Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse"

Transkript

1 Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: 30. september 2011

2 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 4 1. Markedsafgrænsning Slutbrugermarkedet for bredbånd Slutbrugernes efterspørgsel efter bredbånd Tilslutning til bredbånd (adgangsveje) Priser Teknologiske platforme Accessnettenes opbygning Kobberbaserede net Fiberbaserede net Kabel-tv-net Trådløse bredbåndsforbindelser Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller Udbud baseret på gensalg Udbud baseret på bitstrømsadgang eller adgang til lejede faste kredsløb Udbud baseret på adgang til andre selskabers infrastruktur Udbud baseret på egen fysisk infrastruktur Muligheder for at etablere sig som udbyder under de nugældende markedsvilkår Afgrænsning af markedet Metode Afgrænsning af produktmarkedet Kommissionens henstilling Slutbrugernes krav til infrastrukturen Definition af kerneegenskaber Sammenfatning af kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang Vurdering af de forskellige platforme Kobbernet Fibernet Kabel-tv-net Trådløse net Konklusion på produktmarkedsafgrænsningen 39 2

3 1.6. Afgrænsning af det geografiske marked Selskabernes markedsandele Geografisk prisanalyse Variationer i produktudbud Konklusion om geografisk markedsafgrænsning Analyse Indledning Markedets aktører TDC Kobberbaserede konkurrenter Fiberbaserede konkurrenter Produkter uden for engrosmarkedet Delkonklusion Markedets udvikling Markedets størrelse Fordeling af afsætning på infrastrukturer Markedsandele og koncentration Konsolidering på markedet TDC s position på accessmarkederne Geografiske forskelle Delkonklusion Next Generation Access (NGA) Udviklingen mod NGA-net i Danmark Netudbygning af kobbernettet Fiber Priser Prisudviklingen på detailmarkedet for bredbåndsforbindelser Prisudvikling for fysisk netværksinfrastrukturadgang Konkurrencemarginer på kobberbredbåndsmarkedet Resultater og vurderinger fra konkurrencemarginmodellen Løbende konkurrencemarginovervågning Tjeneste- eller infrastrukturbaseret konkurrence Delkonklusion Samlet vurdering af konkurrencesituationen Vurdering af udbydere med SMP 86 3

4 Forord Som led i IT- og Telestyrelsens regelmæssige undersøgelser af konkurrencesituationen på telemarkedet afgrænser og analyserer IT- og Telestyrelsen de markeder, som er omfattet af Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder 1. Dette dokument indeholder IT- og Telestyrelsens udkast til markedsafgrænsning og udkast til markedsanalyse på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Det skal bemærkes, at IT- og Telestyrelsen på side 56, 68, 78 og 81 specifikt henleder branchens opmærksomhed på forhold, hvor styrelsens ønsker branchens tilbagemelding. IT- og Telestyrelsen vil med udgangspunkt i markedsanalysen og branchens bemærkninger til høringen vurdere, om de analyserede konkurrenceforhold på engrosmarkedet giver anledning til en justering af den nuværende regulering på engrosmarkedet. Inden der træffes endelig afgørelse herom, sendes styrelsens udkast til afgørelse i offentlig høring. Dette forventes at ske inden udgangen af Kommissionens henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor. 4

5 1. Markedsafgrænsning 1.1. Slutbrugermarkedet for bredbånd I dette afsnit beskrives det danske slutbrugermarked for bredbåndstjenester. Der redegøres for privat- og erhvervskundernes typiske efterspørgsel, og tendensen mod højere båndbreddekrav og bundtede tjenester beskrives. En grundlæggende viden om efterspørgslen på slutbrugermarkedet danner et godt grundlag for at forstå udbuds- og efterspørgselsmekanismerne på det bagvedliggende engrosmarked, som afgrænses og beskrives i de senere afsnit Slutbrugernes efterspørgsel efter bredbånd Der har igennem de senere år været en stigende efterspørgsel efter bredbåndsforbindelser blandt de danske slutbrugere. I dag (medio 2011) har ca. 75 pct. af alle husstande og virksomheder en bredbåndsforbindelse. Til sammenligning var det tilsvarende tal medio 2005 på 44 pct. Det er ikke kun antallet af efterspurgte forbindelser, der er steget. Udviklingen har også været markant i forhold til de bredbåndshastigheder, som efterspørges. Det gælder både privatkunder og erhvervskunder. Det skyldes især, at den teknologiske udvikling har muliggjort højere båndbredder, som understøtter nye og mere datatunge tjenester. Muligheden for at anvende bredbåndsforbindelsen til disse nye tjenester har været med til at drive efterspørgslen for begge kundegrupper. Samtidig er slutbrugerpriserne på bredbåndsforbindelser faldet særligt i forhold til forbindelser med høje hastigheder. Tidligere blev bredbåndsforbindelserne primært anvendt til at sende og modtage e- mails og søge information på internettet (browsing). Disse anvendelser kræver ikke nogen betydelig båndbredde. Mange privat- og erhvervskunder benytter fortsat bredbånd til disse formål, men flere og flere stiller større krav til, hvad forbindelsen skal kunne bruges til. Privatkundemarkedet Flere og flere privatkunder benytter bredbåndsforbindelsen til at se tv. Privatkunderne bruger ligeledes i stigende grad bredbåndsforbindelsen til at streame og downloade musik og film. Disse anvendelser og i særdeleshed tv- og videotjenesterne forudsætter højere downloadhastigheder. Det skyldes, at fremføring af tv-signaler over bredbåndsforbindelsen er mere kapacitetskrævende end de tidligere anvendelser ( og browsing). På privatkundemarkedet er det således muligheden for at modtage tv over bredbåndsforbindelsen, der primært driver efterspørgslen efter højere downloadhastigheder. I forhold til uploadhastighed er der sket en tilsvarende udvikling i retning af højere hastigheder. Det skyldes bl.a., at flere og flere slutbrugere benytter bredbåndsforbindelsen til eksempelvis at foretage online backup, hjemmearbejdspladser og til at uploade billeder til internettet. Foruden kravene til højere kapacitet stilles der samtidig højere krav til MARKEDSAFGRÆNSNING 5

6 forbindelsens svartider og stabilitet, hvilket er vigtige parametre i forbindelse med streamede lyd- og videotjenester samt online spil, der også benyttes mere hyppigt af privatkunderne end tidligere. Erhvervskundemarkedet På erhvervskundemarkedet opleves en tilsvarende udvikling i retning af øget efterspørgsel efter kapacitet, stabilitet og kvalitet. Mange af de nye tjenester, erhvervskunderne efterspørger, er forskellige fra dem, der driver udviklingen på privatkundemarkedet. Mens nogle ofte mindre virksomheder anvender de samme bredbåndsprodukter, som udbydes til privatkunder, efterspørger mange især større virksomheder mere sofistikerede netløsninger. Disse løsninger anvendes eksempelvis til cloud-computing, hvor virksomheder bl.a. flytter deres økonomi- og salgssystemer samt datalagring ud i skyen og ikke installerer disse applikationer lokalt på computeren. Imidlertid stiller sådanne systemer store krav til leveringssikkerhed samt stor kapacitet på de forbindelser, løsningerne kører på. For at skabe størst mulig leveringssikkerhed indgår virksomheder almindeligvis aftaler med deres teleleverandør, der indebærer, at forbindelsen er baseret på såkaldte faste kredsløb, hvor virksomhederne kan være sikre på at have en fast forbindelse eksklusivt til rådighed. De faste kredsløb, som virksomhederne aftager, har typisk en symmetrisk overførselskapacitet. Den ændrede efterspørgsel har betydet, at udviklingen er gået fra analoge kredsløb imod forskellige IP- og Ethernet-baserede løsninger. De forhold, som har betydning for erhvervskundernes konkrete efterspørgsel, vil typisk bero på virksomhedens aktivitet og størrelse, herunder antallet af medarbejdere, og hvorvidt der er tale om en international eller national virksomhed eller en virksomhed med mange geografisk adskilte filialer. De løsninger og tjenester, der kræver højere båndbredder, hurtigere svartider og bedre kvalitet, og som derfor er med til at drive udviklingen på erhvervskundemarkedet, er eksempelvis efterspørgsel efter serverkapacitet, hosting- og lagertjenester, backupløsninger og adgang til videokonferencer. Erhvervskundemarkedet adskiller sig fra privatkundemarkedet ved, at nogle erhvervskunder i højere grad opstiller bestemte kvalitetsparametre til deres netløsninger og dermed til selve bredbåndsforbindelsen. Samtidig er der dog mange erhvervskunder, der efterspørger bredbåndsforbindelser med lav kapacitet. Det er eksempelvis mindre datatunge virksomheder med få medarbejdere, detailforretninger, der har brug for forbindelser til dankortterminaler eller større virksomheder, der har brug for redundante kredsløb for at sikre sig mod nedbrud. Konvergens og always-on Slutbrugermarkedet for bredbånd det vil sige privat- og erhvervskundemarkedet under ét har i en årrække være under markante forandringer. Tidligere koblede man sig op på internettet med et analogt modem eller en ISDN-forbindelse, når man havde behov for internetadgang. Udviklingen har imidlertid medført, at man er gået væk fra at skulle koble sig op på en internetforbindelse. I dag er man via en bredbåndsforbindelse permanent koblet på internettet. Historisk set har man anvendt kobberinfrastrukturen til at levere en internetforbindelse, typisk sammen med almindelig telefoni til slutbrugeren. Den teknologiske udvikling har i dag gjort det muligt at levere såvel internetadgang som en række andre tjenester over både kobberplatformen, såvel som andre infrastrukturer. Der er dermed opstået konvergens i den forstand, at tjenester (f.eks. telefoni), der tidligere udelukkende blev leveret MARKEDSAFGRÆNSNING 6

7 over ét accessnet (f.eks. kobber) i dag kan leveres over en række forskellige accessnet. Tilsvarende betyder konvergensen, at hvor accessnettene tidligere kun understøttede én tjeneste (f.eks. analogt tv for kabel-tv-nettets vedkommende), kan det enkelte accessnet i dag levere flere forskellige tjenester til slutbrugeren. Tendensen mod flere tjenester leveret over samme net er med til at understøtte det stigende behov for båndbredder beskrevet ovenfor. Nedenstående figur illustrerer udviklingen mod højere downloadkapacitet. Figur 1: Udvikling i downloadkapacitet fordelt på bredbåndsabonnementer % % % Under 4 Mbit/s 4 til 10 Mbit/s 10 til 20 (30)* Mbit/s Over 20 (30)* Mbit/s 2. H H H Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker 2 Figuren viser også, at den hyppigst anvendte downloadkapacitet de seneste år har ligget i intervallet 4 og 10 Mbit/s. Ved udgangen af 2010 er downloadkapaciteten steget, således at det i dag ligger i intervallet 10 og 30 Mbit/s. I forlængelse af den teknologiske udvikling på bredbåndsmarkedet er der udover konvergensen beskrevet ovenfor endvidere opstået brancheglidning, hvor aktører inden for én sektor udvider deres forretning med aktiviteter, der hidtil har været varetaget af aktører inden for andre sektorer. Et eksempel er energiselskabernes indtog på bredbåndsmarkedet. Bundtede tjenester En anden tendens på bredbåndsmarkedet er, at slutbrugerne i stigende grad efterspørger bundtede produkter, hvor flere tjenester leveres i et samlet produkt og over én og samme platform. Dual play, hvor internetadgang og telefoni leveres sammen, er et eksempel på et bundtet produkt. Det er imidlertid triple play-produktet, hvor internetadgang, telefoni og tv leveres sammen, der har oplevet markant fremgang de seneste par år. 2 IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik skiftede grænseværdien fra 20 Mbit/s til 30 Mbit/s 1. h Således skyldes faldet fra til i kategorien over 20 (30) Mbit/s, at en større del af forbindelserne nu indgår i kategorien mellem 10 til 20 (30)* Mbit/s. Omvendt er dette også en del af forklaringen på stigningen fra til i kategorien 10 til 20 (30) Mbit/s. MARKEDSAFGRÆNSNING 7

8 Ved bundtede tjenester opnår slutbrugerne fordelen ved kun at modtage én regning for leveringen af flere tjenester. Desuden vil slutbrugeren i mange tilfælde opnå en form for samlerabat på tjenesterne. Afsætningen af triple play-produkter er vokset markant i perioden Væksten i efterspørgslen efter triple play-produkter fremgår af Figur 2. Figur 2: Triple play fastnetabonnementer Antal H H H H H H Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker Tendensen mod øget efterspørgsel efter triple play-produkter, hvor tv leveres over bredbåndsforbindelsen, understøtter den tidligere beskrevne udvikling mod højere downloadkapacitet, fordi tv som nævnt ovenfor er en ganske båndbreddekrævende tjeneste Tilslutning til bredbånd (adgangsveje) Slutbrugerne har ofte flere muligheder for at få adgang til en bredbåndsforbindelse. Som udgangspunkt er det afgørende for slutbrugerne ikke, hvilken fysisk platform bredbåndstjenesterne kan leveres på, men om det er muligt at opnå den ønskede kapacitet og kvalitet, om teknologien er tilgængelig på den pågældende adresse, og hvad prisen er for oprettelse og løbende abonnement. Som det fremgår af figuren nedenfor, er kobber den mest anvendte infrastruktur til bredbåndsforbindelser i Danmark. Stort set alle husstande og virksomheder er tilsluttet kobbernettet, hvilket hovedsageligt skyldes, at kobbernettet oprindeligt blev bygget til telefoni og blev på grund af krav om forsyning til alle landsdækkende. Kobbernettet har således været et oplagt valg for mange privat- og erhvervskunder, som i forvejen har aftaget telefonitjenester via denne infrastruktur. Kabel-tv-nettene er anlagt med henblik på at levere analogt tv til slutbrugerne. I en årrække har det imidlertid været muligt at aftage bredbånd via denne infrastruktur. Kabeltv-nettene dækker ca. 60 pct. af alle danske husstande og virksomheder, men bliver primært benyttet på privatkundemarkedet, på grund af den historiske anvendelse som tv-platform. MARKEDSAFGRÆNSNING 8

9 Fibernettene er i forhold til kobber- og kabel-tv-nettene en relativ ny infrastruktur. Fibernettene er kun udrullet i begrænset omfang og skal derfor i vidt omfang nyanlægges ud til den enkelte slutbruger. Fiberforbindelser har tidligere oftest været benyttet på erhvervskundemarkedet, hvor kundernes behov for stor båndbredde samt deres betalingsvillighed har gjort det økonomisk rentabelt at etablere forbindelsen. I dag sker der imidlertid også en udrulning af fiber til privatkunder, blandt andet drevet af den stigende efterspørgsel efter høje båndbredder. Medio 2010 nåede fibernettet ud til 31 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark. Udover de kablede platforme har slutbrugerne mulighed for at aftage bredbåndsforbindelser baseret på trådløs teknologi. Mobilt bredbånd er den suverænt mest udbredte trådløse bredbåndsteknologi i Danmark. Udviklingen i mobilteknologi har gjort det muligt at sende og modtage data via mobilnettene med en sådan hastighed, at browsing og anvendelsen af andre indholdstjenester kan lade sig gøre. Samtidig har udviklingen i retning af mere kraftfulde og brugervenlige mobilterminaler (smartphones) gjort det attraktivt at benytte disse til bredbåndstjenester. I dag anvender slutbrugerne typisk mobilt bredbånd som supplement til en bredbåndsforbindelse via en af de ovennævnte kablede platforme. En kombination af den teknologiske udvikling for eksisterende platforme og udrulningen af nye, har således givet slutbrugerne en række valgmuligheder for deres adgang til en bredbåndsforbindelse. Figuren nedenfor viser, at kobbernettet (DSL) er den mest benyttede infrastruktur, mens bredbåndstjenester via kabel-tv-nettene også i vid udstrækning har været efterspurgt igennem den viste femårsperiode. Anvendelsen af mobilt bredbånd er vokset markant siden 2007, mens væksten i fiberabonnementer har været mere beskeden. Figur 3: Udbredelse af bredbåndsabonnementer fordelt på teknologier Mobilt Bredbånd LAN Fiber Trådløse + Øvrige Kabel-TV Kobber 0 1. H H H H H H H H H H H H Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker 3 Figuren omfatter ikke faste kredsløb. MARKEDSAFGRÆNSNING 9

10 1.1.3 Priser Det danske slutbrugermarked for bredbånd har igennem de sidste ti år oplevet kraftigt faldende priser. Prisudviklingen for bredbåndsforbindelser på henholdsvis 2 og 4 Mbit/s er illustreret i nedenstående figur. Figuren viser den på det givne tidspunkt billigste bredbåndspris fra en landsdækkende udbyder, uanset teknologisk platform. Prisdata for 4 Mbit/s-forbindelser er først tilgængelige fra Figur 4: Prisudviklingen på slutbrugerbredbånd fra perioden /512 kbit/s 4096/512 kbit/s Kilde: Det digitale samfund 2010 og Teleguide 2011 Figuren illustrerer for det første, at det generelle prisniveau er faldet kraftigt. For det andet kan man i figuren se en tendens til, at prisforskellen mellem forskellige bredbåndshastigheder bliver mindre og mindre. Det hører dog med til historien, at den gennemsnitlige anvendte bredbåndshastighed i den illustrerede periode er steget støt jf. afsnit 1.1. Således var der i 2001 ganske få, der anvendte 2 Mbit/s-forbindelser, mens flertallet anvendte langsommere forbindelser. I 2011 er billedet vendt: der er stadig kun få, der anvender 2 Mbit/s-forbindelser, men nu anvender flertallet hurtigere forbindelser. Den faldende pristrend i figuren er derfor overdrevet i forhold til, hvis man havde taget udgangspunkt i den i det givne år mest anvendte bredbåndshastighed. En markedsadfærd, der ikke direkte kan ses i figuren, er, at teleselskaberne ofte opgraderer kundernes forbindelser uden at ændre abonnementsprisen. Dermed udmøntes det prisfald, der er sket på markedet, ikke altid i en lavere månedlig betaling, men omsættes i stedet til en forbedret tjeneste til samme pris. Denne adfærd understøtter tendensen mod højere båndbredder, som er beskrevet i dette afsnit. MARKEDSAFGRÆNSNING 10

11 1.2. Teknologiske platforme I det foregående afsnit blev slutbrugermarkedet for bredbånd beskrevet. I dette afsnit beskrives de teknologiske platforme, hvorpå slutbrugertjenesterne leveres. Denne gennemgang er en forudsætning for at kunne forstå teleselskabernes behov og muligheder for at producere bredbåndstjenester og er dermed relevant i forhold til den afgrænsning af engrosmarkedet, der følger senere. Nedenfor beskrives de teknologiske platforme, der danner udgangspunkt for de bredbåndstjenester, der leveres i Danmark. Dernæst følger en beskrivelse af de forretningsmodeller, som selskaber kan benytte, når de ønsker at udbyde bredbåndstjenester til slutbrugerne Accessnettenes opbygning For at kunne levere bredbåndstjenester til slutbrugere kræves adgang til at benytte teleinfrastruktur frem til slutbrugerne, samt at denne bestykkes med transmissionsudstyr. Det kan i den forbindelse være relevant at skelne mellem accessnettet og den mere centrale infrastruktur, der ofte betegnes transportnettet eller backbonenettet. Accessnettet er den del af nettet, der ligger tættest på slutbrugerne, mens backbonenettet lidt forsimplet sagt, sammenkobler de mange accessnet med hinanden og med internettet. Det er i accessnettet, at de forskellige teknologiske platforme adskiller sig fra hinanden, mens backbonenettet i princippet kan være identisk uanset accessinfrastruktur. I dette afsnit er det derfor alene de forskellige teknologiske platforme, der kan benyttes til at opbygge et accessnettet, der beskrives. Overordnet kan accessnettet betegnes som de forbindelser, der forbinder slutbrugeren med det indkoblingspunkt i nettet, hvor transmissionsudstyret er placeret. Transmissionsudstyret er det aktive elektroniske udstyr, der muliggør transmission af data over den fysiske infrastruktur. Transmissionsudstyret kommunikerer med det aktive udstyr, der er placeret hos slutbrugeren, som kaldes endepunktsudstyr eller CPE (Customer Premises Equipment). Accessforbindelsen giver mulighed for tovejs datakommunikation mellem slutbrugerens endepunktsudstyr og transmissionsudstyret. Fra transmissionsudstyret sendes data videre i backbonenettet. Accessnettene kan baseres på forskellige teknologiske platforme, hvis egenskaber og begrænsninger varierer alt efter hvilken platform, der er tale om. En vigtig forskel mellem de teknologiske platforme er den kapacitet, der er mulighed for at levere over accessforbindelsen. I takt med den stigende slutbrugerefterspørgsel efter højere båndbredder, er der sket en udvikling af de enkelte platforme til at kunne imødekomme det stigende båndbreddebehov. Derfor sker der for størsteparten af platformene i disse år en opgradering til det, der med et fællesudtryk benævnes Next Generation Access (NGA). Der er stor variation mellem de forskellige platforme i forhold til, hvordan NGA-opgraderingen gennemføres i praksis. Overordnet kan der skelnes mellem to typer af accessnet punkt-til-punkt og punkt-tilmultipunkt. Visse infrastrukturer anvender udelukkende den ene type, mens der på andre infrastrukturer kan anvendes begge typer af accessnet. I et net af typen punkt-tilpunkt er accesslinjen dedikeret til den enkelte slutbruger, således at slutbrugeren konstant har adgang til accesslinjens fulde kapacitet. I et accessnet af typen punkt-tilmultipunkt deles hele eller den mest centrale del af accessstrækningen og dermed dennes samlede transmissionskapacitet mellem flere slutbrugere. MARKEDSAFGRÆNSNING 11

12 Det er desuden karakteristisk for platformene, at de opnåelige båndbredder i større eller mindre grad er afstandsafhængige (afstandsafhængigheden er dog meget forskellig mellem platformene), at visse kan levere symmetriske kapaciteter samt, at visse er følsomme over for forstyrrelser i signalet. Nedenfor gives der for de enkelte platforme en beskrivelse af de ovennævnte karakteristika, og der redegøres for, hvilke netelementer der anvendes på de forskellige platforme Kobberbaserede net Kobbernettet i Danmark, der ejes og drives af TDC, anvendes til at forbinde slutbrugere til en central ved hjælp af en forbindelse, der består af et kobbertrådpar. Med få undtagelser når kobbernettet størstedelen af alle husstande og virksomheder i Danmark. Netopbygning Den strækning i kobbernettet, der forbinder nettermineringspunktet hos en slutbruger med et krydsfelt, der typisk er placeret i en lokalcentral eller i et teknikhus, udgør accessforbindelsen i nettet. Kobbernettet er kendetegnet ved, at desto længere afstanden er til centralen, desto lavere kapacitet kan der leveres over kobberkablet. Dette skyldes dæmpning, og den elektromagnetiske forstyrrelse fra omkringliggende kabler og kobbertrådpar i samme kabel, der påvirker overførselshastigheden: Jo længere kobbertråden er, desto mere sårbar bliver den over for forstyrrelse. Kobberet er opdelt i en lav- og højfrekvent transmissionsdel. Den lavfrekvente del anvendes til kredsløbskoblet taletelefoni (PSTN eller ISDN), mens den højfrekvente del anvendes til datatransmission. Ubundtet adgang til et kobbertrådpar kan etableres på to måder, enten i form af en delt adgang (kun den højfrekvente del af frekvensspektret) eller fuld adgang (både den lavfrekvente og højfrekvente del af frekvensspektret). Når kobberforbindelsen ud til slutbrugeren bestykkes med det nødvendige udstyr, kan den anvendes til at producere en bredbåndsforbindelse og dertil knyttede tjenester. Opbygningen i et kobbernet er illustreret i Figur 5 nedenfor. Figur 5: Opbygningen i et kobbernet (DSL) Central Backbone net Fiber DSLAM Kobbertrådpar Splitter Slutbruger DSL-modem Telefoni Kilde: IT- og Telestyrelsen For at kunne levere bredbåndstjenester til slutbrugerne kræves det, at teleselskabet har adgang til en såkaldt DSLAM og evt. skillefilter ved kobberstrækningens afslutningspunkt. Ved at bruge DSL-udstyr på kobberforbindelsen kan teleselskabet etablere en bredbåndsforbindelse, som kan anvendes til tovejs kommunikation. De fleste typer af DSL-teknologier har højere downloadkapacitet end uploadkapacitet. Dette er et bevidst valg for at imødekomme, hvad der hidtil har været et typisk forbrugsmønster hos slutbrugerne. Det er muligt at opnå symmetrisk kapacitet i kobbernettet ved anvendelse af f.eks. G.SHDSL-teknologi. MARKEDSAFGRÆNSNING 12

13 Når kobberforbindelsen bestykkes med DSL-udstyr, vil kobbernettet fungere som et punkt-til-punkt net. I et punkt-til-punkt net er det muligt for teleselskabet at tilrettelægge hver forbindelse ud til slutbrugeren ud fra dennes efterspørgsel. Den mest udbredte type af DSL-forbindelse er forskellige varianter af ADSL 4. Den hurtigste variant af ADSL kan levere en downloadkapacitet på op til 20 Mbit/s over 1 km og ca. 2 Mbit/s over 4 km under optimale forhold. Det er under ideelle forhold muligt at opnå en downloadkapacitet på op til 100 Mbit/s over kobberforbindelser ved hjælp af varianter af VDSL-teknologien, som er en videreudvikling af ADSL-teknologien. De høje VDSL-kapaciteter kan imidlertid kun opnås, når afstanden mellem slutbrugeren og det relevante DSLAM-udstyr er kort. Den pt. hurtigste DSL-teknologi er VDSL2, som bruges af de fleste teleselskaber. Figur 6: Sammenhæng mellem kobbertrådparrets længde og bredbåndskapacitet Kilde: Giancarlo De Marchis, TelCon Ovenstående diagram viser i grove træk sammenhængen mellem kapacitet og opnåelige rækkevidder for de gængse DSL-teknologier. Det er værd at notere sig, at markedsførte kapaciteter på DSL-forbindelser meget ofte er best effort -kapaciteter, som ikke kan garanteres. Teleselskabet kan ved at bestykke infrastrukturen med udstyr variere sit udbud af båndbredde, kvalitet og pris. Kobbernettet anvendes også til at levere såkaldte faste kredsløb, hvorved normalt forstås en dedikeret forbindelse mellem to geografiske punkter. Det faste kredsløb kan opdeles i henholdsvis den terminerende del af det faste kredsløb, og et såkaldt centrallinjesegment. Opdelingen følger typisk opdelingen nævnt ovenfor for accessnet henholdsvis backbonenet. Faste kredsløb har typisk været anvendt til erhvervskunder, som efterspørger en fast transmissionskapacitet mellem forskellige geografiske lokaliteter. Et eksempel er bank- 4 ADSL, ADSL2, ADSL2+. MARKEDSAFGRÆNSNING 13

14 sektoren, hvor der etableres et net af eksempelvis faste kredsløb mellem bankens hovedkontor og de forskellige filialer. Behovet for stadigt højere kapacitet i erhvervslivets netløsninger har betydet, at kobberbaserede løsninger i stigende grad fravælges til fordel for fiberløsninger blandt erhvervskunder. Dog har udbygningen af kobbernettet i retning af at placere transmissionsudstyr tættere på slutbrugerne medført, at blandt andet symmetriske DSL-løsninger i nogle sammenhænge kan leve op til slutbrugernes kapacitetsbehov. Erhvervsrelaterede netløsninger vil ofte blive sammensat af en række forskellige teknologiske platforme i forhold til de konkrete forhold og behov Fiberbaserede net Fiberforbindelser har traditionelt set været benyttet af erhvervslivet, f.eks. af virksomheder, som har behov for at kunne transportere store mængder data mellem virksomhedens afdelinger. I dag tilbydes også privatkunder fiberbaserede bredbåndsforbindelser. Netopbygning Et fibernet består af fiberkabler, som hver især indeholder et antal tynde glasfibre. En enkelt glasfiber kan håndtere meget store mængder data. Betegnelsen Fiber To The x (FTTx) anvendes til at beskrive typen af fibernet. x angiver, hvor langt fiberen rækker ind mod slutbrugeren før den eventuelt afløses af en anden teknologi. Der benyttes typisk følgende betegnelser: FTTC (Fiber To The Curb) kan oversættes til fiber til kabinettet FTTB (Fiber To The Building) kan oversættes til fiber til bygningen FTTH (Fiber To the Home) kan oversættes til fiber til hjemmet De tre forskellige FTTx-løsninger er illustreret i Figur 7 nedenfor. Figur 7: Forskellige FTTx-løsninger Fiber Fiber Alternativ kabling Kilde: IT- og Telestyrelsen Betegnelsen FTTC bruges f.eks. i forbindelse med fremskudte indkoblingspunkter i det traditionelle kobbernet, dvs. hvor der lægges fiber fra centralen og ud til det fremskudte MARKEDSAFGRÆNSNING 14

15 indkoblingspunkt (kabinettet). Fra det fremskudte indkoblingspunkt og videre ud til slutbrugerne benyttes den eksisterende kabling (typisk kobber) fortsat. FTTB benyttes typisk, når det drejer sig om boligforeninger og lignende. Her føres fiberen frem til en bygning, hvorfra der med anden infrastruktur kables til foreningens medlemmer. FTTH er net, hvor accessforbindelsen udelukkende består af fiber helt frem til slutbrugeren. Da de relevante produkter i indeværende markedsundersøgelse vedrører strækningen helt frem til slutbrugeren, vil der herefter være tale om en FTTH-forbindelse, når IT- og Telestyrelsen beskriver bredbåndsforbindelser baseret på fiber. Sammenlignet med traditionelle kobberbaserede bredbåndsforbindelser kan fiberbaseret bredbånd levere meget højere kapaciteter. Det er det udstyr, som en fiberforbindelse er bestykket med (transmissionsudstyr og endepunktsudstyr), der sætter grænsen for den opnåelige bredbåndskapacitet. Egenskaberne symmetri, kvalitet og kapacitet gør tilsammen, at fiberbaserede net er særdeles velegnede til at levere tjenester, som kræver høj båndbredde og stabilitet såsom tv-tjenester og erhvervsløsninger. Nettopologier Det fiberbaserede accessnet baseres på en af følgende nettopologier: Punkt-til-punkt eller punkt-til-multipunkt (sidstnævnte findes i varianterne AON (Active Optical Network) eller PON (Passive Optical Network)). Figur 8: Opbygningen i et punkt-til-punkt-net Slutbruger Slutbruger Central Slutbruger Slutbruger Kilde: IT- og Telestyrelsen Overstående figur viser opbygningen af en punkt-til-punkt-forbindelse, hvor hver slutbruger har sin egen optiske fiberforbindelse fra det første udvekslingspunkt i nettet og frem til slutbrugeren, hvilket betyder, at hver slutbruger har sin egen dedikerede fiberforbindelse. Punkt-til-punkt-net er relativt dyre at anlægge, da der skal nedlægges et separat fiberkabel til hver enkelt husstand fra lokalcentralen. AON og PON er net af punkt-til-multipunkt-typen. Fiberbaserede net, der benytter punkt-til-multipunkt-topologien har lavere etableringsomkostninger end punkt-tilpunkt-net. Dette skyldes, at fordelingspunktet i et punkt-til-multipunkt-net, er tættere på slutbrugeren end i et punkt-til-punkt-net, og at der bag dette fordelingspunkt er fællesudnyttelse af fiberkablet. Der skal således anvendes mere fiberkabel i et punkt-tilpunkt-net end i et punkt-til-multipunkt-net. MARKEDSAFGRÆNSNING 15

16 Figur 9: Opbygningen i et PON-net Central Passiv splitter Slutbruger Slutbruger Slutbruger Slutbruger Kilde: IT- og Telestyrelsen For så vidt angår PON, vil fordeling af signaler fra det fællesudnyttede fiberkabel og ud til de enkelte slutbrugere ske passivt (Passive Optical Network). Det betyder, at alle slutbrugere, der er tilsluttet den samme splitter, vil modtage alle data fra denne splitter. For at sørge for, at slutbrugeren kun får de data, der er relevante for ham, sætter man endepunktsudstyr op, der filtrerer hvilke data, slutbrugeren kan tilgå. Da der ikke anvendes aktivt udstyr på splitterpunktet ved PON, mindskes behovet for elektricitet og vedligeholdelse for teleselskabet. Splitterudstyr er placeret i et fordelingspunkt tæt på slutbrugeren, og teleselskabet skal derfor sætte udstyr op i et stort antal fordelingspunkter for at dække et givent område. Dette skyldes, at de nuværende optiske splittere typisk kan servicere mellem 32 og 128 slutbrugere. Figur 10: Opbygningen i et AON-net Slutbruger Central Kilde: IT- og Telestyrelsen. Router Slutbruger Slutbruger Slutbruger I et AON findes der, i modsætning til et PON, aktivt udstyr i splitterpunktet, sædvanligvis en router (Active Optical Network). Det aktive udstyr i splitterpunktet kan håndtere mellem 500 og slutbrugere, hvilket betyder, at fordelingspunkterne i et AON kan placeres mere centralt end i et PON. Da udstyret er aktivt, vil der til gengæld være omkostninger til bl.a. strøm og køling Kabel-tv-net Netopbygning Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget med henblik på at fordele analoge tv-signaler. Der er tale om punkt-til-multipunkt-net, hvor data oprindeligt blev envejstransmitteret MARKEDSAFGRÆNSNING 16

17 og sendt til alle, der var tilkoblet nettet. Med udviklingen af DOCSIS-standarderne 5 blev det muligt at håndtere tovejs datakommunikation. Således kan kabel-tv-nettene nu også anvendes i forbindelse med bredbåndstjenester, herunder unicast-produkter, såsom Video on Demand (VoD). Kabel-tv-net er opbygget i en træstruktur (se Figur 11 nedenfor). Det vil sige, at antallet af forgreninger stiger jo mere decentralt, man befinder sig nettet. Mest centralt i accessnettet er MPEG 6 -stationerne, som er en række forsyningspunkter, hvor der findes udstyr til eksempelvis distribution af tv, VoD og internetadgang. På alle MPEG-stationer samt andre udvalgte steder i nettet er der placeret CMTS er 7, som styrer kommunikationen med slutbrugernes modemmer, og som dermed håndterer bredbåndstrafikken i nettet. Fra MPEG-stationer og CMTS er transporteres data til og fra underliggende segmenter i nettet (kaldet øer), som hver især dækker over en række lokale fordelingsnet (f.eks. bolignet). I de lokale fordelingsnet foregår den endelige transport af data til og fra de enkelte tilsluttede slutbrugere. Set i forhold til slutbrugeren findes den nærmeste lag 2-switch, hvorfra kabel-tv-net kan tilgås, på CMTS en eller et mere centralt sted i nettet. Figur 11: Opbygningen i et kabel-tv-net MPEG-station (CMTS, L3 router mm.) MPEG-stationer Primære accesspunkter Ø-node Sidste forstærkere Distributionspunkter Privat Forklaring: TDC Kilde: IT- og Telestyrelsen og TDC Fiber Coax Forstærkere Overleveringspunkter Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget med coaxkabler, men som følge af fiberkablers længere rækkevidde og højere kapacitet anvendes disse i stigende grad som alternativ. Der findes derfor både kabel-tv-net, hvor hele accessnettet består af koaksialkabler, hybridnet, hvor koaksialkablerne i den centrale del af accessnettet er erstattet af fiberkabler samt kabel-tv-net, hvor der udelukkende anvendes fiberkabler. Sidstnævnte kaldes typisk RFoG eller DPON 8. 5 Data Over Cable Service Interface Specification den nyeste teknologi kaldes DOCSIS MPEG er en forkortelse for Moving Pictures Experts Group, en arbejdsgruppe under den internationale standardiseringsorganisation ISO og International Electrotechnical Commission til udarbejdelse af kodningsformater for digital lyd og billede. 7 Cable Modem Termination System kan sidestilles med en DSLAM i DSL-nettet. 8 Radio Frequency over Glass (RFoG) eller DOCSIS Passive Optical Network (DPON). MARKEDSAFGRÆNSNING 17

18 Bredbånd Alle typer af signaler (tv, bredbånd m.v.) transporteres i kabel-tv-nettet på forskellige kanaler i det tilgængelige frekvensspektrum. Der er tekniske begrænsninger for, hvilke dele af spektrummet, der kan anvendes, og dermed er dette begrænsende for den samlede transport af signaler. Et antal kanaler i frekvensspektrummet er af teleselskabet reserveret til henholdsvis up- og downloadtrafik for bredbåndstjenester. Antallet af reserverede bredbåndskanaler bestemmer den samlede up- og downloadkapacitet i nettet. Som følge af punkt-til-multipunkt strukturen deles up- og downloadkapacitet mellem alle de slutbrugere, der hører under samme ø. For at øge kapaciteten pr. slutbruger kan der således enten allokeres flere kanaler i frekvensspektrummet til up- eller download på bekostning af tv, eller alternativt kan antallet af slutbrugere pr. ø reduceres (nettet segmenteres). Det er muligt at fastlægge særskilte upload- og download-øer. Det vil sige, at de slutbrugere, der hører under samme upload-ø, ikke nødvendigvis også skal høre under samme download-ø og omvendt. Dermed er det også muligt at fastlægge forskellige ø-størrelser (antal slutbrugere pr. ø) for henholdsvis upload- og download. En yderligere fordel ved at segmentere nettet i mindre øer er, at det reducerer støjen i nettet. Det skyldes, at den støj, den enkelte slutbruger generer, akkumuleres i nettet og påvirker alle slutbrugere inden for en ø. Med færre slutbrugere genereres således mindre støj. Segmentering af nettet kan være omkostningskrævende i det omfang, det kræver, at der skal graves nye kabler ned. Med DOCSIS 3.0 kan der rent teoretisk leveres kapaciteter til slutbrugerne på op til flere hundrede Mbit/s, men eftersom kapaciteten deles mellem slutbrugere, og fordi frekvensspektrummet er en knap ressource, sker dette pt. ikke i praksis. Derudover har en overvejende andel af slutbrugerne fortsat modemmer, der ikke er kompatible med DOCSIS 3.0, og for disse slutbrugere er de teoretisk maksimale kapaciteter noget lavere. På detailniveau tilbyder YouSee, som er landets største kabel-tv-net-udbyder, bredbåndsforbindelser på mellem 8 Mbit/s/1Mbit/s og 50 Mbit/s/5 Mbit/s, mens Stofa, der er næststørst, tilbyder forbindelser fra 10 Mbit/s/1 Mbit/s til 111 Mbit/s/11 Mbit/s. De asymmetriske kapaciteter skyldes netopbygningen, hvor uploadkapacitet er en mere begrænset ressource end downloadkapacitet. Det skyldes, at der normalt allokeres færre kanaler i frekvensspektrummet til upload end til download, og fordi én kanal giver mindre upload- end downloadkapacitet. Ved at reducere størrelsen på upload-øerne er det dog muligt at øge uploadkapaciteten pr. slutbruger uden at allokere flere kanaler til upload. Tilsvarende er muligt for downloadkapacitet. Fra analog til digital fremføring Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget til at levere analoge tv-signaler, men digitale tv-signaler bliver i stigende grad anvendt. Dette skyldes, at digitale tv-signaler udnytter kapaciteten i nettet bedre samtidig med, at det giver nye muligheder (f.eks. à la carte tv, hvor slutbrugeren kan sammensætte individuelle tv-pakker). På trods af fordelene ved at levere digitale tv-signaler sker overgangen i små skridt. Årsagen hertil er blandt andet, at slutbrugerne skal have særligt udstyr for at kunne modtage de digitale tv-signaler, og desuden kræver en omlægning fra analog til digital modtagelse, at slutbrugerne manuelt skal genindstille tv-kanalerne på deres fjernsyn. Det vurderes i branchen, at ovenstående forhold pt. er tilstrækkeligt generende for slutbrugerne til, at en fuld overgang til digitale tv-signaler kan få slutbrugere til at skifte udbyder. MARKEDSAFGRÆNSNING 18

19 Da der foretages en glidende overgang fra analoge til digitale tv-signaler, eksisterer en række tv-kanaler både analogt og digitalt (spejlinger). Hver tv-kanal (både analog og digital) optager plads i frekvensspektrummet, så i takt med at kabel-tv-nettene digitaliseres og antallet af spejlinger reduceres må det forventes, at der frigives kapacitet. Potentielt kan det betyde, at der fremover kan allokeres mere kapacitet til eksempelvis bredbånd, således at antallet og/eller kvaliteten af tjenester kan forbedres Trådløse bredbåndsforbindelser Bredbåndsforbindelser kan ikke kun etableres på baggrund af kablede/fysiske platforme i accessnettet (kobber, kabel-tv og fiber) det er også muligt at benytte forskellige trådløse teknologier. Kendetegnende for de trådløse teknologier er, at det som udgangspunkt alene er accessinfrastrukturen, der består af trådløs teknologi. Det er med andre ord kun strækningen fra basestationen, der udgør det første fordelingspunkt i et trådløst net til slutbrugeren, hvor der benyttes en trådløs teknologi, mens den videre transport af data i backbonenettet typisk foregår i en fiberbaseret infrastruktur. Figur 12: Opbygningen af trådløse net Kilde: IT- og Telestyrelsen De trådløse net er baseret på det frekvensspektrum, der er til rådighed for netejeren. Frekvensspektrummet er i den trådløse verden den fysiske infrastruktur, som et teleselskab skal have adgang til for at etablere en bredbåndsforbindelse. Når denne adgang er tilvejebragt (i form af en tilladelse), kan teleselskabet tilslutte udstyr til basestationen, således at det pågældende frekvensspektrum kan benyttes til at fremføre datasignaler. I trådløse net er det relativt enkelt at oprette bredbåndsforbindelser til nye slutbrugere, fordi der modsat ikke fuldt udbyggede kablede net ikke skal foretages gravearbejde. Som tidligere nævnt kan der overordnet skelnes mellem to typer af accessnet henholdsvis punkt-til-punkt og punkt-til-multipunkt. Visse trådløse teknologier anvender udelukkende den ene type, mens andre trådløse teknologier kan implementeres ved begge typer af accessnet. MARKEDSAFGRÆNSNING 19

20 Trådløse punkt-til-punkt-net I et trådløst punkt-til-punkt-net sendes signalet trådløst fra udstyret i en basestation til udstyr placeret hos slutbrugeren. Idet udstyret er fast placeret hos slutbrugeren, og dermed ikke flytbart, indebærer det, at sømløs roaming ikke er muligt i sådanne net. Basestationerne er i dag typisk tilsluttet med et backhaulnet via fiber. Hver basestation har en begrænset rækkevidde og kapacitet Opbygningen af et punkt-til-punkt-net medfører, at et teleselskab kan tilbyde en fast kapacitet til den enkelte slutbruger, idet der er tale om en dedikeret forbindelse, hvor slutbrugeren altid vil have adgang til forbindelsens fulde tilgængelige kapacitet. Det er dog et krav, at der oftest skal være line-of-sight mellem basestationen og slutbrugeren. Dog gælder det, at desto lavere frekvenser, der benyttes, desto mindre strengt er kravet om line-of-sight. I et trådløst punkt-til-punkt-net er det muligt for teleselskabet at tilrettelægge hver forbindelse ud til slutbrugeren ud fra dennes efterspørgsel. Teleselskabet kan ved at bestykke infrastrukturen med udstyr variere sit udbud af båndbredde, kvalitet og pris. Trådløse punkt-til-punkt-forbindelser leveres via forskellige teknologier med henblik på forskellige typer af forbrug. Det er hovedsageligt radioteknologien WiMAX 9, der anvendes til brug for trådløse punkt-til-punkt-bredbåndsforbindelser til slutbrugere, da den kan levere de transmissionskapaciteter, som de eksisterende slutbrugertjenester kræver. WiMAX kan ligeledes anvendes i et trådløst punkt-til-multipunkt-net, jf. nedenfor. Ved at bruge f.eks. Wi- MAX-teknologien på den trådløse forbindelse, kan teleselskabet etablere en trådløs bredbåndsforbindelse, som kan anvendes til tovejskommunikation. Med WiMAX er der mulighed for en rækkevidde på op til 30 km under gunstige forhold. I et trådløst punkt-til-punkt-net er det muligt at udvide kapaciteten. Dette kan f.eks. gøres ved at benytte flere frekvenser, ved at opsætte mere udstyr eller ved at anvende udstyr, der udnytter frekvenserne mere effektivt. Kapaciteten i et trådløst punkt-til-punktnet er dog begrænset af det tilgængelige frekvensspektrum. En opgradering af kapaciteten vil derfor i visse tilfælde kræve, at der er ledigt frekvensspektrum til rådighed, hvilket ofte ikke er tilfældet. Derudover kan standardiseringer sætte en grænse for udvidelsen af kapaciteten på bredbåndstilslutningen. Trådløse punkt-til-multipunkt-net I et trådløst punkt-til-multipunkt-net sendes signalet ligesom i et trådløst punkt-tilpunkt-net trådløst fra udstyret i en basestation til udstyr placeret hos slutbrugeren. Til forskel fra punkt-til-punkt-net kan alle slutbrugere med det rette udstyr i basestationens dækningsområde blive tilsluttet basestationen. Hver basestation har en begrænset rækkevidde og kapacitet. Forbindelsen mellem basestationens transmissionsudstyr og det bagvedliggende backbonenet blev tidligere etableret via kobber eller radiolinks. I dag tilsluttes flere og flere basestationer til backbonenettet via fiberforbindelser. Dette øger kapaciteten og dermed muligheden for, at flere slutbrugere kan benytte f.eks. mobiltelefonnettet til bredbåndstrafik. Det forhold, at nettet er opbygget som punkt-til-multipunkt, medfører, at et teleselskab ikke kan tilbyde en garanteret kapacitet til den enkelte slutbruger. Dette skyldes bl.a., at den fulde tilgængelige kapacitet skal deles mellem de slutbrugere, der er tilsluttet den 9 Worldwide Interoperability for Microwave Access. MARKEDSAFGRÆNSNING 20

21 enkelte basestation. Derudover er kapaciteten også begrænset af vejrforhold, hvorvidt slutbrugeren er i bevægelse samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger. Afstanden til den enkelte basestation har samtidig en helt central rolle for, hvilken kapacitet den enkelte slutbruger kan opnå. Et teleselskab, der er udbyder af et trådløst punkt-til-multipunkt-net, vil derfor ikke kunne tilbyde en garanteret kapacitet til den enkelte slutbruger, og vil derfor have vanskeligt ved at tilrettelægge tjenester alene efter slutbrugerens efterspørgsel. Bredbåndsforbindelser i et trådløst punkt-til-multipunkt-net er oftest baseret på teknologierne UMTS (3G), HSDPA (Turbo 3G), CDMA2000 og WiMAX, der kan levere de transmissionskapaciteter, som de eksisterende slutbrugertjenester kræver. De tre førstnævnte teknologier anvendes til at levere mobilt bredbånd, som er det mest udbredte eksempel på anvendelse af trådløs punkt-til-multipunkt-teknologi. HSDPA er en videreudvikling af UMTS-teknologien. En videreudvikling af teknologien, som kaldes LTE (Long Term Evolution) er for nærværende ved at blive udrullet af flere selskaber i Danmark. Denne videreudvikling er i højere grad end UMTS og HSDPA designet til at understøtte datakommunikation og multimedietjenester til mange samtidige brugere. LTE kan levere teoretiske hastigheder på op til 100 Mbit/s. LTE er dog ligesom UMTS og HSDPA en fælles dataressource for alle samtidige brugere. Det vil således ikke være muligt for en enkelt bruger at opnå downloadhastigheder i nærheden af 100 Mbit/s typisk oplevede hastigheder vil være mellem 6 og 20 Mbit/s. Efterhånden som teknologien breder sig, og flere bliver koblet på nettet, vil den oplevede gennemsnitshastighed dog i tætbefolkede områder som København formentlig blive betydeligt lavere. LTE handler dog også om meget andet end hastighed. Eksempelvis ligger den forsinkelse slutbrugeren oplever, når datapakker skal føres gennem luften, på omkring 25 millisekunder. I UMTS ligger den på omkring 150 millisekunder. Det vil højst sandsynligvis først være i begyndelsen af 2012, at LTE-teknologien bliver udbredt i Danmark. Udover mobilt bredbånd benyttes trådløse punkt-til-multipunkt-net i dag endvidere til at levere bredbåndstilslutninger via WiMAX-teknologien, hvor terminalerne kan flyttes rundt. Det betyder, at man fra forskellige geografiske lokaliteter kan opnå internettilslutning fra den samme WiMAX-udbyder. Den seneste standard for WiMAX understøtter tillige muligheden for at skifte fra en basestation til en anden med et bedre signal, når man flytter sig, uden afbrydelse af forbindelsen (sømløs roaming). WiMAX dimensioneres ofte efter antallet af brugere, således at den enkelte bruger sikres en stabil hastighed. Dette lader sig nemmere gøre i et WIMAX-net end i et mobilt bredbåndsnet, fordi WIMAX-kunder bevæger sig mindre rundt end mobilkunder. Såfremt der opstår et behov for mere kapacitet i et område, fordi flere brugere tilslutter sig nettet, kan dette opnås ved at dele cellen i flere mindre celler. MARKEDSAFGRÆNSNING 21

22 1.3. Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller Der er i dag et stort antal teleselskaber, der tilbyder forskellige bredbåndstjenester til slutbrugere via forskellige teknologiske platforme. For at tilbyde bredbåndstjenester skal teleselskabet som nævnt ovenfor benytte en transmissionsforbindelse frem til slutbrugeren. Teleselskabet kan skaffe sig adgang til en sådan forbindelse enten via egen infrastruktur eller ved at købe sig adgang til et engrosprodukt. Engrosprodukterne findes i flere forædlingsgrader, hvor det laveste forædlingsniveau er adgang til infrastrukturen, og det mest forædlede niveau er en færdig bredbåndstjeneste, hvor teleselskabet alene skal sørge for salg, fakturering og kundeservice. Investeringsstigen illustrerer overordnet de muligheder, der er for at benytte mere eller mindre forædlede engrosprodukter i fremstillingen af de bredbåndstjenester, der efterspørges af slutbrugerne. Figur 13: Investeringsstigen Kilde: EU-Kommissionen 10 Forædlingsgraden består i, om teleselskaberne vælger at basere bredbåndsudbuddet på investeringer i egen fysisk infrastruktur og eget transmissionsudstyr eller på lejet adgang til disse elementer. Generelt gælder det, at jo mere uforædlede engrosprodukter et teleselskab baserer sit bredbåndsudbud på, jo større investeringer må teleselskabet foretage i eget udstyr. Jo større en del af forædlingsprocessen, som teleselskabet selv står for, desto større kontrol opnår selskabet til gengæld over den færdige bredbåndstjeneste og muligheden for at differentiere sig fra engrosudbyderen med hensyn til eksempelvis kvalitet og pris øges. Investeringerne er forbundet med betydelige stordriftsfordele, og det betyder, at en vigtig parameter for valg mellem investering i eller leje af infrastruktur og udstyr er størrelsen af teleselskabets kundebase og den valgte investeringshorisont. Desuden spiller det en rolle, hvilket kundesegment teleselskabet henvender sig til, ligesom der kan være historisk betingede forhold, der gør, at en bestemt teknologi og investeringsniveau vælges. 10 Commission Staff Working Document Accompanying document to the Commission Recommendation on regulated access to Next Generation Access Networks (NGA) (SEC(2010) 1037 final. MARKEDSAFGRÆNSNING 22

Engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6) Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk 30. september 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Markedsafgørelse over for TDC samt markedsafgrænsning og -analyse

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Markedsafgørelse over for TDC samt markedsafgrænsning og -analyse Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Markedsafgørelse over for TDC samt markedsafgrænsning og -analyse 16. august 2012 Markedsafgørelse I medfør af 40, stk. 1, og 41, stk. 1,

Læs mere

Engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (marked 4) Markedsafgrænsning og markedsanalyse

Engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (marked 4) Markedsafgrænsning og markedsanalyse Engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (marked 4) Markedsafgrænsning og markedsanalyse Udkast af 27. oktober 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Markedsafgrænsning. Udkast af 26. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Markedsafgrænsning. Udkast af 26. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b) Engrosmarkedet for netadgang

Læs mere

De indkomne høringssvar har givet anledning til tilføjelser, præciseringer og uddybninger enkelte steder i markedsafgrænsningen og markedsanalysen.

De indkomne høringssvar har givet anledning til tilføjelser, præciseringer og uddybninger enkelte steder i markedsafgrænsningen og markedsanalysen. NOTAT Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgrænsning og markedsanalyse på engrosmarket for bredbåndstilslutninger (marked 5) Den danske Telemyndighed har i perioden den 30. september 2011 til den

Læs mere

Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Markedsafgrænsning og markedsanalyse

Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Markedsafgrænsning og markedsanalyse Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Markedsafgrænsning og markedsanalyse Udkast af 27. oktober 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 5 1.

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Introduktion til fastnetbredbånd

Introduktion til fastnetbredbånd Introduktion til fastnetbredbånd Oversigt over de meste anvendte begreber Begreb Accessnet Accessforbindelse (-linje) ADSL Aggregeringsnet Arkivtjeneste Backbonenet Bitstream Access Broadcast BSA Central

Læs mere

TDC Netstrategi 2020

TDC Netstrategi 2020 TDC Netstrategi 2020 Briefing Jacob Zentio Larsen Vicedirektør, Teknologi og Planlægning Cable Management Forum, 8. juni 2012 1 TDC netstrategi 2020 All-IP målsætning Ved udgangen af 2020 vil TDC s netværk

Læs mere

Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet

Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet Bilag 2 Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet for (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 5) IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3)

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) xx. xx 2013 FORORD 1 Indholdsfortegnelse SIDE Forord......... 4 1. Markedsafgrænsning...... 5 1.1 Slutbrugermarkedet for fastnettelefoni...

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0 TDC A/S regulering@tdc.dk Dato 25. september 2013 /Jonas Østrup Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0 Indledning TDC

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

IT- og Telestyrelsens høringsnotat af 15. december 2008 over analyse af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 1 Indledning

IT- og Telestyrelsens høringsnotat af 15. december 2008 over analyse af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 1 Indledning Notat s høringsnotat af 15. december 2008 over analyse af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 1 Indledning iværksatte den 24. juli 2008 en høring af branchen over udkast til analyse om

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Ændring af marked 5-afgørelsen med henblik på at relevante slutbrugerbredbåndsprodukter baseret på pair bonding medtages

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Udkast til markedsafgørelse, [markedsanalyse og markedsafgrænsning]

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Udkast til markedsafgørelse, [markedsanalyse og markedsafgrænsning] Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Udkast til markedsafgørelse, [markedsanalyse og markedsafgrænsning] 10. september 2013 MARKEDSAFGØRELSE 1 Forord Det følger

Læs mere

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015 Engrossalg via TDC s Kabel-tv net Marts 2015 Baggrund Den gældende regulering på marked 5 pålægger TDC at tilbyde, at andre teleselskaber kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv net. TDC kan

Læs mere

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast IT- og Telestyrelsen Att.: Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Høringssvar på markedsafgrænsning og -analyse på bredbånd (marked 4 og 5)

Høringssvar på markedsafgrænsning og -analyse på bredbånd (marked 4 og 5) IT- og Telestyrelsen Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mu@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) - til brug for IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser i henhold til telelovens 84a-d 4. december 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test TDC A/S regulering@tdc.dk 8. oktober 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC i løbet af kampagnen

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Forpligtelse om regnskabsmæssig opsplitning for så vidt angår bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net UDKAST af 27.

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

NOTAT. 1. Afgrænsning af produktmarkedet. 1.1. Geografisk markedsafgrænsning

NOTAT. 1. Afgrænsning af produktmarkedet. 1.1. Geografisk markedsafgrænsning NOTAT Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgrænsning og markedsanalyse på engrosmarket for fysisk netværkinsfrastrukturadgang (marked 4) Den danske Telemyndighed har i perioden den 30. september

Læs mere

Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) > Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax:

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

Analyse af netadgangen til TDC s kabel-tv-net

Analyse af netadgangen til TDC s kabel-tv-net Analyse af netadgangen til TDC s kabel-tv-net 19. september 2013 INDLEDNING 1 Indholdsfortegnelse SIDE 1. Indledning... 3 1.1 Reguleringen af TDC s kabel-tv-net... 3 1.2 Analysens indhold... 5 2. Hvorfor

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Dansk Energis bemærkninger til analyse af engrosreguleringen af bredbåndsmarkedet

Dansk Energis bemærkninger til analyse af engrosreguleringen af bredbåndsmarkedet IT- og Telestyrelsen Markedskontoret Sendt pr. e-mail: mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig: CHB

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionens afgørelse vedrørende sag DK/2014/1665: Revision af LRAIC-modellen for 2015 - fastnet

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionens afgørelse vedrørende sag DK/2014/1665: Revision af LRAIC-modellen for 2015 - fastnet EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.11.2014 C(2014) 9090 final Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Danmark Att.: Betina Hagerup Direktør Fax: (32+45) 3546 6001 11 Kære

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net.

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 Rådgivning i forbindelse med installation af bolignet. Ejendommen beliggende Urbansgade 2,

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

Faaborg Vest Antenneforening. Beretning for året 2015

Faaborg Vest Antenneforening. Beretning for året 2015 Indledning Antenneforeningen har ved årsskiftet i alt 984 medlemmer, hvilket er et fald på 3 medlemmer i forhold til år 2012. Vi udbyder p.t. 3 tv-pakker og antallet fordeler sig på 293 stk. med grundpakke,

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv.

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv. Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Att.: Lene Gelting Sendt per email: kum@kum.dk, lgp@kum.dk Dok. ansvarlig: CHB Sekretær: Sagsnr: s2015-852 Doknr: d2015-17561-21.1 4. januar 2016 Høring om

Læs mere

Relevante emner i relation til de kommende markedsundersøgelser

Relevante emner i relation til de kommende markedsundersøgelser 19. november 2014 /dajosc /chtoch Sag 2014-7957 Relevante emner i relation til de kommende markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne Indledning Erhvervsstyrelsen gennemfører med regelmæssige mellemrum

Læs mere

Telia Danmark regulatory@telia.dk. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail

Telia Danmark regulatory@telia.dk. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om mulig diskriminerende adfærd i forbindelse med adgang til TDC's fibernet 1 Indledning Telia Danmark (herefter

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt pr. mail til postmar@erst.dk. 15. november 2013

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt pr. mail til postmar@erst.dk. 15. november 2013 Returadresse: HR & Stakeholder Relations, Teglholmsgade 3, 0900 København C, Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt pr. mail til postmar@erst.dk 15. november 2013 Høringssvar vedr.

Læs mere

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Simen Karlsen, Ph.d. Henrik Ballebye Okholm, Signe Rølmer 28. august 2013 Dansk Energi har bedt Copenhagen Economics undersøge konkurrencesituationen

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Varde Antenneforening Beretning 2012-2013

Varde Antenneforening Beretning 2012-2013 Varde Antenneforening Beretning 2012-2013 Pr. 1. oktober 2013 havde Varde Antenneforening 8.983 medlemmer, hvilket er en tilbagegang på 108 medlemmer. Antenneforeningen har dermed en dækning på ca. 90%

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

KAMPAGNETILBUD. En verden af oplevelser

KAMPAGNETILBUD. En verden af oplevelser KAMPAGNETILBUD En verden af oplevelser Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland. Vi er i fuld gang med at udbrede

Læs mere

Lovgrundlag I lovbemærkningerne til telelovens 51 f, stk. 5 og 6, er bl.a. anført følgende:

Lovgrundlag I lovbemærkningerne til telelovens 51 f, stk. 5 og 6, er bl.a. anført følgende: TDC A/S Nørregade 21 0900 København C TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade 1 0900 København C Afgørelse om ændring af afgørelse af 2. november 2005 på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12)

Læs mere

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity har i brev af 2. august 2004 anmodet om at træffe afgørelse efter telelovens 65, fordi

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. juni 2006 Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S Jan Lauridtsen har den 8. marts 2006 indgivet

Læs mere

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5.

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Vi i bestyrelsen har siden sommeren forrige år været optaget af et længerevarende strategiarbejde, der har haft til

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2012

Telestatistik Første halvår 2012 Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test TDC A/S regulering@tdc.dk 17. september 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC iværksatte en prisklemme

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til

Læs mere

Bredbå nd på Långelånd

Bredbå nd på Långelånd Bredbå nd på Långelånd Et notat om den nuværende status på den digitale infrastruktur i Langeland Kommune Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet, Marts 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion...

Læs mere

Vectoringafgørelsen. Orientering om visse dele af den trufne afgørelse om brug af vectoringteknologien i Danmark. Den 14.

Vectoringafgørelsen. Orientering om visse dele af den trufne afgørelse om brug af vectoringteknologien i Danmark. Den 14. Vectoringafgørelsen Orientering om visse dele af den trufne afgørelse om brug af vectoringteknologien i Danmark Den 14. januar 2014 A: Processen fremadrettet TDC skal senest den 1. april 2014 offentliggøre

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2010

Telestatistik Første halvår 2010 Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni

Læs mere

Lyd og lydkvalitet på fiber og kabel TV

Lyd og lydkvalitet på fiber og kabel TV Lyd og lydkvalitet på fiber og kabel TV Fakta om Stofa. Fiber og kabel TV -Teknik. FM radiokanaler. Digital radio. TV og lyd analog. TV og lyd digital. Overordnet hovedstation. WebTV. Fremtiden for fibernet

Læs mere

Bilag 1c. Infrastruktur & Kapacitet

Bilag 1c. Infrastruktur & Kapacitet Bilag 1c. Infrastruktur & Kapacitet Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. INFRASTRUKTUR - TEKNISK SET UP... 3 3.1 Fremføring af Slutkundens datatrafik... 3 3.2 Decentral adgang...

Læs mere

KONKURRENCEN PÅ BREDBÅNDS- MARKEDET

KONKURRENCEN PÅ BREDBÅNDS- MARKEDET KONKURRENCEN PÅ BREDBÅNDS- MARKEDET DECEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Baggrund og metode... 5 2.1 Afgrænsning... 5 2.2 Dialog med branchen... 6 2.3 Eksterne undersøgelser... 7 2.4

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000

Læs mere

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012 N o 1/212 UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST Hurtige upstream-hastigheder understøtter brugen af en lang række nye digitale tjenester, og er af afgørende betydning for danske virksomheder og borgeres

Læs mere

YouSee Tv. - hvad vil du se?

YouSee Tv. - hvad vil du se? YouSee Tv - hvad vil du se? Faste tv-pakker som vi har blandet Grundpakke 25 Mellempakke 3 5 Fuldpakke 64 * * * Regionskanaler fra TV 2, hvor der indgår to af kanalerne i tv-pakken DR1, DR2 og DR3 Synstolkning

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

VULA PairBonding er et produkt, hvor xdsl-forbindelsen produceres på 2 kobberpar for at levere en

VULA PairBonding er et produkt, hvor xdsl-forbindelsen produceres på 2 kobberpar for at levere en Bilag f: Produktbeskrivelse for VULA Pair Bonding. Omfang VULA PairBonding er et produkt, hvor xdsl-forbindelsen produceres på kobberpar for at levere en given hastighed, i stedet for kobberpar.. Indhold.

Læs mere

Åbning for adgang til bredbånd via kabel-tv infrastrukturen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Åbning for adgang til bredbånd via kabel-tv infrastrukturen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) En Rapport for IT & Telestyrelsen Åbning for adgang til bredbånd via kabel-tv infrastrukturen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 11/06 2009 Engagement: 222702310 IT & Telestyrelsen

Læs mere

Frederikshavn Kommune og bredbånd

Frederikshavn Kommune og bredbånd Frederikshavn Kommune og bredbånd Et forsøg på at lave en status på Bredbånd i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen, IT chef, Frederikshavn Kommune Status på IT forbindelser i landdistrikterne Her

Læs mere

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening.

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening. Installation af Zaptor-kort i kortlæser (CA-modul) ved fjernsyn med indbygget DVB-C tuner behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening. Ønsker du derimod at

Læs mere

IT- og Telestyrelsens notat af 4. december 2009 om høring over udkast til afgørelse på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

IT- og Telestyrelsens notat af 4. december 2009 om høring over udkast til afgørelse på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Notat s notat af 4. december 2009 om høring over udkast til afgørelse på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 1 Indledning iværksatte den 23. december 2008 en høring af branchen over udkast

Læs mere

december 2014 høring over notat vedr. relevante emner i relation til bredbåndsmarkederne.

december 2014 høring over notat vedr. relevante emner i relation til bredbåndsmarkederne. 19. februar 2015 Sag 2014-7957 /dajosc Høring over notat vedr. relevante emner i relation til bredbåndsmarkederne ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014 Titel: Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsbehandler: Signe Friis Direktionskonsulent Kort vedr. udbredelse af bredbånd

Læs mere

Varde Antenneforening Beretning 2011-2012

Varde Antenneforening Beretning 2011-2012 Varde Antenneforening Beretning 2011-2012 Pr. 1. oktober 2012 havde Varde Antenneforening 9.091 medlemmer, hvilket er et uændret medlemsantal i forhold til sidste år. Antenneforeningen har hermed en dækning

Læs mere

TDCS PRISER PÅ BREDBÅND

TDCS PRISER PÅ BREDBÅND 18-12 2013 Sagsnr. 12/05180 /LR/MOH/MAN TDCS PRISER PÅ BREDBÅND KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME... 1 2 INDSTILLING...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 3 SAGSFREMSTILLING...

Læs mere

Dokumentation af konkurrencemarginmodellen

Dokumentation af konkurrencemarginmodellen 20. marts 2015 Sag Dokumentation af konkurrencemarginmodellen 1. Formål Konkurrencemarginmodellen giver mulighed for at beregne marginen for et fiktivt selskab, som tilbyder detailprodukter landsdækkende

Læs mere

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet AFGØRELSE Sags nr. 2015-1893 26-06-2015 Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet N A L U N A A R A S U A R T A A T E Q A R N E R M I A Q U T S I S U T T E L E S

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

ADSL i TDC koncernen

ADSL i TDC koncernen i TDC koncernen Tor Ottens Product Manager TDC Internet www.zillion.dk (erhvervs produkter) www.opasia.dk (privat produkter) tjenester - Asymetric Digital Subscriber Line Teknologien tillader op til 800

Læs mere

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Regeringens bredbåndsmålsætning: 100 Mbit/s til alle i 2020 Hvad skal vi med så høje hastigheder - er der måske nogen, som har efterspurgt det?

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere