Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)"

Transkript

1 Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel hos det enkelte barn og i børnegruppen som helhed. Trivsel er en vigtig forudsætning for det enkelte barns personlige og sociale udvikling og for, at læring kan finde sted. Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende (Dan Olweus). Mobning har en ekskluderende funktion, idet man ønsker at udelukke nogen fra fællesskabet. Her er signalværdien, at man er forskellig fra en given person og ikke ønsker at blive sat i relation til denne (Børns Vilkår). Definition af drilleri Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Mobning må ikke forveksles med drilleri. Der er dog en stor gråzone mellem drilleri og mobning. Erfaringer viser, at mobning starter som generende drillerier. Det er vigtigt at tale med barnet om dets trivsel og finde frem til omfanget af det, som bekymrer. Mobning kan være Verbalt: Negativt og nedladende sprogbrug f.eks.at blive kaldt øgenavne eller negativ kontakt, trusler gennem sms, chat m.m. Socialt: Nedladende, provokerende og ignorerende kropssprog og adfærd eller blive holdt udenfor. Materielt: F.eks. få ødelagt sine ejendele. Psykisk: Groft drilleri eller blive truet eller tvunget til at gøre noget Fysisk: F.eks.at at blive slået, skubbet eller sparket 1

2 Skolens forebyggende indsats mod mobning Børne/elevsamtaler Alle klasser holder børnesamtaler mindst en gang om året. Enten læreren eller pædagogen holder samtaler for at finde ud af, om eleven trives både fagligt og socialt. Forældremøde før start i børnehaveklasse (Indskoling) Her deltager skolens ledelse, børnehaveklasselæreren, kommende klasselærer i 1. klasse og klassens pædagoger. Et punkt på aftenens møde handler om trivsel og samarbejde. Det er vigtigt, at vi går i konstruktiv dialog om, hvordan vi kan fremme og støtte trivslen for det enkelte barn og for klassen som helhed. Vi lægger vægt på at udvikle et godt skole/hjemsamarbejde. Forældremøde før start i 4. klasse (Mellemtrin) og i 7. klasse (Udskoling) På forældremødet deltager skolens ledelse og klassens lærere. Et punkt på aftenens møde handler om, hvordan vi fortsat kan udvikle det gode skole/hjem-samarbejde og fortsat holde fast i den konstruktive dialog og det fælles engagement omkring skolen. Her kan nævnes kommende alderssvarende udfordringer, som det er vigtigt for forældre og skole at stå sammen om. Trivselsforældremøde I børnehaveklassen afholdes et trivselsforældremøde, hvor klassens forældre udarbejder en Trivselsforældreplan. Her aftaler forældrene med hinanden, hvad de kan gøre for at støtte og bakke op om trivslen i klassen. Planen revideres løbende på forældremøder op gennem skoleforløbet. Trivselsdag En dag om året afholdes en trivselsdag for hele skolen, hvor trivsel er i fokus. Klassemøder På skolen har vi besluttet at arbejde med trivsel og forebygge mobning blandt andet ud fra Helle Høibys bog Klassemødet. Klassemødet igangsættes i børnehaveklassen af børnehaveklasselæreren og den kommende klasselærer. Alle klasser på skolen afholder ugentlige klassemøder, hvor klassens sociale liv er på dagsordenen. 2

3 Klasseregler/trivselsplan Vi har fokus på tydelig klasseledelse og faste rutiner, da de er med til at skabe tryghed hos eleverne. Klassen har klasseregler, og læreren/pædagogen har ansvar for at disse regler er tydelige overfor eleverne, og at de implementeres i undervisningen. Eleverne diskuterer og beslutter med støtte af læreren, hvilke sociale spilleregler, der skal gældende i deres klasse for at fremme trivsel hos alle børn. Mange klasser kalder disse sociale spilleregler for klassens trivselsplan. Klassen har fokus på klassereglerne og trivselsplanen i dagligdagen, og der evalueres løbende. Venskabsklasser Hver børnehaveklasse får tilknyttet en venskabsklasse fra 3. klassetrinnet. Dette for at øge tryghed i forhold til større elever. Vi arbejder ud fra kendskab giver venskab. Giraffer Skolen har et korps af elever fra 6. og 7. klassetrin, som uddannes tre dage i konflikthåndtering og elevmægling. De deltager i frikvartererne i indskolingen, hvor de er med til at igangsætte lege og hjælpe med at løse små konflikter. Desuden er de tilknyttet et voksenmæglerkorps, som mægler ved større konflikter. Klassens dag på SFO Alle klasser i indskolingen har på SFO en gang om ugen Klassens dag med deres pædagog. Dagen kan bruges til hygge og samvær men også til børnemøder og trivselsarbejde. Hjerterum på SFO SFOen har et Hjerterum. Rummet er altid åbent og er et sted, hvor børnene kan søge ro, tryghed, trøst og hjælp til legerelationer. Hjerterummet består af to pædagoger, hvoraf den ene har en opsøgende funktion i forhold til børn, som har det svært, er kede af det eller har brug for hjælp. 3

4 Skolens indgribende mobbeplan Når mobning skal stoppes, træder mobbeplanen i kraft. Her er der taget udgangspunkt i Helle Høibys bog Ikke mere mobning, som kan lånes på skolens bibliotek. 1.Orientering og undersøgelsesfase Børnesamtaler Analyse af børnesamtaler opfyldes kriterierne for mobning? 2.Omvæltningsfase Der er konstateret mobning: Teamet holder planlægningsmøde Individuel samtale med den, der bliver mobbet, den der mobber og medløber/medløberne Klassemøde: Fra mobning til godt kammeratskab Aftenmøder med udvalgte forældre Klassemøde 3.Opfølgningsfasen Opfølgende klassemøder Samtaler med udvalgte børn Forældremøde (ca. tre-fire uger efter omvæltningsfasen) 1. Orientering og undersøgelsesfasen Møde med SE-vejlederne og overordnet planlægning Teamet holder møde med SE-vejlederne omkring deres mistanke om mobning. Der indledes børnesamtaler for at undersøge problemets omfang og afdække klassemiljøet. Bliv enige om hvilken lærer eller pædagog i 4

5 teamet, der er bedst egnet til at føre dialogen med klassen. Denne person skal kunne skabe tillid, være troværdig og have naturlig autoritet. Afsæt tid - en uge - til indsatsen. Hvis analysen af børnesamtalerne viser, at der er mobning i klassen, så er det vigtigt, at der er sat tid af til Omvæltningsfasen. Alle klassens voksne er involveret, og skolens ledelse orienteres omkring, at en undersøgelsesfase er sat i gang. Klassens forældre orienteres Teamet informerer klassens forældre om det kommende arbejde, da de har krav på at vide, hvad der foregår i deres børns klasse. Forældrene orienteres om, at man vil holde børnesamtaler om kammeratskabet i klassen, og at en lærer eller pædagog vil tale med hvert enkelt barn om, hvordan det har det i skolen/sfo. Børnene orienteres Klassen skal have besked om, hvad der skal ske i den kommende tid, og at de skal til en samtale med deres lærer eller pædagog. Børnene bliver sikret delvist anonymitet, idet de bliver lovet, at det kun vil være deres lærere/pædagoger, der får at vide, hvad de har sagt. Deres kammerater vil ikke få at vide, hvad de har sagt, men hvis det samlet viser sig, at 15 børn synes, der er for meget larm i timerne, kan antallet blive nævnt, men ingen navne. Når alle samtalerne har fundet sted, vil der blive holdt et klassemøde med alle børn og lærere/pædagoger. Børnesamtaler (mandag, tirsdag, onsdag) For at kunne standse mobning i en klasse/gruppe er det nødvendigt at afdække, hvad der foregår børnene imellem. Find et rart sted at holde samtalen. Start med det barn der bestemmer mindst Understreg før samtalen over for barnet, at formålet med samtalerne er at undersøge, hvordan børnene har det sammen for at kunne hjælpe til med at forbedre kammeratskabet. Lyt aktivt. Den anerkendende holdning, barnet mødes med, skaber tryghed, så det tør fortælle ærligt. I Ikke mere mobning af Helle Høiby findes et samtaleskema s , som man kan tage udgangspunkt i. Fortæl barnet at det skal vente med at fortælle kammeraterne, hvad det blev spurgt om, og hvad det svarede. 5

6 Analyse af børnesamtaler (onsdag) Når børnesamtalerne har fundet sted, mødes teamet og SE-vejlederne igen og vurderer på baggrund af en analyse af børnesamtalerne om der er tale om mobning og om Omvæltningsfasen skal træde i kraft. Er der tale om en elevs mistrivsel, uden der er tale om mobning, laves en SAM-model med henblik på en handleplan for at fremme elevens/klassens trivsel. 2. Omvæltningsfasen Planlægning i samarbejde (onsdag) Teamet orienterer skolens ledelse om den planlagte indsats, hvis mobning er konstateret i en klasse. På mødet deltager også SE-vejlederne. Der laves aftale om det kommende arbejde for at stoppe mobningen herunder tidsplan for torsdag og fredag, opgavefordeling og hvad ledelsen kan bidrage med, såsom at deltage i vanskelige samtaler og forældremøder. Tag kontakt til de forældre, der skal indkaldes til individuelle samtaler. Det drejer sig om forældrene til det barn, der bliver mobbet, forældrene til det eller de børn, der mobber, og forældrene til de børn, der er medløbere. Børneamtaler (torsdag) (Der findes gode råd til disse samtaler i Er du med mod mobning s ) 1. Individuel samtale med det barn der bliver mobbet 2. Kort møde med det barn/de børn, der mobber, én ad gangen 3. Kort møde med medløberne, én ad gangen Klassemøde med alle børnene (torsdag) Fra mobning til et godt kammeratskab. Hovedsigtet med klassemødet er at få de andre elever i klassegruppen til at sige fra over for dem eller den, der mobber. Det tavse flertal skal styrkes, så de begynder at tage medansvar. Der arbejdes med elevernes ønske til en god klasse, og der kan herudover arbejdes med individuelle mål for enkelte elever for at skabe god trivsel i klassen. Klassen lærere/pædagog deltager på klassemødet. Gruppearbejde: Hvad er en god kammerat? Opsamling 6

7 Forældresamtaler (torsdag aften) (Der findes gode råd til disse samtaler i Er du med mod mobning s ) Individuelle samtaler med: forældrene til det barn, der bliver mobbet forældrene til det barn eller de børn, der mobber forældrene til de børn, der er medløbere Opfølgning (fredag) Afholdelse af det andet klassemøde. Fokus er igen på emner som kammeratskab, fællesskab og sociale kompetencer. 3. Opfølgningsfasen Klassemøder I den følgende uge afholdes der klassemøde hver dag i min I den tredje uge afholdes 2-3 klassemøder Forældremøde I slutningen af tredje uge afholdes forældremøde med alle klassens forældre. Klassens lærere og pædagog samt en repræsentant fra skolens ledelse deltager i mødet På dagsordenen for det opfølgende forældremøde er: Orientering om arbejdet med at stoppe mobning. 7

8 Antimobbeplan - forældre Pjecen uddeles på Trivselsforældremødet i børnehaveklassen, hvor den kan inddrages i Forældretrivselsplanen. Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende (Dan Olweus). Mobning har en ekskluderende funktion, idet man ønsker at udelukke nogen fra fællesskabet. Her er signalværdien, at man er forskellig fra en given person og ikke ønsker at blive sat i relation til denne (Børns Vilkår). Definition af drilleri Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Forebyggende råd mod mobning Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater - eller deres forældre. I er forbilleder for jeres børn. I kan gennem tydelige holdninger og handlinger overfor børnene markere, hvilke handlinger, der er acceptable, og hvilke der ikke er. Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen også med de mere usynlige kammerater. Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for, at nogle klassekammerater føler sig uden for fællesskabet. Sørg for at dit barn deltager så vidt mulig i alle fødselsdage med klassekammeraterne. Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der holder fødselsdag. 8

9 Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk den sociale fødselsdagspolitik, der er indført i klassen. Enten inviteres alle drengene, alle pigerne eller hele klassen. Selektive fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen som et fællesskab og for det enkelte barn. Prioriter og deltag i forældremøder og andre arrangementer i klassen. Socialt samvær i forældregruppen smitter af på samværet eleverne i mellem og styrker oplevelsen af fællesskab. Giv dit barn opmuntring til at støtte og forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv. Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres barns problemer. Støt læreren og pædagogen der prioriterer det sociale liv i klassen. Bak op om arbejdet omkring trivslen i klassen. Det er vigtigt, vi samarbejder, hvis indsatsen skal lykkes. Giv børnenes kompetencer, så de både kan være sig selv og tillade andre at have de samme muligheder. Støt og lær dit barn at være empatisk, omsorgsfuld, hensynsfuld, have indlevelsesevne, have forståelse af forskellighed og have accept for andre. Konflikter er en naturlig og nødvendig del af opdragelsen. Børn skal lære at løse konflikter, og at de ikke altid kan få deres vilje. Indgribende råd mod mobning Vi voksne skal lytte og vise forståelse over for den smerte, som mobning medfører. Problemer med mobning kan kun løses i fællesskab. Det er nødvendigt med et nært samarbejde og en tæt informationsudveksling mellem skolen og hjemmet. Vi skal tydeligt vise, at mobning er uacceptabelt og være meget opmærksomme på vores rolle som forbillede for børnene. Oplever du, at dit barn mistrives eller bliver udsat for drilleri/mobning, er det vigtigt, du kontakter dit barns klasselærere/pædagog, så I sammen kan hjælpe dit barn. 9

10 Sig aldrig til dit barn du skal bare lade som ingenting. Det er præcis det, dit barn ikke kan. Mange forældre fortæller deres børn, at de bare skal gøre gengæld, svare eller slå igen. Dette er langt fra en løsning på problemet. 10

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Antimobbeplan for Læssøesgade Skole

Antimobbeplan for Læssøesgade Skole Skoens antimobbeplan er vedtaget af skolebestyrelsen den 18.3.10 Det er samtidig besluttet at planen sendes ud i høring. Antimobbeplanen er udarbejdet af et udvalg med input fra elever, forældre lærere,

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN Mobning er ikke et problem man kan vælge at gøre noget ved, det er et problem man skal gøre noget ved. I skolens antimobbeplan skelner

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e Indhold Vores målsætning er:... 2 Vores succeskriterier er:... 3 Vi lykkes når:... 3 I praksis betyder det at:... 3 Hvad forstår vi ved trivsel,

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

ENGHAVEGÅRD SKOLE TRIVSELSPLAN 2014/2015. Trivselsplan Enghavegård Skole

ENGHAVEGÅRD SKOLE TRIVSELSPLAN 2014/2015. Trivselsplan Enghavegård Skole ENGHAVEGÅRD SKOLE TRIVSELSPLAN 2014/2015 1 1 Kolofon Redaktion Annette Smidt Jørgensen, Lene Sølver Pedersen, Inge Thamsborg og Lisbet Pedersen Fotos Personale på skolen Sats Layout Gladsaxe Pædagogiske

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Mobbehandleplan Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer.

Læs mere

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e Vores målsætning er:... 2 Vores succeskriterier er:... 2 Vi lykkes når:... 3 I praksis betyder det at:... 3 Hvad forstår vi ved trivsel, konflikt,

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Alle børn har ret til et mobbefrit liv

Alle børn har ret til et mobbefrit liv Alle børn har ret til et mobbefrit liv Handleplan mod mobning for Gentofte Skole og Fritidscenter Til børn, medarbejdere og forældre på Gentofte Skole og Fritidscenter Udarbejdet september 2009 Revideret

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010

Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Målsætning På Langeskov Skole arbejder vi på at skabe et trygt indlæringsmiljø, hvor respekt og hensyntagen præger det sociale miljø. Langeskov

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi for Gældende fra den 1. august 2009 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Social trivsel er en af de vigtigste forudsætninger for et godt skoleliv og en mobbefri skolekultur.

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 2 Indhold: FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 UNDERSØGELSESPROCEDURE... 3 Spørgeskema... 3 Svarprocent... 4 Anonymitet...

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

VADUM SKOLE Værdiregelsæt

VADUM SKOLE Værdiregelsæt VADUM SKOLE Værdiregelsæt Vadum Skole er en del af Aalborg Kommunes skolevæsen og skolens distrikt dækker den nordvestligste del af kommunen. Skolen har ca. 400 elever på 0.- 9. årgang og 56 dygtige medarbejdere.

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Resultater indskoling, mellemtrin og udskoling

Resultater indskoling, mellemtrin og udskoling Resultater indskoling, mellemtrin og udskoling 1 Munkegårdsskolen Januar 2010 Kære Forældre, Eleverne fra 0.-8. klasse besvarede i foråret 2009 spørgeskemaet Termometeret, som er udarbejdet af DCUM (Dansk

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010. opmærksomme, men vi skal ikke nødvendigvis løse konflikterne for dem.

TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010. opmærksomme, men vi skal ikke nødvendigvis løse konflikterne for dem. TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010 Trivsel og mobning er noget, vi altid har været og stadig er opmærksomme på, men det er godt, at vi nu har fået skrevet en trivselspolitik på Sejs skole. I skoleåret 2009-2010

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Forord I 2009 godkendte byrådet en ny skolepolitik for Holstebro Kommune. Skolepolitikken er et fælles grundlag for kommunens folkeskoler.

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Tryghed. Faglig kompetence. Engagement. Ansvarlighed. Ærlighed. Ligeværd

Tryghed. Faglig kompetence. Engagement. Ansvarlighed. Ærlighed. Ligeværd Tryghed Faglig kompetence Engagement Ansvarlighed Ærlighed Ligeværd CHARLOTTESKOLEN Charlottegårdsvej 1 2640 Hedehusene Tlf.: 43 35 23 40 Fax: 43 35 23 46 E-mail: charlotteskolen@htk.dk www.charlotte-skolen.skoleintra.dk

Læs mere

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012).

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). UMVén er gennemført i samarbejde med sikkerhedsudvalget, elevråd og skolens

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Elevråd (LC dagsorden) 3. Opfølgning fra sidste

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole. Aalborg kommune

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole. Aalborg kommune UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole Aalborg kommune Dato:6-2-2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: februar 2017 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere