I Frederikssund Kommune er der mulighed for at få viden og kompetencer fra ressourcepersoner

Transkript

1 Inklusionsguide I Frederikssund Kommune er der mulighed for at få viden og kompetencer fra ressourcepersoner på skolen eller i kommunen. NOTAT 19. september 2013 Ressourcepersonerne kan tilføre lærerteamet viden indenfor specifikke områder og støtte læreren, pædagogen eller teamet i at skabe et godt inkluderende miljø. Eksempler på problematikker, der kan være nødvendige at få belyst nærmere og arbejde specifikt med: Faglige vanskeligheder, især læsning og matematik Adfærds- og trivselsproblematikker (AKT) Generelle indlæringsvanskeligheder Diagnoser Sprog, tale- og kommunikationsvanskeligheder Sanseintegration, finmotorik og grovmotorik med mulig relation til adfærds- og indlæringsproblemer Familieproblematikker Hver skole har i sit ressourcecenter adgang til ressourcepersoner, der kan have særlig viden eller kompetencer: AKT-vejleder, læsevejleder, matematikvejleder, specialkoordinator, forebyggelseskonsulent (på udskolingsskoler), dansk som andetsprogsvejleder mv. Derudover er der mulighed for at få adgang til viden og kompetencer fra centrale ressourcepersoner/teams i kommunen. Nedenfor beskrives, hvilke tilbud om hjælp der er i Frederikssund Kommune fra fælleskommunale ressourcepersoner. 1. Alle typer udfordringer PPR-psykologer PPR har på alle almenskoler en distriktspsykolog tilknyttet, der vil være en central aktør i forhold til inklusion af elever, allerede inden man overhovedet vil tale om inklusion. Psykologen har som grundopgave at hjælpe lærere og pædagoger samt ledelsen på skolerne med både vurdering, konsultativ rådgivning, supervision og eventuel udredning og udarbejdelse af PPV på enkeltbørn, dersom skolelederen ønsker dette. Da forældrene har en væsentlig betydning for barnet og dets funktion også i skolen, arbejder psykologen også med at fremme dialogen mellem forældre og skole. Grundlæggende kan man sige, at er man som lærerteam eller lærer i tvivl om noget vedrørende elevers udvikling og trivsel, så kan man vende dette med psykologen. Psykologen er i mange tilfælde koordinator i forhold til at indkalde andre medarbejdere fra PPR med særlige kompetencer, eller tage kontakt til andre systemer i og udenfor kommunen, der måske kan bistå med viden og forandring i en given sag.

2 Spørg hellere et par gange for meget end for lidt! Måske ligger hjælpen lige om hjørnet. Da psykologen bl.a. kan hjælpe med netop at give sparring på, hvem og hvad der kunne bringe forandring og udvikling til en elev eller klasse, og da alle situationer og sager er forskellige, kan der ikke laves en blot nogenlunde udtømmende liste over indsatsen, men nedenstående er angivet nogen af de indsatsformer, der kan iværksættes: Dialogmøder, hvor forældre, lærere, pædagoger fra SFO og Klub samt relevante andre kan vende en bekymrende situation omkring et barn - med eller uden barnets deltagelse. Observation og efterfølgende supervision til lærere og pædagoger omkring et barn Sparring, rådgivning og supervision omkring et barn, hvad enten dette barn er indstillet til PPR eller ikke, og derfor optræder anonymt Sparring på klasseudvikling, eventuelt med brug af LP Som udløber af en sparring, konsultation eller supervision kan psykologen forslå inddragelse af anden indsats fra PPR eller andetsteds, der måtte findes relevant ud fra situationen, og vil i en række tilfælde være koordinerende i forhold til iværksættelse af en sådan indsats. 2. Adfærd, trivsel og familieproblematikker AKT-konsulent, PPR AKT-konsulenten kan inddrages i forbindelse med oplevede udfordringer indenfor AKT-området. F.eks.: - Elever med socio-emotionelle vanskeligheder. - Mistrivsel, både for enkelte børn eller i klasser. - Problemadfærd, både for enkelte børn eller i klasser. - Elever med div. Diagnoser. Udvikling af skolens pædagogiske praksis indenfor AKT/inklusion. AKT-konsulenten kan inddrages som ekstern samarbejdspartner i skolens udvikling af AKT/inklusions-området. Dette kan både gøres gennem sparring omkring skolens udviklingsplaner og gennem konkrete oplæg eller kompetenceudviklingsforløb med skolens personale. Sparring, rådgivning, vejledning, supervision af det pædagogiske personale. Indsatserne vil blive tilrettelagt i samarbejde med personalet, så de på bedst mulig vis kan understøtte udvikling og forandringer i den givne situation over en afgrænset periode. Sparring, rådgivning, vejledning, supervision af AKT-medarbejdere: Dette kan f.eks. være i forhold til: - Konkrete sager hvor AKT-medarbejderen er tovholder. - AKT-medarbejder funktionen. Div. læringsforløb AKT-konsulenten kan kontaktes for sparring og facilitering af diverse oplæg eller læringsforløb med henblik på udvikling af pædagogisk praksis. Forløb tilrettelægges ud 2/11

3 fra skolens ønsker og behov og i samarbejde med relevante samarbejdsparter fra skolen og evt. øvrige ressourcepersoner fra PPR. Det kunne f.eks. være læringsforløb indenfor områder som: - Klasseledelse. - Relationskompetence. - Stærke læringsfællesskaber. - Forældresamarbejde. For at få AKT-konsulentbistand kan skolen henvende sig til AKT-konsulenten. Det bør altid ske i samarbejde med skolens ledelse. I nogle tilfælde vil medarbejderne blive bedt om at udfylde et beskrivelsesskema som mailes af AKT-konsulenten. Lotte Boldsen Guldfeldt AKT-konsulent i PPR lbgul@frederikssund.dk (eller på fællesnettet LOG) Tlf: Support fra Gyldenstenskolen - inklusion af elever med ADHD og autismespektrumforstyrrelser ASF Med supportordningen ønsker Gyldenstenskolen afdeling Kølholm at dele ekspertise og viden med andre fagfolk, der arbejder med at skabe inklusion for elever med disse særlige behov. Typer af udfordringer der kan indgås samarbejde om Supporten bygger på, at når fagfolk med specialviden og praktisk erfaring fra arbejdet med børn med diagnoser mødes med andre fagfolks konkrete viden om et barn, så opstår nye forståelser og nye handlemuligheder. Udgangspunktet er det konkrete system eleven indgår i samt det enkelte barns forudsætninger og behov. Supporten kan inddrages på forskellige tidspunkter i det pædagogiske arbejde alt efter den enkelte skoles/institutions afgørelse. Det er lærerne/pædagogerne omkring eleven, der beskriver deres udfordringer, og i samarbejde med supportmedarbejderen sætter konkrete mål for supporten. Typer af indsatser der kan samarbejdes om Udgangspunktet for support er altid at assistere det eksisterende system, således at lærere og pædagoger selv bliver i stand til at arbejde videre med strategier og metoder. En supportsag består af 3 x 1 ½ times support. Support foregår som en dialog imellem de involverede omkring eleven og supportmedarbejderen fra Gyldenstenskolen. Der kan efter aftale også indgå observation i klassen. Yderligere supporttimer kan i konkrete tilfælde tildeles. I en supportsag vil typisk indgå: Pædagogisk vejledning om forståelsen af barnets vanskeligheder og særlige behov - handicapforståelse. Faglig sparring om udfordringer og muligheder i den professionelles arbejde. Konkrete handlemuligheder i hverdagen. Tanken med supporten er, at stille Gyldenstenskolens specialpædagogiske viden og ekspertise til rådighed for almenområdet på en hurtig og let tilgængelig måde. 3/11

4 Support kan søges af alle lærere/pædagoger, der oplever udfordringer i forhold til inklusion af elever med ADHD eller ASF. Det er dog en forudsætning at skolens ledelse og PPR psykolog inddrages i beslutningen. Ansøgningsskema findes på under kompetencecenter. Ansøgningsskema sendes direkte til Gyldenstenskolen, som tildeler support på baggrund de ressourcer der er til rådighed. Anders Rohde Nielsen Afdelingsleder / arnie@frederikssund.dk Support fra Gyldenstenskolen - den udadgående funktion DUF DUF er en lille enhed fra Gyldenstensskolen, som tilbyder hjælp til skoler og institutioner i kommunen bestående af: to særligt uddannende pædagoger afdeling Bakketoppens tilknyttede PPR psykolog samt afdelingsleder fra Gyldenstenskolen afdeling Bakketoppen. Typer af udfordringer der kan indgås samarbejde om DUF træder til, når skolen føler, at de hidtidige tiltag ikke har løst nogle givne vanskeligheder i forhold til enkeltindivider, grupper og hele klasser. DUF bygger videre på de indhentede erfaringer fra skolens indsats bl.a. AKT. Typer af indsatser der kan indgå i et samarbejde Der bygges videre på de indhentede erfaringer fra skolens indsats bl.a. AKT. Intensionen er at finde nye vinkler og arbejdsformer, som kan have en positiv virkning på en vanskelig situation. Indsatsen består især af observationer og samtaler. Lærere, som ønsker hjælp fra DUF, skal være indforstået med følgende: Målet er, at barnet skal forblive i klassen Lærerne skal være parate til at arbejde med sig selv og kigge på egen rolle i problemkomplekset. Forældrene formodes at arbejde positivt med på ideen om inklusion af barnet i klassen ved fælles hjælp. Indsatsen har en varighed af 12 uger. Hen over de 12 uger er der en række møder, hvor alle aktører er deltagende. Der arbejdes intensivt og målrettet i perioderne imellem møderne. Det forventes, at lærerteamet sætter tid af til samarbejdsmøder med den udadgående medarbejder en gang om ugen, i de 12 uger indsatsen varer. Visitation???????? Support fra Gyldenstenskolen, De utrolige år DUÅ Dinosaurusskolen i indskolingen. Et 1-årigt forebyggelsesprojekt i samarbejde med støttepædagogerne. 4/11

5 Dinosaurusskolen er et forebyggende program for elever i 0.klasse. Der kan evt. laves forløb i 1.klasse. Typer af udfordringer Målet med at arbejde med Dinosarusskolen er at sikre et godt socialt- og læringsmiljø i klassen. Vigtige komponenter i forløbet er: relationsdannelse, følelsesmæssig regulering, problemløsning. Forløbet bygger på en række konkrete værktøjer bl.a. til at styrke eleverne relationskompetence, samarbejdsevne etc. Det sker f.eks. gennem positiv opmærksomhed, handleanvisninger, beskrivende kommentarer. For lærer/pædagog vil programmet være med til at styrke klasserumsledelse og som beskrevet give en række værktøjer til brug for at skabe et udviklende og anerkendende miljø i klassen. Et Dinosaurusforløb i en børnehaveklasse vil kunne forbygge problemstillinger indenfor udfordringer ifht elevernes sociale adfærd. Det kan f.eks. tænkes som et opfølgning af et forløbe i områdets daginstitutioner, så arbejdsgange og begreber der er kendte for børnene i daginstitutioner føres med når de bliver elever i folkeskolen. Derudover kunne forløbet igangsættes i børnehaveklasser hvor skoleledelsen ved at der indskrives børn der har særlige behov. Indsats Indsatsen er forebyggende. Der er tale om et forløb i en klasse, forløbet indeholder 60 sessioner (lektioner) fordelt over 30 uger. Sessionerne er fordelt på to dage, der skal være min. en dag mellem de to ugentlige sessioner. Udover de 60 sessioner i klassen afholdes der efter hver session en evaluering med klassens lærer evt. også klassepædagogen deltager. Evalueringen tager udgangspunkt i videooptagelser fra hver session. Der er endnu ikke fastlagt en procedure for visitation. Majbrit Bentson, Gyldenstenskolen Bodil Madsen, afd.leder Svinget, Gyldenstenskolen 3. Læse, tale- og sprogvanskeligheder Læsekonsulent, PPR Typer af udfordringer Læse-konsulenten kan inddrages i forbindelse med oplevede udfordringer indenfor skriftsprogsområdet. F.eks.: - Elever med læse- og skrivevanskeligheder. - Arbejdet med sproglig opmærksomhed og opdagende skrivning - Den tidlige læse- og skriveundervisning - Den fortsatte læse- og skriveundervisning - Læseforståelse - Læsning i alle fag - Undervisningsdifferentiering - Elever med særlige behov - specialpædagogik Typer af indsatser 5/11

6 Udvikling af skolens pædagogiske praksis omkring undervisning i skriftsproget og inklusion. Læse-konsulenten kan inddrages som ekstern samarbejdspartner i skolens udvikling af indsatser omkring skriftsproget og inklusion af elever i faglige vanskeligheder. Dette kan både gøres gennem sparring omkring skolens udviklingsplaner og gennem konkrete oplæg eller kompetenceudviklingsforløb med skolens personale. Sparring, rådgivning, vejledning, supervision af det pædagogiske personale. Indsatserne vil blive tilrettelagt i samarbejde med personalet, så de på bedst mulig vis kan understøtte udvikling og forandringer i den givne situation over en afgrænset periode. Sparring, rådgivning, vejledning, supervision af læse-vejledere og specialpædagogiske medarbejdere: Dette kan f.eks. være i forhold til: - Konkrete sager - Funktionen som læsevejleder eller koordinator for kompetencecentre. Div. læringsforløb Læse-konsulenten kan kontaktes for sparring og facilitering af diverse oplæg eller læringsforløb med henblik på udvikling af skriftsproglige indsats på skolen. Forløb tilrettelægges ud fra skolens ønsker og behov og i samarbejde med relevante samarbejdsparter fra skolen og evt. øvrige ressourcepersoner fra PPR. Det kunne f.eks. være læringsforløb indenfor områder som: - Inklusion af elever med læse- skrivevanskeligheder - Læseudvikling - Faglig læsning og skrivning - Genrepædagogik - Testning, analyse og indsats - Undervisningsdifferentiering Henvendelse For at få læse-konsulentbistand kan skolen henvende sig til læse-konsulenten. Det bør altid ske i samarbejde med skolens ledelse. Jane B. Nielsen læsekonsulent PPR jabni@frederikssund.dk eller JBN på fællesnettet Supportordning fra Videnscenter for tale, sprog og læsning Læseobservation Forebyggende support, hvor det overordnede mål er, at sikre at elever i omfattende og vedvarende læsevanskeligheder forbliver i deres klasser og mødes med reel inklusion bl.a. via kompenserende it og så optimal skriftsprogsudvikling som muligt. Eleverne bliver under læseobservationen i deres almene skolemiljø. Antal elever der indgår i læseobservation er behovsbestemt. Ansøgning om læseobservation sker to gange om året. Ansøgningsskema og tidsfrister sendes til skolelederne. LIT-kurser (læsning og it) Forebyggende support, hvor det overordnede mål er, at sikre at elever i omfattende og vedvarende læsevanskeligheder forbliver i deres klasser og mødes med reel inklusion bl.a. via kompenserende it og så optimal skriftsprogsudvikling som muligt. Der gennemføres kursus for 12 elever om året i 10 uger. I kursusugerne går eleverne i 6/11

7 skole i Videnscentret. Forældre til eleverne og lærere i teamet omkring eleverne deltager i kursus med temaerne læseudvikling, læsetræning, skriftsprogudvikling, CDord mm. Ansøgning om optagelse på LIT-kursus sker to gange om året. Ansøgningsskema og tidsfrister sendes til skolelederne. KITO-kurser (kompenserende IT i overbygningen) Forebyggende support, hvor det overordnede mål er, at sikre at elever i 7. og 8. klasse forbliver i deres klasser og mødes med reel inklusion bl.a. via kompenserende it så eleven bliver selvhjulpen i arbejdet med alle fag og frem mod folkeskolens slutmål. Der gennemføres kursus for 10 elever om året i 2 uger. I kursusugerne går eleverne i skole i Videnscentret. Forældre til eleverne og lærere i teamet omkring eleverne deltager i kursus, hvor CD-ords anvendelse i den almene undervisning i arbejdet hen mod slutmålene er i fokus. Ansøgning om optagelse på KITO-kursus sker en gang om året. Ansøgningsskema og tidsfrist sendes til skolelederne. Kurser og netværk for lærerne Videnscentret udbyder løbende kurser til kommunens lærere især indenfor temaerne skriftsprogsudvikling, læse/skrivevanskeligheder og pædagogisk anvendelse af kompenserende it-programmer, men også andre kursustemaer kan tilbydes efter behov. Disse kurser udbydes ca. 5 gange om året i samarbejde med PCF. I forbindelse med LIT-kursus (se ovenfor) og efter behov kan Videnscentret medvirke til oprettelse af netværk for lærere til gensidig og løbende vidensopsamling, vidensformidling og vidensdeling som et led i udviklingen af indsatserne på tale, sprog og skriftsprogsområdet. Datoer for netværksmøder sendes til skolelederne. Anden support (i beskedent omfang) Individuel support til lærere, der underviser elever med læse- /skrivevanskeligheder i specialundervisningen og i almenundervisningen It-support i forbindelse med pædagogisk anvendelse af kompenserende itprogrammer til inkluderede elever i specialundervisningen og almenundervisningen Henvendelse til Videnscentret ved Kirsten Barnkob ( ) eller kbarn@frederikssund.dk for nærmere aftale. Tale/hørekonsulent og tale/hørelærere, PPR Typer af udfordringer Elever med pragmatiske vanskeligheder, fx vanskeligheder med ordforråd, ordmobilisering og forståelse, kan få en uhensigtsmæssig adfærd, og nogen gange kædes adfærden ikke sammen med, at der måske også er sproglige vanskeligheder. Elever med læsevanskeligheder kan, foruden vanskeligheder med fx lyd og bogstav eller måske forståelse for det læste, have brug for massiv sprogstimuleringsindsats for at kunne forstå det læste. Lærere til elever med hørevanskeligheder og tekniske hjælpemidler har brug for vejledning og hjælp til at støtte eleven bedst muligt. Typer af indsatser Der foretages individuel undervisning eller undervisning i samarbejde med forældrene ved fx: Fonologiske vanskeligheder / udtale vanskeligheder 7/11

8 Stammen Stemmevanskeligheder Løbsk tale / alt for hurtig tale Læsp og snøvl Læbe-ganespalte Ved impressive / forståelses vanskeligheder og ved ekspressive / ordforråd, ordmobilisering, sætningsdannelse mv. er indsatsen anderledes, idet det er et fælles anliggende mellem forældre, lærere og tale- og hørelærere. Samarbejdet kan efter en talepædagogisk udredning foregå som fx: Rådgivning og vejledning i udarbejdelsen af handleplaner for eleven Sparring til den daglige undervisning af barnet Rådgivning og vejledning til forældre Sprogvurderinger i 0. klasse. Skolernes tale- og hørelærer deltager gerne i dialogmøder omkring elevernes besvarelser og den indsats, der er nødvendig for at hjælpe eleverne videre med deres udvikling af sproget. Det er tale- og hørekonsulenten der er tovholder på sprogvurderingerne og it-delen til disse. Talepædagogisk udredning og individuel undervisning kræver en indstilling til PPR, mens sparring og rådgivning om det sproglige arbejde i almindelighed kan foregå uden indstilling. For at få talepædagogisk bistand kan man henvende sig til den tale- og hørelærer, der er tilknyttet den enkelte skole, eller man kan henvende sig til tale- og hørekonsulenten. Tosprogskonsulenter Indsatser der kan ydes hjælp til: Afdækning af tosprogede elevers behov inden for læse- og sprogforståelse i fagene, så fejlplacering til specialundervisning undgås. Formidling af muligheder for sprogscreening og evaluering af læsetestresultater med sproglig /semantisk tilgang. Samarbejde med skolens koordinator for dansk som andetsprog, læsevejleder, evt. specialundervisningslærer og læsekonsulenten. Anvendelse af didaktik, der inddrager sprogarbejde, så eleven får større udbytte og bedre mulighed for at deltage i undervisningen. Hjælp til redskaber i en anerkendende, inkluderende tilgang i forhold til kultur og sprog Rådgivning om best practice Hjælp til redskaber i en anerkendende tilgang til samarbejdet med tosprogede elevers forældre Hjælp til at videresende forskellige problematikker til andet regi= Familieafdelingen, pladsanvisningen, kommunens integrationsmedarbejder, UUvejleder, andre fagpersoner Tosprogskonsulenterne kan kontaktes af den enkelte lærer, teams eller skoleleder via mail med beskrivelse af kontaktbehov og tidshorisont. Lone Kring Eskholm 8/11

9 tlf Motoriske vanskeligheder Ergoterapeut, PPR Ergoterapeutens fagspecifikke viden Ergoterapeutkonsulenten har særlig viden om sansemotorisk udvikling og sanseintegration, samt hvordan vanskeligheder på disse områder har indflydelse på barnets deltagelse i undervisning, sociale aktiviteter mm. Derudover har ergoterapeuten særlig viden om, hvordan faktorer i omgivelserne påvirker et barn med udfordringer indenfor sansemotorik og sanseintegration. Typer af udfordringer Vanskeligheder med at deltage i undervisning, sociale aktiviteter mm. pga. motorisk uro, hyperaktivitet, manglende koncentration, letafledelighed, overreaktioner på sensoriske stimuli, grovmotoriske, finmotoriske og skrivemotoriske vanskeligheder. Generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder, børn med ADHD, indlæringsvanskeligheder og forskellige grader af autisme. Typer af indsatser Arbejder fortrinsvis med tidlig indsats, i indskolingsklasserne og op til klasse. Enkelte børn følges dog gennem mellemtrinet. Ergoterapeuten kan bidrage til at belyse elevens individuelle forudsætninger (motorisk og sanseintegrationsmæssigt). at belyse sammenhængen mellem elevens individuelle forudsætninger og de udfordringer, der ses i skolesammenhæng. at udvikle indsatser og pædagogiske tiltag i samarbejde med lærere, pædagoger og forældre. Ergoterapeuten har mulighed for at deltage i dialogmøder, rådgive og vejlede lærere og pædagoger/lærerteams. Udover de oplysninger om problemstillingen, som fås fra møder og observationer, kan ergoterapeuten indhente oplysninger gennem observationer, spørgeskemaer og ved undersøgelse/ test af barnet, hvis der er behov for det. Ergoterapeuten kan lave observationer i klassen i undervisningstiden, i frikvarterer og i SFO. Ergoterapeuten kan også give råd og vejledning til motoriklærere, i den forbindelse laves evt. observation og undersøgelse af barnets forudsætninger for indlæring af motoriske færdigheder. Ergoterapeuten kender en del børn fra daginstitutionen og kan deltage i overleveringsmøder fra daginstitution til skole. Ergoterapeutkonsulenten kontaktes via mail eller telefon. Der vil derefter blive sendt et henvisningsskema, som skal udfyldes og returneres, hvorefter sagen sættes på venteliste. Der er ofte 3 mdrs. ventetid. 9/11

10 eller via skoleintra: Telefon: Metoder Kommunens centrale ressourcepersoner vil indgå i et tæt samarbejde med skolen og benytte sig af metoder indenfor praksisnær læring såsom supervision, coaching, observationer, aktionslæring mv. Gyldenstenskolen udbyder et uddannelsesforløb, der har særligt fokus på metoden aktionslæring. Support fra Gyldenstenskolen Aktionslæring Med et aktionslæringsforløb har skolens mulighed for at kvalificere arbejdet omkring centrale problemstillinger. Gyldenstenskolen stiller en aktionslæringskonsulent til rådighed. Typer af udfordringer der kan indgå i samarbejdet mellem skole/lærere I et aktionslærings forløb vil der være fokus på et ønske om at forandre praksis eller at udfordre praksis i forhold til en given problemstilling. Forløbet vil typisk strække sig over 2 til 3 måneder, hvor der arbejdes med en vekselvirkning af aktioner, observationer, vidensindsamling, refleksion og systematisering. Den udfordring eller ændring der arbejdes med, kan knytte sig til undervisningen eller til det sociale miljø i klassen. Det er vigtigt at understrege at et aktionslæringsforløb ikke handler om erfaringsudveksling eller vidensdeling men om at vidensbasere og raffinere praksis. Det overordnede mål med et aktionslæringsforløb er at styrke undervisningen, ved at forstærke det analytiske blik på praksis, for derigennem at fokusere på læreprocesser frem for undervisningsaktiviteter. Typer af indsatser der kan indgå i et samarbejde Et aktionslæringsforløb består af en række aktioner/indsatser og refleksioner over disse. Ud fra en given problemstilling eller ønske om en ændring vedtages der hvilke aktioner der skal sættes i værk og hvordan der observeres på disse. (1. fase/møde) Aktionerne udføres og iagttages. (2. fase) Refleksion over aktioner. Feedback på observationer. Kvalificering af aktioner. (3. fase/møde) Indsamling af viden. Igangsættelse og iagttagelse af nye aktioner. (4.fase) Refleksion over aktioner. Systematisering af erfaringer. (5. fase/møde) Forløbet vil fortsætte som en vekslen mellem de 5 faser. Aktionslæring adskiller sig fra eller udbygger et LP-forløb ved at der i det enkelte team laves konkrete aftaler om observation af praksis, dette kan f.eks. foregå i makkerpar. Evalueringsdelen er helt central, i aktionslæring er der et formaliseret samspil mellem evaluering, refleksion og en skriftlig systematisering af denne. Dette samspil er med til at sikre forankring af den ændrede praksis. Derudover der en skærpet opmærksomhed på de grundlæggende antagelser der ligger til grund for teamets handlinger, hvilket er en af forudsætningerne for at der skabes vedblivende ændringer af teamets praksis. Ikke fastlagt 10/11

11 Majbrit Bengtson Gyldenstenskolen 11/11