Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Sygehus Vendsyssel, Hjørring Pædiatrisk afd. Speciale/specialer: Pædiatri Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 5 besat ud af 7 normerede B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 3 (2 overlæger og 1 afd.læge) Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 1 introduktionslæge, 1 fase III-læge, 1 bloklæge og 2 læger i uklassificerede stillinger. Andre relevante personalegrupper: 1 afd.sygepl. B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Introduktionen ligger i de første 14 dage, dette respekteres. Der er mulighed for følvgevagter både dag og aften/nat. Introduktion til tværfaglige samarbejdspartnere fungerer tilfredsstillende. Både læger og sygepl. finder, at de yngre læger er rustede til deres funktion efter introduktionsprogrammet. Der var dog et ønske om at få tilsendt introduktionsmateriale, inkl. vigtigste instrukser før ansættelsen. Det ideelle ville være, at man kunne se instrukserne på internettet, således at man kunne forberede sig før ansættelsen. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Disse vil blive revideret i forbindelse med den ny speciallægeuddannelse. Nuværende bygger på det af Dansk Pædiatrisk Selskab udarbejdede. Der mangler uddannelsesprogrammer for læger i uklassificerede stillinger. Checklister anvendes. Hvis en læge mangler at udføre en procedure skrives dette på en tavle i konferencerummet mhp. at sikre den pågældende læge oplæring heri. B 3.3. Evalueringssystemet 1

3 Den uddannelsesansvarlige overlæge har hurtigt efter, at en uddannelsessøgende læge tiltræder i sin stilling, en samtale med vedkommende. Udfra lægens faglige ønsker samt behov findes en vejleder. Imidlertid medfører denne procedure, at den første samtale mellem den uddannelsessøgende og vedkommendes vejleder ofte ligger relativt sent i forløbet. Der kan strammes op om dette, så den kommer til at ligge indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Der var et ønske om, at datoen for introduktionssamtalen allerede var kendt før tiltrædelsen, men i så fald mister man muligheden for at tage specifikke hensyn til den uddannelsessøgende ved valg af vejleder. Tidspunkter for opfølgningssamtalerne overholdes stort set. Speciallægerne efterlyste en fælles linie og struktur for samtalerne. Evt. kunne man i forbindelse med indførelsen af den nye speciallægeuddannelse introducere alle vejledere i samtalerne mhp. at gøre disse mere ensartede og strukturerede. Alle evalueringsskemaer sendes til cheflægen, som ser dem igennem. Tidligere var der faste møder mellem de uddannelsesansvarlige overlæger, dette har dog ikke fungeret de sidste par år, men påtænkes genoptaget. B 3.4. Vejledning Da afdelingen er lille, er der gode muligheder for feed back fra og diskussion med vejlederen imellem de planlagte samtaler, hvilket opleves positivt. Alle speciallæger er tilgængelige og angiveligt meget villige til løbende faglig vejledning af de udannelsessøgende. B 3.5. Konferencer Der er planlagt forskellige konferencer både internt og med andre afdelinger. Røntgenkonference: Yngre læger finder, at disse har nogen uddannelsesværdi. Derimod finder både speciallæger og uddannelsesansvarlige overlæge, at den uddannelsesmæssige værdi er meget begrænset og personafhængig. Morgenkonf.: Der er her generelt en god stemning, hvor de yngre læger kan og tør fremlægge deres faglige problemer. Er generelt meget problemorienterede. Positivt med indførelse af case-fremlæggelse og anden undervisning tirsdag og torsdag. Middagskonferencen: Er tværgfaglig med patientgennemgang, og der gives feed back. Denne konf. er dog mindre værdifuld undervisningsmæssigt. Lægerne finder den "sygeplejerskeorienteret", hvorimod sygepl. finder den "mest relevant for lægerne". Specialkonf.: Der er principielt planlagt en række specialkonferencer (konf. med børnepsyk.afd., gynækologiske obstetrisk afd., klinisk mikrobiologisk afd., klinisk genetisk afd. mm.), men de yngre læger deltager kun i meget begrænset omfang heri. (bortset fra den gynækologisk-obstetriske konference, der ligger onsdag morgen en gang månedligt). Der er et ønske fra alle om at inddrage de yngre læger mere i specialkonferencerne. Afdelingsledelsen ser ikke noget problem i, at dette sker i arbejdstiden. Der er behov for at informere de uddannelsessøgende om, hvornår disse konferencer finder sted og opfordre dem til at deltage. B 3.6. Undervisning Der er planlagt 45 min.s undervisning hver onsdag morgen. De yngre læger skal deltage aktivt. Der er forslag om at indføre referat fra kurser og konferencer eller gennemgang af litteratur tirsdag morgen og fremlæggelse af cases torsdag morgen. Dette efterspørges af de uddannelsessøgende læger. Generelt tilfredshed med det teoretiske uddannelsesniveau på afdelingen. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der er få deciderede forskningsprojekter med mulighed for yngre læger at deltage. Imidlertid hjælpes yngre læger i gang med kasuistikker, mindre opgørelser og anden form for "begynderforskning", hvilket findes hensigtsmæssigt de korte ansættelser taget i betragtning. Overlægegruppen støtter aktivt de yngre læger heri. På sygehusniveau findes et velfungerende fagbibliotek. Der er ingen overordnet forskningspolitik, men der er tanker om et tættere samarbejde med Ålborg Sygehus, bl.a. for at tilgodese kravene til den nye speciallægeuddannelse. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse 2

4 De uddannelsessøgende læger så gerne, at tiden til specialkonferencer blev indlagt i arbejdstiden, men som ovenfor nævnt, ser afdelingsledelsen ikke noget problem heri. 1. reservelægen har 2 ambulatoriet om måneden med almene patienter. Vil gerne have ambulatorie ugentligt med en større bredde i patientklientellet, bl.a. med patienter med diabetes mellitus. Andre reservelæger deler et onsdagsambulatorium uden mulighed for at sætte patienter på til sig selv. Der var et stort ønske om flere ambulatorier samt mulighed for at følge egne patienter. Desuden et ønske om at kunne sidde med i specialambulatorier. Der er dog ofte mulighed herfor efter stuegangen, da disse slutter i god tid før frokost. B 3.9. Uddannelsesmiljø Uddannelsesmiljøet på afdelingen roses af de uddannelsessøgende læger, idet uddannelse og supervision er en naturlig del af dagligdagen. Alle speciallæger deltager aktivt heri. Sygeplejerskerne deltager gerne i oplæringen af yngre læger, ved behov tager de også gerne et større ansvar heri, f.eks. i tilfælde af øget reservelægeengagement i ambulatoriet. Udgifter til obgliatoriske kurser dækkes centralt, andre kurser fra afdelingens kursusbudget. Der afslås (næsten?) aldrig ansøgninger om kurser. Fra sygehusledelsen anbefales ny løn til både uddannelsesansvarlig overlæge og reservelæge. Desuden vil der blive udarbejdet funktionsbeskrivelser for begge funktioner centralt. B Andet Hvordan skaber man et inspirerende undervisningsmiljø og stimulerer de fastansatte speciallæger til at bibeholde glæden ved at undervise yngre kolleger? Der er et godt samarbejdsklima på afdelingen, og man er tilbøjelig til at være opmærksomme på eventuelle vanskeligheder, og løse dem i mindelighed. Man er opmærksom på at uddannelse fordrer gensidig forpligtigelse mellem yngre og seniore kolleger, samt mellem lægegruppen og de øvrige faggrupper. I afdelingsledelsen er man indstillet på at bruge de ressourcer, et uddannelsesaktivt miljø forudsætter. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring 1: Ambulant funktion: 1. reservelægen bør have mere ambulatorie tilknytning, helst ugentligt ambulatorier. Skal gerne have et varieret patientklientel med patientgrupper, som mangler i den pågældendes uddannelse. Der blev bl.a. nævnt ptt. med diabetes. Reservelæger skal om muligt have flere ambulatorier af relevans for deres videre uddannelse. Det bør kunne planlægges, så de kender datoerne for deres ambulatorier mhp. at kunne følge egne ptt. Dette vil give en bedre kontinuiteten og dermed også bedre uddannelsen. Reservelægerne skal opmuntres til hyppigere at sidde med ved speciallægeambulatorier efter afslutning af dagens planlagte arbejde. 2: Undervisning: Det bør formaliseres, at der bliver undervisning i forbindelse med morgenkonf. tirsdag og torsdag. De uddannelsessøgende læger skal sættes på programmet mhp. fremlæggelser. F.eks. kan ddet være kutyme at der altid refereres fra alle kurser, hvortil der er givet tjenestefri eller økonomisk støtte. 3: Deltagelse i specialkonf.: Det skal tydeligt skematiseres overfor de uddannelsessøgende, hvor og hvornår der er specialkonferencer. Lægerne skal orienteres om, at deltagelse i disse kan foregå i arbejdstiden. Lægerne skal desuden opfordres til at deltage heri. B 5. Konklusion Pædiatrisk afdeling på Hjørring Sygehus er en mindre afdeling. Dette giver store fordele i kontakten med vejleder samt i supervision af de uddannelsessøgende læger. Der blev givet udtryk for, at uddannelse og undervisning var en integreret del af dagligdagen på afdelingen. De uddannelsessøgende læger var meget tilfredse med opholdet på afdelingen og fandt, at der var en meget positiv holdning til uddannelse på afdelingen. 3

5 Morgenkonferencen har stor uddannelsesmæssig værdi, hvorimod denne var mere begrænset ved middagskonf. Der ligger et uddannelsesmæssigt potentiale i specialkonferencerne, der p.t. ikke udnyttes. Der er kun 45 min.s planlagt teoretisk undervisning om ugen. Imidlertid er der tirsdag og torsdag plads til mindre undervisningsssessioner. Der planlægges nu fremlæggelse af artikler og referat fra kurser og kongresser om tirsdagen samt af cases torsdag. Dette ses der frem til hos de uddannelsessøgende, og det vil kunne give et uddanelsesmæssigt løft til afdelingen. Både yngre og ældre læger var opmærksomme på og interesserede i den gensidige forpligtiglese, der er forbundet hermed. Det største uddannelsesmæssige ønske er imidlertid større deltagelse i ambulatoriefunktionen på afdelingen. Dette gælder for alle læger i uddannelsesstillinger. Det er her vigtigt at målrette ambulatorierne efter lægernes uddannelsesmæssige behov. De nævnte insatsområder var der enighed om blandt alle de interviewede personalegrupper. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for 4

6 den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde 5

7 Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6