INDDRAGELSE AF UNGE I SUNDHEDSPROJEKTER - opsummering af en DPU-litteraturgennemgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDDRAGELSE AF UNGE I SUNDHEDSPROJEKTER - opsummering af en DPU-litteraturgennemgang"

Transkript

1 INDDRAGELSE AF UNGE I SUNDHEDSPROJEKTER - opsummering af en DPU-litteraturgennemgang 2010

2 Inddragelse af unge i sundhedsprojekter - opsummering af en DPU-litteraturgennemgang Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Forskergruppe ved DPU Danmarks Pædagogiske Universitetsskole: Venka Simovska, Jeanette Magne Jensen, Lone Lindegård Nordin. Redaktion: Anne-Marie Sindballe, Lotte Bælum, Annette Poulsen og Rikke Primdahl, alle fra Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: børn, unge, sundhed, børnesundhed, kommunal sundhed, forebyggelse, inddragelse, deltagelse, handlekompetence, litteraturgennemgang Kategori: Faglig rådgivning Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 8. juni 2010 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, juni 2010 Sundhedsstyrelsen, 2010 Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 2

3 Forord Med dette notat sætter Sundhedsstyrelsen fokus på, hvordan man som offentlig myndighed styrelse, region eller kommune - kan inddrage unge i projekter om deres egen sundhed og sikre, at deres stemme bliver hørt. Sundhedsstyrelsen har et ønske om i højere grad at inddrage unge i de projekter vi gennemfører som er rettet mod unge. Inddragelsen skal give unge mulighed for at nuancere og aktualisere problemstillinger og løsningsforslag og dermed være med til at sikre, at Sundhedsstyrelsens råd og vejledninger til unge opfattes som vedkommende for netop de unge selv. Vigtigheden af børn og unges inddragelse understreges af FN s børnekonvention, og Sundhedsstyrelsen vil gerne have flere erfaringer med, hvordan man systematisk kan arbejde med at inddrage børn og unge, og vi vil gerne have mere viden om effekten af at gøre det. På foranledning af Sundhedsstyrelsen har en forskergruppe ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole udarbejdet en litteraturgennemgang over nationale og internationale erfaringer med metoder til at inddrage unge årige i projekter, der vedrører deres egen sundhed samt lavet en oversigt over, hvilket udbytte inddragelsen medfører i forhold til dels de unge, dels for selve projektet. Dette notat tager udgangspunkt i nævnte litteraturgennemgang. Notatet indeholder en afklaring af begrebet inddragelse/deltagelse, anbefalinger om metoder til inddragelse af unge samt konsekvenser heraf og giver nogle vigtige overvejelser. God læselyst. Juni 2010 Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 3

4 Indhold 1 Baggrund og formål 5 2 Inddragelse Harts deltagelsesstige Centrale begreber Sundhedsfremme og forebyggelse IVAC-modellen 9 3 Litteraturgennemgangens metode Pointer fra litteraturgennemgangen Om metoderne Fordele ved inddragelsen af unge Vigtige overvejelser, når unge skal inddrages Faktorer, der påvirker de voksnes måde at arbejde med ungeinddragelse på Faktorer, der påvirker unges lyst og motivation til at deltage aktivt i sundhedsprojekter 14 4 Referencer 16 Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 4

5 1 Baggrund og formål Sundhedsstyrelsens nuværende praksis for at inddrage unge består primært i at præteste eller evaluere projekter hos målgruppen samt i at få feedback om unge fra voksne nøglepersoner med kontakt til unge. De anvendte metoder er overvejende fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser. Erfaringer viser, at inddragelse af børn og unge har en afgørende betydning for succesfuld udvikling og implementering af indsatser og politikker samt for sikring af børn og unges motivation, ejerskab og engagement. Antagelsen er derfor også, at en systematisk inddragelse af unge allerede tidligt i projektfaser vil være med til at sikre, at Sundhedsstyrelsens sundhedsindsatser er tættere de unges hverdagsliv, og dermed at Sundhedsstyrelsens budskaber bedre opnår relevant modtagelse og tilsigtede effekter. Formålet med dette notat er således at bidrage til det vidensmæssige grundlag for Sundhedsstyrelsens videre arbejde med inddragelse af unge i sundhedsprojekter. Notatet er baseret på en litteraturgennemgang af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole om metoder til at inddrage unge årige i alle faser af sundhedsprojekter. Sigtet med litteraturgennemgangen var at undersøge: Hvordan kan unge årige inddrages i sundhedsprojekter, og hvilket udbytte medfører unges deltagelse i projekter, dels i forhold til de unge selv, dels i forhold til projekterne? Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 5

6 2 Inddragelse Der kan anvendes mange forskellige begreber til at indkredse ideen om inddragelse: Involvering, deltagelse, participation, medbestemmelse, tilknytning og målgruppestyring. I det følgende anvendes Deltagelsesstigen til at indkredse begrebet og afklare den forståelse af inddragelse, som litteraturgennemgangens resultater og konklusioner afspejler. Deltagelsesstigen er lavet af den amerikanske psykolog og professor i miljøpsykologi på New York Universitet, Roger Hart. 2.1 Harts deltagelsesstige Børn og unge i alle aldre er, ifølge Roger Hart, i stand til og har ret til at deltage i beslutninger, som vedrører deres sundhed og liv. Men Hart pointerer, at graden og formen af deltagelse kan variere afhængigt af alder, evner, interesser og kompetencer hos børnene (Hart, 1992; 1997). Det vigtigste princip er, ifølge Hart, at børn og unge selv skal være med til at bestemme, hvor meget de ønsker at deltage. Desuden skal betingelserne være til stede for, at hvert eneste barn kan deltage på det højeste niveau i forhold til hans eller hendes kompetencer, interesser og motivation. Harts deltagelsesstige (Figur 1) illustrerer, at inddragelsen af børn og unge kan være symbolsk eller ægte. Den viser de forskellige niveauer for børn og unges deltagelse, idet hvert af de 8 trin i stigen repræsenterer en øget grad af deltagelse, hvor børn og unge får stadig mere medbestemmelse jo højere, de er på stigen. Figur 1: Harts deltagelsesstige (Hart, 1997) Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 6

7 Stigens tre første trin (1-3) beskriver forskellige grader af symbolsk deltagelse. Selv om børn og unge optræder synligt, har de ikke nogen reel indflydelse, og derfor kalder Hart disse trin for ikke deltagelse. Det første trin på stigen kaldes således for den manipulerede deltagelse, hvor voksne bruger unge til at fremme deres egne opfattelser af målgruppens interesser og behov, uden at spørge de unge. Dernæst kommer den dekorerende deltagelse, hvor børn og unges deltagelse supplerer de voksnes udsagn, fx i form af underholdning udført af målgruppen. Og herefter trin 3 som kaldes symbolsk deltagelse, hvor børn og unge inddrages for at underbygge et ungevenligt image hos voksne, uden at der reelt er interesse for at inddrage børn og unges stemmer og interesser. Stigens næste trin (4-8) afspejler den ægte deltagelse. Her er børn og unge inddraget på en måde, så de får tilstrækkelig indsigt i hensigten med det projekt eller den aktivitet, de medvirker i, til at de kan få indflydelse via deres deltagelse. På trin 4 inviteres børn og unge til at medvirke i en bestemt anledning og de informeres om præmisserne, hvorefter de selv tager stilling til, om de vil deltage. På næste trin konsulteres børn og unge i omfattende grad i et projekt, som voksne står for, mens de på trin 6 opnår medindflydelse på voksen-initiativer. På stigens to øverste trin er børn og unge inddraget på en sådan måde, at de dels selv udtænker, organiserer og styrer projektet uden voksnes indblanding og ved, på stigens øverste trin, selv at være initiativtager til et projekt, som voksne støtter op om og involveres i. Der eksisterer generel evidens for, at målgruppens aktive medvirken eller ægte deltagelse øger sandsynligheden for, at der udvikles et ejerskab til det, der arbejdes med, uanset om det er et traditionelt sundhedstema som alkohol, eller om det drejer sig om mere generelle aspekter af det gode liv (Jensen, 2000). Ægte deltagelse, som i det følgende blot betegnes som deltagelse, er således den form for deltagelse, som man skal stræbe efter, hvis det skal sikres, at de unge får større indflydelse, engagement og motivation i et projekt. Desuden er fordelene ved ægte deltagelse velbeskrevne og inkluderer bl.a.: styrkelse af færdigheder, kapacitet, kompetence og selvværd (Alderson, 2000). Det er dermed også denne form for deltagelse, der arbejdes med i det følgende, og som begrebet inddragelse afspejler i dette notat. 2.2 Centrale begreber Der er 3 begreber, der er centrale for at forstå tanken bag og fordelene ved unges ægte deltagelse. Disse begreber er handlekompetence, empowerment og ejerskab, som sammen med begrebet deltagelse, der er defineret i ovenstående, alle udspringer af den sundhedspædagogiske tilgang til forebyggelse og sundhedsfremme og er tæt knyttet til det brede, positive sundhedsbegreb, som er defineret af WHO: Health is a state of complete physical, mental and social wellbeing and not merely the absence of disease or infirmity (se Sundhedsstyrelsen, 2005). Handlekompetence Handlekompetence er: En evne til og en motivation for at kunne handle i forhold til sundhed både individuelt og i fællesskab med andre (Simovska and Jensen, 2003). Handlekompetence opnås gennem ægte deltagelse og består af flere elementer: Indsigt og viden, engagement, visioner, handleerfaringer. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 7

8 Empowerment Empowerment relaterer sig til børn og unges evne til at tage kontrol over eget liv. Begrebet kan defineres som: Et element i sundhedsfremme, der har til formål at bibringe borgere handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed (Sundhedsstyrelsen, 2005). Ejerskab Begrebet ejerskab er i dette notat et udtryk for, at målgruppens deltagelse i projekter betyder, at de oplever projektet som deres eget og derfor har interesse i at arbejde med emnet. 2.3 Sundhedsfremme og forebyggelse Børns og unges sundhed, trivsel og livsstil er påvirket af et tæt samspil af biologiske, miljømæssige, kulturelle og samfundsmæssige faktorer. De faktorer, der påvirker børn og unges mulighed for at være og føle sig sunde, skabes ikke af børn og unge selv, da de som regel har ringe indflydelse på deres sociale, kulturelle og fysiske omgivelser. Deltagelse af unge kan, som det ses af litteraturgennemgangen, være en del af både forebyggelse og sundhedsfremmeprojekter. Med forebyggelse forstås, at man forsøger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker (Sundhedsstyrelsen, 2005) Med sundhedsfremme vendes opmærksomheden over mod sundhed set ud fra det positive og brede sundhedsbegreb. I sundhedsfremme skabes rammer og muligheder for at udvikle børn og unges ressourcer og handlekompetence (Sundhedsstyrelsen, 2005) Sundhedsfremme og forebyggelse anvendes i praksis som sideordnede, delvist overlappende begreber for at synliggøre forskellige strategier til at opnå og øge sundhed. Det centrale for en sundhedspædagogisk indfaldsvinkel til sundhedsfremme og forebyggelse er at styrke og støtte børn og unge i at få indflydelse på de faktorer, der påvirker deres sundhed. Derved handler inddragelsen af unge på den ene side om at øge deres viden om de faktorer, der påvirker og determinerer deres sundhed og de alternativer, muligheder og begrænsninger, de har inden for disse. Målet for inddragelsen bliver således at udvikle deres kompetence til at håndtere deres egen sundhed og til at deltage og handle individuelt og sammen med andre - for sundhed i fremtiden (Jensen B. 1997; Simovska 2006). På den anden side handler inddragelse også om, at sundhedsprofessionelle sammen med de deltagende unge skal forsøge at forstå deres sundhedsopfattelser og adfærd og handle efter dem. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 8

9 2.4 IVAC-modellen Harts deltagelsesstige viser forskellige niveauer at inddrage børn og unge på. Det betyder imidlertid ikke, at det altid er trin 8, man skal stræbe efter. Deltagelse i virkelighedens projekter er ofte mere kompleks, end det kan illustreres med stigen. Det højeste niveau for deltagelse er ikke altid det ideelle at stræbe efter, eller muligt i praksis, i alle projekter og i alle faser af projekter. Jensen og Simovska, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), har derfor videreudviklet Harts model til IVAC-modellen. Den tager udgangspunkt i trin 4-8 på Harts stige og viser, hvordan og i hvilke faser børn og unge konkret kan inddrages. Hart s trin for ægte deltagelse er illustreret med fire kategorier på modellens y-akse (jf. figur 2). Den første kategori 1 svarer til trin 4 og 5 i Harts deltagelsesstige, hvor børn og unge bliver informeret/konsulteret, men ikke yderligere inddraget i beslutningerne. Kategori 2 svarer til trin 6 i Harts model, kategori 3 til trin 7 og kategori 4 til trin 8. Figur 2: IVAC-modellen over deltagelse i projekters faser (Simovska, et al, 2006, ændret fra Jensen, 2000) På x-aksen ses de forskellige faser i et projekt eller i en beslutningstagning. Disse faser kan variere fra projekt til projekt, men består her af: valg af tema, undersøgelse, vision/mål, handlinger/forandring og vurdering/overvejelse. IVAC-modellen bygger på en skolesituation, men bliver her brugt som et generelt eksempel på, hvordan der kan arbejdes med deltagelse i sundhedsprojekter. Modellen skal derfor ikke opfattes som en ideel eller færdig model, men snarere som en model, der kan tilpasses og udbygges i forhold til konkrete projekters delelementer. Modellen er dermed et arbejdsredskab til at planlægge hvor og hvornår børn og unge kan inddrages i sundhedsprojekter. Modellen kan desuden bruges som et analyseredskab i forhold til, hvordan og hvornår børn og unge er blevet inddraget i konkrete sundhedsprojekter. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 9

10 3 Litteraturgennemgangens metode DPU s undersøgelse af metoder til inddragelse af unge i sundhedsprojekter består af en systematisk litteraturgennemgang af både dansk og udenlandsk litteratur, primært fra 2005 til i dag. Til gennemgangen af litteraturen er der foretaget en såkaldt narrativ syntese, og alle udvalgte studier er analyseret ud fra IVAC-modellen. Der er generelt fundet meget få studier om inddragelse af unge i sundhedsprojekter. Langt størstedelen af de erfaringer og den viden, der kan hentes på området inkluderer både børn og unge, hvorfor begge grupper er inddraget i gennemgangen. Litteraturgennemgangen kan fremvise 5 enkeltstudier, der vurderes at være af høj kvalitet, men med meget forskelligt undersøgelsesdesign. Undersøgelserne omfatter: 2 quasi-eksperimentelle undersøgelser af manualbaserede programmer til sundhedsundervisning/-samtaler. Designet tillader at konkludere på effekt, dog har den ene undersøgelse et ret lille sample (13-16 år/ år) (Tackling/ Vinter-Larsen et al 2008, Du bestemmer/arborelius 1988) 2 deskriptive undersøgelser af implementerede, bredere sundhedsprogrammer (12-19 år/ 4-16 år) (Shape Up Europe/ Simovska og Jensen 2009, Young minds.net/lessons learnt/simovska og Jensen, 2003). Designet tillader ikke konklusioner om effekt 1 kvalitativt casestudie af bredt sundhedsprogram (Valaitis og O Mara 2005). Designet tillader ikke konklusioner om effekt Desuden refererer litteraturgennemgangen til evalueringen og et casestudie af det landsdækkende engelske program National Healthy School Standard and Pupil Participation (Madge et al 2003, Wilson 2009)), til reviews, der handler om unges inddragelse i skole- og samfundsaktiviteter generelt (Halsey et al 2006), til nogle studier af lavere metodologisk kvalitet samt en række artikler om emnet. Alle 5 identificerede enkeltstudier har fokus på bredere sundhedskompetencer hos eleverne (fx selvværd, handlekompetence, personlige og sociale færdigheder). 3 studier har desuden et konkret forebyggende sigte, dvs. en sundere livsstil mht. tobak, alkohol, andre rusmidler, kost og/eller motion. 3.1 Pointer fra litteraturgennemgangen De gennemgåede studier viser, at projekterne inddrager unge i mange forskellige typer af aktiviteter. Der er også stor forskel på, hvor direkte aktiviteterne er målrettet sundhed. Studierne belyser fx børn og unges inddragelse i Elevråd som høres i forbindelse med ledelsesbeslutninger på skolen Revision og udvikling af politikker Arbejdsopgaver (fx kontorpligt, velgørenhedsaktiviteter) Elev-ledede anti-mobningsordninger Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 10

11 Elev-ledede mentorordninger Elevrådgivning, støtte og mægling Dialogpræget undervisningsform med mulighed for at bestemme egne (individuelle/gruppemæssige) målsætninger, handleplaner, vurdering indenfor given ramme (mere eller mindre struktureret) Elevers selv-monitorering Det er karakteristisk for alle de fundne projekter, at graden af deltagelse og det overordnede tema har været givet på forhånd, og eleverne inddrages derefter (i større eller mindre grad, fra kategori 2-4 i IVAC-modellen) i den konkrete udformning og implementering af sundhedsprojekterne. 3.2 Om metoderne Selv om studierne beskriver forskellige metoder til inddragelse i forskellige settings, er der tre gennemgående træk: 1. Metoderne er grundigt beskrevne Bag alle metoderne ligger en grundig vejledning til, hvordan og i hvad børn og unge bør inddrages. Undervisningsmaterialet Tackling (Vinter-Larsen et al, 2008) består af en lærervejledning og et elevhæfte til henholdsvis 7., 8. og 9. klassetrin. Samtaleprogrammet Du bestemmer (Arborelius, 1988) er baseret på en specificeret beskrivelse af forløbet i de enkelte samtaler til sundhedsvejlederen og medfølgende arbejdsark til eleverne. De tværnationale projekter Shape Up (Simovka & Jensen, 2009) og Young Minds (Simovska & Jensen, 2003) er baseret på metoden IVAC. De to engelske delprojekter indgår begge i det nationale engelske program NHSP, og er baseret på vejledninger fra dette. Også det canadiske, computerunderstøttede sundheds/samfundsudviklingsprogram er baseret på en nøje beskrevet proces for elevernes deltagelse (Valaitis, 2006). 2. Metoderne er voksen-understøttede I Tackling (Vinter-Larsen et al, 2008) er den voksne her læreren - ordstyrer samt leder og formidler af diskussionerne. I Du bestemmer (Arborelius,1988) er sundhedsvejlederen en central dialogpartner. I Shape Up (Simovska & Jensen, 2009) havde facilitatoren sammen med lærerne ansvaret for børnene og de unges deltagelse, og derudover blev interventionen i de enkelte byer koordineret af en lokal koordinator. Tilsvarende blev der oprettet en lokal gruppe i hver by for at støtte implementeringen af Shape Up. I forbindelse med Young Minds (Simovska & Jensen, 2003) blev der etableret en støttegruppe bestående af forskere fra de 4 involverede lande, og i de enkelte lande og på de enkelte skoler var facilitatorerne og lærerne de centrale kontaktpersoner. Til det engelske sundhedsfremmeprogram NHSP (Madge et al, 2003; Wilson, 2009) er der knyttet en lokal skolekoordinator, som støtter skolerne i deres udvik- Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 11

12 ling, og et lokalt program hjælper skolerne med at analysere og forbedre deres praksis. Endelig var der i det canadiske projekt knyttet mindst en voksen facilitator til hver gruppe (Valaitis, 2005). Professionelle voksne har således en central rolle i alle projekterne, og voksenstøtte er essentiel i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse. Unges deltagelse betyder dermed ikke, at lærerens og andre voksnes ansvar bliver mindre, måske tværtimod. Ægte deltagelse af unge indebærer, at de voksne tager et ansvar i forhold til at støtte de unge og facilitere processerne, så der opnås en reel indflydelse og dialog omkring sundhedsprojektets indhold og proces. Den voksne skal give struktur samt faglig input og - kritik. 3. Metoderne inddrager unge på forskellige måder og i forskellige områder Unges deltagelse i de forskellige interventioner er kendetegnet af mange former for deltagelse indenfor mange forskellige områder. Dette er illustreret i figur 3, hvor de 5 studier er vurderet ud fra IVAC-modellen, dvs. tallene 1-4 i skemaet refererer til IVAC-modellens fire kategorier for deltagelse. Figur 3: Deltagelsesområder og deltagelsesformer Tackling Du bestemmer Shape Up Young minds Valiatis Deltagelse Valg af tema Undersøgelse af tema 2 el el 4 2, 3 el 4 2 el 4 Visioner og mål 2 el el 4 2,3 el 4 2 el 4 Handlinger og forandring 2 el el 4 3 2,3 el 4 Evaluering Fordele ved inddragelsen af unge Studierne beskriver fordele, ulemper og forudsætninger (opmærksomhedspunkter) for unges inddragelse i sundhedsprojekter. I de gennemgåede studier udtrykkes positive holdninger til deltagerorienterede aktiviteter indenfor sundhedsområdet. Deltagerorienteringen vurderes at højne elevernes koncentration i timerne, engagement, motivation og, følelse af ejerskab. Disse fordele ligner i høj grad de fordele, der har vist sig i studier af børn og unges deltagelse i forhold til politik og praksis generelt (Halsey 2006). Børn og unges inddragelse vurderes at udvikle: Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 12

13 Tillid og selvværd Sociale, personlige og følelsesmæssige kompetencer Følelse af ansvarlighed, effektivitet og autonomi Ny viden og færdigheder Kommunikations- og samarbejdsfærdigheder Medborger og politiske kompetencer Opmærksomhed Adfærd (dog begrænset dokumentation for adfærdsændringer i sundhedsprojekter) Samtidig er det vigtigt at være meget opmærksom på, at deltagelsen skal være ægte for ikke at give bagslag. Hvis projekter ikke holder, hvad de lover mht. at inddrage unge, er der en stor risiko for, at de unge bliver desillusionerede. Desuden er det en central udfordring i forhold til at opretholde unges engagement, at projekterne hverken må komme i konflikt med andre prioriteringer i de unges liv eller må strække sig over for lang tid. 3.4 Vigtige overvejelser, når unge skal inddrages Det begrænsede antal studier og de forskellige undersøgelsesdesigns giver ikke grundlag for at drage håndfaste konklusioner mht. positive effekter af inddragelse; det være sig på elevernes generelle kompetencer (bedre selvværd, større handlekompetence, større ansvarlighed) eller på den konkrete sundhedsadfærd (sundere livsstil, bedre trivsel). Som vist formidler studierne imidlertid nogle af de fordele, der kan opnås ved at inddrage unge i sundhedsprojekter, og de formidler forhold man som professionel skal være opmærksom på i forbindelse med inddragelse af unge. I det følgende præsenteres således forhold, som ifølge litteraturgennemgangen, har fremmet og hæmmet unges inddragelse på tværs af de beskrevne studier henholdsvis for de voksne og de unge selv. Der peges på en række opmærksomhedspunkter, det er vigtigt at have for øje i planlægningen af inddragelse af unge. 3.5 Faktorer, der påvirker de voksnes måde at arbejde med unge-inddragelse på Metodebeskrivelse og vejledning En god ikke alt for omfattende - metodebeskrivelse og en grundig vejledning i metoden forud for interventionen understøtter lærernes, koordinatorernes og facilitatorernes inddragelse af og unge i de sundhedsfremmende interventioner. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 13

14 Samarbejde og organisation Mange sundhedsfremmende interventioner rettet mod unge i fx skoler og gymnasier er initieret af kommunerne. Hvis en skole skal bakke op om en intervention, kræver det dialog, samarbejde og afstemte forventninger mellem de involverede parter. Magt og kompetencer Den deltagerorienterede tilgang kræver, at voksne det være sig konsulenter, koordinatorer eller lærere - opgiver den traditionelle magt, voksne normalt har i forhold til unge i vores kultur. Derudover skal de voksne acceptere de unges kompetencer i forhold til deres eget liv. Ressourcer Interventioner baseret på en deltagerorienteret tilgang er ofte mere tidskrævende end interventioner baseret på en traditionel læringstilgang. Det tager fx tid for de voksne at adoptere metoden og tid for de unge at vænne sig til den anderledes tilgang til læring. Manglende ressourcer kan også bestå i at være for få voksne og, som i to af de omtalte interventioner, i at have for få computere og manglende teknisk støtte. 3.6 Faktorer, der påvirker unges lyst og motivation til at deltage aktivt i sundhedsprojekter Støtte og feedback fra voksne Alle de beskrevne metoder understreger betydningen af support og feedback fra voksne. Unge har behov for dygtige lærere, konsulenter, facilitatorer og forældre som dialog og faglige sparringspartnere i de deltagende processer og for bekræftelse i deres deltagelse. Støtte fra kammerater og oplevelse af ejerskab Støtte fra kammerater er også en vigtig faktor i forbindelse med deltagelse i sundhedsprojekter. Klubaktiviteteter og brug af jævnaldrende unge som formidlere er aktivitetsformer, der begge er rapporteret som gode til at reducere isolation, konflikter og ensomhed. Det antages, at disse aktiviteter virker ved at øge de unges oplevelse af social anerkendelse. Samtidig påvirkes unges involvering af den anerkendelse og det ejerskab, de føler i forhold til både deres eget og gruppens arbejde. Selvværd, selvtillid og motivation Flere af interventionerne peger på, at selvværd, selvtillid og motivation har stor betydning og er en afgørende faktor for, at unge indgår aktivt i sundhedsprojekter. Omvendt kan øget selvværd og selvtillid også være en del af de unges udbytte af at deltage i sådanne projekter. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 14

15 Indflydelse og handling Hvis unge ikke tages alvorligt, oplever de deres deltagelse som ligegyldig. Det er omvendt med til at fremme unges motivation for deltagelse, at de oplever, at deres ideer bliver hørt og fulgt op af handling. Det er således vigtigt, at unge ikke bare deltager symbolsk, men at de har en reel indflydelse og er med til at påvirke de handlinger, der sættes i gang i et givent projekt. Belønning Forskellige former for belønning kan være med til at fremme unges motivation for at blive inddraget i sundhedsprojekterne. Det kan være incitamenter i form af fx armbånd og stickers. Men en belønning kan også være at komme ud af klassen i forbindelse med et sundhedsprojekt og få en pause fra den almindelige undervisning. Konkurrence mellem aktiviteter Andre aktiviteter på skolen, fx at biblioteket var optaget eller at eleverne kom for sent til projekttimerne på grund af test eller vigtig undervisning, var hæmmende for projektet. Eleverne ville gerne deltage i sundhedsprojektet, men det konkurrerede med andre lige så vigtige ting. Det er altså meget vigtigt, at der tages højde for de fysiske og organisatoriske rammer i planlægningen af unge-inddragende aktiviteter, så de unge har reelle muligheder for at deltage. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 15

16 4 Referencer Alderson, P. (2000). Young Children s Rights, Exploring Beliefs, Principles and Practice. Jessica Kingsley Publishers and Save the Children. Arborelius, E. and Bremberg, S.(1988). It is your decision! Behavioural effects of a student-centred health education model at school for adolescents. Journal of Adolescence, 11:4 pp Graham, A. (2006) Progressing Participation: Taming the Space between Rhetoric and Reality. Children, Youth and Environments 16(2) pp Halsey, K., Murfield, L., Harland, J.L., Lord, P. (2006). The voice of young people: an engine for improvement? Scoping the evidence. Research conducted by the National Foundation for Educational Research Northern Office CFBT. Education Trust. Hart, R. (1992). Children s Participation: From Tokenism to citizenship. Firenze, UNICEF International Child Development Centre. Hart, R. (1997). Children s Participation: the theory and practice of involving young citizens in community development and environmental care. London, Earthscan Publications Ltd. Jensen, B.B. (1997). A case of two paradigms within health education. In: Health Education Research. Theory and Practice, vol. 12, nr. 4, s Jensen, B.B. (2000). Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden I: Hounsgaard, L., Eriksen, J. J. (red.), Læring i sundhedsvæsenet. Gyldendal Uddannelse, s Madge, N, Franklin, A and Willmott, N (2003) The National Healthy School Standard and Pupil Participation. Research Summary. London: National Children s Bureau. Simovska, V, Jensen B. B. (2003). Young-minds.net/lessons learnt: student participation, action and cross-cultural collaboration in a virtual classroom. Copenhagen, Danish University Press. Simovska, V., Jensen, B.B., Carlsson, M., and Albeck. C. (2006). Shape Up: Kurs mod børns og unges deltagelse i sundhed, Barcelona: P.A.U Education. Simovska, V. (2006). Case study: Children and young people s voices in health matters learning by making a difference. WHO/HBSC Forum 2006, Florence, Italy. Simovska, V. and Jensen, B.B. (2009). Shape Up: a school-community approach to influencing the determinants of childhood overweight and obesity. Lesson Learnt. Barcelona: PAU Education. Sundhedsstyrelsen (2005) Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen. Valaitis, R. and O Mara, L. (2005). Enabling youth participation in school-based computer-supported community development in Canada. Health Promotion International.Volume 20, Number 3. pp Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 16

17 Wilson, L. (2009). Pupil Participation: comments from a case study. Health Education. Vol. 109, nr. 1, pp: Vinther-Larsen, M., Bendtsen, P., Jørgensen, M.H., og Grønbæk, M.(2008). Evaluerings af undervisningsmaterialet Tackling. Sundhedstyrelsen. Inddragelse af unge i sundhedsprojekter 17

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen SundhedsPÆDAGOGIK i i sundhedsfremme (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen G G a a d d s s F F o o r r lll a a G G SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme Venka

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Motivation og deltagelse

Motivation og deltagelse Motivation og deltagelse erfaringer fra kulturens verden Nana Friis Madsen Københavns Kommune Herfra min verden går Ventilen fra idé til landsdækkende organisation Kraftwerket - Kommunalt & brugerstyret

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KOMMUNALE SUNDHEDSFREMMEPROJEKTER I FOLKESKOLEN FRA ET LÆRERPERSPEKTIV

IMPLEMENTERING AF KOMMUNALE SUNDHEDSFREMMEPROJEKTER I FOLKESKOLEN FRA ET LÆRERPERSPEKTIV IMPLEMENTERING AF KOMMUNALE SUNDHEDSFREMMEPROJEKTER I FOLKESKOLEN FRA ET LÆRERPERSPEKTIV DIN Årskonference 2015, Fredericia 20. maj. Postdoc Lone Lindegaard Nordin Institut for Uddannelse og Pædagogik,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d.

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Omsætning af viden til handling Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Praksisbaseret forskning Forskningsbaseret praksis Nyeste forskning viser, at vi burde gøre noget med al den forskning. Dagen

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014)

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014) UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings-

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN DANSK IMPLEMENTERINGSNETVÆRK DIN ÅRSKONFERENCE 20. MAJ 2015 Tilmeldingsfrist 10. maj 2015 IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN Implementering kan planlægges med de bedste intentioner, de fineste implementeringsplaner

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen move nnature Et koncept om inddragelse, relationer, natur, refleksion og bevægelse Læs mere i Når læring bevæger Nina Schriver 2007 Temadag Sundhed i naturen

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Workshop nr. 406 AM2013 Tirsdag den 12. nov. 2013 V/ Just B. Justesen og Mads Andreasen 2 Vi har ikke råd til at lade være!! Vi skal være

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care PAS - Post Adoption Service DanAdopt Danish Society for International Child Care DanAdopt den 20-03-2014 DanAdopts PAS-tilbud Post Adoption Service (PAS) er et rådgivningstilbud til adoptivfamilier, børn,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere