OBM 5537, Stenløsevej etape 2

Transkript

1 OBM 5537, Stenløsevej etape 2 - Forundersøgelse og udgravning af hustomter fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder (ca e.kr.) Af arkæolog Michael Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr. 378, 2012

2 Indledning...s. 3 Udgravningens forhistorie.....s. 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver.s. 4 Landskabet....s. 9 Udgravningens data... s. 9 Udgravningens metode....s. 10 Dataliste..s. 11 Litteraturliste. s. 11 Tidstavle.....s. 12 2

3 Indledning Denne bygherrerapport omhandler Odense Bys Museers forundersøgelse og den efterfølgende udgravning af et større areal forud for byggemodning ved Skt. Klemens, syd for Odense. Bygherre var Odense Kommune. Forundersøgelsen fandt sted fra den 12. maj til den 24. maj 2011 og den efterfølgende udgravning fra den 25. maj til den 4. juli Daglig udgravningsleder for både forundersøgelsen og undersøgelsen var arkæolog Sune Villumsen. Foruden den udgravningsansvarlige deltog også arkæolog Charlotte Ved forundersøgelsen fremkom bebyggelsesspor i Kolmos samt stud. mag Mattias Friis. Ansvarlig Muform af flere hustomter og hegnsforløb fra yngre seumsinspektør er Jesper Hansen. romersk og ældre germansk jernalder. Udgravningens forhistorie På baggrund af forundersøgelsen blev et område på omtrent kvadratmeter indstillet til egentlig arkæologisk udgravning. De tilstødende arealer var i 2009 ligeledes i forbindelse med byggemodning blevet undersøgt af museet (OBM5537 etape I). Her var der blevet fundet spredte anlægsspor fra jernalderen bl.a. en grube med vævevægte og en jernudvindingsovn. Sammenholdt med ovenstående samt arealets størrelse og dets topografiske placering var det således sandsynligt, at der ville fremkomme jordfaste fortidsminder omfattet af museumslovens 27 indenfor det berørte areal. På det kvadratmeter store areal blev der sammenlagt afdækket omtrent kvadratmeter i søgegrøfterne, hvilket giver en dækningsgrad på over 10%. Fig. 1. På kortet ses de undersøgte områder i umiddelbar nærhed af det udgravede areal. Figur: Michael Borre Lundø. 3

4 Fig. 2. Udgravningsoversigt med det udgravede areal markeret ved en fed streg. Figur: Michael Borre Lundø. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Ved undersøgelsen blev der udskilt: -Otte treskibede huse hvoraf de syv kan knyttes til de to erkendte gårdsenheder. Der er tale om to hovedhuse, mens de resterende tolkes som økonomibygninger/hegnshuse. -Seks staklader eller mindre treskibede huse. Ingen af stakladerne kan med sikkerhed knyttes til de erkendte gårdsenheder, da de alle ligger uden for gårdstofterne, men det må ses som overvejende sandsynligt, at de er samtidige med den øvrige bebyggelse, men evt. bare er placeret på gårdenes mark - eller engarealer. -Fire hegnsforløb hvor af de tre indgår i de erkendte gårdsenheder stolpehuller hvoraf 110 indgår i de erkendte konstruktioner. -54 gruber, hvoraf de 22 er betegnet som koge- eller kogestensgruber, der generelt dateres til bronzeeller jernalder. Hovedparten må dog formodes at knyttet sig til de erkendte gårde og er derfor sandsynligvis samtidig med disse. Fire gruber er tolket som lertagningsgruber. Tre af disse ligger i et mindre lavningsområde syd for de to gårdsenheder, og det er meget tydligt i grubernes profil, hvorledes man har gravet ned til nogle særligt rene lerlag og fulgt dem. Faktaboks. I de treskibede huse bæres taget af to rækker af tagbærende stolper, der står orienteret i husets længderetning, der oftest er orienteret østvest. Det er disse såkaldte tagbærende sæt (de tilbageværende spor efter de jordgravede stolper), som arkæologerne blandt andet kigger efter i forundersøgelsen. Langhuset, eller hovedhuset som det også benævnes, udgør grundenheden i jernaldersamfundet, idet den vestlige halvdel af huset har udgjort beboelsen og den østlige halvdel stalden til beboernes dyr. De mindre bygninger har oftest kun tjent den ene af de to funktioner eller måske en helt tredje, mere specialiseret funktion. Disse benævnes ofte udhuse eller økonomibygninger. 4

5 Fig. 3. Udgravningsoversigt, hvor kun de udgravede hustomter og hegn er markeret. Figur: Michael Borre Lundø. Blandt de øvrige gruber er en brydegrube, hvor der blev fundet rester af forkullet hør, det er dog sandsynligt, at dette anlæg er væsentlig yngre end jernalderbebyggelsen, da disse produktionsanlæg kendes helt op i nyere tid. -15 agerrener der er spor efter de middelalderlige højryggede agersystemer. -32 udgravningstekniske anlæg der udgøres af søgegrøfter, udgravningsfelter og målepunkter. De resterende anlæg udgøres enten af naturfænomener, udgåede anlæg eller anlæg af en tydelig moderne karakter som for eksempel dræn. Der blev i alt hjemtaget 66 fundnumre. Af disse var de 58 jordprøver til flotering. Forkullet materiale fra floteringsprøverne vil ud over at give indblik et i husenes funktion og subsistensøkonomien på pladsen også udgøre grundlaget for kommende C-14 dateringer. De resterende fund udgøres af keramik og en jernkæde. Det forholdsvis lille keramikmateriale, der kun omfatter syv fundnumre er generelt ukarakteristisk og mængden af keramik er for lille til at kunne udgøre en væsentlig del af pladsens dateringsmæssige grundlag. På baggrund af hustypologiske træk dateres hustomterne overvejende til perioden yngre romersk jernalder eller ældre germansk jernalder ( ca e.kr.). Som nævnt blev der undersøgt to hovedhuse, der formodentlig har indeholdt både beboelse og stald, som det er vanligt for perioden. De to huse har været orienteret omtrent øst-vest og har haft en længde på hen ved 30 meter og været fem til seks meter brede. Foruden hovedhusene kunne der også udskilles en mindre økonomibygninger og dele af meget dårligt bevarede hegnsforløb. Hegnsforløbene er vigtige i forståelsen af jernalderens samfund da disse bruges til at udskille de enkelte gårdsenheder med. Fig. 4. Grafisk fremstilling af det højryggede agersystem fra middelalder og efterreformatorisk tid. 5

6 En gårdsenhed er fællesbetegnelsen for alle hustomter, hegn og brønde, der har tilhørt det enkelte hushold eller familie om man vil. I yngre romersk og germansk jernalder er det meget normalt helt eller delvist at indhegne det område, der har hørt under den private brugsret noget egentlig ejerskab eller en form for ejendomsret kendes først med sikkerhed senere op i historien. Det indhegnede areal kaldes ofte for gårdstoften. På Stenløsevej bestod en gårdsenhed af et hovedhus på ca meter samt en økonomibygning (fig. 5). Selve gårdspladsen har været omkranset af et tagdækket hegn, der har haft en ydre væg, således at gårdstoften var afskærmet udadtil men åben ind mod gårdspladsen (fig. 6). Den østlige afgrænsning af gårdstoften var ikke bevaret, men også her har der været hegn; herved indhegnes en tofte på omtrent 830 kvadratmeter. Hvorvidt de mindre bygninger omkring den markerede lavning også har været tilknyttet gårdsenheden Fig. 6. Rekonstruktion af et såkaldt sadeltagshegn der har været tagdækket og med en ydre væg, således at hegnet har været åbent ind mod gårdspladsen. Foto: Hjemsted Oldtidspark. er usikkert. Lertagningsgruberne i lavningen samt den formodede brønd viser, at der har været aktivitet omkring lavningen, og de små bygninger skal formentlig ses i tilknytning hertil.. De små bygningers funktion kender vi ikke. Måske er det her kornet er tærsket, inden det er bragt i huset til madlavningen? I lertagningsgruberne har man gravet efter den fede ler, der både blev brugt til dagligdagens husgeråd samt til husenes lerklinede vægge. Fig. 5. Typisk gårdsenhed bestående af et hovedhus og en økonomibygning, der begge forbindes af et såkaldt sadeltagshegn, der indhegner gårdstoften. Figur: Michael Borre Lundø. 6

7 Fig. 7. Ved at bortgrave den ene halvdel af stolpehullet ses nedgravningens form og dybde, der giver et indtryk af konstruktionens størrelse. Det er netop i den mørke kulturjord i stolpehullet, at der ofte findes forkullede korn. Foto: Michael Borre Lundø. Sammenlagt synes der at kunne udskilles to næsten identiske gårdsenheder, der begge består af et nærmest øst-vest orienteret langhus samt en til flere økonomibygninger og hegnsforløb. De to gårdsenheder ligger en smule forskudt med en indbyrdes afstand i mellem de to gårde på ca. 6,5 meter. Der er således flere faktorer, der peger på, at de to gårde har eksisteret samtidig. Også gårdenes orientering i forhold til hinanden peger i retning af en overordnet intern struktur de to gårde i mellem. Det kan dog samtidig ikke udelukkes at de to gårdsenheder repræsenterer den samme gård i to faser eller generationer om man vil. På et tidspunkt har husene været så udtjente, at man har valgt at flytte gårdsenheden nogle meter. På den måde kunne man tage det tømmer med, der var værd at genanvende, og samtidig blev den ældre gårdstofte jævnet og den nu velgødede jord inddraget i jordbruget. Som nævnt udgjordes størstedelen af fundmaterialet fra lokaliteten af jordprøver fra de tagbærende stolper. Ved at opløse den opgravede jord i vand vil eventuelle fund fremvaskes og forkullet materiale, så som korn og frø, flyde ovenpå. Ud over at give et indblik i husenes funktion og subsistensøkonomien på pladsen, giver disse forkullede korn og frø også et grundlag for kommende C-14 dateringer, der forventes at kunne præcisere dateringerne af husene betydeligt. Her kan det også afklares hvorvidt der er tale om to samtidige gårde, eller om den ene afløser den anden. Disse målinger afventes dog stadig. På baggrund af det forkullede materialer (gennemset af Marianne Høyem Andreasen, Moesgård Museums Naturvidenskabelige afdeling (2012)) kan der tegnes et billede af et landbrug, hvor der ovevejende blev dyrket avnklædt byg, men også lidt rug og en smule hvede. Det er altså et relativt bredt sortiment af dyrkede kornarter, som familien har haft til rådighed. På den måde har man kunne udnytte forskellige jordbundstyper, men nok først og fremmest sikre sig i det tilfælde af, at hvis én sort svigtede, var der trods alt andre at falde tilbage på. De forkullede ukrudtsfrø i prøverne stammer fortrinsvis fra planter, der typisk vokser som markukrudt, f.eks. bleg-/ fersken pileurt, hvidmelet gåsefod, snerle-pileurt og græsser. Fra ét af hovedhusene stammer over 250 ml forkullede kornkerner fra overvejende byg. Da der er tale om rensede korn uden mange ukrudtsfrø, er det meget muligt, at det i dette område har været et form for korndepot. Dette underbygger formodningen om, at det er i den vestlige halvdel af huset, at familien har opholdt sig og lavet mad, mens husdyrene har været opstaldet i den østlige halvdel. 7

8 Fig. 8. Højkantskort fra midten af 1800-tallet. Kortet giver et mere retvisende indtryk af landskabet. Figur: Michael Borre Lundø. I den mindre økonomibygning tilhørende gårdsenheden afbilledet på fig. 5 blev der også fundet et relativt stort indhold af forkullede korn i den opgravede jord, og det er nærliggende at se denne bygning som en form for lade, hvor man har opbevaret det rensede korn. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Samlet set synes der at tegne sig et billede af mindre gårdsenheder bestående af et hovedhus med en eller flere økonomibygninger og hegn tilknyttet. Gårdene har ernæret sig ved husdyrhold og et jordbrug overvejende baseret på dyrkning af avnklædt byg, og i mindre grad rug og en smule hvede. Foruden landbruget har familierne også ernæret sig ved indsamling af blandt andet hasselnødder. Lokaliteten var meget fattig på fund og der er ikke fremkommet snævert daterbare genstande. Typologisk dateres gårdsenheden til yngre romersk eller ældre germansk jernalder ud fra husenes og gårdens opbygning. Dette vil forhåbentlig kunne underbygges via en serie af kulstof 14 dateringer, hvis resultater afventes. Selvom de to gårde må anses for velafgrænsede og totalt undersøgte i sig selv, er der flere indikationer på, at bebyggelsen har haft et større omfang, end det de to gårde umiddelbart antyder. Både i den østlige og vestlige udkant af undersøgelsesområdet var der koncentrationer af stolpehuller, der antyder, at bebyggelsen muligvis fortsætter i disse retninger. Særligt mod øst er der, i form af en række mindre økonomibygninger, indicier på, at der kan ligge endnu en gårdsenhed på den tilstødende matrikel. Fig. 9. Grafisk rekonstruktion af en gårdstofte fra jernalderen bestående af et langhus samt et såkaldt sadeltagshegn. Illustration: Kristrún Sif Hansen 8

9 Er dette tilfældet begynder lokaliteten at antage en landsbylignende struktur med flere samtidige gårde. Kun to km mod nordvest, i udkanten af Bellinge, er der undersøgt en samtidig landsby (OBM5496, fig. 1), og undersøgelserne fra Stenløsevej kan således være med til at nuancere billedet af datidens landsbysamfund cm, mens den mod syd var op til cm. Et levende hegn gennemskærer det centrale udgravningsområde og deler det op i to udgravningsfelter. Udgravningens data Landskabet Arealet er beliggende m over Dansk Normal Nul (DNN) på sydsiden af en bakke, der har sit højeste punkt i 40 m over DNN lige nord for undersøgelsesområdet. Bakken er ifølge Per Smed en drumlinbakke. Terrænnet falder således mod syd og vest. Mod vest fortsætter det jævne fald og går ned i Odense ådal. Lokaliteten er beliggende ca. 1 km fra åen. Undergrunden er meget blandet og består af større områder med stift, grovkornet moræneler og mange sten, mens den i andre områder, består af gulbrunt sand og grus. Generelt bliver andelen af sandede områder større i udgravningsområdets nordlige del hvor bl.a. jernalderbebyggelsen er placeret. Muldtykkelsen afspejler terrænforholdene, således var muldtykkelsen på de højst liggende områder : På opfordring af bygherre (Odense Kommune) fremsender museet budget og tidsplan for den arkæologiske forundersøgelse : Bygherre godkender det fremsendte budget : Museet fremsender budget for forundersøgelse af restarealet ved Dahlsvej : Bygherre godkender budget for forundersøgelse af restarealet ved Dahlsvej : Museet fremsender budget for den arkæologiske undersøgelse af ca m2 af det forundersøgte areal til godkendelse hos Kulturarvsstyrelsen : Kulturarvsstyrelsen godkender det fremsendte budget. Fig. 10. Landmålerstokkene markerer hullerne, hvor tagstolperne, der har båret husets tag, har stået.. Foto: Sune Villumsen. 9

10 : Museet fremsender budget for den arkæologiske undersøgelse til bygherre : Bygherre godkender det fremsendte budget : Museet frigiver det af den arkæologiske udgravning berørte areal til det planlagte anlægsarbejde : Odense Bys Museer anmoder Kulturarvsstyrelsen om at godkende anvendelse af midler til kursorisk gennemsyn af floteringsprøver : Kulturarvsstyrelsen godkender Odense Bys Museers anmodning om anvendelse af midler til kursorisk gennemgang af floteringsprøver : Odense Bys Museer fremsender endelig afregning for den arkæologiske forundersøgelse samt en a conto-afregning for undersøgelsen til bygherre. Det meddeles, at den endelige afregning for undersøgelsen forventes afviklet i løbet af : Moesgårds konserverings og naturvidenskabelige afdeling fremsender rapport fra kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra OBM : Odense Bys Museer anmoder Kulturstyrelsen om anvendelse af midler til naturvidenskabelige analyser : Kulturstyrelsen godkender anvendelse af midler til naturvidenskabelige analyser : Institut for Fysik og Astronomi fremsender specifikation fra AMS C14 Dateringscenteret for måling af 11 prøver : Institut for Fysik og Astronomi (AMS C14 Dateringscenteret) fremsender bekræftelse for modtagelse af prøver til Odense Bys Museer. Centeret angiver en forventet måletid på 4-5 måneder fra modtagelsen. Udgravningens metode Ved forundersøgelsen blev der over hele det berørte areal udlagt nord-syd orienterede søgegrøfter med en indbyrdes afstand på omkring 20 meter. To søgegrøfter blev lagt parallelt med Stenløsevej i den nordligste del af undersøgelsesområdet. Til gravning af søgegrøfterne anvendtes en bæltemaskine påmonteret en 2 meter bred rabatskovl. Mulden blev afrømmet med maskine til undergrund. Fremkomne anlæg blev indridset med skovl, markeret med en Fig. 11. Større gruber graves med gravemaskine og kan til tider være dybe. Her en formodet brønd tilhørende bebyggelsen. Foto: Sune Villumsen. 10

11 blomsterpind og tildelt et fortløbende anlægsnummer. Der blev lavet udvidelser omkring stolpehuller, der kunne tænkes at indgå i konstruktioner. Alle anlæg samt søgegrøfter blev efterfølgende indmålt med GPS. Under udgravningen blev muldjorden ligeledes afrømmet med maskine. Fremkomne anlæg blev indridset med skovl, markeret med en blomsterpind og tildelt et fortløbende anlægsnummer. Efter indmåling med GPS blev hovedparten af alle ikke tydeligt moderne anlæg snittet med spade og beskrevet samt evt. tegnet. Enkelte større gruber samt kulturlag blev snittet med maskine. Der blev udtaget jordprøver til flotering fra et udvalg af anlæg, primært fra de tagbærende stolpehuller i de erkendte konstruktioner. Der blev udtaget 58 jordprøver til flotering, primært fra stolpehullerne i de erkendte konstruktioner. Floteringsprøverne bliver behandlet af Moesgårds konserverings og naturvidenskabelige afdeling. Efter prøvemodtagelsen på Moesgård bliver alle prøver indledningsvis tørret og floteret af arbejdsmand Arne Aakær Rasmussen på Moesgård Museums floteringsanlæg. Eventuelle makrofossiler opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er efterfølgende klar til gennemsyn. Dataliste Udgravningens journalnummer er: OBM5537 Stenløsevej etape 2 Kulturstyrelsens journalnummer er: / OBM-0055 Beretningen er overvejende skrevet af den beretningsansvarlige (arkæolog Sune Villumsen) og afsluttet af Lisbeth Eilersgaard Christensen, mens bygherrerapporten er lavet af arkæolog Michael Borre Lundø Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Litteraturliste Andreasen, M. H. 2012: Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra OBM 5537, Stenløsevej. (FHM 4296/1097) Fig. 12. Som et led i museets formidling kan skoleklasser komme på besøg og se en arkæologisk udgravning. Foto: Sune Villumsen. 11

12 12