Procesevaluering af CUNECO. Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Procesevaluering af CUNECO. Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet"

Transkript

1 Procesevaluering af CUNECO Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Procesnotat nr. 8 Februar september 2014 Rasmus Øivind Nielsen & Christian Koch Casper Siebken Schultz

2 Executive Summary Selvom Cuneco er i den afsluttende fase, og dermed burde være igang med afslutningerne, har udviklingsopgaver, afprøvning og implementeringsaktiviteter sameksisteret i Cuneco i den forløbne periode. Helt frem til sommerferien var centrale elementer ikke færdiggjort. I hovedtræk er de fleste planlagte klassifikationer, det vil sige bygværker, rum og bygningsdele til rådighed fra begyndelsen af 2014, men på andre områder, eksempelvis opmålingsregler er arbejdet fortsat i gang. Klassifikation af egenskabsdata er leveret i eftersommeren og egentlige egenskabsdata vil formentlig kun blive udviklet i meget begrænset omfang. Cuneco classification system (CCS) står derfor overfor mere udviklingsarbejde indenfor rammerne af BIPS fra Cunecos forsinkelse målt opimod egen kommunikation for 2014 har skadet projektets muligheder for at vinde gehør og opbakning i brancen. Usikkerheden om leverancer og hvordan CCS virker i praksis har fortsat henover sommeren. Implementeringsprojekterne er først kommet igang og to store afprøvningsprojekter først rapporteret i eftersommeren. De kan derfor endnu ikke tegne den positive forskel. Det er derfor op til BIPS i en kommende periode at få løftet disse opgaver. Først og fremmest at få udviklet erfaringer med implementeringer via START projekterne og andet der demonstrerer værdiskabelsen for virksomheder og branchen af brugen af CCS. CCS er blevet implementeret i en række SW-produkter. En række softwareleverandører stiller derfor nu løsninger til rådighed. Portefølgen er dog ikke fuldt dækkende byggeriets informationshåndteringsprocesser og der er fortsat uløste interfaceproblemer mellem systemer og til andre systemer. Ved overgangen til 2015 skal der skabes klarhed over hvad der skal ske de kommende år, hvilke dele af CCS produkterne, der vil blive udviklet og hvilke der udsættes eller må aflives. Og disse prioriteringer må kommunikeres klart. Der er gennemført forberedelser til indlejring af CCS i bips, herunder udvikling af organisation og forretningsmodel. Hovedparten af de ændringer der er foretaget i perioden er blevet vel modtaget, men bips står fortsat overfor en række udfordringer i den videre drift og udvikling af CCS. De to største er nok spændingen imellem forening og professionel forretning og åbenhed i relation til omverdenen. I perioden har der været dialog med omverdenen via høringer, workshops. I alle tre typer af dialog ligger udfordringer i at finde ovennævnte balance. Høringer for eksempel viser åbenhed, men hvis der samles op på høringer på en lukket måde og udviklingen fortsat følger en interne logik, så mistes den bredere tillid. CCS er kommet i hårdere konkurrence med andre klassifikationer og standarder. Både i Danmark og internationalt. Her kan strategivalget blive afgørende: Skal man satse på at blive markedsledende og dermed defacto standard? Skal/kan man satse på statslig autorisering? Skal man vælge den beskedne strategi hvor man er kompatibel med alle andre? Og skal man igangsætte udvikling af software med implementerede oversættere? Arbejdet med mapninger er igang, og der udføres et internationalt arbejde som delsvar på disse spørgsmål, men der er brug for flere mapninger, både i forhold til andre danske og andre internationale (eksempelvis svenske og norske). 2

3 Introduktion Dette dokument er det ottende og sidste procesnotat i proces- og resultatevalueringen. Interessen samler sig derfor om hvorden den fremtidige organisation, der skal bære klassifikationen videre, skal operere og hvad den kan lære af denne sidste del af Cuneco arbejdet. Det er BIPS der er den fremtidige bærende organisation og BIPS vil fortsat skulle drive projekter, udviklingsarbejder, kommunikere med omverdenen etc. Der er derfor også en relation mellem de fremadrettede overvejelser i dette notat og det kommende notat, der udgør slutevalueringen. Det potentielle overlap mellem de to produkter betyder at vi her i procesevalueringsnotatet har undladt nogle, men ikke alle, strategiske overvejelser, for at give plads til dem i slutnotatet. Dette uanset at der er en kobling mellem proceserfaringer og strategi og derfor også en direkte efterspørgsel efter strategiske råd i procesevalueringen. Vi undskylder på forhånd til de af vores læsere som vil opleve at nogle af disse oplagte koblinger mangler. Cuneco har udviklet sig sådan at en central aktivitet til støtte for implementering er blevet de såkaldt START projekter. START er betegnelsen for et EU-finansieret projekt i Københavnsområdet (EUs socialfond), hvor virksomheder og offentlige institutioner får økonomisk og anden støtte til at opkvalificere organisationen og medarbejderne til at arbejde med CCS for at støtte branchens virksomheder i at få mest mulig værdi og øget produktivitet ud af cunecos og bips' standarder (BIPS 2014). START-projekterne er altså en selvstændig bevilling. Projektet løber til 30. juni 2015 og dermed længere end cuneco-projektet. Projektet ledes og koordineres af bips og cuneco i fællesskab i 2014 og derefter af bips. Selvom STARTaktiviteterne formelt ikke en del af cuneco-projektet er det medtaget i denne evaluering pga deres central betydning for Cunecos implementering i 2014 og dermed den fortsatte proces. Der vil blive udført evaluering også på START i 2015, men af en anden operatør end nærværende evaluatorpanel. Notatets opbygning Notatet indledes med, at processen fra februar 2014 til september 2014 beskrives, inklusiv en oversigt over projektaktiviteterne. Herefter kommer et analyseafsnit. Først analyseres processen begyndende med den afsluttende del af udviklingsprojekterne, og afprøvningsprojekter fra perioden. Derefter analyseres implementeringsprojekter (primært STARTaktiviteterne). Derefter handler notatets anden del om orga-nisation og kommunikation. Anbefalinger kommer i direkte forlængelse af evalueringen på hvert område. Processen evalueres med reference til følgende dimensioner (i analyse afsnittene): lederskab, fremdrift, koordination, kommunikation og dialog, inddragelse og involvering, delleverancer, læring (herunder justering af videncenterets og bips projekter og mål). Dataindsamlingen er afsluttet ultimo september. Notatet afsluttes med en konklusion og en opsamling af de anbefalinger, der er givet undervejs, samt en angivelse af den anvendte metode. Der er også i denne version anvendt såvel referencer som dokumentnavne. Begge refererer til lister sidst i dokumentet. Dokumenter er desuden ordnet efter projekter i appendix 2. Notatet benytter i lighed med tidligere notater forkortelsen CCS for cuneco classification system. CCS og begrebet CCS suite anvendes for hele sættet af cunecos produkter omfattende klassifikationer, identifikation, egenskabsstrukturering, egenskabsdata, informationsniveauer, formålsgrupperinger, opmålingsregler, tilbudslister og prissætningsregler. Flere andre forkortelser forklares første gang de optræder. 3

4 Processen Forløbet fra januar 2014 til september 2014 og dets hovedbegivenheder er gennemgået i nedenstående figur. Flere vigtige høringer blev igangsat i januar, hvilket er begrundelsen for at starte tidslinien der. Proces januar september 2015 Januar Høringsseminar om klassifikation af bygværker (11 091) (21 januar), udsendt i høring Høringsseminar om CCS Klassifikation af ressourcer (11 151) (23. januar), udsendt i høring Høringsseminar om opmålingsregler (30. januar) (CCS måleregler og standardiserede tilbudslister (14 021, , ), udsendt i høring Februar Høringsseminar om CCS Informationsniveauer, Klassifikation af egenskaber og formålsgruppering (12 061, ) (4. februar). Udsendt i høring Marts Partnerskabsmøde nr. 14 BIPS generalforsamling April Maj De Digitale dage Ålborg (studenterarrangement). CCS og Spine-afprøvninger af studerende. BVU*net medlemsmøde no. 8 og workshop. Implementering i uddannelserne Afslutning på international høring om revisionen af ISO standarden (DIS) Juni Partnerskabsmøde nr.15. Workshops om bips' projektorganisation (Aarhus og København Cunecos høringskommentarer til klassifikation af ressourcer offentliggøres (11151) August Kommenterede høringssvar fra Cuneco Klassifikation af bygværker (11091) Kommenterede høringssvar fra Cuneco til standardiserede og digitaliserede tilbudslister (14021), Specifikation af data til tilbudsgivning (14031) og Måleregler (14041) BVU*net medlemsmøde no. 9 og workshop September bips konference med cuneco elementer integreret Aflyst partnerskabsmøde Igangsættelse international høring om revisionen af ISO standarden (FDIS) 4

5 Projektstatus Cuneco har gennemløbet sit sidste år og burde være færdig med al udvikling, i løbet af 2014 afslutte afprøvninger og fokusere på implementering, samt arbejde henimod at afslutte cuneco-projektet. Men dette har langt fra været status for den forløbne periode. I februar blev de sidste ret grundlæggende CCS struktur- og principprojekter (udviklings-/værktøjsprojekter) formelt sendt i høring i begyndelsen af året, og de kommenterede høringssvar fra Cuneco er udkommet helt frem i august måned. Implementeringsdelen (anvendelsesprojekter) i form af STARTaktiviteter er for alvor kommet i gang hen imod slutningen af perioden og har samtidig opnået en længere tidsramme sådan at projektet skal afsluttes juni I marts 2014 var det klart at alle midler var disponeret og at den etablerede rutine med projektbeskrivelser, godkendelser og rekruttering ikke længere ville blive benyttet. Der er ikke desto mindre kommet flere initiativer til, som ikke direkte er defineret som nye projekter. Det gælder især produktblade og mapning mellem forskellige standarder. I nedenstående projektoversigt er der udarbejet en status over projekternes i projektportefølgen opdelt i afsluttet (i princippet før perioden) angivet med X, afsluttet i perioden med månedsangivelse og igangværende angivet med X. (X) anvendes hvor der er tvivl i forhold til opdelingen. Af status fremgår at 12 projekter er igangværende, 15 er afsluttet og 12 er afsluttet i periodens måneder, mens ingen er i en etableringsfase. De nye initiativer, delvist ved siden af projektportefølgen, omfatter for det første udarbejdelse og publicering af mappingtabeller mellem forskellige standarder. Her er tre offentliggjort og yderligere to annonceret færdige i Disse kan blive meget vigtige for cunecos gennemslagskraft. Der er udgivet tre produktblade og yderligere seks er annonceret færdige i Produktbladene er praksisværktøjer, med manual karakter, der forhåbentlig vil vise sig gode at anvende i praksis. Projektportefølgen omfattede oprindeligt to eksempelsamlinger for henholdsvis konstruktioner og installationer (projekt og 16051). Disse blev offentliggjort og publiceret i august Yderligere en eksempelsamling CCS Tilbudsliste er annonceret færdiggjort i Der er pt. annonceret en ny formålsgruppering, et koncept svarende til model view definitioner i IFC. En er færdiggjort i 2014 og der er annonceret planer for flere. Der er annonceret flere publikationer/produkter end der er offentliggjort. Der synes at foreligge et stort arbejde i den afsluttende fase med kvalitetssikring og offentliggørelse af en længere række publikationer både indenfor projektportefølgen og udenfor. Endelig skal det nævnes at der i det fælles bips/cuneco regi foregår et udviklings- og beslutningsarbejde for etableringe naf den fremtidige forretningsmodel, herunderprissætningen af produkterne og afsætning af midler for videre udvikling. 5

6 Oversigt: Status for projekter Nr Navn Afsluttet Afsluttet i måned Igangværende Projekt: Behovsanalyse X Tværgående review af projekter (v. Anders Ekholm) X Projekt: Strategi for værdianalyse X Projekt: Afklaring af struktur og kode for bygningsdele X Projekt: Begrebsmodel for ressourcedomæne (X) Projekt: Begrebsmodel for procesdomæne (annulleret) X Reform af ISO standard X Koordinatorrolle ISO standard X Projekt: Klassifikation af bygværker og brugsrum Juni Projekt: Klassifikation af bygningsdele Marts Projekt: Struktur for funktionelle hierarkier X Projekt: Klassifikation af ressourcer Juni Projekt: Metode og struktur for egenskabsdata X Projekt: Egenskabsdata for rum September Projekt: Egenskabsdata for udførsel X Projekt: Egenskabsdata for byggevarer X Projekt: Klassifikation af egenskaber X Projekt: Syntaks for egenskabsdata i klassifikationsstreng Februar Projekt: Metode og struktur for informationsniveauer X Projekt: Informationer for aflevering til drift September Projekt: Klassifikation af views Februar Projekt: Metode/struktur for opmålingsregler X Projekt: Standardiserede og digitaliserede tilbudslister X Projekt: Specifikation af data til tilbudsgivning X Projekt: Specifikation af måleregler X Projekt: Afprøvning Gødstrup Oktober Projekt: Strategi for afprøvningsprojekter X Projekt: Afprøvning af CCS i areal-idm på DTU Juni Projekt: Afprøvning af CCS på De Digitale Dage X Projekt: Værdianalyse X Projekt: Afprøvning af CCS for landskabsobjekter X Projekt: Metode for implementering i virksomheder X Eksempelsamling installationer August Eksempelsamling konstruktioner August Projekt: Strategi for implementering i uddannelser X Projekt: Implementering i uddannelserne X Projekt: Grundlag for Byggeriets Digitale Stamdata Projekt: Byggeriets begrebskatalog på Web Marts Projekt: Afklaring af forretningsmodeller (joint venture BIPS) X Kravspecifikation cuneco-server X 6

7 Analyse, del 1: Procesdimensioner: udviklingsprojekter Cuneco som udviklingsprojekt nærmer sig hastigt sin afslutning. Herved bliver evalueringen naturligt mere bagudskuende, om end der konkret har været en række projekter, der ikke har været afsluttet i henhold til planen. CCS elementerne i den samlede grundstruktur ligger nu fast, men nu handler det om anvendelse, for eksempel gennem brug og udvikling af formålsgrupperinger. Det er primært sekretariatet der driver tingene aktuelt. cunecos organisation ophører med afslutningen af året. Man arbejder med materiale produktblade, eksempelsamlinger osv. som skal understøtte anvendelsen. Samtidig handler det meget om mappingtabeller, hvor CCS mappes op imod andre eksisterende standarder for eksempel en IFC-klasse. Man skal gerne kunne gå begge veje for alle IFC-entiteter osv. Ændringer af i det udviklede er typisk også anvendelsesorienterede, for eksempel hvis der mangler en klasse. Der er mange koordineringsaktiviteter i forhold til dem der skal bruge det og meget fokus på, hvad skal det bruges til, hvad er værdiskabelsen og hvordan skal det indgå i byggeprocessen. Man kan hævde, at de konkrete formuleringer af værdiskabelsen skulle have været det første man havde gjort. Det var da også allerede tidligt en del af resultatet af behovsanalysen. men det er fortsat et element, der savnes i resultaterne og også noget der ønskes skærpet af aktørerne. Outputtet af projektet er CCS-serveren, og standarderne og hjælpeværktøjerne. Cuneco planlægger ikke at opdatere og genudgive høringsrapporter de har til formål at man kan forstå udviklingen i projektet og har dermed mere status af proceprodukter. Det skal nævnes at ISO reformarbejdet fortsat er igang. ISO standarden, har i efteråret 2014 status af FDIS (Final Draft International Standard) og er i øjeblikket (oktober 2014) i høring i en to måneders periode. Standarden forventes formelt at kunne publiceres i marts 2015 (Ekholm og Häggström 2013). Denne langstrakte proces for vedtagelsen er ingen overraskelse og udkastene har forlængst haft indflydelser på udformningen af CCS uden at forsinke processen. Den tidligere omtalte udeladelse af information som ressource i klassifikation af ressourcer (11151) blev kritiseret i forårets høringsrunde. Fortolkningerne spillerummet- i består og indebærer at andre aktører (lande mfl) kan fortolke systemet anderledes. Tidsplan Sekretariatets plan for 2014 var at 1) værktøjs-/udviklingsprojekter skulle afsluttes ved udgangen af første kvartal, 2) afprøvningsprojekter skulle afsluttes ved udgangen af andet kvartal, 3) implementeringsprojekter skulle afsluttes ved udgangen af tredjekvartal. Enkelte af udviklingsaktiviteterne er først er afsluttet i sensommeren 2014, for eksempel egenskaber for rum og informationer til drift og opmålingsprojekterne. Groft sagt har man betragtet sig færdige med at udvikle, men ikke færdige med at dokumentere og eksemplificere. Der arbejdes på regelsæt og eksempler. 7

8 Af brugerne og de eksterne aftagere opleves udviklingen imidlertid ikke som færdig på dette meget sene tidspunkt, hvilket illustreres fra erfaringer fra STARTprojekterne. CCS opleves ufærdigt og man er tilbageholdende med at klassificere, idet der er risiko for at der udsendes revisioner. Omvendt virker det som om, at man har de grundlæggende elementer tæt på at være færdige, og at det er på den anvendelsesorienterede del, at man laver de sidste justeringer. Og at man er tæt på. Imidlertid er det i mødet med praksis, at CCS skal stå sin endelige prøve, og her opleves altså mangler meget sent i forløbet. Samtidig efterlader den sene afslutning ikke mulighed for en samlet test af CCS. Det stille skred i tidsplanen, der har været fremhævet igennem hele udviklingsprocessen er stille og roligt blevet større og større, og det har især direkte konsekvenser for afprøvning og implementering, men også indirekte afledte konsekvenser for mulighederne for at kommunikere praksiserfaringer til at støtte legitimiteten med. Koordination I kraft af at man nærmer sig afslutning, er koordinationen og evalueringen af resultater fra de sidste dele af udviklingen i endnu højere grad kondenseret og centreret om en række af cunecos enkeltpersoner. I den sidste periode er styregruppen nedlagt, projektlederforum helt gledet ud og projektchefen har siddet med det koordinerende ansvar på tværs af projekterne før forskellige interaktionspunkter med formandsskabet, der har vist sig i stand til at udøve deres beslutningsmagt (som bestillere/kunderne) på udviklingsprojekterne. Værktøjer Der er efterhånden frigivet en række forskellige materialer under værktøjsfanen på hjemmesiden og på hjemmesiden cunecoclassification.dk. Anvendelse Anvendelse er i særdeleshed i højsædet. Samtidig kommunikeres mere anvendelsesorienteret. Under værktøjer på cuneco.dk er der publiceret mappingtabeler (3 offentliggjort yderligere 2 annonceret i 2014), produktblade (3 offentliggjort yderligere 6 annonceret i 2014), eksempelsamlinger: (2 offentliggjort yderligere 1 annonceret i 2014) og formålsgrupperinger (1 annoncere t i 2014 samt planer for flere). Der er eksempler på at tidligere udsendte elementer korrigeres, for eksempel revision 1 (R1) af CCS Klassifikation af rumanvendelse, der offentliggøres medio oktober. Her ses en tilpasning i forhold til feedback fra brugere. Projektleder har oplevet det som svært, at få brugerne til at identificere konkrete behov; man er ikke vant til eksplicit at udtrykke, hvilke informationer man har brug for i en bygningsmodel, for at kunne løse en konkret opgave. Det fremhæver, at der må være en vis revision efter de første offentliggørelser. Som det fremgår ovenfor er der annonceret flere publikationer/produkter end der er offentliggjort. Der synes at foreligge et stort arbejde i den afsluttende fase med kvalitetssikring og offentliggørelse af en længere række publikationer. 8

9 Eksempelsamlinger og produktblade Eksempelsamlinger er offentliggjort medio august 2014 for konstruktioner hhv. installationer, mens CCS Tilbudsliste annonceres i december De har i perioden været efterspurgt blandt andet i forhold til kommunikation til konkrete brugere og interessenter og i forbindelse med STARTprojekterne. I begge tilfælde var der flere ting, man oprindeligt havde tænkt ind, men man har måttet udelade på grund af. ressourcer og tidsplan, eksempelvis anvendelsesscenarier i konstruktionseksempelsamlingen. Mens installationseksempelsamlingen behandler de primære tekniske fag, men udelader andre; det er præcist beskrevet, hvad man ser udestår. Der er nogle tekniske fag, der vil savne eksempler, de kan tage direkte, og selv er nødt til at lave det forfra, ligesom der kan være er regler, der mangler for visse fag, som man er nødt til at gå ind og lave efterfølgende. For begge eksempelsamlinger er udvidelseselementerne dog noget, man senere kan tilføre. Udtryk er ensartet visuelt, men indholdsmæssigt syner konstruktionseksempelsamlingen arkitekt-tung, og installationseksempelsamlingen tilsvarende ingeniørtung. Konstruktionseksempelsamlingen er udarbejdet af projektets leder i tæt samarbejde med centrale personer i cuneco fra sekretariat, styregruppe og BIPS. Gennem disse personer har der været en naturlig koordination med resten af udviklingsprojekterne om end cuneco her kan betragtes som kondenserende og indadgående. Installationseksempelsamlingen er udviklet af gruppe af installationsrådgivere (primært CTS-anlæg), der tidligere har deltaget i debat omkring DBK og ellers har en mere perifer tilknytning til cuneco. Udover at tage kritikkerne med i debatten gør man dem også til medansvarlige og får altså herved også en gruppe allierede og sparringspartnere frem for modstandere. Gruppen mente indledningsvist, at det udviklede generelt kunne bruges, men havde inputs til principper, for at sikre en ensartet nummerering på tværs af branchen. Dette førte til formuleringen af 4-5 mål, der er indarbejdet i eksempelsamlingen via regler og eksempler. For eksempel komponenter der alle skal nummereres uafhængigt af de bagvedliggende systemer og ikke som et af de systemer de sidder i. Der er overlap til produktbladene for eksempel med identifikation og informationsniveauer, men det er tydeligt forsøgt adskilt. Produktblade er meget korte regelsamlinger typisk begrebsramme og definitioner (relativt oplistet), hvor en eksempelsamling er vejledningen til brugeren. På denne måde er opdelingen skarp. Begge projekter er tydeligt skredet i tidsplanen og begge både i kraft af at opgaven har vokset på baggrund af et underudviklet grundlag for opgaven begreberne og definitionerne var ikke på plads og forståelsen af hvor afgrænsningerne gik - og samtidig grænseflader til tidligere udviklingsprojekter med skred i tidsplanen. Begge projekter kunne med fordel være startet senere på et mere fuldstændigt grundlag i forhold til deres egen udviklingsopgave mens resultatet den pædagogiske formidling af cuneco - omvendt var efterspurgt af omverdenen for længe siden. Man var kommet langt på konstruktionssiden/arkitektsiden før man kom i gang med installationer. Valgene på konstruktionsdelen har struktureret udformningen, da den ofte er mere kompleks. Denne proces kunne med fordel være kørt mere synkront. Tidsplaner var udfordret både mht. allokering af ressourcer og manglende grundlag for at definere opgavens løsning fra start, hvilket har ført til gentagne iterationer, samt bindinger til resultater på udviklingsprojekter, der trak ud. 9

10 Men grundlaget har ikke været tilstrækkeligt defineret, hvilket også har gjort processen mere uklar, og man har måttet arbejde videre med selve systemet, forudsætningerne, undervejs. Egenskabsdata for installationer Der har været en grænseflade mellem egenskabsdata og den systematik driftspersonale har behov for i praksis, hvor ID-koder på CTS anlæg typisk er mnemotekniske hvorfor driftspersonalet straks kan afkode koden. Det udbedrede man delvist ved undtagelsesvis at tillade at lægge betydning i nummersystemet, for eksempel hvis det første ciffer er 1, sidder i indblæsning og 2 sidder i udsugning (eksempelsamling_installationer_ _r0, Cuneco 2014 side 6). Det har undervejs krævet længere diskussioner af det overordnede system, for at sikre sammenhængen, men der er kommet gode, konkrete, korte eksempelsamlinger på bordet der kan udbygges fremadrettet. Man kan dog i begge tilfælde fremhæve, at konkrete anvendelsesscenarier er udeladt i eksempelsamlingerne, hvilket er en væsentlig svaghed, da eksempelsamlingerne netop er vigtige i forhold til anvendelsen. Formålsgrupper Formålsgrupper (svarende til model view definitions i IFC) (1 annonceret i 2014 samt planer for flere jf. cuneco.dk) er et værktøj til at anvende klassifikationen med et bestemt formål i tid og kontekst. Man tager et udsnit af projektinformationen og organiserer det for en analyse. Forskellige aktører kan have forskellige behov. Man ønsker entydighed mellem de krav man stiller og formålet - for eksempel en specifik analyse, der kræver specifikke informationer. Den forkromede model omfattende totaløkonomi, energiberegning, indeklima, lys og akustik ligger et stykke ud i fremtiden Dette arbejde er pågående, men er i særdeleshed også efterspurgt. CCS i softwaren CCS er blevet implementeret i en række SW-produkter. Af hjemmesiden fremgår 9 IT-leverandører med i alt 20 softwareprogrammer (cuneco.dk, accessed ) har implementeret CCS og bips-standarder. Det vil ofte være gennem softwaren at brugerne møder CCS, og derfor er det også vitalt, at en række centrale softwareaktører er repræsenteret. Et ankepunkt der også rettes af IT-leverandører er en manglende inddragelse af software-udviklerne også set i et bagudrettet perspektiv. Dog opfattes cuneco som en langt mere åben proces end DBK. IT-leverandører er primært involveret gennem høringskommentarer (og eventuelt interne workshops), og deres indflydelse bliver snarere rettelser end grundlæggende, fundamental inddragelse, der kan påvirke den overordnede struktur. Softwareudviklere har være en del af (få) projekter, men projektchefen kan dog med en vis ret ses som en repræsentant for IT-udviklere. cunecoclassification.dk cunecoclassification.dk kører. Supportfunktionen prioriterer afprøvnings-/startprojekter. CCS-server CCS-server udvikles efter planen af en leverandør, der blev udvalgt ved et udbud i 2013, der udvikler på baggrund af deres kravsspecifikation. Der er defineret en række wireframes som er udviklet og har haft en række reviewrunder med cuneco og fagfolk fra netværket. I øjeblikket udvikles back-end-delen. Man var i august lidt foran den oprindelige tidsplanen i det man i modsætning til planen har lavet wireframes for både første fase de interne værktøjer og den anden fase. 10

11 Anbefaling 1. Det står nu klart at nogle projekter og produkter ikke kommer til at materialisere sig. Det er derfor vigtigt at få ryddet op i de signalerede intentioner og skabe klarhed over hvad bips forventer at kunne levere og hvornår i Nogen produkter skal kunne bruges i en periode fra nu af. Andre bør snart opdateres. Analyse, del 2: Procesdimensioner: afprøvnings- og implementeringsprojekter Aktuelt prioriteres STARTaktiviteter under implementering. Med STARTaktiviterne stoppede man med at skelne mellem afprøvning og anvendelse og begyndte at søge at koble ressourcerne, så afprøvning og implementering kan afføde hinanden. Afprøvning Afprøvningsprojekter afsluttedes officielt ved udgangen af 2013, men afrapporteringerne er kommet langt senere. Afprøvningsprojekterne har bl.a. omhandlet anvendelsen af bygningsdelsklassifikation hos Bygningsstyrelsen og rumklassifikation i areal IDM (NIRAS og DTU), afprøvning på de digitale dage, Afprøvningen på DNV, Gødstrup og afprøvning af CCS for landskabsobjekter med Schønherr (rapporteret i 2013). Afprøvning af CCS i areal-idm på DTU Rapporten fra afprøvningen signalerer en umiddelbart en positiv oplevelse af grundprincipperne i CCS: CCS klassifikation af brugsrum vurderes i denne sammenhæng at have en fornuftig afbalancering imellem klassifikation og egenskaber, i forhold til formålet; at gruppere arealer efter anvendelseskategori til analyse (Notat fra afprøvning af CCS i areal-idm på DTU, 2014, af side 4). Det opleves at cuneco har inkorporeret kommentarer både fra denne rapport (for eksempel at tidligere opdeling i Rum til menneskelige behov og Rum til menneskeligt virke var for abstrakt) og andre aktørers kommentarer (for eksempel Hvidovre Kommunes præsentation på bips konference) i forbindelse med revision R1 af CCS klassifikation af rumanvendelse (offentliggjort 17. oktober 2014). Som det også gjaldt for den tidligere afprøvning for landskabsobjekter (Schönherr 2013) fremhæves det imidlertid også, at kommunikationen og formidling af anvendelsen er en udfordring: En stor del af opgaven i forbindelse med udbredelse af et fælles klassifikationssystem ligger derfor i formidlingen, der skal bidrage til forståelsen og afklare eventuelle spørgsmål. Det anbefales derfor at Cuneco udarbejder et tydeligt og letforståeligt formidlingsmateriale til CCS klassifikation af brugsrum, der kommunikerer systemets konkrete anvendelse igennem anvisninger og eksempler (Notat fra afprøvning af CCS i areal-idm på DTU, 2014, af side 5). Cuneco (og bips) har da også i den kommende periode planlagt at publicere yderligere en række produktblade, eksempelsamlinger og formålsgrupperinger ud over det allerede publicerede. Dette materiale vil i det mindste være til rådighed ved årsskiftet. 11

12 Afprøvning på DNV-Gødstrup Den mest omtalte og omfattende afprøvning har været afprøvningen på DNV-Gødstrup, hvor der i september 2014 er offentliggjort en slutrapport. Samtidig har sekretariatet udarbejdet og offentliggjort en værdianalyse af CCS til udbud/tilbud (Værdianalyse af CCS-anvendelsen på DNV-Gødstrups DP3-udbud). Afprøvningen på DNV-Gødstrup omfattede klassifikation af rum og bygningsdele, egenskaber på rum og bygningsdele samt informationsniveauer og opmålingsregler. Synkroniseringen mellem udviklingsprojekterne og projekteringstidsplanen har vist sig at være en udfordring for at optimere afprøvningen. Man kan diskutere om målet med at teste og evaluere CCS på et fuldskala byggeprojekt kan siges at være gennemført i praksis, men cuneco synes at have høstet en række vigtige erfaringer på dele af klassifikationen samt interaktion med praksis. Implementeringen i IT-værktøjer synes også at have været et vigtigt element, herunder at en række af de involverede IT-leverandører nu kan ses som drivkræfter for anvendelse af CCS fremadrettet. På cuneco.dk skrives: Hovedkonklusionen er, at CCS kunne anvendes i praksis med en række projektspecifikke tilretninger, som var nødvendige pga. timingen mellem byggeprojektet og udviklingen af CCS, hvor rådgiverkonsortiet CuraVita havde behov for at anvende dele af CCS, før de var endeligt udviklede. En interessant pointe er at, IT-leverandørernes store og positive engagement indikerer, at CCSimplementeringen i branchens it-værktøjer er det mindste problem for udbredelsen af en digital standard (Afprøvningsrapport fra DNV-Gødstrup, 2014, side 31). Værdianalysen, der pt. er den eneste af slagsen cuneco har gennemført. Den fokuserer sobert på brugen af tre klassifikationsværktøjer i et storentrepriseudbud og dermed kun en ud af flere værdiskabende processer i Gødstrup eller andre store projekter ved brug af klassifikation/ccs suiten. De tre værktøjer er bygningsdelsklassifikationen, identifikation og opmålings-og mængderegler og entreprisen er pælefundering og kælder. Analysens hovedresultat er at trods CCS karakter af prototype på afprøvningstidspunkter fik bygherre positiv økonomisk gevinst og udbudsprocessen forløb uden de store problemet. Flere af aktørerne er samtidig af den opfattelse at et andet klassifikationssystem ville have give samme effekt. De positive effekter knytter sig til digitalt mængdeudbud, men opsætningen af klassifikationen var en tung proces og CCS ufærdige karakter en barriere, der desuden også medførte at der blev lavet lokale løsninger, der hvor CCS egentlig skulle have været strukturen. At aktørerne i denne sammenhæng og på dette tidspunkt ikke kunne skelne effekten af det ene klassifikationssystem fra det andet, kan der være mange forklaringer på, også meget specifikke for denne afprøvning. Men det peger mere generelt på at cuneco har en udfordring i at tydeliggøre systemets styrker i forhol til andre systemer. Det er muligt at disse potentielle styrker opleves marginale, fordi de eksisterende klassifikationer er overlappende og alle indebærer bøvlet kodning. Og det synes i efteråret 2014 at være underbelyst hvilke fordele CCS identifikationssystem har. Det fremhæves af aktørerne (og cuneco) at det fremmer entydighed i processen, men er det også mere effektivt, hurtigere at bruge? Det viser værdianalysen ikke og afprøvningen heller ikke, da der har været afprøvet med et andet fokus og med 12

13 for mange børnesygdomme. Hertil kommer at entydig identifikation først viser sine fordele, på langs i byggeprocessen og ikke blot i en delproces som en udbudsrunde. En anke kunne være, at i afprøvningsprojektet har man sat projektgruppen til at evaluere sig selv, og i værdianalysen er det cuneco sekretariat der står bag vurderingerne. Hvilket umiddelbart vil give en bias imod positive resultater, samtidig med at det er cuneco selv, der offentliggør resultaterne, som også har en interesse i at promovere CCS. Det skal bemærkes, at de af Gødstrups Curavita projektgruppe, der har kritiske kommentarer til CCS, ihvertfald i et vist omfang kommer til orde i værdianalysen. Udfordringen omkring uafhængighed har også været gældende for de øvrige afprøvningsprojekter. Afprøvningen på DNV-Gødstrup blev afsluttet som oprindeligt planlagt og blev dermed ikke forlænget ind i hovedprojekteringen. Hermed fik man kun feedback fra en begrænset del af et byggeprojektet. Implementering Implementering som aktivitet skulle gerne adskille sig fra afprøvning ved at det er langt mere færdige CCS produkter der bruges. I det følgende omtales først aktiviteter knyttes til CCS implementering i virksomhederne derefter i uddannelserne. STARTaktiviteter I efteråret 2013 da START projekterne blev annonceret og cuneco begyndte at opsøge virksomheder og projekter skabtes en pool af et stort antal interesserede virksomheder. Nogle af dem indgik i en dialog om at etablere projekter. Der har været et betydeligt frafald fra den interesserede gruppe og i august 2014 er der seks igangværende projekter, med yderligere to undervejs. I denne proces skiftede cuneco strategi fra en top down orienteret styret implementering til en mere bottom up virksomhedsorienteret tilgang, som gav bedre resultater. I slutningen af oktober blev det besluttet at lukke for tilgangen. D. Strategiskiftet indebærer at Cuneco ikke har selekteret i forhold til udvælgelseskriterierne opstillet i starten (delbrancher størrelse, geografi, dele af klassifikationerne og værktøjerne) men til gengæld nu har en fuld portefølge af implementeringsorganisationer, set i forhold til STARTprojektets kapacitet. Aktørerne er et miks af rådgivere, bygherrer mfl. Den store efterspørgsel kommer enten fra bygningsejerne eller dem der drifter bygninger for ejerne. Rådgiverne opsøger ikke muligheden for afprøvning i samme grad af egen drift, men snarere, når bygherrer efterspørger det. Her kan eksempelsamlinger blive centrale for at synliggøre effekter for rådgivere, men dette materiale er kommet noget sent i 2014-processen. Man havde fortsat i august projekter i pipelinen i alt, hvor der oprindeligt var foreskrevet Antallet kan dels være forøget pga. tidsfristforlængelse, men også da det har vist sig at blive mindre projekter, end man havde forestillet sig. Strategien var herefter fortsat både at få flere og større projekter og få de nuværende til at køre og potentielt vokse. Entreprenørerne var underrepræsenterede. Her søgte man at etablere nogle projekter, for eksempel gennem netværkskontakt (Dansk Byggeri). Der er projekter med både de halvstore, mellemstore og små virksomheder. Ved udgangen af oktober var alle midler altså allokeret til projekter. Der er lettere modstrid i de definerede udvælgelseskriterier, om at have de små virksomheder med samtidig med at antal opkvalificerede medarbejdere prioriteres. 13

14 Groft set kan STARTprojekterne opdeles i to kategorier dem der er igangsat som følge af et krav stillet i processen (typisk bygherrekrav) og dem der er der af egen vilje de ser potentialet og en forretningsfordel. Det typiske projekt er i rådgiverkontekst, hvor rådgiveren har fået stille anvendelse af CCS som krav fra deres kunder, men visse aktører gør det altså også fordi de ser et potentiale. De sidste går måske lidt mere helhjertet ind i implementeringen og ser det som en langsigtet investering. Det handler om digitale processer, så alle STARTaktiviteterne indeholder et element af anvendelse af IT. Aktuelt er der en del software-leverandører med i forbindelse med kurser som er en typisk ingrediens i projekterne (se nedenfor) fordi det at implementere CCS i så høj grad handler om implementering i software. Leverandørerne er ofte de tre gengangere fra DNV Gødstrup, da det er dem, der har CCS indkodet i deres programmer (Betech, Dalux. Codegroup). Dette kan opfattes som at det kun er nogle få der lukkes ind i den centrale aktørgruppe. Forløb og indhold Den indledende dialog og formulering af projekt foregår typisk i dialog mellem virksomheder/projekter og cunecos sekretariat primært projektleder for implementering. Når man har afklaret form, behov og indhold (grundlag for kontrakt) afholdes grundkursus for deltagerne bestående af teori plus eksempler. Ligeledes er der mulighed for specifikke specialkurser i forhold til behov, for eksempel mængdeudtræk og kalkulation med CCS i Sigma eller CCS-kodning af modeller med Spine-plugin i Revit. Herefter kan man i dialog med en tilknyttet CCS-ekspert blive endnu mere konkret på de enkelte opkvalificeringsforløb. Herefter foregår opkvalificering ude i virksomhederne med mulighed for løbende dialog mellem parterne. Der er ingen bevidst strategi for at sikre processen i de enkelte projekter der prøver man sig frem henad vejen og rydder udfordringerne væk efterhånden. I forløbet fokuseres typisk på, hvilke delelementer af CCS, der er relevante for de enkelte virksomheder/projekters processer og derfor anvendes, for eksempel klassifikation af bygninger og brugsrum og egenskabsdata, og for eksempel for driftsherrer at få skabt entydige data og evt. formuleret en strategi for håndtering af data for drift og vedligehold fremover. På det konkrete niveau testes CCS bredt op imod et spekter af anvendelsesscenarier, men det er inden for en snæver gruppe af aktører i byggeriet, typisk kommuner og/eller driftsherrer. Nogle steder knytter det sig til et konkret udviklingsprojekt i virksomheden andre steder et konkret byggeprojekt. Status, er at selvom man annoncerede STARTaktiviteterne bl.a. på infomøder i sensommeren 2013, og man har haft en konkret dialog med en række interesserede virksomheder og aktører siden, har det først ført til konkrete kontrakter i forsommeren Dog har man inden kontraktindgåelse afholdt fire grundkurser i CCS (1 dag med teori og cases). Opstarten af de konkrete STARTprojekter har afventet afviklingen af udviklingsprojekterne, herunder udviklingen af eksempelsamlingerne virksomhederne har skulle være mere klar på hvad cuneco/ccs var. Med en oprindeligt planlagt afslutning ultimo oktober 2014 havde man derfor i et tidsvindue i foråret og sommeren 2014kun en meget begrænset periode at tilbude afvikling af projekter i. Også her sås konsekvensen af skredet i cunecos overordnede tidsplan. Imidlertid har forøgelsen af tidsrammen med ½ år (og plads i budgettet) medført at projekterne kan afvikles i et mere hensigtsmæssigt tempo. CCS-ekspert og projektkoordinator i virksomheden START-projekterne har tilknyttet én CCS-ekspert hver, der løbende bistår projektet med undervisning, vejledning og support ift. anvendelsen af CCS / en CCS-ekspert tilknyttet projektet som sparringspartner for 14

15 projektleder/ccs-superbruger. Gruppen af potentielle kandidater er begrænset, og der er derfor store overlap mellem CCS-eksperter, ligesom det primært er tidligere kendinge i cuneco. De anvendes meget forskelligt i praksis på tværs af projekterne. Der også en projektkoordinator i virksomheden, der fungerer som kontaktperson og ofte tovholder på projektet. Virksomhederne står selv for den primære implementering. Her forudser man bredt processer med frustration, hvor projektkoordinator skal hjælpe til og håndtere de mange spørgsmål. De må altså internt i virksomhederne motivere for CCS, men må omvendt adressere oplevede problemstillinger overfor cuneco (sekretariat/ccs-ekspert). Flere af projektkoordinatorerne kan beskrives som entusiaster, der både før, og i forbindelse med dialog med cuneco, har sat sig grundigt ind i CCS; De oplever sig selv som eksperter i deres virksomheder. Dette stiller også krav til CCS-eksperternes kompetencer i forbindelse med sparring. Potentialet og problemstillinger Dialog og proces med cunecos sekretariat og projektleder for implementering beskrives generelt som god. Indtrykket er, at de personer som har anvendt klassifikationerne og værktøjerne tilstrækkeligt og med en vis dybde generelt kan se en værdi i principperne i CCS og generelt er mere positive end de var før de begyndte. De fleste ser tankerne og principperne i CCS som virkelig gode, også sammenlignet med DBK. Flere forventer faktisk, at der i nær fremtid kun vil blive stillet krav om CCS i dansk sammenhæng. En typisk reaktion er, når der i et projekt i dag stilles krav om brug af DBK, så er det noget man må skrive sig ud af, og her er forventningen omvendt, at man på sigt kan undgå at det samme sker for CCS, hvis man får forløst og kommunikeret potentialet. Flere involverede peger på, at potentialet er langt større end branchen endnu kan se; Det vil påvirke måden, man arbejder på, der vil opstå nye tilgange, forretningsområder, og det vil frigive ressourcer. De medvirkende virksomheder er imidlertid også dem, der allerede ser potentialet. Projektdeltagere fremhæver bl.a. følgende forventninger til processen: At det fører til nye og langt mere strukturerede arbejdsgange, der igen fører til forretningsfordele At de enkelte medarbejdere motiveres til at anvende CCS og arbejde struktureret fremover Der ydes tilskud til opkvalificering af medarbejdere et arbejde, der forventes at skulle gøre i fremtiden alligevel Et konkret eksempel på et STARTprojekt og anvendelsen af CCS ses fra Hvidovre kommune, der i præsentation på bips-konferencen 2014, fremhæver for CCS klassifikation af brugsrum, at det er værdifuldt med en stringent navngivning uden underopdelinger, men at den nuværende version kræver tilføjelser, for at kunne anvendes. De bidrager med konkrete forslag til brugsrum (ud fra egne behov). Problemstillinger Imidlertid beskrives potentialet stadig som lettere uforløst og det er endnu uafklaret, hvor langt CCS i den nuværende version kan bære igennem. Hertil er det simpelthen ikke testet og afprøvet tilstrækkeligt bredt i branchen, og der opleves en række praktiske problemstillinger i STARTprojekterne, der kræver individuelle tilpasninger. 15

16 At der sideløbende udvikles på tabeller og klassifikation inden for de områder, som STARTprojekterne skal anvende, opleves frustrerende, da man på virksomhederne ikke vurderer det som fornuftigt at starte en proces omkring noget, der snart laves om. Samtidig opleves det, at klassifikationen ikke altid er afstemt med virksomhedernes/projekternes konkrete behov, men her ses samtidig en mulighed for at påvirke klassifikationen fremover. Man kunne have sparet nogle bekymringer, hvis tingene havde været mere klar. De deltagende virksomheder har blandt andet manglet at egenskabsdataprojekterne var klar, og disse projekter gennemløb en lang opstart i 2014 uden at deres status blev oplevet som færdige, reelt igangværende, formelt udsat eller lukkede ned. CCS opfattes bredt af projektparterne på STARTprojekterne som CCS som teknisk og akademisk, og de ikke-it-kyndige vil ofte opfatte dette som en barriere. Her bliver projektkoordinator (og eventuel CCSekspert) centrale aktører i at oversætte CCS til det praktiske niveau. Her er efterspurgt mere konkrete eksempler fra cunecos side på anvendelsesscenarier eventuelt formålsgrupperinger. Samtidig savnes også bredt, at cuneco bør være bedre til at formulere værdien i at anvende CCS for de involverede parter. Det skal stå soleklart for de involverede, hvorfor de skal deltage. Man oplever udfordring i at få defineret værdiskabelsen i CCS for de forskellige parter, rådgivere, bygherrer, entreprenører, driftsherrer osv. Enten de enkelte brugergrupper eller faser. Hvordan skaber CCS værdi for de enkelte aktører i de enkelte faser og hvorfor overhovedet kode og hvorfor kode med CCS? Det skal simplificeres og tilpasses målgruppens niveau; har man en teknisk eller praktisk baggrund. Det er lidt tungt rent administrativt for virksomhederne at dokumentere deres egenfinansiering i form af deltagernes tid. Andre udfordringer er CCS manglende modenhed og virksomhedens egen modenhed: Man har ikke defineret, hvor man vil hen og hvordan det passer ind i ens interne systemer. Fleksibilitet balance Der synes bredt at være opbakning til at CCS bør være fleksibel også i forhold til internationalt arbejde. Fleksibiliteten er også relevant i forhold til at kunne arbejde på andre markeder (herunder også at have mapping mellem klassifikationer til rådighed). I stedet for at være en byrde, får man serveret viden, der får ting til at hænge sammen. På den ene side er det en styrke, at CCS illustrerer sin fleksibilitet, men omvendt er (for mange) lokale tilpasninger grundlæggende i modstrid med ønsket om en fælles branchestandard for informationsudveksling. STARTprojekterne illustrerer eksempler på lokale tilpasninger, men de fleste kan muligvis integreres i CCS i senere revisioner. Afrunding STARTaktiviteter STARTaktiviteterne kan betragtes som CCS egentlige prøve, idet det er en (i teorien) færdigudviklet klassifikation, der testes op imod praksis. I de tidligere afprøvningsprojekter, har det været mere legitimt, at udviklingen var pågående og at det derfor var prototyper af klassifikationer og værktøjer der blev afprøvet. Der er flere steder meget optimistiske forventninger til CCS potentiale, men samtidig ledsages dette altså af en frustration over at udviklingsarbejdet opleves som ikke reelt afsluttet. At have entusiastiske repræsentanter i virksomhederne vurderes imidlertid at kunne blive et vigtigt omdrejningspunkt for implementeringen i praksis. Det generelle billede synes at være, at de folk, der har anvendt CCS, kan se en række anvendelsesmuligheder i praksis, men at systemet fortsat har nogle mangler i forhold til de individuelle anvendelsesbehov. 16

17 Anbefalinger 2. Der er et markant behov for at systematisere, opsamle og sprede konkrete erfaringer med brug af CCS. Indsatsen for at styrke dette kunne dels bygge på kommunikation af praksiserfaringer via nyhedsbreve og presse (se under kommunikation), dels ved at gennemgøre vurderinger i stil med værdiaanalysen på Gødstrup. Analyserne kan godt være systematiske uden at være meget ressourcekrævende. Det vil styrke troværdigheden af sådanne analyser, hvis de er gennemført af uafhængige. 3. Det kan herunder overvejes om værdiskabelse af andre dele end bygningsdelsklassifikationen er kommet tilstrækkeligt frem. Her tænkes især på identifikationen, hvor CCS måske har markante styrker ift andre klassifikationer. Implementering i uddannelser Byggeriets viden og uddannelsesinstitutioner - BVU-net - har afholdt såvel koordinationsgruppemøde, medlemsmøder/workshops og temagruppemøder og har bidraget til den ovenførnævnte projekt om kompetenceudvikling i virksomhederne ved implementering af CCS (START). De to afholdte medlemsmøder har fungeret som workshops i projekt implementering i uddannelserne (17021), hvor man i efteråret indsamler materiale til den afsluttende rapportering. Der er flere uddannelsesinstitutioner der er meget aktive i udviklingen af undervisningsaktiviteter der udvikler kompetencer blandt studerende i brug af klassifikation. Tidligere undersøgelser har vist at unge nyuddannede faktisk ofte står for en ildsjælsbaseret implementering af nye teknologier og metoder. Aktiviteterne omkring implementering i uddannelserne kan derfor på længere sigt vise sig at være en vigtig implementeringskanal for CCS udbredelse på virksomheden. BVU*net er opbygget som et selvbærende og selvkørende netværk, der derfor vil fortsætte også efter cunecos afslutning. Cuneco kan i sin fremtidige projektudviklinger og ansøgninger have glæde af et samarvejde med uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Afrunding - procesdel Det er for en stor del af udviklingsprojekterne lykkedes at afrunde dem acceptabelt iht. planen, men på et par centrale projekter er det imidlertid ikke lykkedes. Dette vurderes at være endnu en følgevirkning af det stille skred i udviklingsprojekterne også selvom nogle vil hævde at det egentlig ikke er udviklingsprojekter med omhandler kommunikation af resultatet og anvendelsen af CCS. Ikke desto mindre står man tilbage med en fornemmelse af, at dette i forlængelse af det kontinuerlige skred i udviklingsprojekterne over de seneste år betyder, at nok står man med et færdigt produkt CCS -, men det er bestemt ikke færdigtestet. CCS suiten indeholder nu et omfattende sæt af nyudviklede standarder på otte hovedområder : 1. Klassifikation (bygværker, rum, -bygningsdele, -ressourcer,materiel), 2. Identifikation, 3. Informationsniveauer, 4. Klasser af egenskaber, 5.Måleregler, 6. Formålsgruppering (views), 7. Prissætningsregler, og 8. Standardiseret tilbudslister. Et niende område, egenskaber (egenskabsdata) er dårligt nok påbegyndt, men også meget afhængig af, at en opensource tilgang bliver etableret hvor egenskabsdata kan deles. Ingen kender helt dets sande potentiale/anvendelsesmuligheder og 17

18 begrænsninger. Man har hele tiden afventet den næste delkomponent, eksemplerne osv. Nu er der ikke længere nogle væsentlige mangler, så først nu er det ikke længere en afventning der kan konstrueres som forklaring nu skal det, der er lavet kunne stå selv. Afhængig af, hvordan man lykkes med at kommunikere og interagere med interessenterne kan dette vise sig at blive livsafgørende for CCS fremtid. STARTprojekterne synes ikke at kunne gøre op for disse problemer. Hertil er afprøvningsdelen ikke tilstrækkelig komplet hvad angår dækning af virksomheder, geografi, delområder m.m., det er vigtigt at leve op til ansøgernes behov, de enkelte deltagende virksomheder skal have deres lokale tilpasning, men cuneco har også et behov, nemlig for en bred/komplet dækning såimplementeringerne bliver et stærkt kort for den videre implementering og udvikling. Fremadrettet ses det at processen for udvikling af en ny projektorganisation under bips diskuteres på workshops i maj, juni og september ved bips konferencen, herunder forbedret integration mellem buildingsmart, CCS og bips. Anbefalinger 4. Flyt fokus fra klassifikation til suiten af de ni hovedområder som CCS idag indeholder. Dette gælder både i kommunkation og i ledelse og udvikling af bips 5. Synliggør de marginale fordele ved at anvende CCS på hvert hovedområde 6. Planlæg og udvikl strategi m.m. for at sikre at egenskabsdata bliver en delt ressource for branchen. Teknisk via CCS serveren, men også strukturelt og arbejdsmæssigt ved at branchen sammen med bips udvikler en opensource fællesskab omkring deling af egenskabsdata. 18

19 Organisation Organisationspørgsmålene i den forløbne periode omfatter først koordination, projektledelse, ressourcer. Derefter indlejring af cuneco i bips og tilsidst forholdet til omverdenen. Koordination, projektledelse, ressourcer Styregruppen og projektlederforum blev indstillet ved årsskiftet , som led i en bestræbelse på at forberede organisationen til afslutning. Dette indebærer at to centrale mekanismer i programledelsen, altså koordineret ledelse af en række projekter, er blevet svækket, samtidig med at mange opgaver i projekterne endnu ikke var færdiggjort. Koordineringen er istedet sket mellem 1) projekterne og formandsskabet (dele af den faglige styregruppe), 2) mellem projekterne og sekretariatet eller 3) bilateral koordination, mellem projekter hvor påkrævet. Der ligger fortsat et stort element af godkendelse(kontrol) fra centrale personer fra styregruppen og det er fortsat op til projektchefen og formandsskabet at sikre konsistens og samtænkning. Samtidig har koordineringsfunktionerne til de andre projekter været mangelfuld. Podio platformen har mere været brugt som kontrol- og styringsredskab end koordinering på tværs. Der har undervejs været introduktionsworkshops på tværs af projekterne, men mere som status og ikke som kontinuerlig proceskoordinering. Der burde have været mere tværgående, kontinuerlig status og koordination. Sekretariat og styregruppe roses fortsat bredt af projektdeltagerne for en meget professionel indsats af meget høj kvalitet. De sene projekter viser fortsat problemer i afstemningen mellem det der skal leveres og ressourcer. Udviklings og andre -projekter på et ufuldstændigt grundlag viser sig fortsat vanskeligt, selv hvor grundlaget trods alt er mere tydeligt end tidligere. At den etablerede rutine med projektbeskrivelser, godkendelser og rekruttering ikke længere blev benyttet fra begyndelsen af perioden kan have ledt til mindre forberedelsesarbejde (og buraukrati), men også dårligere grundlag og mindre ekstern rekruttering. Der er kommet flere vigtige initiativer til som ikke direkte er defineret som nye projekter. Det gælder især produktblade og mapning mellem forskellige standarder. Dette er på en og samme tid en fornuftigt udvidelse af opgaven og et farligt skred i styringen. Der tegner sig et billede af en række projekter med en enkelt projektleder, ingen øvrige medarbejdere og intens sparring med projektchef og medlemmer af den tidligere styregruppe. Dette kan muligvis være en årsag til skred i tidsplaner, hvor der har været manglende styring. Der er en række eksempler på at koordinering snarere sker igennem eget netværk (dog ofte andre projektledere i cuneco) snarere end koordineret centralt i cuneco. Projektledere har savnet lidt mere overblik over de andre delelementer af CCS. Det er svært at holde sig opdateret på de andre projekter for eksempel når der kommer en ny version af andre elementer/tabeller. Der er flere eksempler på projekter, hvor man er blevet opmærksom på centrale detaljer ved mere eller mindre tilfældigheder. Brugen af få kompetente personer kan ses som en nødvendighed, idet disse personer besidder den helt store viden om klassifikationen, både i overblik og detaljen, men samtidig må det fortsat fremhæves som kritisk også i denne fase at et så stort projekt, der henvender sig bredt imod en branche udfoldes omkring en så begrænset personskare. Det indebærer en kombination af få meget aktive og en bredere gruppe med lille aktivitet, der gøres til tilskuere. 19

20 En central risiko i hele udviklingsprojektet har været, hvis en central person skulle forsvinde, men det synes imidlertid også i denne periode at det er lykkedes at bære projektet igennem uden store personudfald. Også i periodens bestræbelser på gradvis dynamisk tilpasning har man været personfølsomme. Tidligere anbefalinger fra evalueringen om at etablere en indledende afklarende fase før tidsplan og budget fastlægges synes fortsat relevant om end, budget og tidsplan muligvis ville ende samme sted. Men det ville ikke fremstå så uafklaret, med mere fokus på realistiske tidsplaner og budgetter. Indlejring af cuneco i bips I perioden er der foretaget en række tiltag til at indlejre cunecos organisation og opgaveportefølje i bips for at sikre den fremtidige drift of udvikling af CCS suiten. Det er sket ved at bips bestyrelse og sekretariatet har udviklet en ny organisation på en række punkter og også fundet opbakning til den i bips medlemskreds via en række vedtagelser på forårets generalforsamling. Der tegner sig en kombinationsmodel af en professionelt ledet (branche/interesse)organisation og en forening for interesserede i digitalt byggeri. En sådan hybridmodel har potentielt mange styrker, men også i denne periode har det vist sig at medlemmerne ikke automatisk bakker om, eller sætter pris på denne blandede model. Det giver spændinger mellem forening- og forretningssiden, som formentlig vil fortsætte. Generalforsamlingen i bips var herunder en påmindelse om at medlemmerne faktisk forventer at have indflydelse og være reelt inddragne (re foreningsdelen) og ikke blot være en ledet medlemsgruppe, der kommunikeres til ( re den professionelle organisation). Det et tænkeligt at bips styregruppe bliver arena for disse spændinger, når forslag fra neden underkendes eller når forslag for oven ønskes implementeret. Her vil teknisk faglige og ledelsesmæssige hensyn potentielt brydes med hinanden. En anden vigtig indlejring gennemført i perioden er udskiftningen af bips administrerende direktør med direktøren for cuneco og den tidligere administrerende direktørs overgang til rolle som teknisk direktør. Dette må vurderes som en klar styrkelse af sekretariatet og dermed CCS suitens mulighed for at finde en stabil base i bips og branchen. Begge direktører arbejder operationelt, som man må forvente af ledere af små sekretariater, og indlejringen styrker derfor også sekretariatet og giver det alt andet lige- reelt flere ressourcer end det tidligere bips sekretariat havde. Bips arbejde med fremtidig forretningsmodel, abbonnementstruktur med videre indebærer at CCS suiten er fuldstændig indtænkt på en måde som branchen forhåbentlig kan acceptere og måske endda sætte pris på. Forholdet til omverdenen CCS er kommet i hårdere konkurrence med andre klassifikationer og standarder i perioden. Både i Danmark og internationalt. I Danmark har DBK, SfB, Forvaltningsklassifikationen, IFC og BIM7A s klassifikationer/dele af klassifikationer alle betydning. Det er sandsynligt at dette blandede billede vil fortsætte med at være gældende i en rum tid fremover i Danmark. Internationalt er både i vores nabolande, i EU og på globalt plan en forøget styrke bag udviklingen af klassifikationer. Der foreligger klassifikationer som danske virksomheder anvender eller kommer til at anvende når de opererer i disse primære markeder. Norge og Sverige er de to største udenlandske markeder for danske arkitekter, rådgivere og entreprenører (Danske Ark mfl 2014). I Norge er der det norske statsbyggs indsats for udvikling af åbne standarder ved BIM brug og de eksisterende standarder, projekteringsanvisning for en klassifikation af systemer og komponenter i et tverrfaglig merkesystem (Statsbygg 2011), 20

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G

E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G en del af bips Dato 1. marts 2012 Projektnr. Sign. TK Evaluering og opfølgning Som led gennemførelsen af

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. Præsentationen redegør for formålet med og organiseringen af

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Procesevaluering af CUNECO. Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet

Procesevaluering af CUNECO. Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Procesevaluering af CUNECO Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Procesnotat nr. 7 September 2013 januar 2014 Rasmus Øivind Nielsen & Christian Koch Casper Siebken Schultz Executive

Læs mere

Procesevaluering af CUNECO. Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet

Procesevaluering af CUNECO. Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Procesevaluering af CUNECO Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Procesnotat nr. 5 September 2012- Januar 2013 Rasmus Øivind Nielsen & Christian Koch Casper Siebken Schultz Executive

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af

Læs mere

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg DNV-Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg www.dnv.rm.dk Projektchef Michael

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen

Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen CCS delprojekt 701: Implementering af CCS på KEA Kontraktforhold og aftaler Partnerkontrakt vedrørende: Digitale

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

Procesevaluering af CUNECO. Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet

Procesevaluering af CUNECO. Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Procesevaluering af CUNECO Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Procesnotat nr. 6 Februar 2013- August 2013 Rasmus Øivind Nielsen & Christian Koch Casper Siebken Schultz Executive

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips CCS i praksis Fremtidens cunecoservices bips konference 2012 bips forretningsmodel Forretningen bips Foreningen bips Business model Business case Produkter Fora / medlemsaktiviteter Forskelligt sprog og

Læs mere

Procesevaluering af CUNECO. Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet

Procesevaluering af CUNECO. Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Procesevaluering af CUNECO Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Procesnotat nr. 4 Januar 2012- August 2012 Rasmus Øivind Nielsen & Christian Koch Casper Siebken Schultz 27-08-2012

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM

PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM cuneco en del af bips Dato 23. oktober 2013 Projektnr.: 15 051 Sign. HR / HEL 1 Indledning Det selvejende universitet DTU og universiteterne,

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Flemming Grangaard, Dansk Byggeri

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Flemming Grangaard, Dansk Byggeri KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS kodestruktur, Dansk Byggeri fgr@danskbyggeri.dk Navn på er figur til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret)

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Indledning og baggrund Juli 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten dateret 25. april 2012 mellem Region Hovedstaden

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter Deltagelse i STARTprojekter bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr 27109489 Intro bips har i regi af cuneco udviklet en række standarder og services, som danner

Læs mere

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde

Læs mere

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

høringseksemplar CCS Informationsniveauer høringseksemplar CCS Informationsniveauer januar 2014 Kolofon 2014-01-24 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 cuneco en del af bips cuneco.dk bips Lyskær 1 2730

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

Procesevaluering nr. 7

Procesevaluering nr. 7 Procesevaluering nr. 7 Sept. 2013 Jan. 2014 Cuneco s opfølgning 13. marts 2014 1 Cuneco s opfølgning på anbefalinger indenfor: 1. Udviklingsprojekter (anbf. 4 + 5) 2. Generelle tværgående vurderinger (anbf.

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021

CUNECO PROJEKT 17021 CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede

CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede Copyright 2013 Curavita Ved Mads Valentin, IKT Leder, CuraVita/Arkitema Architects Jacob Güldner, BIM Specialist, CuraVita/Grontmij 1 DNV-Gødstrup

Læs mere

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

CCS strukturelle aspekter

CCS strukturelle aspekter Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Typeaspekt 5 Produktaspekt 6 Sammensat produktaspekt 7 Placeringsaspekt 8 Funktionsaspekt 9 Supplerende strukturelle aspekter 10 Eksempler på kodning af bygningsdele

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark. KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Informationsstruktur Udfyldt af: E- mail: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.dk Navn på er Inge Ebbensgaard

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_2013-01-09.pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps adj@pfmp.com Navn på CPC - ADJ CPC - ADJ afsnit

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Pilotprojekt på SCIENCE vedr. ITunderstøttelse. administration

Pilotprojekt på SCIENCE vedr. ITunderstøttelse. administration Pilotprojekt på SCIENCE vedr. ITunderstøttelse af ph.d. administration Tidsplan og rammer for forhandling med IT-leverandør Talentsoft frem mod forventet indgåelse af kontrakt ultimo juni 2017 Status per

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E mail: Dokument Høring af 14 021 CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister Bygherreforeningen, Kontaktperson HLB@bygherreforeningen.dk Navn på er Opmålings

Læs mere

Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele

Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele Høringsworkshop den 15. marts 2012 VELKOMMEN Hvad præsenterer vi i dag? Et færdigt out of the box klassifikationssystem Implementeret i alle IT programmer

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Cuneco klassifikation af brugsrum

Cuneco klassifikation af brugsrum Cuneco klassifikation af brugsrum Juni 2014 CUNECO - 15031 AFPRØVNING AF CCS OG AREAL IDM, DTU Afrapportering PROJEKT Cuneco - 15031 Afprøvning af CCS og Areal IDM, DTU Afrapportering Projekt nr. 210958

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere