INDDRAGELSE AF UNGE I SUNDHEDSPROJEKTER - opsummering af en DPU-litteraturgennemgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDDRAGELSE AF UNGE I SUNDHEDSPROJEKTER - opsummering af en DPU-litteraturgennemgang"

Transkript

1 INDDRAGELSE AF UNGE I SUNDHEDSPROJEKTER - opsummering af en DPU-litteraturgennemgang 2010

2 Inddragelse af unge i sundhedsprojekter - opsummering af en DPU-litteraturgennemgang Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Forskergruppe ved DPU Danmarks Pædagogiske Universitetsskole: Venka Simovska, Jeanette Magne Jensen, Lone Lindegård Nordin. Redaktion: Anne-Marie Sindballe, Lotte Bælum, Annette Poulsen og Rikke Primdahl, alle fra Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: børn, unge, sundhed, børnesundhed, kommunal sundhed, forebyggelse, inddragelse, deltagelse, handlekompetence, litteraturgennemgang Kategori: Faglig rådgivning Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 8. juni 2010 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, juni 2010 Sundhedsstyrelsen, 2010 Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 2

3 Forord Med dette notat sætter Sundhedsstyrelsen fokus på, hvordan man som offentlig myndighed styrelse, region eller kommune - kan inddrage unge i projekter om deres egen sundhed og sikre, at deres stemme bliver hørt. Sundhedsstyrelsen har et ønske om i højere grad at inddrage unge i de projekter vi gennemfører som er rettet mod unge. Inddragelsen skal give unge mulighed for at nuancere og aktualisere problemstillinger og løsningsforslag og dermed være med til at sikre, at Sundhedsstyrelsens råd og vejledninger til unge opfattes som vedkommende for netop de unge selv. Vigtigheden af børn og unges inddragelse understreges af FN s børnekonvention, og Sundhedsstyrelsen vil gerne have flere erfaringer med, hvordan man systematisk kan arbejde med at inddrage børn og unge, og vi vil gerne have mere viden om effekten af at gøre det. På foranledning af Sundhedsstyrelsen har en forskergruppe ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole udarbejdet en litteraturgennemgang over nationale og internationale erfaringer med metoder til at inddrage unge årige i projekter, der vedrører deres egen sundhed samt lavet en oversigt over, hvilket udbytte inddragelsen medfører i forhold til dels de unge, dels for selve projektet. Dette notat tager udgangspunkt i nævnte litteraturgennemgang. Notatet indeholder en afklaring af begrebet inddragelse/deltagelse, anbefalinger om metoder til inddragelse af unge samt konsekvenser heraf og giver nogle vigtige overvejelser. God læselyst. Juni 2010 Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 3

4 Indhold 1 Baggrund og formål 5 2 Inddragelse Harts deltagelsesstige Centrale begreber Sundhedsfremme og forebyggelse IVAC-modellen 9 3 Litteraturgennemgangens metode Pointer fra litteraturgennemgangen Om metoderne Fordele ved inddragelsen af unge Vigtige overvejelser, når unge skal inddrages Faktorer, der påvirker de voksnes måde at arbejde med ungeinddragelse på Faktorer, der påvirker unges lyst og motivation til at deltage aktivt i sundhedsprojekter 14 4 Referencer 16 Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 4

5 1 Baggrund og formål Sundhedsstyrelsens nuværende praksis for at inddrage unge består primært i at præteste eller evaluere projekter hos målgruppen samt i at få feedback om unge fra voksne nøglepersoner med kontakt til unge. De anvendte metoder er overvejende fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser. Erfaringer viser, at inddragelse af børn og unge har en afgørende betydning for succesfuld udvikling og implementering af indsatser og politikker samt for sikring af børn og unges motivation, ejerskab og engagement. Antagelsen er derfor også, at en systematisk inddragelse af unge allerede tidligt i projektfaser vil være med til at sikre, at Sundhedsstyrelsens sundhedsindsatser er tættere de unges hverdagsliv, og dermed at Sundhedsstyrelsens budskaber bedre opnår relevant modtagelse og tilsigtede effekter. Formålet med dette notat er således at bidrage til det vidensmæssige grundlag for Sundhedsstyrelsens videre arbejde med inddragelse af unge i sundhedsprojekter. Notatet er baseret på en litteraturgennemgang af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole om metoder til at inddrage unge årige i alle faser af sundhedsprojekter. Sigtet med litteraturgennemgangen var at undersøge: Hvordan kan unge årige inddrages i sundhedsprojekter, og hvilket udbytte medfører unges deltagelse i projekter, dels i forhold til de unge selv, dels i forhold til projekterne? Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 5

6 2 Inddragelse Der kan anvendes mange forskellige begreber til at indkredse ideen om inddragelse: Involvering, deltagelse, participation, medbestemmelse, tilknytning og målgruppestyring. I det følgende anvendes Deltagelsesstigen til at indkredse begrebet og afklare den forståelse af inddragelse, som litteraturgennemgangens resultater og konklusioner afspejler. Deltagelsesstigen er lavet af den amerikanske psykolog og professor i miljøpsykologi på New York Universitet, Roger Hart. 2.1 Harts deltagelsesstige Børn og unge i alle aldre er, ifølge Roger Hart, i stand til og har ret til at deltage i beslutninger, som vedrører deres sundhed og liv. Men Hart pointerer, at graden og formen af deltagelse kan variere afhængigt af alder, evner, interesser og kompetencer hos børnene (Hart, 1992; 1997). Det vigtigste princip er, ifølge Hart, at børn og unge selv skal være med til at bestemme, hvor meget de ønsker at deltage. Desuden skal betingelserne være til stede for, at hvert eneste barn kan deltage på det højeste niveau i forhold til hans eller hendes kompetencer, interesser og motivation. Harts deltagelsesstige (Figur 1) illustrerer, at inddragelsen af børn og unge kan være symbolsk eller ægte. Den viser de forskellige niveauer for børn og unges deltagelse, idet hvert af de 8 trin i stigen repræsenterer en øget grad af deltagelse, hvor børn og unge får stadig mere medbestemmelse jo højere, de er på stigen. Figur 1: Harts deltagelsesstige (Hart, 1997) Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 6

7 Stigens tre første trin (1-3) beskriver forskellige grader af symbolsk deltagelse. Selv om børn og unge optræder synligt, har de ikke nogen reel indflydelse, og derfor kalder Hart disse trin for ikke deltagelse. Det første trin på stigen kaldes således for den manipulerede deltagelse, hvor voksne bruger unge til at fremme deres egne opfattelser af målgruppens interesser og behov, uden at spørge de unge. Dernæst kommer den dekorerende deltagelse, hvor børn og unges deltagelse supplerer de voksnes udsagn, fx i form af underholdning udført af målgruppen. Og herefter trin 3 som kaldes symbolsk deltagelse, hvor børn og unge inddrages for at underbygge et ungevenligt image hos voksne, uden at der reelt er interesse for at inddrage børn og unges stemmer og interesser. Stigens næste trin (4-8) afspejler den ægte deltagelse. Her er børn og unge inddraget på en måde, så de får tilstrækkelig indsigt i hensigten med det projekt eller den aktivitet, de medvirker i, til at de kan få indflydelse via deres deltagelse. På trin 4 inviteres børn og unge til at medvirke i en bestemt anledning og de informeres om præmisserne, hvorefter de selv tager stilling til, om de vil deltage. På næste trin konsulteres børn og unge i omfattende grad i et projekt, som voksne står for, mens de på trin 6 opnår medindflydelse på voksen-initiativer. På stigens to øverste trin er børn og unge inddraget på en sådan måde, at de dels selv udtænker, organiserer og styrer projektet uden voksnes indblanding og ved, på stigens øverste trin, selv at være initiativtager til et projekt, som voksne støtter op om og involveres i. Der eksisterer generel evidens for, at målgruppens aktive medvirken eller ægte deltagelse øger sandsynligheden for, at der udvikles et ejerskab til det, der arbejdes med, uanset om det er et traditionelt sundhedstema som alkohol, eller om det drejer sig om mere generelle aspekter af det gode liv (Jensen, 2000). Ægte deltagelse, som i det følgende blot betegnes som deltagelse, er således den form for deltagelse, som man skal stræbe efter, hvis det skal sikres, at de unge får større indflydelse, engagement og motivation i et projekt. Desuden er fordelene ved ægte deltagelse velbeskrevne og inkluderer bl.a.: styrkelse af færdigheder, kapacitet, kompetence og selvværd (Alderson, 2000). Det er dermed også denne form for deltagelse, der arbejdes med i det følgende, og som begrebet inddragelse afspejler i dette notat. 2.2 Centrale begreber Der er 3 begreber, der er centrale for at forstå tanken bag og fordelene ved unges ægte deltagelse. Disse begreber er handlekompetence, empowerment og ejerskab, som sammen med begrebet deltagelse, der er defineret i ovenstående, alle udspringer af den sundhedspædagogiske tilgang til forebyggelse og sundhedsfremme og er tæt knyttet til det brede, positive sundhedsbegreb, som er defineret af WHO: Health is a state of complete physical, mental and social wellbeing and not merely the absence of disease or infirmity (se Sundhedsstyrelsen, 2005). Handlekompetence Handlekompetence er: En evne til og en motivation for at kunne handle i forhold til sundhed både individuelt og i fællesskab med andre (Simovska and Jensen, 2003). Handlekompetence opnås gennem ægte deltagelse og består af flere elementer: Indsigt og viden, engagement, visioner, handleerfaringer. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 7

8 Empowerment Empowerment relaterer sig til børn og unges evne til at tage kontrol over eget liv. Begrebet kan defineres som: Et element i sundhedsfremme, der har til formål at bibringe borgere handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed (Sundhedsstyrelsen, 2005). Ejerskab Begrebet ejerskab er i dette notat et udtryk for, at målgruppens deltagelse i projekter betyder, at de oplever projektet som deres eget og derfor har interesse i at arbejde med emnet. 2.3 Sundhedsfremme og forebyggelse Børns og unges sundhed, trivsel og livsstil er påvirket af et tæt samspil af biologiske, miljømæssige, kulturelle og samfundsmæssige faktorer. De faktorer, der påvirker børn og unges mulighed for at være og føle sig sunde, skabes ikke af børn og unge selv, da de som regel har ringe indflydelse på deres sociale, kulturelle og fysiske omgivelser. Deltagelse af unge kan, som det ses af litteraturgennemgangen, være en del af både forebyggelse og sundhedsfremmeprojekter. Med forebyggelse forstås, at man forsøger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker (Sundhedsstyrelsen, 2005) Med sundhedsfremme vendes opmærksomheden over mod sundhed set ud fra det positive og brede sundhedsbegreb. I sundhedsfremme skabes rammer og muligheder for at udvikle børn og unges ressourcer og handlekompetence (Sundhedsstyrelsen, 2005) Sundhedsfremme og forebyggelse anvendes i praksis som sideordnede, delvist overlappende begreber for at synliggøre forskellige strategier til at opnå og øge sundhed. Det centrale for en sundhedspædagogisk indfaldsvinkel til sundhedsfremme og forebyggelse er at styrke og støtte børn og unge i at få indflydelse på de faktorer, der påvirker deres sundhed. Derved handler inddragelsen af unge på den ene side om at øge deres viden om de faktorer, der påvirker og determinerer deres sundhed og de alternativer, muligheder og begrænsninger, de har inden for disse. Målet for inddragelsen bliver således at udvikle deres kompetence til at håndtere deres egen sundhed og til at deltage og handle individuelt og sammen med andre - for sundhed i fremtiden (Jensen B. 1997; Simovska 2006). På den anden side handler inddragelse også om, at sundhedsprofessionelle sammen med de deltagende unge skal forsøge at forstå deres sundhedsopfattelser og adfærd og handle efter dem. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 8

9 2.4 IVAC-modellen Harts deltagelsesstige viser forskellige niveauer at inddrage børn og unge på. Det betyder imidlertid ikke, at det altid er trin 8, man skal stræbe efter. Deltagelse i virkelighedens projekter er ofte mere kompleks, end det kan illustreres med stigen. Det højeste niveau for deltagelse er ikke altid det ideelle at stræbe efter, eller muligt i praksis, i alle projekter og i alle faser af projekter. Jensen og Simovska, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), har derfor videreudviklet Harts model til IVAC-modellen. Den tager udgangspunkt i trin 4-8 på Harts stige og viser, hvordan og i hvilke faser børn og unge konkret kan inddrages. Hart s trin for ægte deltagelse er illustreret med fire kategorier på modellens y-akse (jf. figur 2). Den første kategori 1 svarer til trin 4 og 5 i Harts deltagelsesstige, hvor børn og unge bliver informeret/konsulteret, men ikke yderligere inddraget i beslutningerne. Kategori 2 svarer til trin 6 i Harts model, kategori 3 til trin 7 og kategori 4 til trin 8. Figur 2: IVAC-modellen over deltagelse i projekters faser (Simovska, et al, 2006, ændret fra Jensen, 2000) På x-aksen ses de forskellige faser i et projekt eller i en beslutningstagning. Disse faser kan variere fra projekt til projekt, men består her af: valg af tema, undersøgelse, vision/mål, handlinger/forandring og vurdering/overvejelse. IVAC-modellen bygger på en skolesituation, men bliver her brugt som et generelt eksempel på, hvordan der kan arbejdes med deltagelse i sundhedsprojekter. Modellen skal derfor ikke opfattes som en ideel eller færdig model, men snarere som en model, der kan tilpasses og udbygges i forhold til konkrete projekters delelementer. Modellen er dermed et arbejdsredskab til at planlægge hvor og hvornår børn og unge kan inddrages i sundhedsprojekter. Modellen kan desuden bruges som et analyseredskab i forhold til, hvordan og hvornår børn og unge er blevet inddraget i konkrete sundhedsprojekter. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 9

10 3 Litteraturgennemgangens metode DPU s undersøgelse af metoder til inddragelse af unge i sundhedsprojekter består af en systematisk litteraturgennemgang af både dansk og udenlandsk litteratur, primært fra 2005 til i dag. Til gennemgangen af litteraturen er der foretaget en såkaldt narrativ syntese, og alle udvalgte studier er analyseret ud fra IVAC-modellen. Der er generelt fundet meget få studier om inddragelse af unge i sundhedsprojekter. Langt størstedelen af de erfaringer og den viden, der kan hentes på området inkluderer både børn og unge, hvorfor begge grupper er inddraget i gennemgangen. Litteraturgennemgangen kan fremvise 5 enkeltstudier, der vurderes at være af høj kvalitet, men med meget forskelligt undersøgelsesdesign. Undersøgelserne omfatter: 2 quasi-eksperimentelle undersøgelser af manualbaserede programmer til sundhedsundervisning/-samtaler. Designet tillader at konkludere på effekt, dog har den ene undersøgelse et ret lille sample (13-16 år/ år) (Tackling/ Vinter-Larsen et al 2008, Du bestemmer/arborelius 1988) 2 deskriptive undersøgelser af implementerede, bredere sundhedsprogrammer (12-19 år/ 4-16 år) (Shape Up Europe/ Simovska og Jensen 2009, Young minds.net/lessons learnt/simovska og Jensen, 2003). Designet tillader ikke konklusioner om effekt 1 kvalitativt casestudie af bredt sundhedsprogram (Valaitis og O Mara 2005). Designet tillader ikke konklusioner om effekt Desuden refererer litteraturgennemgangen til evalueringen og et casestudie af det landsdækkende engelske program National Healthy School Standard and Pupil Participation (Madge et al 2003, Wilson 2009)), til reviews, der handler om unges inddragelse i skole- og samfundsaktiviteter generelt (Halsey et al 2006), til nogle studier af lavere metodologisk kvalitet samt en række artikler om emnet. Alle 5 identificerede enkeltstudier har fokus på bredere sundhedskompetencer hos eleverne (fx selvværd, handlekompetence, personlige og sociale færdigheder). 3 studier har desuden et konkret forebyggende sigte, dvs. en sundere livsstil mht. tobak, alkohol, andre rusmidler, kost og/eller motion. 3.1 Pointer fra litteraturgennemgangen De gennemgåede studier viser, at projekterne inddrager unge i mange forskellige typer af aktiviteter. Der er også stor forskel på, hvor direkte aktiviteterne er målrettet sundhed. Studierne belyser fx børn og unges inddragelse i Elevråd som høres i forbindelse med ledelsesbeslutninger på skolen Revision og udvikling af politikker Arbejdsopgaver (fx kontorpligt, velgørenhedsaktiviteter) Elev-ledede anti-mobningsordninger Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 10

11 Elev-ledede mentorordninger Elevrådgivning, støtte og mægling Dialogpræget undervisningsform med mulighed for at bestemme egne (individuelle/gruppemæssige) målsætninger, handleplaner, vurdering indenfor given ramme (mere eller mindre struktureret) Elevers selv-monitorering Det er karakteristisk for alle de fundne projekter, at graden af deltagelse og det overordnede tema har været givet på forhånd, og eleverne inddrages derefter (i større eller mindre grad, fra kategori 2-4 i IVAC-modellen) i den konkrete udformning og implementering af sundhedsprojekterne. 3.2 Om metoderne Selv om studierne beskriver forskellige metoder til inddragelse i forskellige settings, er der tre gennemgående træk: 1. Metoderne er grundigt beskrevne Bag alle metoderne ligger en grundig vejledning til, hvordan og i hvad børn og unge bør inddrages. Undervisningsmaterialet Tackling (Vinter-Larsen et al, 2008) består af en lærervejledning og et elevhæfte til henholdsvis 7., 8. og 9. klassetrin. Samtaleprogrammet Du bestemmer (Arborelius, 1988) er baseret på en specificeret beskrivelse af forløbet i de enkelte samtaler til sundhedsvejlederen og medfølgende arbejdsark til eleverne. De tværnationale projekter Shape Up (Simovka & Jensen, 2009) og Young Minds (Simovska & Jensen, 2003) er baseret på metoden IVAC. De to engelske delprojekter indgår begge i det nationale engelske program NHSP, og er baseret på vejledninger fra dette. Også det canadiske, computerunderstøttede sundheds/samfundsudviklingsprogram er baseret på en nøje beskrevet proces for elevernes deltagelse (Valaitis, 2006). 2. Metoderne er voksen-understøttede I Tackling (Vinter-Larsen et al, 2008) er den voksne her læreren - ordstyrer samt leder og formidler af diskussionerne. I Du bestemmer (Arborelius,1988) er sundhedsvejlederen en central dialogpartner. I Shape Up (Simovska & Jensen, 2009) havde facilitatoren sammen med lærerne ansvaret for børnene og de unges deltagelse, og derudover blev interventionen i de enkelte byer koordineret af en lokal koordinator. Tilsvarende blev der oprettet en lokal gruppe i hver by for at støtte implementeringen af Shape Up. I forbindelse med Young Minds (Simovska & Jensen, 2003) blev der etableret en støttegruppe bestående af forskere fra de 4 involverede lande, og i de enkelte lande og på de enkelte skoler var facilitatorerne og lærerne de centrale kontaktpersoner. Til det engelske sundhedsfremmeprogram NHSP (Madge et al, 2003; Wilson, 2009) er der knyttet en lokal skolekoordinator, som støtter skolerne i deres udvik- Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 11

12 ling, og et lokalt program hjælper skolerne med at analysere og forbedre deres praksis. Endelig var der i det canadiske projekt knyttet mindst en voksen facilitator til hver gruppe (Valaitis, 2005). Professionelle voksne har således en central rolle i alle projekterne, og voksenstøtte er essentiel i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse. Unges deltagelse betyder dermed ikke, at lærerens og andre voksnes ansvar bliver mindre, måske tværtimod. Ægte deltagelse af unge indebærer, at de voksne tager et ansvar i forhold til at støtte de unge og facilitere processerne, så der opnås en reel indflydelse og dialog omkring sundhedsprojektets indhold og proces. Den voksne skal give struktur samt faglig input og - kritik. 3. Metoderne inddrager unge på forskellige måder og i forskellige områder Unges deltagelse i de forskellige interventioner er kendetegnet af mange former for deltagelse indenfor mange forskellige områder. Dette er illustreret i figur 3, hvor de 5 studier er vurderet ud fra IVAC-modellen, dvs. tallene 1-4 i skemaet refererer til IVAC-modellens fire kategorier for deltagelse. Figur 3: Deltagelsesområder og deltagelsesformer Tackling Du bestemmer Shape Up Young minds Valiatis Deltagelse Valg af tema Undersøgelse af tema 2 el el 4 2, 3 el 4 2 el 4 Visioner og mål 2 el el 4 2,3 el 4 2 el 4 Handlinger og forandring 2 el el 4 3 2,3 el 4 Evaluering Fordele ved inddragelsen af unge Studierne beskriver fordele, ulemper og forudsætninger (opmærksomhedspunkter) for unges inddragelse i sundhedsprojekter. I de gennemgåede studier udtrykkes positive holdninger til deltagerorienterede aktiviteter indenfor sundhedsområdet. Deltagerorienteringen vurderes at højne elevernes koncentration i timerne, engagement, motivation og, følelse af ejerskab. Disse fordele ligner i høj grad de fordele, der har vist sig i studier af børn og unges deltagelse i forhold til politik og praksis generelt (Halsey 2006). Børn og unges inddragelse vurderes at udvikle: Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 12

13 Tillid og selvværd Sociale, personlige og følelsesmæssige kompetencer Følelse af ansvarlighed, effektivitet og autonomi Ny viden og færdigheder Kommunikations- og samarbejdsfærdigheder Medborger og politiske kompetencer Opmærksomhed Adfærd (dog begrænset dokumentation for adfærdsændringer i sundhedsprojekter) Samtidig er det vigtigt at være meget opmærksom på, at deltagelsen skal være ægte for ikke at give bagslag. Hvis projekter ikke holder, hvad de lover mht. at inddrage unge, er der en stor risiko for, at de unge bliver desillusionerede. Desuden er det en central udfordring i forhold til at opretholde unges engagement, at projekterne hverken må komme i konflikt med andre prioriteringer i de unges liv eller må strække sig over for lang tid. 3.4 Vigtige overvejelser, når unge skal inddrages Det begrænsede antal studier og de forskellige undersøgelsesdesigns giver ikke grundlag for at drage håndfaste konklusioner mht. positive effekter af inddragelse; det være sig på elevernes generelle kompetencer (bedre selvværd, større handlekompetence, større ansvarlighed) eller på den konkrete sundhedsadfærd (sundere livsstil, bedre trivsel). Som vist formidler studierne imidlertid nogle af de fordele, der kan opnås ved at inddrage unge i sundhedsprojekter, og de formidler forhold man som professionel skal være opmærksom på i forbindelse med inddragelse af unge. I det følgende præsenteres således forhold, som ifølge litteraturgennemgangen, har fremmet og hæmmet unges inddragelse på tværs af de beskrevne studier henholdsvis for de voksne og de unge selv. Der peges på en række opmærksomhedspunkter, det er vigtigt at have for øje i planlægningen af inddragelse af unge. 3.5 Faktorer, der påvirker de voksnes måde at arbejde med unge-inddragelse på Metodebeskrivelse og vejledning En god ikke alt for omfattende - metodebeskrivelse og en grundig vejledning i metoden forud for interventionen understøtter lærernes, koordinatorernes og facilitatorernes inddragelse af og unge i de sundhedsfremmende interventioner. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 13

14 Samarbejde og organisation Mange sundhedsfremmende interventioner rettet mod unge i fx skoler og gymnasier er initieret af kommunerne. Hvis en skole skal bakke op om en intervention, kræver det dialog, samarbejde og afstemte forventninger mellem de involverede parter. Magt og kompetencer Den deltagerorienterede tilgang kræver, at voksne det være sig konsulenter, koordinatorer eller lærere - opgiver den traditionelle magt, voksne normalt har i forhold til unge i vores kultur. Derudover skal de voksne acceptere de unges kompetencer i forhold til deres eget liv. Ressourcer Interventioner baseret på en deltagerorienteret tilgang er ofte mere tidskrævende end interventioner baseret på en traditionel læringstilgang. Det tager fx tid for de voksne at adoptere metoden og tid for de unge at vænne sig til den anderledes tilgang til læring. Manglende ressourcer kan også bestå i at være for få voksne og, som i to af de omtalte interventioner, i at have for få computere og manglende teknisk støtte. 3.6 Faktorer, der påvirker unges lyst og motivation til at deltage aktivt i sundhedsprojekter Støtte og feedback fra voksne Alle de beskrevne metoder understreger betydningen af support og feedback fra voksne. Unge har behov for dygtige lærere, konsulenter, facilitatorer og forældre som dialog og faglige sparringspartnere i de deltagende processer og for bekræftelse i deres deltagelse. Støtte fra kammerater og oplevelse af ejerskab Støtte fra kammerater er også en vigtig faktor i forbindelse med deltagelse i sundhedsprojekter. Klubaktiviteteter og brug af jævnaldrende unge som formidlere er aktivitetsformer, der begge er rapporteret som gode til at reducere isolation, konflikter og ensomhed. Det antages, at disse aktiviteter virker ved at øge de unges oplevelse af social anerkendelse. Samtidig påvirkes unges involvering af den anerkendelse og det ejerskab, de føler i forhold til både deres eget og gruppens arbejde. Selvværd, selvtillid og motivation Flere af interventionerne peger på, at selvværd, selvtillid og motivation har stor betydning og er en afgørende faktor for, at unge indgår aktivt i sundhedsprojekter. Omvendt kan øget selvværd og selvtillid også være en del af de unges udbytte af at deltage i sådanne projekter. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 14

15 Indflydelse og handling Hvis unge ikke tages alvorligt, oplever de deres deltagelse som ligegyldig. Det er omvendt med til at fremme unges motivation for deltagelse, at de oplever, at deres ideer bliver hørt og fulgt op af handling. Det er således vigtigt, at unge ikke bare deltager symbolsk, men at de har en reel indflydelse og er med til at påvirke de handlinger, der sættes i gang i et givent projekt. Belønning Forskellige former for belønning kan være med til at fremme unges motivation for at blive inddraget i sundhedsprojekterne. Det kan være incitamenter i form af fx armbånd og stickers. Men en belønning kan også være at komme ud af klassen i forbindelse med et sundhedsprojekt og få en pause fra den almindelige undervisning. Konkurrence mellem aktiviteter Andre aktiviteter på skolen, fx at biblioteket var optaget eller at eleverne kom for sent til projekttimerne på grund af test eller vigtig undervisning, var hæmmende for projektet. Eleverne ville gerne deltage i sundhedsprojektet, men det konkurrerede med andre lige så vigtige ting. Det er altså meget vigtigt, at der tages højde for de fysiske og organisatoriske rammer i planlægningen af unge-inddragende aktiviteter, så de unge har reelle muligheder for at deltage. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 15

16 4 Referencer Alderson, P. (2000). Young Children s Rights, Exploring Beliefs, Principles and Practice. Jessica Kingsley Publishers and Save the Children. Arborelius, E. and Bremberg, S.(1988). It is your decision! Behavioural effects of a student-centred health education model at school for adolescents. Journal of Adolescence, 11:4 pp Graham, A. (2006) Progressing Participation: Taming the Space between Rhetoric and Reality. Children, Youth and Environments 16(2) pp Halsey, K., Murfield, L., Harland, J.L., Lord, P. (2006). The voice of young people: an engine for improvement? Scoping the evidence. Research conducted by the National Foundation for Educational Research Northern Office CFBT. Education Trust. Hart, R. (1992). Children s Participation: From Tokenism to citizenship. Firenze, UNICEF International Child Development Centre. Hart, R. (1997). Children s Participation: the theory and practice of involving young citizens in community development and environmental care. London, Earthscan Publications Ltd. Jensen, B.B. (1997). A case of two paradigms within health education. In: Health Education Research. Theory and Practice, vol. 12, nr. 4, s Jensen, B.B. (2000). Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden I: Hounsgaard, L., Eriksen, J. J. (red.), Læring i sundhedsvæsenet. Gyldendal Uddannelse, s Madge, N, Franklin, A and Willmott, N (2003) The National Healthy School Standard and Pupil Participation. Research Summary. London: National Children s Bureau. Simovska, V, Jensen B. B. (2003). Young-minds.net/lessons learnt: student participation, action and cross-cultural collaboration in a virtual classroom. Copenhagen, Danish University Press. Simovska, V., Jensen, B.B., Carlsson, M., and Albeck. C. (2006). Shape Up: Kurs mod børns og unges deltagelse i sundhed, Barcelona: P.A.U Education. Simovska, V. (2006). Case study: Children and young people s voices in health matters learning by making a difference. WHO/HBSC Forum 2006, Florence, Italy. Simovska, V. and Jensen, B.B. (2009). Shape Up: a school-community approach to influencing the determinants of childhood overweight and obesity. Lesson Learnt. Barcelona: PAU Education. Sundhedsstyrelsen (2005) Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen. Valaitis, R. and O Mara, L. (2005). Enabling youth participation in school-based computer-supported community development in Canada. Health Promotion International.Volume 20, Number 3. pp Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 16

17 Wilson, L. (2009). Pupil Participation: comments from a case study. Health Education. Vol. 109, nr. 1, pp: Vinther-Larsen, M., Bendtsen, P., Jørgensen, M.H., og Grønbæk, M.(2008). Evaluerings af undervisningsmaterialet Tackling. Sundhedstyrelsen. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 17

STATE OF THE ART NOTAT

STATE OF THE ART NOTAT STATE OF THE ART NOTAT VEDR. INVOLVERING AF BØRN I SUNDHEDSFREMMENDE AKTIVITETER Udarbejdet for Go-Active, DGI-byens børne- og ungeprojekt København, september 2009 Af Christina Klyhs Albeck og Venka Simovska

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Forældre- og elevinvolvering

Forældre- og elevinvolvering Forældre- og elevinvolvering Formålet med dette materiale er At formidle forskningsbaseret viden om hvad involvering af forældre og børn betyder for mental sundhed på en skole At forbinde temaet til begrebet

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Trivselsfremmende skoleudvikling

Trivselsfremmende skoleudvikling Trivselsfremmende skoleudvikling Jeanette Magne Jensen & Venka Simovska Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Hvad er trivsel? Indhold af oplægget Hvad er trivselsfremmende

Læs mere

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid

Læs mere

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Line Anne Roien, lærer, cand.pæd. National projektmedarbejder lr@sexogsamfund.dk

Læs mere

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale

Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale Steno Sundhedsfremmeforskning Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale Kasper Olesen, forsker Dan Grabowski, seniorforsker Health Promotion Research, Steno Diabetes

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle?

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Temamøde om sundhedspædagogik Region Syddanmark Comwell Middelfart 25. maj 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor

Læs mere

Fra politik til praksis Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv

Fra politik til praksis Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv Fra politik til praksis Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv Seminar i netværk for vidensudveksling. 29. maj. 2013 Lone Lindegaard

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb.

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb. Af Karen Wistoft, ph.d. Børn og unges sundhed fremmes, når de udvikler egne kompetencer. Sundhedspædagogisk forskning viser, at kontrol og ren informationsoverføring blokerer for børn og unges kompetenceudvikling

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats

Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats Workshop ved Mary Fonden/Red Barnet konference Nej til mobning, ja til trivsel, september 2009. Rikke Kamstrup Knudsen, Stine Lindberg & Jan Kampmann,

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere..

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Børge Koch, Videncenterchef Det nationale videncenter KOSMOS bfko@ucsyd.dk Ny skolereform Mere og bedre bevægelse - og meget mere MEN faktisk ved vi, at:

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012

UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012 UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012 Professor og forskningsleder, Bjarne Ibsen Lektor og Programleder, Venka Simovska Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

- som aktive lokale medborgere

- som aktive lokale medborgere ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Inspirationsbank på www.boerneraadet.dk - som aktive lokale medborgere Involvering af børn og unge er de voksnes ansvar Børn og unge vil gerne være med til at bestemme. De vil

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Studieplan Psykologi og Pædagogik Modul 10, F214 Forår 2016

Studieplan Psykologi og Pædagogik Modul 10, F214 Forår 2016 Studieplan Psykologi og Pædagogik Modul 10, F214 Forår 2016 I faget pædagogik og psykologi vil der særligt være fokus på følgende læringsudbytter: 1. Identificere, analysere og vurdere fysiske belastningsformer

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet. Forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse Kommuneprojekt 2010 Anne Christensen Hanne Sodemann Definition: Sundhedsrelaterede aktiviteter, søger s at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det om?

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger

Læs mere

TACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale. Center for forebyggelse, Anne-Marie Sindballe

TACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale. Center for forebyggelse, Anne-Marie Sindballe TACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale Center for forebyggelse, AnneMarie Sindballe Indhold Baggrund for Tacklingprojektet Undervisningsprogram og materiale Evalueringsmetode

Læs mere

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Billeder af situationen i den danske grundskole, Thomas Nordahl og Niels Egelund Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole, Bent B. Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere