Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Transkript

1 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

2 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt resultater og overvejelser

3 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse? For mange bevægeapparatskader fører til for mange førtidspensioner Behov for forebyggende behandling uden ventetid Behov for hjælp til hurtig udredning Utilstrækkelig vejledning og rådgivning før, under og efter sygdomsforløb Behov for hjælp til at finde rundt i sundhedsjunglen Behov for genoptræning efter behandling Behov for rådgivning til kritisk syge

4 PensionDanmarks Sundhedsindsats Forebyggende behandling af problemer i bevægeapparatet Hurtig Diagnose og genoptræning Solidarisk og billig forsikring Alle betaler årlig præmie Ydelser gratis for dem, der har behov Rådgivning (Krisepsykolog, misbrug, vejledning) Hjælp til kritisk syge

5 Hvad dækker PensionDanmark Sundhedsordning? Tværfaglig behandling: Massage Zoneterapi Fysioterapi Kiropraktik Dækker både arbejdsrelateret skader og skader opstået i fritiden Behandling foregår uden lægehenvisning. Der betales ikke ved behandling

6 Antal behandlede fordelt efter årsager medlemmer har modtaget behandlinger i 2012 Antal, Privat Service, Ben Arm Ryg Øvrige

7 Hurtig Diagnose Hjælp til udredning Planlægning af forløb Kontakt til offentlige myndigheder Løbende opfølgning Adgang til undersøgelser i landsdækkende netværk af speciallæger Hurtig Diagnose i praksis Sygemelding/ Henvisning (Praktiserende læge) Udredning (PensionDanmark) Genoptræning Hjælp til kontakt med kommunal 30 dage genoptræning To måneders fysioterapi Resultat 2012 Operation (Offentlig behandlings -garanti) Genoptræning/ Fysioterapi (Pension- Danmark) Ingen behandling og/eller anden behandling Gennemsnitlig udredning: 25 dage Tilbage i job

8 Nye sundheds- og forebyggelsestiltag i 2013 Mere målrettet opfølgning på brug af tværfaglig behandling Status ved 15 behandlinger inden for 12 mdr. Henvisning til egen læge Egen læge vurderer om medlemmet skal tilbage til tværfaglig behandling, skal i Hurtig Diagnose-forløb mv. Bidragsfrit dækkede medlemmer bliver omfattet af tværfaglig behandling og Hurtig Diagnose og pensionerede medlemmer får tilbud om adgang til tværfaglig behandling Guide til sundhedsvæsnet (telefonrådgivning) og krisepsykologhjælp er blevet en integreret del af den almindelige medlemsservice

9 Velkommen til Peter Hamborg Faarbæk Projektleder, 3F

10 Sundt arbejdsliv Sundt liv Er fysisk arbejde sundt? Resultater fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed Peter Hamborg Faarbæk, projektleder 3F

11 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko for hjertekarsygdomme, kræft, misbrug. Dobbelt så stor risiko for astma, forhøjet blodtryk, slidgigt, knogleskørhed. Flere ryger og er overvægtige, færre dyrker motion og spiser frugt og grønt. Risiko for stress som følge af usundt arbejdsmiljø Hårdt fysisk arbejde med stor nedslidning Stopper tidligt på arbejdsmarkedet (førtid/efterløn/fleks)

12 Førtidig død Den Nationale Arbejdsmiljøkorte, 19-år opfølgning, Mænd, n=3049 Justeret for alder, rygning, alkohol, BMI, selv-rapporteret kronisk sygdom mv. Risiko førtidig død >25% 25-50% 50-75% 75%<

13 Risiko førtidig død Død af hjertesygdom

14 Nedslidningens paradoks Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvorfor har de der er mest fysisk aktive i arbejde højest risiko for helbredsproblemer?

15 Rengøringsassistent Arbejdsdag kl Cykle Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge 7:00 8:00 9:00 10:00 11:00 12:00 13:00 % Slag/min Puls under arbejde % 49 % Ryg foroverbøjning under arbejde % Kvinde 62 år - BMI 35 kg/m 2 - Kondital 22 mlo 2 /min/kg

16 Rengøringsassistent Fritiden uden søvnperiode Kvinde 62 år - BMI 35 kg/m 2 - Kondital 22 mlo 2 /min/kg Cykle Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge 15:00 18:00 21:00 24:00 %

17

18 Projektet - helt kort Rengørings-, transport- og industribrancherne fordi her er mange kort uddannede og mænd. - Alle medarbejdere på arbejdspladsen var inviteret - Informationsmøder og/eller møde med udvalg - 1. Sundhedstjek på 53 arbejdspladser - Individuel tilbagemelding til den enkelte - Anonymiseret rapport til arbejdspladsen - Tiltag på arbejdspladsen - 2. Sundhedstjek på 49 arbejdspladser (efter ca. et år) - Individuel og fælles (anonymiseret) tilbagemelding

19 Sundhedsprojektets to ben Individuelt sundhedstjek for alle medarbejdere (resultatet er anonymt for arbejdspladsen) Samlet anonymiseret rapport over alle tjek samt handlingsplan giver mulighed for at arbejde mod fælles mål om sundhed og arbejdsmiljø

20 Sundhedstjek & Spørgeskema Sundhedstjek bestod af: Blodtryk Blodsukker Kolesterol BMI Taljemål Lungefunktion Spørgeskema bestod af: Livsstil i forhold til KRAM Arbejdsmiljø & Trivsel Ønsker til videre arbejde ved Tjek 1 Aktiviteter og deltagelse ved Tjek 2 20

21 Projekt ulighed i sundhed Resultater fra sundhedstjek personer blev tjekket svarende til 70% af medarbejderne på de 53 deltagne arbejdspladser inden for industri, transport og rengøring. Sundhedstjek Henvisning til læge Årsager

22 Henvisning til egen læge - Tjek 1 Kolesterol Blodsukker Blodtryk Lungefunktion Andet HENVISNING Branche Alle deltagere Tjek 1 Timelønnede Funktionærer Rengøring 34 % 35 % 15 % Transport 21 % 22 % 19 % Industri 17 % 19 % 14 % Alle 21 % 22 % 16 % 22

23 En af de store forskelle. BMI Taljemål Fedtprocent Rengøringsområdet

24 Projekt ulighed i sundhed

25 Projekt ulighed i sundhed

26 Det positive er.. Ønske om motion Ønske om sundkost Ingen væsentlige forskelle i deres ønsker

27 Projekt ulighed i sundhed Rengøringen arbejder ikke så mange timer, men.

28 Projekt ulighed i sundhed Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred (Hvordan synes du dit helbred er alt i alt?) Oplevelse af helbred For rengøringsbranchen alene er dette tal: Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (2005) Alle sundhedstjek Godt/virkelig godt 79,4 % 67,8 % Alle i branchen Kvinder Mænd Rengøring 63,9 % 63,5 % 65,0 %

29 Helbred og arbejdsmiljø Udelukkende timelønnede medarbejdere Hårdt fysisk arbejde = Selvoplevet helbred Virkelig godt eller Godt selvvurderet helbred i forhold til graden af fysik hårdt arbejde for timelønnede HELBRED OG FYSISK BESLASTNING Branche Godt helbred og hårdt fysik arbejde (8-10) Godt helbred og let fysisk arbejde (1-3) Rengøring 61 % 73 % Transport 65 % 74 % Industri 61 % 77 % 29

30 Fysisk slid Projekt ulighed i sundhed Hårdt fysisk arbejde Rengøring

31 Projekt ulighed i sundhed Medarbejdere i rengøringsbranchen 63,5 % af kvinder oplevede - godt/virkelig godt helbred 68 % af de timelønnede oplever at deres arbejdsevne er mellem % af kvinderne blev henvist til egen læge. 42 % havde forhøjet blodtryk (51 % af mændene!) 22 % havde moderat eller svært forhøjet kolesterol. 29% oplever i høj grad eller meget høj grad at arbejdet slider fysisk. En rengøringsarbejdsplads vandt vores skridttæller konkurrence med næsten skridt om dagen!

32 Gav sundhedsprojektet bonus? Det korte svar er Ja Det længere svar er Ja på nogen områder, men på andre områder er der ikke sket nogen forbedringer Og vi ved ikke med sikkerhed om, og hvor meget det kan flytte

33 Hvad har arbejdspladserne igangsat? Har din arbejdsplads inden for det sidste år igangsat følgende aktiviteter? Over 340 tiltag i alt med sundhed, arbejdsmiljø og politikker TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE Tiltag Arbejdspladsen har sat følgende i gang (%) Rygestoptilbud? 34,5 % Vægttab på hold eller ved foredrag? 33,3 % Sund kost på hold eller foredrag om det? 38,0 % Sund kost i kantine? 36,2 % Motionshold eller mulighed for træning? 52,4 % Tiltag til at mindske stress? 19,2 % Det fysiske arbejdsmiljø? 6,0 % Tempoet i arbejdet? 8,3 % Det psykiske arbejdsmiljø? 17,9 %

34 - og hvad har medarbejderne deltaget i? Deltagelse i tiltag på arbejdspladsen fordelt på arbejdsfunktion. Tiltag Alle deltagere Tjek 2 Timelønnede Funktionærer DELTAGELSE I TILTAG Rygestoptilbud 2,7 % 2,8 % 2,2 % Vægttab hold/gruppe 5,7 % 5,4 % 6,8 % Sund kost hold/foredrag 10,9 % 10,2 % 12,3 % Sund kost i kantine 14,3 % 12,1 % 17,3 % Motionshold/træning 13,4 % 13,0 % 15,3 % Tiltag til at mindske stress 1,7 % 1,8 % 1,1 % Andet sundhedstiltag 9,8 % 9,1 % 11,0 % Har ikke deltaget i sundhedstiltag 31,5 % 31,8 % 32,8 %

35 Mad og kostvaner Andelen af medarbejdere, der spiser grøntsager dagligt ved Tjek 1 og 2 Branche Timelønnede Funktionærer GRØNTSAGER DAGLIGT Tjek 1 Tjek 2 Tjek 1 Tjek 2 Rengøring 48 % 45 % 54 % 52 % Transport 28 % 32 % 45 % 43 % Industri 37 % 40 % 53 % 60 % Alle 36 % 39 % 50 % 54 % Medarbejderne blev ved Tjek 2 spurgt om de oplevede, at deres viden om kost og madvaner havde ændret sig det seneste år. Mere viden om kost % bedre kostvaner 35 % 35

36 Motion og motionsvaner Andel der dyrker motionsidræt et antal timer/uge fordelt på brancher og arbejdsfunktion Branche Timelønnede Funktionærer MOTIONSIDRÆT Tjek 1 Tjek 2 Tjek 1 Tjek 2 Rengøring 68 % 69 % 74 % 75 % Transport 75 % 81 % 83 % 88 % Industri 75 % 80 % 85 % 89 % Alle 74 % 78 % 84 % 88 % Medarbejderne blev ved Tjek 2 spurgt om de oplevede, at viden om motion og motionsvaner havde ændret sig i det seneste år. Mere viden % - bedre vaner % 36

37 Rygning og rygestop DAGLIG RYGERE Branche Tjek 1 Tjek 2 Rengøring 25 % 24 % Transport 27 % 21 % Industri 21 % 18 % I alt af alle 23 % 19 % 38 % ønsker stadig at stoppe med at ryge! 37

38 Mænd & Kvinder - Der er forskelle mellem kønnene nogle forskellene er set før: Kvinder spiser oftere grønt, frisk frugt og fedtfattigt Mænd spiser oftere fastfood Kvinderne har højere intention om at leve sundt Mænd dyrker oftere motion (specielt hård motion) og lidt flere ryger Kvinder i højere grad stress end mænd Mændene oplever, at de har bedre helbred alt i alt 38

39 Mænd & Kvinder - Der er forskelle mellem kønnene OG der er sket forandringer: Mænd spiser oftere grønt, frugt og fedtfattigt og sjældnere fastfood ved Tjek 2 Kvinder dyrker i højere grad motion - specielt motionsidræt ved Tjek 2 Mænd røg i højere grad end kvinder ved Tjek 1, men er også stoppet i lidt højere grad ved Tjek 2 Kvinder deltager i højere grad i arbejdspladsens tiltag Mænd er lidt mere tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø dog knapt så tilfredse ved Tjek 2 39

40 Erfaringer fra projektet Individuelle sundhedstjek giver mening, når der samtidig arbejdes på sundere fælles rammer Arbejdsmiljø løftes i en fælles ramme på arbejdspladsen - - det samme kan gøres med sundhed Sundhedsfremme på arbejdspladser har en effekt - men det kommer ikke af sig selv Fokus på sunde rammer på arbejdspladsen støtter alle uanset den enkeltes motivation Medarbejderne oplever det oftest som positiv interesse at få sundere rammer på arbejdspladsen

41 Forankring på arbejdspladsen Arbejdsmiljøet har en fast organisering med fokus på det fælles sunde rammer kan indgå her (AMO) Bevidst om overlab til SU mv. Vær bevidst om skiftet i processen fra sundhedsprojekt til fokuspunkt i den daglige drift Sundhedsledelse - Der tænkes sundhed ind i alle beslutninger - Ledelsen skal være tydelig Sundhed skal være et fast dagsorden punkt og der kan udarbejdes politikker

42 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Juni