Danmarks Rederiforening. Skibsfarten i tal november 2013

Transkript

1 Danmarks Rederiforening Skibsfarten i tal november 213

2 ORIENTERING FRA DANMARKS REDERIFORENING NOVEMBER 213 Skibsfarten i tal November 213 Kommentarer Største danske handelsflåde nogensinde Stadig Danmarks største eksporterhverv Danske redere tror på fremtiden Somalisk pirateri under kontrol, men Største danske handelsflåde nogensinde Der var i november 213 i alt 633 skibe i den danske handelsflåde, hvilket er det højeste antal nogensinde. Dette er den bedste udvikling i EU jf. figur på side 1. Væksten i antallet af danske skibe skyldes især tilgangen af containerskibe samt skibe involveret i opsætning af havvindmøller og offshore supply skibe. Danske skibe udgør nu 12,3 mio. BT og 14,7 mio. TDW, og inkluderer man skibe ejet under udenlandsk flag og indchartrede skibe, kontrollerer danske rederier nu i alt ca. 63 mio. BT og 88 mio. TDW. Dette gør Danmark til verdens 5. største søfartsnation, kun overgået af Japan, Grækenland, Kina og Tyskland. Stadig Danmarks største eksporterhverv Dansk skibsfart satte i 212 rekord med valutaindsejling på ca. 195 mia. kr. Selvom rederierne i 213 har været presset af lave fragtrater ser det ud til, at valutaindsejlingen igen vil være over 19 mia., og måske endda matche resultatet fra 212. Danske rederiers gode præstationer i et svært marked skyldes bl.a., at den danske flåde, er ung og effektiv, hvilket øger konkurrenceevnen internationalt. Danske redere tror på fremtiden Danske redere har nybygningsordrer på 83 skibe, hvoraf en stor del af disse erfaringsmæssigt vil blive indregistreret i Danmark. Dette er et stærkt signal om, at danske redere tror, at der er lysere tider på vej i den internationale handel. Såfremt den økonomiske vækst vender tilbage til historiske gennemsnit vil dansk skibsfart stå stærkt, da fartøjerne, der er bestilt, ligger væsentligt under gennemsnittet på driftsøkonomien for ældre, sammenlignelige skibe. Der er i 213 investeret mere end 5 mia. kr. i skibe til dansk flag. Somalisk pirateri under kontrol, men Somalisk pirateri er så godt som bekæmpet, hvilket er resultatet af en stærk maritim indsats fra bl.a. den danske flåde, men også som følge af, at det blev muligt for rederierne at medtage bevæbnede vagter på sejladsen gennem Aden-bugten. Desværre er pirateri på verdensplan stadig udbredt, og specielt Guineabugten i Vestafrika bekymrer, idet der er tale om en mere kompliceret politisk situation end situationen i Somalia. I Nigeria har der i 213 været 3 piratangreb pr. 11/11, hvorfor det er afgørende, at det internationale samfund finder sammen om en fælles løsning på problemet. Kontakt: vicedirektør Jan Fritz Hansen, tlf , jfh@shipowners.dk eller afdelingschef Jacob K. Clasen, tlf , jc@shipowners.dk eller økonom Rasmus With, tlf , rw@shipowners.dk

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden Danmark 2.1 Den danske handelsflådes udvikling Ændringer i den danske handelsflåde Den danske handelsflådes beskæftigelse Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 5 Verden 2.6 Verdenstonnagens geografiske fordeling (handelsskibe) Verdenshandelsflådens fordeling efter flagstat Verdenshandelsflådens fordeling på ejerens domicil Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt ejerens domicil Verdenshandelsflådens fordeling på operatørens domicil Verdenshandelsflådens fordeling efter type samt operatørens domicil Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper Dansk andel af diverse skibstyper EU-landenes handelsflåder / udvikling i største europæiske handelsflåder Verdens 25 største rederier Verdens 25 største operatører Skibsbygning Danmark 3.1 Rederiernes nybygningsprogram Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Rederiernes årlige kontraheringer Den danske handelsflåde fordelt på byggeland 12 Verden 3.5 Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på rederiernes domicil Danske rederiers indtjening 4.1 Skibsfartens valutaindsejling Danske rederiers valutaindsejling fordelt på regioner Betalingsbalancens løbende poster og dollarkursens udvikling Udviklingen i fragtrater 5.1 Charterrater for tankskibe Charterrater for tørlastskibe Baltic Dry Index Liniefart - container freight index Charterrater for containerskibe Beskæftigelsen i erhvervet 6.1 Søfarende på danske skibe Direkte og indirekte beskæftigelse i Det Blå Danmark Verdenshandelen ad søvejen 7.1 Verdenshandelen ad søvejen - olie-, bulk- og containertransport Søtransport af vigtige bulkvarer Verdenshandelens bevægelser Godsomsætning i de største havne Containeromsætning i de største havne Bunkerpris 8.1 Udviklingen i bunkerpriser samt råoliepris Miljø og transportpriser 9.1 Sammenligning af miljøbelastning ved transport Transportlængde i forhold til CO 2 -udledning Priseksempler på søtransport Tanktransport og oliespild Reduktion af CO 2 -udledning Fremtidige krav til SOx og NOx reduktion Pirateri 1.1 Pirateri ved Somalia Pirateri i verden 25 Ordliste 26 Kildehenvisninger og noter 27 2

4 1: Nøgletal for den danske handelsflåde Størrelsen af den danske handelsflåde Andel af verdenshandelsflåden på udvalgte 1. maj 213 områder pr. 1. juli 213 Procent Antal skibe 633 Containerskibe 3,8 TDW (mio.) 14,7 Produkt- og kemikalietankere 3,3 BT (mio.) 12,3 Passagerskibe, færger 1,2 Ro-Ro skibe,7 Største handelsflåde nogensinde. Gastankskibe,4 Andel i alt 1,1 Beskæftigelsen af den danske handelsflåde (procentfordelt BT) 1. november 213 Liniefart 66 Trampfart 5 Tankfart 29 Danske rederiers nybygningsprogram pr. 1. november 213 ca. Danske rederiers valutaindsejling Antal skibe 83 Valutaindsejling 213 est. (mia. kr.) TDW (mio.) 4,9 % af Danmarks samlede valutaindtjening (est.) 19 BT (mio.) 4,5 Samlet værdi (mia. kr.) 43 Vigtigste markeder for danske rederier Markedernes procentdel af bruttofragten EU 25 Nordamerika 15 Østasien, Japan 15 Kina inkl. Hong Kong 2 Samlet beskæftigelse i danske rederier ca Dansk skibsfarts internationale placering Danske rederier ejer 3 % af verdenstonnagen 6% af verdenstonnagen opereres kommercielt fra Danmark Det samlede danske engagement med ejet tonnage (inkl. udchartret tonnage) samt indchartret tonnage er på over 9 mio. TDW baseret på forskellige kilder. Det er mere end 6 % af verdenstonnagen - det største tal nogensinde. Danske rederier transporterer omkring 1 % af verdenshandelen. Dansk kontrolleret skibsfart - mio. tdw Dansk flag Andre flag Indchartret TOTAL For statistiske oplysninger kontakt: Økonom Rasmus With, rw@shipowners.dk, tlf

5 2: Størrelse og sammensætning af handelsflåden Tabel 2.1: Den danske handelsflådes udvikling Hele flåden Tankskibsflåden Tørlastflåden Pr. 1. jan. Antal BT TDW Antal BT TDW Antal BT TDW skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) nov Tabel 2.2: Ændringer i den danske handelsflåde Tilgang Afgang Nettotilgang År Antal BT TDW Antal BT TDW Antal BT TDW skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) Tabel 2.3: Den danske handelsflådes fartssegmenter Liniefart Trampfart Tankfart Tilsammen Pr. 1. jan. BT Pct. BT Pct. BT Pct. BT Pct. (1.) (1.) (1.) (1.) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , 66 6, , , , , ,3 62 5, , , , , nov , , , Handelsflåden fordelt på fartttyper BT (1.) januar 23 - maj nov Tankfart Trampfart Liniefart 213 4

6 Tabel 2.4: Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper 1. januar maj november 213 Antal BT Antal BT Antal BT skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) Skibstyper Liniefart Containerskibe Ro-Ro skibe Andre skibe i liniefart 5 11 Passagerskibe, færger I alt Skibstyper Trampfart Bulk-carriers Køleskibe 4 58 Andre tørlastskibe m.v I alt Skibstyper Tankfart Supertankere Produkttankere m.v Kemikalietankere Gastankere I alt Skibstyper Specialfart Kabelskibe Vagtskibe Bugser-, forsyningsskibe og andet I alt Hele flåden Tabel 2.5: Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 1. november 213 Alder Størrelse Under 5 år Antal 5-9 år Antal 1-14 år Antal år Antal 2 år og mere Antal Tilsammen Antal BT skibe BT skibe BT skibe BT skibe BT skibe BT skibe BT I alt BT i pct. 17,3 4,4 31,4 6,9 4,1 1 5

7 Procent Tabel 2.6: Verdenstonnagens geografiske flagfordeling (se note) 1. juli januar 2 1. juli 213 BT Pct. BT Pct. BT Pct. (1.) (1.) (1.) EU Industrilande i øvrigt Åbne registre Østeuropa Dynamiske asiatiske lande Asien i øvrigt Latinamerika Afrika Ukendt I alt Latinamerika Asien i øvrigt Verdenstonnagens fordeling BT, 1. januar 213 Afrika Ukendt EU EU-handelsflådens andel af verdenshandelsflåden Dynamiske asiatiske lande Østeuropa Industrilande i øvrigt Åbne registre 1. juli januar 2 1. juli 213 Tabel 2.7: Verdenshandelsflådens fordeling efter flagstat 1. juli 213 (se note) BT TDW BT Antal Nr. Flagstat (1.) (1.) i pct. skibe 1 Panama , Liberia , Marshall Islands , Hong Kong , Singapore , Bahamas , Malta , Grækenland , Kina , Cypern , Japan , Italien , Storbritann , Norge , Isle Of Man , Tyskland , Danmark , Bermuda , Sydkorea , Indonesien , Antigua & Barbuda , Indien , U.S.A , Holland , Tyrkiet , Øvrige lande , Verdenstonnagen i alt ,

8 Tabel 2.8: Verdenshandelsflådens fordeling efter ejerens domicil 1. juli 213 (se note) Nr. Land BT TDW BT Antal (1.) (1.) i pct. skibe 1 Japan , Grækenland , Tyskland , Kina , Sydkorea , U.S.A , Hong Kong , Norge , Danmark , Taiwan , Singapore , Storbritann , Italien , Bermuda , Schweiz , Tyrkiet , Canada , Rusland , Indien , Frankrig , Iran , Malaysia , Indonesien , Belgien , Holland , Øvrige lande , Verden i alt , Tabel 2.9: Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt ejerens domicil 1. juli 213 Container Tank Dry Bulk Stykgods og passager Nr. Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) 1. Tyskland Grækenland Japan Japan Danmark Japan Grækenland U.S.A Japan Kina Kina Norge Grækenland U.S.A Sydkorea Tyskland Schweiz Tyskland Tyskland Kina Kina Norge Hong Kong Italien Taiwan Sydkorea Taiwan Holland Frankrig 8.5 Bermuda U.S.A Sverige Singapore Singapore 9.52 Norge 9.27 Hong Kong Sydkorea Hong Kong Singapore Rusland Hong Kong Danmark Tyrkiet Grækenland Canada Rusland Storbritann Isle Of Man Storbritann Storbritann Indien Sydkorea Israel 2.28 Malaysia Bermuda Tyrkiet U.S.A Canada Italien Indonesien Kuwait 2.74 Iran Brasilien Schweiz Cypern Italien Belgien 3.29 Danmark Isle Of Man Saudi Arab Canada Storbritann Chile 1.21 India Danmark Malaysia Indonesien Taiwan Monaco Finland Iran 1.3 Qatar Isle Of Man Singapore Monaco 89 Belgium 4.95 Indonesien Frankrig Tyrkiet 82 Tyrkiet Thailand Vietnam Norge 764 U.A.E Schweiz 1.52 Taiwan Thailand 527 Indonesien Polen Spanien 1.15 Øvrige lande 6.8 Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande 3.13 Verden i alt

9 Tabel 2.1: Verdenshandelsflådens fordeling efter operatørens domicil 1. juli 213 (se note) Nr. Land BT TDW BT Antal (1.) (1.) i pct. skibe 1 Japan , Grækenland , Kina , Tyskland , Danmark , Sydkorea , U.S.A , Singapore , Hong Kong , Taiwan , Schweiz , Norge , Bermuda , Storbritann , Frankrig , Italien , Tyrkiet , Canada , Rusland , Indien , Indonesien , Malaysia , Sverige , Brasilien , Iran , Øvrige lande , Verden i alt , Tabel 2.11: Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt operatørens domicil 1. juli 213 Container Tank Dry Bulk Stykgods og passager Nr. Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) 1. Danmark Grækenland Japan Japan Schweiz Japan Grækenland U.S.A Tyskland U.S.A Kina Kina Kina Danmark Tyskland Norge Taiwan Kina Sydkorea Tyskland Frankrig Singapore Hong Kong Sverige Japan Stobritann U.S.A Italien Sydkorea Sydkorea Bermuda 12.5 Holland Singapore Bermuda Singapore Sydkorea Hong Kong Norge Taiwan Rusland Israel 3.45 Malaysia Norge 1.2 Indonesien Chile Qatar Danmark Tyrkiet Kuwait Rusland Storbritann Hong Kong U.S.A Canada 7.74 Tyrkiet 7.4 Grækenland Grækenland Hong Kong 7.55 Brasilien Danmark Indonesien Iran Indien Schweiz Holland 1.28 Cypern 7.67 Italien 5.49 Malaysia Iran 1.5 Saudi Arab Canada Storbritann Storbritann. 767 Italien 6.39 Monaco Vietnam Monaco 633 Indien 5.93 Belgien Belgien Thailand 622 U.A.E Chile Finland Cypern 619 Sverige Isle Of Man U.A.E U.A.E. 58 Taiwan Frankrig Taiwan Italien 575 Indonesien Cypern Frankrig Tyrkiet 559 Monaco Indonesien Singapore Øvrige lande 3.61 Øvrige lande 45.8 Øvrige lande Øvrige lande 18.8 Verden i alt

10 BT (1.) Tabel 2.12: Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper 1. juli 213 (se note) 1. BT Nr. Flagstat Tank Bulk Container Stykgods Andet/Pass. I alt 1. Panama Liberia Marshall Islands Hong Kong Singapore Bahamas Malta Grækenland Kina Cypern Japan Italien Storbritann Norge Isle Of Man Tyskland Danmark Bermuda Sydkorea Indonesien Antigua & Barbuda Indien U.S.A Holland Tyrket Øvrige lande Verdenstonnagen i alt Tabel 2.13: Dansk andel af diverse skibstyper 1. juli 213 (se note) Under dansk flag Verden i alt Dansk andel Antal BT Antal BT i pct. Skibstyper skibe (1.) skibe (1.) (Tonnage) Containerskibe ,74 Produkt- og kemikalietankskibe ,26 Passagerskibe, færger ,24 Ro-Ro skibe ,71 Gastankere ,41 General cargo skibe ,12 Olietankskibe ,8 Bulk-carriers m.v ,5 Køleskibe , I alt ,9 Verdenshandelsflådens udvikling

11 Index Tabel 2.14: EU-landenes handelsflåder 1. juli 213 (se note) Antal BT TDW Nr. Flagstat skibe (1.) (1.) 1. Malta Grækenland Cypern Italien Storbritannien Tyskland Danmark Holland Frankrig Belgien Sverige Spanien Finland Portugal Kroatien Luxemborg Litauen Estland Letland Irland Bulgarien Rumænien Polen Slovakiet 25. Østrig 26 Ungarn 27 Tjekkiet 28 Slovenien EU i alt EUs ti største handelsflåder ekskl. indbefragtede og fremmedflagede skibe BT (1.), 1. juli Malta Grækenl. Cypern Italien UK Tyskland Danmark Holland Frankrig Belgien 25 2 Udvikling i de største europæiske nationale handelsflåder indekseret Danmark ~ Danmark Norge Sverige Grækenland Italien Storbrit. Tyskland Frankrig Holland 1

12 Tabel 2.15: Verdens 25 største rederier på ejet tonnage 1. juli 213 Kontrolleret i Rang Rederi (Gruppe) Land Antal skibe BT TDW 1 NYK Line Japan COSCO Kina Mitsui OSK Lines Ltd Japan AP Møller - Mærsk A/S Danmark China Shipping Group Co Kina MSC Mediterranean Shipping Co Schweiz Kawasaki Kisen Kaisha Ltd Japan Anangel Shipping Enterprises Grækenland Carnival Corp U.S.A Shoei Kisen Kaisha Ltd Japan Hanjin Shipping Holdings Co Sydkorea NITC Iran Teekay Corp Canada SOVCOMFLOT Rusland CMA CGM Holding & Co SAS Frankrig Zodiac Maritime Agencies Ltd Storbritann BW Group Ltd Bermuda Claus-Peter Offen Reederei Tyskland Nissen Kaiun Co Ltd Japan Peter Doehle Schiffahrts-KG Tyskland STX Pan Ocean Co Ltd Sydkorea SK Shipping Co Ltd Sydkorea Cido Shipping HK Co Ltd Hong Kong ER Schiffahrt GmbH & Cie KG Tyskland Dynacom Tankers Management Ltd Grækenland Total Øvrige rederier Verden total Tabel 2.16: Verdens 25 største rederier på opereret tonnage 1. juli 213 Kontrolleret i (ekskl. kortere indchartringer) Rang Operatør (Gruppe) Land Antal skibe BT TDW 1 A.P. Møller - Mærsk A/S Danmark MSC Mediterranean Shipping Co Schweiz Mitsui OSK Lines Ltd Japan NYK Line Japan Kawasaki Kisen Kaisha Ltd Japan COSCO Kina Oldendorff Carriers GmbH & Co Tyskland CMA CGM SA The French Line Frankrig China Shipping Container Lines Kina Hanjin Shipping Co Ltd Sydkorea Evergreen Marine Corp Taiwan Hyundai Merchant Marine Co Ltd Sydkorea Hapag-Lloyd AG Tyskland SwissMarine Services SA Schweiz APL Ltd USA/Singap NITC Iran Norden A/S, Dampskibsselskabet Danmark Nova Tankers A/S Danmark Vale SA Brasilien Tankers UK Agencies Ltd Storbritann Frontline Ltd Bermuda SK Shipping Co Ltd Sydkorea STX Pan Ocean Co Ltd Sydkorea Orient Overseas Container Line Hong Kong Navig8 Pte Ltd Singapore Total Øvrige operatører Verden total

13 1. BT Mio. kr. 3: Skibsbygning Tabel 3.1: Danske rederiers nybygningsprogram 1. maj 213* Samlet Forventet Antal BT TDW byggepris levering skibe mio. kr I alt * Danske rederiers bekræftede nybygningsordrer Tabel 3.2: Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Millioner kr År Nybygninger Secondhand I alt Salg Nettoinv til nov Tabel 3.3: Danske rederiers årlige kontraheringer Antal Byggepris År skibe BT mio. kr (se note) Skibsinvesteringer til dansk flag Nybygninger og secondhand tonnage til Nybygninger Secondhand nov til nov Tabel 3.4: Den danske handelsflåde fordelt på byggeland 1. november 213 Bygget i: Antal BT BT skibe (1.) i pct Årlige kontraheringer til dansk og udl. flag til nov. Danmark ,3 Sydkorea ,9 Kina ,5 Tyskland ,3 Japan ,7 Taiwan ,5 Norge ,2 Andre lande ,6 Hele flåden , Taiwan Japan Tyskland Kina Handelsflådens byggesteder BT, 1. maj 213 Norge Andre lande Danmark Sydkorea 12

14 TDW (Million) Tabel 3.5: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland 1. januar jamuar juli 213 Nr. Byggeland Antal TDW Antal TDW Antal TDW skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) 1 Kina Sydkorea Japan Filippinerne Brasilien Vietnam Indien Taiwan Rumænien Iran Tyrkiet U.S.A Rusland Kroatien Bangladesh Holland Andre lande I alt De største skibsbygningsnationer, værfternes domicil TDW (mio.), 1. jan. 213 Tabel 3.6: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper 1. januar januar juli 213 Skibstype: Antal TDW Antal TDW Antal TDW skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) General cargo Containerskibe Roll-on/Roll-off Tankskibe Bulk-carriers I alt De største skibsbygningsnationer, rederiernes domicil, 1. jan. 213 Tabel 3.7: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på ejerens domicil 1. juli 213 (se note) Gen. Cargo / Ro-Ro Containerskibe Tankskibe Bulkcarriers Alle skibstyper Nr. Rederiets Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW domicil skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) 1 Grækenland Kina Japan Singapore Sydkorea Hong Kong Tyskland Bermuda Taiwan Storbritann USA Brasilien Monaco Danmark Schweiz Frankrig Norge Tyrkeit Israel Andre lande I alt Tallene i tabellerne 3.5, 3.6 og 3.7 afviger fra Danmarks Rederiforenings egen statistik 13

15 4: Danske rederiers indtjening 4.1: Skibsfartens valutalindsejling År Milliarder kroner Procent af Danmarks eksport est : Danske rederiers valutaindsejling fordelt på regioner (estimeret) (Se note) Region Procent pr. region Danmark 2 Europa 25 Rusland 2 Afrika 7 Mellemøsten, Indien 1 Japan, Østasien i øvrigt 1 Kina inkl. Hong Kong 2 Australien, New Zealand 1 USA, Canada 15 Sydamerika 8 Mia. kr. 25 Skibsfartens valutaindsejling est. 14

16 DKK Tabel 4.3: Betalingsbalancens løbende poster (se note) Millioner kroner Indtægter: Vareeksport fob Aflønning af ansatte Rejser Øvrige tjenester Løbende overførsler fra EU Formueindkomst Andre løbende overførsler Indtægter i alt Udgifter: Vareimport fob Aflønning af ansatte Øvrige tjenester Rejser Løbende overførsler til EU Formueindkomst Andre løbende overførsler Udgifter i alt Nettoindtægt i alt: Dollarkursens udvikling årligt gennemsnit 8,5 7,5 6,5 5,79 5,5 4,

17 5: Udviklingen i fragtrater Tabel 5.1: Charterrater for tankskibe Råolietankere Produkttankere VLCC LR2 ( TDW) Enkeltrejser/1. USD/dg Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.2: Charterrater for tørlastskibe Capesize Panamax ( TDW) ( TDW) Enkeltrejser/1. USD/dg Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.3: Baltic Dry Index Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit BDI Baltic Dry Index Lineært Index

18 Indeks (26 = 1) Tabel 5.4: Liner Trade - Container Freight Index Container (26 = 1) Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.5: Charterrater for containerskibe 3. TEU 1. USD/dag Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Charterrater - indekseret - container / tank / bulk Panamax bulk nåede indeks 5 i oktober 27 og maj finans krise TEU container LR2 Tank Panamax bulk 17

19 6: Beskæftigelsen i erhvervet Tabel 6.1: Søfarende på danske skibe Pr. sept. Danske EU/ EØS* Andre udlændinge Tilsammen * # *) EU-12; EU-15 + EØS; EU-25 + EØS #) Søfartsstyrelsen har udsendt ændrede mønstringstal. En revideret beskæftigelsesstatistik er under udarbejdelse på baggrund af ny opgørelsesmetode fra Søfartsstyrelsen. Søfarende på danske skibe Danske EU/ EØS* Andre udlændinge Tabel 6.2: Direkte og indirekte beskæftigelse i Det Blå Danmark Industri Direkte Indirekte Tilsammen Skibsfart og maritime tjenester Bygning af skibe og både Udstyrsindustri Offshore-udvinding Fiskeri Det Blå Danmark i alt Det Blå Danmarks andel af dansk beskæftigelse i alt (%) 2,9 1,3 4,2 18

20 7: Verdenshandelen ad søvejen Tabel 7.1: Verdenshandelen ad søvejen Olie Årlig Bulk Årlig Andet Årlig Til- Årlig Container- Årlig Container - Årlig laster ændring laster ændring ændring sammen ændring kapacitet ændring transport ændring År (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (1. TEU) (pct.) (1. TEU) (pct.) Tabel 7.2: Søtransport af vigtige bulkvarer Millioner tons Råolie Olieprodukter Jernmalm Kul Korn Skibsfarten står for 8-9 % af den samlede volumen af verdenshandelen. 1. Verdenshandelen ad søvejen Mio. tons, Olie Bulk Andet Containertransport og containerkapacitet Container - transport (1. TEU) Container- kapacitet (1. TEU) 19

21 Tabel 7.3: Verdenshandelens bevægelser Hovedruter for containertrafik, produkttank og bulk Hovedruter for containertrafik (målt i teu-sømil) Asien- Nordamerika 21% Asien-Europa 26% Andre shortsea ruter 9% Andre deepsea ruter 18% Europa- Nordamerika 4% Asien-Afrika 6% Asien- Latinamerika 7% Interasiatisk shortsea 6% Interasiatisk deepsea 3% Andre ruter 49% Hovedruter for produkttankere (målt i ton-sømil) Nordamerika- Europa 4% Asien-Europa 3% Asien- Latinamerika 4% Europa-Asien 3% Nordamerika- Asien 8% Europa- Nordamerika 8% Mellemøsten- Asien 9% Mellemøsten- Europa 3% Inter-asiatisk 9% Latinamerika- Europa 6% Afrika-Europa 3% Nordamerika- Asien 6% Hovedruter for capesize bulk (målt i ton-sømil) Nordamerika- Europa Asien-Europa 3% 5% Australien- Asien 23% Afrika-Asien 8% Interasiatisk shortsea 8% Interasiatisk deepsea 5% Latinamerika- Asien 33% 2

22 1. enheder Tabel 7.4: Total godsomsætning i de største havne (mio. tons) Rang Havn Land Enhed årlig gns. vækst (%) Top 1 1 Shanghai Kina mt 492,3 511,4 55,8 534,4 59,4 4,7 2 Singapore Singapore ft* 483,6 515,5 472,3 51,6 531,2 2,4 3 Tianjin Kina mt 39,5 265,2 381,1 416,9 459,9 1,4 4 Rotterdam Holland mt 46,8 421,1 387, 429,9 434,6 2, 5 Guangzhou Kina mt 343,3 347, 364, 425,6 431, 5,9 6 Qingdao Kina mt 265, 278,3 274,3 35,1 372, 8,8 7 Ningbo Kina mt 345,2 363,6 371,5 48,2 349,9,4 8 Qinhuangdao Kina mt 249,9 274,8 243,9 257, 284,6 3,4 9 Busan Korea ft* 243,6 241,7 226,2 263, 281,5 3,7 1 Hong Kong Kina mt 245,4 259,4 243, 267,8 277,4 3,1 Andre udvalgte havne 11 Houston USA mt 22,9 212,2 22, 262,8 261,7 6,6 15 Port Hedland Australien mt 13,7 159,4 178,6 199, 246,7 17,2 17 Antwerpen Belgien mt 182,9 189,4 157,8 178,2 187,2,6 19 Long Beach USA ft* 174, 156,6 132,2 152,9 185,6 1,6 29 Itaqui Brasilien mt 98,8 15,2 15, 118,1 128,9 6,9 32 Yokohama Japan ft* 141,8 141,8 115,5 129,6 121,3-3,8 35 Tanjung Pela. Malaysia mt 84,2 87,9 9,4 97,7 112,7 7,6 44 Richards Bay S.Africa mt 84,5 84,5 77,6 85,1 86,4,5 49 Bremen/-haven Tyskland mt 69,1 74,6 63,1 68,7 8,6 3,9 Fredericia Danmark mt 15,3 14,4 13,3 12,9 12,1-5,7 *Note: Visse havne angiver godstrafikken i ft (fragttons), som ikke umiddelbart kan sammenlignes med mt (metriske tons) (Se forklaring af fragttons i ordlisten) Tabel 7.5: Containeromsætning i de største havne (1. TEU) årlig gns. vækst Rang Havn Land (%) Top 1 1 Shanghai Kina , 2 Singapore Singapore ,7 3 Hong Kong Kina ,4 4 Shenzhen Kina ,7 5 Busan Korea ,1 6 Ningbo Kina ,8 7 Qingdao Kina ,3 8 Guangzhou Kina ,4 9 Dubai Ports U.A.E ,3 1 Tianjin Kina ,7 Andre udvalgte havne 13 Rotterdam Holland ,4 14 Hamburg Tyskland ,3 24 New York/NJ USA ,2 25 Tokyo Japan ,9 3 Algeciras Spanien ,2 35 Balboa Panama , 38 Santos Brasilien ,4 4 Bandar Abbas Iran ,1 48 St. Petersborg Rusland ,2 Århus Danmark , Omsætning i top 5 containerhavne fordelt på områder Kina Øvrige Asien Europa USA Øvrige havne 21

23 USD USD pr. ton 8. Udviklingen i bunkerpriser Tabel 8.1: Priser på IFO 18 cst. (tung brændselsolie) og MDO (diesel olie) i Europa og USA USD pr. ton Europa (inkluderer Hamburg, Rotterdam og Le Havre) Måned IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO Januar 59, 663,3 54,3 833,3 714,5 982,1 646,7 978,3 Februar 488,7 643,3 612,3 919,7 76,3 1.37,1 671,8 1.23,3 Marts 496, 65,3 668, 1.4, 769,8 1.53,4 651, , April 513,3 727,3 735,3 1.47,7 758,7 1.33,9 633,3 891,5 Maj 458,3 646, 662,3 957,3 716,9 972,5 613,6 888,6 Juni 458,7 668,2 664,3 916, 641, 872,6 623,3 891,6 Juli 45,3 631,3 717,3 1.6,7 654,5 95,2 637,7 926,5 August 455, 641,7 74,3 962, 696,7 979, September 471,3 698,3 694, 951,7 715, 1.21,3 Oktober 484, 73,7 698,3 993,3 695, 125, November 53, 749,3 697,7 984,7 635,4 97,4 December 527,7 85, 677,3 961, 621, 956,8 Gennemsnit 484,61 687,89 672,62 964,45 698,23 984,11 639, ,4 USA (inkluderer Los Angeles, Houston og New York) Måned IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO Januar 59,3 713,3 554,7 831,7 715,3 99,8 682,3 1.34,4 Februar 477,3 666,7 643,3 928,3 753,3 1.48,1 76,6 1.74,3 Marts 48,7 675, 679, 1.8,7 764,8 1.7,7 658,3 1.13,7 Arpil 56,3 715, 79,7 1.54, 754, 1.49,5 649,6 99,1 Maj 441, 661,7 661,7 961,7 722,9 1.28,3 644, 986,1 Juni 459,7 682,5 667,3 97, 627,8 931,6 636,5 969,6 Juli 457,2 687,2 711,3 1.15, 634,6 957,3 649,7 979,3 August 454, 69, 67, 961,7 68,3 99, September 465, 693,3 672,3 968,3 711,7 1.71,7 Oktober 489, 736,7 696,7 1.11,3 694,7 171,7 November 495,3 83,6 659,7 988,3 684,8 13,3 December 537,7 813,3 68,3 975, 659,6 125,1 Gennemsnit 481,4 711,53 667,17 972,83 7, ,9 661, 1.6,79 14, Udvikling i bunkerpriser , 1, 8, 6, 4, 2,, ifo eur ifo usa mdo eur mdo usa Råoliepris pr. tønde - Brent - årligt gennemsnit , 12, 1, 8, 6, 4, 2,,

24 gram pr. ton-km 9. Miljø og transportpriser Tabel 9.1 Sammenligning af miljøbelastning ved transport Udledning af gasser for luft-, land- og søtransport 7 6 5, ,79 3 2,6 2 1,8,4,54,6,15,12,3,9,36 CO2 (x1) NOx (Kvælstofilte) CO (Kulilte) SOx (Svovlilte) Fly Lastbil Gen. cargo skib Tabel 9.2: Transportlængde pr. kg udledt CO2 Så langt kommer 1 ton last per kg udledt CO2 Fragtfly Godstog Lastbil Ro-Ro lastskib Stykgodsskib Containerskib (Panmax) Mindre produkttankskib Bulkskib (Panmax) Triple-E cont. skib Supertanker 1, km Tabel 9.3: Priseksempler for transport af varer mellem USA og Asien eller Europa og Asien Udsalgspris Søtransport Transport Vareart Enhed (USD) (USD) i pct. TV apparat 1 stk. 7, 1, 1,43 DVD-afspiller 1 stk. 2, 1,5,75 Støvsuger 1 stk. 15, 1,,67 Spiritus 1 flaske 3,,15,5 Kaffe 1 kg 15,,15 1, Småkager 1 pakke 3,,5 1,67 Øl 1 dåse 1,,1 1, 23

25 Tabel 9.4: Tanktransport og oliespild Milliarder ton-sømil Global olietransport ad søvejen og tilfælde af oliespild Olietransport ad søvejen (ton-sømil) Antal oliespild pr. år > 7 tons Antal Tabel 9.5: Reduktion af CO 2 udledning Danske rederiers relative CO 2 reduktion (%) Relativ reduktion siden 28 i % Årstal Brændstofforbrug i mio. tons CO2 udledning i mio. tons Dødvægtstonnage i mio. tons CO2 udslip / dødvægt,88,78,74,66,54 Tabel 9.6: Fremtidige krav til SOx og NOx reduktion Pct Reduktionskrav for udledning SOx - Globalt SOx - Emissionskontrolområder NOx - Nye motorer - Emissionskontrolområder NOx - Nye motorer - Globalt 24

26 Tabel 1.1 Pirateri ved Somalia 3 Piraterihændelser Adenbugten, Rødehavet, Indiske Ocean v. Somalia nov-13 Forsøg Skud afgivet Bording Kapring Total Somalia Til 11/11/213 Alle hændelser Forsøg Skud afgivet Bording (u.kapring) Kapringer Tabel 1.2 Pirateri i resten af verden 25 Piraterihændelser hele verden (ekskl. Somalia) nov-13 Forsøg Skud afgivet Bording Kapring Total Verden til 11/1/213 Alle hændelser Forsøg Skud afgivet Bording (røveri) Kapringer

27 Ordliste Bugser- og forsyningsskib - Skib som arbejder i offshore-industrien med bl.a. håndtering af ankrene, der holder boreplatforme på plads. Bareboatcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib uden mandskab for typisk en længere periode. Liniefart - Betegnelse for skibe i regelmæssig trafik mellem bestemte havne. LR (Long Range) Produkttankskibe til transport af raffinerede olieprodukter i størrelsesordenen TDW. Olietankskib - Skib som fragter råolie og olieprodukter. BT - Måleenheden for et skibs bruttotonnage, et rummål, der omfatter samtlige skibets Panamax Skib i størrelsesordenen 6.- lukkede rum. 1 BT er 1 kubikfod / 2,83 m 3 8. tdw. Den største skibstype som kan passere gennem Panama Kanalen. Bugser- og bjærgningsskib m.v. - Skib som hjælper andre skibe ind og ud af havne samt udfører bjærgninger af nødstedte skibe. Produkttanker - Skib som fragter raffinerede olieprodukter. Bulk carrier - Skib som er specielt indrettet til transport af massegods, f.eks. kul og korn. Bunkers - Betegnelsen for et skibs brændstof, typisk olie. Reefer - Se køleskib. Ro-Ro skib - skib hvor al lasten køres om bord og i land via ramper vha. lastbiler eller specialkøretøjer. Selve lasten er ofte køretøjer. Capesize Bulk carrier i størrelsesordenen Tankfart - transport af flydende last med skibe tdw. i fri fart, som typisk hyres til enkeltrejser (voyage charter). Containerskib - Skib som fragter containere i lastrum specielt indrettet hertil ved hjælp af TDW - Dødvægtstonnage angiver skibets lodrette spor til styring af containerne under lasteevne, dvs. maksimal ladning og brændstof lastning og losning samt fastholdelse under i fuldt udrustet tilstand ved nedlastning til selve transporten. sommerfribordsmærke. Cross trades - Transport af gods mellem tredje lande, dvs. ikke til/fra skibets flagstat. Dry Bulk - Gods som fragtes af bulk carriers f.eks.malm, kul og korn - modsat tanklast. EØS - er samlebetegnelsen for alle EU-landene + EFTA-landene Norge, Island og Lichtenstein. Fragttons (ft.) - Det mål, som fragten beregnes af. Kan være rummål, f.eks. kubikmeter, eller vægt, f.eks metriske tons. Gastanker - Skib som fragter flydende gasser. Timecharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab for en aftalt periode. Trampfart - Betegnelse for skibe i fri fart, som medtager enten fulde laster eller flere partlaster mellem havne, som ikke følger en fast rute. Tripcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab til enkeltrejser. Vagtskib - Skib der arbejder som stand-by sikkerhedsfartøj i offshore-industrien med bl.a. redning, brandslukning, affaldshåndtering etc. General Cargo - Stykgods. VLCC (Very Large Crude Carriers) Råolietankere i størrelsesordenen 28. Kabelskib - Skib som nedlægger og reparerer 35. TDW. Råolietankerne kan ikke passere søkabler. Suez Kanalen. Kemikalietanker - Skib som fragter kemikalier. Køleskib - Skib som fragter nedkølede og frosne varer, så som frugt, grønt, kød og fisk. Worldscale - Fragtindeks baseret på indtjeningen for tankskibe på en række fastlagte standardruter. Indtjeningen på disse ruter sættes lig Worldscale 1, og fragten aftales som en højere eller lavere worldscale. 26

28 Kildehenvisninger Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel 4.3 Tabel ; 5.5 Tabel Tabel Tabel Tabel 7.3. Tabel ; 8.1 Tabel Tabel 9.3 Tabel 9.4 Tabel Tabel Noter Tabel 2.6 Tabel OBS! Danmarks Rederiforening IHS-Fairplay (Sea-Web) Danmarks Rederiforening Fairplay Solutions Danmarks Rederiforening Danmarks Statistik R.S. Platou Shipbrokers a.s ISL Bremen og Danske Bank Danmarks Rederiforening og Søfartsstyrelsen Alphaliner (containerkapacitet. Drewry Shipping Consultants (containertransport) Global Insight iflg. Dansk Skibskredit ISL Bremen NTM (Swedish Network for Transport and the Environment) International Chamber of Shipping ITOPF (The International Tanker Owners Pollution Federation Limited), Lloyd's List Intelligence Danmarks Rederiforening ICC-CCS (International Chamber of Commerce) EU: EU-27 uanset optagelsestidspunkt. Øvrige industrilande: Øvrige OECD-lande samt Sydafrika og Israel. Åbne registre: Liberia, Panama, Bahamas, St. Vincent, Bermuda, Vanuatu, Marshall Islands, Honduras, Antigua & Barbuda, Gibraltar, Cayman Islands, Isle of Man, Belize, Barbados, Hollandske Antiller, Mongoliet, Comorerne, Cambodia, Libanon og Mauritius Dynamiske asiatiske lande: Singapore, Thailand, Malaysia, Taiwan, Hong Kong og Sydkorea. Det samlede antal skibe afviger i tabellerne fra f.eks. tabel 2.1, da en smallere definition på handelsskibe anvendes i opgørelsen af verdenshandelsflåden baseret på Lloyd's Register. Det betyder, at en række specialfartøjer er med i Rederiforeningens opgørelse af danske skibe, mens de ikke indgår i opgørelsen af verdenshandelsflåden. Tabel er statistik med en vis usikkerhed. Bl.a. omfatter den ikke kortere t/c samt udenlandske datterselskabers aktiviteter. Tabel er inklusive skibe over 1 BT. Fra november 212 udgaven er definitionen af ejerens og operatørens domicil ændret, således at det nu er det land, hvorfra aktiviteten kontrolleres, snarere end det land, hvor selskabet er indregistreret. Hvis et selskab er datterselskab i en større gruppe er det det land, hvor moderselskabet kontrolleres, der er bestemmende. Definitionen af land, hvor et selskab kontrolleres, er som fortolket af Sea-Web iht. ovenstående kildeangivelse Tabel 2.12 Tabel 3.2 Tabel 4.2 Tabel 4.3 EU-landenes handelsflåder: Storbritannien ekskl. Isle of Man, Holland ekskl. Hollandske Antiller, Spanien inkl. Kanariske Øer, Portugal inkl. Madeira. Investeringsbeløbene er delvist skønnede og omfatter ikke investeringer i offentligt ejede skibe eller containere, paller o.l. Den regionale fordeling er baseret på indberetninger fra danske rederier. Der sker løbende revision af tallene. Redaktion Økonom Rasmus With Danmarks Rederiforening Amaliegade København K. Tel: rw@shipowners.dk Fax: Hjemmeside: 27