Kvalitetsrapport for Greve Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Greve Kommune September 2007

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Baggrund... 3 Baggrund... 4 Tidsplan... 5 Læsevejledning...6 Fokusområder fra skoleåret og fremover...8 Om datagrundlaget for Kvalitetsrapporten Udvalgte områder fra datamaterialet...11 rnes it-ressourcer Undervisernes IT-mæssige kvalifikationer Lærerkvalifikationer Alderssammensætningen af skolens lærere - pr : Udgiftsoversigt pr. elev i 2006 priser: Resultater...22 Udvalgte områder de afsluttende afgangsprøver Resultater for tosprogede elever og elever i specialpædagogiske foranstaltninger De nationale test Pædagogiske undersøgelser/projekter i skoleåret Den kommunale læseundersøgelse Den kommunale læsepolitik i skoleåret Læseløft og LUS i skoleåret Forældretilfredshedsundersøgelse 3., 5. og 7. klassetrin Undersøgelse af overgang fra daginstitution til skole God Kom godt fra start (2) Dygtige elever Sammenfatning af udvalgte pædagogiske processer på skolerne...41 Specialpædagogisk bistand/rummelighed Trivsel Læseindsats Faglighed Elevplaner Dansk som andetsprog Elevens alsidige udvikling Konklusioner på kommunalt plan for hele skolevæsenet...56

3 Forord Herved fremlægges den første Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Greve. Kvalitetsrapporten dækker skoleåret som en statusopgørelse. På baggrund af det indsamlede materiale (se venligst afsnittet Læsevejledning ) opstiller Center for r en række fokusområder både for skoleåret og skoleårene fremover. Kvalitetsrapporten og forslagene til fokusområder fremsendes til politisk behandling i henholdsvis Børne- og Ungeudvalget og i Byrådet. I den politisk behandling indgår høringssvar fra skolerne. Alle relevante materialer i forbindelse med Kvalitetsrapporten kan findes på Greve Kommunes hjemmeside for skolerne portalen og de enkelte skolematerialer kan fås ved henvendelse til skolerne. Det politiske niveau har adgang til samtlige materialer dvs. både de kommunale redegørelser og materialer på lokalt skoleniveau. 3

4 Baggrund Nærværende Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Greve Kommune udspringer dels af et kommunalt skolepolitisk projekt dels en ministeriel bekendtgørelse om kvalitet i folkeskolen. I skoleåret blev der i Greve Kommune gennemført et pilotprojekt på to skoler vedr. kvalitetsstyring i skolen. Projektet opererede med i alt 11 undersøgelsesområder, hvoraf en stor del af dem baserede sig på brugerundersøgelser blandt forældre, lærere og ledere. Pilot-projektrapporten dannede grundlag for en vedtagelse i Børne- og Ungeudvalget om at gennemføre kvalitetsstyringsprojektet på alle skoler i skoleåret med krav om brug af samme datagrundlag som i pilotprojektet dvs. at meget af grundlaget skulle bygge på de omtalte brugerundersøgelser. Det viste sig dog hurtigt, at ingen (på nær den første brugerundersøgelse som i øvrigt henvendte sig til nye skoleforældre) af de gennemførte undersøgelser havde en svarprocent, der var høj nok til at de kan betegnes som videnskabelige. Som forklaring på de lave svarprocenter kan følgende bl.a. anføres: I løbet af en kort periode på under tre måneder blev der igangsat seks store forældrehenvendte undersøgelse fra centralt hold med det resultat, at nogle forældre modtog mere end fire spørgeskemaer i perioden. At udsendelsen skete fra centralt hold og derfor ikke var forankret nok i det lokale. At PR-arbejdet over for forældregrupperne ikke var tydelig nok og ikke specifikt rettet mod forældrene som modtagere/respondenter. At en hel del forældre har været utrygge ved, om undersøgelsen var anonym (og især om deres svar specifikt kunne aflæses på det enkelte barn). I samme skoleår blev det på det nationale plan besluttet (lovbekendtgørelse nr af 30. november ) 2006) at indføre en Kvalitetsrapport for samtlige kommuner med det formål, at: Stk. 1. gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Med udgangspunkt i lovbekendtgørelsens krav indstillede Center for r til det politiske niveau, at det kommunale kvalitetsstyringsprojekt afvikles for at indgå i Kvalitetsrapporten for skoleåret

5 Indstillingen blev godkendt af Børne- og Ungeudvalget i Greve Kommune. De i kvalitetsstyringsprojektet gennemførte undersøgelser indgår alle i denne Kvalitetsrapport og er således med til at give et mangefacetteret billede af skolevæsenet. Da det er første gang, der er udarbejdet en samlet Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Greve skal læseren være opmærksom på, at det kun er inden for allerede kendte og gentagne undersøgelsesområder (som f.eks. den kommunale læseundersøgelse), der kan foretages en egentlig benchmarking. Allerede næste kvalitetsrapport vil dog indeholde andre muligheder for at se en udvikling inden for nærmere bestemte områder. Tidsplan Det videre arbejde med Kvalitetsrapporten fremgår af nedenstående tidsplan: Høringsperiode i bestyrelserne Center for r samler høringsmaterialet Kvalitetsrapporten udsendendes til BUU til behandling på deres møde BY behandler den kommunale Kvalitetsrapport (senest) BY vedtager fokusområder for og mål for skoleåret og evt. handleplaner. 5

6 Læsevejledning Den samlede Kvalitetsrapport for det kommunale skolevæsen består af følgende dele: 1. Den overordnede Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Greve Kommune - omfatter en omtale af forskellige pædagogiske processer på baggrund af skolernes selvevaluering; en kommenteret beskrivelse af udvalgte områder vedr. skolernes rammebetingelser og skolernes resultater på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse samt datatræk fra flere kilder (eksempelvis fra Undervisningsministeriet). 2. Det samlede Datamateriale for kvalitetsrapporten inkl. Den udsendte spørgeskemaundersøgelse til skolernes ledere, juni Pædagogiske undersøgelser/projekter i skoleåret : a. Den kommunale læseundersøgelse, samt i. LUS & Læseløft på skolerne fra b. Forældretilfredshedsundersøgelsen 3., 5. og 7. klassetrin c. Undersøgelse af overgang fra daginstitution til skole 2006 d. God-undersøgelsen. e. Undersøgelsen Kom godt fra start om indskolingsgrupper for tosprogede elever i Greve Kommune f. Profilskolerne i Nord g. Udviklingsprojekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. 4. Baggrundsmaterialer i forbindelse med ovenstående punkt 3 på skoleniveau. Den overordnede Kvalitetsrapport, det samlede Datamateriale samt Pædagogiske undersøgelser/- projekter på kommunalt plan kan alle læses og downloades fra Greve Kommunes portal ( de skolerelaterede materialer (punkt fire ovenfor) kan fås ved henvendelse til skolernes ledere. I forbindelse med den politiske høringsproces vil skolernes høringssvar blive udsendt som et bilagsmateriale til behandlingen i Børne- og Ungeudvalget den 10. oktober 2007 og efterfølgende lagt ud på portalen. I den samlede Kvalitetsrapport opstiller Center for r endvidere syv fokusområder for skolevæsenet, som skal danne grundlag den fortsatte skoleudvikling i Greve Kommune i de kommende år. De mange skoleresultater (f.eks. karaktererne ved de afsluttende afgangsprøver i skoleåret ) vil for størstedelens vedkommende kunne læses i Det samlede Datamateriale ; undtaget herfra er de testområder, der ikke er omfattet af lov om offentlighed som for eksempel de obligatoriske, nationale test, der blev afholdt inden for Dansk (Læsning), Matematik og Fysik/Kemi for første gang i skoleåret

7 Det skal bemærkes, at alle disse testresultater er fortrolige jf. følgende uddrag: Testresultaterne er fortrolige Resultater af de nationale test er efter folkeskolelovens 55 b fortrolige, hvilket indebærer, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Uberettiget videregivelse eller benyttelse af oplysninger om testresultater kan straffes i medfør af straffelovens regler om tavshedspligt. At testresultaterne er fortrolige oplysninger indebærer tillige, at journalister eller andre ikke vil kunne få aktindsigt i testresultater i medfør af offentlighedslovens bestemmelser herom. Oplysningernes fortrolighed betyder, at skoler eller kommuner ikke må offentliggøre testresultater fx ud fra et ønske om at vise egne gode resultater. Det er væsentligt, at kommunalbestyrelsen drøfter kvalitetsrapporten og tager stilling til rapporten og opfølgningen herpå på åbne møder. Fortroligheden om testresultater rejser imidlertid spørgsmålet om, på hvilken måde kommunalbestyrelsen kan inddrage oplysninger om testresultater for skoler og for kommunen som helhed i drøftelserne. På de lukkede møder kan kommunalbestyrelsen, sammen med de medarbejdere i den kommunale forvaltning, der har adgang til testresultaterne via et UNI-login, drøfte kommunens og de enkelte skolers resultater, f.eks. ved brug af en computer og en projektor. Kommunalbestyrelsen vil som øverste ansvarlig for kommunens skolevæsen principielt kunne få alle testresultater, hvilket vil være relevant f.eks. i forbindelse med klagesager. På portalen findes en henvisning (et link) til Undervisningsministeriets Evalueringsportal, hvor der kan læses nærmere om de gældende bestemmelser vedr. de obligatoriske prøver. 7

8 Fokusområder fra skoleåret og fremover Som omtalt i afsnittet Baggrund skal denne og de kommende kvalitetsrapporter gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen og således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. For skoleåret 2007/2008 er der allerede fra skoleårets begyndelse opstillet to centrale og politisk vedtagne fokusområder/mål for: 1. Læsning som indsatsområde (de læsepolitiske mål), og en 2. undersøgelse af kvaliteten i fagene Idræt og Musik i skoleåret Ud over disse to fokusområder vil der i skoleåret og fremover være et særligt fokus på en fortsat udvikling af evalueringskulturen i folkeskolen et arbejde som Greve Kommune påbegyndte i 2005 og som blandt andet har betydet, at der i 2007 er uddannet to kvalitetsvejledere på hver skole. Folkeskolelovens 13, stk. 2 siger: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.Stk. 3. Undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene. Ved at sætte fokus på evalueringskulturen skal skolerne i kommende kvalitetsrapporter beskrive f.eks. arbejdet med den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen - herunder arbejdet med elevplaner, skole-hjemsamarbejdet, de nationale test og arbejdet med den kommunale kvalitetsrapport mv. Det tredje fokusområde er derfor: 3. Udvikling af skolernes evalueringskultur. 8

9 I forlængelse af et påbegyndt samarbejde mellem 34 kommuner og Kommunernes Landsforening under overskriften Partnerskab om folkeskolen er der fundet yderligere fire fokusområder (ud over området evalueringskultur (kvalitetsrapport, som også indgår i Partnerskabet): 4. Ledelse. 5. Faglighed Inklusion specialpædagogisk bistand, (de allerede vedtagne kommunale indsats- og fokusområder vil fremover blive rubriceret her). 6. IT. 7. Tosprogede elever. Partnerskabet effektuerer en statusanalyse september 2007, hvor forældre, elever, lærere (som et repræsentativt udvalg) og skolernes ledere skal besvare et elektronisk spørgeskema om de nævnte fokusområder i Partnerskabet. På baggrund af statusanalysen vil der blive opstillet retningslinjer, handleplaner og mål for arbejdet med områderne. Statusanalysen gennemføres en gang årligt gennem de næste tre år og vil på den måde give mulighed for at arbejde med en progression af udviklingen af og i folkeskolen. Statusanalysen vil fremover indgå i den kommunale Kvalitetsrapport. For hvert af de syv fokusområder vil der blive udarbejdet en evalueringsplan, der vil danne udgangspunkt for dokumentation og evaluering af områderne i kommende Kvalitetsrapporter. Arbejdet med fokusområderne vil ligeledes indgå i en kommende aftalestyring mellem Center for r og de enkelte skoler. Materialet fra Partnerskabet for skoleåret kan i sin helhed ses her. Den politiske behandling af Partnerskab kan i sin helhed ses her. De læsepolitiske beslutninger for skoleåret kan i sin helhed ses her. Beslutning om undersøgelse af kvaliteten i fagene idræt og musik kan i sin helhed ses her. 9

10 Om datagrundlaget for Kvalitetsrapporten I kvalitetsrapporten sker data-dokumentationen i forhold til de forskellige indikatorer med data fra forskellige kilder som: Spørgeskema til skolelederne juni august Forældrehenvendte spørgeskemaer i forbindelse med gennemførte undersøgelser. Udtræk fra databaser: UNI-C, TABULEX-ELEVADMINISTRATION, TABULEX ADMINISTRATION, m.fl. Opgørelser og registreringer i forvaltningen omkring elevfravær, skolevalg, uddannelse mm. Læseren skal være opmærksom på, at dokumentationen er udtryk for en række kompromisser. Der er krav om bestemte data i bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporten, ligesom kommunen for at undgå bureaukratisering i videst muligt omfang har benyttet sig af data, som forvaltningen havde i forvejen eller som kunne fremskaffes centralt. Den dokumentation, som rapporten lægger frem, giver derfor ikke et fuldt dækkende udtryk for alle skolens kvaliteter inden for de forskellige områder. Her skal vi gøre særligt opmærksom på skolens egen faglige vurdering, som findes i de enkelte skolers rapporter, og som bredere og med en lokal vinkel kan belyse de forskellige områder på skoleniveau. Som omtalt tidligere er denne kvalitetsrapport den første; derfor kan der også være forskellige divergenser i talmaterialet i rapporten i forhold til allerede kendte tal. Dette forhold beror f.eks. på, at: Det er første gang, at mange forskellige databaser skal levere oplysninger til kravspecifikationerne i lovbekendtgørelsen. Den skolebaserede dataundersøgelse (spørgeskemaet til skolelederne) kan indeholde spørgsmål, der ikke er entydigt nok formuleret. Samkøringen af de mange databaser kan medføre enkelte fejl i materialet. Det er dog Center for rs opfattelse, at evt. forskelle er så små og mindre betydelige, at de ikke har indflydelse på det samlede billede. 10

11 Udvalgte områder fra datamaterialet rnes it-ressourcer Antal undervisningscomputere Antal elever pr undervisnings- computere Antal computere under 5 år Procentdel af computere under 5 år Procentdel af computere med adgang til Internet Hedelyskolen 172 3, % 100% Karlslunde 130 3, % 100% Krogårdskolen 96 6, % 100% Mosedeskolen 142 5, % 98% Strandskolen 140 4, % 98% Tune 145 3, % 100% Tjørnelyskolen 114 4, % 100% Gersagerskolen 71 4, % 100% Damagerskolen 138 4, % 95% Hundigeskolen 100 2, % 96% Lundegårdsskolen 77 3, % 100% Holmeagerskolen 120 5, % 100% Greve Tiendeklasse 12 5, % 100% Total Gennemsnit 112 4, % 99% Kilde: Ovenstående tabel bygger på en indberetning foretaget af skolerne januar Den 1. juli 2007 er der indkøbt 430 nye computere - og fra centralt hold er der foretaget en særlig optælling på skolerne, hvorved der blev fundet yderligere 213 computere. Pr udgør det samlede antal således Som det fremgår af datamaterialet er antallet af elever pr. computer langt under fem elever, når der anlægges en gennemsnitsbetragtning dog har 1/3 af skolerne et gennemsnit på fem eller flere. Ligeledes er hver fjerde ud af fem computere under fem år igen dog med store lokale forskelle og lever således op til kravet om tidssvarende maskiner. For at optimere brugen af computerteknologi skolen er der yderligere ved budgetvedtagelsen blevet afsat kr. til indkøb af interaktive tavler (White-boards). Fra den 1. august 2007 er -IT overgået til en centraliseret funktion. I løbet af efteråret 2007 vil der blive udarbejdet forslag til en ny IT-strategi- og handleplan for skoleområdet. Dette arbejde forventes færdiggjort ved udgangen af Nedenstående tabel viser den uddannelsesmæssige indsats inden for IT-området i Greve Kommune. Det aftalte forløb vedr. Det pædagogiske IT-kørekort afsluttes først om to år, hvorfor det kan forventes at uddannelsesprocenten vil ligge tæt på

12 For at styrke IT-vejlederfunktionen på skolerne, er der yderligere blevet gennemført et uddannelsesforløb, hvor hver vejleder har fået to PD-moduler inden for IT. Undervisernes IT-mæssige kvalifikationer Procentdel af skolens lærere der har det pædagogiske IT kørekort Procentdel af skolens lærere der har det store IT kørekort Hedelyskolen 98% 15% Karlslunde 76% 0% Krogårdskolen 29% 7% Mosedeskolen 30% 2% Strandskolen 31% 0% Tune 41% 2% Tjørnelyskolen 42% 4% Gersagerskolen 55% 0% Damagerskolen 20% 10% Hundigeskolen 40% 0% Lundegårdsskolen 50% 0% Holmeagerskolen 47% 3% Greve Tiendeklasse 72% 0% Gennemsnit 48,5% 3,3% Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august Lærerkvalifikationer samlet set på tre områder i skolen Et væsentligt debatpunkt i skolens virke og faglighed tager ofte udgangspunkt i en diskussion af undervisernes faglighed eller mangel på samme! For at undersøge dette spørgsmål og dermed også at kunne benchmarke over en årrække har skolelederne som pædagogisk ansvarlige skullet svare på, hvordan de vurderer undervisernes kvalifikationsniveau i de forskellige fagområder, der tilsammen udgør skolens kerneydelse, undervisning. lederne skulle afgive deres svar inden for følgende fire kategorier: Fagligt uddannede (liniefag eller anden faglig relevant uddannelse, f.eks. tømrer, ingeniør eller lignende). I øvrigt fagligt kvalificeret (dette skønnes af skoleledelsen. Kan f.eks. være supplerende kurser, undervisningserfaring i faget o.l.) Fagligt mindre kvalificeret (dette skønnes af skoleledelsen. Kan f.eks. være læreruddannet uden liniefag i faget o.l.) Hverken læreruddannet eller med anden faglig relevant uddannelse. 12

13 Hvis de mange fag samles i tre store blokke, ser kvalifikationsniveauet ud som følger: Fagligt uddannede SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Hedelyskolen 88% 9% 4% 0% Karlslunde 80% 20% 0% 0% Krogårdskolen 50% 47% 3% 0% Mosedeskolen 86% 13% 1% 0% Strandskolen 39% 61% 0% 0% Tune 67% 30% 4% 0% Tjørnelyskolen 74% 22% 4% 0% Gersagerskolen 51% 31% 13% 6% Damagerskolen 56% 16% 25% 3% Hundigeskolen 40% 40% 15% 5% Lundegårdsskolen 42% 38% 13% 8% Holmeagerskolen 35% 65% 0% 0% Gennemsnit 59% 33% 7% 2% Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august Fagligt uddannede SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Hedelyskolen 86% 9% 5% 0% Karlslunde 92% 9% 0% 0% Krogårdskolen 74% 26% 0% 0% Mosedeskolen 86% 13% 1% 0% Strandskolen 45% 53% 0% 3% Tune 66% 34% 0% 0% Tjørnelyskolen 66% 28% 3% 4% Gersagerskolen 51% 25% 24% 0% Damagerskolen 22% 44% 34% 0% Hundigeskolen 50% 50% 0% 0% Lundegårdsskolen 44% 19% 38% 0% Holmeagerskolen 37% 63% 0% 0% Gennemsnit 60% 31% 9% 1% Note: Lundegårdsskolen udbyder ikke 6. klassetrin. Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august

14 SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau Fagligt uddannede I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Hedelyskolen 86% 9% 5% 0% Karlslunde 81% 19% 0% 0% Krogårdskolen 80% 20% 0% 0% Mosedeskolen 89% 10% 1% 0% Strandskolen 65% 32% 4% 0% Tune 66% 34% 0% 0% Tjørnelyskolen 75% 25% 0% 0% Gersagerskolen 68% 22% 10% 0% Damagerskolen 55% 24% 21% 0% Hundigeskolen 38% 55% 7% 0% Holmeagerskolen 62% 38% 0% 0% Gennemsnit 70% 26% 4% 0% Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august Set under ét (men naturligvis med forskelle inden for de specifikke fagområder) må det konkluderes, at undervisningen generelt set varetages af personer, der er fagligt uddannede eller fagligt kvalificeret med en procent på mere end 90 for alle tre områder. Center for r vil dog indgå i en dialog med de skoler, hvor dele af undervisningen ikke varetages af kvalificerede personer, da dette forhold på langt sigt ikke er acceptabelt. De egentlig linjefagsuddannede eller fag-fagligt uddannede undervisere udgør 63 % af den samlede undervisningsmængde. Procentdel af skolens undervisning efter 3., 6. og 9. klassetrin der varetages af vikarer: Procentdel af skolen undervisning der varetages af vikarer 3. klassetrin 6. klassetrin 9. klassetrin Total Hedelyskolen 22% 21% 9% 17,3% Karlslunde 5,8% 7,1% 5,8% 6,2% Krogårdskolen 7% 11% 5% 7,7% Mosedeskolen 5% 5% 2% 4% Strandskolen 27,4% 13,4% 1,1% 13,9% Tune 5,5% 6,3% 5,8% 6,0% Tjørnelyskolen 6% 4% 3% 4,3% Gersagerskolen 8% 9% 11% 9,3% Damagerskolen 2% 10% 6% 6% Hundigeskolen 0% 0% 0% 0% Lundegårdsskolen 7% 0% 0% 2,3% Holmeagerskolen 15% 11% 8% 11,3% Gennemsnit 9,2% 8,1% 4,7% 7,3% Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august

15 ns faglighed beror også på den kontinuitet, som den enkelte elev møder gennem et skoleår. Hvis undervisningen tit og ofte varetages af vikarer (uddannet eller ikke uddannet) kan der forekomme mindre hensigtsmæssige læringssituationer både for den enkelte elev og for klassen som et fællesskab. Den store og stadig voksende lærermangel gør det ikke muligt altid at skaffe uddannede vikarer, men med muligheden for holddannelse og gennem det eksisterende teamsamarbejde vil det dog ofte være sådan, at en klasse dækkes ind gennem holdundervisning eller af de øvrige lærere i et givent team. Kommentarer til brugen af vikarer kan læses i datamaterialet side 12; samtidig er dette område et forhold som løbende diskuteres mellem Center for r og skolelederne. Det skal bemærkes, at skolerne samlet set (i skoleåret ) har brugt en del egne midler på styrkelse af fagligheden gennem kursusvirksomhed, efteruddannelse og kompetenceudvikling. Andel af skolens egne ressourcer der benyttes på efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere: Antal kursus undervisnings timer Antal kursus transport timer Timesats kr. Kursus undervisning og transport i kr. Kursus afgift kr. Samlet kursusudgift (undervisning + transport + afgift) kr. Antal lærere Udgift pr. lærer Hedelyskolen Karlslunde Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tune Tjørnelyskolen Gersagerskolen Damagerskolen Hundigeskolen Lundegårdsskolen Holmeagerskolen Greve Tiendeklasse Gennemsnit Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august At opretholde et fagligt højt kvalifikationsniveau betyder også, at Center for r sammen med skolelederne skal se nøje på, hvordan fagligheden kan styrkes yderligere gennem en målrettet indsats af såvel den centrale som den lokale kursusvirksomhed. Gennem en fortsat planlagt og flerårig videre - og efteruddannelsesvirksomhed kan denne indsats være med til dels at fastholde undervisere dels tiltrække nyuddannede kræfter. Forhold som yderligere sættes i relief, når der ses på alderssammensætningen hos underviserne i folkeskolen: 15

16 Alderssammensætningen af skolens lærere - pr : Hedelyskolen 0% 28% 24% 22% 26% Karlslunde 3% 21% 37% 26% 11% Krogårdskolen 3% 34% 32% 21% 13% Mosedeskolen 2% 27% 16% 16% 39% Strandskolen* Tune 4% 44% 25% 16% 12% Tjørnelyskolen 0% 22% 14% 14% 51% Gersagerskolen 0% 37% 22% 11% 30% Damagerskolen 1% 15% 27% 39% 18% Hundigeskolen 0% 16% 13% 45% 26% Lundegårdsskolen 0% 37% 11% 37% 16% Holmeagerskolen 2% 30% 9% 37% 22% Greve Tiendeklasseskole 0% 38% 13% 38% 13% Gennemsnit 1% 29% 20% 27% 23% * Data ikke tilgængelige på Tabulex. Kilde: Skemaet viser, at 50 % af det samlede lærerkorps er i aldersgruppen fra år! Alderssammensætningen er en udfordring på den måde, at den naturlige afgang vil betyde, at Greve Kommune (og i skarp konkurrence med andre kommuner) står med et ikke ubetydeligt behov for at ansætte nye lærere/undervisere i de kommende år. I forbindelse med fokusområdet Undersøgelse af kvaliteten i fagene idræt og musik (se side 8) vil skoleledernes angivelse af lærerkvalifikationer inden for de to fagområder indgå i analysearbejdet i skoleåret

17 Udgiftsoversigt pr. elev i 2006 priser: Udgiftsniveau pr. elev (normal, almindelig specialundervisning, specialklasse (20.1), modtagerklasse samt tosprogede) i skoleåret 06/07. Antal elever (sep. 2006) Udmeldt budget 2006/2007 Andel af ledelse, konsulenter Rammebevilling 2006 Andel uden for rammen 2006 Gennemsnitlig udgift pr. elev 2006/2007 Hedelyskolen Karlslunde Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tune Tjørnelyskolen Gersagerskolen Damagerskolen Hundigeskolen Lundegårdsskolen Holmeagerskolen Greve Tiendeklasse Total Note: Tallene baserer sig på skoleåret , hvilket dækker to finansår og vil derfor indeholde en mindre difference i forhold til en opgørelse i regnskabstal for et finansår. Kilde: Center for r Som det fremgår af tabellen ovenfor er der variationer i udgiftsniveauet pr. elev de enkelte skoler imellem. Dog er de tre skoler, som alle har et højere udgiftsniveau end gennemsnittet, skoler i Nord med særlige demografiske og etniske udfordringer, der blandt andet afspejler sig i flere midler til undervisningens gennemførelse. Hvis man alene ser på det kommunale gennemsnit, er gennemsnittet tilfredsstillende. 17

18 SFO Som det fremgår af nedenstående tabeller benytter mere end 85 % af alle elever i klasse sig af SFO- tilbuddet i Greve Kommune (dvs. mere end elever). Den gennemsnitlige tosprogsprocent udgør 17 % i SFO en for hele kommunen, men naturligvis er der også her tale om en stor forskel mellem tre skoler i Nord og skolerne i Syd. Antal elever der benytter SFO 0. og 1. klassetrin: 0. klasse 1. klasse Antal elever der benytter SFO Antal elever Procentdel der benytter SFO Antal elever der benytter SFO Antal elever Procentdel der benytter SFO Hedelyskolen % % Karlslunde % % Krogårdskolen % % Mosedeskolen % % Strandskolen % % Tune % % Tjørnelyskolen % % Gersagerskolen % % Damagerskolen % % Hundigeskolen % % Lundegårdsskolen % % Holmeagerskolen % % Total Gennemsnit 50,8 55,8 90% 50,6 51,5 95% Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august

19 Antal elever der benytter SFO 2. og 3. klassetrin: 2. klasse 3. klasse Antal elever der benytter SFO Antal elever Procentdel der benytter SFO Antal elever der benytter SFO Antal elever Procentdel der benytter SFO Hedelyskolen % % Karlslunde % % Krogårdskolen % % Mosedeskolen % % Strandskolen % % Tune % % Tjørnelyskolen % % Gersagerskolen % % Damagerskolen % % Hundigeskolen % % Lundegårdsskolen % % Holmeagerskolen % % Total Gennemsnit 47,1 51,0 93% 45,5 52,0 86% Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august Samlet antal elever der benytter SFO og tosprogsprocent: Antal elever der benytter SFO Tosprogsprocent i SFO Hedelyskolen % Karlslunde 171 8% Krogårdskolen % Mosedeskolen 284 1% Strandskolen 272 0% Tune 175 2% Tjørnelyskolen % Gersagerskolen 86 37% Damagerskolen % Hundigeskolen 63 75% Lundegårdsskolen 151 2% Holmeagerskolen 275 6% Total Gennemsnit 193,9 17% Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august

20 Antal uddannede og ikke uddannede pædagoger i SFO - fuldtidsstillinger: Antal Uddannede pædagoger Ikke uddannede pædagoger Total Uddannede pædagoger Procentvis fordeling Ikke uddannede pædagoger Hedelyskolen 12,0 6, % 33% Karlslunde 7,0 6, % 46% Krogårdskolen 11,4 4,1 15,5 74% 26% Mosedeskolen 10,5 3,9 14,4 73% 27% Strandskolen 10,2 7,2 17,4 59% 41% Tune 8,0 5, % 38% Tjørnelyskolen 8,0 3, % 27% Gersagerskolen 4,5 2,8 7,3 62% 38% Damagerskolen 14,0 13, % 48% Hundigeskolen 3,2 2,3 5,5 58% 42% Lundegårdsskolen 7,0 6, % 46% Holmeagerskolen 13,0 6, % 32% Total 83,7 51,7 174,1 - - Gennemsnit 9,3 5,7 26,8 63% 37% Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august Med hensyn til pædagogernes kvalifikationsniveau udgør de uddannede næsten 2/3 af personalet. Den aldersmæssige sammensætning er ikke så stor en udfordring som inden for lærerområdet, men også her skal der tænkes på rekrutteringsstrategier for at tiltrække (ny-)uddannede samt forbedre efter- og videreuddannelsesmulighederne for begge personalegrupper i SFO en. 20

21 Alderssammensætningen for uddannede pædagoger og ikke uddannede pædagoger: Uddannede pædagoger Ikke uddannede pædagoger år år år år år år år år år år Hedelyskolen 0% 42% 16,5% 25% 16,5% 17% 33% 0% 17% 33% Karlslunde 0% 29% 29% 42% 0% 50% 33% 0% 0% 17% Krogårdskolen 0% 25% 25% 25% 25% 83% 0% 0% 0% 17% Mosedeskolen 0% 25% 17% 50% 8% 20% 30% 10% 30% 10% Strandskolen 0% 18% 46% 27% 9% 40% 20% 0% 10% 30% Tune 0% 25% 12,5% 50% 12,5% 50% 50% 0% 0% 0% Tjørnelyskolen 0% 12% 13% 75% 0% 0% 50% 25% 0% 25% Gersagerskolen 25% 0% 25% 25% 25% 0% 20% 20% 20% 40% Damagerskolen 0% 7% 60% 33% 0% 0% 37% 26% 26% 11% Hundigeskolen 0% 0% 50% 50% 0% 25% 0% 25% 25% 25% Lundegårdsskolen 0% 57% 15% 14% 14% 33% 0% 33% 17% 17% Holmeagerskolen 6% 31% 44% 19% 0% 67% 22% 11% 0% 0% Gennemsnit 3% 23% 29% 36% 9% 32% 25% 13% 12% 19% Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august Generelt skal det bemærkes: At kun Kvalitetsrapporten for kommunen som helhed indeholder administrationens/center for rs kommentarer, konklusioner og eventuelt anbefalinger. 21

22 Resultater I Datamateriale samlet kvalitetsrapport for Greve Kommune findes de opnåede prøveresultater fra prøveterminen maj-juni Da Undervisningsministeriet først udarbejder en totalopgørelse for hele landet ultimo oktober - primo november 2007, kan kommunens og skolernes resultater ikke sammenlignes med andre kommuner eller i forhold til et landsgennemsnit. Endvidere skal det bemærkes, at i forhold til tidligere år er mange prøver og prøveformer ændret i skoleåret ændringer som vanskeliggør en direkte sammenligning mellem årets resultater og tidligere år (eksempelvis er læsning nu en del af retskrivningsprøven). Først på et senere tidspunkt vil der fra ministerielt hold blive foretaget en evaluering af årets prøvetermin, men allerede nu vides det, at fag i skoleåret med en skriftlig prøveform fra den kommende prøvetermin ændres til en mundtlig afgangsprøve. Udvalgte områder de afsluttende afgangsprøver Som flere skoler bemærker i deres skolerapporter, er de opnåede resultater inden for den naturfaglige faggruppe ikke tilfredsstillende på et lokalt niveau og heller ikke set ud fra et kommunalt gennemsnit. Folkeskolens afgangsprøver 9. klassetrin Geografi, Biologi, Fysik/kemi: Karakterer Karakterer GEOGRAFI BIOLOGI Skriftlig - FSA Skriftlig - FSA Karakterer FYSIK/KEMI Praktisk/mund. - FSA Hedelyskolen 6,3 7,4 7,8 Karlslunde - 7,1 8,1 Krogårdskolen 7,3 7,7 7,5 Mosedeskolen 8,3 7,7 6,8 Strandskolen 6,4 8,3 7,8 Tune 6,7 6,9 7,0 Tjørnelyskolen 7,9 8,2 7,5 Gersagerskolen 6,7 7,2 7,2 Damagerskolen 6,2 7,4 6,6 Hundigeskolen 6,3 7,4 8,2 Holmeagerskolen 8,7 9,1 8,5 Gennemsnit 7,1 7,7 7,5 Kilde: Tabulex august

23 Folkeskolens afgangsprøver 9. klassetrin Historie, Samfundsfag og kristendomskundskab: Karakterer Historie Karakterer Samfundsfag Karakterer Kristendomskundskab Skriftlig - FSA Skriftlig - FSA Skriftlig - FSA Hedelyskolen 5,5 7,3 Karlslunde - 7,5 8,1 Krogårdskolen 7,3 - Mosedeskolen 6,9-8,2 Strandskolen - - Tune - 7,9 7,6 Tjørnelyskolen 7,3-7,9 Gersagerskolen - 6,3 7,1 Damagerskolen 7,3 - Hundigeskolen - 6,9 Holmeagerskolen - - Gennemsnit 6,9 7,2 7,8 Kilde: Tabulex august Det samme forhold gør sig endnu mere gældende for de nye prøvefag, hvilket flere skoleledere også er opmærksomme på. Center for r vil indgå i en aktiv dialog med skolerne om prøveresultaterne, men som allerede omtalt, vil der ske centrale ændringer i prøveafholdelserne for flere fag ved den kommende prøvetermin. Det skal endvidere bemærkes, at der af de centrale uddannelsesmidler er iværksat en række kurser for lærere i skoleåret om de nye prøvefag og de relationer, der skal være mellem fagets indhold (dvs. fagets nationale mål) og prøveaflæggelsen. Fra prøveterminen maj juni 2008 udgår den hidtil brugte 13-skala til fordel for en international 7- trins skala, som helt anderledes vægter et prøveresultat i forhold til et fags faglige mål (en absolut værdiskala. For at kunne sammenligne resultaterne mellem de to skalaer vil der i en kortere årrække blive foretaget en omregning af de opnåede karakterer ved 13-skalaen til den nye absolutte skala. I Kvalitetsrapporten for skoleåret er alene de opnåede prøvekarakterer medtaget, da det rent teknisk ikke har været muligt at få et udtræk af standpunktskaraktererne. 23

24 Resultater for tosprogede elever og elever i specialpædagogiske foranstaltninger Det er for nærværende ikke muligt at lave et generelt dataudtræk for disse grupper af elever; dog kan det forventes, at den mulighed rent teknisk vil være til stede ved kommende Kvalitetsrapporter. Af særligt dataudtræk for de tosprogede elever i Greve Kommune henvises til Læseundersøgelse for skoleåret (jf. afsnittet Pædagogiske undersøgelser/projekter ). Hvis der specifikt ses på disse elevers læsekundskaber i 8. klasse (hvor der også gennemføres en obligatorisk national læsetest se nedenfor), må det konkluderes, at de tosprogede elever klarer sig dårligere både i forhold til den samlede elevgruppe i Greve og i sammenligning med Landsafprøvningen. Center for r er meget opmærksom på dette forhold og vil sammen med skolerne og deres fagpersoner se på, hvordan læseforståelsen kan optimeres (også) for denne gruppe af elever. Som det gør sig gældende for de tosprogede elever, kan der ikke (for nærværende) datateknisk foretages et udtræk af de resultater, som elever i specialpædagogiske foranstaltninger har opnået. Dog kan det konkluderes, at ikke mange elever fritages fra prøverne, jf. nedenstående tabel. Fritagelse fra deltagelse i folkeskolen afsluttende prøver: Hvor mange elever i normalklasser er i indeværende år fritaget fra flere end 50% af FSA s discipliner? Hvor mange elever i specialklasser er i indeværende år fritaget fra flere end 50% af FSA s discipliner? Hedelyskolen 3 10 Karlslunde 0 0 Krogårdskolen 0 0 Mosedeskolen 0 0 Strandskolen 1 0 Tune 0 0 Tjørnelyskolen 0 0 Gersagerskolen 3 0 Damagerskolen 1 1 Hundigeskolen 0 4 Lundegårdsskolen 0 0 Holmeagerskolen 0 0 Greve Tiendeklasse 0 0 Gennemsnit 0,6 1,2 Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august

25 Hvis der alene ses på resultaterne fra Dagskolen Kirkemosegård fremgår de opnåede prøveresultater af nedenstående tabel i sammenligning med kommunegennemsnittet: 9.klasse 2006/07 FSA Standpunkt FSA Prøve Kommune Snit Dansk - skriftlig fremstilling 7,20 7,22 8,00 Dansk - orden 7,70 7,89 8,0 Dansk - mundtlig 7,50 8,00 8,5 Matematik - mundtlig 7,30 - Engelsk - mundtlig 7,56 7,50 8,4 Fysik / kemi - mundtlig 7,00 7,33 7,5 Geografi - mundtlig 8, Som det fremgår af tabellen er der en forskel på de opnåede resultater hos eleverne på Kirkemosegård og resten af elevmassen i Greve; men forskellen er på ingen måde graverende. De pæne resultater viser, at en særlig specialpædagogisk indsats bærer frugt og på den måde er med til at være et godt afsæt for disse elever i deres videre uddannelsesforløb og dermed også en bedre mulighed for at eleverne ikke falder ud af f.eks. en ungdomsuddannelse. De nationale test I skoleåret er der for første gang gennemført 3 nationale obligatoriske test (og ikke uden tekniske problemer!) inden for følgende områder: Dansk/Læsning på 8. klassetrin Matematik på 6. klassetrin Fysik/kemi på 8. klassetrin. I øvrigt henvises til side 7 vedr. offentlighed for disse test; en nærmere beskrivelse af de forskellige fags profilområder kan findes på Undervisningsministeriets Evalueringsportal. Dansk/læsning 8. klasse oversigt over antal elever, som har deltaget i testen Ikke gennemført Gennemført Fritaget I alt 1 Bugtskolen Damagerskolen Gersagerskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Hundigeskolen Karlslunde Krogårdskolen

26 9 Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Kommunen i alt Elverne bliver målt inden for de to profilområder Sprogforståelse og Tekstforståelse. Ud fra en overordnet betragtning klarer eleverne det første profilområde inden for en ramme af, hvad der er forventeligt, hvorimod det kniber lidt med at leve op til et forventet niveau, når profilområdet er tekstforståelse. De samme tendenser kan genfindes i de kommunale læseprøver. Fysik/kemi 8. klasse oversigt over antal elever, som har deltaget i testen Ikke gennemført Gennemført Fritaget I alt 1 Bugtskolen Damagerskolen Gersagerskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Hundigeskolen Karlslunde Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Kommunen i alt Eleverne prøves her i tre profilområder: Energi og energiomsætning Fænomener, stoffer og materialer Anvendelser og perspektiv. Ud fra en overordnet betragtning klarer eleverne profilområder inden for det forventelige. Matematik 6. klasse oversigt over antal elever, som har deltaget i testen Ikke gennemført Gennemført Fritaget I alt 1 Bugtskolen Dagskolen Kirkemosegård Damagerskolen Gersagerskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen

27 7 Hundigeskolen Karlslunde Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Kommunen i alt Eleverne afprøves i følgende profilområder: Geometri og Matematik i anvendelse. Resultaterne lever ikke op til et forventeligt niveau, når det drejer sig om de højeste niveauer. Det skal dog bemærkes (for alle tre nationale tests), at Undervisningsministeriet påpeger, at først fra næste år, vil det være givtigt at relatere de opnåede resultater til et forventet niveau, da forventnings-niveauet i år alene er et skøn foretaget i Undervisningsministeriet. Forholdene vedr. de obligatoriske nationale prøver vil indgå i Center for rs drøftelse med skolernes ledelser. Opmærksomhedspunkter De omtalte forhold vedrørende både de afsluttende afgangsprøver og de nationale tests vil indgå i drøftelser mellem Center for r og de respektive skoler med det formål at forbedre resultaterne. 27

28 Pædagogiske undersøgelser/projekter i skoleåret I Kvalitetsrapporten for skoleåret indgår følgende større undersøgelser og projekter: 1. Den kommunale læseundersøgelse, herunder a. Læseløft og LUS i skoleåret Forældretilfredshedsundersøgelsen 3., 5. og 7. klassetrin Undersøgelse af overgang fra daginstitution til skole God en temperaturmåling af elevernes trivsel Undersøgelsen Kom godt fra start /2 om indskolingsgrupper for tosprogede elever i Greve Kommune Profilskolerne i Nord 7. Udviklingsprojekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen De første fire undersøgelser er foretaget på alle skoler i Greve Kommune, hvorimod de sidste projekter alene retter sig mod et mindre antal af skolerne i kommunen. Den kommunale læseundersøgelse Samlet set kan det konkluderes for alle elever klasse, at der er tale om en positiv læseudvikling - samt at eleverne på 8. og 9. klassetrin generelt ligger bedre i sammenligning med landsafprøvningens resultat. Med hensyn til de tosprogede elever kan det dog konkluderes, at arbejdet med denne elevgruppes sproglige kompetencer skal udvikles meget mere systematisk for at forbedre deres læsekompetencer. Det kommunale mål for skoleåret om, at andelen af Hurtig og sikker læser på 3. klassetrin skulle være 5 procentpoint bedre end landsgennemsnittet, er nået med skoleårets læseresultat; i alt er der således sket en forbedring på 17 procentpoint inden for kategorien Hurtig og sikker læser i sammenligning med Hovedafprøvningen Ved overgang fra ordafkodning til egentlig indholdslæsning (3./4. klasse) viser det sig dog, at elevernes læsekompetence ikke udvikles i tilstrækkelig grad. Årsagerne hertil er flere, men det drejer sig især om en manglende sproglig og nuanceret forståelsesramme. For at styrke en positiv udvikling er der opstillet et specifikt læsemål for 4. klassetrin for skoleåret som en del den kommunale læsepolitik Den kommunale læsepolitik i skoleåret Formålet er: At alle elever, der udgår af folkeskolen dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse dels får styrket den alsidige personlige udvikling og deres handlemuligheder. 28

29 Mål i skoleåret : At andelen af Hurtig og sikker læser skal på 4. klassetrin være fem procentpoint bedre end landsgennemsnittet (2003), at skolen skal udarbejde en handleplan for inddragelse af kompenserende IT-hjælpemidler i den daglige undervisning på alle klassetrin, at skolen skal på baggrund af årets læseresultater (Den kommunale læsetestning) opstille mål og handleplaner for forbedring af elevernes læsefærdigheder, at skolen skal inddrage skolebiblioteket i skolens læsepolitik, at forældre og skole skal give rum for, at alle børn læser i min. 20 minutter hver dag i et af skolens fag på skolen eller hjemme, at skolen skal udarbejde handleplaner for inddragelse af forældrene, at skolen skal offentliggøre skolens læsepolitik på skolens hjemmeside, at skolen skal udarbejde en evaluering af årets læsepolitik på skolen og offentliggøre den på skolens hjemmeside. (vedtaget af Børne- og Ungeudvalget den ) Den kommunale læseundersøgelse gennemføres hvert år og behandles hvert år (maj/juni) af det politiske niveau med forslag til politiske mål for det kommende skoleår. Læseundersøgelsen vil ligeledes fremover indgå i Kvalitetsrapporten. Læseundersøgelsen for skoleåret kan i sin helhed ses her. Læseløft og LUS i skoleåret Med udgangspunkt i internationale og nationale undersøgelser ønskede det daværende Børne- og Kulturudvalg i begyndelsen af 2005, at der skulle udarbejdes handlingsplaner til en generel forbedring af elevers læsefærdigheder i grundskolen. For at afdække læsevanskeligheder (herunder ordblindhed) så tidligt som muligt i skoleforløbet og for at sikre en nødvendig kompetenceudvikling og videndeling på skolerne, blev der iværksat et særligt pilotprojekt i 1. klasse på tre skoler (Karlslunde, Damagerskolen og Tjørnelyskolen) i skoleårene samt i 1. halvdel af skoleåret Alle undersøgelser i Pilotprojektet viste entydigt, at en særlig indsats i den tidlige begynderlæsning dels styrker elever med mulige læsevanskeligheder dels styrker alle elever i en klasse gennem en særlig fokusering på læsning som indsatsområde (jf. referat af møder i Børne- og Ungeudvalget den 31. januar og 7. marts 2007). På baggrund af ovenstående har Børne- og Ungeudvalget besluttet: At Pilotprojektets elementer implementeres i Greves Kommunale væsen. At de kommunalt uddannede læsevejledere uddannes som vejledere i brug af LUS som et særligt evalueringsværktøj. At der uddannes læseløftlærere på de resterende ni skoler samtidig med den kommunale implementering. 29

30 At der udarbejdes en særlig handleplan for omfang og inddragelse af psykolog- og tale/hørelærer til de elever, som viser sig at have brug for yderligere afdækning og hjælp af deres vanskeligheder At der foretages en opfølgning af udviklingen hos de elever, der har modtaget Læseløftundervisning i hhv.1. og 2. klasse i min. 1 år for derigennem at sikre en optimal læseudvikling. For at sikre en forskningsmæssig undersøgelse af denne særlige indsats vil der fremover ske en registrering af disse elever, således at der kan dokumenteres en langtidseffekt af læseudviklingen i hele deres skoleforløb (et sådan tiltag vil i øvrigt være det første af sin art på landsplan). rnes arbejde med Læseløft og LUS vil blive evalueret ved hvert skoleårs afslutning og vil ligeledes indgå i kommende kvalitetsrapporter. Pjecen vedr. Læseløft og LUS kan i sin helhed ses her. Forældretilfredshedsundersøgelse 3., 5. og 7. klassetrin Forældrene til børn på de tre klassetrin på 12 skoler i alt modtog i november 2006 et spørgeskema via skolen. Spørgeskemaet sætter fokus på forældrenes tilfredshed på følgende områder: Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skolehjemsamtaler bestyrelsen og klasseråd I alt har 717 forældre valgt at svare på undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 38,1. Undersøgelsen har derfor ikke en svarprocent, der er høj nok til, at den kan kaldes videnskabelig; undersøgelsen siger alene noget om tendensen, idet den kan give en indikation af forældrenes oplevede forståelse af samarbejdet mellem skole og hjem. Som konklusion af undersøgelsen kan følgende opmærksomhedspunkter og mulige indsatsområder fremhæves: Tillid til skolen Alt i alt må det konkluderes, at skole-hjemsamarbejdet i høj grad baserer sig på tillid; dog synes forældrenes oplevelse af ligeværdighed i samarbejdet som et område, der kan arbejdes med. Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Alt i alt må det konkluderes, at kontakten mellem skole og hjem fungerer tilfredsstillende; dog synes et større antal forældre at opleve, at der ikke i tilstrækkelig grad tages kontakt, når eleven oplever faglige og /eller sociale vanskeligheder.forældrenes engagement 30

31 Her må det konkluderes, at et alt for stort antal forældre ikke bruger minimum 15 minutter om dagen til at diskutere skolearbejdet med deres børn. Forældremøder og skole-hjemsamtaler Det må konkluderes at forældrenes fremmøde ved forældremøder og skole-hjemsamtaler er tilfredsstillende, og at de får et klart billede af, hvad skolen forventer af dem som forældre. Endvidere udtrykker forældrene tilfredshed med den måde, de modtager informationer på, samt med lærernes forberedelse. bestyrelsen og klasseråd Det kan konkluderes, at skolebestyrelserne bør blive bedre til at formidle deres grundlag ud til alle forældre. Undersøgelsen kan kun betragtes som en strømpil i forældrenes tilfredshed med skolen grundet det statistiske grundlag. ns principper forældresamarbejde: Forældresamarbejdet Har skolen principper for forældresamarbejdet Er principperne for forældresamarbejdet gjort offentlig tilgængelige Hedelyskolen Ja Ja Karlslunde Ja Ja Krogårdskolen Ja Ja Mosedeskolen Ja Ja Strandskolen Ja Nej Tune Ja Ja Tjørnelyskolen Ja Ja Gersagerskolen Ja Ja Damagerskolen Ja Ja Hundigeskolen Ja Ja Lundegårdsskolen Ja Ja Holmeagerskolen Ja Ja Greve Tiendeklasse Ja Ja Benchmark - procentdel af kommunens skoler = JA 100% 93% Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder juni-august Som det fremgår af ovenstående tabel fra datamaterialet, har alle skoler udarbejdet principper for forældresamarbejdet og kun en skole har (endnu) ikke offentliggjort disse. Forældretilfredshedsundersøgelsen for skoleåret kan i sin helhed ses her. 31