Færre informationer til tillidsrepræsentanterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færre informationer til tillidsrepræsentanterne"

Transkript

1 nr. 10 oktober 2007 Færre informationer til tillidsrepræsentanterne Side 8 Av min arm arbejdsbetingede lidelser Side 3 Føler mig som en kasseret karklud Side 6-7 Medarbejdervalgte udelukket Side 10-11

2 Alle har krav på ordnede forhold Leder Der er tusindvis af lovparagraffer, overenskomster og andet, der fastslår de vilkår, som industriens ansatte arbejder på. Overordnet set sikrer reglerne tilsammen, at ansatte får en anstændig behandling og ordnede forhold at arbejde under. Alligevel går det galt igen og igen, for der er altid en eller anden arbejdsgiver, der enten ikke helt har forstået eller ikke ønsker at følge spillereglerne. Eksemplerne på overtrædelser er mange: På en virksomhed går de ansatte ned med stress i bundter uden at nogen reagerer, et andet sted mangler maskinens sikkerhedsafskærmning, men den bliver ikke erstattet, og et tredje sted er tillægget for natarbejde af en eller anden grund forsvundet som dug for solen, når lønnen skal udbetales. I Kolding ligger emballagevirksomheden Smurfit Kappa, og også her er der tilsyneladende problemer med at få ledelsen til at overholde reglerne. Virksomhedens to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er i hvert fald blevet så utrygge i forhold til, om de nu kan varetage deres ansvar som medarbejdervalgte, at de har bedt COindustri om at gå ind og hjælpe med at føre sag mod virksomheden for at sikre deres rettigheder. Det er ikke, fordi der ligger klokkeklare beviser på bordet for en række overtrædelser af reglerne. Det er mere en stigende usikkerhed i forhold til, om de nu også får de oplysninger og honorarer, som de har krav på for at kunne udføre bestyrelsesarbejdet, der bekymrer. Usikkerhed Den ene af de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, Jan Mikkelsen, udtrykker sin bekymring således: - Selv om jeg ikke har nogen konkret mistanke, kan jeg jo godt somme tider frygte, at der er noget galt, når vi ikke kan få adgang til oplysninger. Vi risikerer jo at måtte gå fra hus og hjem, hvis der er uregelmæssigheder i virksomheden, for som bestyrelsesmedlemmer er vi jo også ansvarlige, siger han til CO-Magasinet. I artiklen side kan du læse mere om sagen. Stævningen mod virksomheden er blandt andet indgivet på baggrund af, at de to medarbejdervalgte har fået frataget deres bestyrelseshonorar. Og det er ikke i orden, hvis de øvrige medlemmer af bestyrelsen stadig får honorar. For så har de to medarbejdervalgte også krav på honorar. Samtidig ønsker de to medarbejdervalgte adgang til at se virksomhedens interne regnskaber, og de savner indkaldelse til væsentlige bestyrelsesmøder og generalforsamlinger blandt andet om fusionen af virksomheden i Frustrationer Forholdene medfører frustrationer i flæng, og den fornemmelse kender de tillidsvalgte i TDC s kundecentre også. For TDC er ved at nedlægge sine syv kundecentre og tvangsforflytte de 282 ansatte til andre dele af landet. Flere af tillidsrepræsentanterne føler, at TDC benytter situationen til at skille sig af med de ældre medarbejdere og i stedet erstatte dem med studentermiljøer, som en af tillidsrepræsentanterne udtrykker det i artiklen på side 6-7. For beslutningen om lukning af kundecentrene er taget hen over hovederne på de ansatte, som har fået valget mellem at flytte med til enten Aalborg, Århus, Odense eller København eller miste deres job. En af tillidsrepræsentanterne, som på nuværende tidspunkt arbejder i Esbjerg, er således blevet tilbudt en arbejdsplads i Odense. Det betyder, at hun fremover får 120 kilometer til arbejde hver vej. Tilbuddet får da også hårde ord med på vejen: - Jeg føler mig som en kasseret karklud, siger hun. Og det er da heller ikke i orden at behandle sine medarbejdere på den måde. Det kan godt være, at TDC overholder alle love og paragraffer i forbindelse med tvangsforflytningen. Men hvor er respekten for de ansatte blevet af? Den er simpelthen forsvundet. Måske fordi kapitalfonde, som jo også har overtaget ledelsen af TDC, er mere interesseret i kolde kontanter end ansattes ve og vel. Eller som tillidsrepræsentanten fra før udtrykker det: - Det havde været mere fair at sige, at vi er tilovers. Men så skulle de jo have betalt for det. I form af en mindre fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere på over 53 år. i ndhold Av min arm 3 Udflytning lig med kulturchok 4-5 En kasseret karklud 6-7 Færre informationer til TR 8 Arbejdspladsen kan gøre dig syg 9 Medarbejdervalgte udelukket år og nyvalgt TR Gå efter bolden Send flere folk International fagbevægelse Faglig orientering Temperatur på lønsystemet 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) Forside: Tillidsrepræsentant Jørgen Rosenlund fra Dong Energy, Studstrupværket. Foto: Claus Haagensen/Chili

3 Av Af Bodil Rohde min arm Især kraftbetonet arbejde og akavede arbejdsstillinger sender industriansatte på arbejdsmedicinsk klinik Sidste år havde Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus 109 patienter fra jern- og metalindustrien, og mange af dem kunne med god grund sige: Av min arm. I alt 38 havde smerter i håndled, albue og skuldre, og for en dels vedkommende hang det sammen med kraftbetonet arbejde og akavede arbejdsstillinger. Det viser en opgørelse, klinikken har lavet for CO-Magasinet. - Det er først og fremmest overbelastninger af sener i skuldre og arme, siger afdelingslæge Lone Donbæk Jensen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus. I 2006 var der 20 patienter fra jern og metal, som havde seneskedehindebetændelse eller tennisalbuer. Altså lidelser, som typisk er forårsaget af kraftbetonet og ensidigt gentaget arbejde og/eller håndtering af tungt værktøj. Mange skulderlidelser Fra jern- og metalindustrien havde klinikken desuden 12 patienter med skulderlidelser, og det er forholdsvis mange. De fleste var automekanikere, og deres problemer hænger som regel sammen med, at de arbejder med armene over hovedhøjde. For eksempel når de står i oliegraven og laver undervognsarbejde. Seks patienter kom med karpaltunnelsyndrom, som er en afklemning af en nerve ned til hånden. Lidelsen kan opstå på grund af arbejde med vibrationsværktøjer, som i alle tilfælde var skyld i, at to patienter kom med hvide fingre. Klinikken havde fem patienter med rygproblemer i form af diskusprolaps og smerter i ryg og lænd. Selv om overbelastningslidelserne kan være nok så smertefulde, er der gode muligheder for at komme tilbage på arbejde. - De fleste af patienterne bliver raske igen, og det handler om at have tålmodighed, siger Lone Donbæk Jensen. - Vi prøver på at hjælpe dem tilbage i arbejde så hurtigt som muligt. For eksempel ved, at der sammen med arbejdspladsen bliver lavet en plan, så de i en periode eller måske for altid undgår de tunge belastninger. Nogle gange skal der lettere værktøj til. Men det vigtige er, at man får prøvet af, hvad der er muligt, og at man undgår en lang sygemelding, siger hun. Hud- og lungelidelser Der er også gode udsigter for en anden forholdsvis stor gruppe patienter. Det er dem, der bliver henvist til arbejdsmedicinsk klinik med hudlidelser, og sidste år lå antallet på ni. De fleste har fået eksem af at arbejde med eksempelvis olieprodukter, bremsevæsker, skærevæsker eller generelt vådt arbejde. Ifølge Lone Donbæk Jensen er antallet af patienter med lungesygdomme faldet i de senere år. Sidste år var der kun fire fra jern og metal, og alle havde pleuraplak, som er små fortykkelser i lungehinden. Det er ikke en sygdom, som giver nedsat lungefunktion eller har noget med kræft at 09 Mere end 60 % af de lidelser, som patienterne fra jern- og metalområdet fik diagnosticeret på Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus, havde en sammenhæng med arbejdet. Arbejdsmedicinsk Klinik vurderede, at 32 % af tilfældene var sikkert arbejdsbetingede, 20 % arbejdsrelaterede, og for 12 % var arbejdet medvirkende årsag. Resten var usikre 2 eller ikke arbejdsbetingede. Blandt de 109 patienter fra dette område var 34 % kvinder og 66 % mænd. 38CO-Magasinet 48 Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus havde sidste år Arbejdsbetingede lidelser hos industriens ansatte besøg af 109 personer fra jern- og metalindustrien. Heraf havde to ud af tre lidelser sammenhæng med arbejdet. Lidelse Antal Smerter i håndled, albue og skuldre 38 Hvide fingre 2 Rygproblemer 5 Hudlidelser 9 Lungesygdomme 4 Høreskader 3 Øvrige lidelser 48 I alt gøre. Men den viser, at de pågældende har været udsat for asbest formentlig fra isolering eller bremsebelægninger. Derudover var der en række enkeltdiagnoser og tre patienter med høreskader to på grund af støj og en med tinnitus. Det lave antal patienter med støjskader skyldes i- følge Lone Donbæk Jensen, at de bliver henvist direkte til hospitalernes audiologiske afdelinger. Kilde: Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus, 2007 side 2-3

4 Af Erik Sandager Foto Harry Nielsen Udflytning er lig med kulturchok Medarbejderne er omfattet af en jobtilbudsgaranti. Alligevel medfører udflytning af tre Coloplast-fabrikker stor usikkerhed og frustration - Hvis Coloplast vil blive ved at have tillidsrepræsentanter, skal vi gøre en større indsats for at gøre tillidshvervet attraktivt. Det er svært at fastholde både medarbejdere og tillidsrepræsentanter i en virksomhed, som i den grad outsourcer og lukker fabrikker. Det siger fællestillidsrepræsentant Torben Rasmussen fra medikovirksomheden Coloplast efter et turbulent år, hvor otte kolleger er stoppet som tillidsrepræsentanter. Han vil derfor tage problemet op med ledelsen. Ideen er at tage initiativ til at gøre det mere attraktivt at være tillidsrepræsentant. Coloplast har allerede i en del år udflyttet produktion og arbejdspladser, men udflytningen sker nu i et tempo, hvor mange medarbejdere og tillidsvalgte har svært ved at følge med. Efter Strategiplanen vil Coloplast indtil 2012 lukke tre fabrikker i Kokkedal, Humlebæk og Kvistgård i Nordsjælland, og 700 job bliver nedlagt. Det skal foregå uden afskedigelser og ved naturlig afgang, for nuværende medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af en jobtilbudsgaranti. Fællestillidsrepræsentanten er stolt af at have medvirket til at redde arbejdspladser i forhold til den oprindelige plan. Dialogen foregik i Hovedsamarbejdsudvalget, hvor tillidsfolkene over for ledelsen påpegede, at planen ikke kunne hænge sammen. Ledelsen valgte at lytte til medarbejdernes argumenter. - Hvis vi tillidsfolk ikke havde gjort indsigelse, ville Strategiplanen have medført mindre aktivitet i Danmark svarende til det nævnte antal, fortæller Torben Rasmussen. Sikrer job i Danmark Udflytning af produktion og arbejdspladser skal sikre Coloplast overlevelse i den internationale konkurrence. For uden den er det tvivlsomt, om Coloplast ville kunne overleve på den lange bane. Udflytning af dele af produktionen er dermed med til at sikre arbejdspladser i Danmark, vurderer fællestillidsrepræsentanten. I Ungarn har Coloplast i løbet af få år etableret en fabrik med 900 arbejdspladser, og der bliver bygget en ny fabrik af samme størrelse. Udflytningen til Ungarn betegnes som en succes, fordi de danske medarbejdere positivt har medvirket ved oplæring af nye kolleger i landet. Tillidsrepræsentanter på de tre dødsdømte fabrikker i Kokkedal, Humlebæk og Kvistgård møder mange spørgsmål fra kollegerne i forbindelse med flytning af job, maskiner, produktion og genplacering. Tillidsfolkene medvirker til at sikre en så god og tryg proces for de berørte medarbejdere som muligt. Men presset på dem er stigende. Det mærker Carsten Bentzen, der i 11 år har været tillidsrepræsentant ved Coloplast i Kokkedal. Tillidsfolk stopper Tidligere var der tre tillidsrepræsentanter ved Coloplast i Kokkedal, men de faglærtes tillidsrepræsentant har fået andet arbejde og den anden tillidsrepræsentant fra 3F har nedlagt sit tillidshverv. Tilbage som tillidsrepræsentant for 250 faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder på daghold, aftenhold, nathold og weekendhold, er der nu kun 40-årige Carsten Bentzen. - Der er ikke stor rift om at blive tillidsrepræsentant, siger han. Jeg håber det lykkes at gøre det mere attraktivt at være tillidsrepræsentant. Det skal til, hvis der skal være nogen, der gider løfte opgaven i fremtiden. Det er en kæmpe opgave, som man skal brænde for. Det er ikke et otte-til-fire job. Mange nyvalgte tillidsrepræsentanter holder kun i to-tre år, og det er utilfredsstillende, siger Carsten Bentzen. Siden udflytning af produktion til Ungarn startede for fem år siden, er 350 medarbejdere ved Coloplast i Kokkedal blevet omplaceret. Så Carsten Bentzen har megen erfaring i netop det. Men mennesker reagerer aldrig ens, og om 14 måneder lukker fabrikken i Kokkedal helt. Udflytningen af maskinparken er i gang og speedes op fra 1. marts næste år. Kulturchok - Det er et kæmpe kulturchok for mange af mine kolleger, for deres trygge rammer bliver flået fra hinanden. Alle skal flyttes og omplaceres til andre fabrikker i Coloplast, og nogen søger arbejde uden for koncernen, siger tillidsrepræsentant Carsten Bentzen. Mange kolleger, der har været her i mange år, er ikke mentalt rustet til at håndtere de store omvæltninger. Så store og pludselige forandringer skaber usikkerhed og frustration. Tillidsrepræsentant Carsten Bentzen møder mange udfordringer i forbindelse med udflytningen, men virksomheden har indgået

5 Tillidsrepræsentant Carsten Bentzen er den eneste tilbageværende tillidsrepræsentant for de 250 ansatte faglærte og ufaglærte på Coloplast i Kokkedal. lokalaftaler med tillidsfolkene, der beskriver de aftalte vilkår i forbindelse med flytning af maskiner og job. Coloplast bruger via Jobbanken store ressourcer på at lytte til og tale med medarbejderne og forsøger at finde tilfredsstillende løsninger på, hvor den enkelte ønsker at arbejde geografisk, hvornår på døgnet og med hvilke opgaver. Jobtilbudsgarantien gælder kun medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår, hvilket på nuværende tidspunkt omfatter omkring 70 procent af staben i Kokkedal. Efter et års ansættelse opnår de fleste automatisk ansættelse på funktionærlignende vilkår. - Fire måneder inden en maskine skal flyttes, starter Jobbanken en proces for den enkelte operatør med samtaler om jobønsker. To måneder inden maskinen flyttes, skal Jobbanken komme med et relevant jobtilbud. Ifølge lokalaftalen er det sidste frist. - Trods jobtilbudsgarantien opstår der utryghed blandt medarbejderne. Nogen tror på jobgarantien andre tvivler. Nogen ønsker ikke de nye udfordringer ved Coloplast, og derfor søger de andet arbejde. Nogen af de stærke medarbejdere med mange kompetencer har allerede fundet andet arbejde uden for Coloplast, fortæller Carsten Bentzen. Planerne om udflytning har også betydet, at det er blevet vanskeligere at tiltrække nye medarbejdere. Så Coloplast har søgt medarbejdere hinsidan. Alene i Kokkedal er der ansat 20 nye svenske kolleger, og otte-ti procent af medarbejderne er svenskere. - De bliver ansat på normale overenskomstmæssige vilkår. Efter et års tilfredsstillende ansættelse bliver de tilbudt ansættelse på funktionærlignende vilkår. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Erik Sandager Foto Holger Bundgaard - Jeg føler mig som en kasseret karklud TDC er i gang med at nedlægge syv kundecentre og tvangsforflytte 282 medarbejdere. De ansatte er frustrerede - Jeg føler mig som en kasseret karklud. Jeg føler, at de tramper på os, fordi de ikke åbent erkender, at vi er tilovers. Sådan lyder reaktionen fra Minna Beier, 54 år og tillidsrepræsentant ved TDC s Kundeservicecenter i Esbjerg, på et tilbud, som hun og hendes kolleger har fået fra TDC. Koncernen gør kort proces med 282 medarbejdere i syv kundecentre rundt om i landet: Hvis ikke de flytter med til Aalborg, Århus, Odense eller København betragtes de som værende opsagt. Og de står til fratrædelse uden yderligere varsel med virkning fra 1. april Sådan lyder beskeden i et standardbrev udsendt i slutningen af september til medarbejderne i de syv dødsdømte kundeservicecentre i henholdsvis Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Holstebro, Nykøbing Falster, Roskilde og Hillerød. Tillidsrepræsentanterne har ingen særlig beskyttelse, når deres arbejdsplads nedlægges eller flyttes. Så hvis Minna Beier ikke vil flytte arbejdssted fra Esbjerg til Odense 120 km hver vej kan hun betragte sig selv som opsagt, uden yderligere varsel. Brød grædende sammen Fællestillidsrepræsentant Hanne Majbritt Madsen fra TDC s Kundeservicecenter i Aalborg understreger, at tillidsrepræsentanterne har været under et voldsomt pres i forbindelse med lukningen af kundeservicecentrene. - Flere brød grædende sammen, da TDC varslede lukningen hen over hovedet på medarbejderne 1. juni, fortæller hun. - Nogle tillidsrepræsentanter har ikke kunnet klare presset enkelte har følt sig så magtesløse, at de er blevet sygemeldt. - Tillidsrepræsentanter er ikke anderledes indrettet end almindelige mennesker. Alle ønsker at gøre det så godt for deres kolleger som muligt. Men jeg tror, flere har følt sig magtesløse. Nogle føler, at de ikke har kunnet gøre det godt nok. Jeg synes også, det har været utroligt svært, siger Hanne Majbritt Madsen. Ifølge fællestillidsrepræsentanten har hun ikke haft indflydelse på beslutningen om lukningen. Hun har forhandlet med ledelsen i et forsøg på at afbøde nogle af de værste personalemæssige konsekvenser. Men ledelsen har ikke været fleksibel, synes hun. - Det er 100 procent sikkert, at de ikke får lov at beholde deres arbejdspladser. TDC nedlægger deres hjemmearbejdspladser i salg og support i kundeservice. Det kunne ellers have været en måde at fastholde medarbejdere med lang transporttid. Men det er ledelsen ikke interesseret i, fortæller Hanne Majbritt Madsen. - Vi har forhandlet om fratrædelsesgodtgørelser også uden resultat. Vi har forhandlet om en bonus for at fastholde dygtige kolleger i yderområder også uden resultat, konstaterer hun. Ledelsen i TDC har i forbindelse med beslutningen om at nedlægge syv kundeservicecentre meddelt, at formålet ikke kun er at spare husleje i syv provinsbyer. Ambitionen er at skabe kundeservice i verdensklasse. For at tiltrække medarbejdere tilbyder TDC motionscentre, internetcafeer, counterstrike, playstation og fodboldspil i forbindelse med de fire nye servicecentre. - Du lokker da ikke en person på 40, 45 eller 50 år til at køre fra Esbjerg til Odense, for bagefter at spille computerspil eller gå i motionscenter, før man kører 120 km hjem, siger Hanne Majbritt Madsen. - Mange af mine kolleger mener, at TDC med omlægningen vil satse på en anden type medarbejdere blandt andet unge vikarer. Medarbejderflugt Hvis det er ledelsens hensigt at satse på unge vikarer, ser det ud til at lykkes. Medarbejdere med 15, 20 og 25 års anciennitet er på vej væk fra TDC. Det ligner flugt. Efter fire måneder i uvished har hver tredje medarbejder 90 ud af 282 sagt deres job op, ifølge TDC s egne tal. Først i slutningen af september sendte TDC breve ud om vilkår i forbindelse med flytningen. Medarbejderne tilbydes at få betalt flytteomkostninger på op til kroner og dækning af merudgifter til transport i seks måneder. - Såfremt du har distancearbejdsplads, nedtages denne senest samtidig med, at du skifter arbejdsadresse. Endelig tilbagemelding om din beslutning skal være din nærmeste chef i hænde senest 30. november 2007, skriver TDC i standardbrevet, som er underskrevet af nærmeste chef. Tillidsrepræsentant Lis Meng fra TDC s Kundeservice i Kolding oplyser, at der er sket mere end en halvering i antallet af medarbejdere siden udmeldingen om flytningen. Fejlservice skal flyttes til Århus, kundeservice til Odense. Ud af 22 medarbejdere i fejlservice er der syv tilbage. Ud af 19 medarbejdere i kundeservice er der syv tilbage. Lis Meng, der er 54 år og har været ansat ved TDC i 31 år, synes, at hun og hendes kolleger får en unfair behandling, fordi TDC ikke vil betale fratrædelsesgodtgørelse. - Mange føler, at de bliver presset ud. Det virker som om TDC vil af med de stabile, men løntunge medarbejdere, der bor i yderområder, og i stedet etablere studentermiljøer, lyder kritikken. Vågner med hjertebanken I TDC s kundeservicecenter i Holstebro er over halvdelen af de ansatte 26 ud af 46 kunderådgivere forsvundet siden varslingen om lukningen blev givet 1. juni, oplyser tillidsrepræsentant Gitte Lindholm Nielsen, der er 32 år og har været ansat ved TDC i 10 år.

7 - For mit eget vedkommende har jeg været sygemeldt ad to omgange og nu er jeg sygemeldt igen, fortæller hun. Jeg vågner op om natten med hjertebanken og tænker: Åh nej, jeg skal på arbejde. Jeg har fået en form for stress. Min læge siger, jeg har godt af en pause. Tillidsrepræsentant Hanne Mette Bager, der bor i Nørre Vorupør og har været tilsluttet Holstebro, har besluttet, at hun vil flytte med til Aalborg. Halvdelen af hendes kolleger har haft hjemmearbejdsplads og har kunnet yde salg og support fra hjemmet en eller flere dage om ugen. - Jeg har selv haft distancearbejdsplads i fire år og har været meget tilfreds med ordningen. Nedlæggelsen af distancearbejdspladser skyldes ikke for lille produktivitet, men et andet koncept i de nye centre, fortæller Hanne Mette Bager. I Esbjerg er beslutningen taget: - Jeg skal absolut ikke med til Odense, selv om de lokker med gratis frokost og at jeg kan spille computerspil, før jeg skal køre de 120 kilometer hjem fra arbejde, siger Minna Beier. Hun udtrykker harme, utilfredshed og frustration, fordi ledelsen efter hendes opfattelse optræder unfair over for de ældre medarbejdere. De siger ikke åbent og ærligt, at de ønsker flere unge medarbejdere. - Det havde været mere fair at sige, at vi er tilovers. Men så skulle de jo have betalt for det. I form af en mindre fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere på over 53 år, siger hun. Hos 54-årige tillidsrepræsentant Minna Beier ved TDC s kundeservicecenter i Esbjerg er bitterheden over for ledelsen stor. Hun skal tvangsflyttes 120 kilometer væk til en arbejdsplads i Odense, men takker pænt nej til tilbuddet. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Bodil Rohde Foto Claus Haagensen/Chili Færre informationer til tillidsrepræsentanterne Der skal arbejdes for at bevare åbenheden i DONG Energy, efter at staten har solgt ud af sine aktier - Vi må spørge om så meget som muligt i både SU, HSU og koncernsamarbejdsudvalget, siger tillidsrepræsentant Jørgen Rosenlund fra Studstrupværket. En femtedel af statens aktier i DONG Energy skal sælges, og det vil betyde indskrænkninger i de informationer, som tillidsfolkene hidtil har fået om virksomheden. - Vi kan ikke forvente at få de samme informationer om økonomi, udvikling og strategi som nu. Blandt andet på grund af børsnoteringen, og at virksomheden fremover også får en privat ejerkreds, siger Jørgen Rosenlund, tillidsrepræsentant for 3F erne og næstformand i 3F ernes fællesklub i DONG Energy Generation. I de seneste måneder har der været en del politisk turbulens omkring ansvarsfriholdelsen af virksomhedens topledelse, finansielle rådgivere og banker i forbindelse med salget. Men efter planen skal børsnoteringen og salget ske i år, og dermed er danmarkshistoriens største privatisering en realitet. Vil bevare åbenheden Tillidsfolkene er indstillet på at arbejde for at bevare åbenheden. For den er i høj grad afgørende for, hvor stor indflydelse de har på arbejdspladsen. - Vi må spørge om så meget som muligt i både SU, HSU og i koncernsamarbejdsudvalget, siger Jørgen Rosenlund. Under forberedelserne til salget er tillidsmandsgruppen blevet godt orienteret om, hvad der skal ske med virksomheden. - Tidligere har vi også fået informationer, som vi er blevet bedt om at holde tæt ind til kroppen. Det skal vi ikke regne med fremover, siger han. 3F ernes næstformand er ikke i tvivl om, at færre informationer er lig med mindre indflydelse. Han forudser, at det blandt andet bliver sværere at være med til at begrænse afskedigelser. Er klar til salget Da seks af landets største og en række mindre kraftværker blev samlet i DONG Energy sidste år, blev der hurtigt oprettet en fællesklub for de omkring 250 3F ere. Det har været en stor fordel i forløbet op til den delvise privatisering af virksomheden. - Vi har snakket tingene igennem i fællesklubben og været enige om, hvad der skulle foregå. På den måde har vi forberedt os og er klar til salget, siger Jørgen Rosenlund. Hans vurdering er, at DONG Energy mandskabsmæssigt kører så stramt, at der ikke vil ske fyringer i forbindelse med salget. For hans eget vedkommende er det ikke første gang, at der sker store omvæltninger. Siden han startede på Studstrupværket i 1991, er den daværende ejer Midtkraft blevet lagt sammen med ELSAM, som så sidste år blev en del af DONG Energy. DONG Energy Der er omkring 4800 ansatte i DONG Energy, som efter en storfusion i 2006 består af Enstedværket, Esbjergværket, Skærbækværket, Studstrupværket, Asnæsværket, Avedøreværket, Stigsnæsværket og en række mindre kraftværker. Blandt virksomhedens andre aktiviteter er olie- og gasproduktion, distribution af gas, el og fjernvarme, netselskab og salg af knowhow. Staten ejer 73 % af aktierne i DONG Energy og beholder fortsat 51,1 % af aktierne, mens 21,9 % sælges til private investorer. DONG Energys administrerende direktør Anders Eldrup har luftet tanken om, at aktierne kan sælges som folkeaktier og dermed i mindre optioner.

9 Af Ingrid Pedersen Foto Jonas Ahlstrøm Arbejdspladsen kan gøre dig syg og rask Syv store virksomheder samarbejder om at nedbringe sygefraværet Arbejdspladsen gør folk syge. Men det er også arbejdspladsen, der kan være med til at gøre folk raske igen. Det var en af konklusionerne på et midtvejsmøde i september i DI og CO-industris store samarbejdsprojekt om sygefravær. Ledelse, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter diskuterede, hvordan man formindsker sygefraværet, hvordan man tackler det, og hvorfor folk bliver syge. Dansk Industri og CO-industri samarbejder i TekSam-regi om projektet, der skal nedbringe sygefraværet i de syv medvirkende virksomheder samt udvikle metoder til at sænke sygefraværet generelt. De syv virksomheder mødtes i slutningen af september for at fortælle om de projekter, de har gang i for at mindske sygefraværet. Stress og mobning Fysisk sygdom udgør kun en del af sygefraværet. En stor del af det skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø, mobning og stress. - Der er en direkte kobling mellem arbejdsglæde og sygefravær, sagde samarbejdschef i DI Lise Thomsen. Speciallægerne Jesper Karle og Lars Aakerlund, Psykiatrisk Privatklinik, behandler masser af mennesker for stress og depressioner. De fremhævede, at den bedste behandling i disse tilfælde ikke er medicin eller psykologsamtaler, men kontakt med arbejdspladsen, mens man er delvist sygemeldt. - Hvis arbejdspladsen kan holde fast i folk, mens de er sygemeldt eventuelt lade dem komme på arbejde nogle timer om ugen, så undgår man ofte at tabe dem, sagde Jesper Karle og tilføjede, at det samme gør sig gældende for folk, der er sygemeldt på grund af dårlig ryg. Erik Bjerrehus, tillidsrepræsentant på Færch Plast, sagde, at det kan være svært at lade folk komme tilbage på halv tid. - En halv mand er svær at placere i produktionen, for ledelsen vil ofte se på ham som en fuldtidsmedarbejder. Det kræver i hvert fald, at man har nogle nedskrevne procedurer, og at tingene bliver snakket grundigt igennem, sagde han. På Rynkeby gennemfører de omsorgs- og fremmødesamtaler og vier en særlig opmærksomhed til medarbejdere, der er på arbejde i mindre end 96 procent af arbejdstiden. - Der bliver sat en masse skibe i vandet, og nogle synes selvfølgelig, det er uretfærdigt, at de bliver kaldt til samtale på grund af sygdom, sagde sikkerhedsrepræsentant Lars Jørgensen. Men han og kollegaen Allan Hansen er enige om, at det er fint, hvis virksomheden kan fremskaffe værktøjer, der øger kollegernes trivsel og nedbringer sygefraværet med bare en enkelt procent. En procent på to år. Samarbejdsprojektet om sygefravær løber over to år. Baggrunden er, at sygdom årligt koster samfundet 34 milliarder kroner, at en kvart million mennesker årligt er berørt af sygdom, og at udgiften til sygedagpenge er steget med 18 procent på et år. Formålet er at nedbringe sygefraværet med én procent i de medvirkende virksomheder i løbet af de to år projektet løber. De syv virksomheder der deltager er: Alfa Laval, Uni-chains A/S, Færch Plast, Rynkeby Foods A/S, bb-electronics, Korsnäs Packaging A/S (Segezha Packaging), Eurofins Danmark. - Nogle synes, det er uretfærdigt at blive kaldt til samtale på grund af sygdom. Men det er fint, hvis der kan udvikles værktøjer, der kan hjælpe med at bringe sygefraværet ned, siger Allan Hansen og Lars Jørgensen, sikkerhedsrepræsentanter på Rynkeby. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Ingrid Pedersen Foto Palle Peter Skov Medarbejdervalgte ud CO-industri har stævnet emballagevirksomheden Smurfit Kappa, der har frataget de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer honoraret De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i emballagevirksomheden Smurfit Kappa i Kolding får ikke længere honorar for at sidde i virksomhedens bestyrelse. Samtidig har de fået sværere ved at passe arbejdet i bestyrelsen. De medarbejdervalgte mener simpelthen, at der tilbageholdes relevante oplysninger om virksomheden såsom interne regnskaber og indkaldelser til generalforsamlinger og det gør dem utrygge. For selv om de ikke kan få indblik i virksomhedens drift, hæfter de alligevel på samme måde som de øvrige bestyrelsesmedlemmer for den. CO-industri har gentagne gange kontaktet virksomhedens direktør, Ole Møller Hansen, og advokat Michael Skovgaard for at få sagen ordnet i mindelighed, men de har ikke reageret. Situationen er så fastlåst, at COindustri har besluttet at sagsøge virksomheden. Så nu skal retten afklare, om det er lovligt, at de to bestyrelsesmedlemmer, Jan Mikkelsen og Jan Ditlevsen, begge medlemmer af 3F, ikke får honorar for deres bestyrelsesarbejde. Det er ikke et krav, at bestyrelsesmedlemmer skal honoreres. Men det er et krav, at alle bestyrelsesmedlemmer behandles ens. Derfor handler stævningen i første omgang om at få afklaret, om de øvrige bestyrelsesmedlemmer får honorar. Juridisk konsulent i CO-industri Erbil Kaya understreger, at det ikke er sikkert, der foregår noget ulovligt i virksomheden. Det skal retssagen afgøre. - Så skal ledelsen og advokaten under strafansvar svare på, om der gøres forskel på bestyrelsesmedlemmerne, siger han og tilføjer, at Smurfit Kappas advokat Michael Skovgaard også sidder i bestyrelsen. - Og det forekommer usandsynligt eller i hvert fald meget, meget idealistisk, hvis en advokat for en virksomhed med en milliardomsætning arbejder gratis for virksomheden, siger han. Fusionen Sagen startede, da de fem selskaber i Smurfit Kappa i 2005 blev samlet til ét. Administrerende direktør Ole Møller Hansen sendte brev om, at de interne bestyrelsesmedlemmer ikke længere ville modtage honorar for bestyrelsesarbejdet. På det seneste bestyrelsesmøde var sagen oppe igen, og direktøren tilbød et honorar på 2000 kroner, hvilket de to sagde nej til. Jan Mikkelsen understreger, at det ikke kun er pengene, der er problemet. - Jeg føler, vi bliver gjort til grin i bestyrelsen, siger han og tilføjer, at hans største bekymring er, at han og Jan Ditlevsen ikke får adgang til relevante oplysninger om virksomheden. - Selv om jeg ikke har nogen konkret mistanke, kan jeg jo godt somme tider frygte, at der er noget galt, når vi ikke kan få adgang til oplysninger. Vi risikerer jo at må gå fra hus og hjem, hvis der er uregelmæssigheder i virksomheden, for som bestyrelsesmedlemmer er vi også ansvarlige, understreger han. Som eksempel på de manglende relevante oplysninger nævner han, at de godt nok har fået lov at se det regnskab, der bliver indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men ikke de interne regnskaber for virksomheden. Jan Mikkelsen har derfor nægtet at underskrive virksomhedens regnskab, inden det blev indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og han har efterfølgende gjort Styrelsen opmærksom på, at han vil skrive under med forbehold for, at han kan få lov at se de interne regnskaber og revisionsprotokollen. Loven skal følges Juridisk konsulent Erbil Kaya understreger, at virksomheder naturligvis skal følge loven. - Vi rejser sagen for at få afklaret, om andre bestyrelsesmedlemmer får honorar, og for at sikre, at samtlige bestyrelsesmedlemmer bliver indkaldt til alle både ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger, samt at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer også får adgang til regnskaber, siger han. Jan Mikkelsen og Jan Ditlevsen har siddet i Smurfit Kappas bestyrelse siden I 2005 blev de på et bestyrelsesmøde orienteret om, at der var planlagt en fusion mellem moderselskabet og datterselskaberne. Fusionen blev ikke yderligere diskuteret, og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fik at vide, at fusionen ville blive gennemført, uanset om de var enige i den eller ej. Medarbejderne rykkede efterfølgende for besked om, hvordan det gik med fusionsplanerne, og fik dagen før juleaften 2005 besked om, at fusionen var vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling, som der ikke havde været indkaldt til. De medarbejdervalgte havde heller aldrig været indkaldt til et bestyrelsesmøde, hvor fusionen blev besluttet, og det skulle de have været ifølge aktieselskabsloven. De har gentagne gange bedt om at se refera-

11 elukket Jan Mikkelsen: - Det er utrygt at sidde i bestyrelsen, når vi ikke har det fulde indblik i regnskaberne. Vi har samme ansvar som de andre bestyrelsesmedlemmer, og risikerer at må gå fra hus og hjem, hvis der er uregelmæssigheder. tet fra de pågældende møder, men har ikke kunnet få dem at se. De har efterfølgende modtaget et brev om, at de ikke længere vil få honorar for at sidde i bestyrelsen, men de har ikke kunnet få referatet fra bestyrelsesmødet, hvor dette blev besluttet. Omkring 1000 ansatte fra CO-industris område sidder som medarbejdervalgte i aktieselskabsbestyrelser, men områdeleder Peter Rimfort fra CO-industri har ikke et præcist tal for, hvor mange A/S-bestyrelser der fungerer på samme måde som i Smurfit Kappa. - Vi har af den slags sager om året. Men samme problem kan sagtens eksistere mange andre steder, siger han. Peter Rimfort understreger, at det er meget problematisk for de bestyrelser, der fungerer som hos Smurfit Kappa. - De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har jo samme ansvar som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, og de kan blive fanget af uvidenhed, hvis noget går galt i virksomheden, understreger han. Peter Rimfort understreger, at CO-industri gerne hjælper de bestyrelsesmedlemmer, der har problemer i deres bestyrelsesarbejde, og ofte bliver sagerne løst i mindelighed. Foto Harry Nielsen Erbil Kaya, juridisk konsulent i CO-industri Sådan gør du Juridisk konsulent i CO-industri Erbil Kaya har lavet denne liste med gode råd til, hvordan du sikrer dig det bedste arbejdsgrundlag som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. 1. Forbered dig grundigt inden bestyrelsesmøderne, så du på forhånd kender sagerne og kan efterspørge relevante oplysninger. 2. Hvis du er i tvivl om noget, så spørg altid ind til tingene på bestyrelsesmøderne. 3. Hvis du mener, at der er grund til det, så forlang af bestyrelsesformanden, at der indkaldes til bestyrelsesmøde. 4. Vær stædig og vedholdende over for de andre bestyrelsesmedlemmer, særligt hvis du ikke kan få de oplysninger, du har efterspurgt. 5. Gør det klart for de øvrige bestyrelsesmedlemmer, at du har samme ansvar, rettigheder og pligter som dem. 6. Hvis du har problemer, bør du sikre dig ved at skrive breve eller s til de rette personer, så du har skriftlig dokumentation til brug senere hen. 7. Vær ikke tilbageholdende, hvis du opdager fejl og mangler i bestyrelsesarbejdet. Hvis du er i tvivl om noget, så søg rådgivning - gerne hos CO-industri. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Harry Nielsen 27 år og nyvalgt tillids Første tillidsrepræsentant i stor TDC-butik på Strøget i København - Nogle af mine venner i Tyrkiet arbejder 12 timer om dagen, seks dage om ugen for en ussel løn. Og så kan jeg godt få øje på ideen med en fagforening, siger Yurtseven Ülgü. Han er 27 år, nyvalgt tillidsrepræsentant og brænder for fagligt arbejde. Den unge salgsassistent blev i begyndelsen af 2006 valgt som den første tillidsrepræsentant i en stor TDC-butik på Strøget i København. - Det var min idé, at vi skulle have en tillidsrepræsentant. Men jeg fik hjælp af min afdeling og af fællestillidsrepræsentanten i TDC. Butikschefen var nærmest imod, da jeg foreslog, der skulle vælges en tillidsrepræsentant, siger Yurtseven Ülgü. Yurtseven søgte hjælp i sin Metal-afdeling og tog initiativ til et møde, hvor fællestillidsrepræsentanten fortalte, hvorfor det ville være en god idé med en tillidsrepræsentant. Efter mødet blev der sendt en mail til alle medarbejdere, hvor de kunne tilkendegive, om de ønskede at vælge en tillidsrepræsentant. Et flertal stemte for, at det var en god idé. - Jeg stillede op, fordi jeg gerne ville påtage mig et ansvar og medvirke til at ændre ting på min arbejdsplads. Jeg ville gerne gøre en forskel, men jeg stillede også op, fordi tillidshvervet kunne være interessant og skabe personlig udvikling, fortæller Yurtseven. Industriens Funktionæroverenskomst gælder for medarbejderne i TDC-butikken, men kun omkring 50 procent af medarbejderne er medlem af Dansk Metal. Om årsagen til, at mange unge ikke er medlem af en fagforening, forklarer den unge tillidsrepræsentant: - Det er sådan blandt unge, at mange føler, de kan klare hele verden uden fagforening. Problemet er, at vi er født med, at vi har det godt. Alle goder opleves som medfødte rettigheder. Så kan det være svært at forklare en kollega, en ven eller en kammerat, hvorfor de bør være medlem. Mange unge tænker meget kortsigtet med hensyn til job og økonomi. De tænker mere på bilen end på fagforeningen. Husk bedsteforældrenes kamp Yurtseven Ülgü agiterer blandt nyansatte unge kolleger for at få dem meldt i fagforening: - Der er jo en grund til at vore bedsteforældre har kæmpet for deres fagforening, siger jeg. Fagforeningen er startet, fordi arbejderne var nødt til at have et stærkt sammenhold for at tilkæmpe sig rettigheder over for arbejdsgiverne. Han bruger meget fagbevægelsens gamle værdigrundlag som udgangspunkt. For det er vigtigt for arbejdstagerne at have en stærk fagforening. Ellers bliver rettigheder beskåret det viser erfaringen fra udlandet. - I Tyrkiet står fagbevægelsen svagt. Og løn- Yurtseven Ülgü brænder for det faglige arbejde. Han agiterer gerne blandt nyansatte unge kolleger, og han prioriterer ligestilling og ligebehandling højt.

13 repræsentant og arbejdsvilkår er derefter: ad H til. Hvis folk protesterer, bliver de fyret. For der er altid andre, der står i kø for at overtage éns job. Yurtseven kom til Danmark som syv-årig. Sammen med to brødre, en søster og sin mor flyttede han til Randers, hvor hans far allerede havde arbejdet i syv år, da Ülgü blev familiesammenført i Efter 13 år i Randers flyttede Yurtseven til Århus i Startede på handelsskolen og fik senere en elevplads i TDC-butikken på Strøget i Århus. Siden 2005 har han arbejdet i TDC-butikken i København. Og nu betjener han kun erhvervskunder. Da han blev valgt som tillidsrepræsentant, var der 20 medarbejdere, men i dag er der kun 17. Knap hver tredje medarbejder fem ud af 17 kolleger har anden etnisk baggrund end dansk. TDC-butikken på Strøget i København er et godt eksempel på, at TDC har en åben etnisk ansættelsespolitik. Episode med tørklæde Men den unge tillidsrepræsentant efterlyser, at TDC også uddanner sine ledere, så de kan leve op til de mange fine ord i TDC om mangfoldighed. Han nævner en episode med en kunde, der fik lov at fravælge at blive ekspederet af en ansat, blot fordi hun bar tørklæde. Ifølge Yurtseven burde butikslederen have håndteret situationen anderledes. Ved høfligt at have anmodet den pågældende kunde om at forlade forretningen med henvisning til, at TDC tager afstand fra enhver form for diskrimination. Yurtseven prioriterer ligestilling og ligebehandling højt som tillidsrepræsentant. Han vil gerne sætte etnisk ligestilling på dagsordenen i Metal og medvirker ved medlemshvervning også uden for TDC-butikken. Han fornægter ikke sin tyrkiske baggrund og har blandt andet oprettet en hjemmeside om den landsby, han kommer fra i Tyrkiet. - Mit motto er, at kendskab giver venskab. Man skal give det en chance, lære den anden at kende, inden man tager stilling. Mit svage punkt er, at jeg ikke er så god til at tage konflikter op, men jeg arbejder på at blive bedre til det. Efter snart to år som tillidsrepræsentant har han erfaret, at han ikke kan gøre alle tilfreds. Nogen er utilfreds, når han er væk på kursus. Nogen er utilfreds, fordi de mener, han er for usynlig. Selv synes han, det største problem er manglende tid til at passe tillidshvervet. - Hvis jeg er væk, er det min kollega i erhvervsafdelingen der kommer til at løbe stærkere. Det er ikke tilfredsstillende. Og derfor skal der andre tiltag til for at få tillidshvervet til at fungere bedre. Et af de resultater, Yurtseven er stolt af at have medvirket til, er, at der er fremgang i hvervning af medlemmer i TDC-butikken på Strøget. For endnu er der kun få TDCbutikker, der har fået valgt en tillidsrepræsentant. Frivilligt arbejde - også på nettet Yurtseven Ülgü har en stor fritidsinteresse: Hjemmesider på internettet. Her følger adresser på nogle af de websites, Yurtseven er med til at lave: En tyrkisk landsbys hjemmeside. Yurtseven står for den, her kan debatteres, chattes, skrives digte, vises billeder og videoer. En hjemmeside om hjemløse og frivilligt arbejde, som Yurtseven også er engageret i. Fagbevægelsens Videns Center for Integration. Her er Yurtseven med i et projekt, der hedder kickstart. er også lavet af Yurtseven. Navn: Yurtseven Ülgü Alder: 27 år Fødested: Corum, Tyrkiet Bopæl: København Arbejdsplads: TDC, Strøget, København Uddannelse: Butiksassistent Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Tillidsrepræsentant. Aktiv i ligebehandlings- og hverveudvalget i Metal-afdelingen Familie: Single Fritidsinteresser: Politisk engageret, aktiv i frivilligt arbejde, design og drift af hjemmesider CO-Magasinet side 12-13

14 Af Tine Bjerre Larsen Foto Lars Horn Gå efter bolden ikke manden Konflikter på arbejdspladsen optrappes, når vi går til personligt angreb på hinanden På virksomheden BelmaFlex A/S i Farsø i Nordjylland laver fyrre ansatte fjernvarmemuffer i treholdsskift. Gennem lang tid har der været konflikter i pakkeriet, og det er noget, der kan mærkes på en lille arbejdsplads. Derfor ser tillidsrepræsentant Tommy Lindquist frem til, at han og en række kolleger og ledelsen sammen skal til TekSams temadag om konflikthåndtering i Vejle. Selv har han ikke direkte været involveret i de skærmydsler, som han kalder det, og han indrømmer, at han ikke forstår sig på den slags. - Jeg kalder det skærmydsler, for det er småting, det efter min mening drejer sig om. Der er syv kvinder, og så laver den ene mere end den anden, og så opstår der grupper, og man prøver at fryse nogen ud, og så kører lavinen. Jeg fatter det ikke. Vi er seks mænd i min afdeling, og hvis vi har problemer hvis en for eksempel føler, at han har stået for længe ved den samme maskine så siger man det, og så skifter vi, og så er den ikke længere, siger Tommy Lindquist. Afdelingsleder i pakkeriet Vivi Davidsen vil ikke kalde de sidste halvandet års problemer på arbejdspladsen for skærmydsler. - Uha nej, det har været forfærdeligt at opleve, hvordan folk bliver helt kørt ned psykisk. Det var især en medarbejder, som snakkede dårligt om andre, men hver gang jeg var der, lukkede hun i. Hun såede splid og modarbejdede alle og var ligeglad med, hvad jeg sagde til hende. Jeg kunne ikke styre, hvad hun lavede, siger Vivi Davidsen. Som leder var det hendes ansvar at løse konflikterne i afdelingen og tage fat i de involverede, men hun følte sig slet ikke klædt på til opgaven. - Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre, fordi det var kørt helt af sporet. Jeg følte mig magtesløs og havde ikke lyst til at gå ind og blive upopulær og skælde ud. Samtidig vidste jeg godt, at jeg ikke gjorde det rigtige, men hvad der var det rigtige, vidste jeg heller ikke. Det stod på i halvandet år, og det var slemt. Jeg følte, at det var direktøren eller produktionslederen, der skulle tage fat i konflikten, siger Vivi Davidsen. Medarbejderen var til samtale og fik flere advarsler, inden hun til sidst selv sagde op. Det har forbedret klimaet i afdelingen, men ikke helt fjernet alle problemer. - Der er stadig lidt småting, og jeg håber, at vi på kurset kan lære, hvordan vi tackler den slags, så vi undgår flere fyringer, siger Vivi Davidsen. Vi går efter manden Lisa Erika Bindner er oplægsholder på temadagen om konflikthåndtering i Vejle og arbejder til hverdag som mediator og underviser i mediationcenter i Hellerup. - Konflikter opstår, fordi vi er uenige, og der opstår et modsætningsforhold, hvor vi ikke kan håndtere de forskellige opfattelser. Det er tit begge parter, der skælder ud og angriber hinanden og ikke accepterer, at de ser tingene forskelligt. Konflikter på arbejdspladsen forekommer mere end man tror. De kan ende i mobning og opsigelser og fyringer, hvis de ikke bliver håndteret konstruktivt. Det handler om at forebygge, at konflikter opstår, eller også løse dem konstruktivt, når vi har dem. Hvis vi ikke gør det, koster det på bundlinjen, siger Lisa Erika Bindner. Hun forklarer, at problemet er, at vi går efter manden i stedet for efter bolden. - Hvis nogen kritiserer vores arbejde, tager vi det som en kritik af os selv. Der er tale om en meget naturlig kobling og mekanisme, som vi skal være bevidste om at ændre. Det er svært, fordi vi er opdraget til at vende kritik indad. 80 procent af den kommunikation vi har med børn for eksempel er negativ sid ordentligt på stolen og bliver let til en kritik af personen. Der sker altså lynhurtigt det, når vi er uenige, at vi i stedet for at holde os sagligt til uenigheden, tænker at det er os, der har ret, og den anden, der har en helt forkert måde at anskue tingene på, siger Lisa Erika Bindner. Mediation og konfliktdesign Når først konflikten er blevet rigtig slem og vi ikke længere taler sammen, så er vi ikke i stand til at løse den. For at løse en konflikt er vi nødt til at gå over på den andens banehalvdel og se tingene derfra. - Der findes forskellige redskaber til at løse konflikter med. Et af dem er girafsprog, hvor man fortæller, hvad man observerer og udtrykker sine følelser og behov og anmoder om handling. I stedet for at sige, nu holder du kæft, så siger man jeg vil gerne have, at du lytter, og at vi skiftes til at tale. - Et andet redskab er mediation. En mediator er en neutral tredjepart, som er uddannet til at gå ind og få parterne til sammen at finde en løsning og tage ansvar for situationen. Det lykkes i de allerfleste tilfælde, fordi mediation får folk til at åbne sig og se tingene fra hinandens side, og derved opløses konflikten, siger Lisa Erika Bindner. Uddannede mediatorer bliver brugt mere og mere på arbejdspladser, der er ramt af konflikter. Det kan også være en god idé, at virksomheden laver et konfliktdesign ved at gå aktivt ind og vedtage, hvordan arbejdspladsen skal optræde, når der opstår konflikter. - Det er vigtigt ligesom med stress og rygning at få vedtaget nogle procedurer om, hvad for en adfærd medarbejdere og ledelse skal have, så en konflikt ikke eskalerer, siger Lisa Erika Bindner. Konflikter løses fremover Deltagelsen i temadagen betød ikke, at problemerne på BelmaFlex bare forsvandt som

15 På BelmaFlex A/S i Farsø betød en konflikt blandt de ansatte halvandet år med problemer og uro. Tillidsrepræsentant Tommy Lindquist og afdelingsleder i pakkeriet Vivi Davidsen havde derfor tilmeldt sig CO-industris temadag om konflikthåndtering. dug for solen. Men efter temadagen holdt afdelingsleder Vivi Davidsen møde med de andre afdelingsledere, og det har betydet, at der nu er lagt en strategi for at forhindre fremtidige konflikter. - På mødet fik vi som afdelingsledere kompetence til at tage fat i folk. Det skal vi gøre med det samme, så en konflikt ikke udarter sig. Hvis vi ikke kan komme nogen vegne, skal vi have tillidsmanden med til samtaler, og den sidste løsning er at gå til direktøren. - Vi skal aldrig ud i sådan en situation igen. Jeg tror, at vi kan klare mindre konflikter, men det kan godt være, at vi bliver nødt til at have hjælp udefra, hvis vi får store samarbejdsproblemer igen. I et lille firma som vores er vi simpelthen nødt til at få holdarbejdet til at fungere, siger Vivi Davidsen. TekSams temadag om konfliktforståelse for samarbejdsudvalg blev afholdt både i Vejle og senere i Korsør. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Ingrid Pedersen Foto Berit Hvassum Send flere folk Væksten hos krydstogtskibe og luksushoteller kan mærkes på Bornholm. Det er nemlig her de sørger for, at vasketøjet kan komme i orden Tillidsrepræsentanterne på Jensen Vaskerimaskiner i Rønne på Bornholm kunne godt tænke sig nogle flere kolleger. Gerne nogle ovrefra. -Tror du ikke sådan en artikel kan være med til at lokke nogle fra Sjælland herover, når de ser hvor skønt her er, og hvor billige husene er? Man kan sagtens få et hus med have for halvanden million kroner, lokker de. Nye kolleger har de ellers fået nok af. Arbejdsstyrken på fabrikken er blevet udvidet med over 30 procent siden oktober måned sidste år, men der er stadig alt for meget stress og alt for mange ordrer. En stor del af arbejdet må sendes til Sjælland og udføres af underleverandører der. - Og vi ser jo gerne at arbejdet bliver her på Bornholm, siger Jesper Riis Nielsen, der er tillidsrepræsentant for 3F erne. Især er det mangel på smede og elektrikere. Dem har firmaet støvsuget øen for, men der er stadig medlemmer af 3F, der ikke har noget arbejde. Automatisk sammenlægning Fabrikken, der ligger fordelt på to adresser i udkanten af Rønne, har for tiden 319 ansatte i produktionen. Dertil kommer omkring 85 funktionærer. Siden oktober er der kommet 100 nye kolleger til og det er ikke fordi de gamle er rejst. Der er tale om udvidelse. Fabrikken er verdens førende producent af industrielle vaskerimaskiner. Selve vaskemaskinen fremstilles i Tyskland og strygeog sammenlægningsmaskiner til beklædning i Schweiz. Men på Bornholm fandt Jørn Munch Jensen i 1960 ud af at fremstille en automatisk foldemaskine, som hurtigt blev en succes verden over, så her produceres nu maskiner der sørger for at fladtøj, det vil sige duge, dynebetræk, håndklæder, viskestykker og servietter, automatisk kommer nyrullede og perfekt sammenlagte og i korrekte bunker ud af maskinerne, efter at andre dele af vaskeriet har sørget for vask og automatisk sortering. Det store boom i kunder skyldes især luksushoteller og krydstogtskibe. På samme måde var de skyld i nogle sløje år efter 11. september 2001, for da var turismen i en periode meget behersket. Specialfremstillet Maskinerne bliver specialfremstillet. De består ganske vist af standardelementer, men i de store fabrikshaller samles de, så de passer til den enkelte kunde og i nogle tilfælde, for eksempel på krydstogtskibe, hvor der bliver økonomiseret med pladsen, betyder det, at maskinerne i vaskeriet bliver installeret, inden skibet bliver bygget færdigt. Fabrikken var grundlagt som en almindelig maskinfabrik i kriseåret 1937, men samarbejdet med et lokalt vaskeri, Viktor Vask, gjorde dem til specialister inden for vaskerimaskiner. Især efter de havde bygget den første automatiske foldemaskine og præsenteret den på en vaskeriudstilling i Frankfurt. I løbet af ingen tid var de oppe på 100 maskiner årligt og havde i begyndelsen ingen nævneværdige konkurrenter. Sådan er det stadig, for der er tale om en meget specialiseret nicheproduktion. Konkurrenterne kan kun levere standardløsninger. Til tiden De tre tillidsrepræsentanter konstaterer, at det selvfølgelig er dejligt, at fabrikken i øjeblikket har ordrer, der trodser enhver beskrivelse, og at der derved skabes masser af beskæftigelse på det ellers arbejdsløshedsplagede Bornholm. Men succesen skaber også stress, for maskinerne skal leveres til tiden. Det koster ordrer, hvis ikke det sker og firmaet har ingen produktion til lager. - Vores force er, at vi bygger maskinerne specielt til hver enkelt kunde. Vore egne ingeniører laver et layout til den bestemte kundes behov, siger Claus Haakansson, der er tillidsrepræsentant for elektrikerne. Det betyder blandt andet, at maskinen bygges til at lægge tøjet sammen på nøjagtig den måde, kunden ønsker det. Men for tiden betyder det også, at det er svært at give de mange nye kolleger den nødvendige og korrekte oplæring. En stor del sker som sidemandsoplæring. - Der er tale om en kompliceret produktion ikke bare om at svejse og slibe, og der skal være tid til oplæring. Men det kan være svært, siger Mathias Bojesen, der er nyvalgt tillidsrepræsentant for medlemmerne af Dansk Metal. Når maskinen er bestilt, får 5-6 svejsere en ordreseddel og går sammen om at bygge den. De har ansvaret til den er færdig, afprøvet på fabrikken, pakket i en container og sendt til kunden. På grund af det store pres er virksomheden gået over til at arbejde i vagter. Nogle kan lide det, andre kan ikke, for det giver ganske vist mere samlet frihed, men det betyder også, at man ikke kan deltage i sport og andre aktiviteter. - Men det er mere effektivt, for maskinerne kan blive hurtigere færdige, konstaterer Mathias Bojesen om de lange arbejdsdage. Aldrig for sent Ingen af tillidsrepræsentanterne frygter, at deres arbejdsplads bliver flyttet til et lavtlønsland. De tror at betydningen af at kunne specialfremstille maskiner til hver enkelt kunde, levere hurtigt og sikkert betyder mere end lavere produktionsomkostninger. - Det fleksible danske arbejdsmarked med korte opsigelsesvarsler er også en fordel, for så er en virksomhed ikke bange for at ansætte folk, når det er nødvendigt, siger Mathias Bojesen. Alle er ansat på fast timeløn. De faglærte til 153 kroner i timen, de ufaglærte til 143, og de har alle flekstid, så de i princippet må komme og gå, når de vil. Så længe de højst kommer fire timer i underskud.

17 På Jensen Vaskerimaskiner på Bornholm vil de tre tillidsrepræsentanter Mathias Bojesen, Jesper Riis Nielsen og Claus Haakansson gerne have flere nye kolleger. Til gengæld må de oparbejde så meget overskud, som de orker, og de skal være på arbejde mellem klokken 8 og klokken 14. Fleksordningen er særdeles populær. Den er med til at begrænse den stress, som travlheden ellers giver. - Den betyder i hvert fald, at man aldrig behøver at være bange for at komme for sent på arbejde, siger Claus Haakansson. Og Mathias Bojesen, den yngste af de tre og den eneste, der stadig har små børn, siger, at ordningen er en fordel for ham, der er kommet til Bornholm fra Sjælland på grund af sin kones karriere. - Vi har ingen bedsteforældre her, der kan træde til. Fleksordningen betyder virkelig meget for os, siger han. Claus Haakansson tilføjer, at fleksordningen bestemt også er en fordel for arbejdsgiverne, for den betyder, at man ikke forlader produktionen, hvis man er i gang med noget, der skal være færdigt. - Det giver dem nok lidt gratis overarbejde, selv om vi så holder fri på et andet tidspunkt, konstaterer Mathias Bojesen. Virksomheden er nu ejet af familien Jensens tredje generation. Kapitalfonden Axcel købte på et tidspunkt 60 procent af aktierne, men de er nu købt tilbage af familien. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Aktion mod overgreb i Burma Frie Faglige Internationale, ITUC, har udsendt en appel til de 305 medlemsorganisationer i 153 lande om en international aktion mod overgrebene på demonstranter i Burma. Samtidig har ITUC skrevet til flere hundrede virksomheder, der har eller er mistænkt for at have interesser i Burma, og bedt dem trække sig ud af landet og stoppe deres støtte til det brutale regime. Samtidig opfordrer ITUC alle landes regeringer til at gennemføre økonomiske sanktioner mod Burma. - Ingen virksomhed kan hævde at have rene hænder, hvis den gør forretninger i eller med Burma, hvor generalerne tager deres andel af hver eneste handel. I adskillige år har vi opfordret virksomhederne til at stoppe deres investeringer i landet. De, der nægter det, risikerer at blive fordømt af det internationale samfund for deres støtte til et brutalt, korrupt og blodigt diktatur, siger ITUC s generalsekretær Guy Ryder. - Virksomheder, der tror de kan fortsætte med at foregive, at deres virksomhed i Burma hjælper den almindelige befolkning, tager alvorligt fejl. De vil komme under uhørt pres for at trække sig ud, siger han. På ITUC s liste over multinationale virksomheder i Burma er blandt andet Catarpillar, Daiwoo, Siemens, Hyundai, Swift, Total og en række kinesiske og indiske olie- og gasselskaber. ITUC undersøger flere hundrede andre virksomheders forbindelser til Burma og ventes snarest at offentliggøre listen. I Danmark kræver Burma-komiteen, at ATP opgiver sine investeringer i Burma. ATP har en aktiepost på omkring en milliard kroner i det franske olieselskab Total, der samarbejder med militærstyret i Burma og dermed indirekte støtter det med flere milliarder kroner årligt. 144 fagligt aktive myrdet 144 fagligt aktive blev myrdet i 2006 og mere end 800 har været udsat for tæsk og tortur, fremgår det af den årlige rapport fra Frie Faglige Internationale, ITUC, om overgreb mod de faglige rettigheder. Den næsten 400 sider lange rapport beretter om næsten anholdelser og mere end fyringer på grund af fagligt arbejde, ligesom den gennemgår 484 nye tilfælde, hvor fagligt aktive er arresteret af regeringer. Rapporten viser, at omfanget af massefyringer, vold, tilbageholdelser og trusler mod arbejdere og deres familier er stigende. Diktaturer og autoritære regimer i Hviderusland, Burma, Kina, Cuba, Guinea, Iran, Nordkorea og adskillige lande i Den arabiske Golf fortsætter deres undertrykkelse af uafhængige fagforeninger. Alene i Kina er mere end 100 arbejdere tilbageholdt i fængsler eller i arbejdslejre under rædselsfulde forhold. Også i Zimbabwe fortsætter overgrebene. Her er 265 arresteret, herunder også hele ledelsen af landets faglige landsorganisation. Colombia er fortsat det farligste land for fagligt aktive med 78 mord i 2006 udført af paramilitære dødspatruljer med tilknytning til regeringen eller hyret af arbejdsgivere. Rapporten beskriver også en stigende fjendtlighed mod fagforeninger hos regeringerne i lande som Australien og til dels USA og Schweiz, ligesom en række multinationale koncerner som Coca Cola, Wal-Mart, Goodyear, Nestlé og Bouygues er i søgelyset. Også i en række EU-lande sker alvorlige brud på de faglige rettigheder. Ikke mindst i Central- og Østeuropa står regeringer og arbejdsgivere bag trusler og chikanerier for at hindre oprettelsen af frie og demokratiske fagforeninger. Der berettes blandt andet om omfattende krænkelser af faglige rettigheder i Estland, Litauen, Tjekkiet, Polen og Bulgarien, men også i Storbritannien. Du kan se hele rapporten på: Virtuel protest mod IBM IBM-ansatte i Italien har med støtte fra kolleger i en lang række andre lande iværksat en virtuel protestaktion mod computergiganten IBM efter resultatløse lønforhandlinger. Under forhandlinger om fornyelse af overenskomsterne med IBM i Italien bad samarbejdsudvalget om en mindre lønforhøjelse. IBM svarede igen ved at afskaffe de Klip fra fagbladene Skriv ikke under på klausul Klausuler hører slet ikke hjemme blandt elektrikere. Hvis man bliver præsenteret for en kunde- eller konkurrenceklausul, skal man ikke bare skrive under, men altid gå forbi fagforeningen, så de kan vurdere, hvilken konsekvens en klausul kan få for én. Hvis jeg havde vidst, hvilke konsekvenser min kundeklausul fik, ville jeg have prøvet at komme ud af klausulen ved at give afkald på ekstrabetalingen. Elektriker Rasmus Hansen i Elektrikeren (Dansk El- Forbund). Han har måttet forlade et job, han netop var startet på, og er desuden blevet mødt med et krav om at betale kroner til sin tidligere arbejdsgiver. Arbejdsgiveren skal betale Det er vigtigt for os at sikre, at ingen kan komme i klemme, fordi en arbejdsgiver ikke overholder sin anmeldelsespligt og undlader at anmelde en arbejdsskade. Derfor besluttede vi os for et civilt søgsmål og har fået en afgørelse, som ikke alene har betydning for Metals medlemmer, men for ansatte på det danske arbejdsmarked generelt. Afgørelsen er et signal til arbejdsgiverne om, at vi er klar til at føre en sag helt til tops, hvis de ikke er deres ansvar bevidst. Sekretær Peter Poulsen i Metal (Dansk Metal) om Metals sejr i en principsag i Vestre Landsret mod arbejdsgiver, der undlod at anmelde en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen. Mere fokus på ulykker Vi er vidne til en dybt tragisk udvikling med flere og flere ulykker. Ulykker, der alt for ofte rammer hele familier hårdt, både menneskeligt og økonomisk. Derfor vil vi nu lægge kræfterne i at få sikkerhedsorganisationerne til at afse tid og sætte mere fokus på ulykker. Der kan være et problem med de mindre virksomheder, som har svært ved at finde ressourcer til at forebygge ulykker. Der kunne man se mod Sverige, der har løst problemet med en slags regionale sikkerhedsrepræsentanter, der bistår og rådgiver virksomhederne. Næstformand Steen Andersen i Fagbladet (3F) om det stigende antal arbejdsulykker.

19 l fagbevægelse ansattes produktivitetsgodtgørelse svarende til et tab for hver ansat på omkring kroner årligt. Samtidig afviste koncernen at forhandle med repræsentanterne for de ansatte. Fagforeningsmedlemmer protesterede derfor på IBM s egen virtuelle internet-platform i Second Life, der er en virtuel verden, der bruges til at reklamere for koncernen og skabe forbindelse til nye kunder. Mens strejkevagter i det virkelige liv demonstrerede foran IBM s kontorer i Italien, demonstrerede et stort antal ansatte i det virtuelle liv i form af arbejdere, der uddelte informationsmateriale om konflikten og krævede forhandlinger med ledelsen. Den virtuelle protestaktion på internettet er den første af sin art og har givet enorm omtale. De italienske IBM-ansattes aktion blev støttet af de internationale faglige organisationer i UNI, det internationale metalarbejderforbund IMF og det europæiske metalarbejderforbund EMF samt af IBMansatte i en snes lande. Du kan se mere om den virtuelle protestaktion på IBM-ansatte i 12 lande er i øvrigt på et møde hos HK i København enedes om at forstærke deres samarbejde. Planlagt mord på faglig leder Frie Faglige Internationale, ITUC, fordømmer på det skarpeste det brutale mord på Marco Tulio Ramirez Portela, der var sekretær i bananarbejdernes fagforening i Guatemala, SITRABI. Han var bror til fagforeningens generalsekretær og blev skudt ned af maskerede mænd bevæbnet med tunge automatvåben, da han tidligt om morgenen den 23. september forlod sit hjem for at tage på arbejde. Baggrunden for mordet er stærkt foruroligende. ITUC protesterede for nylig mod, at fem soldater fra Guatemalas hær i slutningen af juli trængte ind på fagforeningens kontor og krævede at få navnene på fagforeningens ledere, antallet af medlemmer og oplysninger om fagforeningens aktiviteter. SITRABI klagede til myndighederne over overgrebet, og ved et møde i forsvarsministeriet for nylig lovede regeringen, at der ville blive foretaget en intern undersøgelse. Fem dage senere blev Marco Tulio Ramirez myrdet ved et helt åbenlyst planlagt angreb. Mordet er kun et i en lang række overgreb mod faglige ledere. Efter trusler, overfald og andre overgreb gennem hele 2006 tog det hele en dramatisk vending i januar i år, da havnearbejdernes leder Pedro Zamora blev myrdet. - Situationen med drab og lovløshed i Guatemala må ændres, siger ITUC s generalsekretær Guy Ryder. Endnu en gang er en fagforeningsrepræsentant blevet brutalt myrdet udelukkende på grund af sit lovlige arbejde med at støtte det arbejdende folks rettigheder, siger han bilarbejdere i strejke mod GM medlemmer af de amerikanske bilarbejderes fagforbund United Auto Workers Union, UAW, har nedlagt arbejdet på General Motors fabrikker i USA efter sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Sammenbruddet skete på spørgsmål om jobsikkerhed, fremtidige investeringer, outsourcing og forringelser af særlige medlemsfordele. Forhandlingerne omfattede bilarbejdere ved GM s 82 amerikanske virksomheder inklusive samlefabrikker, reservedelsfabrikker og lagre. - Vi er chokerede og dybt skuffede over, at GM ikke har påskønnet de ofre, vore medlemmer har ydet de seneste fire år med afskedigelser af , lønstop og forringelse af sundhedsordninger, siger UAW-præsident Ron Gettelfinger. - Samtidig med, at selskabets aktionærer belønner sig selv med bonus, kræver de, at vore medlemmer skal acceptere forringet levestandard, siger UAW-lederne. Topledelsen i koncernen har i 2007 bevilget sig selv aktiebonuser for mange millioner dollar og kræver, at de ansatte ud over massive fyringer skal acceptere forringelser af løn og arbejdsforhold. Kender ikke rettighederne Man er altid garanteret nogle grundlæggende rettigheder som elev problemet er bare, at mange steder ved man ikke, hvad de rettigheder går ud på. Vi taler dagligt med unge mennesker, der ikke ved, hvad de har ret til og derfor snyder sig selv for nogle goder. Det er ikke nødvendigvis fordi virksomhederne er onde eller prøver at snyde eleverne. For det meste handler det om, at hverken arbejdsgiveren eller eleven har fået sat sig ned og læst overenskomsten, eller det kan være en gammel udgave, hvor lønniveauet er flere år gammelt. Faglig sekretær Kim Bonde Nielsen i HK Privatbladet (HK Privat) om elever, der ikke får alt det, de har krav på. Kortsigtet løsning Heldigvis ved mejeribruget, at både vore mejerister og vores råvarer er så gode, at det vil være synd og skam, hvis de ikke kan bruges herhjemme. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at udsigten til en højere pris her og nu er fristende for mælkeproducenterne. Men det er en meget kortsigtet løsning, som i det lange løb kan ende med at blive meget dyr for både landmænd og mejerister. Formanden for Danske Mejeristers Fagforening, Lars Gram, i Service (Dansk Funktionærforbund - Serviceforbundet) om landmænd, der sender mælken ud af landet, hvor de p.t. kan få en højere pris. Gravid fyret i prøvetiden Desværre er disse sager alt for almindelige. De opstår, fordi arbejdsgiverne ikke er opmærksomme på de stramme saglighedskriterier, der gælder, når de ønsker at afskedige ansatte i forbindelse med graviditet. Denne sag slår endnu en sgang fast, at ligebehandlingsloven også gælder under prøvetid, og at fyringen skal være sagligt begrundet. TL s ligestillingsekspert Byrial Rasted Bjørst i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) om en kvindelig designer, der har fået tildelt en godtgørelse på kroner på grund af usaglig fyring i forbindelse med graviditet. Hun blev fyret to måneder inde i prøvetiden på et nyt job. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Vis mere arbejdsmiljøhensyn Det offentlige bruger hvert år ikke mindre end 153 milliarder kroner på indkøb af varer og tjenesteydelser. Men der stilles kun få krav om, at leverandører og producenter har et ordentligt arbejdsmiljø. I endnu mindre grad stilles der krav om overholdelse af ILO-konventionerne, altså hvor der tages hensyn til arbejdstagerrettigheder og arbejdsmiljøforhold. LO vil derfor have sat arbejdsmiljø på dagsordenen, når det offentlige køber ind. Danmark er langtfra i front, når det gælder udvikling af værktøjer til måling af om producenter og leverandører overholder basale rettigheder i arbejdslivet. I rapporten Arbejdsmiljøhensyn ved offentlige indkøb, udarbejdet af Center for Arbejdsliv og Arbejdsmiljø på RUC i samarbejde med LO, konkluderes det, at Danmark for eksempel ligger efter Tyskland og England vedrørende udvikling af metoder til at sætte fokus på miljø, etik, arbejdsforhold m.v., når der handles. Samtidig konkluderer rapporten, at der siden årtusindskiftet stort set ikke er sket fremskridt på området i Danmark. - Vi mangler helt klart initiativer, der kan skabe incitamenter til, at det danske og det globale arbejdsmiljø tages med i indkøbssituationen. Samtidig skal der opbygges det netværk af aktører og indkøbsmetoder, som vi ved skal til for at gøre arbejdsmiljørigtige indkøb interessant for politikere og indkøbere i det offentlige system. Så der er nok at gå i gang med, siger LO-sekretær Tina M. Kristensen. Boom i antallet af strejker Årets to første kvartaler byder på et boom i antallet af strejker på de privatansattes arbejdspladser. Ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) var der alene i de to kvartaler 596 konflikter. Det skal ses i forhold til, at der i hele 2006 tilsammen var 639 konflikter alle overenskomststridige. I 2007 er der allerede tabt knap arbejdsdage på den konto, mens der i hele 2006 kun gik godt arbejdsdage tabt som følge af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Det stigende antal konflikter kommer ikke bag på DA, der i forbindelse med statistikken skriver, at det er typisk for et overenskomstår. Og hvis man sammenligner med 2004, hvor der også blev forhandlet overenskomster blandt andet på industriens område lå antallet af konflikter for hele året på 741. Og antallet af tabte arbejdsdage kom op på godt F-ledelse genvalgt 3F's ledelse blev alle genvalgt, da forbundet holdt kongres i Aalborg i september. Derfor hedder 3F's formand også Poul Erik Skov Christensen de næste tre år. Formanden blev valgt uden modkandidater, og der var heller ingen, der stillede op mod de to siddende næstformænd, Steen Andersen og Jane Korczak, ligesom forbundssekretær Per Christensen og hovedkasserer Ulla Sørensen også blev genvalgt med applaus. Skattelettelser begrænser velfærd Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gav intet svar til de tusindvis af utilfredse danskere, der 2. oktober demonstrerede i en række større byer landet over. Statsministerens åbningstale indeholdt nemlig ingen nye løfter i forhold til bedre velfærd. Tværtimod var der udpræget brug af genbrug og gentagelse af gamle løfter i forhold til velfærdsområdet. Sådan lyder vurderingen fra LO-formand Hans Jensen. Regeringen siger, at de vil investere i velfærden, men deres mange løfter spises op af de mange milliarder i ufinansierede skattelettelser, som de konservative har trumfet igennem. Derfor er statsministeren reelt handlingslammet i forhold til at indfri borgernes ønsker til en bedre offentlig sektor, sagde han i en kommentar til åbningstalen. Statsministeren nævnte blandt andet ulighed som et område, regeringen vil satse på i de kommende år. Men regeringens satsning på øget lighed står i stærk modsætning til den starthjælp og det kontanthjælpsloft, som regeringen har indført over for de svageste i vores samfund. Det gælder også i forhold til regeringens udspil til kvalitetsreform, der nærmest er kemisk renset for initiativer for de mest udsatte grupper, understregede Hans Jensen. LO-formanden var desuden taler ved den store demonstration på Christiansborg Slotsplads i anledning af Folketingets åbning. Her vurderede politiet, at demonstranter var dukket op, mens arrangørerne vurderede, at der var omkring personer til stede. Demonstrationerne fandt sted landet over, og de var blandt andet arrangeret af politiske ungdomsorganisationer, fagbevægelsen og elevorganisationer. Tillidsfolk skal prioritere krav Alle tillidsrepræsentanter i industrien skal fremover være med til at prioritere kravene til de nye overenskomster. Det er et af 3F Industrigruppens bud på at undgå en gentagelse af situationen fra foråret, hvor Industrigruppen og 3F's ledelse i det hele taget anbefalede et klart ja til overenskomsterne, mens næsten to ud af tre stemmesedler viste et kryds ved nej. Det skriver hjemmesiden Hidtil har det ikke været muligt at komme med et præcist tal for, hvor mange, der er tillidsrepræsentanter. Men gruppen er nu ved at blive registreret for at kunne få udbetalt det nye vederlag for det faglige arbejde, de udfører i fritiden. Samtidig står der i den nye overenskomst, at alle tillidsfolk skal have adgang til it. - Det er vores hensigt, at alle tillidsfolk i forbundet får tildelt en mail-adresse i 3F. Dermed kan vi forholdsvis enkelt inddrage dem i at udtage krav. Jeg håber, vi kan give tillidsrepræsentanterne en langt større rolle i forberedelsen og dermed også et større ejerskab, når resultatet foreligger, sagde gruppeformand Børge Frederiksen på Industrigruppens gruppekonference i Aalborg i september, hvor han blev genvalgt som gruppeformand for en ny tre-årige periode, skriver 3f.dk. Forslaget mødte stor ros fra deltagerne på konferencen, både fra dem, der stemte nej i foråret, og dem, der stemte ja. Industriens overenskomster forhandles af CO-industri, og gruppeformanden understregede, at han ikke havde taget CO-industris formand i ed på forslaget.

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Urafstemning. Information om aftalen

Urafstemning. Information om aftalen Urafstemning Information om aftalen OK 2007 Nye rettigheder til dig Kære medlem Forliget om industriens overenskomster giver dig nye rettigheder, øger trygheden og giver god plads til kontante lønforhøjelser

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU November 2004. HER OG NU s femte udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Ændret ledelsesstil i TDC? Resultatet af medlemsundersøgelsen af de individuelle lønsamtaler

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0083 (afskedigelsesnævn)

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0083 (afskedigelsesnævn) Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0083 (afskedigelsesnævn) FOA Fag og Arbejde for A, B og C (advokat Jacob Goldschmidt) mod Viborg Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Sygemeldt Hvad gør du?

Sygemeldt Hvad gør du? Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale Indhold Pjecen er udarbejdet af Cabi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er det

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Dijana er godt på vej videre. Sydjylland FRA DIN LOKALAFDELING. Dialog er vejen frem. Nu skal der sættes fokus på arbejdsmiljørepræsentanterne

Dijana er godt på vej videre. Sydjylland FRA DIN LOKALAFDELING. Dialog er vejen frem. Nu skal der sættes fokus på arbejdsmiljørepræsentanterne LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SYDJYLLAND Sydjylland FRA DIN LOKALAFDELING Dialog er vejen frem Nu skal der sættes fokus på arbejdsmiljørepræsentanterne Vigtigt at man tager et ansvar Den tidligere

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Kvik Nyt. 16. oktober 2007

Kvik Nyt. 16. oktober 2007 Kære medlem Bestyrelsen i Tele afdeling 1 har set sig nødsaget til at udsende dette, der beskriver den øjeblikkelige kaotiske samarbejdssituation i TDC. Afdelingens tillidsrepræsentanter i samarbejdssystemet

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0009 aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby

Klager. J.nr. 2011-0009 aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby 1 København, den 27. september 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby Nævnet har modtaget klagen den 10. januar 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen Klar, parat, forandrinng - Økonomaforeningens forandringsprogram Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere