Indledning... 2 Problemformulering... 2 Dimensionsforankring... 3 Metode- og teoriafsnit... 3 Materiale- og projektafgrænsning... 4 KAPITEL I...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 2 Problemformulering... 2 Dimensionsforankring... 3 Metode- og teoriafsnit... 3 Materiale- og projektafgrænsning... 4 KAPITEL I..."

Transkript

1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Dimensionsforankring... 3 Metode- og teoriafsnit... 3 Materiale- og projektafgrænsning... 4 KAPITEL I... 6 Videnskabsmanden fra kald til job... 6 Videnskaben som et kald... 6 Videnskabsmandens moralske ækvivalens... 9 Den industrielle videnskabsmands udvikling igennem det 20. århundrede Samfundets syn på videnskabsmandens udvikling i forhold til erhvervslivet Forskningen indenfor erhvervslivets rammer Kapitel II Den moderne amerikanske videnskabsmand Videnskabsmandens opfattelse af universitetet og industrien Entreprenøren Opsummering af kapitel I og II Kapitel III Analyse af det danske videnskabelige liv Forskningens struktur og rammer i Danmark Videnskabsmandens moderne dyder Fra kald til job Om videnskabsmandens integritet og autoritet.. 41 Netværk og relationers betydning for forskningen Teamwork Nyttiggørelsen af moderne forskning Konklusion Diskussion Gruppens arbejdsproces Litteraturliste Bilag Resume

2 Indledning Danmark bliver oftest i medierne omtalt som et vidensamfund. Et samfund der, for at må klare sig i en international hårdt prøvet økonomi, må satse på innovation og uddannelse for at skabe vækst. Men på trods af dette har forskningen i sin klassiske forstand vist sig at blive mere og mere influeret af eksterne faktorer. Men er dette en ønskværdig situation for den moderne forsker og vores vidensamfund? Ender man med at gå på kompromis med sine forskningsmæssige idealer til fordel for markedsøkonomiske dynamikker? Eller er dette kulturmæssige skred et vigtigt skridt i anvendelsen af viden i en utilitaristisk forstand og hvor forskningen derved gøres mere relevant i samfundets øjne? Hvordan tænker vi om viden, og hvem har autoritet til at bestemme, hvad viden er? I et samfund, hvor forskningen er gået fra førhen at være et kald om søgen efter sandhed, til nu mere at dreje sig om de økonomiske interesser i vidensindustrien. Hvilke faktorer har indvirkning på, hvordan den danske forsker arbejder, og har disse en betydning for forskerens traditionelle idealer og dyder? For at opnå forståelse for dette læser vi Stevens Shapins bog The Scientific Life, hvori han beskriver videnskabsmandens udvikling i en historisk kontekst. Dette gør han i tilknytning til amerikanske universiteter og erhvervsliv. Vores formål er at overføre de selvsamme problemstillinger til dagens Danmark. Problemformulering På baggrund af interviews og The Scientific Life, ønsker vi at kigge nærmere på videnskabsmandens udvikling igennem det 20. århundrede. Dette gør vi ud fra ønsket om at se hvorvidt, der er sammenfald mellem den amerikanske udvikling som Steven Shapin fremstiller og den danske forskning, som vores empiriske materiale afdækker. 2

3 Dimensionsforankring Dette semesters tema er videnskabsteori, og vores hovedemne i projektet er forståelsen af videnskabsmandens rolle i et moderne samfund på baggrund af en historisk udvikling. På dette grundlag ønsker vi at forankre vores projekt i Filosofi og Videnskabsteori og Historie og Kultur. Da vores primære litteratur er engelsksproget, bliver det tilknyttede krav også opfyldt. Metode- og teoriafsnit Som indgangsvinkel til projektet bruger vi Steven Shapins bog The Scientific Life, der også vil figurere som vores primærlitteratur. I The Scientific Life beskriver Shapin den amerikanske videnskabsmands udvikling i det 20. århundrede. I denne beskrivelse indgår der forskellige temaer og problemstillinger, der er relevante for vores undersøgelse. En af de primære problemstillinger i The Scientific Life er den eksternt øgede indflydelse på universiteterne i USA, der påvirker forskeren. Vi vil i denne opgave undersøge, om disse problemstillinger også er relevante og gældende hos den danske forsker i dag. For at undersøge dette har vi interviewet forskellige danske forskere inden for det naturvidenskabelige fagområde. Vi har valgt at interviewe naturvidenskabelige forskere, da Shapin fokuserer på udviklingen inden for dette felt i The Scientific Life. Derfor var det logisk for os at gøre det samme, da vi som skrevet vil undersøge og sammenligne bogens temaer i en dansk kontekst. Yderligere har vi interviewet to erhvervsformidlingscentre på to danske universiteter for at få en anden vinkel og tilgang til temaerne. Som udgangspunkt for vores interviews havde vi to mål. Vores primære mål var at få respondenterne til at reflektere over den videnskabelige udvikling i Danmark og den øgede eksterne indflydelse på forskeren. Vi var interesserede i at se, om nogle af 3

4 bogens tendenser også kunne ses hos de interviewede eller i kraft af deres egne erfaringer. Men udover det var vores mål med interviewet også at tilegne os en generel viden om vores emne, en viden og indsigt der udmøntede sig i vores analytiske temaer. I stedet for at benytte en formel teoretisk tilgang til vores interviews, har vi bevidst prøvet at skabe et frit forum for samtale, da vi havde en forestilling om at de traditionelle interviewteknikker tit har den modsatte virkning end hvad vi tilstræbte. På den måde var vi influeret af vores opfattelse af Shapins egen fremgangsmåde i tilegnelsen af viden. Materiale- og projektafgrænsning I dette projekt har vi valgt at afgrænse os til at læse Steven Shapins bog The Scientific Life og ud fra dennes opfattelse forstå videnskabsmandens udvikling i USA. Det er derved vigtigt at være opmærksom på, at det er Shapins syn og udlægning på udviklingen vi bruger som grundlag for forståelsen. Vi er opmærksomme på, at der findes andre syn på denne udvikling, men disse har vi valgt ikke at bruge i projektet. Ligeledes har vi i vores interviews valgt at afgrænse os til at tale med repræsentanter for den naturvidenskabelige forskning og erhvervsformidlingscentre på universiteterne. Afgrænsningen til den naturvidenskabelige forskning sker på baggrund af Shapins bog, hvor det er tydeligt, at det er denne forskning, der er genstand for den største udvikling. Vi har bevidst valgt ikke at tale med hverken repræsentanter for universitetsledelsen, private virksomheder eller forskningspolitiske aktører. Det betyder dog ikke, at disse ikke har en betydning for vores problemfelt. Denne afgrænsning skete på baggrund af vores ønske om at komme tæt på videnskabsmandens opfattelse af udviklingen. Vores valg af interviews med Erhvervsservice på LIFE og RUCinnovation skete på baggrund af, at det var her vi så den tydeligste forbindelse mellem forskeren og erhvervslivet, og det var her vi kunne 4

5 opnå en anden forståelse og vinkel på videnskabsmanden. 5

6 KAPITEL I Videnskabsmanden fra kald til job I det følgende kapitel vil vi redegøre for den udvikling den amerikanske videnskabsmand gennemgår fra det århundrede, ifølge Shapins bog The Scientific Life. Dette har til formål at vise den forandring, der sker med videnskabsmandens rolle i USA, og det giver dermed en forståelse af hvordan og hvorfor videnskabsmanden virker og opfattes i dag. Videnskaben som et kald From the early modern period through much of the nineteenth and twentieth century, there were three major bases for conceiving of the natural philosopher, or scientist, as morally superior to other sorts of people. 1 Her beskriver Shapin, hvordan videnskabsmanden blev opfattet som værende moralsk overlegen andre mennesker. Det var den gængse opfattelse, at videnskabsmanden, i og med han var videnskabsmand, var et bedre menneske. Forestillingen om at videnskabelig viden var forbundet med det metafysiske, med Gud, skabte en opfattelse af videnskabsmanden som værende vidende om det guddommelige, om skabelsen og sandheden. Med dette som arbejdsfelt måtte en videnskabsmand, hvis han ikke allerede var det, i kraft af sit arbejde blive en bedre mand. Videnskaben, som værende forståelsen af guds værk, måtte naturligt gøre videnskabsmanden til et moralsk bedre menneske: The study of Nature elevates 1 Shapin 2008:24 6

7 those who pursue it. 2 Shapin fortsætter med et citat af fysikeren Richard Gregory: ( ) it is the Divine afflatus which inspires and enables the highest work in science. 3 At være videnskabsmand var hverken vejen til rigdom eller anerkendelse i den tidlige modernitet, og det var i højere grad en amatør beskæftigelse, end det var en profession. Ifølge Shapin var videnskaben for mange videnskabsmænd et kald, det var simpelthen en nødvendighed for dem at beskæftige sig med dette: He was understood to do it not because it was his job ( ) but because, in some irreducible sense, he wanted to do it, or even because he was called to do it. 4 Denne lyst til at beskæftige sig med videnskaben måtte dog forklares for samfundet, og det er i høj grad i den sammenhæng, at man kæder videnskaben sammen med den religiøse søgen efter sandhed. Det religiøse præstlige billede bliver en forklaring på denne dragen mod videnskaben, og det bliver en slags retfærdiggørelse af videnskabsmandens virke. Dette var dog en opfattelse, der langsomt svandt i det videnskabelige univers, i takt med det Weber kaldte: the de-magification of the world. 5 Opfattelsen af en videnskabsmand som værende en priest of nature 6 var ikke længere herskende hvilket forskellige filosofiske retninger var vidne om. De havde nemlig alle tilfælles at skære båndet over, der forbandt naturfilosofien og religionen. 7 Denne omtænkning af videnskaben som værende studiet af Guds værk til blot at være, som Huxley skrev: trained and organised common sense, 8 blev samtidig ændrende for forståelsen af en videnskabsmand og ikke mindst videnskabsmandens selvforståelse. Dette betød dog ikke, at opfattelsen af videnskaben som et kald var på 2 Shapin 2008:24 3 Shapin 2008:24 4 Shapin 2008:35 5 Shapin 2008:25 6 Shapin 2008:24 7 Shapin 2008:28 8 Shapin 2008:28 7

8 tilbagetog. Der lå nemlig hverken rigdom eller anerkendelse i valget af videnskaben som en beskæftigelse, hvilket leder til det retoriske spørgsmål: What could account for a commitment to science other than a genuine calling? 9 Opfattelsen af videnskabsmanden, som en mand der søgte sandheden og var kaldt til dette uden håbet om anerkendelse eller rigdom, men frigjort disse, levede stadig op igennem det og endda 20. århundrede. Det er også Shapins påstand, at man hidtil har været for grov, når man historisk har beskrevet videnskabsmandens overgang fra kald til job. 10 Han mener, at udviklingen er bredt ud over en meget længere periode, men som han skriver om begyndelsen af det 20. århundrede: To be a scientist was still something of a calling but it was becoming something of a job ( ) 11 Denne udvikling var især sat i gang af den øgede statslige efterspørgsel af viden, og for staten blev udviklingen og især brugen af viden sat i fokus. Staten så, at man kunne bruge viden til at bibeholde og opnå magt, og viden blev i højere grad end tidligere ( ) integrated into the structures of power and profit. 12 Hvilket skulle vise sig at have store konsekvenser for opfattelsen af viden og videnskabsmanden. En anden statslig brug af universitetet så man i Tyskland, hvor Humboldt udtrykker, at universitetet skal være ( ) the summit where everything that happens directly in the interest of the moral culture of the nation comes together. 13 Det blev altså her universitetet og derved videnskabens opgave at samle og udvikle viden til fordel for nationen og opbyggelsen af dennes moralske kultur. Denne forståelse af videnskabens rolle i samfundet var dog under debat, hvilket i høj grad også hænger sammen med udviklingen af videnskabsmandens rolle fra at være et kald til et job. Ligesom videnskabsmanden opfattedes som en sandhedssøger, blev videnskaben også opfattet som værende det sande, det gode og blev derfor forbundet med noget højere moralsk. 9 Shapin 2008:39 10 Shapin 2008:42 11 Shapin 2008:46 12 Shapin 2008:41 13 Rothblatt & Wittrock 1993: 317 8

9 Dette syn på videnskaben var som sagt under udvikling, og der blev argumenteret for, at videnskab ikke længere burde opfattes som værende grundlag for den moralske kultur. Weber mener, at det var the de-magification of the World, der skabte grundlag for, at billedet af videnskabsmanden som værende moralist eller præst blev knust. Han skriver: The scientist ( ) had neither the moral competence nor the moral right to use the lecture-room or the learned journal to pronounce on what ought to be done. 14 Videnskabsmandens moralske ækvivalens Denne voksende forståelse af at videnskaben har samme værdi, nytte og er moralsk ligeværdig andre beskæftigelser smitter selvfølgelig af på forståelsen af videnskabsmanden. I starten af det 20. århundrede bliver det mere og mere udbredt at opfatte videnskabsmanden som et almindeligt menneske, der blot har en ekstrem interesse inden for et bestemt felt. I The Scientific Life beskriver H.L. Mencken videnskabsmanden således: His prototype is not the liberator releasing slaves, the good Samaritan lifting up the fallen, but a dog sniffing tremendously at infinite series of ratholes. 15 Ideen om videnskabsmanden som værende et almindeligt menneske, der dog havde en særlig passion for sit job, var på fremtog. Ikke hermed sagt, at det var sådan rollen blev opfattet af alle, men op igennem slutningen af det 19. århundrede og frem til 2. verdenskrig var det en opfattelse, som langsomt vandt indpas i USA og resten af den vestlige verden. Denne moralske ækvivalens, der blev tillagt videnskabsmændene, gjorde, at de blev assimileret ind i samfundet, og de blev derved en del af samfundet. Dette betød videre, at de blev engageret i samfundet, og hvor videnskaben og videnskabsmændene tidligere kunne have sagt sig fri af nationalstatens interesser, 14 Shapin 2008: Shapin 2008: 48 9

10 blev de nu brugt i netop i de interessers sag. 16 Dette banede vejen for den specialisering videnskabsmanden undergik på sin vej mod arbejdsmæssig integration. Det er vigtigt her at pointere, ligesom det er gjort tidligere, at denne udvikling var løbende, og videnskabsmandens og videnskabens rolle og formål langt fra var et entydigt billede. Det billede der dog langsomt tegnede sig, især op igennem 1930 erne og frem til 1950 erne, var af en videnskabsmand, der blev en integreret og accepteret del af arbejdsmarkedet og erhvervslivet. Dette var tæt forbundet med den rolle videnskabsmænd spillede under 2. verdenskrig, hvor videnskaben blev brugt i direkte forbindelse med krigen og derved tjente politiske og økonomiske interesser. Disse begivenheder, sammen med erhvervslivets brug af videnskab til at tjene penge, cementerede langt hen ad vejen videnskabsmandens nye rolle. Sociologen Lewis Feuer skriver således i 1963, at videnskabsmanden bliver just one more of society s interest groups, lobbying for their greater share in the national income, and for the perquisites of power and prestige. 17 Disse udviklinger i forståelsen af videnskaben og videnskabsmanden stiller spørgsmål til videnskabsmandens rolle. Hvem er den moderne videnskabsmand, og hvad er hans formål? Er de værdier, der oprindeligt blev tillagt søgen efter viden, forsvundet i videnskabsmandens integration på arbejdsmarkedet? Disse spørgsmål vedrørende videnskabsmandens rolle i det 20. århundrede fører til, hvad det Shapin kalder, den industrielle videnskabsmand, der bliver belyst i følgende afsnit. Den industrielle videnskabsmands udvikling igennem det 20. århundrede I det følgende kapitel skal vi kigge nærmere på videnskabsmandens udvikling op igennem det 20. århundrede. Vi har tidligere set, hvordan videnskabsmanden, ifølge 16 Shapin 2008: Shapin 2008: 90 10

11 Shapin, gik fra at være sandhedssøger til at blive inkorporeret på arbejdsmarkedet, og i dette kapitel skal vi se nærmere på, hvordan videnskabsmandens status ændrer sig igennem det 20. århundrede ikke mindst ved introduktionen af den industrielle videnskabsmand. At videnskab og erhvervsliv er tæt forbundne, er under ingen omstændigheder unikt for det 20. århundrede, det tager faktisk sit afsæt i Antikken, hvor lærde af forskellige professioner blev benyttet i kommercielle eller produktive sammenhænge. 18 Men det unikke ved denne gennemgribende udvikling er institutionaliseringen af viden indenfor de rammer og på den facon, som vi ser op igennem det 20. århundrede. En udvikling der til stadighed er aktuel og til debat den dag i dag, hvilket vi skal se senere. For at forstå den udvikling, er det først og fremmest vigtigt at fastslå, at der var to eksterne strømninger, der løbende vurderede videnskabsmandens udvikling igennem det 20. århundrede. Den ene af disse strømninger var de akademiske kommentatorer, der primært vurderede videnskabens samarbejde med erhvervslivet og det omskiftelige miljø på de amerikanske universiteter, imens offentligheden fik sat fokus på den industrielle videnskabsmands funktion efter atombombningerne af Hiroshima og Nagasaki i Mens den industrielle videnskabsmand som begreb og funktion skal findes helt tilbage i starten af 1900-tallet, så forplanter udtrykket sig først i folks bevidsthed op igennem det 20. århundrede i takt med industriens ekspansion og øgede indflydelse. Den amerikanske industrielle videnskabsmand tager dog sit afsæt i Tyskland, hvor firmaer som Siemens og Bayer havde oplevet store fordele ved at inkorporere videnskaben i deres virksomhedsstruktur. 20 Amerikanske virksomheder blev inspireret af disse erfaringer, både fordi man kunne spare penge ved at have interne forskere til at teste nye produkter, men endnu vigtigere kunne forskningsafdelingen 18 Shapin, 2008: Shapin, 2008: Shapin 2008: 94 11

12 forbedre og udvikle nye produkter, hvilket også gjorde, at mange virksomheder prioriterede grundforskningen, en problemstilling vi adresserer senere i dette afsnit. Det var dog ikke kun et spørgsmål om inspiration, for de amerikanske virksomheder var nødsaget til at udvikle sig for at forblive kompetitive i en så småt begyndende globaliseret verden. Dette fik visse historiske kommentatorer til blot at tilskrive denne ændring som værende symptomatisk for amerikansk kapitalisme, og de så denne udvikling som en investering og integrering af virksomhedernes vigtigste ressource: viden. 21 I løbet af det 20. århundrede etablerer større amerikanske virksomheder deres egne forskningsafdelinger, heriblandt Westinghouse, Dupont og Eastman Kodak, hvor vi senere skal kigge nærmere på sidstnævnte i forbindelse med afsnittet om erhvervslivets syn på forskningen. Hvad der er vigtigt at bemærke i denne sammenhæng er, at dette er store, veletablerede virksomheder med særskilte forskningsafdelinger. Det er først langt senere i det 20. århundrede, at det bliver rentabelt for mindre virksomheder at satse på forskningen, mest udtalt i kraft af Silicon Valley, hjemsted for verdens førende it-virksomheder. 22 Men hvordan så de involverede parter så på denne udvikling mellem industri og videnskab? Ikke overraskende mente repræsentanter fra erhvervslivet, at dette var et naturligt udviklingstrin, for industrien såvel som videnskaben. Således kunne Fortune Magazine skrive i 1958: The preeminent discovery of the twentieth century is the power of organized scientific research. 23 I skarp modsætning til disse, skal ses de akademiske kommentatorer, der advokerede skarpt for den problemstilling det var at sammenblande videnskab og industri, og som argumentation opstillede de henholdsvis videnskabens og industriens mål for på den måde at vise modsætningerne. Videnskaben var drevet af en søgen efter sandheden, hvorimod 21 Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008: 96 12

13 industrien var drevet af en søgen efter profit; videnskabsmanden var en frigjort individualist og forskningen i virksomhederne var drevet af samarbejde i grupper. 24 Kort sagt mente kommentatorerne, at der var fundamentale og uforenelige forskelle mellem videnskabens basale formål, en indsigt i og afdækning af verdenen omkring os og organiseret videnskabelig søgen, uagtet om denne forskning så foregik på universiteterne, i virksomhederne eller af staten. 25 Denne debat førte ultimativt til, at begreberne basic research [grundforskning] og applied research [anvendt forskning] cementerede sig i bevidstheden, og tillagde sig henholdsvis universiteterne og den organiserede forskning i industrien. 26 Som disse distinktioner forplanter sig i folks bevidsthed, bliver det også mere klart, at disse distinktioner ikke tilstrækkelig dækker over realiteterne især ikke i forskningsafdelingerne ude på de respektive virksomheder. 27 Forskningsafdelingerne i virksomhederne prioriterede nemlig grundforskningen ganske betragteligt i modsætning til kommentatorernes generelle antagelser. Den holdning bliver underbygget af James Fisk fra Bell Laboratories: Our fundamental belief is that there is no difference between good science and good science relevant to our business. 28 I en undersøgelse fra 1950, hvor C.E. Kenneth Mees, grundlægger og direktør for Eastman Kodak Research Laboratory fra blandt andet deltager, estimeres det, at forskningen i en typisk industriel forskningsafdeling fordeler sig med henholdsvis % grundforskning, % ny produktudvikling og % forbedringer af eksisterende produkter. 29 Men den videnskabelige udvikling skal også ses i et andet lys end kommentatorernes, da en vigtig faktor for forskningen og dennes udvikling, både i nutiden såvel som på daværende tidspunkt, er de finansielle overvejelser. I 1920 blev det estimeret, at den amerikanske industri brugte 20 mio. dollars fordelt over 300 forskellige 24 Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008: 343, note 20 13

14 virksomheder. Blot fem år senere havde Bell Laboratories alene et forskningsbudget på 12 mio. dollars, og kort før aktiemarkedet krakkede i 1929 var det estimeret, at 130 mio. dollars var tilknyttet forskningsafdelingerne i mere end 1000 forskellige virksomheder. 30 Det var først i 1940'erne, før 2. verdenskrig, at forskningen igen blomstrede op i USA ikke mindst på grund af statslig indgriben i 1936 i form af The Revenue Act, der gjorde forskningsbudgetterne fradragsberettigede. 31 Men den helt store ekspansion af forskningen kom ved indtrædelsen af den kolde krig i '70'erne, hvor der i 1950 alene blev spenderet 2 mia. dollars og fire år senere var beløbet steget til 9,4 mia. dollars, hvoraf de fleste af disse midler havde den amerikanske stat som primær bidragyder. 32 Men dette var ikke den eneste måde, hvorpå økonomiske midler påvirkede forskningen. For den store tilstrømning af forskere til virksomhederne skyldtes i høj grad også et spørgsmål om lønninger, hvor det private arbejdsmarked havde en kompetitiv fordel overfor de amerikanske universiteter. Igen førte denne problematik til sammenstød, denne gang internt mellem generationer af forskere, da ældre forskere var af den klare overbevisning, at løn kun var sekundær i forhold til det 'videnskabelige kald' og derved ikke anså en forskningsstilling som et udtryk for en karriere. 33 I 1948 udkom en undersøgelse fra den amerikanske arbejdsstyrelse, der kunne konkludere, at lønningerne i den industrielle sektor rent faktisk var væsentligt højere end i et statsligt eller akademisk ansættelsesforhold. 34 Mees fra Eastman Kodak måtte også indrømme, at lønningerne i den private sektor betød, at firmaerne nemmere kunne tiltrække arbejdskraft uden, at lønningerne på nogen måder sprængte rammerne, da konkurrencen på det område var stort set ikkeeksisterende. 35 Man skal heller ikke glemme, at på dette tidspunkt fra midten af det 20. århundrede og op, var 30 Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008:

15 efterspørgslen på dygtige forskere også meget høj, hvilket derved fik lønningerne til at stige markant. Samfundets syn på videnskabsmandens udvikling i forhold til erhvervslivet Igennem det næste afsnit skal vi kigge nærmere på, hvordan samfundet har opfattet videnskabsmandens funktion og udvikling igennem det 20. århundrede. Nærmere bestemt skal vi se på, hvordan forskningen indenfor industrielle rammer bliver opfattet, da dette også giver et klarere indblik i videnskabsmandens omstilling fra at være sandhedssøgende individualist til at være en arbejdskraft og en vigtig samfundsmæssig ressource. Ifølge Shapin er der i midten af det 20. århundrede to forskellige holdninger til videnskabsmandens formål og rolle i samfundet, hvor den ene karakteriserer videnskabsmanden som værende en almen arbejder på lige fod med alle andre, imens den anden opfattelse netop bygger på det kulturelle skift fra kald til job. 36 Ydermere fremsætter Shapin synspunktet om, at man ikke længere anser søgen efter videnskabelig viden eller den videnskabelige metode som værende moralsk opløftende i den afmystificerede verden. Den tidligere ophøjelse af videnskabsmanden og dennes forskning blev offer for en nyfunden realisme set i lyset af den store ekspansion af videnskabens indflydelse i samfundet og de evigt foranderlige videnskabelige miljøer. Men samtidig med, at videnskabsmandens individuelle moral og etik blev transformeret til blot at være ordinære medmenneskelige egenskaber, insisterede andre dele af det amerikanske samfund på at opretholde en institutionel forståelse af videnskabsmændenes dyder og moralske overlegenhed. 37 Videnskabens samfundsmæssige overlegenhed blev altså bibeholdt i kraft af en 36 Shapin 2008: Shapin 2008:

16 institutionel konstellation. Men ikke nok med det, denne opfattelse førte til en ophøjelse af universitetet som samlet institution, der kunne opretholde de dyder, som samfundet tillagde videnskabsmanden. Som modsætning til dette står erhvervslivet og staten, hvor man frygtede, hvorvidt institutionerne kunne leve op til de moralske forpligtelser, som samfundet krævede af deres videnskab. 38 Shapin vurderer yderligere, at ingen af disse strømninger adresserer forståelsen af interaktionen mellem videnskaben og samfundet, men at de er et udtryk for Webers teori om moderniteten, hvor genkendeligheden i samfundet bliver erstattet af ansigtsløse institutioner. 39 Shapin uddyber problemstillingen yderligere i kraft af den videnskabelige metode og den bureaukratiske proces, der tillægger sig ethvert forskningsfelt, hvor individet og dennes udtryk spiller en oftest irrelevant eller uanseelig rolle. 40 Disse strømninger i samfundet skal dog forstås som eksterne kommentatorer og er derfor ikke et udtryk for erhvervslivets eller forskernes egne meninger eller holdninger. Men i 1950'erne forandres dette, da research managerne selv udgiver fagblade for at adressere og udveksle erfaringer og problemstillinger de mødte på baggrund af forskningen i den private sektor. Et af disse fagblade var R/D: Research Development, der tidligere hed Industrial Laboratories, og som blev udgivet første gang i Op i gennem 1950'erne og 60'erne blev fagbladene mere fagspecifikke i kraft af, at de blev udgivet af fagforeninger blandt andet kan nævnes Personnel, der blev udgivet af American Management Association. Det bemærkelsesværdige ved netop disse magasiner er, at det er research managerne, der udtrykker sig i det offentlige miljø og ikke forskerne selv. Dette havde flere årsager, ifølge Shapin. Dels var det for at beskytte forskernes integritet, og dels for at bibeholde og retfærdiggøre deres egen autoritet i forskningsafdelingerne såvel som i 38 Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008:

17 samfundet. 41 Men det er dog vigtigt ikke at forveksle research managernes eget faglige udtryk med den daværende sociologiske opfattelse af organiseret industriel videnskab. Disse to opfattelser var absolut modstridende, da den daværende sociologiske betragtning opfattede forskningsmiljøerne i industrien som værende blottet for de videnskabelige dyder, homogeniseret, uden plads eller erkendelse af den enkelte forsker, men i stedet belastet af bureaukrati. 42 Specifikt forudså sociologerne problematikken mellem de universitetsskolede videnskabsmænd, der skal indtræde i det amoralske industrielle forskningsmiljø. Virkeligheden skulle dog vise sig at være en anden, og stort set ingen research managers kunne nikke genkendende til denne problematik. 43 Forskningen indenfor erhvervslivets rammer Men hvordan foregik forskningen reelt ude i virksomhederne? Hvilke problemstillinger stødte research managerne på i deres samarbejde med videnskabsmændene, og hvordan betragtede research managerne forskernes arbejde og deres funktion i en moderne privat virksomhed? Disse spørgsmål skal vi sætte fokus på i det følgende afsnit. For at skabe en bedre forståelse for hvordan forskningen har foregået i erhvervslivet, benytter Shapin sig af en række kilder, hvor den mest prominente og udtalte respondent i denne her sammenhæng er Mees fra Eastman Kodak. En af de mest basale problemstillinger i forbindelser med forskning i erhvervslivet er, at man ønsker, at forskningen i sidste ende skal kunne omsættes til et specifikt produkt. Men forskningen er jo ingen garanti for, at et ønsket resultat bliver opnået, da al forskning jo netop er et udtryk for en søgen i det ukendte, og videnskabelig 41 Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008:

18 usikkerhed er altid en faktor, der skal inkorporeres i alle forskningsprojekter. Dette understøttes yderligere af Mees, i hans kommentar om forskernes produktivitet, som han mente nødvendigvis måtte være meget lav (...)since it is very rarely possible to arrange any research so that it will directly proceed to the end required. 44 Denne usikkerhed skal også ses som en essentiel institutionel problematik mellem erhvervslivet og forskningen, da mange processer er effektiviseret i moderne erhvervsliv i modsætning til forskningen, hvor usikkerheden omkring forskningsresultatet begrænser processerne for netop effektivisering: And, from the point of view of the commercial organization, many aspects of corporate LIFE are more predictable, more routinized, and therefore more powerfully accountable to central control than the research function. 45 Så set i forhold til private virksomheders struktur var denne forskningsmæssige usikkerhed den absolut største strukturmæssige udfordring. Dette var dog ikke den eneste udfordring, som virksomhederne stødte på i forbindelse med inkorporationen af forskning i deres struktur. En anden bemærkelsesværdig problemstilling skal ses i forbindelsen med distinktionen mellem anvendt forskning og grundforskning, hvor det førstnævnte oftest bliver tillagt forskningen i industrien, og sidstnævnte oftest bliver tilknyttet universiteterne. Denne distinktion er dog ikke fyldestgørende, som vi skal se. Selv de private virksomheder var nødsaget til at prioritere grundforskningen med henblik på videreudvikling af deres egne ansatte. Dette skyldes ikke mindst, at ressourcerne til grundforskningen på de amerikanske universiteter i starten af det 20. århundrede var meget begrænset. Samtidig var det svært for virksomhederne administrativt at sætte forskningen i perspektiv. Da Charles Kettering blev ansat til at lede General Motors forskningsafdeling, var et af hans krav netop, at der ikke blev brugt administrative kræfter på, hvordan forskningsmidler blev brugt, da det endelige resultat ikke kunne vurderes i forvejen: 44 Shapin 2008: Shapin 2008:

19 In our business, research is something that is concerned with things as much as ten years or more in advance. Shapin uddyber: Anything shorter than that, ought to be called be its proper name: simple experimental engineering. 46 I de sene 1960'ere blev en undersøgelse offentliggjort, hvor industrielle forskningsledere forventede en periode på 4 år før et forskningsprojekt kunne omsættes til et produkt. Ydermere viste en undersøgelse af et ledelseskonsulent firma, at en fjerdedel af de store amerikanske virksomheder slet ikke havde nogen formel politik til at evaluere forskningsresultater, for slet ikke at tale om deciderede forventninger før forskningen kunne omsættes til et produkt. 47 Det var ikke før den kolde krig i 1960'erne og op igennem 1970'erne, at der blev tillagt større krav til forskningen og dens nytteværdi, og i 1980 blev Bayh-Dole Act gennemført, hvilket skabte en endnu tættere relation mellem universitet og erhvervsliv. Med indførslen af denne lov blev der netop lagt vægt på nytteværdien af forskningen, ikke mindst i form af indtjening på baggrund af forskningen, 48 hvilket skal ses i skarp modsætning til den tidligere opfattelse på universiteterne, hvor der ikke havde været noget krav om, at forskningen skulle skabe en øget indtjening for universiteterne. De forskningsledere, som Shapin har fremstillet igennem The Scientific Life, er alle enige om, at hvilke forskningsprojekter der skal investeres i er baseret på skøn og antagelser om, hvorvidt forskningsfeltet er rentabelt. Mees uddyber baggrunden for den ledelsesmæssige beslutning: In the absence of a generally accepted system [of evaluation], the compromise adopted by many organizations is one in which the [research] director makes his best guess as to the cost of a program or project and the operating and sales department make their guesses as to the probable savings in cost or profits to be derived if the investigation is 46 Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008:

20 successful. From these two guesses, a decision is reached. 49 Men en ting er virksomhedernes styring af forskningen, en anden er selve videnskabsmandens faglige udvikling indenfor industriens rammer. Visse akademiske kritikere opstillede i midten af det 20. århundrede en meget skarp distinktion mellem åbenhed i akademiske miljøer og i industrielle sammenhænge. Det akademiske forskningsmiljø bliver betragtet som værende en moralsk højborg for uvildig og videnskabelig søgen med fuld åbenhed, imens forskningen i industrien bliver anset som værende hemmelig og protektionistisk. 50 Denne meget markante afgrænsning er, ifølge Shapin, en anelse ude af trit med realiteten ude i forskningslaboratorierne. Det er selvsagt naturligt, at firmaerne beskytter deres produktudvikling, og at forskerne var nødsaget til, som en del af deres ansættelse, at underskrive en fortrolighedserklæring, men virksomhederne anbefalede faktisk deres forskere at dele deres videnskabelige opdagelser med deres kollegaer for på den måde at styrke interessen vedrørende projektet og på baggrund af debatten opnå nye erkendelser. Både Kettering fra General Motors og Mees fra Kodaks laboratorium tilskyndede den åbne publiceringspolitik, og rent faktisk hævder Shapin, at patenteringen af videnskabelige metoder og produkter kunne understøtte debatten. Forskeren ville opnå ny erkendelse og etablere sig indenfor de videnskabelige rammer, og virksomheden ville fortsat sikre sig kontrollen over patentet og den løbende produktudvikling: Patents were commonly seen as a form of open publication that nevertheless protected commercial interests. A properly managed patent system ensured communication, since its absence would necessitate the iron curtain of secrecy (...) 51 Men ikke nok med at firmaerne nød godt af den nye viden som udsprang af debatten, 49 Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008:

21 det skabte også værdi for virksomheden selv, som på den måde fremstår progressiv både overfor omverdenen, forskningsfeltet og videnskabsmændene selv, og blandt andet DuPont, et af verdens største kemiske fremstillingsvirksomheder, var nødsaget til at sikre sine forskere frie rammer for at publicere forskningsresultater. Årsagen til dette var, at virksomheden ellers ikke ville kunne tiltrække de dygtigste fagfolk. 52 På den baggrund ville det være plausibelt at tro, at virksomhederne gav afkald på deres forretningsmæssige principper, til fordel for forskningens egne idealer, men i realiteten er det et spørgsmål om at tilpasse sig og sikre sig en høj arbejdsmoral hos sine egne medarbejdere. For det er muligt, at det amerikanske samfund og de akademiske kommentatorer havde opgivet idealet om videnskabsmanden som værende en sandhedssøger med dertilhørende højere moral og større værdi end andre specialister, men det havde virksomhederne ikke. Mess mente ligefrem, at det var vigtigt at bibeholde og sikre de dyder, som videnskabsmanden havde fra sin akademiske baggrund, og han indrettede derfor Eastman Kodaks regler for publicering, så æren tilfaldt den enkelte forsker. 53 Mees mente samtidig, at den prioritering var vigtig for fortsat at stimulere den enkelte forskers interesse i forskningsemnet. Denne interesse, var ifølge Mees, den hovedsaglige motivation for nye forskere, der tiltrådte i et ansættelsesforhold ude i virksomhederne. Men i kraft af at strukturen for deres hverdag primært drejede sig om anvendt videnskab i forbindelse med deres specifikke projekt, var det nødvendigt, at virksomheden aktivt stimulerede sin stab af forskere på et mere generelt niveau: When the men come to a laboratory from the university they are generally very interested in the progress of pure science. But they rapidly become absorbed in the special problems presented to them, and without definite direction on the part of those responsible for the direction of the 52 Shapin 2008: Shapin 2008:

22 laboratory there is a great danger that they will not keep in touch with the work that is being done in their own field and allied fields. 54 På den måde skal publikationerne ses som en metode, hvorpå en virksomhed kan udvide deres forskningsområde, opnå ny erkendelse og være en stimulation for deres forskere med henblik på at øge produktiviteten på lang sigt. Men dette var ikke den eneste distinktion, der blev lavet mellem forskerne og andre arbejdsgrupper. For en ting er at opretholde forskerens motivation og de værdier som forskeren står for, en anden ting er at inkorporere og strukturere selve forskerens arbejdsgang i et virksomhedsmiljø. Som vi tidligere så, i forbindelse med forskningens usikkerhed, var dette en af de problemstillinger, som virksomhederne helt fundamentalt havde svært ved at adressere, da forskningen og dennes gennembrud sjældent kan planlægges, hvilket også gælder forskerens arbejdsdag. For at sikre produktiviteten måtte man derfor fysisk adskille forskningsafdelingerne og produktionsfaciliteterne, da dette sikrede, at forskerne kunne tage sig de fornødne friheder uden at skabe intern splid mellem arbejdsgrupperne. En undersøgelse fra 1948 anbefalede rent faktisk denne klare, fysiske adskillelse af faciliteterne, ikke mindst med tanke på det psykiske arbejdsmiljø for forskerne. 55 En af respondenterne begrundede denne anbefaling: Many research workers are impelled by pride to a considerable degree. From this angle it is good to have them off by themselves, where research is the business of the day, in a place where nothing is more important than research. 56 Denne anbefaling blev fulgt af flere amerikanske virksomheder blandt andet Westinghouse, som lagde sin forskningsafdeling mange kilometer væk fra firmaets 54 Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008:

23 produktionsfaciliteter. 57 Men vigtigst er det at se, hvordan industrien igennem det 20. århundrede tilpassede sig, både fysisk og mentalt, til sine forskere og derved opretholdte de værdier og normer, som forskerne havde fra deres akademiske bagland. I sine bestræbelser efter dette opretholdte virksomhederne samtidig et samfundsbillede af forskeren som værende af højere værdi end andre specialister, et billede der var gået tabt i datidens omgivende samfund. 57 Shapin, 2008: 155 (se figur 4) 23

24 Kapitel II Den moderne amerikanske videnskabsmand Følgende afsnit redegør for Shapins overordnede pointer vedrørende videnskabsmandens rolle i dagens USA. Vi anvender Shapins pointer om, hvordan videnskabsmanden arbejder inden for henholdsvis universitet og industri, og derigennem ser vi på, hvilke dyder han skal besidde. Til sidst gennemgår vi hans tanker om livet son videnskabelig entreprenør. Et af Shapins centrale argumenter i forhold til moderne amerikansk forskning er, at individerne og deres dyder har stor betydning. Han går ind i diskussionen om autoritet, og vælger at dreje autoriteten tilbage på det personlige agerende niveau og sætte fokus på agenten. Han benægter ikke det strukturelle niveau, men prøver at påvise, at den personlige karisma og det personligt kendte stadig har høj autoritet i vores samfund. Videnskabsmandens, også kaldt the truth speakers, autoritet udfolder sig igennem hans tese om people matter, og igennem forståelsen af denne tese skaber Shapin et grundlag for at opfatte det personlige netværk, som autoritetsbestemmende for hvad der kan anses som rigtig forskning. Shapins syn på autoritet er skrevet på baggrund af en kritik af Max Webers opfattelse. I Webers opfattelse besidder det personligt kendte ikke en stor autoritet, hvilket Shapin betegner som Charisma meets needs( ) 58 Hos Weber bøjer individerne sig efter institutionernes rammer og disses autoritet: to see modernity, in part, as the replacement of familiarity with faceless institutions and impersonal rules. 59 Hertil viser Shapin sin modstand og skriver, at når man kommer ind til ( ) the heart of technoscience, and the closer you get to scenes in which technoscientific futures are made, the greater is the acknowledged role of the personal, the familiar, Shapin 2008: 3 Shapin 2008:

25 and even the charismatic. 60 Videnskabsmandens opfattelse af universitetet og industrien Vi vil nu beskrive videnskabsmandens rolle og dyder inden for henholdsvis universitet og industri, og hvordan de selv oplever forskellen mellem universitets- og industrilivet i dag. Shapin drager mange kontraster imellem, hvordan videnskabelig forskning foregår på universiteter og inden for industrien. En af de generelle forskelle der konkluderes, på baggrund af udsagn fra forskellige videnskabsmænd, er, at man inden for industrien skal erkende, at man ikke selv kan sætte agendaen, mens man inden for universitetet har en større grad af autonomi til frit at vælge forskningsprojekter. Det varierer meget fra individ til individ, hvilke forhold man værdsætter mest, nogle vil søge fra universitetet på en baggrund af sammenstød med universitets bureaukrati, byrden ved undervisning, presset til at vælge sikre forskningsprogrammer, som kan skabe publiceringer, som efterfølgende kan hjælpe ved legatsøgning. Publiceringer er en væsentlig del af forskningen inden for universitetet i forhold til at dele sine resultater med kollegaer, men især i forbindelse med legatsøgninger, som stiller krav til mængden af publiceringer man skal producere, hvilket Mark Jones bliver citeret for i The Scientific Life: ( ) they the scientists are forced to publish things that are based on less than complete information, less than complete experience ( ) or else they aren t going to get their next grant. 61 Alt dette slipper man for, hvis man tager en stilling inden for industrien. Generelt deles en holdning om, at akademisk videnskab ikke længere er, hvad man oprindeligt antog den for at være. Den akademiske frihed er begrænset af praktiske realiteter, idet aspekter som legatsøgning 60 Shapin 2008: 5 61 Shapin 2008:

26 spiller en stor rolle og er tidskrævende. 62 At blive udpeget til at modtage legater er derfor for nogle opfattet som the luck of the draw 63 og endvidere: ( ) autonomy meant little without resources, and, if resources happened to be more abundant in industry than in academia, then there was a legitimate sense in which autonomy followed those resources. 64 I kontrast til problemerne, der opleves inden for universitetet, er der tilsvarende inde for industrien. Ifølge den kemiske professor Sean O Reilly, der er tidligere industriel videnskabsmand, er forskeren essentielt blevet opkøbt til at arbejde, og hvis man er utilfreds med noget, så kan man ikke sige det man skal bare fortsætte sit arbejde. Inden for industrien skal man være i stand til at gå på kompromis og derefter acceptere agendaen for ens arbejde. Man skal være i stand til at arbejde i teams, hvilket indebærer, at man skal indse, at man ikke selv er chefen. Det er ikke et demokratisk samfund, man stemmer ikke, og man sætter ikke spørgsmålstegn ved de højere autoriteter. Desuden mener O Reilly, at man er nødsaget til at have en vis grad af loyalitet til firmaet om dette er i konflikt med ens personlige etik er uklart. Han vurderer, at industrien kører på dollars og ikke videnskab. Så i hans optik kan videnskabelige dyder kun findes i universiteter ( ) where research can be free and spontaneous (...) 65 Desuden skal det påpeges, at videnskabsmandens dyder er forskellige og personlige for hver enkel forsker, men mange har alligevel en forståelse for forskningens dyder, som er at finde i ens karakter. Forskere skelner mellem universitet og industrien som to institutioner, der har forskellige værdisæt. Der er derfor en forskel i forskerens værdisæt og dyder alt afhængig, om forskeren er universitetsforsker eller industriel forsker. Samtidig er der også en stor forskel i hvilke bevæggrunde forskeren har. Disse forskellige dyder kan derfor deles op og sættes ind i kategorier. Der er de 62 Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008:

27 traditionelle forskere, der ser grundforskningen som en dyd, hvor de ligger stor vægt på et autonomt og frit forhold til forskningen, hvor det stadig ser ud til, at de er drevet af et kald om at finde en sandhed igennem deres forskning. Modsat den nyere tilgang, hvor forskningen betragtes som et job, og fokus for forskeren i højere grad ligger på den anvendte forskning, der i større omfang kan bruges af kapitalistiske virksomheder i en søgen på at skabe profit. Når Shapin beskæftiger sig med forskernes dyder, ser han, at der stadig er ideer om, hvor de mest givende forskningsmuligheder er. Shapin påpeger derfor, at nogle forskere stadig distancere universitetet som et moralsk bedre sted for forskning end inden for den industrielle forskning: ( ) some resarchers continue to talk in a morally charged way about the idea of the university to contrast it with the idea of industry and to take or justify career decisions on that basis. 66 Dette er Shapin kommet frem til igennem samtaler med forskellige forskere, hvor han videre skildrer deres erfaringer med forskningen indenfor universitetet og industrien. Her kommer det frem, at der er nogle, der har følt sig begrænset af industrien i deres forskning, men han får stadig påpeget problemer med den akademiske forskning, hvor der hos nogle professorer går får meget tid med undervisning. Det største problem inden for den akademiske forskning er, ifølge Shapins valgte citater fra forskerne, ikke undervisningen, men derimod den store byrde med den bureaukratiske finansiering til forskningen, hvor der er en langt større kapital indenfor industrien. Han peger desuden på, at det ikke kun er virksomheder, der tjener penge på forskningen, men at universiteterne også er gået ind og har taget patent på forskernes forskning. Der bliver af computerforskeren Lee Marvyn også rejst bekymring om virksomhedernes finansiering af universiteterne, da det strider mod de moralske værdier med universiteternes ide om ( ) difficult, long-term resarch questions of foundational 66 Shapin 2008:

28 consequence. 67 Shapin finder frem til forskellige måder, hvorpå organisationen af forskningen foregår på, alt efter om det er indenfor industrien eller i den akademiske verden. Disse forskellige måder at organisere forskningen på er grundet i, hvilke dyder der sættes op omkring forskningen, det ligger derfor op til, at det er forskere med forskellige dyder, der arbejder inden for hver af de forskellige organisationer. Det ligger samtidig op til, hvordan forskeren er blevet socialiseret, og om forskeren kan arbejde indenfor disse arbejdsforhold. Igennem Mees organisationsteorier opstilles der to måder, hvorpå forskningsinstitutioner er. Der er en konvergent og en divergent. Universiteterne har mere den divergente type at lave forskning på, det vil sige, at der arbejdes med mange forskellige beskæftigelser og uden et fælles mål, mens den konvergente bliver brugt mere i den industrielle forskning, hvor der arbejdes efter et fælles mål, og forskerne hjælper hinanden. 68 Sociologen Simon Marcson påpeger, hvordan socialiseringen af forskere sker inde på universiteterne, og hvordan de overfører universitets dyder til forskningen, og endvidere at det er på universitetet, at de ( ) scientific values were honored and that was where scientific virtues lived. 69 Det betyder, at der er en restriktion af forskerens dyder i det industrielle, som Mees også beskriver: ( ) the men working in such a laboratory will often be intensely interested in the whole of the science with which they are associated, and will have original ideas of considerable value which they will naturally wish to test experimentally but which will have no direct relation to the general work of the laboratory. As a rule, it is necessary to resist this 67 Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008:

29 tendency. 70 Dog mener Mees ikke, at der konsekvent skal være restriktioner for forskeren, da det hæmmer deres kreativitet, som de har opnået igennem deres uddannelse på universitetet. Det viser dog, at der bliver sat krav for, hvad forskeren må eksperimentere med i industrien. Det samme viser Shapins samtale med en ung computerforsker Nikolai Metzger, som har arbejdet inden for industrien, men i dag arbejder han inden for universitet. Han fortæller: ( ) you work not to produce what you know is possible or best, or good, but what you are told the market requires. 71 Forskeren der vælger at arbejde i industrien gør det derfor af andre grunde end det frie forhold til forskningen. Dette gør, at det for nogle er mere oplagt at forske inden for industrien, da det er her forskningens frontlinje er og nye, anvendelige resultater skabes, og her kan han selv sætte sit præg på forskningen. Industrien tilbyder desuden flere ressourcer, hvilket for nogle er en anden slags forskningsfrihed, da det, ifølge Shapin, åbner op for flere mulige forskningsresultater og du lærer at være fleksibel og arbejde i teams: ( ) many of the scientists and engineers I talked to said they liked aspects of such organizational flexibility, that it prevented you from getting stale, narrow or too specialized. 72 Men det er værd at bemærke, at holdninger om universitetsforskning og forskning inden for industri går på kryds og tværs, og i sidste ende handler det om, hvilket type menneske man er. Industriens organisation og teamworkprægede mentalitet vil for nogle fungere, og de øgede ressourcer vil være en stor fordel, idet det giver adgang til bedre forskning. Det betyder desuden for de fleste, at valget af firmaet er vilkårligt, da man er mere loyal over for ens videnskab frem for firmaet Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008: Shapin 2008:

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England.

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. København, den 1. december 2004 J.nr.02-0401-04-0593 bj-jm K E N D E L S E Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. Sagens tema: Klagen vedrører

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU

Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Bo Cerup-Simonsen Direktør, Center for Olie og Gas DTU Baggrund Kilde: ENS, Quartz 2013 Baggrund Raison d etre The centre is part of the

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

My Opinion about.. The military TVMV, Denmark

My Opinion about.. The military TVMV, Denmark My Opinion about.. Presenter: What are the young people in Denmark thinking of the military. Here are some opinions: Names of participants are written in translation Camera: Editing: Sound: Duration: 2

Læs mere

Cultural Family Network

Cultural Family Network Fremsynede danske virksomheder investerer i strategisk fastholdelse Har din virksomhed en fastholdelsesstrategi og et fastholdelsesbudget? Cultural Family Network Det koster en halv million kroner at ansætte

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling

FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling Ditte Brøgger PhD studerende / Geografi Agergaard, J. and Brøgger, D.

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

TA BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT BILLIGT BEHAGELIGT NEMT KØBENHAVN SILKEBORG ÅRHUS THISTED AALBORG KUN 120 KR. til Århus og Silkeborg. Aalborg og Thisted kun 140 kr. Ovenstående priser er for studerende

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Ny forskning: Business Regions i Danmark

Ny forskning: Business Regions i Danmark Ny forskning: Business Regions i Danmark Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Dansk Erhverv Konference om Greater Copenhagen, 9. november 2015 Seneste skud på stammen Et

Læs mere

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Agenda Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Roadmap for forudsætninger Indsatsområder 1 2 Vision og rammefortælling 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 3.2 Digital

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Om filosofi Om dilemaet Frie informerede valg Konsekventialisme / deontologi / værdighed Autonomi Hvorfor

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014

Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014 Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014 Min oplevelse fra 15 år med marketing og kundeansvar Produkt Pris Placering Promotion Purpose BEHOV

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

bab.la Phrases: Personal Best Wishes Danish-Danish

bab.la Phrases: Personal Best Wishes Danish-Danish Best Wishes : Marriage Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. a Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Styregrupper Styregrupper er en af de største barrierer for effektiv program- og projektudførelse, hør hvordan vi har adresseret denne udfordring i både offentligt og privat regi Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

ÉN REGION ÉT PROJEKT. Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II - 2012-2015

ÉN REGION ÉT PROJEKT. Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II - 2012-2015 Tiny Maerschalk Head of International Community v/erhverv Aarhus Flyttet til Danmark i August 1997 Uddannelse: Cand.ling.merc (Belgien) Socialrådgiver (Danmark) Erfaring: Event Coordinator ved International

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

DEN GODE BORGERINDDRAGELSE. Nana & Salik

DEN GODE BORGERINDDRAGELSE. Nana & Salik DEN GODE BORGERINDDRAGELSE Nana & Salik BORGERINDDRAGELSE DEFINITION Public participation is not just providing information to the public. There is interaction between the organization making de decision

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere