FoU-konferencen Her følger gruppereferaterne, dog undtaget gr. 17, hvor der ikke blev taget referat.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FoU-konferencen 2014. Her følger gruppereferaterne, dog undtaget gr. 17, hvor der ikke blev taget referat."

Transkript

1 FU-knferencen 2014 På knferencens første dag var der temaplæg g -drøftelser m pædaggisk ledelse g sklens fælles pædaggiske g didaktiske grundlag (FDPG). På baggrund af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne frud fr knferencen, blev der efter plenumplæg diskuteret i grupper ud fra i alt 20 spørgsmål. Grupperne var bredt sammensat med bl.a. repræsentanter fra både leder- g lærerside. Her følger gruppereferaterne, dg undtaget gr. 17, hvr der ikke blev taget referat. 1

2 Gruppe 1: Fra FDPGs verrdnede rd til knkrete strategier Opgave: Diskuter strategier fr, hvrdan sklen kan sikre, at FDPG bliver msat i knkrete handlinger fx. i frhld til valg af pædaggisk metde fysik indretning, differentiering, sklemiljø mv. Beskriv eksempler på knkrete strategier sm inspiratin til erhvervssklerne Facilitatr/referent: Jens Nrlyk, Undervisningsministeriet Helhedsrientering - FDPG sm mdrejningspunkt fr sklens virksmhed Rskilde Tekniske Skle har valgt at bruge det fælles pædaggisk didaktiske grundlag sm mdrejningspunkt fr sklens strategiarbejde g sm anledning til at gennemarbejde g sammentænke sklens værdier, missin, visin g strategier. Sklens værdier er blevet skrevet igennem g tydeliggjrt. En revisin viste, at værdierne ikke havde fulgt med tiden, g at de derfr byggede på frudsætninger, sm ikke længere var til stede. Der er i implementeringen af strategi fr FDPG lagt vægt på at understøtte teamarbejde. Ledere deltager på teammøderne. I frbindelse med strategiarbejdet g med udgangspunkt heri er grundlaget fr sklens pædaggiske praksis blevet revideret. Dette er sket i samarbejde mellem nyuddannede DEP ere g sklens uddannelsesledere. Med udgangspunkt i FDPG har sklen knsistent sammentænkt g udarbejdet en strategi fr kmpetenceudviklng af medarbejdere ligeledes med inddragelse af DEP ere sm vigtige aktører i prcessen. Indsatsen m implementering af FDGP er lagt ud til sklens enkelte afdelinger, sm har fået ansvaret fr den knkrete implementering på afdelingen. Der er i indsatsen lagt p til, at der på de enkelte afdelinger etableres et refleksivt rum fr pædaggisk udvikling. Sm værktøj i venstående prces har sklen anvendt indsatsteri. I frbindelse med prcessen er det blevet drøftet, hvrdan sklens FDPG kan implementeres g faciliteres i praksis. Et frslag fra gruppedeltagerne var, at sklen udpeger lærere sm pædaggiske ambassadører, sm kan fungere sm frntløbere fr ny pædaggisk praksis g samtidigt fungere sm et bindeled mellem ledere g lærere i prcessen. Evalueringsdesign - grundlag fr kmpetenceudvikling g målsætning i frhld til sklens pædaggiske praksis På SOSU Fredericia Vejle Hrsens har man udarbejdet et evalueringsdesign, sm tager udgangspunkt i læring, dvs. måling af sklens undervisning g pædaggik i frhld til elevernes læringsudbytte. Designet bygger på evaluering af læringsudbyttet fra lærerperspektivet, i frm af lærernes selvevaluering. Designet bygger gså på måling af læringsudbytte fra elevperspektivet. I grundfrløbet sker elevernes evaluering 2 gange årligt. I SSuassistentuddannelsen sker evalueringen efter hvert sklefrløb. Resultaterne af evalueringerne behandles på teamniveau. Sklens prfessinaliseringsarbejde bygger på Lars Dales mdel m didaktisk ratinalitet. Dales pinte er, at sklen først udvikles i retning af prfessinel rganisatin når didaktisk ratinalitet bliver dens prfessinsgrundlag. Dales mdel er rganiseret ud fra begreber fr tre frskellige kmpetenceniveauer i sklen: 1. At gennemføre undervisning (K1), 2. at knstruere undervisningsprgrammer (K2), 2

3 3. g at kmmunikere på grundlag af g selv udvikle didaktisk teri (K3) Det er sklens målsætning at udvikle en pædaggisk praksis der bygger på Lars Dales mdel g udvikle kmpetencer, der mfatter alle 3 niveauer. Sklens indsats er i indledningsfasen g har derfr ikke givet mulighed fr at måle effekten af ændret pædaggisk praksis endnu. Kmpetenceudvikling Principper fr kmpetenceudvikling af lærere g ledere blev drøftet i gruppen. Følgende synspunkter blev fremsat: Kmpetenceudvikling skal begrundes i udfrdringer i frhld til kerneydelsen - den pædaggiske praksis - læringsudbyttet Lærere skal kmpetenceudvikle med udgangspunkt i udviklingsindsatser - kunne give eksempler på hvrdan kmpetenceudvikling kan anvendes i praksis Kmpetenceudviklling skal tage udgangspunkt i sklens værdigrundlag g strategier Kmpetenceudvikling skal ske med udgangspunkt i, hvad sklens pgaver kalder på Fra privatpraktiserende til teamrganiseret lærer Gruppen diskuterede den ændrede lærerrlle fra privatpraktiserende til teamrganiseret lærer. Følgende synspunkter blev fremsat: Det er væsentligt at sklens ledelse i frbindelse med pædaggisk udvikling g implementering af OK13 inddrager terier m frandringsledelse fr at tage højde fr læreres plevede tab af identitet læreres plevede tab af metdefrihed nænsmme meningsgivende interventiner læreres plevede tillidstab i frhld til ledelse at skabe et trygt rum med passende udfrdringer at lærerne bliver inddraget sm aktive medspillere at frandringer giver mening fr lærerne at etablere g arbejde med prfessinelle teams med differentierede rller g pgaver, sm giver mening fr den enkelte teamdeltager at lave frandringer når pgaven kræver det at give 37 timers arbejdsuge mejning at give plads til scial usikkerhed at invlvere medarbejdere ledelsesdeltagelse i teammøder fællesskabte mål - skabt på baggrund af tillid gennem små skridt nærhed med ledelse g klleger i det fysiske rum 3

4 Gruppe 2: FPDG g lærernes autnmi Hvad er frdelene g ulemperne ved en fælles tilgang til pædaggik g didaktik? Hvrdan undgår man at kvæle lærernes autnmi? Diskuter g skriv væsentlige hvedpinter ned. Giv gde råd til hvrdan prblematikken kan håndteres på sklerne. Facilitatr/referent: Elsebeth Pedersen, Undervisningsministeriet Frdele ved fælles tilgang: Afskaffelse af subkulturer. FPDG giver større udbredelse af viden. Eleverne møder en mere ensartet tilgang til undervisningen. Fælles prfessinalisme. Større tværfaglig sammenhæng i undervisningen. Mere støtte fr læreren enighed m pædaggisk retning. Øget kvalitet i lærerens arbejde, frdi praksis hele tiden skal frklares, reflekteres g kmmunikeres. Legitimt, at lederen blander sig i undervisningen. Ulemper ved pædaggisk tilgang: Ngle lærere kan blive frhindret i at praktisere metder, der virker gdt fr dem, frdi ledelsen eller fællesskabet har brtskaffet den. Lærere kan blive utrygge i en vergang, frdi deres praksis bliver dømt ude, uden at de føler, de er sikre i andre metder. Driftsledelse g pædaggisk ledelse skal varetages af de samme persner. Gde råd: Uddannelse af ledere, så alle har frmel kvalificering i pædaggisk ledelse. Acceptér, at der er tale m et paradigmeskifte så strt, at det er en frandring, der tager tid. FPDG skal udvikles på tværs af rganisatinen, ikke ppefra g ned eller nedefra g p. Praksis skal defineres af praktikerne. Erfaringer fra praksis skal definere, hvad der virker. Tag en udfrdring definér mulige løsninger, prøve dem af, knkludér hvad der virker g implementer denne praksis med plads til persnlig tilpasning. Lederen skal facilitere prcessen g kmmunikere g implentere resultatet. Når du pstiller pædaggiske mål, så diskutér, hvrdan det kan måles, m nget er blevet implementeret, g hvad succes en har været. Overvej, m flere lærere skal pkvalificeres på mduler af DEP. Vigtigt, at ledelsen faciliterer fremkmsten af den bedste pædaggiske praksis, sm den pfindes g grr blandt lærerne, ikke at ledelsen definerer FPDG g udbreder det. Målekriterier må være bredere end fasthldelse g karakterer - eks. elevtilfredshed. FPDG kan med frdel bestå af en værktøjskasse fr lærerne i stedet fr at være én speciel begrænsende pædaggisk praksis. Accepter, at FPDG er en prces, der aldrig bliver færdig. Lederen må sørge fr sammen med sine lærere at pstille nye hypteser m, hvad der kan løse de udfrdringer, der til enhver tid er størst. Sørg fr, at udviklingen ikke er et ild-sjæle prjekt, men at alle lærere er med i udviklingen g har mulighed fr at argumentere fr egen praksis. Lad lærerne dkumentere deres pædaggiske fund videptagelse, elevudsagn, evalueringer, resultater etc. Pædaggisk ledelse er frandringsledelse en ledelse, der n-ging hlder gang i frandringsprcesser i frhld til de største pædaggiske udfrdringer. 4

5 Gruppe 3: Hvrdan evalueres FPDG? Giv knkrete ideer til, hvrdan sklen kan evaluere sit FPDG hvilke tegn skal der kigges efter? Facilitatr/referent: Kelvin Asbjørn Strømshlt, Undervisningsministeriet Overblik: Skubber til kulturen - mange faglige kulturer med mange pfattelser af, hvrdan man tilgår pgaven. En ting er, hvrdan det står på papiret, en anden ting er, hvad der rent faktisk sker i undervisningen. FPDG er et ledelsesværktøj, der gennem italesættelse g narrativer skal spredes til kultur. Pædaggik er lettere at gøre fælles end didaktik. Bud på metder: Man kan ansætte akademikere, sm kan følge p g evaluere - Der skal være ngle styrmænd der følger p på prcessen. Knsulentfirmaer til pfølgning - Fast punkt på dagsrdenen på alle teammøder - Indsatsteri Fkusgruppeinterviews Før- g eftersituatin på tilfredshedsundersøgelse. Bruger lærerne de metder g begreber, der er vedtaget? 5

6 Kmpet ence Gruppe 4: Hvrdan mtiveres lærerne til at bakke p m det fælles pædaggiske didaktiske grundlag (FPDG)? Hvad kan mtivere lærerne til at bakke p m et FPDG? Skriv gruppens vervejelser samt knkrete ideer g handlinger. Facilitatr/referent: Jhan Linde, Undervisningsministeriet Respekt fr frskellighederne i det fælles Sklen skal skabe en gd balance mellem det fælles grundlag på den ene side g det individuelt tilpassede på den anden side. Ægte invlvering i prcessen Ledelsen skal gå i dialg med lærerne m deres praksis g udfrdringer med reference til FPDG g invlvere dem i prcessen med udvikling deraf. Der skal gives tid g rum til diskussin i lærerteams m, hvrdan det fælles pædaggisk didaktisk grundlag kan udmøntes i lige præcis deres kntekst. Det er vigtigt at prøve det af. Alle lærere skal deltage i frløb, hvr undervisningsfrmer demnstreres, afprøves, diskuteres g evalueres således, at selv den privatpraktiserende underviser kan se frdele ved at dele viden g trække på samme hammel. Infrmatin g vidensdeling Der bør på sklen/institutinen eksistere en let tilgængelig platfrm til videndeling. Undervisningsmaterialer skal deles, justeres, videreudvikles g evalueres sammen. Der skal være synlige mål med g tydelige begrundelser fr FPDG. Kmmunikatinen skal være åben g sandfærdig. Fælles ejerskab g lkal tilpasning Lærerne skal i deres daglige praksis kunne se det fælles pædaggiske grundlag sm et brugbart værktøj. Det skal være synligt i hverdagen g nget, man taler m. Ligeledes skal det være muligt fr underviseren at genkende sin virkelighed i FPDG, så det giver mening g er muligt at se frdelene ved det. I fællesskabet ligger mulighederne fr, at vi kan løse pgaverne sammen Fællesskab mkring pgaveløsningen sikrer, at man ikke står alene med pgaven, udfrdringerne g ansvaret, men kvalificerer pgaveløsningen sammen med klleger. Man står helle ikke alene med eleverne, men kan håndtere udfrdringer i samspil med klleger. Det er således ikke længere verladt til den enkelte underviser at lykkes eller mislykkes. Ledelsens pbakning til implementering Det er vigtigt med alle ledernes ejerskab g pbakning. Lederne skal kunne facilitere gde g knkrete FPDG-planer g vise ægte engagement. Ledelsen skal arbejde situatinsbestemt, g mellemlederen har en central funktin fr sikring af dette. Ledelsen skal udvise tydelighed mkring frventninger g mål (hvad sklen/ledelsen vil) g være i tæt dialg med underviseren/teamet. kan/vil ikke indsats: Mtivering kan ikke/vil ikke indsats: Instruktin kan/vil indsats: Delegering kan ikke/vil indsats: Oplæring Mtivatin 6

7 Gruppe 5: Hvrdan udvikles g vedligehldes et FPDG? Spørgsmål: Kan der pstilles en drejebg fr hhv. udvikling g vedligehldelse af FPDG? Facilitatr/referent: Jane Jakbsen, Frskning g frebyggelse En drejebg blev det ikke til, men der km mange erfaringer i spil, sm er værd at tænke med ind, når drejebgen skal skrives på de enkelte skler. Udvikling af FPDG Opsummering fra gruppens dialg: Igangsættelse af prces (strategisk g pædaggisk) er sklelederens ansvar Prcessen skal ske i gensidig tillid g samarbejde med mellemledere g lærere. Leder er facilitatr fr prcesfrløbet g skal have indsigt i pædaggik g didaktik. Det er en udfrdring fr den enkelte, f.eks. at skulle se kritisk på egen undervisning sammen med en leder. Etabler dialg m FPDG på tværs af lærere, ledere g uddannelserne. Diskuter g pstil de vigtigste fælles lærings- g dannelsesmål fr sklens undervisning. Sæt fkus på, at alle skal handle indenfr de fælles rammer g mål. Udvikl et evalueringsmiljø, der både er lærende, trygt g udfrdrende. Udvikl g implementer en fælles mdel fr pædaggisk evaluering (f.eks. LP-mdellen). Tjek m uddannelsesgrundlaget er i rden - har sklen de medarbejder- g ledelseskvalifikatiner, der er nødvendige fr de kmmende arbejdspgaver. Systematiser uddannelse g træning af ledere g lærere. Inddragelse af ressurcepersner/etablering af ressurceteams. Tænk bredt g videndel de pædaggiske g didaktiske erfaringer på tværs af uddannelserne, f.eks. ved prettelse af reflekterende teams g ressurceteams. Overrdnet plan fr implementering, men nk ikke en detaljeret drejebg. Vedligehldelse af FPDG Opsummering fra gruppens dialg: Vedligehldelse af prces (strategisk g pædaggisk) er verrdnet skleleders ansvar. Vedligehldelse skal frtsat ske i tillid g samarbejde med mellemledere g lærere. Der vil frtsat være mange hurdler. Leder er facilitatr fr g synlig i prces g dialg med den enkelte lærer g praksisfeltet. Leder følger p g sikrer løbende Den frtsatte dialg m sklens mål, pædaggik, udfrdringer g fremtid At sklens samlede g den enkelte lærers kvalifikatins- g kmpetenceniveau svarer til behvet fr nuværende g fremtidige arbejdspgaver. Den lærende evalueringskultur prethldes f.eks. via supervisin, sklevandringer, reflekterende teams m.m. Kmpetenceudvikling individuelt g fælles fr alle gennem frtsat efteruddannelse. efteruddannelse systematiseres g følges p gså skleleders kvalifikatiner. Uddelegering. Pædaggisk ledelse handler både m måden at lede på g m ledelse af en pædaggisk institutins persnale, drift g strategi. Kan dele af ledelsesfunktinens drift uddelegeres? 7

8 Gruppe 6: Lederne sm igangsættere af læreprcesser Diskuter i gruppen, hvrdan dette gøres bedst muligt. Skriv vervejelser samt knkrete handlinger, tid- & frløbsplaner, indikatrer, succesmål etc. Facilitatr/referent: Anne Hammer Thamdrup, Undervisningsministeriet Handlinger: Det er vigtigt, at der er et tydeligt frmål fra start mkring den igangsatte læreprces (fælles didaktisk pædaggisk grundlag). Det er vigtigt, at der er tale m en dialgbaseret tilgang, så underviserne bliver inddraget g kan se mening med den igangsatte prces. Det anbefales at udpege ngle tvhldere/fanebærere, sm kan være med til at hlde prcessen i gang g på spret. Der ønskes en inddragende g tværfaglig prces mkring det fælles pædaggiske grundlag, sm et dynamisk værktøj, sm er i frtsat udvikling. Dette ønsker man kan ske i samarbejde med andre afdelinger, på tværs af brancher, fr at få flere øjne på pædaggikken g didaktikken. Ledelsen skal via pædaggisk udvikling finde deres pædaggiske ståsted på baggrund af evidensbaseret teri, sm skal være medvirkende til at gøre frmålet med at skabe et fælles didaktisk pædaggisk grundlag tydeligt. Det er vigtigt, at ledelsens pædaggiske ståsted er tydeligt. Det er vigtigt, at der fregår en prces, hvr det fælles pædaggiske grundlag afgrænses g peratinaliseres, så det bliver tydeligt, hvad det fælles pædaggiske grundlag kan rumme g hvad det ikke kan rumme, således at det ikke bliver en så luftig størrelse, at alle pædaggiske rd kan rummes heri. Det er en vigtig pinte, at grundlaget skal anvendes til at højne kvaliteten g niveauet i undervisningen, så der hermed er et klart frmål med udfrmningen g anvendelsen af grundlaget. Det er gså en pinte, at der i grundlaget skal være plads til brancheretning. At teammøder bliver en platfrm fr didaktisk diskussin med øje fr det fælles pædaggiske grundlag, så vejen blive smal fr den privatpraktiserende underviser. At skabe ejerskab, så det giver mening at kble sig på det fælles grundlag. En hyldest midtvejs i prcessen. At anvende evaluering g de pstillede succeskriterier tæt i prcessen. Tid- g frløbsplaner: Det er vigtigt, at det fælles pædaggiske g didaktiske grundlag sker i en kntinuerlig g frtløbende prces, sm skal være indskrevet i et årshjul, hvr det er fastlagt hvrnår man igangsætter, ændrer g sætter prcesser igang. Prcessen skal ikke være fr lang, g kan eventuelt ske i frm af et piltprjekt, sm efterfølgende skal evalueres, inden næste skridt tagets. Indikatrer g succesmål: Gruppen diskuterede m der i igangsætning af læreprcesser kan differentieres i det enkelte underviserteam, så hvert team ikke arbejder med samme indsatsmråde, men mere arbejder indenfr grundlaget med ngle af de udviklingspunkter, sm det enkelte team har brug fr at udvikle på. Succeskriteriet vil være et højere læringsudbytte, et fælles sprg i rganisatinen mkring pædaggik g didaktik, sm middel til at skabe en kulturændring g større bevidsthed blandt underviserne mkring didaktik. Denne prces skal gøre det legalt g højt pririteret at tale m pædaggik g didaktik. Succeskriteriet er, at vi bliver bedre til at sparre med klleger fra andre undervisningskulturer g brancher, da vi er didaktisk velfrberedte. 8

9 Succeskriteriet er gså, at mellemledere g teamledere er klædt på til at løfte deres del af det fælles pædaggiske grundlag. Succeskriteriet er gså, at underviserne hilser lederne velkmne i undervisningen g ser det sm en støtte til pædaggisk udvikling g ikke sm kntrl. 9

10 Gruppe 7: Den pædaggiske lederrlle Diskuterer i gruppen, hvrdan dette gøres bedst muligt. Skriv vervejelser m lederrllen, samt knkrete handlinger ledelsen skal fretage, indikatrer, succesmål etc. Facilitatr/referent: Ramanan Balasubramaniam, Undervisningsministeriet I gruppen var der frskellige meninger m, hvrdan man definerer den pædaggiske leders pgave g rlle. Enighed m: Det er vigtigt, at den pædaggiske leder har en synlig ledelsesstil. Det er den pædaggiske leders pgave at skabe de pædaggiske g udviklingsmæssige rammer, der er nødvendigt fr lærergruppens g den enkelte lærers faglige g pædaggiske udvikling. Den pædaggiske leder skal være styrmand i prcessen mkring udvikling af sklens pædaggiske g didaktiske målsætning. De skal kunne facilitere prcessen mkring pædaggiske udvikling. De må gerne være pædaggiske fyrtårne når situatinen kræver det. Det kan være nødvendigt fr ngle lærere i ngle bestemte situatiner. Den pædaggiske leder er kntekst-sensitivt, g har empati fr teamet. Samtidig skal vedkmmende leve sig ind i teamets g medarbejdernes udfrdringer. De skal sætte ngle lærerprcesser i gang hs underviserne, sm underviserne gør det hs eleverne. Den pædaggiske leder skal ikke nødvendigvis have kendskab til alle metderne inden fr undervisningsverdenen. Det er vigtigt, at den pædaggiske leder ikke frsøger at blande sig i den daglige pædaggiske praksis medmindre der pstår et knkret behv, der kræver det. Den pædaggiske leder skal derfr respektere lærernes pædaggiske kmpetencer g faglighed. Det er ikke ensbetydende med, at den pædaggiske leder ikke må frstyrre den enkelte undervisers kmfrt- g udvikingszne i passende dsis. Den daglige g de lærernære pædaggiske udfrdringer g støtte bør varetages af teams g fregå i en kllegial ramme. I denne sammenhæng skal den pædaggiske leder skabe de ptimale rammer fr at den enkelte lærer får mulighed fr at arbejde med sine pædaggiske ptentialer i sammenhæng med andre. Dg skal den pædaggiske leder være en latent backup fr sparring g støtte. Den pædaggiske leder skal respektere den enkelte lærers kmpetencer g pædaggiske stil så længe den er en del af eller inden fr sklens samlede pædaggiske visin g praksis. Den pædaggiske leder skal være eksemplarisk g rllemdel fr sine medarbejdere. Der er ngle pædaggiske ledere, der i praksis kun fungerer sm administrative ledere. De skal kmpetenceudvikles. De skal kunne slå igennem, når det er nødvendigt i frhld til sklens målsætning g visin. Man skal kunne stle på den pædaggiske leder når det gælder pbakning. De skal kunne skabe passende pædaggiske frstyrrelser g udvikling hs den enkelte underviser. 10

11 Gruppe 8: Hvrdan sikrer lederen sig viden m undervisningen? Hvrdan kan lederne sikre sig viden m sklens kerneydelse, undervisningen? Skriv vervejelser samt knkrete anvisninger på, hvrdan lederne systematisk kan få viden m undervisningen. Facilitatr/referent:Pia Zeidler, UNI C/Undervisningsministeriet Synlighed g engagement i sklemiljøet Lederen pnår væsentlig viden ved at have sin daglige gang i sklemiljøet, eksempelvis ved at gå ind i klasselkalerne g hilse ufrmelt på eleverne. Hvis lederen dagligt g naturligt bevæger sig rundt i miljøet, kan det undgås, at hans tilstedeværelse pleves sm kntrlfunktin. Lederen bør være tæt på undervisningen/underviserne i dagligdagen. Kntret kan fysisk være placeret tæt på lærerværelset g der kan jævnligt aflægges besøg i kaffe/frkststuen. Derved gøres dialg m undervisningen naturlig (hvad går gdt? hvr er der udfrdringer? hvr bør der igangsættes tiltag mv?). Tilstedeværelse i undervisningen Det synes at frekmme mere naturligt, at lederen uanmeldt g ufrmelt besøger klasseværelser g værksteder på de tekniske uddannelser (i frhld til eksempelvis de merkantile uddannelser). Hvis der ikke i frvejen er kultur/ praksis fr at lederen deltager i undervisningen, er det vigtigt at melde ud, hvrfr han er til stede - ellers kan det pleves sm kntrlbesøg. Det bør altid italesættes, hvrfr lederen er til stede fr at undgå blufærdighed. Det er en kultur sm skal udvikles - g det tager tid. Lederen bør deltage aktivt i pædaggiske debatter - g det skaber større trværdighed, hvis han jævnligt er til stede i den pædaggiske praksis. I stedet fr blt at vervære undervisningen, kan lederen evt. fungere aktivt sm hjælpelærer i en lektin. Lederen kmmer derved tættere på virkeligheden (g plever underviserens udfrdringer). Opfølgning på udviklingstiltag g prjekter Det er vigtigt at der tales m værdier g retninger, hvis der skal ændres i prcesser g pædaggisk praksis. Der bør bygges videre på succeser g lederen skal være lydhør ver fr, g interesseret i, at støtte p m gde erfaringer. Lærerne skal have lv til at hlde fast ved det, der virker. Lederen bør være deltagende g følge hele prcessen i frbindelse med nye udviklingstiltag. Eksempel: Der anvendes digitale prtfrlier i frbindelse med evaluering (baseret på prjekt, sm blev succes) på KEA. Ledelsen har været aktiv på sidelinjen gennem prjektperiden, g har derved pnået gd føling med undervisningen. Det er vigtigt at lederen følger p på de pædaggiske tiltag, der er fretaget. Når han er blevet bekendt med særlige udfrdringer, skal der altid følges p. Der skal altid slås sløjfer på igangværende tiltag. CPH West har gde erfaringer med LP-mdellen. Prjektet har givet ledelsen gd viden m undervisningen g praksis på sklen. Find mere m afprøvning af LP-mdellen på CPH Wests hjemmeside: https://www.cphwest.dk/da/virksmheder/udviklingsafdelingen/afsluttede_prjekter/pages/default.aspx 11

12 - Herunder Anbefalinger, Midtvejsevaluering, Slutevaluering Kllegial supervisin Kllegial supervisin kan give ledelsen gdt fundament fr at sikre sig viden m undervisningen. Kllegial supervisin kan med frdel rganiseres, så det er undervisere med frskellig faglighed, der danner teams. Derved vil der være fkus på frmidling, aktiviteter g pædaggiske metder - frem fr fag-fagligt indhld. Evaluering g analysearbejde Evaluering altid med pfølgning fr øje. Hvis evalueringer skal frekmme meningsfulde, skal de ikke bruges til at slå ngen ven i hvedet - kun knstruktivt til at gøre undervisningen bedre. Evalueringsmetder bør varieres. Elevernes evaluering af undervisningen kan eksempelvis have udvalgte fkuspunkter (ex. nyt tema hver måned) eller eleverne kan vælge evalueringsfrm/spørgsmål/metde (kan skabe større engagement g vilje til seriøs besvarelse). 12

13 Gruppe 9: Den pædaggiske leders vægtning mellem teri g praksis Drøft i jeres gruppe, hvrdan man på et PD-mdul i pædaggisk ledelse skal vægte teri g pædaggisk ledelse i praksis. Skriv gde råd til udbyderne af PD i pædaggisk ledelse. Facilitatr/referent: Finn Tg, UNI C/Undervisningsministeriet Frskellige frudsætninger Der vil være deltagere på PD i pædaggisk ledelse, sm har meget frskellige frudsætninger. Både hvad angår sklestørrelse, ledelsespgave g egen baggrund (m man har været underviser selv eller på anden måde kender til pædaggisk praksis). Derfr er det vigtigt, at der tilrettelægges, så man i pgavesammenhæng hver især kan tage udgangspunkt i egen evt. kmmende - praksis. Vægtning af teri g praksis Der var enighed m, at der SKAL være både teri g praksis. 50/50 kunne være en rettesnr eller måske 60/40, hvis man taler m det stf, sm frmidles på skledelen af uddannelsen. Det er afgørende vigtigt at få praksis ind i mdulet. Både i skleundervisningen, i pgavefrmuleringerne (g dermed i det gruppearbejde, der fregår imellem skledagene) g i eksamenspgaven. Teretisk indhld Der blev ikke givet så mange knkrete frslag til teri. Det blev drøftet, m der gså burde satses på teri m (elevernes) læring, eller m der udelukkende skulle være fkus på teri, der kan understøtte deltageren i at lede undervisere. Sm j til en vis grad gså handler m (vksnes) læring Knkret blev det freslået at inddrage teri m caching/facilitering af såvel teams sm enkeltindivider (herunder blev gså nævnt teri g praktiske eksempler på brug af samtaleteknik). En anden betragtning var, at der gdt kan bruges en eller en del af en undervisningsdag på it-dimensinen i pædaggik g læring. Både teri m, hvrdan it kan anvendes af læreren i undervisningen med frskellige frmål (elevmtivatin, mulighed fr distancelæring, blended learning etc.), men gså undersøgelser/frskning m, hvilke frmer fr inddragelse af it, der virker ift. en ønsket læring/effekt hs eleverne. Diverse Sørg fr ikke at blande OK13 sammen med det nye fkus på pædaggisk ledelse. Det kan give bagslag ift. mtivatin hs underviserne, når der ellers netp skal fremmes mtivatin til at lytte g ændre adfærd i den pædaggiske praksis. Dette har egentlig ikke nødvendigvis nget med indhldet på PD at gøre, men det kan alligevel gdt være en pinte, der kan viderefrmidles på PD-hldene. Fr at få ledelse til at spille frnuftigt sammen på en skle, er det ptimalt, hvis både de administrative g de pædaggiske ledere kender kernebegreberne i hinandens faglighed. Måske kunne deltagerne på en PD i pædaggisk ledelse få et par værktøjer med hjem, så det bliver lettere at frklare de administrative ledelsesklleger m, hvad der er vigtigt i den pædaggiske ledelsespgave g dermed bibringe en bedre frståelse hjemme på sklen? 13

14 Gruppe 10: Hvrdan får man alle med i udviklingen af et (brugbart) FDPG? Drøft hvrdan man får alle med g skriv knkrete ideer til handlinger, tidsplaner etc. der kan sikre, at sklens FPDG frmuleres med realistiske mål g reel inddragelse Facilitatr/referent: René Blch, NCE/Metrpl Strt behv fr g rs til de skler der melder en pædaggisk strategi ud g dermed psætter mål fr det pædaggiske g ikke mindst anviser veje g værktøjer til at implementere den valgte pædaggik g didaktik. Der blev givet et eksempel fra en skle med LP-mdellen, men det kunne principielt være alle mulige andre værktøjer g metder til kmpetenceudvikling af underviserne. Pædaggisk Ledelse kan være med til at skabe det nødvendige råderum fr implementeringen af FDPG ved at det nu bliver acceptabelt at satse på pædaggikken. Fr at få alle med på et FDPG skal der skabes fælles værdier fr undervisningskultur, fælles retningslinjer g nrmer fr fælles frberedelse, men med en vis grad af fleksibilitet g sidst men ikke mindst skal der skabes en fælles ansvarsfølelse blandt lærerne ver fr undervisningen af hldet/klassen. Der er gså behv fr at få skabt en langt bedre evalueringskultur g evalueringskmpetencer blandt underviserne på sklerne, så lærerne g lederne bliver langt bedre til at evaluere egen g andres undervisning. 14

15 Gruppe 11:Skal den pædaggiske leder være en pædaggisk rllemdel? Skal lederne være pædaggiske rllemdeller? Og hvad ligger der i begrebet pædaggisk rllemdel? Hvis ja til lederne sm pædaggiske rllemdeller, så giv lederne jeres argumenter fr det g beskriv, hvad I frventer. Knkrete handlinger g tiltag. Hvis nej, hvr skal lærerne så finde rllemdeller fr deres praksis? Facilitatr/referent: Svend Erik Sørensen, Undervisningsministeriet Gruppens deltagere repræsenterede ligeligt de pædaggiske ledere g undervisere på tre typer erhvervsskler, henhldsvis tekniske, handelsrettede g SOSU. Knkrete eksempler Den pædaggiske leder pfattes på en del skler g af en del undervisere hvedsageligt sm en fagfaglig rllemdel (videnspersn). Nk mest udpræget på tekniske skler. Generelt er det gruppens pfattelse, at lederne fr nuværende betragtes sm generatrer fr prcesser i sklernes interne arbejde med udvikling g frankring af den af sklen valgte pædaggik g didaktik. Lederne betragtes således ikke sm guruer indenfr pædaggik. Hvedargumenter g anbefalinger Den pædaggiske leder skal fremstå sm en pædaggisk rllemdel mere end en fagfaglig rllemdel/videnspersn. kunne fremstå sm didaktisk rllemdel i dialgen med underviserne. være dialgskabende g bindeled imellem sklens strategiske niveau g udførende niveau / underviserne gså på det pædaggiske niveau. Derved fremstår lederen sm en rllemdel på samarbejdet mkring sklens valgte pædaggik. fremstå sm rllemdel i arbejdet med pædaggisk sparring g supervisin i det der fregår imellem leder g undervisere fr derved direkte g indirekte at initiere g understøtte den sparring g supervisin, der fregår underviserne imellem. være en vedhldende rllemdel, der verfr underviserne fremviser rbusthed g empati. Andet Den pædaggiske leder kan i visse tilfælde verlade stafetten sm rllemdel i sklens pædaggiske arbejde til interne eller eksterne specialister. Det vil typisk være tilfældet, hvr der er tale m aktiviteter af kmpetenceudviklende karakter indenfr afgrænsede pædaggiske værktøjer g metder. Her vil den pædaggiske leder så fremstå sm en rllemdel fr erkendt inddragelse af relevant knw hw, i tilfælde hvr sådanne behv erkendes. En læresætning sm mange undervisere ligeledes bør frhlde sig til med henblik på større kllegial inddragelse af andre undervisere i egen undervisning, der hvr dette kan kvalificere undervisningen yderligere. Et pgør med den privatpraktiserende underviser. 15

16 Gruppe 12: Kan g skal vi have en fælles definitin af, hvad FPDG dækker ver? Drøft i gruppen m: - det gavnlige/ikke gavnlige ved en fastlagt, fælles definitin - hvis gavnligt, kan gruppen pstille den definitin, der skal gælde? Skriv argumentatin fr g imd g evt. en definitin. Facilitatr/referent: Lisbeth Mulvad, Undervisningsministeriet Et verrdnet rummeligt eller detaljeret g knkret FPDG? Hvis den pædaggiske ledelse skal kunne følge p på, m sklens FPDG bliver efterlevet, fandt gruppen det vigtigt, at grundlaget er frmuleret sm en tydelig fælles referenceramme fr lærerne. I gruppen var der frskellige meninger m, hvr detaljeret FPDG skal frmuleres sm en meget verrdnet ramme (et antal (4-7) pædaggiske hjørnesten, en verrdnet pædaggisk visin (LP-mdel)) eller sm mere detaljeret vi-frventer-prgram med synlige, evaluerbare mål (et pædaggisk kdeks). Den rummelige helt verrdnede ramme giver friere muligheder, sm typisk skal fyldes ud af et team/en lærer. Det giver plads fr større grad af lærerautnmi. Omvendt er faren, at grundlaget bliver så verrdnet, at det bliver intetsigende varm luft. Det detaljerede grundlag, der beskriver, hvad den pædaggiske ledelse vil se mere af kan blive en spændetrøje, men mvendt tydeliggøre ver fr lærerne, hvad der frventes af dem g lette evalueringen af, m sklens FPDG bliver efterlevet. Bud på en definitin I søgningen efter en definitin, der tilgdeser rummeligheden samtidig med detaljerne, blev frskellige ideer kastet ud. Det pædaggisk, didaktiske grundlag er: Sklens pædaggiske ramme, sm al undervisning skal bygges p indenfr En klar ramme, sm beskriver hvilke frventninger, der er til undervisningen En ramme, sm ledelsen kan bruge til at evaluere, hvrvidt underviserne arbejder med g indenfr sklens FPDG En rettesnr fr, hvad der skal ske i undervisningen Et styringsredskab, der afstikker rammen fr metdevalg, materialer g indhld i undervisningen. Kntrlværktøj? En lærer skal være indfrstået med at arbejde inden fr sklens valgte FPDG. Hvis ikke må læreren vejledes eller kmpetenceudvikles eller i yderste knsekvens frlade det bageri, hvis lugt man ikke bryder sig m På den vis kan FPDG ud ver at være en frståelsesramme blive et kntrlværktøj. I gruppen var der dg enighed m, at det FPDG gerne skulle være et prdukt af en prces mellem ledelse g medarbejdere g gerne i samarbejde skulle kunne ændres, hvis det viser sig uhensigtsmæssigt. 16

17 Gruppe 13: Kan g skal man definere, hvad pædaggisk ledelse er? Drøft i gruppen m: - det gavnlige/ikke gavnlige ved en fælles definitin - hvis gavnligt, kan gruppen pstille den definitin, der skal gælde? Skriv argumentatin fr g imd g evt. en definitin. Facilitatr/referent: Ole Dibbern Andersen, NCE/Metrpl Den stærke fkus på pædaggisk ledelse kan risikere at blive varm luft. Pædaggisk ledelse skal have substans, g må ikke blive et tmt begreb, vi blt jnglerer med. Skal man udvikle (et begreb m) pædaggisk ledelse, må pædaggikken kmme først - dernæst kan man diskutere pædaggisk ledelse. Gruppen præsenterede meget frskellige erfaringer med pædaggisk ledelse: En skle har anvendt en dialgisk frm mkring udvikling af en ny ledelsesfrm i tråd med de nye verenskmstvilkår, hvilket har fungeret gdt. Det er en frm fr pædaggisk ledelse, hvr man tænker meget teambaseret mht. rganiseringen af lærernes arbejde. Teamet frdeler arbejdspgaverne, der så skal passe sammen med kravet m fuld tilstedeværelse. En teamkrdinatr får timer til at krdinere dette. På en anden skle pleves lederen derimd sm en ren administrativ persn, der næsten ikke blander sig i den daglige drift. Sklen har nk et slags fælles didaktisk grundlag fficielt, men de enkelte afdelinger kører deres eget løb uden den stre indblanding fra lederen. Der arbejdes meget med at udvikle undervisningens kvalitet g dele viden g dette er afhængigt af at teamet fungerer. Her efterlyser man en fælles målsætning, ngle fælles didaktiske vervejelser. Der arbejdes med kvalitetssikring, der tilsiger at alle skal kunne undervise i alt (fx sketch up). Dette er initieret af lærerne - nedefra. Det er imidlertid en risikabel mdel, der stiller stre krav til gensidig tillid. Så længe øknmien er gd, fungerer mdellen! På en tredje skle arbejdes der med team, uden at lærerne er klædt på til at arbejde i teams g resultaterne er derefter! Pædaggisk ledelse handler primært m at være prcesknsulent/facilitatr. Det faglige spiller ingen str rlle. Det handler m at sætte et hld g få det til at spille sammen. Lederen skal kunne lave frstyrrelser i lærerteamet - på en respektfuld måde. Team skal ikke fungere fr længe, men brydes p g nye teams skal sættes. Man skal være nærværende sm leder. Ledelsen skal være indpisker - fyrtårn g vagttårn i samme persn. Tillid er det helt afgørende fr en pædaggisk leder. Lederens t vigtigste egenskaber er: at være kmpetent g trværdig - tydelig ledelse. 17

18 Ledergruppen skal være i sync - så der ikke pstår uretfærdigheder. Det er vigtigt at påtage sig ledelsesansvaret, når man har det! Lærerteams indebærer at klleger skal være ledere fr hinanden - det er svært g grænseverskridende. Pædaggisk ledelse skal være knsistent hele vejen rundt - fælles udmeldinger er nødvendige. Et frsøg på en DEFINITION: Knsistens Oversættelsesarbejdet fra strategi til pædaggiske handlinger Antennerne skal være ude Ord skal følges af handling Men gdt købmandsskab er gså vigtigt! Lederne skal være pmærksmme på, at udvikle gd undervisning - synliggøre kvalitet. Pædaggiske ledere skal kunne tænke de gældende rdninger sammen til et helhedsgrundlag Strategi, lvgivning, handleplaner, OK-13 mv. Visse skler tænker kun i tal, g ikke i pædaggik! Ngle steder tlker man OK-13 så stramt, at man ikke kan agere pædaggisk. Der er knflikter indbygget i OK-13 - gammel lønarbejderstil c. mderne vidensarbejder. Hvis planlægningen bliver fr stram, dræber det udviklingen g engagementet. Vi skal finde nye måder at arbejde på, sm er i tråd med OK-13. Nødvendigt at eksperimentere g frske i hvad der fregår fr at kunne udvikle den pædaggiske ledelse. Pædaggisk ledelse har aldrig været mere aktuel end det er nu, hvr så mange ting frandrer sig. Der skal skabes et rum til udvikling på sklerne, g ledelsen skal være primus mtr i de frandringer, der skal ske. 18

19 Gruppe 14: Hvrdan måler/evaluerer man pædaggisk ledelse? Hvrdan evaluerer man pædaggisk ledelse? Hvilke parametre kan man måle på, g hvem skal fretage evalueringen? Lederne, lærerne, eleverne? Diskuter i gruppen frskellige parametre g giv ideer til, hvrdan I mener, man skal evaluere. Facilitatr/referent: Jhnny Kristensen, Undervisningsministeriet I gruppen var der en verrdnet debat m pædaggisk ledelse med fkus på evaluering. De fleste vervejelser havde sit udgangspunkt i at finde de mest bjektive kriterier fr at følge udviklingen i implementeringen af ledelse med et pædaggisk fkus. Gruppen fandt følgende vigtigt: Ved valg af en fælles institutinel pædaggisk platfrm g prces, skal man først verveje hvrdan indsatsens efterfølgende evalueres. En metde kunne være elevtilfredshedsundersøgelse. Fkus på prcessen g dialg mellem ledelse g lærere i skabelsen af det fælles pædaggiske værdigrundlag. Dels i de valgte indsatsmråder, dels i arbejdet med handlingsplanerne. Evalueringen skal tage udgangspunkt i bjektive kriterier. (udviklingen i karaktererne, fasthldelse g gennemførelsesprcenten). Fkus på lærernes trivsel, evt. sm en trivselsundersøgelse. Effektevaluering. En generel kultur skabes mkring pædaggisk udvikling, herunder inddragelse af lærerne i pririteringen af indsatsmråder. Evaluering af pædaggisk ledelse kan kun være en prcesevaluering. Evalueringen er kun et værktøj, sm skal sikre en evidensbaseret udvikling af den pædaggiske praksis, i en institutinel kntekst. 19

20 Gruppe 15: Rllerne mellem pædaggisk leder g lærer Med kravet m pædaggisk ledelse, kan rllerne mellem lærer g en nu pædaggisk leder ændre sig. Hvrdan ser gruppen på rllefrdelingen? Hvad skal man sm leder verveje? Og hvrdan kan man tale m prblematikken på sklen? Facilitatr/referent: Mads Schmidt Haagensen, Undervisningsministeriet Refrmarbejdet giver en særlig pgave: ansvarlig fr værdisæt, har sat sig ind i g kan versætte refrmen, sætter en retning, hvad handler refrmen m fr s?, skille refrmens elementer ad g tegne de første streger til en lkal implementering, tager s med ind i refrmen g frtæller s hvilke værdier, det er vi skal være lyale verfr, vi skal sætte håndtag på g gøre refrmen tilgængelig, kmpleksitetsreducerende. Eksempel: Refrm 2000, alt skulle skabes fra gulvet hs lærerne, i stedet bør lederne tegne mridset, så det kun er den sidste del lærerne skal flde ud. Hvis lederne tøver, hvrdan skal lærerne så kunne kaste sig ud i arbejdet? Pæd.leder må gså være praktisk tilrettelægger, så rammer understøtter visinen, fx samarbejde mellem frskellige fag. Vigtigt at fx grundfagslærere kender til virksmhedsdelen af EUD. Pæd.leder skal have visiner, gså m lkalernes fysiske udfrmning, så de understøtter det han/hun vil. En pæd. leder skal vide hvad der fregår, men gerne på et verfladisk plan, så der bliver plads til at lærerne kan udflde sig g fr at sikre ejerskab til løsningerne. Den (privat-praktiserende) underviser har hele sin persn med i sin undervisning. Lederen kan fungere sm cach fr underviseren, så det er på lærerens præmisser at dialg m undervisningen tages. Lederen bør have sm ambitin at være med, men der er måske fr få timer i døgnet?? Lederen bør have sm meget vigtigt mål at interessere sig fr den enkelte lærers undervisning g vide m han/hun gør det gdt! Lederen skal kunne skabe et miljø, der understøtter visinen, fx faggruppesamarbejde sv. Pædaggisk ledelse er gså at udtrykke pbakning g huske at spørge ind. Det behøver ikke være en str pgave fr lederen af vise denne pbakning, men det kræver pmærksmhed g bevidsthed. Hvis læreren kmmer ud g ser undervisning, får læreren en anledning til at begrunde sine didaktiske valg, g lederen får lv til at pleve engagerede undervisere brillere. Den åbne dørs plitik kan gøre, at den pæd. leder kmmer med ind i undervisningen, altså at man sm leder næsten bliver inviteret ind fr at se g evt. snakke m undervisningen. At finde balancen mellem tæt eller fjern styring bliver sværere, når vi skal implementere ny refrm. Det kræver gde menneskelige kvalifikatiner g en tr på at man har vurderet rigtigt, så man sm pæd. leder kan fasthlde en linje. 20

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle

Læs mere

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden Idé katalg fr samarbejde mellem lærere g pædagger Sklefagenheden Indhld Frmål... Side 2 Ledelse... Side 3 Skleårets planlægning... Side 3 Samarbejde m undervisning... Side 4 Samarbejde mellem skle/hjem...

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen MUS... 2 Specielt fr lærere... 2

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kmmune Arbejdsgrundlag fr dagtilbuddene 0-6 år 2014-2017 Indledning Med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene har Middelfart kmmune arbejdet med strdriftsmdellen

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

Projektbeskrivelse for drengeprojektet, Læreruddannelsen Vordingborg

Projektbeskrivelse for drengeprojektet, Læreruddannelsen Vordingborg Prjektbeskrivelse fr drengeprjektet, Læreruddannelsen Vrdingbrg Prjekttitel: Hld på mændene; Om mænds perspektiver på studie g fremtidigt arbejdsliv i frhld til læreruddannelsen: Arbejde, identitet, rekruttering

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædaggiske læreplaner Indledning I fråret 2004 blev det ved lv besluttet, at der skal freligge pædaggiske læreplaner i alle daginstitutinerne. Pr. 1.08.04 skulle alle daginstitutiner påbegynde udarbejdelsen

Læs mere

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite HG Fdbld Vi kan rumme både bredde g elite Seminar fr HG Fdbld d. 29/2-2008 g 1/3-2008 Søren F. Jørgensen Side 1 Indhld Del 1...3 Om baggrund g frmål...3 Om rapprtens indhld...3 Om arbejdsfrmen...3 HG på

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune. Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Direktionen Juni 2008. Ny organisation

Direktionen Juni 2008. Ny organisation Direktinen Juni 2008 Ny rganisatin Ny rganisatin Indledning Slagelse kmmune har besluttet, sm den første kmmune i landet, at bevæge sig fra at være en sammenlægningskmmune til en udviklingskmmune. Første

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

Oplæg Forstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalborg. Mulige strategier for produktionsskoler i ny virkelighed

Oplæg Forstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalborg. Mulige strategier for produktionsskoler i ny virkelighed Oplæg Frstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalbrg Pædaggisk i ledelse fremtidens uddannelsesmarked Mulige strategier fr prduktinsskler i ny virkelighed Målrettet i første mgang til bestyrelser g ledelser

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 - et nyhedsbrev fr ledere m lederskab g ledelse Nr. 1 2010 Tema: Lederskab i en krisetid (1/2) Knstruktivt lederskab i en krisetid Mange rganisatiner plever krisen. På mange frskellige niveauer. Næppe

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

THISE SKOLE Jens Thise Vej 26. 9700 Brønderslev Telefon 99 45 48 03 Lærerværelse: 99 45 48 05 Fax 98 88 74 90 th@99454545.dk

THISE SKOLE Jens Thise Vej 26. 9700 Brønderslev Telefon 99 45 48 03 Lærerværelse: 99 45 48 05 Fax 98 88 74 90 th@99454545.dk Gruppernes besvarelser på de 8 temaer: Gruppe 1 Bent Sørensen Allan Kristiansen Maybritt S. Nielsen Drthe Prehn Tema 1 Vis psitive følelser vis at du er glad fr barnet. Følelsesmæssig tilgængelighed. Glæde.

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3 Vedtaget af det lkale samarbejdsudvalg på SKT Plitik fr intrduktin af nye medarbejdere på SKT OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:

Læs mere

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium Bjerringbr Gymnasium august 2016. MUS kncept. MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk Til ESB-netværkets FU Mgens Schlüter, SOSU Esbjerg Mia Rasmussen, Aarhus Tech Karin Rsenmejer, København VUC Mrten Hlst Nielsen, TEC ESB-sekretariatet Ebbe S. Hargbøl Lajla Pedersen Maj 2012 Referat af

Læs mere

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark Odense d. 20/12-2010 Opfølgning på prjektet Ny afdeling Nye veje sm er afhldt fr midler bevilget fra pulje til Persnaleplitiske prjekter, Regin Syddanmark Klinisk Genetisk Afdeling, OUH har fået bevilget

Læs mere

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen) Infrmatin m Feldbrg Frie Børneunivers (frisklen) FOKUS PÅ DEN ENKELTE ELEV Børn er frskellige g kun ved at behandle dem frskelligt, giver vi dem lige muligheder. I Feldbrg Frie Børneunivers sørger vi fr

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Indhld Flkeplysningsplitik - plitik fr flkeplysende virksmhed Intrduktin side 3 Visin side 4 Målsætninger side 4 Knkretisering af målsætninger side 4 Guldbrgsund Kmmune g den Flkeplysende virksmhed side

Læs mere

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD] 2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse

Læs mere

Organisering og forankring af VIAs kvalitetsarbejde

Organisering og forankring af VIAs kvalitetsarbejde VIA University Cllege Dat: 6. juli 2015 Jurnalnummer: U0027-4-5-15 Ref.: JRJ Organisering g frankring af VIAs kvalitetsarbejde VIAs kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

De 5 mål i Den aktive borger

De 5 mål i Den aktive borger R e v i d e r e t d e n 1 2. m a j 2 0 1 5 De 5 mål i Den aktive brger Knkretiseringen af Den aktive brger i fagmrådet Sundhed g Omsrg, er på nuværende tidspunkt centreret mkring 5 mål. Disse mål er langt

Læs mere

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til

Læs mere

Førskoletilbud og rullende skolestart

Førskoletilbud og rullende skolestart Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010

Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010 Strategisk agenda fr it i flkesklen April 2010

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder. TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.

Læs mere

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune Skleleder Langhøjsklen Hvidvre Kmmune Præsentatin Materialet indledes med en intrduktin til kmmunen. Herefter præsenteres frhld vedrørende den ledige stilling såsm ansvarsmråder, pgaver g udfrdringer.

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Dorthea Børnehaven.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Dorthea Børnehaven. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Drthea Børnehaven. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410 Rønde

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Krydsfeltet mellem bestiller og leverandør

Krydsfeltet mellem bestiller og leverandør Krydsfeltet mellem bestiller g leverandør Fkus på effekt g peratinelle mål Stine Flye Jarl Teamchef, Handicapteamet, Frederiksberg Kmmune Rammen: Frederiksberg Kmmunes tilbud til vksne Plitisk beslutning

Læs mere

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn Ishøj Kmmune Analyse af støtten til de mindste børn 1. maj 2013 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser 1. Baggrund g metde Familiecentret i Ishøj Kmmune henvendte sig i nvember 2012 til

Læs mere

Allan B. Grønkjær (sportschef) samt skytterepræsentanterne Jan Bang (compound), Nynne Holdt-

Allan B. Grønkjær (sportschef) samt skytterepræsentanterne Jan Bang (compound), Nynne Holdt- DBSF Eliteudvalgsmøde 26. nvember 2012 Sted: Lavia Odense Til stede var: Klaus Lykkebæk, Jeanette Riis Nielsen, Dan Hansen (alle medlemmer af Eliteudvalg), Allan B. Grønkjær (sprtschef) samt skytterepræsentanterne

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport for Børnehuset Ådalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport for Børnehuset Ådalen. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt fr Børnehuset Ådalen. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Spørgeskema. Bilag 3. Brugen af supervision

Spørgeskema. Bilag 3. Brugen af supervision Spørgeskema Brugen af supervisin Brugen af supervisin 1. Anvender I supervisin i jeres afdeling? Hvis ja, hvr mange års praksis? (Ved nej svar kun på spørgsmål 3, ved tidligere praksis svar alligevel spørgsmålene)

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen 2013-2014

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen 2013-2014 Dialgbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kmmune. Aftale mellem Dagplejen g Børne-& Sklefrvaltningen 2013-2014 1. Frmål Frmålet med dialgbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kmmune er: - at udvikle

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

Regionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år.

Regionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år. NOTAT Dat: 21. nvember 2014 Udfrdringer i behandlingen af kræftpatienter Reginsrådet har med Visin g handleplan 2014-17 afstukket retningen fr Regin Sjællands arbejde i de kmmende år. Det er med udgangspunkt

Læs mere