handleplanen skulle gerne kunne arbejde på at gøre nogle af eventsene permanente Man er nødt til at tage det stiller og roligt. Tingene skal passe ind i folks planer (puljerne skal følge deres dagsordener og ikke omvendt). Politikerne efterlyser synlige eksempler i aviserne Ikke at vide, om ansættelsen fortsætter Prioritering af arbejdsopgaverne (lokale projekter vs. det overordnede arbejde) Få det bredt helt ud til praksis - der er mange andre tilbud Skal hele tiden at være foran i partnerskabsprojektet - skal hele tiden ud og sætte ting i gang. Organiseringen er det svære: så lærerne virkelige kan mødes og deltage i et fælles forum. Man skal starte med en for-forståelse, så alle se, at der er en gevinst ved at deltage, så kan alle bidrage og ikke føle sig tvunget ind i udviklingen. At fastholde lærergruppen Intet nyt, bortset fra finanskrisens effekt på erhvervslivssamarbejdet Svært at nå alt det, man gerne vil. Var meget alene i starten og er først nu ved at finde benene At naturfagsprojektet op at køre igen, at få motivationen op igen Finde ud af, hvordan Science-kommunetanken skal køre i praksis. At de er to instanser de arbejder med naturfagene, men hvor ansvaret er uklart fordelt (det har ikke fungeret så godt hidtil med samarbejdet) At få en ordentlig vinkel til virksomhederne. At få lærerne til at se overordnet på naturfag og finde de ressourcer, der findes. Tværfagligt arbejde Tingene kører, men erhvervslivet er stadig en udfordring. Besparelsesrunden i kommunen truer. Få politisk ro Samarbejde med erhvervslivet At få skaffet tid til lærerne - så det ikke kun er Tordenskjold's soldater Tabel 2: Oversigt over svar om de største udfordringer fordel på kategori. Som det ses, er der tydeligst praktiske udfordringer i form af penge eller tid blandt de "nystartede". Ikke alle svar er inkluderet af hensyn til overblikket og naturfagskoordinatorernes anonymitet. Som det ses, er det først og fremmest tid, penge og organisatoriske forhold, som trænger sig på hos de nystartede. Blandt de andre kommuner synes det at være emner som samarbejdet med erhvervslivet og at facilitere udvikling af praksis ude hos lærerne. Her er det svært at skelne mellem de kommuner, som ikke er nystartet. Science-kommuneprojektets betydning kan være meget vanskelig at skelne fra de mange andre tiltag og indflydelser, der er i spil på naturfagsområdet. For at få et vist indtryk af effekten, spurgte jeg alle naturfagskoordinatorerne om de kunne pege på effekter, som var relativt entydigt en effekt af Science-kommuneprojektet. Svarene opsummeres her (svarene er redigeret for at undgå gentagelser og for at sikre naturfagskoordinatorernes anonymitet): Hvilke effekter vil du pege på, som de vigtigste resultater af SK Masser af naturfagsbegejstring, masser af projekter, masser af ejerskab En årlige temadag: i år var det landbrug. Det har et stort potentiale for at kunne hvile i sig selv.

12 En øget opmærksomhed blandt mange aktører omkring naturfag, hvilket fx betød at 500 interesserede kunne samles Det synlige skoleprojekt som kommunen promovere sig på Skolelederne er meget begejstrede og bakker lærerne op ifm. science aktiviteter (nu kan lærerne selv spørge om at komme afsted til forskellige ting uden at koordinatoren skal ind over) Rekord tilmelding til First Lego League Efterspørgsel på gentagelse af tiltag som Science Camp, Ung-til-ung projektet og til dels Future City Der er kommet en fælles opfattelse blandt skolelederne omkring at lave en naturfagsplan på den enkelte skole Folk er begyndt at kontakte koordinatoren og er opmærksomme på hans eksistens som naturfagskoordinator Koordinator har været med til at "så frø" hos børnehavepædagoger, som så selv har taget ideerne til sig efterfølgende Pengene til initiativpulje mm. Politisk bevågenhed og derigennem fået adgang til skoleledernes beslutninger Netværksdannelse blandt naturfagslærere (skal forsøge at holde liv i dem nu). Seniornetværket savner nye indspark. Større bevågenhed fra ungdomsuddannelserne omkring vigtigheden af naturfagene At have været med i netværk med andre folk som arbejde med naturfag i kommunen: de har gjort en del fodfejl, som man så kan undgå i fremtiden; det gør det muligt at distribuere viden ud til de rette grupper; koordinering og overblik Ingen Andre aktører er begyndt at tage initiativ for forskelle tiltag (folkebibliotekerne, kontakt til gym initiativ til at lave raketforsøg) Naturfagslærerne bliver anerkendt som ressourcepersoner Der bliver rykket for flere netværksmøder og lærerne byder selv ind med temaer Projektet nyder anerkendelse fra det brede politiske liv (bl.a. viceborgermesteren) Ung-til-ung ideen har været en stor succes (rigtige elever fra 9. klasse som underviste omkring klima) Teknologidimensionen (der er elever, som lige pludselig er interesseret i naturfag i at arbejde projektorienteret, det gav dem positiv status blandt andre elever; lærerne oplevede at de godt kunne være mere tovholdere) Der er sket et stort holdningsskift på skolerne i retning af at arbejde med at opbygge en eksperimenterende lærende kultur Naturfagsmaratonen rykkede mange lærere til at arbejde på en anden måde. Sammen med Metodelab og mobilt science lab har det fået læreren til at tænke naturfagligt (eksperimenterende, læreren som vejleder). Som lærerne havde sagt: "det har været svært, men det har været godt". På nogle skoler har lærerne valgt at undervise metodelab til de andre lærere på skolerne. En samarbejdsvirksomhed så pludselig nogle nye muligheder i Science-kommuneprojektet efter at have været med til at overvære og være dommer i First Lego League i kommunen Samarbejdet mellem de nærmeste kommuner betyder, at man nu kan fylde efteruddannelseshold når de udbydes Får tilbagemeldinger fra skoler omkring, at de kan mærke at det kan betale sig at satse på naturfag Strukturen omkring netværkene er faldet på plads, så nu er der mange ting der bobler og spirer De mange arrangementer, der har kørt, ville ikke ske uden en koordinator. Og der skal også

13 være en, som følger op på det (rykker for tilmeldinger osv.). Netværkerne Etableringen af en god grejbase og om hvordan en undervisningsdatabase kan bygges op (i modsætning til skolekom og lign.) Vi er ikke kommet så langt, at vi har set holdningsskift, men vi har kunne frigøre nogle kræfter blandt nogle af lærerne Af ovenstående ses det, at der tilsyneladende har været mange effekter på mange forskellige niveauer fra oprettelsen af konkrete lærernetværk over kulturforandringer på skolerne til politisk anerkendelse. Dette tyder altså på en lang række positive resultater, som kan tilskrives indsatsen omkring Science-kommuneprojektet. Selv i nogle af de nystartede kommuner kunne man komme på positive effekter. Det skal siges, at ovenstående udelukkende er naturfagskoordinatorernes egne beretninger og de er ikke undersøgt nærmere. Men pointen er heller ikke at liste de reelle resultater fra Science-kommuneprojektet (en sådan evaluering række ud over denne rapport). Pointen er, at der allerede nu kan peges på mange forskellige mulige positive effekter, som er væsentlige for udviklingen af naturfagsundervisningen på længere sigt, og som Science-kommunemodellen synes at kunne fremme. Der er derfor gode eksempler at finde blandt landets Science-kommuner, og det bør være en prioritet at få synliggjort disse i den enkelte kommune og til andre kommuner, der overvejer at blive Science-kommuner.

Science-kommuneprojektet samlet set

Science-kommuneprojektet samlet set Science-kommuneprojektet samlet set Set i forhold til projektmål I projektbeskrivelsen (se http://www.formidling.dk/sw.asp) er der angivet tiltag, som udgør kernen i Science-kommuneprojektet. Tiltagene

Læs mere

Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet

Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet Evaluering af år 2 i Science-kommuner September, 2010 Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet 1 Indholdsfortegnelse Indledning og læsevejledning...3 Analyse og formidling

Læs mere

Evaluering af projekt Science-kommuner, 2010. September, 2010 Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet

Evaluering af projekt Science-kommuner, 2010. September, 2010 Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet Evaluering af projekt Science-kommuner, 2010 September, 2010 Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet 1 Indholdsfortegnelse Indledning og læsevejledning...3 Analyse og formidling

Læs mere

Naturfagskoordinatorens rolle og vilkår

Naturfagskoordinatorens rolle og vilkår Naturfagskoordinatorens rolle og vilkår En udvikling fra 009 til 00 går på, at man i flere kommuner har valgt at involvere flere personer i arbejdet med at koordinere Science-kommuneprojektet. I 009 var

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.

Læs mere

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Sciencekommune Assens

Sciencekommune Assens Sciencekommune Assens Projektnavn Baggrund Assens Kommune en innovativ science kommune I et globalt og nationalt perspektiv udtrykkes bekymring over den utilstrækkelige tilgang til de naturfaglige og tekniske

Læs mere

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016 Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem

Læs mere

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen. Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med

Læs mere

Fra nationale naturvidenskabsanbefalinger til kommunal forankring og lokal forandring - hvordan?

Fra nationale naturvidenskabsanbefalinger til kommunal forankring og lokal forandring - hvordan? Fra nationale naturvidenskabsanbefalinger til kommunal forankring og lokal forandring - hvordan? Astra FORANKRING, juni 2017 Evidens peger på netværks effekt: Naturfaglig udvikling i en kommune afhænger

Læs mere

Kolding kommunes naturfagsstrategi

Kolding kommunes naturfagsstrategi Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at

Læs mere

Hvad kan vi lære af Sciencekommune-projektet?

Hvad kan vi lære af Sciencekommune-projektet? 66 Artikler Hvad kan vi lære af Sciencekommune-projektet? Ane Jensen, Dansk Naturvidenskabsformidling og Institut for Naturfagenes Didaktik Jan Sølberg, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Læs mere

NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur?

NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? Evalueringsværktøj anvendt i NaTeKu-projektet Et projekt om udvikling af den naturfaglige kultur omkring natur/teknik (2007

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Københavns Universitet. Slutevalueringen af Science-kommuneprojektet Sølberg, Jan; von der Fehr, Ane. Publication date: 2011

Københavns Universitet. Slutevalueringen af Science-kommuneprojektet Sølberg, Jan; von der Fehr, Ane. Publication date: 2011 university of copenhagen Københavns Universitet Slutevalueringen af Science-kommuneprojektet Sølberg, Jan; von der Fehr, Ane Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Science-strategi for Langeland Kommune

Science-strategi for Langeland Kommune Science-strategi for Langeland Kommune 1 Vision Langeland kommune ønsker via udarbejdelse og implementering af en kommunal sciencestrategi at udvikle og løfte undervisningen i naturfag, samt det tekniske

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger Tidspunkt: Onsdag den 28. oktober 2009, kl. 17.00 21.00. Sted: Scandic Bygholm Parkhotel, Horsens Tilmeldingsfrist: Den 9. oktober 2009 på e-mail: buahg@horsens.dk Inviterede: Medlemmer

Læs mere

Evaluering af Projekt Grøn Generation

Evaluering af Projekt Grøn Generation KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Evaluering af Projekt Grøn Generation Afsluttende rapport 2017 Olga Trolle Marts 2017 Jeg vil gerne rette en stor tak til alle der har bidraget

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er:

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er: ScienceKommune Assens Projektskitse Projektet Assens Kommune som ScienceKommune Afdeling Børn og Kultur Projektejer Direktør Vilhelm Halgreen Projektleder Udviklingskonsulent Anette Lauridsen, Udvikling

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune

Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer

Læs mere

Frisk analyse verdensklasse?

Frisk analyse verdensklasse? Frisk analyse verdensklasse? IMD s rangliste over global konkurrenceevne: Danmark er rykket en plads op til en samlet 12. plads - men Sverige indtager en 4. plads! - Sverige afskiller sig positivt, fordi

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. - en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

7.4.4 Case #1 Den Naturfaglige Skole

7.4.4 Case #1 Den Naturfaglige Skole 7.4.4 Case #1 Den Naturfaglige Skole Den første caseskole lå i en mindre by i et område, hvor egnen bar præg af, at områdets største arbejdsplads var blevet lukket for ganske få år siden, og at uddannelsesniveauet

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

House of Science Et netværksbaseret samarbejde

House of Science Et netværksbaseret samarbejde Et netværksbaseret samarbejde Hvem? Hvad? Hvornår? Hvordan? Og hvad så? Ungdomsuddannelserne Danfoss Universe Sønderborg Kommune Project Zero Styregruppe 4 gymn. udd., Danfoss Universe, Sønderborg komm.,

Læs mere

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er:

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er: ScienceKommune Assens 2011 Assens Kommune som ScienceKommune Afdeling Børn og Undervisning Projektejer Direktør Vilhelm Halgreen Koordinator Konsulent Anette Lauridsen, Stab - Børn og Undervisning Baggrund

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune

Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune 1 Indledning Historikken omkring Vejle Kommunes status som sciencekommune, må set udefra være en mangfoldig blanding af gode intentioner, erfaringer og nyorientering.

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

Hvad har vi lært af ISI2015?

Hvad har vi lært af ISI2015? Hvad har vi lært af ISI2015? ft her rter uden stilling punktpå brug rykning venstrekst uden stilling, mindsk ng ndre ns navn og dato : En helhedstænkning gennem projektet Kommunen brugte erfaringerne som

Læs mere

Danish Science Factory VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER

Danish Science Factory VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER Danish Science Factory 10 Kommuner i 2 klynger Vest: Kolding Randers Horsens Fredericia Sønderborg Øst: Næstved Hvidovre Lejre Gentofte Kalundborg

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere