Beskrivelse af ydelser Silkeborg kommunes Familiecenter
|
|
- Christine Monika Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Beskrivelse af ydelser i Silkeborg kommunes Familiecenter Hostrupsgade Silkeborg tlf.:
2 Indholdsfortegnelse: Maj 2015 Indledning...side 3 Organisering, personale, værdigrundlag, kvalitetssikringsmetode.side 3 Grafisk oversigt over ydelser..side 5 Ydelsesbeskrivelse for Familiekonsulentstøtte..side 6 Ydelsesbeskrivelse for Forældrehjælp....side 9 Ydelsesbeskrivelse for en Samspilsundersøgelse....side 13 Ydelsesbeskrivelse for 11. stk. 3/7 forældrerådgivning...side 16 Ydelsesbeskrivelse for 11. stk. 3/7 ungerådgivning. side 18 Ydelsesbeskrivelse for 76 efterværn samtaleforløb side 20 Ydelsesbeskrivelse for 11.3 forældrekursus..side 22 Ydelsesbeskrivelse for Støttet samvær side 24 Ydelsesbeskrivelse for Overvåget samvær...side 26 Ydelsesbeskrivelse for Samtalegruppe for børn af psykisk syge forældre 11.stk side 28 Ydelsesbeskrivelse for Samtalegruppe for børn af forældre med et alkoholproblem. side 30 Ydelsesbeskrivelse for Netværks- og samtalegruppe for anbragte børn. side 32 Ydelsesbeskrivelse for psykologbehandling til børn på Krisecentret...side 34 Ydelsesbeskrivelse for åben anonym rådgivning 11 stk side 36 2
3 Indledning: I dette hæfte beskrives de ydelser som Silkeborg kommunes Familiecenter tilbyder. Familiecentret er en forebyggende dagbehandlingsforanstaltning for børnefamilier i Silkeborg kommune oprettet i henhold til lov om Social Service. Familiecentret tilbyder praktisk pædagogisk bistand og familiebehandling samt forskellige åbne rådgivningstilbud. Familiecentret er et ambulant tilbud til børnefamilier som har et særligt behov for støtte og hvor der kan etableres et samarbejde på et frivilligt grundlag. De enkelte ydelser kan variere i tid og intensitet. Forløbet planlægges i samarbejde med familien og familiens socialrådgiver. Hæftet beskriver de ydelser som Familiecentret aktuelt tilbyder herunder bl.a. visitering, målgruppe, indhold og metoder for de enkelte ydelser. Beskrivelsen er et øjebliksbillede, idet Familiecentret lægger vægt på løbende at udvikle og tilpasse ydelserne så de matcher behovene. Familiecentrets metoder og tænkning er relations- og ressourceorienteret. Det betyder bl.a. at støtten tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien og at familiens egne ressourcer og ressourcer i netværket inddrages i løsning af familiens vanskeligheder, når det anses for relevant. I Familiecentret har vi også fokus på at udvikle samarbejdet med de frivillige organisationer, fordi vi tror på, at der her findes ressourcer, der kan blive til gavn for børn, der har det svært. De frivillige organisationers indsats vil i mange tilfælde kunne supplere den professionelle indsats vi yder. Værdier der er udgangspunktet for Familiecentrets arbejde: forældre ønsker det bedste for deres børn, men i perioder kan der opstå så store problemer, at familien kan have brug for professionel hjælp det er vigtigt at familien oplever, at samarbejdet med Familiecentret er meningsfyldt forandringer skabes kun hvis familien selv ønsker det og medlemmerne er aktivt deltagende der arbejdes med udgangspunkt i personlige ressourcer der lægges vægt på at inddrage og forstå de relationer og sammenhænge familiens medlemmer indgår i fx i familien, i dagsinstitutionen, i skolen eller i fritiden de voksne omkring et barn er hovedansvarlige for dets trivsel og derfor samarbejdes med fx sundhedsplejersker, PPR, skoler og daginstitutioner i et tæt samarbejde med forældrene 3
4 Empowerment og kvalitetssikringsmetode i Familiecentrets behandlingsarbejde (Feeedback Informed Treatment - FIT) Som et supplement til de metoder der bruges i Familiecentret, benyttes Feedback Informed Treatment (FIT). Gennem brugen af FIT involveres brugeren aktivt i egen behandling gennem de særlige feedback skemaer, som benyttes rutinemæssigt og struktureret. Feedbacken brugerne giver bruges til løbende at tilrettelægge og justere den individuelle indsats. Hermed optimeres og sikres kvaliteten og effekten af behandlingen. Ved at have opmærksomhed på de tilbagemeldinger, som brugerne giver på feedback skemaerne, kan man opfange ufrugtbare behandlingstiltag, og lave tiltag for at få dem til at blive virksomme forløb. Herudover kan feedbacken bruges til at sikre, at samarbejdet mellem behandler og bruger fungere bedst muligt. FIT er ikke en særskilt behandlings metode, men et kvalitetssikrings- og samtaleredskab, der tilknyttes til den almindelige behandling. Feedback Informed Treatment er valideret igennem adskillige forskningsundersøgelser, som viser, at behandlingseffekten af diverse behandlingstiltag kan øges ved at benytte metoden. Systemet anvendes over hele verden til at evaluere og forbedre behandlingsindsatser. I Danmark anvendes FIT af mange forskellige aktører, bl.a. familiebehandlings-, hjemløse- og misbrugs området anvender FIT i deres behandling. FIT er blevet godkendt som en evidensbaseret kvalitetssikrings metode i USA - NREPP (the National Registry of Evidence-based Programs and Practices). FIT indgår også på Socialstyrelsens liste over programmer med evidens. (Link til socialstyrelsens hjemmeside) Organisering: Familiecentret er en leverandørenhed i Familiesektionen, der er en sektion i Børne- og familieafdelingen i Silkeborg Kommune Kontakt: Silkeborg kommunes Familiecenter Hostrupsgade 20, 8600 Silkeborg. Hjemmeside: familiecentret@silkeborg.dk Telefon Telefonisk åbningstid: mandag fredag kl
5 Silkeborg kommunes Familiecenter Ydelser der kræver en 50 ICS - undersøgelse + handleplan Overvåget samvær 71 stk. 3 Støttet samvær 71 stk. 2 (ingen 50 us) Gruppe for anbragte børn 7-14 år 52 stk. 7 Forældrehjælp 52 stk.3 nr. 2 Familiekonsulentstøtte/ familiebehandling individuelt eller i gruppe. 52 stk. 3. nr. 3 Samspilsundersøgelse 50 Rådgivningsydelser der kræver en bevilling efter 11 stk. 3/7 og efterværn 76 Unge rådgivning år Efterværn o. 18 år Forældrerådgivning Kurser for forældre Samtalegruppe for børn af Psykisk syge forældre 9-17 år Samtalegruppe for børn af alkoholiker 9-17 år Åbne tilbud efter 11 stk 2 Åben anonym: - familierådgivning - og rådgivning for børn og unge 5
6 Familiecentret: Familiekonsulentstøtte Lovgrundlag Familiebehandling iht. Lov om Social Service 52 stk. 3 nr. 3 Bevillingskompetence Familierådgiveren i Familiesektionen Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Der fremsendes en aktuel 50 undersøgelse og handleplan til Familiecentret, hvoraf det fremgår hvad der skal opnås i forhold til barnets udvikling og trivsel med familiens kommentar (partshøring). Der skal tilstræbes størst mulig konkretisering af målene i handleplanen. Der er erfaring for at familier højest kan arbejde med 3-5 mål løbende. Hvis 50 us. er mere end 6 mdr. gl. skal den opdateres. Kan evt. beskrives i et tillæg. Har familien tidligere modtaget familiebehandling er det vigtig at vurdere, om det er sandsynligt familien kan profitere af en genhenvisning. Familiecentret sender mail til familierådgiveren om visitation med opfordring til at aftale opstartsmøde med familien. Mødet afvikles i Familiecentret. Målgruppe Familiekonsulentstøtte/familiebehandling er et tilbud til børnefamilier, som har et særligt behov for støtte, dvs. hvor der er bekymring for børnenes udvikling på kortere eller længere sigt. Det er en forudsætning, at familien ønsker at skabe en forandring i deres familiemæssige forhold og at det vurderes, at støtten vil kunne bedre familiens trivsel. Samarbejdet med familien skal etableres på et frivilligt grundlag. Formål - at styrke barnets udvikling og trivsel - at sikre at forældrene med støtte kan tilgodese barnets behov - at bevare familien samlet 6
7 Fagligt indhold Hvad: Familiecentret udarbejder en behandlingsplan med udgangspunkt i handleplanen. Familiens vanskeligheder kan være af psykosocial art eller dreje sig om samspillet i familien. Problemerne kan fx dreje sig om; Opdragelsesformer - hvem bestemmer hvad - konflikter mellem forældrene indbyrdes eller i forhold til børnene - at forstå hinandens behov - hvordan taler man sammen - sengetider - samarbejde med børnenes institutioner - problemstillinger i forbindelse med skilsmisse og samkvem mv. Hvor: Støtten ydes i familiens hjem eller i Familiecentret alt efter hvad der er mest formålstjenligt. Hvis målet kan nås lige så godt i Familiecentrets lokaler, så er det den ramme der anvendes. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Det kan variere fra flere gange om ugen til en gang om måneden alt efter hvad der er mest formålstjenligt. Forløbet ophører når målene i handleplanen er opnået eller familiebehandlingen ikke længere er formålstjenlig. Som udgangspunkt kan der maximalt ydes familiebehandling i 1 år. Baggrund herfra er evidensbaseret viden, som påpeger at den største forandring sker i starten af et behandlingsforløb. Støtten kan efter en konkret vurdering forlænges udover et år af teamlederen i myndighedssektionen Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Familierådgiveren har rollen som koordinator i forhold til den samlede indsats i familien. Det er ofte mange aktører i disse familier og derfor at det vigtig at der fra starten aftales en klar rollefordeling og at denne er kendt og accepteret af både familien og samarbejdspartner. Familierådgiveren indkalder til statusmøde min. hver 6 måned. Familiekonsulenten skal seneste 14 før mødets afholdelse fremsende en statusbeskrivelse. Familierådgiveren skal senest 14 dage efter mødets afholdelse fremsende et beslutningsreferat (journalnotat) til mødedeltagerne. På hvert statusmøde skal tidspunktet for næste statusmøde aftales. Hvis der pga. væsentlige ændringer i familiens situation, er det Familiecentrets ansvar at tage kontakt til familierådgiverne mhp at drøfte evt. justering i handleplanen. Metoder Familiecentrets metoder og tænkning er relations- og ressourceorienteret. Det betyder bl.a. at støtten tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien og at familiens egne ressourcer og ressourcer i netværket inddrages i løsning af familiens vanskeligheder, når det anses for relevant. Familiens problemer løses i nærmiljøet. 7
8 Støtten tilrettelægges med afsæt i handleplanen og ud fra den enkelte families muligheder mhp. at skabe udvikling og forandring i familien. Eksempler på metoder: - reflekterende samtaler - øvelser og aktiviteter - familiemøder/børnemøder - løsningsfokuseret behandling - narrative samtaler - eksternalisering - genogram - rollemodel og praktisk støtte - inddrage ressourcer via netværksmøder - rådgivning og guidning - rollespil - socialt gruppearbejde - mv. 8
9 Familiecentret: Forældrehjælp (forældrekompenserende støtte) Lovgrundlag Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet iht. Lov om Social Service 52, stk. 3 nr. 2. Bevillingskompetence Teamlederen i Familiesektionen Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Der skal foreligge en aktuel 50 undersøgelse og handleplan hvoraf det fremgår hvad der skal opnås i forhold til barnets udvikling og trivsel med familiens kommentar (partshøring). Hvis 50 us. er mere end 6 mdr. gl. skal den opdateres. Kan evt. beskrives i et tillæg. Der skal tilstræbes størst mulig konkretisering af arbejdspunkter i handleplanen. Det er ofte mange aktører i disse familier og derfor at det vigtig at der fra starten aftales en klar rollefordeling og at denne er kendt og accepteret af både familien og samarbejdspartner Målgruppe Familier hvor en 50 undersøgelse viser, at forældrenes evne til at drage omsorg for deres børns udvikling og trivsel er utilstrækkelig uden støtte. Ofte vil familien, forud for dette tilbud, have modtaget familiekonsulentstøtte (hjælp til selvhjælp) og det er efterfølgende vurderet, at det ikke er muligt at skabe en tilstrækkelig vedvarende forandring via denne indsats. Det vil ofte dreje sig om forældre med en af følgende problematikker (men andre vil også kunne komme på tale): -umodne forældre - har ofte været udsat for omsorgssvigt i barndommen -forældre med sindslidelser. Det forudsættes at den sindslidende forælder har sygdomserkendelse. -intellektuelt svage forældre med svagt netværk Forældrene kan eksempelvis have; vanskeligt ved at skabe og fastholde kontinuitet og struktur i familiens hverdag - vanskeligheder med at skelne mellem barnets og egne behov - svært ved at udsætte egen behovstilfredsstillelse - utilstrækkelig viden om børns behov - en lav stress-tærskel - en tendens til at isolere sig. 9
10 Formål - at styrke barnets udvikling og trivsel - at sikre at forældrene med støtte kan tilgodese barnets behov - at bevare familien samlet Forældrehjælp er primært kompenserende og vedligeholdende og i mindre grad udviklende. Ofte vil familien forinden have modtaget ydelsen Familiekonsulentstøtte, der har et udviklende fokus. Forældrehjælpen skal dog udvikle forældrenes kompetencer i det omfang det er muligt. Der skal opstilles realistiske og konkrete udviklingsmål for det, der skal samarbejdes med familien om. I nogle familier vil det være tilstrækkelig, at forældrene tilskyndes og fastholdes i at udføre deres forældreopgaver (vedligehold). I andre familier vil det være nødvendigt at igangsætte eller udføre forældreopgaver sammen med forælderen. Der lægges vægt på at den forældrekompenserende støtte ikke underminerer forældreautoriteten yderligere, derfor er det vigtig at forældrene inddrages og engageres. Fagligt indhold Hvad: Forældrehjælpen vil ofte være rette mod både praktisk forældreopgaver og forældrenes følelsesmæssig omsorg overfor børnene. Derfor vil støtten ofte blive ydet i et samarbejde mellem en familiekonsulent og en SOSU-hjælper. Den praktiske støtte kan fx bestå i; - hjælp og støtte til i at få i børnene af sted til børnehave og skole om morgnen - hjælp og støtte til oprydning, rengøring og tøjvask - hjælp og støtte til hensigtsmæssige indkøb - hjælp og støtte vedr. børnenes hygiejne - hjælp og støtte til at strukturer de praktiske opgaver i hjemmet - ledsage forældrene sammen med børnene til fx tandlæge o. lign. Støtten der retter sig mod forælderens omsorg for børnene, kan fx dreje sig om at; - støtte forælderen i at få en bedre kontakt og relation til børnene - støtte forælderen i at samarbejde om opdragelsen af børnene - støtte forælderen til at lave aktiviteter med deres børn - støtte forælderen i at skabe struktur og forudsigelighed for børnene - støtte forælderen i at børnene kommer i fritidsaktiviteter - træning af familien i at tage på ture for at bryde en evt. isolation - ledsage forældrene til møder vedr. børnene - hjælpe og støtte forælderen i deres samarbejde med andre fx. børnenes skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter - hjælpe familien med at få overblik, ro og overskud Offentlige og private netværk inddrages i udstrakt grad. Forældrehjælp kan ikke træde i stedet for bostøtteordning og hjemmehjælpsordning. 10
11 Hvor: Støtten ydes primært i familiens hjem. Derudover kan der være møder og aktiviteter ud af huset sammen med familien. Rådgivning og guidning gives, som hovedregel på baggrund af observationer foretaget i hjemmet eller på ture uden for hjemmet. Disse læringssamtaler om situationerne tilstræbes afholdt i Familiecentret dels for at skabe ro til samtalen og dels for at tilskynde familien til "aktivitet" uden for hjemmet. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Intensiteten kan variere fra besøg flere gange om ugen eller hver 14 dag alts efter, hvor stor en indsats en afhjælpning af problemerne må antages at kræve. I starten vil det ofte være nødvendigt at se familien, der er visiteret til Forældrehjælp flere gange om ugen. Når forholdene er stabiliseret, kan intensiteten ofte reduceres, men der vil fortsat være brug for en tæt kontakt. Varigheden af støtten kan variere fra nogle få måneder til flere år. Forløbet ophører når målene i handleplanen er opnået eller forældrehjælpen ikke længere er formålstjenlig. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Det forventes at effekten af forældrehjælp skal kunne ses på andre områder af barnets liv. Derfor er der i særlig grad behov for, at der støttes op om familien på de arenaer, hvor barnet kommer. Dette sikres ved at der etableres et stående sagsteam, som familierådgiveren indkalder til statusmøde min. hver 6 måned for at vurdere om formålet med forældrehjælpen er opfyldt. Faste deltagere er forældrene, familierådgiveren og familiekonsulenten. Herudover er repræsentanter fra børnenes daginst. og skole vigtige deltager i sagsteamet. Evt. bostøttemedarbejder bør også være en del af sagsteamet. Der kan være andre samarbejdspartner som indkaldes ad hoc. Familierådgiveren har rollen som tovholder på dette faste teamsamarbejde. Det er ofte mange aktører i disse familier og derfor at det vigtig at der fra starten aftales en klar rollefordeling og at denne er kendt og accepteret af både familien og samarbejdspartner. Familiekonsulenten skal seneste 14 før mødets afholdelse fremsende en statusbeskrivelse. Familierådgiveren skal senest 14 dage efter mødets afholdelse fremsende et beslutningsreferat (journalnotat) til mødedeltagerne. På hvert statusmøde skal tidspunktet for næste statusmøde aftales. Hvis der pga. væsentlige ændringer i familiens situation, er det Familiecentrets ansvar at tage kontakt til familierådgiverne mhp at drøfte evt. justering i handleplanen. 11
12 Metoder Støtten tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien, så der skabes mulighed for at familien har en vis tillid til familiekonsulenten og SOSU-hjælperen. Det er familiekonsulenten og SOSU-hjælperen der i samarbejde med familien fastlægger metoderne. Samarbejdet med familien tager afsæt i familiens ressourcer, erfaringer og ønsker for fremtiden kombineret med bekymringen fra Familierådgivningen. Eksempler på metoder: - rollemodel er ofte en central metode - inddragelse af ressourcer i netværket via netværksmøder - rådgivning og guidning - familiesamtaler/børnemøder - ledsage familien til møder mv.(ikke taxakørsel ) - træning i at deltage i aktiviteter - mm. 12
13 Familiecentret: Samspilsundersøgelse Lovgrundlag Undersøgelse iht. Lov om Social Service 50 Bevillingskompetence Familierådgiveren i Familiesektionen Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Den foreløbige 50 us. der har afdækket behovet for en samspilsundersøgelsen fremsendes til Familiecentret med en beskrivelse af, hvilke forhold der ønskes observeret med familiens kommentar (partshøring). Den foreløbige 50 undersøgelsen skal forinden være gennemgået med forældrene, så de derved er informeret om bekymringsgraden. Målgruppe 50-undersøgelsen er i sig selv en afdækning og i de tilfælde hvor der dette ikke er tilstrækkeligt evt. suppleret med udtalelser fra institutioner / skoler, kan Familiecentret lave en samspilsundersøgelse. Der kan anmodes om en samspilsundersøgelse i Familiecentret, når det i undersøgelsesfasen ( 50) vurderes, at det er nødvendigt at få observeret samspillet i familien, førend der kan tags endelig stilling til, hvilken støtte familien skal tilbydes. Et behov for at for afklaret om familien kan profitere af familiebehandling, vil altid være en del af en alm. familiekonsulentopgave. Denne afklaring er ikke omfattet af målgruppen for samspilsundersøgelse. Det er en forudsætning at 50 undersøgelsen viser at bekymringsgraden er meget stor. Børnelinealens kategorier afvendes som rettesnor for denne afklaring. Flg. kategorier er omfattet af målgruppen: -familier med børn under 3 år i kategori 4 -familie med børn over 3 år i kategori 4b. 13
14 Børnelinealen Kategori 1 Børn i optimal udvikling. alm. børn med alm. problemer Kategori 2 Børn m. midlertidig risiko for udvikl.problemer - sarte børn Kategori 3 Behovsbørn. Børn med specifikke behov af kronisk karakter. (handicappede) Truede børn Kategori 4a Børn med væsentligt, åbenbart behov for særligt støtte Kategori 4b Børn med risiko for at lide alvorlig skade Familier i kategori 2-4 kan alle være berettiget til 52 foranstaltninger i Serviceloven, men det er kun kategori 4, der er omfattet af målgruppen for samspilsundersøgelse. Formål Samspilsundersøgelsen skal ses som et element der kan indgå i 50 undersøgelsen og derved kvalificerer denne og tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag i forhold til valg af relevant foranstaltning. Fagligt indhold Hvad: Observation af forældrenes omsorgsevne og samspil med barnet/børnene dvs.; I. Tilknytning, herunder bl.a. indlevelse, tilsidesættelse af egne behov mv. II. Stabilitet og struktur herunder bl.a. at holde en daglig rytme III. Stimulation og opdragelse herunder bl.a. evne til at støtte og fremme barnets udvikling Familiecentret anvender en evidensbaseret arbejdsmodel til undersøgelsen. Arbejdsmodellen kan rekvireres i Familiecentret. Modellen er baseret på Kari Killén s forskning og afhandling om omsorgssvigt. Hvor: Undersøgelsen vil typisk finde sted dels i familiens eget hjem og dels i Familiecentret. 14
15 Tilbuddets omfang Hvor ofte: Flere gange om ugen. Typisk besøg af 1½ - 2 timers varighed over en periode på 3 måneder incl. rapportskrivning, fra det tidspunkt, hvor der har været afholdt opstartsmøde i familien sammen med familierådgiveren. I de tilfælde hvor det viser sig at situationen for barnet er åbenbar uholdbar, vil afdækningsperioden blive afkortet. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Når opgaven er visiteret er det familierådgiveren der aftaler opstartsmøde med familien og Familiecentret. Af hensyn til samarbejdet med familien er det vigtig, at der er åbenhed om baggrunden for samspilsundersøgelsen. Familiecentret fremsender rapporten senest 14 dage efter at undersøgelsen er afsluttet til både familien og familierådgiveren. Rapporten gennemgås med forældrene og derefter med familierådgiveren, evt. med forældrene og familierådgiveren sammen. Rapporten vil indeholde en beskrivelse af; - tidsforbruget i familien - hvor samarbejdet er foregået og hvordan det har været - hvad afdækningen/observationen har vist - en sammenfatning, herunder evt. bekymringsområder /vurderinger, problemstillinger samt evt. anbefalinger. Der vil ikke blive peget på konkrete foranstaltninger. - hvis familien ved gennemgangen finder at der er noget af det beskrevne de er uenig i eller ikke kan genkende, så vil det blive tilføjet rapporten. Metoder Fx - observere forældrenes samspil med barnet, når det et vågen - observere forskellige samspilssituationer fx madning, badning, leg, omsorg mv. - observere deres evne til at modtage og omsætte råd og vejledning - observationerne kan tilrettelægges både i og udenfor for hjemmet - mv. Familien bliver undervejs informeret om observationerne og på baggrund heraf rådgivet og vejledt. 15
16 Familiecentret: 11. stk. 3/7 - Forældrerådgivning Lovgrundlag Lov om Social Service 11 stk. 3/7 Bevillingskompetence Familierådgiveren i det Rådgivende team i Familiesektionen. Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i det Forebyggende team i Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Familierådgiveren fremsender en skriftlig henvisning til lederen af Familiecentret. Henvisningen skal indeholde familierådgiverens vurdering, stillingtagen til bevillingens omfang samt familiens kommentar. Familiecentret tager kontakt med familien for at aftale tid til samtale. Målgruppe Familier og enlige forsørgere med børn under 18 år. Målgruppen for denne rådgivning og behandling er børn, unge og familier, der har sociale og adfærdsmæssige problemer, der ikke er så store endnu, at der er behov for en mere indgribende indsats efter Servicelovens 52. Det betyder at familier, hvor man har indledt eller påtænker at indlede en 50 undersøgelse mhp. på en mere omfattende foranstaltning som udgangspunkt falder uden for målgruppen. Formål Formålet med støtten efter 11, stk. 3/7, er dels at afhjælpe de problemer, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde kan have forbigående karakter, dels at forebygge, at problemerne vokser sig større, så der senere bliver behov for at tage mere indgribende foranstaltninger i anvendelse. I særlige tilfælde kan der ydes akut rådgivning. Fagligt indhold Hvad: Ud fra formålet med støtten efter bestemmelsen vurderes den således alene at kunne anvendes til behandlingsforløb af kortere varighed. Der kan ydes rådgivning om problemstillinger i familien der har væsentlig betydning for børn og unge fx; 16
17 Dårlig kommunikation i familien -uenighed om opdragelse Problemstilling der er affødt af at være en sammenbragt familie Teenage-magt forældrene føler at den unge gør som det passer ham/hende Forældre der er skilt og hvor der er uenighed og konflikter der påvirker børnene/den unge Kriser der er opstået i forbindelse med ulykke eller andet. mm. Hvor: Samtalerne foregår altid i Familiecentrets lokaler på Hostrupsgade 20 i Silkeborg. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Der kan som udgangspunkt bevilges op til 8 samtaler. Intervallerne aftales mellem familien og Familiecentret. Max 6 måneder. Støtten kan efter en konkret vurdering forlænges udover 6 måneder af teamlederen i det Rådgivende team. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Ved samtalernes afslutning udfærdiges en kortfattet tilbagerapportering til det Rådgivende team om, hvilket temaer der har været arbejdet med og en vurdering af udbyttet. Metoder Samtaler i Familiecentret. Det vurderes i samarbejde med forældrene, i hvilket omfang børnene/den unge skal inddrages i samtalerne. Metoderne kan eksempelvis være: - reflekterende samtaler - rådgivning og vejledning - familiesamtaler - løsningsfokuseret behandling - narrative samtaler - eksternalisering - genogram - mv. 17
18 Familiecentret: 11. st. 3/7 - unge-rådgivning Lovgrundlag Lov om Social Service 11 stk. 3/7 Bevillingskompetence Familierådgiveren i det Rådgivende team i Familiesektionen. Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i det Rådgivende team Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Henvisning sker ved at fremsende den indledende undersøgelse fra ICS til lederen af Familiecentret. Henvisningen skal indeholde familierådgiverens vurdering, stillingtagen til bevillingens omfang samt den unges kommentar (partshøring). Forældrene skal være indforstået med henvisningen. Familiecentret tager kontakt med den unge for at aftale tid til samtale. Henvisningen til unge-samtaler kan også ske i.h.t 52 stk. 3 nr. 3 på baggrund af en 50 undersøgelse og en handleplan fra det behandlende team i myndighedssektionen. Målgruppe Unge i alderen år der ikke trives og som er motiveret for samtale, hvor man skønner at et afgrænset samtaleforløb er tilstrækkelige til at hjælpe dem videre. Dvs. målgruppen er unge hvor problemerne ikke er så store endnu, at der er behov for en mere indgribende indsats efter Servicelovens 52. Det betyder at børn og unge, hvor man har indledt eller påtænker at indlede en 50 undersøgelse mhp. på en mere omfattende foranstaltning som udgangspunkt falder uden for målgruppen. Unge der har behov for et længerevarende forløb kan henvises via 52 med en handleplan. Hvis den unge er i tvivl om han/hun kan bruge tilbuddet tilbyder Familiecentret at den unge kan komme til en enkelt samtale inden stillingtagen. Unge med misbrugsproblemer og psykiatriske problemstillinger herunder unge der er selvmordstruet er ikke omfattet af målgruppen. 18
19 Fagligt indhold Hvad: I samtalerne vil der være fokus på støtte ift. de øjeblikkelige vanskeligheder og samtidig at give den unge mulighed for at få øget indsigt og flere handlemuligheder. Der vil også være fokus på at sætte den unge i stand til at løse opstående problemer ved egen hjælp. Den unge kan få vejledning og støtte i emner, som den unge har svært ved at tale med sine forældre om. Emnerne kan være: ensomhed, konflikter i forhold til forældre og venner, gruppepres, usikkerhed og mindreværd, forhold til forældre og skole, tab, omsorgssvigt, mv. Hvor: Samtalerne foregår i Familiecentrets lokaler på Hostrupsgade 20 i Silkeborg. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Der kan som udgangspunkt bevilges op til 8 samtaler indenfor 6 måneder. Intervallerne aftales mellem den unge og Familiecentret. Støtten kan efter en konkret vurdering forlænges udover 6 måneder af teamlederen i det Rådgivende team. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Ved samtalernes afslutning udfærdiges en kortfattet tilbagerapportering til det Rådgivende team om, hvilket temaer der har været arbejdet med og en vurdering af udbyttet. Metoder Samtaler i Familiecentret og telefoniske samtaler. Forældre og andre pårørende inddrages i det omfang det kan bidrage at hjælpe den unge videre og såfremt den unge ønsker det. Metoderne kan eksempelvis være: - reflekterende samtaler - familiesamtaler - rådgivning og vejledning - løsningsfokuseret behandling - narrative samtaler - eksternalisering - genogram - mv. 19
20 Familiecentret: 76 - efterværn - samtaleforløb Lovgrundlag Lov om Social Service 76 tilbud til unge fra 18 år til det fyldte 23 år Bevillingskompetence Familierådgiveren i Familiesektionen. Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren og visitator i Familiecentret. Henvisning sker ved at fremsendelse af en aktuel handleplan indeholdende den faglige vurdering, der ligger til grund for bevillingen. Det er også vigtig for FC at kende den unges kommentar (parthøring) og ønsker til udbytte af foranstaltningen. Familiecentret tager kontakt med den unge for at aftale tid til samtale. Målgruppe Unge mellem 18 og 23 år, hvor den unge inden det fyldte 18 år har fået støtte efter reglerne i servicelovens 53 skt. 3, nr. 6, nr. 7 og nr. 8. Målgruppen er unge, som forventes at kunne klare sig selv inden det 23 år. Hvis den unge er i tvivl om han/hun kan bruge tilbuddet tilbyder Familiecentret at den unge kan komme til en enkelt samtale inden stillingtagen. Unge hvor hovedproblemstillingen er misbrug eller psykiatriske problemstillinger, herunder unge der er selvmordstruet, er ikke omfattet af målgruppen. Formål Formålet er at støtte den unge ved overgangen til voksenlivet. Fagligt indhold Hvad: Støtte den unges følelsesmæssig og sociale udvikling Hvor: Samtalerne foregår som udgangspunkt i Familiecentrets lokaler på Hostrupsgade 20 i Silkeborg. 20
Beskrivelse af ydelser Silkeborg kommunes Familiecenter
1 Beskrivelse af ydelser i Silkeborg kommunes Familiecenter Hostrupsgade 20 8600 Silkeborg tlf.: 89 70 51 10 www.familiecentret.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse: Juli 2015 Indledning...side 3 Organisering,
Læs mereBeskrivelse af ydelser Silkeborg kommunes Familiecenter
1 Beskrivelse af ydelser i Silkeborg kommunes Familiecenter Hostrupsgade 20 8600 Silkeborg tlf.: 89 70 51 10 www.familiecentret.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse: Nov. 2015 Indledning...side 3 Organisering,
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier
Læs mereKvalitetsstandard Børn og Familie Februar Kvalitetsstandard
Kvalitetsstandard 11 Generelt om 11 Servicelovens 11 spænder over en bred vifte af forebyggende indsatser over for børn/unge og deres familier lige fra åben og anonym rådgivning til en konkret indsats
Læs mereServicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereServicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet
Læs mereI Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.
Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Læs mereKvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud
Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder
Læs mereFamiliekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune
Familiekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune Målsætning Familiekonsulenternes mål er at familierne bliver selvhjulpne og engageret i lokalsamfundet. Langeland Kommune har besluttet at alle
Læs mereOplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017.
Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017. Familienetværket er en afdeling i Børnefamilieenheden. Familienetværket er CBU s behandlingstilbud for børnefamilier med
Læs mereFamilierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater
Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter 2 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Formålet med ophold på kvindekrisecenter
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig
Læs mereTilbud til sårbare børn og unge
Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge 0-6 årige, side 7-17 årige, side 18-22 årige, side Tilbud til familier, side Tilbud til familier Aflastningsophold Børn og familiecentrene;
Læs mereOversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune:
Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune: Navn på indsats og kort beskrivelse af indsatsen Individuelle sundhedssamtaler med børn og unge med særlige
Læs mereCenter for Rusmiddel og Forebyggelse 2014
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereFremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1
Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereLov om Social Service 104
Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens
Læs mereFamiliehuset Rosengården
Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver
Læs mereServicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning
Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard
Læs mereKVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereYdelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13
Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og
Læs mereSamarbejdspartnere. Familieorienteret. Rusmiddelbehandling Enghavevej. Center for Rusmiddelbehandling København
Samarbejdspartnere Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej Center for Rusmiddelbehandling København Velkommen til Enghavevej Denne pjece er til dig som professionel samarbejdspartner, der overvejer
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver
Læs mereGuldborgsund Kommunes kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard For Lov om social service 104 Aktivitets og samværstilbud Vedtaget af Byrådet, d 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Forudsætninger... 4 1.1 Lovgrundlag
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005 I denne kolonne kan stå navnet på Konsulentbistand 1. Lovgrundlag Servicelovens 40, stk. 2, nr. 1 Følgeudgifter i henhold til servicelovens
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereServicebeskrivelser af PCE indarbejdet i eksisterende og nye ydelsesbeskrivelser i Servicekataloget
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 5. marts 2015 Sagsbehandler Charlotte Ørnskov Telefon direkte 76 16 08 00 E-mail chrns@esbjergkommune.dk Servicebeskrivelser af PCE indarbejdet i eksisterende og nye ydelsesbeskrivelser
Læs mereKvalitetsstandard - For længerevarende botilbud
Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag
Læs mereBeskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold
Læs mereIndsatskatalog, Børne- og Ungecentret Norddjurs
Aflastning 0-18 år Målgruppe Børn og unge, som profiterer af en forebyggende og tidlig indsats for at undgå anbringelse på døgninstitution Børn og unge, der har behov for et kortvarigt ophold udenfor hjemmet
Læs mereServicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning
Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereYdelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G
Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar 2016 Indledning Målgruppen for Ungetilbuddet er unge i aldersgruppen 15-17 år (op til 23 år ved efterværn) med behov for en socialfaglig eller pædagogisk
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereRanders Krisecenter Aftalemål Januar 2019
Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre
Læs mereTilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers
Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3
Læs mereServicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning
Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning Lovgrundlag Servicelovens 11, stk. 1 og 2 Mål med indsats Målet er at yde gratis råd og vejledning, herunder lave
Læs mereRanders Krisecenter Aftalemål November 2016
Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereKvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.
Kvalitetsstandard for samværstilbud. Lovgrundlag: Ydelser indenfor samværstilbud 104 i Lov om Social Service (LSS). Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Socialt samvær Fælles madlavning/tilbud
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Socialområde. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Allerød kommune.
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs merekoldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereKvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141
Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol bosat
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereVELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE
VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen
Læs mereBilag A. Analyse af underretninger.
Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De
Læs mereLængerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs merePræsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud
Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud NOTAT 17. november 2018 Journal nr. 27.03.00-A00-1-18 Sagsbehandler SKRAS Navn på tilbud Formål Rådgivningshuset Formålet med Rådgivningshuset er
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune kan henvise samt laver opfølgning i forhold til kvinder, der opholder sig på krisecentre efter Lov om
Læs mereKvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.
Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Støtte fra familiekonsulent-teamet
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereKvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune
Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for alkoholmisbrug er udarbejdet i henhold til Lov om Social Service, jævnfør 139 i
Læs mereKvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar
Læs mereForebyggende indsatser for unge og familier
Kontakt og visitation For henvendelser vedr. visitation: Leder af VIFU Forebyg Bo Rasmussen 3113 7620 eu3t@kk.dk Leder af VIFU Kristian Skow Hopp 3118 6910 b74m@kk.dk For øvrige henvendelser og spørgsmål:
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereFamilieafdelingen hvem er vi?
SSP Seminar 2017 Familieafdelingen hvem er vi? Organiseret under Børne- og kulturforvaltningen I Familie og Rådgivning sammen med PPR og udførerne. 30 socialrådgivere i psykosocial gruppe 7 socialrådgivere
Læs mereKvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 15-06-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet Jan Dehn Familiechef Halsnæs Kommune vægter
Læs mereKvalitetsstandard. Støttekontakttilbud til unge
Kvalitetsstandard Støttekontakttilbud til unge Kvalitetsstandard for støttekontakttilbud til unge Vision Visionen på det sociale område er at skabe og videreudvikle et fleksibelt og dynamisk tilbud for
Læs mere107 - midlertidige botilbud
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,
Læs mereLov om Social Service 85 /87
/ Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen
Læs mereGuldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 107 Midlertidige botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereBrøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85
Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering
Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereNetværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge
Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf
STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn
Læs mereKvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.
Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mere