Sådan håndterer du haveaffaldet bedst

Transkript

1 Sådan håndterer du haveaffaldet bedst Affald. Havesæsonens overskud af græs, hæk og ukrudt havner jævnligt i naturen frem for at blive kørt til losseplads eller ende som kompost. På den måde spreder fremmede planter sig i skov og på strand, hvor de ikke hører hjemme - og de er svære at slippe af med igen. Redigeret: August 2012

2 03 Haveaffald på afveje 06 Haveaffald - sådan gør du 07 Sådan starter du en kompostbunke 07 Tip! Fotografér gratisterne 2

3 Haveaffald på afveje Græs- og hækafklip. Ukrudt og blomstertoppe. Kviste og grene fra buske og træer. Alt dette overskud skal de fleste haveejere af med i denne tid for at holde haven fin og trimmet under sommersæsonen. Men desværre sker bortskaffelsen ikke altid på bedste og lovlig vis. Sommetider dumper haveejere affaldet alle andre steder end på den kommunale losseplads, i egen kompostbeholder eller ved hækken klar til kommunal afhentning, hvor det er meningen - og det er faktisk ganske forbudt. Man må nemlig kun kaste sit haveaffald, hvor kommunen anviser det, men reglen (Affaldsbekendtgørelsen) er så vidt vides aldrig blevet håndhævet af hverkenpoliti eller kommuner. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er der en del haveejere, som ' kommer til' at læsse det uønskede haveaffald af i skovkanter, på strandenge, ned af skråninger eller sågar på fællesarealer ved villakvarterer. Det kan jo umiddelbart virke ret harmløst, for der er jo tale om organisk affald, der - ligesom bananskræller eller æbleskrog - må forventes at gå i opløsning, rådne op og gå i ét med naturens kredsløb inden for nogle måneder uden de helt store problemer. 3

4 Men så enkelt er det ikke, forklarer natur-og landbrugsmedarbejder, Thyge Nygaard, fra Danmarks Naturfredningsforening:»Én ting er det æstetiske. Haveaffald efterladt i naturen ser forfærdeligt ud, og ofte vil der følge plast og andet opfej med. Men, hvad værre er, så spreder haveaffaldet fremmede plantearter, som er svære at slippe af med igen, når de via haveaffaldet breder sig i naturen, forklarer han og fortsætter:»visse steder i grøftekanter og på strandskråninger ses store kolonier af kæmpe pileurt og japansk pileurt, som er sejlivede og breder sig ved rodskud og rodstængler og har dybe rødder. Der gror en lang række arter i haver, som ikke hører hjemme i den danske natur. Det gælder også den indvandrede bynkeambrosie, som kommer ind i haver fra udlandet via fuglefrø, og som giver allergikere store problemer,«siger han og forklarer, at floraforureningen i værste fald kan fortrænge den naturlige bevoksning. Thyge Nygaard undrer sig meget over, at det overhovedet er nødvendigt for de danske haveejere at smide haveaffaldet i naturen. Svaret er, mener han, en blanding af dovenskab, ubetænksomhed, dumhed og ligegyldighed. For det er jo ganske let og betales endda over skatten at benytte den kommunale genbrugsplads/ modtageplads.»nogen betragter tilsyneladende naturen som et affaldsdepot. Det er bekymrende, at de tilsyneladende tror, at haveaffaldet opløser sig selv i skov eller på strand. Men da aflæsningen typisk sker, når andre ikke ser det, kan det tyde på, at synderne godt ved, at den er gal.«at opdrage folk er et langt sejt træk, mener Thyge Nygaard. Og ved at sætte fokus på børn og unge, som blandt andet fjerner affald på bestemte dage om foråret, kan der være håb om en større bevidsthed i fremtiden.»det er mit indtryk, at haveaffaldet dumpes af lokale. Det er den lette løsning og skadeligt at fylde 4

5 næringsrig haveaffald ud på næringsfattige grosteder som strandenge, hvor det laver rav i økosystemet og ødelægger og udkonkurrerer plantesamfund. På den måde dukker forkerte planter op forkerte steder. Ved at dumpe sit affald i naturen overlader man problemet til andre,«siger Thyge Nygaard, som appellerer til grundejerforeninger om at tage problemet op og ikke lade stå til:»ligger der affald, kommer mere til. Affald tiltrækker mere, sådan er det.«boligen@berlingske.dk En ting er det æstetiske. Haveaffald efterladt i naturen ser forfærdeligt ud, og ofte vil der følge plast og andet opfej med. Men, hvad værre er, så spreder haveaffaldet fremmede plantearter, som er svære at slippe af med igen, når de via haveaffaldet breder sig i naturen. Thyge Nygaard, natur-og landbrugsmedarbejder ved Danmarks Naturfredningsforening. 5

6 Haveaffald - sådan gør du - Kør dit affald til den lokale genbrugsplads/ modtagestation på en trailer. - Lad græsset blive på plænen: Anskaf en bio-plæneklipper, som spreder græsset, når du slår det. året. Gem evt. haveaffaldet i en trillecontainer til næste afhentning. - Skær store grene op til at brænde i brændeovn. - Brænd ikke haveaffald i haven, det er forbudt. - Skab mindre affald i haven ved at kompostere i en kompostbeholder og sprede det formuldede i bedene året efter. Derved spares dyr spagnum. - Benyt den kommunale haveaffaldsindsamling nogle gange om 6

7 Sådan starter du en kompostbunke Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sjældent har talemåden været mere præcis, end når det kommer til kompost, hvor kartoffelskræller og haveaffald automatisk bliver omsat til næringsrig gødning i stedet for at fylde i skraldespanden. Her på siderne kan du se, hvordan du kommer i gang med din egen kompostbunke. Det må du ikke putte i Fra haven. Efterladenskaber og strøelse fra hunde og katte ( indeholder parasitter som kan smitte mennesker). Større grene. Trykimprægneret træ. Syge planter Fra køkkenet. Kød. Mælkeprodukter ( ost, risengrød, mv.). Citrusfrugter ( syreholdige fødevarer forstyrrer phværdien i kompostbeholderen). Aske fra brændeovnen ( indeholder giftige tungmetaller). Papir ( især aviser og blade, hvor tryksværten kan indeholde giftige stoffer). Fire gode grunde 1. Du skal aldrig mere hoppe på låget af din affaldsspand, fordi den allerede er propfuld fire dage før, skraldebilen kommer. 2. Du slipper for at køre haveaffaldet på genbrugspladsen eller brænde det af. 3. Du får næringsrig jord til din have og sparer penge til gødning. 4. Du bidrager på din egen lille måde til bæredygtigheden i miljøet. Det er okay at rode Kompost skal kunne»trække vejret«. Derfor skal man jævnligt rode rundt i den, så man forhindrer den i at klaske sammen. I en åben kompostbunke gøres det med en greb. Gør det mindst en gang hver anden uge. Til en lukket plastbeholder medfølger som regel en såkaldt beluftningsstok, som skal trykkes ned og hives op igen. Modhager sikrer, at fyldet bliver omfordelt. Spred den færdige kompost Det tager mellem et halvt og et helt år, før komposten er færdig. Man kan kende den færdige kompost på, at den ligner grov muldjord, og man bruger den typisk til at sprede ud som et tofem centimeter tykt toplag i grøntsagsog blomsterbede. Komposten er sprængfyldt med næring, og for havens planter er det lige som at få et skud væksthormon. Det kan dog være mere end små, nye 7

8 planter kan klare. Man bør derfor sprede komposten et par uger inden, man sår sine grøntsager, eller vente til de er kommet godt i gang med væksten. Og man bør aldrig plante i ren kompost. Græsplæner kan også have gavn af en gang strøelse. Bland én del kompost med to dele sand og strø det med let hånd ud over græsplænen. Derudover kan man med fordel blande lidt kompost i sin pottemuld, når man sætter planter i krukker. Man får mest ud af sin kompost, hvis man spreder den i foråret eller om sommeren. Om efteråret gør næringsstofferne ingen særlig gavn. kan klemme et par dråber ud af en håndfuld. Det må du putte i Fra haven: - Hækafklip. Græs ( ikke for meget, skal blandes med tørt materiale). Blade. Ukrudt, blomster, mv. - Kviste ( ikke for store). Nedfaldsfrugter Fra køkkenet: - Grøntsager, frugt, kartoffelskræller mv. - Kaffegrums og kaffefiltre. Teposer ( uden metalklips). Æggeskaller. Potteplanter. Rester fra aftensmaden ( undgå kød). Hjælp, komposten stinker Der kan gå to ting galt med en kompostbunke; den kan enten blive for våd eller for tør. Hvis den begynder at stinke råddent, er det tegn på, at der ikke er ilt nok inde i bunken. Det sker typisk, hvis bunken er meget våd. Problemet forebygges ved at blande tørt affald i bunken, så som visne blade, kviste, flis eller savssmuld. Er bunken blevet meget våd, skal indholdet vendes helt ud på jorden, før det kommer tilbage i bunken. Bunken kan også blive for tør, og så går komposteringen i stå. Det sker typisk kun, hvis bunken ligger i direkte solskin i perioder med tørke. Hvis bunken tørrer ud, kan man vande den. Komposten er tilpas fugtig, når man 8

9 Orm er kompostens skraldemænd Kompost er næringsrig muld, som dannes, når organisk materiale bliver nedbrudt i naturen. Det er det samme, der sker med bladene i bunden af skoven, men i en kompostbunke går processen hurtigere. Orme, smådyr og mikroorganismer bidrager væsentligt til komposteringen. På genbrugspladserne kan man i løbet af foråret få udleveret såkaldte kompostorm, dog er man i år flere steder løbet tør, da den danske ormekultur er slået fejl i Med tiden vil almindelige regnorm selv søge op i komposten, men hvis man er utålmodig, kan man måske snakke sig til en skovlfuld kompost hos en af sine naboer. Så kommer der automatisk orme og mikroorganismer med over i den nye kompostdynge. Vælger man en lukket kompostbeholder i plast, bør man overveje at tilkøbe et såkaldt ormerør, der er en slags ormemotorvej ned i jorden. Temperaturen kan blive så høj inde i en lukket plastbeholder om sommeren, at ormene dør, hvis de ikke kan søge tilflugt i den kølige jord under beholderen. Ormerøret hjælper desuden med at ilte komposten. Lækker spand i køkkenet Det er de færreste, der gider rende ud i haven hver eneste gang, de har skrællet kartofler, så man er nødt til at finde en måde, hvorpå man kan opbevare kompostaffaldet i køkkenet et par dage. Mange har ikke plads til to skraldespande under vasken, men det findes der råd for i form af dekorative kompostspande i metal, som er så stilfulde, at man sagtens kan have dem stående frit fremme på bordet. Modellen på billedet er med to kulstoffiltre i låget, der forhindrer lugtgener og fluer. Filtrene holder ét til to år, hvorefter de skal skiftes. Bunke/ trækasse Man kan sagtens lave en åben kompostbunke direkte på jorden og eventuelt bygge en træramme omkring, så den ikke breder sig for meget. Fordelen er, at det er let at fylde haveaffald på bunken, og den er nem at stikke og skovle i. Samtidig er der ingen begrænsninger på, hvor meget man kan fylde i. Ulempen er, at en bunke på jorden ikke er særlig pæn at kigge på. Samtidig er det vanskeligere at holde den nødvendige varme inde i komposten, og der er risiko for, at bunken tørrer ud, hvis man ikke 9

10 dækker den til med en presenning eller lignende. En åben kompostbunke kan desuden tiltrække rotter, hvis man kommer til at fylde for mange»lækkerbiskner«fra køkkenet i den. Fordelen ved en lukket kompostbeholder i hård plast er, at den ikke»roder«i haven. Samtidig er den rottesikker, så man behøver ikke være så nøjsom med, hvad man fylder i den af madaffald. Den er ligeledes god til at holde på fugt og varme. Mens den er rigtig god om sommeren, så har indholdet i en lukket beholder en tendens til at blive smattet om vinteren, fordi der næsten udelukkende bliver fyldt køkkenaffald og intet tørt haveaffald i. Derfor er det nødvendigt at tilføre eksempelvis halm, savsmuld eller lignede for at forhindre at komposten klumper sammen og bliver iltfattig. Et andet minus er, at en plastikbeholder ikke er særlig stor, og derfor hurtigt bliver fyldt op. Plastikbeholder For de fleste villahaveejere vil en kompostbeholder i plastik være ideel. De kan som regel købes på de kommunale genbrugspladser til forholdsvis billige penge. Nogle kommuner, som eksempelvis Ringkøbing-Skjern Kommune, giver dem gratis væk, mens man andre steder skal betale kroner for en kompostbeholder. Alternativt sælges de også i byggemarkeder. 10

11 TIP! Fotografér gratisterne Dyrt og irriterende: Varevogne, som dumper haveaffald på grundejerforeningers fællesarealer, er et stigende problem. Det fortæller formand for Parcelhusejernes Landsforening, cand. polit. Allan Malskær. Han fraråder foreningens medlemmer selv at gribe ind i disse sager, som politiet ikke beskæftiger sig med. Tag derimod gerne billeder af bil og nummerplade, hvis du ser fremmede tømme deres haveaffald, råder han. Billederne kan du give til grundejerforeningens bestyrelse med en beskrivelse af, hvad man mere præcist har observeret. Så kan grundejerforeningen lettere anmelde det. Og tag praktiske forholdsregler: Stil for eksempel ikke villakvarterets fællescontainer til haveaffald i et afsondret hjørne, hvor det er let at læsse af i ubemærkethed. 11