Alm. Brand Invest Nyhedsbrev

Transkript

1 Alm. Brand Invest Nyhedsbrev 2 / 2008 ESBJERG Skolegade Esbjerg Tlf HORSENS Torvet Horsens Tlf LYNGBY Lyngby Hovedgade Kgs. Lyngby Tlf ROSKILDE Støden Roskilde Tlf SØNDERBORG Perlegade Sønderborg Tlf HELLERUP Strandvejen Hellerup Tlf HERNING Østergade Herning Tlf HILLERØD Slotsgade Hillerød Tlf HJØRRING Østergade Hjørring Tlf HØRSHOLM Hovedgaden Hørsholm Tlf KOLDING Rendebanen Kolding Tlf KØBENHAVN Rådhuspladsen København V Tlf KØGE Torvet Køge Tlf NYKØBING FALSTER Langgade Nykøbing F Tlf NÆSTVED Jernbanegade Næstved Tlf ODENSE Vestergade Odense C Tlf RANDERS Østervold Randers Tlf RØNNE Store Torvegade Rønne Tlf SILKEBORG Vestergade Silkeborg Tlf SLAGELSE Gl. Torv Slagelse Tlf SVENDBORG Ramsherred 2, Torvet 5700 Svendborg Tlf VEJLE Søndergade Vejle Tlf VIBORG Sct. Mathias Gade Viborg Tlf AALBORG Ved Stranden Aalborg Tlf ÅRHUS H.H. Seedorffs Stræde Århus C Tlf _ Invest l l l Alm. Brand Marketing Når der går panik i pengene I virkeligheden egner vi os ikke til at investere Investorer bliver mere forsigtige Alm. Brand Invest Midtermolen 7 Telefon: København Ø invest@almbrand.dk

2 Indhold Direktionen orienterer side 1 Når der går panik i pengene side 3 I virkeligheden egner vi os ikke til at investere side 5 Investorer bliver mere forsigtige side 7 Kort om Lars og Bo side 9 Fem investeringsråd i en turbulent tid side 10 Ulla Heurlin Direktionen orienterer Kære investor Tiderne på de finansielle markeder er svære meget svære. Ingen kan mindes, at de har været så svære, og vi skal helt tilbage til det store børskrak i 1929 for at finde noget, der bare minder om det, vi oplever i dag, og så alligevel ikke. For alt er meget anderledes i dag. Vi har ikke, som dengang, oplevet et stort krak, men snarere flere på hinanden følgende mindre krak i form af bratte fald med efterfølgende små stigninger. Vi har blandt andet, som følge af krakket i 1929, i dag en omfattende regulering af den finansielle sektor, ligesom vi i Danmark i dag har et samfund præget af social sikkerhed og tryghed på en måde, man ikke kendte til i En ting er sikkert; magien er forbi. For denne gang. De sidste mange års uafbrudte stigninger på aktiemarkederne er forbi, og renterne er begyndt at stige igen. Det er ikke længere en selvfølge, at man tjener penge ved at tage risiko, og det er ikke længere let og billigt at låne penge. Spørgsmålet er så, hvor lang tid det varer: om magien kommer igen og i så fald hvornår. Det er ikke til at sige, og ingen ved det, selv om der er mange bud. Det bærer dette nyhedsbrev også præg af. I Alm. Brand Invest tror vi ikke på magi. Vi tror på almindelig sund fornuft. Vi gør os umage med det, vi gør, og vi har stor respekt for den tillid, du som investor viser os ved at have overladt dine penge til os. Så vi er glade for, at flertallet af vores afdelinger ligger blandt de investeringsforeningsafdelinger, som klarer sig bedst i Danmark. I dette Nyhedsbrev kan du læse om, hvordan to af Alm. Brand Invests porteføljemanagere holder hovedet koldt og navigerer investorernes penge gennem kaos og panik, når markedet ikke længere handler om penge, men derimod om følelser. Du kan også læse to forskellige bud på, hvordan du bør reagere i en brydningstid som denne. Du kan f.eks. i én artikel læse om, hvorfor vi i virkeligheden ikke er egnede til investering, og hvor anbefalingen fra verdens næstrigeste mand, Warren Buffet, er, at være grådig, når andre er frygtsomme. I en anden artikel spår afdelingsdirektørerne for henholdsvis aktie- og analyseafdelingen i Alm. Brand Invest, at fremtidens investor bør være mere konservativ, fornuftig og forsigtig. Uanset hvilke valg du tager, så bør du benytte krisen til at gå din økonomi igennem. Husk, at se på dine investeringer som ét samlet hele, der gerne skulle give dig de økonomiske muligheder, du ønsker dig. Tag en snak med rådgiverne i Alm. Brand Bank og få dem til at hjælpe dig med at analysere dine formueforhold og inspirere dig til, hvad der kan gøres bedre ud fra dine forhold, så de bliver, som du vil have dem. Stil spørgsmål til alt det, du ikke forstår eller ønsker uddybet. Der findes ikke dumme spørgsmål, kun dårlige svar! En lektie af det, vi har set i den senere tid med store tab hos private f.eks. ved investeringer i bankaktier, må være aldrig at begive sig ud i noget, man ikke selv forstår eller kan overskue. Kan det ikke forklares på en sådan måde, at det er til at forstå, kan det være noget, man gør bedst i at holde sig fra. Investering i en investeringsforening som Alm. Brand Invest er let at overskue. På vores hjemmeside kan du følge med i udviklingen i afdelingerne og læse om risikoprofilen, omkostningerne og meget andet vedrørende de enkelte afdelinger. God fornøjelse med Nyhedsbrevet. 1 INVEST INVEST 2

3 Når der går panik i pengene Alm. Brand Banks porteføljemanagere er dagligt vidne til et marked, som ikke længere handler så meget om penge, men mere om følelser. Hvordan holder man hovedet koldt og navigerer sine investeringer gennem kaos og panik? Det giver to af bankens porteføljemanagere dig her et indblik i. Af Anne Sophia Hermansen Kodeord er is i maven, stop-loss-strategi, tæt kontakt med virksomhederne og en heroisk besindelse på, at finanskrisen er ensbetydende med flere grå hår end sædvanligt. Sådan cirka er essensen af den investeringsstrategi, som Alm. Brand Invest har anlagt her under finanskrisen. Vi er mange porteføljemanagere, der i løbet af det sidste års tid er blevet 10 år ældre. Markederne har ændret sig med en hastighed, vi ikke har oplevet før, og samtidig er vores betænknings- og analysetid blevet tilsvarende reduceret. Men vores ansvar har ikke ændret sig. Vi har til daglig ansvaret for danskeres opsparing og investeringer, og vores hovedopgave er at vise vores kunder, at deres penge bliver forvaltet bedst her. Også selv om kurserne svinger pludseligt og voldsomt, siger Johan Tesdorpf, porteføljemanager i Alm. Brand Invest. Strategi med gevinst Hans ansvarsområde er obligationer, og netop Alm. Brand Invest Obligationer var den afdeling, der gav det højeste afkast af alle danske obligationsafdelinger i september i år. Vi har blandt andet benyttet os af en på forhånd fastlagt stop-loss-strategi, så vi har kunnet sikre, at ingen investeringer kørte fra os. Og så har vi lukreret på den usikkerhed, som længe har været i markedet og budt på obligationerne, når de faldt kraftigt og solgt dem, så snart kurserne var steget igen, fortæller Johan Tesdorpf og tilføjer, at denne strategi har været god og givet gevinst langt de fleste gange. Købt på panikudsalg Strategien blev udklækket allerede i sensommeren 2007, hvor Alm. Brand Invest registrerede bevægelser i markedet, som ingen kunne forklare ud fra et normalt teoretisk og erfaringsmæssigt grundlag. Derfor besluttede vi, at vi fremadrettet skulle være ekstra opmærksomme på de menneskelige og psykologiske faktorer, som vi ved også påvirker markedskurserne. For eksempel er det et typisk reaktionsmønster at blive nervøs, når kurserne falder, og når de så som vi særligt har set i efteråret 2008 falder dramatisk, er der mange investorer, som panikudsælger. Her har vi købt, og at vores strategi har virket, kan man ikke mindst aflæse af opgørelsen over markedets afkast i september, siger han. Fokus på robusthed og strukturelle ændringer Men ikke kun inden for obligationsområdet er det blevet et rutschebaneerhverv at være porteføljemanager. Sådan er det også for de, der arbejder med aktier. Thomas Schultz, der er aktieporteføljemanager, fortæller, at hans afdelinger har håndteret finanskrisen ved at følge en mere langsigtet strategi med fokus på strukturelle ændringer i økonomien. Det har vi gjort i erkendelse af, at det kan være svært, grænsende til det umulige, at ramme kortsigtede vendinger i aktiemarkedet, forklarer han. Tæt kontakt med virksomhederne Mere konkret har vores overordnede strategi været at investere i store og solide selskaber som for eksempel Schweiziske Roche og Nestlé begge selskaber, som generelt er robuste over for sværere markedsbetingelser. Men vi har også gået efter at investere i selskaber med en fornuftig gældsstruktur i erkendelse af, at likviditet er blevet en knap faktor, siger Thomas Schultz. Hertil kommer, at han har erfaret, det kan betale sig at følge virksomhederne tæt. Sammen med vores udenlandske samarbejdspartnere har vi det seneste års tid besøgt flere af de virksomheder, vi investerer i. Ganske enkelt for at få en fornemmelse af stemningen og være på forkant med eventuelle overraskelser. Positive såvel som negative. Den psykologiske udfordring Det er også Thomas Schultz oplevelse, at den største udfordring som porteføljemanager har været den psykologiske effekt af aktiekursernes enorme udsving. Der er jo perioder, hvor aktiemarkedet går i den stik modsatte retning af den strategi, der er blevet fastlagt, og her har det været opgaven at vurdere, om markedet kun midlertidigt har ændret karakter, eller om vi er vidne til et mere strukturelt skifte. Men vi er kommet igennem den første del af krisen med gode resultater, og sådan kommer vi også igennem anden del, slutter han. Både i september måned og set over hele året har afdelingerne Alm. Brand Invest Europæiske Aktier og Globale Aktier klaret sig bedre end markedsafkastet. Læs markedsopdateringer og se dagens kurser, år til dato afkast m.m. på vores hjemmeside: 3 INVEST INVEST 4

4 I virkeligheden egner vi os ikke til at investere Vores hjerne er skræddersyet til et liv på den afrikanske savanne. Ikke til det moderne liv og slet ikke til investeringer. Derfor kommer det ikke bag på hjerneforskere, at panikken har grebet et marked i finanskrise og sendt private investorer ud over stepperne som gnuer i vild galop. Panik er en følelse, vi alle kender. Det gjorde vi også for år siden. Dengang gik vi rundt på den afrikanske savanne som nøgne aber, omgivet af rovdyr, og havde jævnligt brug for at tage benene på nakken uden at tænke så meget. Men verden i dag ser anderledes ud, og den hjerne, som var skræddersyet til et liv dengang, er ikke rigtig fulgt med udviklingen. Vi ser i dag, hvordan den går op i syningen, når finanskrisen viser tænder. Investeringer er noget nær det, vores hjerner er dårligst udrustede til at håndtere, og når kurserne i disse dage banker op og ned, går vores abehjerner slet og ret i panik. Abehjernen uegnet til aktiehandel Jon Wegener, der er hjerneforsker ved Københavns Universitet, har som konsulent beskæftiget sig med aktiehandel, og han mener, at den panik, vi oplever i dag, er udtryk for et angstberedskab, som er uegnet til det moderne liv og i særdeleshed til aktiehandel. En god aktiehandler bliver man typisk først ad åre. Når man har aflært sig sin naturlige reaktion og hverken lader sig besnære eller skræmme af de mange nuller, siger han og understreger, at det bestemt ikke er noget medfødt at kunne agere i aktiernes meget kunstige verden. Af Anne Sophia Hermansen Panik og køn Amerikanske undersøgelser peger imidlertid på, at mens mænd gerne skal have nogle års erfaring, er kvinder uanset alder bedre til investeringer. Det skyldes, at kvinder ofte handler mindre og kun reagerer på større udsving. De aktier, de køber, lader de ligge, og de giver ikke efter for pludselige indskydelser. Næstbedst klarer ældre gifte mænd sig og allerværst unge ugifte mænd, som påtager sig de største risici, handler meget og taber flest penge. Jon Wegener mener, at de opfører sig som alfahanner, som med fremskudt bryst på aktie-savannen overser, at det koster dem handelsomkostninger hver gang. Men ikke nok med, at vi går i panik, vi bliver også ramt af euforiske fælles-psykoser. Eller som James Grant, forfatter til The Fed s Subprime Solution, har udtalt til New York Times: Folk bliver ved med at vade i det samme spinatbed, fordi penge kun delvis er et intellektuelt fænomen. Ligesom sex og romantik sætter penge tanker i gang, men også en del tung vejrtrækning og kun meget lidt lagret viden. Værsgo. Vi er angste for at gå glip af den helt store fortjeneste og springer derfor ud i tvivlsomme projekter, og fordi vores hjerne er sådan indrettet, at vi bedst husker det, der netop er sket, forekommer det os nærmest utænkeligt, at aktier og boligpriser efter 5-7 års himmelflugt kan dale igen. Indtil de gør det. Og så gribes vi af panik. Ifølge James Grant gennemstrømmes historien således af tykke bølger af eufori og panik, og særligt private investorer er udsatte grupper, fordi de reagerer på selv små signaler. Modsat lader professionelle aktiehandlere sig sjældent gribe af panik, og det, mener Grant, skyldes, at de ved noget. Uvished eller mangel på information anses nemlig for at være panikkens brændstof, og en professionel aktiehandler er som regel velinformeret, også om de dårlige nyheder. Og de er nemmere at forholde sig til end uvished kr. for et tulipanløg Verdens første og nok også mest bizarre eksempel på en økonomisk boble går under navnet Det hollandske tulipaneventyr. Holland var i begyndelsen af 1600-tallet en af verdens førende handelsnationer, og mange var kommet til penge, netop som tulipanen var kommet til Europa. Den eksotiske blomst fandtes kun i få udsøgte eksemplarer i, og den blev hurtigt et velstandssymbol, som kun de allerrigeste havde råd til at eje. Derfor steg prisen på tulipanløg. Til astronomiske højder. Mange optog lån for at få råd til at investere i tulipanløg, og prisen nåede til sidst op i danske nutidskroner. Men da prisen holdt op med at stige, kunne mange investorer ikke betale deres gæld, og alle ville af med deres tulipanløg. Priserne dykkede, ledsaget af en dyb økonomisk krise. Det var spekulation. Eufori afløstes af panik. Vild galop i den moderne verden Både på tulipan- og aktiemarkedet kan det altså koste dyrt at lade følelserne råde, og mens panik og vild galop er en meget hensigtsmæssig reaktion på den afrikanske steppe, kan den få tunge økonomiske konsekvenser i den moderne verden. Men efter måneders panikudsalg er bunden af markedet måske nået nu. I al fald ifølge verdens næstrigeste mand, Warren Buffet, der for nylig trodsede al panikstemning og gik på aktiestorindkøb i stedet. Samtidig opfordrede han andre til at gøre det samme og afsluttede sin klumme i New York Times med ordene: Vær grådige, når andre er frygtsomme. 5 INVEST INVEST 6

5 Investorer bliver mere forsigtige Ord som fornuft, forsigtighed, gennemsigtighed og konservatisme bliver vigtige parametre, når investorer fremover skal investere deres penge. Nyhedsbrevet har taget en snak med afdelingsdirektørerne for henholdsvis aktie- og analyseafdelingen i Alm. Brand Bank, Lars Bacher Jakobsen og Bo Overvad, for at høre, hvilken rolle de tror finanskrisen kommer til at spille fremover i forhold til at investere. Af Anja Keller I de sidste par måneder har finanskrisen vist sig fra sin værste side med markante fald på langt de fleste aktiemarkeder og voldsomme kursudsving. Der har spredt sig en nervøsitet, der præger finansmarkederne i en negativ retning. Derfor var hjælpepakkerne fra de forskellige regeringer et frisk pust midt i kampens hede. Men mange tror, at hjælpepakkerne skaber ændringer og forbedringer her og nu på de finansielle markeder. Mange mennesker går rundt og tror, at fordi der er kommet en masse hjælpepakker fra de forskellige regeringer, så ændrer det hele sig fra den ene dag til den anden, og det ville da også være dejligt, men det er desværre ikke sådan, verden hænger sammen, siger afdelingsdirektør for analyseafdelingen Bo Overvad. Afdelingsdirektør for aktiemarkedet, Lars Bacher Jakobsen, er enig og tilføjer: Alle hjælpepakkerne vil på et eller andet tidspunkt have deres virkning og forhåbentlig skabe en normalisering på de finansielle markeder. Men det kræver, at tilliden mellem bankerne bliver reetableret, at hjælpepakkerne træder i kraft, og at pengene reelt kommer ud i systemerne. Det er en lang praktisk implementering, og det tager sin tid. Investorerne bliver derfor nødt til at slå koldt vand i blodet og være tålmodige. Der går nemlig mellem 4-6 uger fra pakkerne bliver introduceret, til pakkerne reelt bliver implementeret, og herefter vil der sandsynligvis gå yderligere en måned eller to, før de er fuldt gennemført. Bo Overvad spår, at det først er omkring juletid, at vi har den fulde effekt af hjælpepakkerne. Men både han og Lars Bacher Jakobsen er sikre på, at effekten nok skal vise sig. Hjælpen er på vej Både Bo og Lars er derfor positive omkring fremtiden, men de er også klar over, at folk har reageret meget voldsomt på krisen og måske i nogle tilfælde ikke helt hensigtsmæssigt. Alle mennesker ved, at der er noget, der hedder finanskrise, og ingen kan tænde for fjernsynet uden, at folk taler om den globale krise. Og det påvirker dem. Hvis du ser på europæisk eller amerikansk økonomi, så er det jo ikke, fordi arbejdsløsheden er bugnende, og vi ser ikke nogle større strukturelle problemer. Der er ingen tvivl om, at vi i øjeblikket har en finanskrise, men det har vi haft før måske ikke i samme dimension, men det er en krise, som nok skal gå over, når først de forskellige hjælpepakker begynder at virke, fortæller Lars Bacher Jakobsen og fortsætter: Der er lidt en tendens til, at alle de negative ting som sker i øjeblikket, skyldes finans- krisen. Det virker som om, der er opstået en form for massehysteri i medierne, som kun går efter de negative overskrifter. Det er dog vigtigt for mig at påpege, at krisen ikke er medieskabt, for sektoren har selv været skyld i det her, men derfor behøver vi ikke at give finanskrisen hele skylden for alle de negative ting, der sker i samfundet, understreger Lars Bacher Jakobsen. Bo Overvad nikker og fortsætter. Det drejer sig om om om, at tingene har kørt for længe, fordi det er gået rigtig godt. Næsten alt for godt. Og så er der blevet slækket på de normale krav til en stram kreditpolitik, og det hævner sig, når tingene begynder at gå dårligt. Og derfor er det også naturligt, at økonomierne skal reguleres. Det har vi set mange gange før. Der er ingen tvivl om, at vi får en periode med lavere vækst, og økonomien kommer til at få det svært. Men vi er altså også et relativt godt stykke fremme i forhold til, da krisen begyndte. Vi har jo talt om denne her krise i snart et år, og vi har set, hvordan aktierne er faldet det seneste år. Det er ikke til at vide med sikkerhed, men jeg tror, at vi har set det værste, og at det begynder at vende. Rent økonomisk har man gjort alt, hvad man kunne fra centralbankernes side, og rent pengepolitisk har de forskellige lande taget affære og foretaget de reguleringer, der skal til. Nu skal det bare have en virkning. Et godt råd Men selv når virkningerne træder i kraft, så vil folks mentalitet have ændret sig. Når hele det økonomiske system har været sat ud af system, så skal folk også have en chance for at forstå det hele igen. Folk har med andre ord behov for at efterrationalisere. Der sker jo noget med folks selvopfattelse og politiske selvforståelse i sådan en krisetid. Den herkrise har jo uden tvivl skabt noget frygt, hvilket er forståeligt. Folk vil derfor først og fremmest have mere gennemsigtighed, så de er sikre på, at intet fejes ind under gulvtæppet. Men folk er også blevet mere usikre, og derfor bliver de klassiske dyder inden for investeringsrådgivning, som tidshorisont og risikoprofil, mere vigtige end nogensinde før. Alle er forskellige, og både risikoprofil og tidshorisont er meget individuelt fra person til person. Når man står midt i orkanen, er det svært at overskue og vide, hvad der er det mest rigtige at gøre. Derfor er det vigtigt at få en investeringsrådgiver til at se på ens risikoprofil og tidshorisont, inden man beslutter, hvad man vil investere i, siger Lars Bacher Jakobsen. Desuden kommer fornuften til at spille en langt større rolle. Vi vil forsat investere, men investorerne vil være mere fornuftige og mere forsigtige. Vi var for grådige før, og det har vi lært af nu. 7 INVEST INVEST 8

6 ...fortsat Det er en meget spændende og kompleks tid i øjeblikket. Folk skal revurdere deres tidligere holdninger, og det, tror jeg, bliver afspejlet i mindre grådighed og aggressivitet, men til gengæld bliver der lagt mere vægt på fornuft, konservatisme og forsigtighed. Det, synes jeg, er positivt og langt det klogeste at gøre lige nu. Og sådan vil det nok være ind til den næste generation kommer og overtager fra den nuværende, afslutter Bo Overvad. Kort om Lars og Bo Fremtidens investor... Er mindre grådig og aggressiv Er mere konservativ, forsigtigt og fornuftig Ønsker mere gennemsigtighed Fokuserer mere på sin egen risikoprofil og tidshorisont 5investeringsråd i en turbulent tid Vi kan godt forstå, hvis du på det seneste har fået testet din tillid til investeringer. Derfor har Jens Jørgen Holm Møller, direktør fra InvesteringsForeningsRådet, fem investeringsråd, som alle er baseret på de historiske erfaringer. Forbliv investeret Markederne vil stige igen. I de seneste 20 kalenderår er den typiske danske aktieafdeling i de danske investeringsforeninger steget i 14 år og faldet i 6 år. Nogle af de største kursfald er blevet fulgt af de største stigninger, og hvis du blot mister nogle få af de bedste måneder med kursstigninger, går det ud over afkastet. Bo Overvad Lars Bacher Jakobsen Lars Bacher Jakobsen er afdelingsdirektør for aktieafdelingen og sidder til dagligt med salg, handel og rådgivning af aktier. Bo Overvad er afdelingsdirektør for analyseafdelingen og sidder dagligt og analyserer de finansielle markeder. Bo er fokuseret og analytisk, mens Lars derimod skal vide alt, hvad der foregår på det danske aktiemarked. Sammen har de dagligt en tæt dialog, hvor de sparrer og kommer med input til hinanden. I en brydningstid som denne, er det vigtigt, at alle informationer bliver videregivet, og de har derfor en fælles forpligtelse til at holde hinanden orienteret, så de i fællesskab kan tage de bedste beslutninger. Store kursudsving hører med Aktiemarkeder stiger på lang sigt, men ikke uden kursfald. Det så vi den sorte mandag i oktober 1987, under Iraks invasion af Kuwait i august 1990, og da IT-boblen brast i begyndelsen af årtusindet. De hidtidige erfaringer viser, at kursfaldene kan være ekstreme, men også at de er midlertidige. Kort sagt: På lang sigt stiger markederne mere, end de falder. Spar op hele tiden I turbulente tider holder mange sig tilbage fra at investere nye penge på aktiemarkedet, men det svækker det langsigtede afkast. Kursfald kan naturligvis reducere risikovilligheden hos den enkelte investor. Men hvis du blot vil vente, til usikkerheden er blevet mindre, og udsigterne bedre, vil du opleve, at kurserne allerede er steget, når du er klar til at købe. God rådgivning Kortsigtede beslutninger, hvor du går i panik, kan ødelægge en langsigtet investeringsstrategi. En god rådgiver kan hjælpe med at afdække din risikoprofil og tidshorisont og sikre en fordeling mellem obligationer og aktier, der passer til dig. Det giver bedre resultater at følge en langsigtet investeringsstrategi end at lade sig friste af kortfristede stemninger. En fordel med risikospredning Den lovpligtige risikospredning i investeringsforeningerne er en stor fordel. For den betyder, at opsparingen er fordelt på mange obligationer eller aktier. Derved bliver afkastet kun i mindre omfang påvirket af, om den enkelte obligationsudsteder kan betale pengene tilbage, eller om det enkelte aktieselskab klarer sig skidt. 9 INVEST INVEST 10