I Frederikssund Kommune er der mulighed for at få viden og kompetencer fra ressourcepersoner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I Frederikssund Kommune er der mulighed for at få viden og kompetencer fra ressourcepersoner"

Transkript

1 Inklusionsguide I Frederikssund Kommune er der mulighed for at få viden og kompetencer fra ressourcepersoner på skolen eller i kommunen. NOTAT 19. september 2013 Ressourcepersonerne kan tilføre lærerteamet viden indenfor specifikke områder og støtte læreren, pædagogen eller teamet i at skabe et godt inkluderende miljø. Eksempler på problematikker, der kan være nødvendige at få belyst nærmere og arbejde specifikt med: Faglige vanskeligheder, især læsning og matematik Adfærds- og trivselsproblematikker (AKT) Generelle indlæringsvanskeligheder Diagnoser Sprog, tale- og kommunikationsvanskeligheder Sanseintegration, finmotorik og grovmotorik med mulig relation til adfærds- og indlæringsproblemer Familieproblematikker Hver skole har i sit ressourcecenter adgang til ressourcepersoner, der kan have særlig viden eller kompetencer: AKT-vejleder, læsevejleder, matematikvejleder, specialkoordinator, forebyggelseskonsulent (på udskolingsskoler), dansk som andetsprogsvejleder mv. Derudover er der mulighed for at få adgang til viden og kompetencer fra centrale ressourcepersoner/teams i kommunen. Nedenfor beskrives, hvilke tilbud om hjælp der er i Frederikssund Kommune fra fælleskommunale ressourcepersoner. 1. Alle typer udfordringer PPR-psykologer PPR har på alle almenskoler en distriktspsykolog tilknyttet, der vil være en central aktør i forhold til inklusion af elever, allerede inden man overhovedet vil tale om inklusion. Psykologen har som grundopgave at hjælpe lærere og pædagoger samt ledelsen på skolerne med både vurdering, konsultativ rådgivning, supervision og eventuel udredning og udarbejdelse af PPV på enkeltbørn, dersom skolelederen ønsker dette. Da forældrene har en væsentlig betydning for barnet og dets funktion også i skolen, arbejder psykologen også med at fremme dialogen mellem forældre og skole. Grundlæggende kan man sige, at er man som lærerteam eller lærer i tvivl om noget vedrørende elevers udvikling og trivsel, så kan man vende dette med psykologen. Psykologen er i mange tilfælde koordinator i forhold til at indkalde andre medarbejdere fra PPR med særlige kompetencer, eller tage kontakt til andre systemer i og udenfor kommunen, der måske kan bistå med viden og forandring i en given sag.

2 Spørg hellere et par gange for meget end for lidt! Måske ligger hjælpen lige om hjørnet. Da psykologen bl.a. kan hjælpe med netop at give sparring på, hvem og hvad der kunne bringe forandring og udvikling til en elev eller klasse, og da alle situationer og sager er forskellige, kan der ikke laves en blot nogenlunde udtømmende liste over indsatsen, men nedenstående er angivet nogen af de indsatsformer, der kan iværksættes: Dialogmøder, hvor forældre, lærere, pædagoger fra SFO og Klub samt relevante andre kan vende en bekymrende situation omkring et barn - med eller uden barnets deltagelse. Observation og efterfølgende supervision til lærere og pædagoger omkring et barn Sparring, rådgivning og supervision omkring et barn, hvad enten dette barn er indstillet til PPR eller ikke, og derfor optræder anonymt Sparring på klasseudvikling, eventuelt med brug af LP Som udløber af en sparring, konsultation eller supervision kan psykologen forslå inddragelse af anden indsats fra PPR eller andetsteds, der måtte findes relevant ud fra situationen, og vil i en række tilfælde være koordinerende i forhold til iværksættelse af en sådan indsats. 2. Adfærd, trivsel og familieproblematikker AKT-konsulent, PPR AKT-konsulenten kan inddrages i forbindelse med oplevede udfordringer indenfor AKT-området. F.eks.: - Elever med socio-emotionelle vanskeligheder. - Mistrivsel, både for enkelte børn eller i klasser. - Problemadfærd, både for enkelte børn eller i klasser. - Elever med div. Diagnoser. Udvikling af skolens pædagogiske praksis indenfor AKT/inklusion. AKT-konsulenten kan inddrages som ekstern samarbejdspartner i skolens udvikling af AKT/inklusions-området. Dette kan både gøres gennem sparring omkring skolens udviklingsplaner og gennem konkrete oplæg eller kompetenceudviklingsforløb med skolens personale. Sparring, rådgivning, vejledning, supervision af det pædagogiske personale. Indsatserne vil blive tilrettelagt i samarbejde med personalet, så de på bedst mulig vis kan understøtte udvikling og forandringer i den givne situation over en afgrænset periode. Sparring, rådgivning, vejledning, supervision af AKT-medarbejdere: Dette kan f.eks. være i forhold til: - Konkrete sager hvor AKT-medarbejderen er tovholder. - AKT-medarbejder funktionen. Div. læringsforløb AKT-konsulenten kan kontaktes for sparring og facilitering af diverse oplæg eller læringsforløb med henblik på udvikling af pædagogisk praksis. Forløb tilrettelægges ud 2/11

3 fra skolens ønsker og behov og i samarbejde med relevante samarbejdsparter fra skolen og evt. øvrige ressourcepersoner fra PPR. Det kunne f.eks. være læringsforløb indenfor områder som: - Klasseledelse. - Relationskompetence. - Stærke læringsfællesskaber. - Forældresamarbejde. For at få AKT-konsulentbistand kan skolen henvende sig til AKT-konsulenten. Det bør altid ske i samarbejde med skolens ledelse. I nogle tilfælde vil medarbejderne blive bedt om at udfylde et beskrivelsesskema som mailes af AKT-konsulenten. Lotte Boldsen Guldfeldt AKT-konsulent i PPR (eller på fællesnettet LOG) Tlf: Support fra Gyldenstenskolen - inklusion af elever med ADHD og autismespektrumforstyrrelser ASF Med supportordningen ønsker Gyldenstenskolen afdeling Kølholm at dele ekspertise og viden med andre fagfolk, der arbejder med at skabe inklusion for elever med disse særlige behov. Typer af udfordringer der kan indgås samarbejde om Supporten bygger på, at når fagfolk med specialviden og praktisk erfaring fra arbejdet med børn med diagnoser mødes med andre fagfolks konkrete viden om et barn, så opstår nye forståelser og nye handlemuligheder. Udgangspunktet er det konkrete system eleven indgår i samt det enkelte barns forudsætninger og behov. Supporten kan inddrages på forskellige tidspunkter i det pædagogiske arbejde alt efter den enkelte skoles/institutions afgørelse. Det er lærerne/pædagogerne omkring eleven, der beskriver deres udfordringer, og i samarbejde med supportmedarbejderen sætter konkrete mål for supporten. Typer af indsatser der kan samarbejdes om Udgangspunktet for support er altid at assistere det eksisterende system, således at lærere og pædagoger selv bliver i stand til at arbejde videre med strategier og metoder. En supportsag består af 3 x 1 ½ times support. Support foregår som en dialog imellem de involverede omkring eleven og supportmedarbejderen fra Gyldenstenskolen. Der kan efter aftale også indgå observation i klassen. Yderligere supporttimer kan i konkrete tilfælde tildeles. I en supportsag vil typisk indgå: Pædagogisk vejledning om forståelsen af barnets vanskeligheder og særlige behov - handicapforståelse. Faglig sparring om udfordringer og muligheder i den professionelles arbejde. Konkrete handlemuligheder i hverdagen. Tanken med supporten er, at stille Gyldenstenskolens specialpædagogiske viden og ekspertise til rådighed for almenområdet på en hurtig og let tilgængelig måde. 3/11

4 Support kan søges af alle lærere/pædagoger, der oplever udfordringer i forhold til inklusion af elever med ADHD eller ASF. Det er dog en forudsætning at skolens ledelse og PPR psykolog inddrages i beslutningen. Ansøgningsskema findes på under kompetencecenter. Ansøgningsskema sendes direkte til Gyldenstenskolen, som tildeler support på baggrund de ressourcer der er til rådighed. Anders Rohde Nielsen Afdelingsleder / Support fra Gyldenstenskolen - den udadgående funktion DUF DUF er en lille enhed fra Gyldenstensskolen, som tilbyder hjælp til skoler og institutioner i kommunen bestående af: to særligt uddannende pædagoger afdeling Bakketoppens tilknyttede PPR psykolog samt afdelingsleder fra Gyldenstenskolen afdeling Bakketoppen. Typer af udfordringer der kan indgås samarbejde om DUF træder til, når skolen føler, at de hidtidige tiltag ikke har løst nogle givne vanskeligheder i forhold til enkeltindivider, grupper og hele klasser. DUF bygger videre på de indhentede erfaringer fra skolens indsats bl.a. AKT. Typer af indsatser der kan indgå i et samarbejde Der bygges videre på de indhentede erfaringer fra skolens indsats bl.a. AKT. Intensionen er at finde nye vinkler og arbejdsformer, som kan have en positiv virkning på en vanskelig situation. Indsatsen består især af observationer og samtaler. Lærere, som ønsker hjælp fra DUF, skal være indforstået med følgende: Målet er, at barnet skal forblive i klassen Lærerne skal være parate til at arbejde med sig selv og kigge på egen rolle i problemkomplekset. Forældrene formodes at arbejde positivt med på ideen om inklusion af barnet i klassen ved fælles hjælp. Indsatsen har en varighed af 12 uger. Hen over de 12 uger er der en række møder, hvor alle aktører er deltagende. Der arbejdes intensivt og målrettet i perioderne imellem møderne. Det forventes, at lærerteamet sætter tid af til samarbejdsmøder med den udadgående medarbejder en gang om ugen, i de 12 uger indsatsen varer. Visitation???????? Support fra Gyldenstenskolen, De utrolige år DUÅ Dinosaurusskolen i indskolingen. Et 1-årigt forebyggelsesprojekt i samarbejde med støttepædagogerne. 4/11

5 Dinosaurusskolen er et forebyggende program for elever i 0.klasse. Der kan evt. laves forløb i 1.klasse. Typer af udfordringer Målet med at arbejde med Dinosarusskolen er at sikre et godt socialt- og læringsmiljø i klassen. Vigtige komponenter i forløbet er: relationsdannelse, følelsesmæssig regulering, problemløsning. Forløbet bygger på en række konkrete værktøjer bl.a. til at styrke eleverne relationskompetence, samarbejdsevne etc. Det sker f.eks. gennem positiv opmærksomhed, handleanvisninger, beskrivende kommentarer. For lærer/pædagog vil programmet være med til at styrke klasserumsledelse og som beskrevet give en række værktøjer til brug for at skabe et udviklende og anerkendende miljø i klassen. Et Dinosaurusforløb i en børnehaveklasse vil kunne forbygge problemstillinger indenfor udfordringer ifht elevernes sociale adfærd. Det kan f.eks. tænkes som et opfølgning af et forløbe i områdets daginstitutioner, så arbejdsgange og begreber der er kendte for børnene i daginstitutioner føres med når de bliver elever i folkeskolen. Derudover kunne forløbet igangsættes i børnehaveklasser hvor skoleledelsen ved at der indskrives børn der har særlige behov. Indsats Indsatsen er forebyggende. Der er tale om et forløb i en klasse, forløbet indeholder 60 sessioner (lektioner) fordelt over 30 uger. Sessionerne er fordelt på to dage, der skal være min. en dag mellem de to ugentlige sessioner. Udover de 60 sessioner i klassen afholdes der efter hver session en evaluering med klassens lærer evt. også klassepædagogen deltager. Evalueringen tager udgangspunkt i videooptagelser fra hver session. Der er endnu ikke fastlagt en procedure for visitation. Majbrit Bentson, Gyldenstenskolen Bodil Madsen, afd.leder Svinget, Gyldenstenskolen 3. Læse, tale- og sprogvanskeligheder Læsekonsulent, PPR Typer af udfordringer Læse-konsulenten kan inddrages i forbindelse med oplevede udfordringer indenfor skriftsprogsområdet. F.eks.: - Elever med læse- og skrivevanskeligheder. - Arbejdet med sproglig opmærksomhed og opdagende skrivning - Den tidlige læse- og skriveundervisning - Den fortsatte læse- og skriveundervisning - Læseforståelse - Læsning i alle fag - Undervisningsdifferentiering - Elever med særlige behov - specialpædagogik Typer af indsatser 5/11

6 Udvikling af skolens pædagogiske praksis omkring undervisning i skriftsproget og inklusion. Læse-konsulenten kan inddrages som ekstern samarbejdspartner i skolens udvikling af indsatser omkring skriftsproget og inklusion af elever i faglige vanskeligheder. Dette kan både gøres gennem sparring omkring skolens udviklingsplaner og gennem konkrete oplæg eller kompetenceudviklingsforløb med skolens personale. Sparring, rådgivning, vejledning, supervision af det pædagogiske personale. Indsatserne vil blive tilrettelagt i samarbejde med personalet, så de på bedst mulig vis kan understøtte udvikling og forandringer i den givne situation over en afgrænset periode. Sparring, rådgivning, vejledning, supervision af læse-vejledere og specialpædagogiske medarbejdere: Dette kan f.eks. være i forhold til: - Konkrete sager - Funktionen som læsevejleder eller koordinator for kompetencecentre. Div. læringsforløb Læse-konsulenten kan kontaktes for sparring og facilitering af diverse oplæg eller læringsforløb med henblik på udvikling af skriftsproglige indsats på skolen. Forløb tilrettelægges ud fra skolens ønsker og behov og i samarbejde med relevante samarbejdsparter fra skolen og evt. øvrige ressourcepersoner fra PPR. Det kunne f.eks. være læringsforløb indenfor områder som: - Inklusion af elever med læse- skrivevanskeligheder - Læseudvikling - Faglig læsning og skrivning - Genrepædagogik - Testning, analyse og indsats - Undervisningsdifferentiering Henvendelse For at få læse-konsulentbistand kan skolen henvende sig til læse-konsulenten. Det bør altid ske i samarbejde med skolens ledelse. Jane B. Nielsen læsekonsulent PPR eller JBN på fællesnettet Supportordning fra Videnscenter for tale, sprog og læsning Læseobservation Forebyggende support, hvor det overordnede mål er, at sikre at elever i omfattende og vedvarende læsevanskeligheder forbliver i deres klasser og mødes med reel inklusion bl.a. via kompenserende it og så optimal skriftsprogsudvikling som muligt. Eleverne bliver under læseobservationen i deres almene skolemiljø. Antal elever der indgår i læseobservation er behovsbestemt. Ansøgning om læseobservation sker to gange om året. Ansøgningsskema og tidsfrister sendes til skolelederne. LIT-kurser (læsning og it) Forebyggende support, hvor det overordnede mål er, at sikre at elever i omfattende og vedvarende læsevanskeligheder forbliver i deres klasser og mødes med reel inklusion bl.a. via kompenserende it og så optimal skriftsprogsudvikling som muligt. Der gennemføres kursus for 12 elever om året i 10 uger. I kursusugerne går eleverne i 6/11

7 skole i Videnscentret. Forældre til eleverne og lærere i teamet omkring eleverne deltager i kursus med temaerne læseudvikling, læsetræning, skriftsprogudvikling, CDord mm. Ansøgning om optagelse på LIT-kursus sker to gange om året. Ansøgningsskema og tidsfrister sendes til skolelederne. KITO-kurser (kompenserende IT i overbygningen) Forebyggende support, hvor det overordnede mål er, at sikre at elever i 7. og 8. klasse forbliver i deres klasser og mødes med reel inklusion bl.a. via kompenserende it så eleven bliver selvhjulpen i arbejdet med alle fag og frem mod folkeskolens slutmål. Der gennemføres kursus for 10 elever om året i 2 uger. I kursusugerne går eleverne i skole i Videnscentret. Forældre til eleverne og lærere i teamet omkring eleverne deltager i kursus, hvor CD-ords anvendelse i den almene undervisning i arbejdet hen mod slutmålene er i fokus. Ansøgning om optagelse på KITO-kursus sker en gang om året. Ansøgningsskema og tidsfrist sendes til skolelederne. Kurser og netværk for lærerne Videnscentret udbyder løbende kurser til kommunens lærere især indenfor temaerne skriftsprogsudvikling, læse/skrivevanskeligheder og pædagogisk anvendelse af kompenserende it-programmer, men også andre kursustemaer kan tilbydes efter behov. Disse kurser udbydes ca. 5 gange om året i samarbejde med PCF. I forbindelse med LIT-kursus (se ovenfor) og efter behov kan Videnscentret medvirke til oprettelse af netværk for lærere til gensidig og løbende vidensopsamling, vidensformidling og vidensdeling som et led i udviklingen af indsatserne på tale, sprog og skriftsprogsområdet. Datoer for netværksmøder sendes til skolelederne. Anden support (i beskedent omfang) Individuel support til lærere, der underviser elever med læse- /skrivevanskeligheder i specialundervisningen og i almenundervisningen It-support i forbindelse med pædagogisk anvendelse af kompenserende itprogrammer til inkluderede elever i specialundervisningen og almenundervisningen Henvendelse til Videnscentret ved Kirsten Barnkob ( ) eller for nærmere aftale. Tale/hørekonsulent og tale/hørelærere, PPR Typer af udfordringer Elever med pragmatiske vanskeligheder, fx vanskeligheder med ordforråd, ordmobilisering og forståelse, kan få en uhensigtsmæssig adfærd, og nogen gange kædes adfærden ikke sammen med, at der måske også er sproglige vanskeligheder. Elever med læsevanskeligheder kan, foruden vanskeligheder med fx lyd og bogstav eller måske forståelse for det læste, have brug for massiv sprogstimuleringsindsats for at kunne forstå det læste. Lærere til elever med hørevanskeligheder og tekniske hjælpemidler har brug for vejledning og hjælp til at støtte eleven bedst muligt. Typer af indsatser Der foretages individuel undervisning eller undervisning i samarbejde med forældrene ved fx: Fonologiske vanskeligheder / udtale vanskeligheder 7/11

8 Stammen Stemmevanskeligheder Løbsk tale / alt for hurtig tale Læsp og snøvl Læbe-ganespalte Ved impressive / forståelses vanskeligheder og ved ekspressive / ordforråd, ordmobilisering, sætningsdannelse mv. er indsatsen anderledes, idet det er et fælles anliggende mellem forældre, lærere og tale- og hørelærere. Samarbejdet kan efter en talepædagogisk udredning foregå som fx: Rådgivning og vejledning i udarbejdelsen af handleplaner for eleven Sparring til den daglige undervisning af barnet Rådgivning og vejledning til forældre Sprogvurderinger i 0. klasse. Skolernes tale- og hørelærer deltager gerne i dialogmøder omkring elevernes besvarelser og den indsats, der er nødvendig for at hjælpe eleverne videre med deres udvikling af sproget. Det er tale- og hørekonsulenten der er tovholder på sprogvurderingerne og it-delen til disse. Talepædagogisk udredning og individuel undervisning kræver en indstilling til PPR, mens sparring og rådgivning om det sproglige arbejde i almindelighed kan foregå uden indstilling. For at få talepædagogisk bistand kan man henvende sig til den tale- og hørelærer, der er tilknyttet den enkelte skole, eller man kan henvende sig til tale- og hørekonsulenten. Tosprogskonsulenter Indsatser der kan ydes hjælp til: Afdækning af tosprogede elevers behov inden for læse- og sprogforståelse i fagene, så fejlplacering til specialundervisning undgås. Formidling af muligheder for sprogscreening og evaluering af læsetestresultater med sproglig /semantisk tilgang. Samarbejde med skolens koordinator for dansk som andetsprog, læsevejleder, evt. specialundervisningslærer og læsekonsulenten. Anvendelse af didaktik, der inddrager sprogarbejde, så eleven får større udbytte og bedre mulighed for at deltage i undervisningen. Hjælp til redskaber i en anerkendende, inkluderende tilgang i forhold til kultur og sprog Rådgivning om best practice Hjælp til redskaber i en anerkendende tilgang til samarbejdet med tosprogede elevers forældre Hjælp til at videresende forskellige problematikker til andet regi= Familieafdelingen, pladsanvisningen, kommunens integrationsmedarbejder, UUvejleder, andre fagpersoner Tosprogskonsulenterne kan kontaktes af den enkelte lærer, teams eller skoleleder via mail med beskrivelse af kontaktbehov og tidshorisont. Lone Kring Eskholm 8/11

9 tlf Motoriske vanskeligheder Ergoterapeut, PPR Ergoterapeutens fagspecifikke viden Ergoterapeutkonsulenten har særlig viden om sansemotorisk udvikling og sanseintegration, samt hvordan vanskeligheder på disse områder har indflydelse på barnets deltagelse i undervisning, sociale aktiviteter mm. Derudover har ergoterapeuten særlig viden om, hvordan faktorer i omgivelserne påvirker et barn med udfordringer indenfor sansemotorik og sanseintegration. Typer af udfordringer Vanskeligheder med at deltage i undervisning, sociale aktiviteter mm. pga. motorisk uro, hyperaktivitet, manglende koncentration, letafledelighed, overreaktioner på sensoriske stimuli, grovmotoriske, finmotoriske og skrivemotoriske vanskeligheder. Generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder, børn med ADHD, indlæringsvanskeligheder og forskellige grader af autisme. Typer af indsatser Arbejder fortrinsvis med tidlig indsats, i indskolingsklasserne og op til klasse. Enkelte børn følges dog gennem mellemtrinet. Ergoterapeuten kan bidrage til at belyse elevens individuelle forudsætninger (motorisk og sanseintegrationsmæssigt). at belyse sammenhængen mellem elevens individuelle forudsætninger og de udfordringer, der ses i skolesammenhæng. at udvikle indsatser og pædagogiske tiltag i samarbejde med lærere, pædagoger og forældre. Ergoterapeuten har mulighed for at deltage i dialogmøder, rådgive og vejlede lærere og pædagoger/lærerteams. Udover de oplysninger om problemstillingen, som fås fra møder og observationer, kan ergoterapeuten indhente oplysninger gennem observationer, spørgeskemaer og ved undersøgelse/ test af barnet, hvis der er behov for det. Ergoterapeuten kan lave observationer i klassen i undervisningstiden, i frikvarterer og i SFO. Ergoterapeuten kan også give råd og vejledning til motoriklærere, i den forbindelse laves evt. observation og undersøgelse af barnets forudsætninger for indlæring af motoriske færdigheder. Ergoterapeuten kender en del børn fra daginstitutionen og kan deltage i overleveringsmøder fra daginstitution til skole. Ergoterapeutkonsulenten kontaktes via mail eller telefon. Der vil derefter blive sendt et henvisningsskema, som skal udfyldes og returneres, hvorefter sagen sættes på venteliste. Der er ofte 3 mdrs. ventetid. 9/11

10 eller via skoleintra: Telefon: Metoder Kommunens centrale ressourcepersoner vil indgå i et tæt samarbejde med skolen og benytte sig af metoder indenfor praksisnær læring såsom supervision, coaching, observationer, aktionslæring mv. Gyldenstenskolen udbyder et uddannelsesforløb, der har særligt fokus på metoden aktionslæring. Support fra Gyldenstenskolen Aktionslæring Med et aktionslæringsforløb har skolens mulighed for at kvalificere arbejdet omkring centrale problemstillinger. Gyldenstenskolen stiller en aktionslæringskonsulent til rådighed. Typer af udfordringer der kan indgå i samarbejdet mellem skole/lærere I et aktionslærings forløb vil der være fokus på et ønske om at forandre praksis eller at udfordre praksis i forhold til en given problemstilling. Forløbet vil typisk strække sig over 2 til 3 måneder, hvor der arbejdes med en vekselvirkning af aktioner, observationer, vidensindsamling, refleksion og systematisering. Den udfordring eller ændring der arbejdes med, kan knytte sig til undervisningen eller til det sociale miljø i klassen. Det er vigtigt at understrege at et aktionslæringsforløb ikke handler om erfaringsudveksling eller vidensdeling men om at vidensbasere og raffinere praksis. Det overordnede mål med et aktionslæringsforløb er at styrke undervisningen, ved at forstærke det analytiske blik på praksis, for derigennem at fokusere på læreprocesser frem for undervisningsaktiviteter. Typer af indsatser der kan indgå i et samarbejde Et aktionslæringsforløb består af en række aktioner/indsatser og refleksioner over disse. Ud fra en given problemstilling eller ønske om en ændring vedtages der hvilke aktioner der skal sættes i værk og hvordan der observeres på disse. (1. fase/møde) Aktionerne udføres og iagttages. (2. fase) Refleksion over aktioner. Feedback på observationer. Kvalificering af aktioner. (3. fase/møde) Indsamling af viden. Igangsættelse og iagttagelse af nye aktioner. (4.fase) Refleksion over aktioner. Systematisering af erfaringer. (5. fase/møde) Forløbet vil fortsætte som en vekslen mellem de 5 faser. Aktionslæring adskiller sig fra eller udbygger et LP-forløb ved at der i det enkelte team laves konkrete aftaler om observation af praksis, dette kan f.eks. foregå i makkerpar. Evalueringsdelen er helt central, i aktionslæring er der et formaliseret samspil mellem evaluering, refleksion og en skriftlig systematisering af denne. Dette samspil er med til at sikre forankring af den ændrede praksis. Derudover der en skærpet opmærksomhed på de grundlæggende antagelser der ligger til grund for teamets handlinger, hvilket er en af forudsætningerne for at der skabes vedblivende ændringer af teamets praksis. Ikke fastlagt 10/11

11 Majbrit Bengtson Gyldenstenskolen 11/11

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Inklusionsfremmende temapakker

Inklusionsfremmende temapakker Inklusionsfremmende temapakker et tilbud til skoler og dagtilbud i Viborg Kommune Inklusionsfremmende temapakker PPR tilbyder i skoleåret 13/14 12 temapakker. Temapakker er tænkt som et af flere tiltag,

Læs mere

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber. SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Den inkluderende skole Oplæg til FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole Oplæg til FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 NOTAT Den inkluderende skole Oplæg til FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Indhold Baggrund... 2 Forståelse af inklusion... 2 En svær og kompleks opgave... 2 Fællesskabet... 3 Inkluderende læringsmiljøer...

Læs mere

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap INTROTEKST 1:Spørgsmålene vedrører den støtte, som elever med særlige behov modtager som ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune 1 Fremtidigt læsecenter i 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver

Læs mere

Tosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.

Tosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om. INTROTEKST 2: Spørgsmålene vedrører elever med særlige behov, som modtager ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,

Læs mere

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen - Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Samarbejdsgrundlag. Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Samarbejdsgrundlag. Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Samarbejdsgrundlag Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune 1 Indhold 1) Forord... 3 2) Hvorfor samarbejde?... 4 Det siger loven... 4 PPR s kerneopgave...

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion AKT og inklusion Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014 - At man, når det i sandhed skal lykkedes én at føre et menneske til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er,

Læs mere

Parkskolens. Ressourcecenter. Park Allé 2, 7600 Struer www.parkskolen-struer.dk parkskolen@struer.dk +45 9785 2252

Parkskolens. Ressourcecenter. Park Allé 2, 7600 Struer www.parkskolen-struer.dk parkskolen@struer.dk +45 9785 2252 Parkskolens Ressourcecenter 2013 Park Allé 2, 7600 Struer www.parkskolen-struer.dk parkskolen@struer.dk +45 9785 2252 Indholdsfortegnelse VISIONER... 3 MÅL... 3 TEORIGRUNDLAG... 3 OM PARKSKOLENS RESSOURCECENTER...

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE 2012-2013 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever med særlige

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune 2013-03-25 Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Præsentation og grundlag 2. Erfaringer og kompetencer 3. Mål med eksterne ydelser 4. Det kan

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

KURSUSKATALOG. Autismecenter Fredensborg 2014/2015 1-0 -1011

KURSUSKATALOG. Autismecenter Fredensborg 2014/2015 1-0 -1011 KURSUSKATALOG Autismecenter Fredensborg 2014/2015 1-0 -1011 Autismecenter Fredensborg består af Ullerødskolen, specialbørnehaven Spiren og Kompetencecenteret. Ullerødskolen er en specialskole med et helhedstilbud

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Beskrivelse af specialklasserne

Beskrivelse af specialklasserne Beskrivelse af specialklasserne Tema Organisering Grundoplysninger Specialklasserne på Holme skole er i princippet aldersmæssigt fordelt over alle årgange på 6 klasser. Vi har for tiden tre 4. klasser

Læs mere

Måløv Skoles handleplan for Inklusion

Måløv Skoles handleplan for Inklusion Måløv Skoles handleplan for Inklusion D.25.08.10 På Måløv Skole arbejder vi med inklusion, som en dynamisk proces, hvor skolen med alle de midler, der er til rådighed, forsøger at skabe det bedste skoletilbud

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere