Kompetenceprofil for SSA m. ekspertise, september

Transkript

1 1

2 Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling, afsnit Ø 05; Afdelingssygeplejerske Else Holm, Medicinsk afdeling, afsnit M September

3 llustration af opbygningen af kompetenceprofilen for social- og sundhedsassistent. De fem kompetenceområder Basis Faglig Grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, omsorg og aktivering Koordinerende opgaver Undervisende opgaver Udvikling SOCIAL Organisatorisk Kritiske hændelser 3

4 Kendetegn ved social- og sundhedsassistent med ekspertise (Benner, Tanner, & Chesla, 1996; Dreyfus & Dreyfus, 1991). Læser situationen og handler intuitivt uden rationelle overvejelser. Handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser. Pleje og omsorg er baseret på respekt, medmenneskelighed, værdighed og nærvær. Involverer sig aktivt og er fuldt og helt til stede /nærværende i patient - og samarbejdsrelationer. Har stor erfaring fra sammenlignelige patientsituationer i samme speciale og har stor praktisk, teoretisk og etisk kundskab. Er i stor indre harmoni med sig selv og optræder roligt og sikkert. Dømmekraft, viden og færdigheder er en del af social- og sundhedsassistenten selv, (embodied know how), hvilket gør, at hun/han ved, hvad der skal gøres, hvordan og hvornår i situationen. Bruger alle sanser i patientsituationen, hvilket giver social- og sundhedsassistenten et unikt kendskab til patienten og patienttilstandens udvikling. Læser, hvornår patientens ressourcer ændrer sig og sætter ind med de rette pleje- og omsorgshandlinger på det rette tidspunkt. Har stor forståelse for patientens og familiens hele situation. Observerer, læser behov, udfører plejehandlinger og er samtidig i stand til at være nærværende over for patient og pårørende. Danner sig hurtigt et billede af personen bag patienten og patientens reaktionsmønster. Handler på baggrund af dette. Klarer mange opgaver og krav samtidigt og handler intuitivt og modigt i situationen. Reagerer hurtigt og umærkeligt på ændringer i patientens tilstand samtidig med at hun/han varetager instrumentelle opgaver omkring patienten. Forbinder den aktuelle situation (nutid) med tidligere oplevede situationer (fortid) og er i stand til at handle proaktivt, dvs. før tingene sker eller før situationen udvikler sig kritisk (fremtid). Handler med stor sikkerhed og er opmærksom på det ikke kendte uventede i patientsituationen. 4

5 Har overblik over egne patienters pleje- og omsorgsbehov og samtidig indsigt i pleje- og omsorgsbehov hos patienter, som kolleger har ansvaret for. Ser helheden i afsnittet i forhold til de samlede pleje- og omsorgsbehov og kollegernes kapacitet (kompetencer) (the big picture). Træder umærkeligt ind og ud af situationen, når kolleger har behov for hendes/hans ekspertise og assistance. Beskytter patienten i dennes sårbarhed ved at involvere sig fuldt og helt i patientens situation uden at overtage situationen og uden at miste sin faglighed. Kender patientens uudtalte ønsker og taler patientens sag i teamet omkring patienten og i forhold, hvor plejen og behandlingen er imod patientens ønsker. Mestrer teknologien og forholder sig kritisk til brug af teknologien og konsekvensen for patienten. Har en respektfuld position i teamet omkring patienten og i afsnittet. Har en realistisk ansvarsfølelse for at den enkelte patients pleje- og omsorgsbehov bliver tilgodeset, for teamets indsats og for systemets muligheder og begrænsninger. 5

6 Basiskompetence Basiskompetence er en form for fælles kompetence, dvs. at den ikke er relateret til en bestemt faggruppe, arbejdsopgaver eller stilling, men til alle medarbejdere. Det er f.eks. viden om organisationens historie, overordnede mål og opgaver, samt kendskab til organisationens regler for pli, takt og tone og for, hvordan man i det hele taget gebærder sig i denne organisation. Denne kompetence indeholder også fysisk og mental formåen (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper: Organisationens historie, sygehusets indretning, m.m. Det generelle på Sygehus Viborg Kender sygehusets nyere historie, og anvender det i jobbet. Viser i handling viden om sygehusets fysiske indretning og funktioner. Er ajourført med sygehusets introduktionsprogram for nyansatte og indgår i den fortsatte introduktion af nyansatte. Holder sig ajour med information fra sygehusets hjemmeside, intranet og Skopet. Udviser ansvar for, at ansættelsesstedet fremstår pænt og ryddeligt. Overordnede mål og opgaver Arbejder ud fra Viborg Amts mål for sundhedsvæsenet. Arbejder ud fra Mål for Sygehus Viborg. Viser loyalitet og stor forståelse for at arbejde i et politisk styret system. Viser i handling viden om sygehusets organisation, ledelsessystem og overordnede politikker. Takt og tone - pli Viser i handling at efterleve Sygehus Viborgs personalepolitiske værdisyn. (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Viser forståelse og respekt for kulturens betydning og handler ud fra bevidstheden om at være en del af kulturen. Forholder sig kritisk og er medansvarlig for 6

7 udvikling af en sund kultur. Forholder sig kritisk og er medansvarlig for udvikling af et arbejdsmiljø, der bygger på et ligeværdigt samarbejde med respekt for det andet menneske. Udviser takt og tone pli. Forholder sig kritisk til kollegers pli og handler derpå. Udviser en værdig kommunikation og adfærd. Forholder sig kritisk til kollegers adfærd og handler derpå. Hvordan man gebærder sig: personligt Handler på baggrund af sygehusets personalepolitik og forholder sig kritisk til indholdet (Sygehus-MEDudvalget, 2003). Handler ud fra eget ansvars- og kompetenceområde samt viden om tværfaglige samarbejdspartneres ansvars- og kompetenceområde. Overholder tavshedspligten og viser ansvar for tavshedspligtens overholdelse. Tager ansvar for at patient og pårørende oplever den rette kvalitet i ydelserne. Handler ved hjertestop med førstehjælp og tilkald af assistance. Handler ved personers tilskadekomst, uheld eller pludselig sygdom med førstehjælp og tilkald af assistance. Hvordan man gebærder sig: organisatorisk Handler rationelt efter sygehusets forskrifter ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, og uønskede personers tilstedeværelse m.m. Begrunder og evaluerer forløbet med henblik på læring. Handler ud fra organisatoriske instrukser om mobiltelefoni, rygning, spisemuligheder for pårørende i kantinen, parkeringsregler for personalet, sygehusets presseetiske regler, korrekt brug af PC m.m. 7

8 Anvender sygehusets kommunikationssystemer så som telefon, personsøger, Patient Administrative System, FAX m.m. Anvender relevante metodebøger, forholder sig kritisk til indholdet og kommer med forslag til ændringer. Overholder forskrifter i Den Amtslige Hygiejnehåndbog. Sikrer at forskrifterne overholdes. Anvender fagbibliotekets muligheder for at tilegne sig relevant viden. Er opsøgende og deltager i relevante uddannelsesaktiviteter, internt og eksternt. Kommer med konstruktive forslag og deler sin viden og erfaring med andre. Hvordan man gebærder sig: lovmæssigt Udviser ansvarlighed for overholdelse af ferieloven og arbejdsmiljøloven. Udviser ansvarlighed for tillidsmandssystemet, MED systemet, arbejdsmiljøsystemet og indgår i konstruktivt samarbejde med disse, hvor det er relevant. Handler efter sygehusets beredskabsplan. Fysisk og mental formåen. Udviser ansvar for at være fysisk og mentalt rustet til at udfylde sit job og er opmærksom på kollegers formåen. Udviser ansvarlighed for anvendelse af forflytningsteknikker og korrekte arbejdsstillinger. 8

9 Faglig Kompetence Faglig kompetence er knyttet til de forskellige fagligt relaterede opgaver. Den består af komponenter, hvor nogle er helt specifikke for faggruppen, mens andre kan deles med andre fag/faggrupper. Det er den del af kompetencen, der sættes fokus på i den formelle kompetenceforståelse (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den faglige kompetence er naturligvis en grundforudsætning for at kunne varetage en given arbejdsopgave, men den kan ikke stå alene. Hvad nytter det, at man er faglig dygtig, hvis man f.eks. ikke kan samarbejde, kommunikere med patienter og være en del af den kultur, der er på en afdeling (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Social- og sundhedsassistentens fokus er at varetage grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver til den enkelte patient og grupper af patienter, at udføre undervisende og koordinerende opgaver samt omsorgs- og aktiverende opgaver (Undervisningsministeriet, 2004). Desuden indgår social- og sundhedsassistenten i udvikling af den grundlæggende sygepleje og omsorgen til afsnittets patienter. Den faglige kompetence for social- og sundhedsassistenten er valgt opdelt i følgende hovedgrupper: 1) grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, omsorg og aktivering, 2) koordinerende opgaver, 3) undervisende opgaver, 4) udvikling (Arbejdsgruppen vedr. praktikmål, 2003; Sundhedsstyrelsen, 1994; Undervisningsministeriet, 2004). Hovedgrupper: Grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, omsorg og aktivering Omhandler at vurdere behov for, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver Omhandler at vurdere behov for, tilrettelægge, udføre og evaluere sammensatte omsorgsopgaver og aktiverende arbejde (Sundhedsstyrelsen, 1994; Undervisningsministeriet, 2004) Det generelle på Sygehus Viborg Udfører en omsorgsfuld sygepleje i alle patientsituationer i afsnittet både indenfor det selvstændige - og det delegerede ansvars- og kompetenceområde. Viser stor ansvarlighed for at den enkelte patients plejeog omsorgsbehov tilgodeses. Handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser og ud fra patientens situation og ønsker (Hansen, 2004; Vagtborg, 2004; Aagerup & Rasmussen, 2004). Argumenterer på baggrund af etiske og moralske overvejelser og ud fra patientens situation og ønsker. Læser situationen, handler intuitivt og er nærværende (til stede som menneske) i situationen overfor patient og pårørende. Observerer og vurderer patientens behov /problem, planlægger og iværksætter pleje, omsorg og aktivering 9

10 på en og samme tid. Dette i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere. Dokumenterer, evaluerer og justerer den iværksatte pleje, omsorg og aktivering i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere. Forbinder aktuelle situation (nutid) med tidligere oplevede situationer (fortid) og handler proaktivt (fremtid) i udførelse af pleje og omsorg. Sikrer at egne observationer og udførte sygeplejehandlinger dokumenteres. Viser overblik over tildelte patienters pleje- og omsorgsbehov og samtidig indsigt i pleje- og omsorgsbehov hos patienter, som kolleger har ansvaret for. Bistår, når patienter og/eller kolleger har behov for hendes/hans ekspertise eller assistance. Rapporterer klart og præcist observationer og vurderinger af patientens behov og tilstand til gruppeleder / ansvarshavende sygeplejerske, kolleger og samarbejdspartnere, såvel mundtligt som skriftligt. Anvender fagsproget præcist og entydigt. Sikrer kontinuitet og kvalitet i opgavevaretagelsen, herunder plejeforløb for tildelte patienter. Udfører sygeplejen i henhold til gældende referenceprogrammer, kliniske retningslinier, fortrykte plejeplaner m.m. Identificerer behov for at fravige anbefalingerne i referenceprogrammer m.m., hvor patientsituationen kræver det. Rapporterer og argumenterer sagligt behov for fravigelse overfor gruppeleder / ansvarshavende sygeplejerske og dokumenterer fravigelsen. Involverer sig passende i patientens situation og etablerer, vedligeholder og afslutter relationer med 10

11 patient, pårørende og kolleger. Viser i omsorgen stor forståelse for patientens og familiens hele situation. Anvender ajourført viden og egen erfaring om sygeplejen i afsnittets speciale. Forholder sig kritisk til og anvender relevant teknologi og procedurer i udførelse af sygeplejen. Koordinerende opgaver Omhandler planlægning, koordinering, delegering samt monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde (Sundhedsstyrelsen, 1994; Undervisningsministeriet, 2004). Planlægger og koordinerer egne opgaver i vagten under hensyntagen til afsnittes plejeform. Medvirker ved koordinering af de samlede opgaver i vagten. Vurderer tildelte patienters plejetyngde og har indsigt i pleje og omsorgsbehov hos afsnittets øvrige patienter. Er medansvarlig for, at der kontinuerligt er overensstemmelse mellem plejebehov og fordeling af de personalekompetencer, der er til rådighed the big picture. Viser stort ansvar for, at ikke direkte patientrelaterede opgaver (utensilier, tekniske hjælpemidler / apparatur m.m.) i afsnittet bliver løst kvalificeret. Lytter og argumenterer fagligt i samarbejdet med kolleger i afsnittet, samt i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Udviser respekt for samarbejdspartneres synspunkter og er konstruktiv i løsning af opgaven (f.eks. udskrivning til hjemmeplejen). Anvender konstruktivt sin respektfulde position i teamet i dialogen om løsning af opgaven. Undervisende opgaver Omhandler information, vejledning, rådgivning og undervisning i forhold til patienter, pårørende, elever / studerende og kolleger (Sundhedsstyrelsen, 1994; Informerer, vejleder og underviser patient og pårørende i konkrete emner ud fra sit kendskab til patienten. Vejleder og underviser patient og pårørende, ud fra sit kendskab til patienten, om livsstilsfaktorer og miljøpåvirkninger, der fremmer og bevarer sundhed. 11

12 Undervisningsministeriet, 2004). Behersker dialogen på rette tid og sted ud fra sit kendskab til patient og pårørende. Underviser, vejleder og evaluerer studerende, elever og nyansatte ud fra den enkeltes forudsætninger. Er mentor / vejleder for kolleger med henblik på kompetenceudvikling. Udvikling Omhandler udvikling af social- og sundhedsassistentens faglige og personlige kompetencer. Omhandler social- og sundhedsassistentens deltagelse i udvikling af den grundlæggende sygepleje og omsorgen til afsnittets patienter (Arbejdsgruppen vedr. praktikmål, 2003; Undervisningsministeriet, 2004). Ajourfører sin faglige viden og sine praktiske færdigheder i forhold til patienternes krav og samfundets udvikling. Tager initiativ til sygeplejefaglige holdningsdiskussioner med saglig og faglig argumentation. Deltager i diskussionen på baggrund af teoretisk viden, praktisk erfaring og etiske overvejelser. Udvikler kontinuerligt sin fagidentitet. Tager initiativ til faglig udvikling i afsnittet. Deltager i interne og eksterne læringsmuligheder og kommer med konstruktive forslag til ændrede læringsmuligheder. Engagerer og begejstrer kolleger til faglig udvikling i afsnittet. Reflekterer over egne og kollegers valg af sygeplejehandlinger. Forholder sig etisk til sygeplejen og medvirker til udvikling af god klinisk praksis. Deltager i udvikling af den grundlæggende sygepleje på baggrund af etiske overvejelser, erhvervet teoretisk viden og praktisk erfaring. Arbejder bevidst med emne/område inden for den grundlæggende sygepleje til fordybelse og faglig udvikling. Søger ny viden om den grundlæggende sygepleje og gør den til genstand for drøftelse med kolleger. Forholder sig kritisk til og medvirker ved implementering af 12

13 relevant viden i afsnittet. Forholder sig kritisk til kvaliteten af den grundlæggende sygepleje i afsnittet, identificerer kvalitetsbrist og tager initiativ til forbedring af kvaliteten sammen med kolleger og ledelse. Medvirker i kvalitetsudvikling af den grundlæggende sygepleje og deltager i kvalitetsudviklingsprojekter i afsnittet. Deltager med bevidst fagidentitet i den sundhedsfaglige debat om udvikling og prioritering af pleje og behandling i sundhedsvæsenet. 13

14 Kritisk kompetence Kritisk kompetence handler om, hvordan man mestrer kritiske hændelser. Hvad gør man, hvis en patient bliver voldsom, eller hvis en patient pludselig dør? Hvad gør man, hvis en kollega skælder ud og er meget utilfreds? Hvad gør man, når der pludselig stilles mange krav på en gang? Går man i panik og bruger tiden på ting, som ikke er relevante, eller søger man at få overblik og håndtere situationen? Den kritiske kompetence har nær tilknytning til den faglige kompetence, for jo mere uforudsigelig en hændelse er, desto større krav om faglig kunnen og dygtighed stilles der og jo hurtigere er der krav om overblik (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). På baggrund af ovenstående inddeles den kritisk kompetence i: 1) patientrelaterede situationer, 2) andet. Hovedgrupper Patientrelateret: Ny/ukendt situation. Mange krav/opgaver på en gang. Mange og/eller dårlige patienter. Voldsomme patienter. Pludselig dødsfald. Patienter og pårørende i krise. Patienter og pårørende, der er utilfredse. Patienter, der er anderledes. Akut forværring i patienttilstand. Det generelle på Sygehus Viborg Viser dømme- og handlekraft, bevarer ro, sikkerhed og overblik i de kritiske situationer, der opstår i forhold til tildelte patienter. Kommunikerer værdigt og udviser en værdig adfærd overfor patienter, pårørende og kolleger. Reagerer og handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser i uventede situationer. Handler ud fra bevidstheden om egen kompetence, kender egen begrænsning og kan sige fra i situationen og hente assistance hos kolleger, hvor dette er relevant. Handler proaktivt i kritiske situationer. Påtager sig delegerede opgaver og prioriterer rækkefølgen i den kritiske patientsituation. Deltager med sin faglige viden og sit kendskab til patienten i drøftelser af etiske dilemmaer om valg og fravalg af medicinsk behandling. Er loyal overfor teamets beslutning. Påbegynder genoplivning ved respirations- og hjertestop. Handler professionelt over for patienter og pårørende, der klager over pleje- og behandlingsforløb. 14

15 Handler professionelt ved bortkomne patienter. Handler professionelt ved voldsomme patienter og forsøger at forhindre, at patienten er til fare for sig selv og andre. Kollega relaterede situationer Handler rationelt overfor utilfredse kolleger og løser problemstillingen med faglig argumentation og beslutsomhed. Handler rationelt og efter Sygehus Viborgs misbrugspolitik i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er i stand til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler rationelt i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er for syg til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler rationelt ved kollegas lovbrud, f.eks. brud på tavshedspligten, misbrug af adgang til fortrolige oplysninger. Andet Handler rationelt og bevarer ro og overblik ved nedbrud i tekniske systemer og IT systemer (Patient Administrative System, telefonsystem, kaldeanlæg m.m.). Handler rationelt og bevarer ro og overblik ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, uønskede personers tilstedeværelse m.m. 15

16 Organisations kompetence Organisations kompetence drejer sig bl.a. om forståelse af organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes. Ikke mindst gælder det om at forstå betydningen af egen arbejdsindsats for helheden i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde - en evne, som er afgørende, når der er fokus på tværgående processer, patientforløb og arbejdsgange (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). For at forstå organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes, er der brug for at vide noget om; 1) mål og strategi, 2) økonomi og ressourcer, 3) omstillings- og ændringsprocesser, 4) ansættelses- og overenskomstforhold og 5) administrative forhold. Hovedgrupper Mål og strategi Det generelle på Sygehus Viborg Arbejder efter Viborg Amts mål for sundhedsvæsenet. Arbejder ud fra Mål for Sygehus Viborg og forholder sig kritisk til indholdet (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Arbejder ud fra afdelingens værdigrundlag og/eller mål og forholder sig kritisk til indholdet. Handler ud fra viden om sygehusets organisering og forholder sig kritisk. Anvender sygehusets og afdelingens informations- og kommandoveje. Arbejder ud fra Viborg Amts servicemål for patientbehandling. Arbejder ud fra Lov om frit sygehusvalg. Arbejder ud fra relevante dele af National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Indgår i kvalitetsudvikling i forhold til sammenhængende patientforløb, arbejdsgange, NIPprojekter, Den Gode Medicinske Afdeling, Den Danske Kvalitetsmodel m.m. Kender Strategi for systematisk kompetenceudvikling for sygeplejersker og social- og sundheds assistenter på Sygehus Viborg og er aktiv i egen og kollegers kompetenceudvikling. 16

17 Økonomi og ressourcer Kender principperne for fordeling af økonomiske ressourcer på sygehusniveau (f.eks. DRG takststyring). Viser forståelse for afdelingens opgaver og ressourcetildeling og forholder sig kritisk ved misforhold. Udviser økonomisk ansvarlighed ved anvendelse af utensilier og personaleressourcer. Er bevidst om egen placering i organisationen og betydning af egen indsats. Omstillings- og ændringsprocesser Medvirker konstruktivt og tager ansvar i ændringsprocesser. Fungerer fleksibelt i en foranderlig organisation. Udviser loyalitet over for trufne beslutninger og medvirker til en konstruktiv implementering. Ansættelses- og overenskomstforhold Overholder tavshedspligten og påpeger overtrædelse af tavshedspligten. Arbejder i henhold til gældende overenskomst og lokalaftaler. Arbejder i henhold til Ny løn og Forhåndsaftale for Social- og sundhedsassistenter. Handler på baggrund af Sygehus Viborgs personalepolitik og afdelingens syge- og fraværspolitik. Administrative forhold Forholder sig kritisk til patientens vej gennem sygehussystemet - fra henvisning til epikrise. Anvender afdelingens administrative redskaber, f.eks. tjenestetidsplan, arbejdsfordelingsplan, vare- og kostbestillingssystemet, bestilling af undersøgelser og prøver. Anvender Samarbejdsaftale og manual for god praksis ved indlæggelse og udskrivning af borgere og forholder sig kritisk til aftalens funktion i praksis. 17

18 Medvirker ved anvendelse af relevante eksterne konsulenter / personer, hvor der er behov (socialrådgiver, psykolog, præst, tolk m.m.). Anvender Lov om patienters retsstilling. Anvender Lov om patientsikkerhed og indberetter utilsigtede hændelser og støtter kolleger i indberetning. Anvender relevante dele af Lov om patientforsikring. Kender patienters klagemuligheder og anvender gældende vejledning for patientklager. Anvender relevante vejledninger fra Sundhedsstyrelsen i forhold til patientbehandlingen i den enkelte afdeling (patientidentifikation, livstestamente, kontrol af sonder, lejring af spædbørn, brug af tamponer, servietter o.lign. ved operative indgreb m.m.). Anvender relevante vejledninger fra patientforeninger (Kræftens Bekæmpelse, hjerteforeningen, lungeforeningen m.m.). Anvender relevante retningslinier, der er udstukket fra 20 anbefalinger i patientens møde med Sundhedsvæsenet (Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, & Den Almindelige Danske Lægeforening, 2003). Kender ledelsessystemet og anvender korrekte kommandoveje. 18

19 Social kompetence Social kompetence er den kompetence, som binder de øvrige fire områder sammen. Den defineres som evnen til at kunne omgås andre samt evnen til at kunne respektere andres funktioner og opgaver. Den er væsentlig, ikke alene i forhold til patienterne, men også i forhold til arbejdspladsen som helhed. I dette forhold indgår nemlig også opfattelse af eget job. Kan jeg lide at være social- og sundhedsassistent? Ser jeg en mening i arbejdet? Kan jeg lide at møde på arbejdet og kan jeg lide samarbejdet med patienter, kolleger etc.? Oplever jeg, at min kunnen og dygtighed anvendes? Det er den sociale kompetence, vi tager temperaturen på, når vi gennemfører medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Opfattelsen af arbejdet er den kerne, hvorom kompetencen drejer sig, og en forudsætning for læring og udvikling og afgørende for den måde, man omsætter sine ressourcer på i de øvrige områder (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper Det generelle på Sygehus Viborg Møder på arbejde med en positiv indstilling til patienter, kolleger, ledere, øvrige samarbejdspartnere og opgaver. Udviser engagement og fleksibilitet i arbejdet. Begejstrer og engagerer kolleger og samarbejdspartnere. Bidrager til fællesskabet, god trivsel og godt arbejdsmiljø. Medvirker til at skabe og vedligeholde et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde. Udviser tillid og tryghed. Er en del af afdelingens kultur og er bevidst om, hvad kulturen i de enkelte faggrupper og de enkelte afdelinger betyder i samarbejdsrelationer. Handler på baggrund af sin respektfulde position i samarbejdsrelationer og er bevidst om egen adfærd og hvad den betyder for omgivelserne. Tager ansvar for egen og medansvar for kollegers arbejdssituation. Tager ansvar for egen og er opmærksom på kollegers trivsel og udvikling. 19

20 Er loyal overfor kolleger, afdelingen og ledelsen. Er åben og ærlig i samarbejdet. Samarbejdet sagligt mod fornuftige løsninger. Giver og modtager konstruktiv kritik. Foregriber og/eller løser konfliktsituationer. Udviser respekt for kollegers og andre faggruppers faglighed og personlige egenskaber. Er lydhør, tolerant og udviser respekt for kolleger og samarbejdspartneres forskelligheder (kultur, nationalitet, sprog, seksualitet m.m.). Er bevidst om egne stærke og svage sider og udvikler sine sociale kompetencer. Handler på signaler, der kan antyde, at en kollega er ude i en kritisk livssituation, som kan påvirke dennes dømme- og handlekraft, f. eks. misbrug. Videregiver og behandler disse oplysninger fortroligt. 20

21 Begrebsafklaring Analyse: En tilbundsgående undersøgelse af noget for at finde dets bestanddele og sammensætning (Politiken, 1999a). Ansvar: Ansvar betyder det at stå til regnskab for noget, at stå inde for noget. Ansvar spiller en rolle i næsten alle sammenhænge, hvor handlinger og beslutninger har betydning for mennesker politisk, juridisk, etisk og moralsk samt økonomisk (Weile, 1994). Ansvarlighed: Er den måde, ansvar forvaltes på (Weile, 1994). Anvende: Tager noget eller nogen til hjælp for at nå et mål. = Bruge, benytte, betjene sig af (Politiken, 1999a). Delegere: Overdrage ansvaret for noget til nogen, give nogen fuldmagt til at gøre noget (Politiken, 1999a). Den medarbejder, som får en opgave overdraget ved delegation, vil alene kunne drages til ansvar for ikke at følge den givne instruktion, men ikke for selve delegationen, som sygeplejersken har ansvaret for (Weile, 1994). Erfaring: Viden, som bygger på, at man har gjort eller oplevet noget før (Politiken, 1999a). (erfaren = øvet, rutineret) (Politiken, 1999a). Erfaring er noget man gør, spænding/vekselvirkning mellem sansning, tænkning og handling (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Evidens: Evidentia = (latin) klarhed, tydelighed, vished (Gyldendal, 1999). Evidensbaseret viden = Samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om behandling af den enkelte patient (Lausten, Krøll, Madsen, & Ottesen, 2002). Foregriber: Gøre noget før noget andet sker. At være på forkant med noget (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Fortrolig: Kendt med, øvet i (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Have nøje kendskab til noget, være vant til noget (Politiken, 1999b). 21

22 Hensigtsmæssigt: Passende til hensigten, praktisk, fornuftig (Politiken, 1999b). Hensigt = plan, formål, intention (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Højne: Forbedre, give et løft (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Intuition: = umiddelbar forståelse af en sammenhæng uden først at tænke bevidst over tingene. F.eks. hun kunne ikke se noget, men hendes intuition sagde hende, at der var noget galt (Politiken, 1999b). Kollega: Arbejdskammerat; person som er på samme arbejdsplads som én selv (Politiken, 1999b). Komplekse: Sammensatte, indviklet (Politiken, 1999b). Mentor: Guide, der leder voksne gennem en række overgange ved at udfordre, støtte, give visioner og vise omsorg for den enkelte persons udvikling (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Omsorg: Det at passe, pleje, hjælpe og beskytte andre (Politiken, 1999b). Professionel: Udfører et arbejde med stor faglig dygtighed (Politiken, 1999b). Rationelt: Fornuftig, empirisk (= baseret på erfaringslære), logisk, konkret, praktisk (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Rolle: Den bestemte måde som omgivelserne forventer at en person skal opføre sig på, og de bestemte opgaver, som det forventes, at personen påtager sig (Politiken, 1999b). Strukturere: Systematisere, koordinere, organisere, samordne, tilrettelægge (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Udføre: Lave noget der er bestemte rammer for, = lave, foretage, forrette, gøre, udøve, praktisere (Politiken, 1999a). Udvikle: Forandre, fremme en evne (Politiken, 1999a). Udvikling = proces, forløb, forbedring, modning (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). 22

23 Udvise: = vise (Politiken, 1999a). Udøve: Udføre eller vise aktivitet, = øve, udføre, praktisere (Politiken, 1999a). Umærkeligt: En kollega hjælper en anden kollega uden at det næsten registreres hos den, der modtager hjælpen, og uden at hjælperen gør meget opmærksom på sig selv i situationen. Derefter forlader hjælperen situationen (Gyldendal, 1999). Vejleder: Viser til rette, rådgiver (Politiken, 1999b). = mentor (Politiken, 1999a). Vejledning: Undervisning, vise til rette, rådgivning, instruks (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Velovervejet: Som er tænkt nøje igennem (Politiken, 1999a). Værdig: Som i kraft af sine egenskaber, kunnen, viden eller adfærd anses for egnet til eller fortjener noget (Politiken, 1999a) = som besidder eller udstråler værdighed (Politiken, 1999b) En der er repræsentativ (Gyldendalske Boghandel, 1997). 23

24 Referencer Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, & Den Almindelige Danske Lægeforening. (2003). Patientens møde med Sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer. - Anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus: Kvalitetsafdelingen, Århus Amt. Arbejdsgruppen vedr. praktikmål. (2003). Uddannelsesprogram for social- og sundhedsassistentelever i somatisk praktik, Sygehus Viborg. Viborg: Sygehus Viborg. Benner, P., Tanner, C. A., & Chesla, C. A. (1996). Expertise in Nursing Practice. Caring, Clinical Judgement, and Ethics. ( 1 ed.). New York: Springer Publishing Company. Dreyfus, H., & Dreyfus, S. (1991). Intuitiv ekspertise. - Den bristede drøm om tænkende maskiner. København: Munksgaard. Edvardsson, B., & Thomasson, B. (1991). Kvalitetsutveckling - ett managementperspektiv. Lund, Sverige: Studenterlitteratur. Grove, M., & Topsøe-Jensen, N. (1996). Sygeplejefaglig Ordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Gyldendal. (1999). Gyldendals Fremmedordbog. København, Danmark: Gyldendals Forlag. Gyldendalske Boghandel. (1997). Dansk Fremmedordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Hansen, L. (Ed.). (2004). Personlige kompetencer. (1 ed.). København: Munksgaard, Danmark. Krøll, V. (1999). Kompetencebeskrivelser og kompetenceprofiler - en metodeudvikling i en sygeplejeorganisation. Herning, Danmark: Herning Centralsygehus. Krøll, V. (2002). Forskning i klinisk sygepleje 1, teori og praksis. (kap. 8), Kompetence og kompetenceudvikling i sygeplejen. København: Akademisk Forlag. Lausten, S., Krøll, V., Madsen, I., & Ottesen, B. (2002). Sygeplejefaglig Klaringsrapport: Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet. Århus: Dansk Sygeplejeråd. Politiken. (1999a). Politikens Nudansk Ordbog. København: Politikens Forlag. Politiken. (1999b). Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog. København: Politikens Forlag A/S. Sandberg, J. (1994). Human competence at work. An interpretative approach., Doktorafhandling ved Handelshögskolan, Göteborg, Sverige. Sundhedsstyrelsen. (1994). Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. København: Sundhedsstyrelsen. 24

25 Sygehus-MED-udvalget. (2003). Personalepolitik. Viborg: Sygehus Viborg. Undervisningsministeriet. (2004). Bekendtgørelse nr. 849 af 11/08/2004. København. Vagtborg, H. (2004). Social- og samfund ( 1 ed.). København: Munksgaard, Danmark. Weile, L. (1994). Ansvar og ansvarlighed - om sygeplejerskens pligter og rettigheder. København: Munksgaard. Aagerup, L., & Rasmussen, H. B. (2004). Pædagogik med psykologi ( 1 ed.). København: Munksgaard, Danmark. kompetenceprofil_for_sosu_ekspertise_nov07, september