COACHING - en introduktion til læring og udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COACHING - en introduktion til læring og udvikling"

Transkript

1 Elsebet Frydendal Pedersen COACHING - en introduktion til læring og udvikling DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R ISBN

2 COACHING - en introduktion til læring og udvikling Elsebet Frydendal Pedersen BYG DTU 1

3 Forord Dette kompendium er udarbejdet med henblik på kurset Lærerrollen og den livslange læring i byggeriet. Kurset er udviklet i et samarbejde mellem BYG.DTU og EUC Nordsjælland ud fra ønsket om at etablere et netværk for lærere på tekniske skoler på tværs af institutioner og regioner. Midlerne er tilvejebragt ved tilskud fra Undervisningsministeriets tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. Indholdet i kurset, hvor coaching udgør et af emnerne, er tilrettelagt ud fra formålet om at kvalificere staben af lærere på tekniske skoler i byggeriets nye selvforståelse og nye pædagogiske udfordringer til lærerne. Byggeriets nye selvforståelse er baseret på tankerne bag projektet BygSol, som indarbejder nye ledelsesværktøjer, som Trimmet Byggeri og Partnering og erfaringerne fra BygLOK, som er en metode til udvikling af kompetencer og tværfagligt samarbejde på byggepladsen. Kravet om et langt bredere samarbejde og uddelegering af ansvar til folkene på byggepladsen, som viser sig i disse år, stiller store krav om erfaringsbaseret efteruddannelse af især mellemledergruppen, sjakbajser, arbejdsformænd og lign., end det tidligere har været tilfældet. Dette stiller sammen med kravet om ansvar for egen læring nye krav til lærerne på uddannelsesstederne, til pædagogikken og til læringsprocessen. Kompendiet er en sammenskrivning af baggrundsviden om coaching og teorier, der relaterer sig til dette, især læringsprocesser. Derudover indgår nogle konkrete anvisninger til gennemførelsen af selve coaching forløbet. Elsebet Frydendal Pedersen BYG DTU

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Hvad er coaching 5 3. Et historisk overblik 7 Coaching og idræt Coaching og erhvervslivet Coaching intern eller ekstern funktion 4. Coaching er et erhverv ikke et fag 11 Den gode coach Hvem er målgruppe for coaching 5. Formålet med coaching Coaching og ledelsesteori Coaching og læringsteori. 18 Inner game modellen Erfaringsbaseret læring Social læringsteori Ekspertise læringsmodel Teori om situeret læring Systemisk læring Sammenfatning 8. Coaching i praksis 33 Coaching som en særlig form for dialog 9. Tilrettelæggelse af et coaching forløb 34 Aftale Planlægning Afklaring Handling Efterkritik 10. Faldgrupper 48 Selvforsvar Fejlfinderkulturen Kilder 51 Bilag: Mentoring 3

5 1: Indledning Coaching er et værktøj, der i stigende grad anvendes i virksomheder til at bane vejen for nye strategier inden for læring og udvikling. Det er ikke mindst oplevelsen af at leve i en tid med store forandringer, øget individualisering og en mangfoldighed af værdier og livsformer, der synes at have udløst behovet for coaching. Især den yngre generation søger udfordringer og lejlighed til at realisere sig selv gennem deres privatliv, i sporten, i kulturlivet, i uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om at få gode oplevelser, samt afprøve og erfare egne styrker og svagheder for herigennem at udvikle kompetencer. Nutidens udfordringer nødvendiggør ofte nye og hidtil ukendte løsningsstrategier på problemer og uhensigtsmæssige rutiner. Ingen kender svaret på forhånd, man må ofte føle eller famle sig frem. Derved foregår læring og udvikling i dag under nye præmisser i modsætning til tidligere tider, hvor den ældre generation, repræsenteret ved forældre, lærere, arbejdsledere m.fl. var leverandører af den fælles samfundsvedtagne viden og autoritet. Det grundlæggende formål med coaching er at kunne give omsorg og støtte til den/de, der har brug for at skærpe bevidstheden omkring udfordringerne i en situation eller ved en opgave. En coach er med til at udvikle fokuspersonens egne evner og potentialer og er med til at katalysere evnen til selvregulering. I dette kompendium sammenfattes aktuel viden og brug af coaching med vægt på arbejdsrelateret teamudvikling. Oversigten omfatter et historisk afsnit/introduktion til coaching, et afsnit om hvad coaching omfatter, hvilke kompetencer coachen skal kunne opfylde, nogle teoretiske overvejelser om læring, eksempler på teknikker anvendt i coachingforløb og efterkritik. Endelig præsenteres de kilder, der udgør hovedinspirationen til kompendiet. 4

6 2: Hvad er coaching? Der findes mange definitioner af, hvad coaching er. Her er nogle eksempler: Coaching handler om at hjælpe andre med at finde ud af, hvad de vil, hvad der forhindrer dem i at opnå det og at hjælpe dem med at opnå det på en ærlig, effektiv og sjov måde. Coaching handler om at opdage og udnytte sit fulde potentiale. Coaching er at have a winning team, at hjælpe (de unge) med at have det sjovt, at hjælpe (de unge) med at udvikle sig, fysisk, psykisk og socialt. Choaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem. Coaching er en strategi, der kan hjælpe fokuspersonen/gruppen til at løse nogle opgaver på basis af egne evner og potentialer med det formål at udvikle fokuspersonens/gruppens evner til at handle selvstændigt og reflekteret. Coaching er at få folk til at yde mest muligt og sørge for, at de trives bedst muligt. Coaching er en hjælpsom måde at tale sammen på og til at skabe klarhed. Begrebet fokusperson eller fokusgruppe bruges til at tydeliggøre, hvor fokus i et coachingforløb ligger. Dette er anderledes end for eksempel instruktion, hvor fokus ligger hos den, der instruerer. Coaching er ikke terapi eller et terapeutisk værktøj og afgrænser sig bl.a. fra supervision og mentoring, som er fænomener, der også er udbredt i managementlitteraturen. En mentorfunktionen mellem mentor og myndling/mentee bygger først og fremmest på gode råd og har mindre karakter af den procesorienteret udviklingssamtale, som karakteriserer supervision og coaching. Mentoring kan i princippet foregå over en meget lang periode (år), hvor myndlingen/mentee en kan nyde godt af relationen til den erfarne kollega. (se bilag) 5

7 Supervision er en støtte- og udviklingssamtale, der især anvendes i forhold til faggrupper, der arbejder professionelt med mennesker, men den optræder også mere og mere i andre erhvervsmæssige sammenhænge. Supervision fokuserer på forbedring af den superviseredes professionalitet på det sociale og personlige niveau og har i sin konkrete udformning således nogen lighed med coaching. Men i modsætning til coaching anvendes supervision mere og ofte i et professionelt kvalificeringsforløb og betragtes i den sammenhæng mere magtrelateret end coaching. 6

8 3: Et historisk overblik Ordet coach kommer af det ungarske ord Kocs, som siden det 15. århundrede er kendt som betegnelse for karet eller hestevogn. På engelsk hedder det som bekendt coach. Og en coachman var den person, der førte hestevognen og samtidig tog sig af hestenes pleje og omsorg. Det er denne begrebsmæssige forståelse af the coachman s drivkraft, ansvar og agtpågivenhed, der i dag danner basis for vores forståelse af coaching og coach. Begrebet coach er blevet brugt i sportens verden i mange år. Coach funktionen har været anvendt til at få mennesker til at fungere optimalt under en form for præstationspres, hvor resultaterne er afgørende for det videre forløb. I det 19. århundrede begyndte ordet coaching at optræde i forbindelse med forskellige former for menneskelig omsorgsforpligtelse. På de angloamerikanske universiteter blev for eksempel de personer, der fungerede som støttepersoner ved de studerendes forberedelse til eksamen og idrætskonkurrencer, allerede tidligt benævnt som coaches. Coaching og idræt Til forskel fra den nordiske og centraleuropæiske foreningskultur er eliteidrætten i USA tæt knyttet til universiteterne. Her har coachsystemet siden 1960 erne udviklet sig ud fra formålet om at skabe idrætsmæssig succes og karriere, ved optagelse af idrætsmæssigt talentfulde studerende, erhvervsmæssig ansættelse af trænere, m.m. Udviklingen op til i dag har medført, at der udover de praktiske træningsfysiologiske faktorer i stigende grad også lægges vægt på de psykologiske faktorers betydning for idrætspræstationen. I idrætspsykologiens begyndelse havde man en ret mekanisk tilgang til interventionen af de psykologiske faktorer. Idrætsudøveren blev ofte behandlet som et objekt, som man kunne forme og manipulere. I dag betragtes idrætsudøveren som en myndig og selvansvarlig deltager i en udviklings- og læringsproces. Coaching og erhvervslivet Udviklingen af coaching i erhvervslivet er sket i fem faser: I første fase, som udspilledes i 1970 erne skete der i USA en overførelse af coachingprincipperne fra idrættens verden til managementverdenen. Dette fænomen kunne iagttages i 7

9 Europa omkring 10 år senere. Idrætsbegreber som konkurrence, motivation og toppræstationer inspirerede erhvervslederne og blev anvendt ved udviklingen af medarbejderne. Coaching blev altså i denne første fase brugt som et redskab for den overordnede ledelse i målet om at øge udviklingsorienteringen i virksomheden. Anden fase kan ikke tydeligt skilles ud fra den første fase, i og med det fortsat tog udgangspunkt i topledelsen, men fokus ændredes alligevel midt i 1980 erne, hvor mentorfunktion mellem leder og en nyansat medarbejder blev introduceret. Dette skete i forbindelse med øget fokus på udviklingsfremmende aktiviteter og personalepleje. Coachingen omfattede da hjælp til den nyansatte til tilegnelse af organisationens værdier, normer og arbejdsprocedurer, samt støtte til karrieremæssig udvikling af talentfulde medarbejdere. Tredje fase tager fat omkring sidste del af 1980 erne. Generelt kan der iagttages en stigende interesse for psykologi i samfundet. Troen på de store samfundsmæssige forandringer er svækket, og individualiseringstendensen styrket. Kravene til øget produktivitet blev skruet op, og toplederne blev i stigende grad gjort ansvarlige for virksomhedens succes. Coaching ses i denne fase som en rådgivningstjeneste udbudt af organisationseksterne konsulenter. Konsulenten eller coashen fungerede som psykologisk rådgiver, først som støtteperson og supervisor for topledelsen, senere som træner for forskellige personalegrupper (for eksempel mellemlederne). Især det sidste har der også været fokus i Danmark. I fjerde fase bliver kendskabet til coaching markant tydeligere. Det skete i Danmark omkring starten af 1990 erne. Der kunne iagttages stigende kendskab til metoderne bl.a. som følge af artikler i managementblade og bogudgivelser, mens selve implementeringen kun skete i begrænset omfang. Større virksomheder forsøgte sig dog på personalechefsniveau med etablering af en intern rådgivnings- og konsulenttjeneste og kursusvirksomhed. Funktionen rettede sig primært mod faglige emner og omfattede kun i mindre grad psykologiske og organisationsudviklende emner. Femte fase startede i midten af 1990 erne, hvor coaching for alvor kom på mode i Danmark. Kritikere peger på, at dette betød, at mange former for instruktion, undervisning, foredrag, træning, personalekurser, samtaler og lign. pludselig blev betegnet som coaching. Femte fase er således karakteriseret ved et stort udbud af eksterne konsulenter og 8

10 konsulentfirmaer, der tilbyder deres tjenester til virksomhedsledelsen. Coaching blev kodeord for aktiviteter, der på en eller anden måde har psykologisk orientering i forbindelse med personaleudvikling. Coaching har i dag udviklet sig - set fra et organisations og erhvervspsykologisk perspektiv - til en differentieret interventionsmetode, som dog varierer meget i form og indhold. Coaching intern eller ekstern funktion Gennem årene, hvor coaching har været kendt, har der som tidligere beskrevet været vekslet mellem en ekstern og en intern coachfunktion. Anvendelsen af det ene eller det andet synes bestemt af det bestemte formål med coachingen, og af den konkrete situation. Ekstern coaching Styrken ved en ekstern coach ligger i, at vedkommende ikke er involveret eller forudindtaget i evt. problematiske virksomhedslokale forhold og vil således kunne bibringe løsninger nye synsvinkler og perspektiver. Den eksterne coach, som var almindelig i coachinghistoriens tidlige fase i erhvervslivet, fungerede reelt som en maskeret introduktion af psykologisk støtte af topchefer i erhvervslivet. Intern coaching Anvendelse af intern coach er mest udbredt i eliteidræt, men findes også i mange varianter i erhvervslivet. Den interne konsulent eller coach ses ansat i større virksomheder som en funktion med tilknytning til personaleafdelingen. Coachen fungerer ofte som en form for procesrådgiver og understøtter de allerede eksisterende personaleudviklingsforanstaltninger. Funktionen udmønter sig både i forhold til individuelle forløb som i forhold til gruppe- eller teamopgaver. En leder kan med succes også selv fungere som coach i egen virksomhed i de tilfælde, hvor det gælder udvikling af bestemte medarbejderes faglige sider. Denne situation og funktion kan føre til bedre indbyrdes relationer. Generelt er det dog sådan, at lederen ikke kan/bør fungere som coach i egen virksomhed, når det gælder konfliktbelastede situationer. En medarbejder kan også fungere som coach. I praksis kan alle coache alle, blot der er et tillidsforhold mellem de 9

11 involverede parter. Tilliden baseres på, at vedkommende har den nødvendige erfaring og de personlige egenskaber, der kræves for at kunne fungere som ressourceperson for en anden eller andre. Medarbejder coaching kan ses mellem sidestillede kolleger, mellem den erfarne kollega og den nyansatte og mellem medlemmerne i en projektgruppe. 10

12 4: Coaching er et erhverv ikke et fag Der findes ingen fastlagt uddannelse, der ender med et eksamensbevis som coach. Coaches har vidt forskellig baggrund. De kan være uddannede sportsfolk, psykologer, NLP (Neuro Lingvistisk Programmering)- terapeuter, psykoterapeuter eller være personer med management baggrund. Der findes kortvarende kurser i div. coaching teknikker, som kan supplere coachens grundlæggende viden. Disse kurser er ofte udbudt af erfarne coaches. Andre tilegner sig viden og erfaring gennem en learning by doing proces, støttet af en mentor og/eller en coach. Der findes en sammenslutning af coaches i USA, The International Coach Federation (ICF), som man kan blive medlem af, og som arbejder på at sikre coachingens udvikling og kvalitet gennem tilegnelse af ICF godkendte coachingscertifikater. Den gode coach Der gives mange råd om de kompetencer og kvaliteter, den gode coach skal besidde for at kunne fungere optimalt: Et bud er, at vedkommende skal besidde menneskekundskab, have situationsfornemmelse, kunne kommunikere og holde møder. Derudover skal vedkommende være i stand til at holde balance mellem udfordring og tryghed, mellem nytænkning og stabilitet og mellem offensiv og defensiv tilgang til coaching. Endelig fremhæver forfatteren professionel distance. Og videre hedder det, at coachen skal kunne turde se sig selv i det psykologiske spejl og kunne inddrage sig selv som coaching redskab, derfor skal coachen kende sig selv (styrkesider og svagheder), kende sig selv under pres, have en fornemmelse af, hvordan andre ser på ham/hende, have accepteret egne fejl og mangler og kunne balancere mellem tre yderpunkter af et samspil mellem offerrollen, forfølgerrollen og redningsmandsrollen. Et andet bud tager udgangspunkt i nyttige læresætninger for en coach: Lær at hvile i dig selv Lær at acceptere nederlag brug dem som motivation Du behøver ikke altid at føle dig god nok for at hvile i dig selv Du skal blot gøre dit bedste 11

13 Sammenlign din succes (hos klienten)med dine egne fremskridt Kend dit værd selvom du ikke er indholdsekspert Det er livets gang, at dine klienter stopper Du er ikke nødvendigvis den rette coach for dine klienter Andre mennesker vil altid danne sig en mening om dig og lad dem det Arbejd med dit selvværd Vær opmærksom på dine egne (destruktive) mønstre, overbevisninger og mål Udvikl dig få en mentor Et tredje bud på den gode coach tager udgangspunkt i, hvad coachen gør, nemlig: Lytter, fastholder, stiller spørgsmål, skaber lyst, skaber tryghed, skaber klarhed, er vedholdende, er entusiastisk, er åben for ideer, er interesseret, er imødekommende, er tålmodig, er positiv, har selvtillid, har indlevelse, kan strukturere, se muligheder, opmuntre, bakker op, giver plads, giver styring fra sig, inspirerer. Fjerde bud er fra en af coachingens grundlæggere: En coach skal være tålmodig, objektiv, støttende, en god lytter, hurtigt opfattende, bevidst, selv have indsigt, opmærksomhed og have en god hukommelse. Hvem er målgruppe for coaching Den voksende enighed om nytteværdien af coaching har ført til en bred anvendelse af metoderne i en række lærings- og udviklingssituationer for både enkelt individer som grupper. Individuel coaching Målet med individuel coaching er grundlæggende at give hjælp til selvhjælp. Coachen fungerer som en personlig ledsager i fokuspersonens bearbejdning af problemfeltet. Coachen giver feedback og hjælper til erkendelse og bearbejdning af uhensigtsmæssige handle- og oplevelsesmåder. Problemfelterne er emner, som klienten selv definerer. Disse kan være relateret til såvel erhvervsmæssige som personlige problemstillinger, f.eks. arbejdspres, stress, delegeringsproblemer, nyt arbejdsområde, arbejdsliv contra familieliv etc. Det er afgørende for processen, at coachen og klienten har en ligeværdig position til trods for deres forskellige roller i processen. Nogle forfattere anviser tilmed telefonisk coaching eller coaching via som en mulighed ved individuel coaching. 12

14 Selvcoaching Selvcoaching er også en mulighed ifølge nogle kilder. Formålet med at coache sig selv kan tage udgangspunkt i et bevidst forsøg på at opnå en personlig kompetenceudvikling både i relation til arbejdslivet som til personlige emner. Selvcoaching lægger sig herved tæt op af metoder til mental træning indenfor idrætten, hvor det gælder om at kunne fokusere i det rette øjeblik. Ønsket om udvikling på det selvregulerende niveau vil være mulig at indfri ved anvendelse af coachingens principper og teknikker. Erfaringen er dog, at der ind imellem alligevel vil være brug for en ekstern coach til at påpege de blinde pletter i fokuspersonens selvopfattelse og coachingforløb. Gruppecoaching Gruppecoaching er en slags overbegreb, hvortil ofte knytter sig andre coachingformer som team- og projektcoaching. Medlemmerne i gruppen kan komme fra forskellige afdelinger i virksomheden, og de emner, der tages op, har fokus på fælles organisationskulturelle emner. Et afgørende udgangspunkt for en succesrig coachingsproces er gruppens enighed om perspektiverne og målene med dette arbejde. Teamcoaching Teamcoaching er en særlig form for gruppecoaching, som samler en speciel fokusgruppe i en coachingsproces. Dette kan være en afdeling, en bestyrelse eller et særligt arbejdsfællesskab. Emner som samarbejde, motivation og konfliktløsning kan være fokus i denne form for coachinggruppe. Coaching skal foregå dér, hvor handlingerne senere skal udføres. Og specielt idrætsteoretikerne gør meget ud af, at coachen skal komme til idrætsmanden umiddelbart efter en afgørende præstation. Her er et eksempel: Om rammerne for coachingen er der det at sige, at i det øjeblik, hvor sejlerens færdigheder og intuition er forankret i den kropslige og praktiske udførelse, dér må coachingen foregå. Det vil sige coachingen i dette tilfælde (en gennemført konkurrence) skal foregå på vandet som et led i den praktiske træning. Den kan ikke flyttes ind i klublokalet og have en mere generel karakter. 13

15 5: Formålet med coaching De 10 hyppigste coaching emner/behov angives at være: ønsket om at forbedre relationer til andre, personlig udvikling, at få nogle specifikke ting gjort, forbedre økonomiske forhold, sundhed og velvære, at undgå stress, opstart og/eller videreudvikling af egen virksomhed, ønske om udfordringer, karriereudvikling og spirituel udvikling. Coaching, defineret som deltagelse i en lære- og udviklingsproces, bygger på en humanistisk baseret ledelsesfilosofi, om end mange af metoderne er baseret på kognitiv adfærdsregulering. Overordnet tages der udgangspunkt i menneskets iboende lyst til læring, udvikling og naturlig ansvarsfølelse. Teoretisk bygger coaching primært på teorier, der ser læring og udvikling som en proces og som en naturlig del af menneskets vækst. For at kunne lære og for at kunne udvikle sig kræves særlig opmærksomhed og ansvar i konkrete situationer. Den kan coaching være med til at befordre, ligesom coaching styrker fokuspersonens faglige, personlige og interpersonelle udvikling. 14

16 Sammenfatning Coaching er: at give hjælp til selvhjælp at fokusere på og styrke fokuspersonen/ers procesregulering at højne fokuspersonen/ers egen opmærksomhed og bevidsthed om egen handling at etablere og/eller forbedre fokuspersonen/ers selvreguleringsevner. Coaching er et værktøj, der kan anvendes i forbindelse med: personlige problemer, internt samarbejde, konfliktløsning, opgaveløsning, teambuilding, uddelegering og overdragelse af arbejde. Coaching udvikler: opmærksomhed, koncentration og klarhed overfor konkrete situationer, fokuspersonens/ernes evne til at handle situationstilpasset og i overensstemmelse med en bevidst tilegnet forståelse af dennes elementer. 15

17 6: Coaching og ledelsesteori Der findes undersøgelser, beskrivelser og praktisk erkendelse af, hvordan en succesfuld leder bør opføre sig. Der kan dog ofte vise sig store forskelle på medarbejdernes ønsker til deres leders evner - og syn på virkeligheden. Hvordan lederevner opstår og udvikles, og hvad der udgør en god leder, har et historisk, et personligt og et situationsspecifikt perspektiv. I relation til coaching ses situationsbestemt ledelse af flere kilder som en udbredt ledelsesmodel i virksomheder/organisationer, hvor medinddragelse af medarbejderne praktiseres med løsningen af konkrete opgaver. Situationsbestemt ledelse Situationsbestemt ledelse som model bygger på en kobling mellem udformning af en bestemt lederadfærd og medarbejdernes engagement og evner til at involvere sig i en konkret opgave. Der kan iagttages et samspil af former for lederadfærd, fx lederens orientering mod deltagelse, uddelegering, vejledning, styring og instruktion af medarbejderne. Lederens adfærd vurderes i forhold til graden af styring i forhold til opgaveløsning og graden af lederens relationsorientering (socio-emotionelle støtte). Dette sættes igen i relation til medarbejdernes evner, parathed og engagement. Coaching kan i forhold til denne (groft beskrevne) ledelsesforståelse karakteriseres som moderat relationsorienteret med stort fokus på opgaveorientering/løsning. Ved coaching ud fra denne forståelse forventes det, at medarbejderne (og lederen) udviser et grundlæggende engagement i opgaven samtidig med, at deres evner udvikles, uden at man direkte instruerer og styrer dem. Herved bliver coachingforløbet bestemt af den valgte form for opgaveløsning. Lederens verbale markering og fysiske tilstedeværelse betyder ofte mere, end man umiddelbart skulle tro. Det er en vigtig funktion for coachen, at gøre lederen synlig. Hvis coachen forholder sig passivt til dette forhold, er dette et oplagt kritikpunkt mod ham/hende fra personalets side. Den moderne virksomhed/organisation er i dag i stigende grad tvunget til at finde og offentliggøre sit værdimæssige ståsted (ofte beskrevet som branding). Virksomheden/organisationens omdømme præsenteres via 16

18 dens symbolske kapital, der udtrykker de værdier og holdninger, som formidles til omverdenen. Den symbolske værdi kan kun udvikles i virksomheder/organisationer, der kan frigøre ressourcer og kreativitet hos alle medarbejdere. Her finder nogle de gode argumenter for at anvende coaching som værktøj. Forandringsledelse Der findes arbejdspladser, hvor man hverken tør vise glæde eller sorg, idet selve det at vise følelser gør vedkommende sårbar. Billedet her viser forstenede tilsyneladende rationelle mennesker, der bruger megen energi på at holde facaden. Mønsterbrydning og den gode ånd i en virksomhed skabes ikke mindst ved evnen til at glæde sig sammen med andre, understreges det. Udgangspunktet er det arbejdsmæssige, men også mere private forhold, som bryllupper, fødsler og store mærkedage, kan komme på tale. Ligesom sørgelige hændelser markeres. Nyere ledelsestænkning beskriver to tendenser under begrebet forandringsledelse (værdibaseret ledelse), som sætter fokus på rollen, som den karismatiske, visionære leder og på udformning af uformel ledelse på alle niveauer i virksomheden/organisationen. Den første tendens fremhæver en lederkvalitet, hvor det mere konkret drejer sig om inspiration, udvikling af visioner, frisættelse af ressourcer, ambitiøse mål til gavn for både virksomheden/organisationen og alle personer knyttet til den. Den anden tendens peger på en ledelseskvalitet, der går ud på at lede andre for at sætte dem i stand til at lede sig selv. Her drejer det sig om at udvikle lederevner i fokusgruppen, tro på medarbejdernes evner og ressourcer, og at reducere afhængigheden af en formel leder. Det handler også om kreativitet og om at skabe en arbejdssituation, hvor den enkelte udvikler en personlig holdning til sit arbejde, som samtidig stemmer overens med virksomheden/organisationens udviklingsretning. Coaching er ikke bare en ledelsesstil, det er også en ledelsesopgave. Nogle kilder hævder, at jo mere coaching bliver udbredt i virksomheden/organisationen, jo bedre vil samarbejde, effektivitet, selvtillid og velbefindende være til stede ved opgaveløsningen. 17

19 7: Coaching og læringsteori Hvor ordet indlæring ofte sættes i forbindelse med traditionel skoleundervisning, bruges ordet læring og læringsprocesser i forbindelse med livslange tilegnelses-, omformnings- og udviklingsprocesser i en dynamisk helhed under fortsat forandring. Den nye læringsforståelse tager udgangspunkt i individets umiddelbare nysgerrighed i forhold til verden og erfaringer fra tidligere og lignende situationer. Læring forudsætter skærpet opmærksomhed og bevidsthed i forhold til den konkrete situation. Den udvikler den lærendes personlige mening og holdning til situationen og bidrager herved til udvikling af identitet og personlighed. Læring er en del af en social proces og sker i samspil med andre. Læring sættes i gang, når individets eller gruppens rutiner og vaner forstyrres. Forståelse af coaching som et nyttigt og effektivt redskab til læring og udvikling baseres på nogle forskellige læringsmodeller og teorier, overvejende beskrevet af amerikanske teoretikere. Det drejer sig om teorier med udgangspunkt i erfaringsbaseret læring, social læringsteori og systemisk læringsteori. Derudover peger idrætsteoretikere på Inner game modellen, som er en heuristisk model, det vil sige en model, der er udviklet i praksis og gavner praksis, men som ikke er systematisk empirisk afprøvet. Inner game modellen Inner game modellen er udviklet af W.T. Gallwey og B. Kriegel, som er erhvervsrådgivere og coaches i henholdsvis tennis og skisport. I Inner game modellen lægges der afgørende vægt på opmærksomhedens og bevidsthedens betydning for læring. Der er fokus på årvågenhed, og det drejer sig ikke primært om, hvorvidt en bevægelse er rigtig, men at stole på sin egen bevægelsesoplevelse og bevægelsesfornemmelse. Den sanselige erfaring har stor betydning for indlæringens kvalitet i Inner game modellen. I forhold til coaching i praksis tilbyder Inner game modellen en visualisering af nogle af de for og imod overvejelser, individet måtte have i læringssituationen. Inner game refererer til en indre dialog mellem individets/modellens to jeg er: 18

20 Det første jeg er det, der hele tiden har en forestilling om, hvordan tingene bør være. Det er vor indre løftede pegefinger og kritiker. Suppleres dette med en lærer, der fokuserer og arbejder i samme retning, skal der ikke meget til, før en elev/idrætsudøver mister troen på sig selv. Det første jeg ønsker således at kontrollere situationen, er kritisk, bedømmer udførelsen, prøver at finde svar i forhold til rigtigt og forkert, analyserer udførelsen, kan blive irriteret, kan udvikle angst og arbejder digitalt og sekventielt (en ting ad gangen). Det andet jeg bygger på årvågenhed og åbenhed overfor sanseindtryk fra den konkrete omverdenssituation. Det andet jeg lader erfaringen lede sig, samtidig med at det objektivt og interesseret udvikler sig ved at absorbere alt, hvad der sker fra det ene øjeblik til det andet. Det andet jeg er årvågent, arbejder her og nu, accepterer situationens og handlingens aktuelle tilstand, giver udtryk for den umiddelbare kropsbevidsthed, arbejder delvist førreflektivt, er frigørende i forhold til egne ressourcer og arbejder analogt og i helheder. Erfaringsbaseret læring Erfaringsbegrebet kan føres tilbage til den fænomenologiske og eksistentialistiske teoritradition. I relation til coaching trækkes der i det efterfølgende på viden fra teorier om kropslig læring, (tavs viden og kropsskema), Deweys pragmatismebegreb, samt Lewins og Kolbs læringsmodeller. Erfaringsbaseret læring via kroppen Ud over vort kropsbillede, som repræsenterer vor bevidste opmærksomhed på vort eget kropsbillede (at vi i ord kan beskrive vor krops udformning og udseende), så besidder vi også et kropsskema. Et kropsskema, som i høj grad repræsenterer vor tavse viden omkring kroppen og dens muligheder i en konkret (bevægelses-) situation. Dette kropsskema videreudvikles løbende i kropslige læreprocesser. I kropsskemaet manifesteres kroppens vaner og rutiner og vor implicitte viden, det vil sige den viden, der er svær at sætte ord på, men som vi i en konkret situation alligevel er i stand til at trække på. En årvågenhed i situationen er den bedste mulighed for at komme i kontakt med egne tavse eller implicitte kropslige vidensressourcer og for at videreudvikle kropsskemaet. Fokus på årvågenhed er dermed også nøgleordet i relation til coaching. 19

Coaching - en introduktion til læring og udvikling

Coaching - en introduktion til læring og udvikling Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 31, 2015 Coaching - en introduktion til læring og udvikling Pedersen, Elsebet Frydendal Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Coaching - situationsbestemt ledelse til udvikling og læring

Coaching - situationsbestemt ledelse til udvikling og læring Artiklen er publiceret på WWW.LEADINGCAPACITY.DK Coaching - situationsbestemt ledelse til udvikling og læring af Reinhard Stelter Coaching er et begreb, som kommer fra idrættens verden og, som har fungeret

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Coaching. WWW.leadingcapacity.dk. Emne: Coaching Informationstype: Tematekst Reinhard Stelter

Coaching. WWW.leadingcapacity.dk. Emne: Coaching Informationstype: Tematekst Reinhard Stelter WWW.leadingcapacity.dk Emne: Coaching Informationstype: Tematekst Reinhard Stelter Coaching Coaching kan bruges i stort set alle sammenhænge, hvor udvikling, forandring og læring er et ønske. Målet er

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Kurset er datofastsat således: Endelig tilmelding: 1. juli 2013 til Martin Brolin på email: martin.b.brolin@hotmail.com.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen

Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Carsten Hvid Larsen! Sportspsykologisk konsulent, Team Danmark! PhD. indenfor talentudvikling og sportspsykologi! Cand. Scient.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt Oversigt Baggrund: Ny viden er i høj kurs De svære begreber: viden, læring og transfer Transfer mellem uddannelse og arbejdsplads Sammenhæng

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere