Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Transkript

1 Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014

2 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af JAD Kontrolleret af KBO Godkendt af PLI Billederne på forsiden og i rapporten er taget d. 6. december 2013 af Eva Hansen, Fredensborg Kommune. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: jad@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Eksisterende forhold Designkrav Kystdirektoratets anbefalinger Højvande og bølger Forslag til løsninger Forslag 1: Stensætning langs vejen Forslag 2: Etablering af nye strandhaver Kommentarer til løsninger Anlægsoverslag Partsfordeling Grundlag for partsfordeling Overordnede partsfordeling Specifik partsfordeling Tegningsfortegnelse: C3_3_127: Principperne af kystbeskyttelse af område 2, oversigtstegning, plan 1 C3_3_128: Principper for kystbeskyttelse af område 2, oversigtstegning, plan 2 C3_3_112: Principper for kystbeskyttelse af område 2, snit B-B, forslag 1 C3_3_126: Principper for kystbeskyttelse af område 2, snit B-B, forslag 2.

4 1 1 INDLEDNING Fredensborg Kommunes Miljø- og Teknikudvalg besluttede i 2013 at iværksætte en undersøgelse for højvandsbeskyttelse af den ca m lange kyststrækning mellem Nivå Havn og Sletten Havn. Kommunen valgte i den forbindelse NIRAS til at udarbejde forslag til højvandssikring og erosionsbeskyttelse af kyststrækningen. Resultatet heraf er afrapporteret i Kystplan for kysten mellem Nivå og Sletten Havn, 7. august I forbindelse med Stormen Bodils passage hen over Danmark December 2013 skete der store skader på kysten, se billeder på forsiden og billede nedenfor. Vejen blev eroderet og undermineret på en strækning, der omfatter parcellerne A. Denne rapport indeholder forslag til beskyttelsen af kysten og vejen langs den eroderede vej. Da der har været udtrykt interesser for at retablere strandhaver langs den eroderede strækning indeholder dette notat to forslag til beskyttelse: (1) uden etablering af strandhaver (2) etablering af ca. 5 m brede strandhaver. Figur 1.1: Erosion af Gl. Strandvej under stormen Bodil 5-6. December Position for billede er vist på figur 2.1.

5 2 2 EKSISTERENDE FORHOLD Kyststrækningen mellem Nivå Havn og Sletten Havn er i Rapporten Kystplan for kysten mellem Nivå og Sletten Havn, Udarbejdet af NIRAS 7. august 2013 inddelt i tre områder, se figur 2.1. Figur 2.1: Erosion af vejen under stormen Bodil i område 2. Figuren viser hvor billedet på Figur 1.1 er taget. Stormen Bodil gav anledning til erosion langs kysten i Område 2 med underskæring af vejen på en kort delstrækning (figur 1.1) og accentuerede derved behovet for hurtigt at finde løsninger på beskyttelsen af vejen i dette Område. Hovedformålet med dette notat er derfor at præsentere forslag til kyst- og højvandsbeskyttelse i det eroderede område, der omfatter parcellerne A i Område 2, se figur 2.2.

6 3 Figur 2.2: Parceller omhandlet direkte af projektet De eksisterende forhold langs kysten er vist på billederne nedenfor. Figur 2.3: Strandlodder langs projektområde Ud for er parcellerne og vejen beskyttet af et sten-glacis, mens det længere mod nord beskyttes af en beton mur med sten foran.

7 4 Figur 2.4: Strandlod beskyttet af betonmur med sten foran 169. Strandlodderne er i dag beskyttet på megen forskellig vis langs med mindre stenkastninger og betonmure samt sten-glaciser. De strandhaver som klarede sig bedst under Bodil var haver beskyttet med store sten for foden af strandhaverne, se figur 2.5. Selv om haverne blev kraftigt eroderet beskyttede de vejen mod erosion. Bodil eroderede i stenglaciset og underskar vejen ud for matrikel 252 og 254. Figur 2.5: Erosion ud for Erosion ud for 165 under Bodil.

8 5 Figur 2.6 Stensætning, der modstod Bodil s bølger og sikrede strandhaven. 3 DESIGNKRAV I dette kapitel præsenteres designkrav til beskyttelsen. 3.1 Kystdirektoratets anbefalinger Kystdirektoratet lægger normalt vægt på at beskyttelsen ikke kommer til at ligge væsentligt udenfor matriklen og at den kommer til at omfatte så mange bløde beskyttelsesformer som muligt, mens anvendelsen af hårde konstruktioner reduceres mest muligt. Desuden lægger kystdirektoratet vægt på, at der er fri passage langs kysten. Placering af en stor stenskråning uden etablering af en strand foran stenskråningen vil sandsynligvis ikke kunne godkendes af Kystdirektoratet. 3.2 Højvande og bølger Det er valgt at designe beskyttelsen for en vandstand på +1,6m DVR90, svarende til en 100års højvandsstand. Denne højvande indtræffer samtidigt med 0,5 m høje bølger. Desuden skal beskyttelsen også kunne være stabil for mindre vandstande med bølger op til 1m højde.

9 6 4 FORSLAG TIL LØSNINGER Der er udarbejdet to alternative løsninger til beskyttelse af den eroderede delstrækning i det følgende: Forslag 1: Beskyttelse af vejen med en stensætning. Forslag 2: Etablering af nye 5 m brede strandhaver. 4.1 Forslag 1: Stensætning langs vejen Den ene løsning baserer sig på en stensætning tæt op ad vejen suppleret med to høfder som vist på figur 4.1 og Tværsnit og Plantegning Tegning C3_127 og C3_112.

10 7 Figur 4.1: Plan 1 for området. Figur 4.2: Tværsnit 1: Figuren viser tværsnit gennem stranden med stenkastning op langs vejen og sandfodring.

11 8 Figur 4.3: Tværsnit viser en Plan 2 for området med nye strandhaver. Figur 4.4: Figuren viser et tværsnit gennem stranden med Gabion skræntsikring lang langs vejen, 5 m strandhave, beskyttet med lav stensætning og sandfodring der udvider stranden med 5 m.

12 9 For at stabilisere stranden foran stensætningen og modvirke fremtidig underskæring suppleres med en strandfordring som vist på tværsnit og plan. Høfderne skal holde på sandet. Sandfodringen foreslås gennemført for det meste af område 2 som vist på tegning for derved at sikre stranden. 4.2 Forslag 2: Etablering af nye strandhaver. Den anden løsning (figur 4.3 og 4.4, C3_3_128, C3_3_126) baserer sig på etablering af en ca. 5 m bred strandhave indenfor strandlodden. Strandhaven beskyttes mod havet med en lav stensætning og vejen beskyttes med en Gabionvæg (net fyldt med mindre sten) langs vejen. Der strandfodres og anlægges høfder for at stabilisere stranden og modvirke erosion og underskæring stensætningen.

13 Kommentarer til løsninger Begge løsninger sikrer: Passage på strand gennem strandfodring Sikrer vej mod erosion med strand-stensætning-haveskræntbeskyttelse Sikrer afvanding af vejen gennem haver Løsning 2 sikrer desuden: Nye stabile strandhaver Reducerer overskyl af vejen og ejendommene gennem fladt kyst profil (strand, stensætning, og haver med hældning ca. 1:10.) Figur 4.5: Oversvømmelse af vejen efter Bodil 5 ANLÆGSOVERSLAG Der er udarbejdet følgende anlægsoverslag for de to løsninger: Tabel 1 viser den samlede pris for etableringen af de to løsningsforslag Tabel 5.1 Samlet pris Anlægsomkostninger [Dkr] Løsning Løsning Tabel 5.2 viser den samlede pris fordelt mellem kommunen og lodsejerne i henhold til retningslinierne præsenteret i kapitel 6. Drifttsomkostningerne anslås til årligt at være 2% af anlægssummen.

14 11 Tabel 5.2 Samlet pris fordelt mellem kommune og lodsejere Anlægsomkostninger Kommune Lodsejere [Dkr] [Dkr] Løsning Løsning Tabel 5.3 viser prisen for den enkelte lodsejer pr. løbende meter kyststrækning i henhold til retningslinierne præsenteret i kapitel 6. Tabel 5.3 Pris for lodsejere pr. løbende meter Anlægsomkostninger [Dkr/lbm] Løsning Løsning 2, lodssejere med strandhave Løsning 2, lodsejere uden strandhave 720 Driftsomkostninger [Dkr/lbm/år] Løsning 1 14 Løsning 2, lodssejere med strandhave 57 Løsning 2, lodsejere uden strandhave 14 For en typisk lodsejer med en kystlængde på sin strandlod på 20 m bliver den samlet bidrag til: kr. 6 PARTSFORDELING Der foreslås at der etableres et fælles kysbeskyttelseslag der omfatter de tre områder. Dette lag antager selv kystteknisk sagkyndige til at assistere med gennemførelse af beskyttelsen og den fremtidige vedligeholdelse. 6.1 Grundlag for partsfordeling Alle grundejere i området vil få en fordel af at kysten højvands-og erosionssikres i og med at vejen og dermed adgangen til ejendommene og den services som de forskellige installationer i vejen yder beboerne sikres. Hvis ikke højvandssikring og erosionsbeskyttelse udføres vil der være risiko for at vejen oversvømmes og undermineres. Alle strandlodderne i Område 1 og Område 3 vil på sigt få fordele af at kystlinien fastholdes i Område 2 og fodres med sand. Fastholdelse af kysten i Området 2 bevirker, at en erosion som følge af generelle stigningerne i vandstanden ikke vil give anledning til erosion i områderne 1 og 3, idet disse områder vil ligge i læ og langsomt få tilført sand blandt andet fra strandfodringen af Område 2 og overgangsområderne til Område 1 og 3. Kommunen har en særlig interesse i at beskytte vejen og dens installationer.

15 Overordnede partsfordeling På dette grundlag foreslås det at omkostningerne indledningsvist dækkes efter følgende overordnede principper: Kommunen betaler alle udgifter forbundet med vedligeholdelse og evt. ændringer af vejens niveau. Kommunen betaler 1/3 af alle godkendte udgifter til erosions- og højvandssikring. for at sikre den offentlige vej og installationerne i vejen mod erosion og oversvømmelse. Grundejere betaler 2/3 af udgifterne for erosions - og højtvandsbeskyttelse af deres matrikler. Den enkelte grundejer betaler selv for ændringer, udvidelser og individuelle tilpasninger af beskyttelsen af strandlodderne som ligger udenfor de accepterede budgetter. 6.3 Specifik partsfordeling (jf. beslutning i Miljø- og Teknikudvalg November 2013) Grundejernes andel (2/3) af udgifterne til erosions- og højvandssikring samt tilpasninger ved strandlodder deles efter følgende principper: Omkostningerne til strandfodring deles ligeligt mellem alle grundejerne. Kommunen yder et tilskud på 1/3 af omkostningerne. Udgifter til høfder deles ligeligt af alle grundejere. Kommunen yder et tilskud på 1/3 af omkostningerne. Udgifter til etablering af stensætning i Løsning 1 afholdes af alle grundejere og fordeles i forhold til længden af strandloddens kystlinje. Kommunen yder et tilskud på 1/3, der betales i forhold til længden af kystlinjen. Den ekstra udgift ifm. etablering af skråningsbeskyttelse og af vej og strandlod ved løsning 2 i forhold til løsning 1 afholdes af de berørte lodsejere A. Kommunen yder et tilskud på 1/3 af løsning 1 som tilskud. Der betales i forhold til længden af strandloddens kystlinje. Meromkostningerne til den individuelle tilpasning af skræntbeskyttelsen dækkes af de enkelte strandlodder. Det samordnede projekt skal godkendes af Kystdirektoratet. Projektet søges gennemført efter Kystbeskyttelsesloven 1a.