December 2007 Dansk Arbejdsgiverforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December 2007 Dansk Arbejdsgiverforening"

Transkript

1 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT December 27 Dansk Arbejdsgiverforening

2

3 Forord Den måske største udfordring for det danske samfund er at takle den stigende mangel på arbejdskraft. Alt peger på, at den udfordring kun bliver større i de kommende årtier. En stor og velkvalificeret arbejdsstyrke er forudsætningen for, at den private beskæftigelse kan stige og sikre grundlaget for velfærdssamfundet. Manglen på arbejdskraft er derfor en folkesag, som alle borgere i samfundet bliver påvirket af. Arbejdsmarkedsrapport 27 handler om både den nuværende mangel på arbejdskraft og den langsigtede udfordring med at øge beskæftigelsen, så finansieringen af velfærdssamfundet hænger sammen på langt sigt. Nogle typer uddannelseskvalifikationer er der en akut mangel på i Danmark, som kun kan løses ved at rekruttere flere medarbejdere i udlandet. Andre ledige job bliver ikke besat, selvom der er mange ledige, som burde kunne overtage disse job. Arbejdsmarkedsrapport 27 analyserer her udbuddet af arbejdskraft og indsatsen for at bringe ledige i arbejde. Dansk Arbejdsgiverforening håber, at rapporten vil inspirere og kvalificere debatten om manglen på arbejdskraft og grundlaget for fremtidens velfærd. Jørgen Vorsholt Formand for Dansk Arbejdsgiverforening

4

5 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT 1 Sammenfatning... Mangel på arbejdskraft... side side 7 33 Ledig arbejdskraft i Danmark... side 69 Aktivering og den aktive indsats... side 111 Langtsigtede udfordringer... side 151 Mulige løsninger... side 177 Tal og diagrammer... side 27 Litteraturliste... side 263

6

7 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Det største samfundsproblem... Virksomhederne tørster efter arbejdskraft Udenlandske medarbejdere... side side side Mangel på ufaglærte et paradoks... side 14 Stadig mere end 1. ledige... side 15 Mange på supplerende dagpenge... side 18 Megen aktivering virker ikke... side 19 Mest uddannelse til højtuddannede... side 21 Mange ledige uden kontakt til jobcenteret... side 23 De forspildte muligheder... side 25 Langsigtet ubalance i de offentlige udgifter... side 27 Balance mellem indtægter og udgifter... side 3 Risiko for yderligere udgifter... side 32

8

9 Det største samfundsproblem Manglen på arbejdskraft er den største udfordring for det danske samfund. De private virksomheder og de offentlige institutioner mærker hver dag de direkte konsekvenser af ikke at kunne få de medarbejdere, som de har brug for. Men det er ikke kun virksomhederne, der er ramt af manglen på medarbejdere. Manglen på arbejdskraft giver meget konkrete problemer for alle i det danske samfund. I dagligdagen oplever danskerne, at bussen er aflyst, eller at håndværkerne først kan komme om flere måneder. Det er de konsekvenser, der umiddelbart er synlige. Lavere vækst i dansk økonomi Mangel på arbejdskraft vil fortsætte de næste 2-3 år Trods velfærdsreform stadig brug for flere beskæftigede Beskæftigelsen skal op med 215. personer De umiddelbart mindre synlige konsekvenser har dog langt større betydning. Væksten i dansk økonomi er i disse år lavere, end den kunne være, hvis den nødvendige arbejdskraft var til rådighed. Samtidig mister virksomhederne løbende konkurrencekraft, fordi kampen om arbejdskraften får lønningerne til at stige mere end i lande, hvor mangel på medarbejdere ikke er et problem. Nødvendigheden af at flere arbejder i Danmark er ikke kun en aktuel udfordring. Det vil være et væsentligt tema om både 2 og 3 år. Mere arbejdskraft er nemlig nøglen til at sikre finansieringen af de offentlige velfærdstilbud i årene fremover. I 219 slår velfærdsreformen fra juni 26 igennem. Ændringerne af efterløns- og pensionsalder vil bidrage til at undgå en fortsat faldende arbejdsstyrke. Trods disse ændringer vil finansieringen af de offentlige udgifter være i ubalance frem til 24. Der vil årligt mangle 43 mia. kr. eller 2,9 pct. af BNP - for at få offentlige indtægter og udgifter til at hænge sammen. Er der ikke politisk vilje til at spare 43 mia. kr. årligt på de offentlige udgifter eller at øge skatterne, så forudsætter balancerede offentlige udgifter og indtægter, at beskæftigelsen stiger varigt med 215. personer i 27. 9

10 Virksomhederne tørster efter arbejdskraft 58. stillinger står ledige Der er aktuelt udbredt mangel på arbejdskraft i Danmark. I februar-marts 27 havde private virksomheder og offentlige institutioner 58. stillinger, som de ikke kunne besætte. Godt halvdelen var faglærte stillinger, og mere end hver fjerde ubesatte stilling var inden for det ufaglærte område, jf. figur 1. Figur 1 Mange faglærte job kan ikke besættes Fordeling af forgæves rekrutteringer, pct., forår Faglærte Ufaglærte Videregående uddannelser KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. Blandt faglærte er det mest udbredte mangelområde elektrikere, hvor virksomhederne i foråret 27 havde godt 2.2 forgæves rekrutteringer. Andre udbredte faglærte mangelområder er salgsassistenter samt smede og metalarbejdere, jf. tabel 1. 1

11 Tabel 1 Top fem over manglen på faglærte 27 Mangel Ledige Elektrikere Salgsassistenter Smede og metalarbejdere Social og sundhedshjælpere Tømrere KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. EL-fagets A-kasse dårligst til at holde samtaler med ledige Mange ledige salgsassistenter alligevel mangel på dem Udenlandske medarbejdere kan være eneste udvej El-fagets A-kasse er den a-kasse, der oftest ikke overholder minimumskravene i lovgivningen om at holde samtaler med ledige medlemmer. A-kassernes og jobcentrenes kontakt til ledige har væsentlig betydning for, hvor hurtigt ledige kommer tilbage i arbejde. El-fagets A-kasses mangel på kontakt til medlemmerne øger dermed virksomhedernes mangel på elektrikere. Et mere effektivt fungerende beskæftigelsessystem kan bidrage til at løse manglen på medarbejdere. Det gælder særligt et område som salgsassistenter, hvor der er langt flere ledige end ubesatte job. Alligevel er der altså mere end 2. job, der ikke har kunnet besættes. Inden for andre faglærte jobområder er manglen væsentlig større end antallet af ledige. Hvis man, rent teoretisk, bragte ledigheden ned på nul for f. eks. elektrikere ville således kun reducere manglen på medarbejdere med ca. 2 pct. På kort sigt er den eneste vej til at dække behovet for medarbejdere at rekruttere medarbejdere i udlandet. Tilsvarende forholder det sig for en række grupper med videregående uddannelser. Der er mangel på de konkrete kvalifikationer på det danske arbejdsmarked, og kun medarbejdere fra udlandet vil kunne sikre, at mulighederne for vækst i Danmark bliver udnyttet. 11

12 Udenlandske medarbejdere Færrest arbejdstilladelser i Danmark Af fire succesfulde mindre økonomier er Danmark det land, som har tiltrukket færrest medarbejdere fra udlandet. Sverige, Norge og Irland har alle udstedt flere arbejdstilladelser end Danmark, jf. figur 2 Figur 2 Boom i udenlandske medarbejdere i Irland Udstedte arbejdstilladelser, 1., Irland Norge Sverige Danmark KILDE: Danmarks Statistik, Migrationsverket, Sverige, Central Statistics Office, Ireland og Utlendingsdirektoratet, Norge. Danmark var også det nordiske land, som i det første år efter EU-udvidelsen med nye østeuropæiske medlemslande i mindst grad udnyttede mulighederne for at tiltrække arbejdskraft fra disse lande. Flere indvandrer til Danmark Selvom Danmark senere og i mindre grad end andre lande har gjort brug af mulighederne for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, så har indvandringen ikke været større de sidste 25 år, end den var i 26, jf. figur 3. 12

13 Figur 3 Danmark har vandringsoverskud årige, 1. personer Indvandring Nettoindvandring Udvandring KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Trods stramninger højst antal indvandrere i 25 år Indvandringen er på et historisk højt niveau på trods af de stramninger af mulighederne for asyl og familiesammenføringer, som blev foretaget i starten af dette årti. Der kommer altså langt flere til Danmark for at arbejde end der gjorde for få år siden, jf. DA (26). Det stigende antal udenlandske medarbejdere i danske virksomheder viser sig også ved, at antallet af arbejdstilladelser er steget fra ca. 5. i 22 til 28. i 27. Mindst ¼ million udlændinge arbejder i Danmark Mindst ¼ million medarbejdere på det danske arbejdsmarked er udlændinge. En del er indvandrere, som er kommet til Danmark på baggrund af asyl eller familiesammenføring, men arbejdstagere fra EU-1, pendlere og udstationerede er også store og voksende grupper på det danske arbejdsmarked, jf. figur 4. 13

14 Figur 4 Mindst 25. udlændinge arbejder i DK 125 Antal årige i 1., Arbejdstagere, 3. lande Arbejdstagere, EU-15/EØS Udstationering Pendlere Arbejdstagere, EU-1 Selvstændig virksomhed KILDE: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Syddansk Universitet (27), SKAT, Tønderregisteret, FAOS (27a) og egne beregninger. Udlændinge er uundværlige Mangel på arbejdskraft begrænser væksten Udenlandske medarbejdere er således en uundværlig ressource for det danske arbejdsmarked. En meget væsentlig faktor bag væksten i Irlands økonomi, har været det store antal udenlandske medarbejdere, som er kommet til landet. Efter en række år med vækst på godt 3 pct. har Danmark også oplevet en stærk økonomisk periode. Men i 27 og sandsynligvis også de kommende år går væksttempoet ned. Det skyldes i væsentligt omfang manglen på arbejdskraft. Mangel på ufaglærte et paradoks Ubesatte job men mange ledige Selv om dansk økonomi savner ledige hænder, burde udenlandske medarbejdere ikke være det nødvendige svar, når det gælder manglen på ufaglærte medarbejdere. Her er der rigeligt med jobparate ledige på det danske arbejdsmarked, men alligevel kan virksomhederne ikke få besat tusindvis af ledige stillinger, jf. tabel 2. 14

15 Tabel 2 Ingen kvalifikationer en knap ressource Top 5 over mangel på ufaglærte, 27 Antal Chauffør Industriarbejde 1.77 Rengøring 1.34 Lagerarbejde 798 Køkken og servering 65 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. I alt var det i foråret 27 godt 15. ufaglærte job, som virksomhederne forgæves forsøgte at rekruttere til. Arbejdsmarkedets rammer fungerer ikke godt nok Mere end 1. ledige, som har pligt til at tage de mange ledige ufaglærte job, udgør et paradoksproblem på det danske arbejdsmarked. Kombinationen af incitamenter til at tage et job, pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tilbud om aktivering formår altså ikke i den nuværende udformning at løse dette væsentlige samfundsproblem. Stadig mere end 1. ledige Selvom ledigheden er faldet markant de senere år, så er der stadig mere end 1. registrerede og aktiverede ledige. I første kvartal 27 var der 138. ledige, jf. figur 5. 15

16 Figur 5 Stadig over 1. ledige fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret Registrerede ledige Ledige i alt Aktiverede ledige KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Antal aktiverede ikke op og ned med konjunkturerne Godt 5. fuldtidspersoner blev aktiveret i 1996, hvor ledigheden var ca fuldtidspersoner. I 26, hvor ledigheden røg et stykke under de 15. personer, blev der stadig aktiveret ca. 5. personer årligt. Antallet af aktiverede er således ikke steget og faldet i takt med ledighedens udvikling, og aktiveringsomfanget er stort set konstant. Beskæftigelsespolitikken og myndighedernes administration heraf formår således ikke at regulere aktiveringsomfanget i takt med ledighedsudviklingen. Aktiveringsomfanget fremstår som et autonomt produktionssystem, som leverer stort set det samme omfang uanset konjunkturerne. ¼ millioner færre ledige Ledigheden er faldet med mere end en kvart million personer siden den toppede i Ledigheden på mange fagområder er nu så lav, at der reelt er tale om fuld beskæftigelse. Det gælder dog ikke for alle fagområder. På en række uddannelsesområder er der stadig høj ledighed. Rytmisk musik, som er en lang videregående uddannelse, er den uddannelse, hvor ledigheden er højst, jf. figur 6. 16

17 Figur 6 Høj ledighed blandt kunstnere Top 2 inden for erhvervsuddannelser, KVU, MVU og LVU, pct., 1. kvartal Rytmisk musik, LVU Skuespil, KVU Teatervidenskab, LVU Kunsthåndværk, MVU Film, KVU Musikkonservatorie, MVU Pædagogisk, Erhv. Udd. Beklædning, Erhv. Udd. KILDE: Særkørsel, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik. Kunstnere har høj ledighed Ledigheden blandt de kunstnerisk uddannede er i det hele taget klart højest blandt de uddannede, når man inddeler efter uddannelsens varighed. De to uddannelser med højest ledighed blandt de lange videregående uddannelser, blandt de mellemlange videregående uddannelser og blandt de korte videregående uddannelser er alle kunstneriske uddannelser. Pædagogisk og beklædning er de to erhvervsuddannelser med højeste ledighed. Ledigheden for de kunstneriske uddannelsestyper rytmisk musik, skuespil, teatervidenskab, kunsthåndværk, film og musikkonservatorieuddannede ligger mellem 15 og 25 pct. eller 3-5 gange højere end gennemsnitsledigheden for hele arbejdsmarkedet. Også plads til kunstnere på arbejdsmarkedet I en tid med særligt gode beskæftigelsesmuligheder har jobcentrene og a-kasser accepteret, at kunstnerisk uddannede har kunnet isolere sig på arbejdsmarked med ringe beskæftigelsesudsigter. Det har kostet Danmark velstand og givet virksomhederne dårligere udviklingsmuligheder. 17

18 Mange på supplerende dagpenge 11 pct. af ledigheden skyldes supplerende dagpenge Selvom beskæftigelsesmulighederne ikke har været bedre i mere end 3 år, så kombinerer mange ledige stadig deltidsarbejde og deltidsforsørgelse i form af supplerende dagpenge. Ca. 12. helårspersoner eller godt 11 pct. af ledigheden for forsikrede ledige skyldes brugen af supplerende dagpenge. Supplerende dagpenges andel af den samlede ledighed har været stigende siden 1999, jf. figur 7. Figur 7 Supplerende dagpenge fylder mere Supplerende dagpenges andel af ledigheden for forsikrede, pct KILDE: Arbejdsdirektoratet (27d). Mange er på fast nedsat tid Flere pædagoger på supplerende dagpenge de senere år Ca. 2/3 af de supplerende dagpenge udbetales til personer, som modtager supplerende dagpenge i mere end 15 uger. Antallet af personer, der langvarigt modtager supplerende dagpenge, er steget fra 1999 til 26 til trods for at ledigheden er faldet. På en række beskæftigelsesområder modtagere flere supplerende dagpenge i 26 end i 2. I 2 modtog 1.3 pædagoger supplerende dagpenge i mere end 15 uger. Men på trods af gode jobmuligheder og et stort fald i ledigheden, var antallet af pædagoger på supplerende dagpenge 6 år senere steget til 2.4 personer, jf. figur 8. 18

19 Figur 8 Flere pædagoger på supplerende dagpenge Antal berørte som har modtaget supplerende dagpenge i mere end 15 uger i året Pædagoger Humanister KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Mangel på arbejdskraft alligevel offentlig støtte Pædagoger er i 27 et område med mangel på arbejdskraft. Alligevel arbejder mange altså samtidig kun på deltid, suppleret med offentlig støtte i fritiden. Også blandt langvarigt uddannede humanister er der sket en stigning i brugen af supplerende dagpenge. Megen aktivering virker ikke Bedre uden end med aktivering I 21 var nettoresultatet af aktivering et samfundstab på 3 milliarder kroner. Det var særligt brugen af uddannelsesaktivering, som var årsagen til det samfundsmæssige underskud, jf. figur 9. 19

20 Figur 9 Aktivering koster samfundet 3 mia. kr. pr. år 2 1 Samfundsøkonomisk gevinst ved aktivering, mia. kr., Privat jobtræning Offentlig jobtræning Uddannelsesaktivering Anden aktivering Motivationseffekt I alt KILDE: Det Økonomiske Råd (27). Samfundsøkonomiske havde der altså været et større udbytte af slet ikke at aktivere ledige, end at aktivere på den måde, som det skete i 21. Aktivering fastholder deltagere i ledighed En væsentlig årsag til, at aktivering giver et samfundsmæssigt underskud, er, at aktivering ikke virker efter hensigten. Aktivering fastholder deltagerne længere tid i ledighed, end hvis de ikke havde deltaget i aktivering. Første år efter at have deltaget i aktivering resulterer alle former for aktivering i en lavere sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. Set over en 5-årig periode efter aktiveringen har kun privat jobtræning ikke en klar negativ betydning for at komme i beskæftigelse sammenlignet med ikke at have deltaget i aktivering. Aktiverede holder op med at søge job At deltagerne i aktivering bliver fastholdt i ledighed skyldes blandt andet, at deltagere i aktivering i mindre omfang står til rådighed for arbejdsmarkedet end øvrige ledige, jf. figur 1. 2

21 Figur 1 Hver anden i aktivering står ikke til rådighed Andel der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, pct., Aktiverede ledige Registrerede ledige KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Danmarks Statistik, AKU og egne beregninger. Deltagere i aktivering har, medmindre jobcenteret har fraveget kravet, pligt til at stå til rådighed på linie med øvrige ledige. Alligevel er det tilfældet for under 5 pct. af deltagerne i aktivering. Mest uddannelse til højtuddannede Ledige med lange videregående uddannelser deltager oftere i uddannelsesaktivering, end ledige som kun har grundskole som uddannelsesbaggrund, jf. figur

22 Figur 11 Højst uddannede oftere i uddannelse Andel af berørte ledige i uddannelsesaktivering, pct., 4. kvartal Grundskole Lange videregående udd. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik. Uddannelsesaktivering efter 2 års skolegang Ledige, som har grundskole som højst fuldførte uddannelse, kan for at opnå beskæftigelse have brug for en målrettet opkvalificering med henblik på et konkret job. Behovet for uddannelsesaktivering kan dog være sværere at få øje på, når det gennemføres for ledige med op imod 2 års skolegang. Der mangler derfor en klar begrundelse for, hvorfor Arbejdsformidlingen og kommunerne har sikret, at en større andel ledige med en videregående uddannelse end ledige med grundskolebaggrund deltager i uddannelsesaktivering. Kunstnerisk uddannede deltager mest i aktivering Ledige med kunstneriske uddannelser deltager oftest i uddannelsesaktivering. Hver sjette ledige med en videregående kunstnerisk uddannelse deltager i uddannelsesaktivering. Til sammenligning er det 1 pct. af alle ledige der deltager i uddannelsesaktivering. Fastlåsning i aktivering kan være en forklaring på, at personer med kunstneriske uddannelser samtidig er den uddannelsesgruppe, som har den højeste ledighed. 22

23 Mange ledige uden kontakt til jobcenteret Hver tredje uden samtale i 3 mdr. Godt hver tredje ledig har ikke haft en samtale med jobcenteret i de sidste 3 måneder, jf. figur 12. Figur 12 Hver tredje ikke talt med jobcenteret i 3 mdr. 4 Andel af ledige, sidste kontaktsamtale med jobcenteret, pct., uge 24, uger 5-13 uger uger Over 39 uger KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Lovgivningen foreskriver, at jobcenteret skal have en samtale med ledige mindst hver tredje måned. I mere end hvert tredje tilfælde bryder jobcenteret altså lovgivningen. Kun hver fjerde ledige har haft en samtale med jobcenteret inden for de sidste 4 uger. Tæt kontakt virker! Efterspurgte ledige ikke oftere i kontakt med jobcenteret Erfaringerne fra det såkaldte projekt hurtig i gang viser, at en tæt kontakt til ledige resulterer i, at ledige hurtigere kommer i beskæftigelse. Ledige med kompetencer inden for mangelområder skal efter lovgivningen have et hyppigere kontaktforløb end hver 13. uge. Det sker ikke. Den gennemsnitlige varighed mellem kontaktsamtalerne svarer for en række områder med mangel på arbejdskraft i store træk til gennemsnittet for alle ledige, jf. figur

24 Figur 13 Ikke hyppigere samtaler på mangelområder 16 Gennemsnitlig antal uger mellem samtaler, 27 Gennemsnit alle ledige Elektrikere Sygeplejersker Bagere, slagtere, m.v. Pædagoger Smede Ingeniører KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Selvom virksomhederne oplever en stor mangel på disse typer medarbejdere, så går der også for disse ledige uger mellem, at de har en samtale med jobcenteret. Stor forskel på jobcentrenes kontakt med ledige Der er stor forskel på, hvor ofte jobcentrene holder samtaler med ledige. Varde er det jobcenter i landet, som hyppigst holder samtaler med ledige. I gennemsnit går der her 1 uger mellem samtalerne. Furesø ligger i den anden ende af skalaen. Her går der gennemsnitligt 18 uger mellem samtalerne, jf. figur

25 Figur 14 Samtaler med ledige, top 5 bund 5 Gennemsnitlig antal uger mellem samtaler, 1. halvår Varde Esbjerg/ Fanø Solrød Thisted Lejre Rødovre Ishøj/ Vallensbæk Høje Tåstrup København Furesø KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Demografien har givet arbejdsstyrken et løft på 12. Til trods for at en hyppig kontakt til ledige fra jobcentre indebærer, at de pågældende hurtigere kommer i arbejde, vælger mange jobcentre i gennemsnit at have samtaler med ledige sjældnere end hver 13. uge. De forspildte muligheder Siden 1987 er befolkningen i den erhvervsaktive alder blevet større. Der er altså kommet flere unge til gruppen, end der er ældre, som har forladt den. Denne demografiske udvikling har givet Danmark mulighed for et løft i arbejdsstyrken på 117. personer. Et antal personer som i væsentligt omfang kunne løse den aktuelle mangel på arbejdskraft. men det er blevet vendt til et tab på 2. Mulighederne er dog blevet forspildt, hvilket bidraget til, at der aktuelt mangler 58. medarbejdere på arbejdsmarkedet. I stedet har blandt andet nye velfærdsordninger reduceret erhvervsdeltagelsen så meget, at i stedet for en vækst i arbejdsstyrken, så er den faldet med 2. personer i de sidste 2 år, jf. figur

26 Figur 15 Mulighederne for vækst er blevet forspildt 1. personer, Demografi Erhvervsdeltagelse Arbejdsstyrken KILDE: Specialkørsel Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Erhvervsdeltagelsen falder for mænd og indvandrere Tab på 2. de næste 8 år Det er særligt mænds erhvervsdeltagelse der er faldet. Fra at 87 pct. af mændene deltog på arbejdsmarkedet i 1981 er det i 26 faldet til 8 pct. Mænd deltager dog stadig mere på arbejdsmarkedet end kvinder. En anden forklaring på den lavere erhvervsdeltagelse er et markant fald i andelen af ikke-vestlige indvandrere, der deltager på arbejdsmarkedet. Manglen på arbejdskraft forsvinder ikke foreløbig. Frem til 215 er der brug for at øge de private virksomheders rekrutteringsgrundlag med mindst 2. personer, hvis virksomhederne skal kunne imødekomme den efterspørgsel, der blandt andet er politisk planlagt, jf. figur

27 Figur 16 Privat beskæftigelse under pres personer Offentlig finansieret beskæftigelse 87. Demografisk tab af arbejdsstyrke - 7. personer Aktuel mangel på arbejdskraft 58. personer KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Finansministeriet (27b) og Dansk Industri (27a). Den demografiske udvikling vil de næste 8 år indebære et tab af arbejdsstyrke på 7. personer, og de politiske planer om at udvikle den offentlige sektor vil forøge antallet af offentligt finansierede job med 87.. Langsigtet ubalance i de offentlige udgifter Færre i den erhvervsaktive alder En væsentlig årsag til den manglende holdbarhed i de offentlige finanser er, at befolkningen i den erhvervsaktive alder bliver mindre. Den udvikling er Danmark ikke alene om. De baltiske lande, Polen og Tyskland vil opleve et større fald end Danmark, mens antallet af årige i Sverige vil stige en smule, jf. figur

28 Figur 17 Stor udfordring i Polen og Tyskland Antal årige, indeks 24= Sverige Danmark Tyskland Polen Baltikum KILDE: Eurostat (25). Rekruttering fra Tyskland og Polen vil blive vanskelig Det faldende antal personer i den erhvervsaktive alder i Danmarks nabolande indebærer, at det på længere sigt kan blive vanskeligt at rekruttere medarbejdere fra disse lande, da de vil være efterspurgte i deres hjemland. 65. flere ældre Samtidig med at befolkningen i den erhvervsaktive alder i Danmark falder, så vokser antallet af ældre i befolkningen markant. Antallet af over 6-årige stiger fra de nuværende 1,1 mio. til næsten 1,8 mio. i 24, jf. figur

29 Figur 18 Antallet af ældre stiger med 65. 2, Antal 6+-årige i befolkningen, mio. personer 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, 24 24, KILDE: DREAM-gruppen. Stigningen i antallet af over 6-årige svarer til hele befolkningen i København, Frederiksberg og Gladsaxe kommuner. Det er samtidig disse aldersgrupper som trækker mest på velfærdsservice og indkomstoverførsler, jf. figur 19. Figur 19 Høje udgifter for ældre 28 Offentlige indkomstoverførsler og individuel service, 1 kr. pr. person, Alder KILDE: DREAM-gruppen. 29

30 Balance mellem indtægter og udgifter Hvis der ikke er politisk vilje til at gennemføre store besparelser i de offentlige udgifter eller at øge skatterne markant, er den eneste mulighed at gennemføre reformer, som kan øge beskæftigelsen. Nødvendigt med omfattende reformer Reformerne skal være omfattende, hvis de skal sikre den nødvendige balance mellem offentlige indtægter og udgifter på sigt. Eksempelvis vil en afskaffelse af efterlønnen i 219 løse ca. 1/3 af holdbarhedsproblemet i dansk økonomi, jf. figur 2. Figur 2 Markante initiativer nødvendige 3, 2,5 Langsigtet underskud på de offentlige finanser, pct. af bruttonationalproduktet Fortsætte som i dag 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Længere arbejdstid Efterløn bliver afskaffet i 219 Bedre integration Flere indvandrer for at arbejde Pensionsalder op med ét år Hurtigere færdig med uddannelse Færre får førtidspension 2, 1,5 1,,5, KILDE: Særkørsel fra DREAM-gruppen. Yderligere 1/3 af holdbarhedsproblemet vil blive løst, hvis f.eks. offentligt ansatte selv betaler frokostpausen og alle beskæftigede arbejder 9 minutter mere pr. dag. En række andre initiativer, som højere pensionsalder, vil kunne løse resten af udfordringen, og dermed sikre balance mellem offentlige udgifter og indtægter. 3

31 Arbejdstiden op i privat sektor uændret i offentlig Den årlige arbejdstid har stor indflydelse på det økonomiske holdbarhedsproblem. Men udviklingen i arbejdstid har været meget forskellig i den offentlige og den private sektor. Den årlige arbejdstid var i 1995 den samme i den offentlige og den private sektor. De sidste 1 år er den så steget med næsten 1 timer i den private sektor, mens den har været uændret i den offentlige sektor, jf. figur 21. Figur 21 Arbejdstid stiger i privat sektor Årlig præsteret arbejdstid, timer Beskæftigede i det private Beskæftigede i det offentlige KILDE: Danmarks Statistik. Betalt frokost vil få offentligt ansatte på niveau med private Så kun nødvendigt at øge arbejdstiden 9 minutter pr. dag I den private sektor betaler medarbejderne typisk selv for frokostpausen, mens den er betalt i den offentlige sektor. Betalte offentlige ansatte selv for deres frokostpause, og dermed arbejdede 2½ time mere pr. uge, ville det betyde, at arbejdstiden i den offentlige sektor kom på niveau med arbejdstiden i den private sektor. En sådan udvikling ville efterlade et behov for at øge arbejdstiden med 9 minutter dagligt i kombination med de øvrige ændringer, jf. figur 2, for at skabe bæredygtighed i den offentlige økonomi. 31

32 Risiko for yderligere udgifter Optimistisk antagelse om vækst i det offentlige Dobbelt vækst de sidste 32 år Beregningerne af de langsigtede offentlige udgifter bygger på en række optimistiske antagelser. Der er i hovedscenariet blandt andet lagt til grund, at det vil lykkes at gennemføre en historisk sænkning af væksttempoet i de offentlige udgifter. I de sidste 32 år har den gennemsnitlige vækst i det offentlige forbrug været 1,9 pct. pr. år, hvilket er mere end dobbelt så højt som forudsat i beregningerne. jf. figur 22. Figur 22 Vækst i offentligt forbrug på næsten 2 pct. Gennemsnitlig årlig realvækst i offentligt forbrug, pct KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet (23), Finansministeriet (27c) og egne beregninger. Under den nuværende regering er det offentlige forbrug realt steget med 1,4 pct. pr. år, og i Nyrup-regeringens periode var vækst 2,1 pct. I begge tilfælde vækstrater, som ikke harmonerer med at skabe langsigtet balance mellem udgifter og indtægter i den offentlige sektor. 32

33 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Mangel på arbejdskraft 1.1 Sammenfatning... side Arbejdskraftmangel koster dyrt... side Virksomhedernes rekrutteringsformer... side Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft... side 53

34

35 1.1 Sammenfatning 58. forgæves rekrutteringer Manglen på ufaglærte er et paradoks Nogle kvalifikationer mangler i Danmark andre tilfælde kvalifikationsmangel et paradoks Virksomhederne går nye veje Udenlandsk arbejdskraft en uundværlig ressource Private virksomheder og offentlige institutioner har i foråret 27 forgæves søgt efter 58. nye medarbejdere. Halvdelen af de forgæves rekrutteringer vedrører faglærte. Mere end hver fjerde medarbejder, der mangler, er ufaglært. Det svarer til 14. ufaglærte job, som virksomhederne forgæves har forsøgt besat. Mere end 1. ledige har pligt til at tage disse job. Manglen på medarbejdere til ufaglærte job er derfor et stort paradoksproblem på det danske arbejdsmarked. På dele af det faglærte arbejdsmarked, og for en række grupper med videregående uddannelse, er manglen på medarbejdere så stor, at den overstiger antallet af ledige. Her er medarbejdere fra udlandet det eneste svar på kort sigt. På andre dele af det faglærte arbejdsmarked og blandt grupper med videregående uddannelse er der den samme form for paradoksproblemer, som der er for ufaglærte. F. eks. mangler virksomhederne 2.2 salgsassistenter, men samtidig har mere end 7. ledige en erhvervsuddannelse inden for detailhandel. Antallet af ledige med en uddannelse som pædagog er fire gange højere end den mangel, som de offentlige institutioner giver udtryk for. I jagten på medarbejdere går virksomhederne nye veje og betjener sig i stigende omfang af muligheden for selv at udsøge mulige emner til rekruttering. Virksomhederne vender ligeledes i stigende omfang blikket mod udlandet. ¼ million medarbejdere i Danmark er udlændinge. Det danske arbejdsmarked ville således bryde sammen uden bistand fra udlændinge. Væksten i udlændinge på arbejdsmarkedet er sket, selv om Danmark i starten var langsommere end de øvrige nordiske lande til at drage fordel af EUudvidelsen med de østeuropæiske lande. Danmark henter stadig langt mindre arbejdskraft i udlandet end f. eks. Norge og Irland. 35

36 1.2 Arbejdskraftmangel koster dyrt Virksomhederne har i dag vanskeligt ved at rekruttere de medarbejdere, som de har brug for. Hvis ikke det danske arbejdsmarked havde fået tilført arbejdskraft fra udlandet, ville situationen have været endnu værre. Mere arbejdskraft forudsætning for vækst Lønpres skader konkurrenceevnen Skal de senere års gode udvikling i dansk økonomi fortsætte, så er det en forudsætning, at udbuddet af arbejdskraft stiger, så det kan komme til at matche virksomhedernes efterspørgsel. Bliver arbejdskraftmanglen ikke afhjulpet, så vil væksten i dansk økonomi blive lav, fordi virksomhederne ikke kan producere i det omfang, de ønsker, men det vil også sætte sig spor på længere sigt. Med mangel på arbejdskraft er der stor risiko for lønpres. Det vil langvarigt skade konkurrenceevnen hos virksomheder, der producerer i Danmark. Inden for industrien havde over 1 pct. af virksomhederne produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft i slutningen af 2. kvartal 27, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Kapacitetsmangel i Danmark 5 Pct. Ledig produktionskapacitet, industri Industri - arbejdskraftmangel Bygge- og anlægsvirksomhed - arbejdskraftmangel KILDE: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk 36

37 Højeste niveau for industriens mangel på folk Hver tredje undgår nye opgaver 32 mia. i tabt produktion Manglen på arbejdskraft inden for industrien overgår niveauet fra midten af 198 erne, hvor arbejdskraftmangel resulterede i et stort lønpres og tab af konkurrenceevne. Manglen på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet er på et lige så højt niveau som i midten af 198 erne. Mere end hver tredje byggevirksomhed oplever, at manglen på arbejdskraft begrænser produktionen. Det er også hver tredje virksomhed inden for handel, transport og service, der som konsekvens af for få medarbejdere, har begrænset antallet af nye opgaver. I 25 gjaldt dette kun ca. hver tiende virksomhed, jf. HTS (27). Manglen på arbejdskraft begrænser den økonomiske vækst i Danmark svarende til 32 mia. kr. eller 1,1 pct. af den samlede danske produktion, jf. Dansk Industri (27b). Det er ikke kun arbejdskraft, der begrænser mulighederne for fortsat vækst i Danmark. Aktiviteten på industriens område er i dag så høj, at virksomhederne lige nu mangler produktionskapacitet. Udbredt mangel på arbejdskraft i Danmark 58. job er ubesatte Private virksomheder og offentlige institutioner søgte i to måneder i foråret 27 forgæves medarbejdere til mere end 58. job, jf. boks 1.1. Til sammenligning var manglen på medarbejdere i den tilsvarende periode i 26 på 47.. Virksomhederne har flest gange forgæves søgt efter faglærte medarbejdere, jf. tabel

38 Tabel 1.1 Størst mangel på faglærte medarbejdere 27 Antal forgæves rekrutteringer Pct. Faglærte Ufaglærte Videregående uddannelser I alt ANM.: Der indgår alene stillingsbetegnelser med mere end 5 forgæves rekrutteringer. Lederstillinger på højere niveau og elever er ikke medtaget. Under ufaglærte indgår også stillingsbetegnelser, hvor der er tilknyttet kortvarige erhvervsuddannelser som køkkenassistent, buschauffør og pædagogmedhjælper mv. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. Halvdelen af arbejdskraftmanglen er knyttet til stillingsbetegnelser, der typisk forudsætter erhvervsfaglige kompetencer. Mangel på medarbejdere til alle slags stillinger Manglen på medarbejdere omfatter såvel højtuddannede ingeniører som medarbejdere til at løse opgaver i industriel produktion eller transport, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2 De største mangler på medarbejdere 27 Forgæves rekrutteringer Chauffører Elektrikere Salgsassistenter mv Ingeniører Smede og metalarbejdere Social og sundhedshjælpere 1.61 Tømrere Social og sundhedsassistenter Mekanikere It-medarbejdere Industriarbejdere 1.77 Pædagoger 1.73 Rengøring 1.34 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. 38

39 Hver 1. chauffør mangler Det er inden for to store ufaglærte jobområder, at virksomhederne flest gange har oplevet ikke at kunne få de medarbejdere, de har ønsket. Der er i alt beskæftiget ca. 25. lønmodtagere som chauffør. Manglen på medarbejdere svarer således til, at beskæftigelsen blandt chauffører kunne øges med mere end 1 pct.. Boks 1.1 Undersøgelse af manglen på arbejdskraft Arbejdsmarkedsstyrelsen får to gange om året lavet en undersøgelse af manglen på arbejdskraft. I undersøgelsen tilkendegiver et panel af virksomheder, om de har haft forgæves rekrutteringer. I undersøgelsen fra foråret 27 indgår svar fra virksomheder. Heraf angav virksomheder, at de havde haft behov for nye medarbejdere. 15 procent af de adspurgte virksomheder har ikke kunnet rekruttere de ønskede medarbejdere. Undersøgelsen er gennemført fra medio februar til medio april 27 (uge 8 til 16) af Rambøll Management. Virksomhederne repræsenterer ca. 4 procent af den samlede beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt om følgende: (1) Hvorvidt de inden for de seneste to måneder forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere, (2) hvor mange personer det drejer sig om, (3) om den forgæves rekruttering har betydet, at de har opgivet ordrer eller aktiviteter i de to måneder. Stikprøveundersøgelsens resultater er skaleret op for at være repræsentative for hele arbejdsmarkedet i Danmark. Usikkerheden er på landsplan på ca. 4.5 stillinger i et 95 procent konfidensinterval. 39

40 Mangel på ufaglærte medarbejdere I mere end hver fjerde forgæves rekruttering er der tale om, at virksomhederne ikke har kunnet få opfyldt deres arbejdskraftbehov til stillinger, der typisk er ufaglærte. Blandt ufaglærte er der størst mangel på chauffører, hvor virksomhederne ikke har kunnet besætte næsten 3. job, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3 Top fem over manglen på ufaglærte 27 Forgæves rekrutteringer Chauffør Industriarbejde 1.77 Rengøring 1.34 Lagerarbejde 798 Køkken og servering 65 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. De fem største områder med mangel på arbejdskraft dækker knapt halvdelen af den samlede mangel på medarbejdere til stillinger som ufaglærte. Paradokser ved en ledighed på over 1. Højtuddannede skal tage alle job Virksomhederne har forgæves søgt at besætte over 1. job både inden for rengøring og til industriarbejde. Der er tale om job, som hovedparten af de mere end 1. ledige skal kunne varetage. På trods af dette betydelige arbejdskraftudbud er der virksomheder, der står og mangler sådant personale. Ledige er forpligtigede til at påtage sig alle de job, de er i stand til at varetage. Det betyder, at f.eks. ledige med en videregående uddannelse også aktivt skal søge efter ufaglærte job, jf. kapitel 2. 4

41 Ledige, der allerede har et erhvervskørekort, kan opnå de krævede kvalifikationer for at køre bus i løbet af 5 dage. Har personen alene et stort kørekort, er det muligt at erhverve de nødvendige kvalifikationer i løbet af 6 uger. De kvalifikationskrav, som virksomhederne stiller for at kunne besætte ét af de ca. 3. ledige chaufførjob, kan ledige typisk erhverve gennem AMU-kurser inden for en periode på 6 uger, jf. tabel 1.4. Tabel 1.4 Chaufførjob med arbejdskraftmangel 27 Antal forgæves rekrutteringer Lastbilchauffør 979 Buschauffør 734 Taxichauffør 698 Turistbuschauffør 22 Flyttechauffør 18 Varevognschauffør 69 Tankvognschauffør 56 I alt KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27). For få får tilbudt målrettet kortvarig uddannelse Den nødvendige opkvalificering af ledige for at kunne varetage denne type stillinger på det ufaglærte område er en klassisk opgave for jobcentrene. Sådanne kortvarige jobrettede kursusforløb indebærer typisk, at ledige efterfølgende har et konkret job. Alligevel får væsentligt færre disse uddannelsesforløb, end behovet i virksomhederne tilsiger. 41

42 Mangel på faglærte medarbejdere Virksomhederne har forgæves søgt at rekruttere over 2. elektrikere eller salgsassistenter, jf. tabel 1.5. Tabel 1.5 De største mangler på faglærte medarbejdere 27 Forgæves rekruttering Fuldtidsledige Elektrikere Salgsassistenter Smede og metalarbejdere Social og sundhedshjælpere Tømrere KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. De 5 største områder med mangel på faglært arbejdskraft tegner sig tilsammen for ca. 35 pct. af manglen på faglært arbejdskraft. Arbejdskraftmanglen dækker et bredt udsnit af de beskæftigelsesmæssigt store områder, som elektrikere, tømrere, smede og metalarbejdere. Set i forhold til en samlet beskæftigelse på elektrikerområdet på ca. 2. personer svarer det til, at mere end hver 1. elektriker er savnet på arbejdsmarkedet. Underskud af tømrere og elektrikere Der vil være arbejdskraftmangel, uanset om det lykkes at få alle tømrere og elektrikere med en erhvervsuddannelse i beskæftigelse. Skal virksomhederne være i stand til at rekruttere det nødvendige antal medarbejdere, er der behov for en betydelig rekruttering fra udlandet. 42

43 Jobcentrene skal være aktive Over 2. salgsassistenter ledige i 13 uger Omvendt forholder det sig for salgsassistenter. Antallet af ledige med den uddannelse overstiger langt manglen på medarbejdere. Jobcentrene skal bringe dette betydelige arbejdskraftudbud i spil over for virksomhederne. Såfremt det viser sig, at ledige med uddannelse på området ikke kan varetage job inden for faget, så skal de pågældende personer varetage job på f.eks. det ufaglærte område. Det betydelige paradoks for salgsassistenter bliver understreget af, at der i uge 11 i 27 var knapt 2. ledige personer med kvalifikationer som salgsassistent, som havde været ledig i mere end 13 sammenhængende uger, jf. Beskæftigelsesregionerne (27). Det er således ikke manglen på ledige med den nødvendige uddannelse, der er årsagen til, at virksomhederne ikke kan rekruttere et tilstrækkeligt antal salgsassistenter. Ledige på kontanthjælp har også uddannelse Der er ikke kun arbejdskraft med en erhvervsuddannelse blandt forsikrede ledige. Blandt kontanthjælpsmodtagere er der næsten 1.4 fuldtidsledige, svarende til næsten 1 pct. af alle ledige, som har en erhvervsuddannelse inden for de 5 største områder med mangel på arbejdskraft. Manglen på personer med videregående uddannelse Ingeniører er det kvalifikationsområde blandt videregående uddannede, hvor manglen på arbejdskraft er mest udbredt, jf. tabel 1.6. Tabel 1.6 De 5 største mangler på videreuddannede Antal forgæves rekrutteringer Fuldtidsledige Ingeniører It-medarbejdere Pædagoger Sygeplejersker Revisorer KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. 43

44 De fem største områder med mangel på højtuddannet arbejdskraft omfatter mere end halvdelen af forgæves rekrutteringer af medarbejdere til job, der normalt forudsætter en videregående uddannede. Den største mangel er til ingeniørstillinger, der alene udgør næsten 2 pct. af manglen på personer med en videregående uddannelse. Ikke ledige nok med visse kvalifikationer Jobmuligheder i Danmark skal være synlige Pædagogmangel bør kunne løses Virksomhederne kan ikke få dækket manglen på ingeniører, it-medarbejdere og sygeplejersker på det danske arbejdsmarked. Selv en situation, hvor alle ledige med en videregående uddannelse inden for de tre områder kom i beskæftigelse, vil ikke kunne tilgodese manglen på medarbejdere. Det er således afgørende for virksomhederne, at der er en let adgang til at rekruttere de nødvendige kompetencer fra udlandet, og at Danmark får sig markeret på verdenskortet som et land med gode beskæftigelsesmuligheder. Der er derimod et betydeligt større udbud af pædagoger. Næsten fire gange flere ledige har en pædagogisk uddannelse, end antallet af tilfælde, hvor de har været forgæves rekrutteret. Næsten hele manglen på pædagoger kan afhjælpes, hvis de 921, som i uge havde været ledige i mindst 13 sammenhængende uger, kom i job, jf. Beskæftigelsesregionerne (27). Flest ubesatte job på Sjælland Manglen på arbejdskraft er i foråret 27 mest udbredt i det østlige Danmark. Den forgæves rekruttering udgør her ca. 2,4 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. tabel

45 Tabel 1.7 Ubesatte stillinger Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Ubesatte stillinger Andel af beskæftigelsen, pct ,4 Midtjylland ,1 Nordjylland 4.2 1,4 Syddanmark , I alt ,1 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og Danmarks Statistik, RAS. København har mange ledige Ledighedsbilledet afspejler ikke, at det er i den østlige del af Danmark, at manglen på arbejdskraft er størst. Det geografiske område, hvor ledigheden er højst er i Københavns Kommune. Her var der næsten 2. fuldtidsledige i starten af 27, hvilket svarer til en ledighedsprocent på lidt over 7. Ledigheden i København er ca. 2 pct. point højere end i landet som helhed, jf. kapitel 2. I beskæftigelsesregion Nordjylland er manglen på arbejdskraft i forhold til beskæftigelsen lavere end i resten af landet. 45

46 1.3 Virksomhedernes rekrutteringsformer Arbejdsmarkedet i Danmark er sammenlignet med de fleste andre EU-lande karakteriseret ved mange nyansættelser hvert år. Uanset konjunktursituationen ansætter virksomhederne et betydeligt antal nye medarbejdere hvert år. Omkring 1 pct. af de nyansatte kommer fra ledighed, jf. DA (21). Hver tredje medarbejder ny kollega Der var i 26 beskæftiget i alt ca. 71. fuldtidslønmodtagere på virksomheder på DA-området. Heraf var 6 pct. arbejdere og 4 pct. funktionærer. Hver tredje arbejder var ny på arbejdspladsen i 26. Antallet af nye kolleger er knapt så højt for funktionærer. Her udgør nye kolleger hver fjerde medarbejder, jf. tabel 1.8. Tabel 1.8 Nyansættelser på DA-området Andel nyansatte af alle beskæftigede, pct., 26 Arbejdere Funktionærer Fremstillingsvirksomhed 26,2 16,6 Bygge- og anlægsvirksomhed 35,8 18,8 Serviceprægede erhverv 38,1 25,2 Hele DA - området 32,5 22,2 ANM.: Hele DA-området dækker flere end 3 brancher. Her er de med den største beskæftigelse udvalgt. KILDE: DA (27c). Omfanget af nyansættelser for både arbejdere og funktionærer er bestemt af strukturer og traditioner inden for de enkelte brancheområder. Serviceerhvervene, der har det højeste niveau for nyansættelser for arbejdere, har også det højeste niveau for funktionærer. 19. nyansættelser årligt på DAområdet I alt blev der på DA-området, der udgør godt 3 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark, nyrekrutteret mere end 19. medarbejdere i løbet af

47 Det er således vigtigt for virksomhederne, at der på arbejdsmarkedet er et klart overblik over udbuddet af arbejdskraft. Sammenlignet med andre lande har danske lønmodtagere en høj jobmobilitet. I løbet af en karriere har danske lønmodtagere i gennemsnit haft flest job, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Danmark har højst jobmobilitet Gennemsnitligt antal job til dato for en lønmodtager, AT IT GR BE DE EU-25 FR NL FI SE UK DK KILDE: Eurostat (26) Konkurrenceevnen styrkes En hurtig og nem adgang til nye medarbejdere har en betydning for konkurrenceevnen hos virksomheder i Danmark og dermed for et højt beskæftigelsesniveau. Virksomhedernes veje til nye medarbejdere Når virksomhederne skal rekruttere medarbejdere, anvender de en bred vifte af metoder. De mest udbredte metoder er annoncer eller uopfordrede ansøgninger, jf. tabel

48 Tabel 1.9 Mest anvendte rekrutteringskanaler Pct Annoncer i aviser eller fagblade Uopfordrede ansøgninger eller egne ventelister Via allerede ansatte Internet AF's åbne tilbud 9 19 AF-formidling 2 19 Direkte fra en anden virksomhed 5 9 Private konsulenter/ jobformidlere 7 7 Fagforeninger/a-kasser 5 6 Kommuner 1 3 Andet - 2 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (25). Inden for håndværksfagene er det oftest via allerede ansatte, at virksomhederne rekrutterer nye medarbejdere. Mere end 2/3 af virksomhederne rekrutterer på denne måde, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Håndværkets foretrukne rekrutteringskanaler Andel virksomheder inden Dansk Byggeri Tekniq for byggeri mv., pct. Annoncer i aviser/fagblade Via allerede ansatte AF's åbne tilbud AF-formidling 2 Fagforeninger/a-kasser KILDE: Dansk Byggeri (26) og Tekniq (27). 48

49 Brugen af internettet eller andre elektroniske formidlingsværktøjer er i stærk vækst. Fra 23 til 25 steg andelen af virksomheder, der bruger internet og AF s åbne jobopslag (nu Jobnet.dk) i rekrutteringen, fra 29 pct. af virksomhederne til 38 pct. Jobbanker mest benyttede redskab Mindre rolle til jobnet.dk Virksomhederne bruger oftest internettet til at få adgang til andre jobbanker. Seks ud af ti virksomheder, der brugte internettet i 25, gjorde det på den måde. Brugen af Jobnet.dk, som er den offentlige arbejdsformidlings job- og CV-database, blev i 25 benyttet af fire ud af ti virksomheder. Det er på linje med den andel virksomheder, der anvender deres egen hjemmeside, når de søger nye medarbejdere, jf. tabel Tabel 1.11 Brugen af internettet i rekrutteringen Virksomhedernes brug af internettet, 25 Pct. Andre jobbanker på internettet 63 Egen hjemmeside på internettet 43 AF s job- og CVbank/Jobnet 41 Ved ikke 3 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (25). Den offentlige arbejdsformidlings rolle Fald i formidling ved henvisning Den traditionelle formidling ordinære ordrer, hvor virksomhederne beder jobcentrene om at henvise ledige til konkrete job, spiller en mindre og mindre rolle i virksomhedernes rekruttering. Siden 1994 er der sket et betydeligt fald i denne rekrutteringsform. I 1994 var der 127. jobopslag. Det var i 26 faldet til 45., jf. figur

50 Figur 1.3 Traditionel jobformidling falder stærkt 3 25 Jobordrer, Åben annoncering Job med henvisning ANM.: Tal for året 23 er estimeret på grundlag af tal for 1. kvartal. Opgørelsen omfatter jobordrer, som i nogle tilfælde vil indeholde flere stillinger. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27 c). Varige job falder mest Åbne jobopslag i vækst Det største fald i jobordrer er til varige job, dvs. af mere end fem dages varighed. Fra i 1994 at ligge på ca. 73. jobopslag udgør varige job i 26 kun ca. 16. jobopslag. Job under fem dages varighed overstiger nu varige job i antal og udgør med et antal på 28.6 næsten 6 pct. af alle jobordrer anmeldt til jobcentrene. I den samme periode har jobcentrene koncentreret sig om at formidle kontakten mellem virksomhed og ledige ved bl.a. at synliggøre jobopslag på Jobnet.dk og i højere grad lade ledige selv søge på jobopslag. Denne rekrutteringsform, åbne ordrer, er nu på omkring 275. jobopslag. Det har været en del af Arbejdsmarkedsstyrelsen strategi i højere grad at lade aktørerne betjene sig selv, således at opgaven for arbejdsmarkedssystemet i højere grad er at understøtte sammenkædningen mellem virksomhed og ledige ved at synliggøre viden om jobmuligheder og lediges kompetencer, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsen (2). 5

Sammenfatning. Det største samfundsproblem... side. Virksomhederne tørster efter arbejdskraft... side. Udenlandske medarbejdere...

Sammenfatning. Det største samfundsproblem... side. Virksomhederne tørster efter arbejdskraft... side. Udenlandske medarbejdere... 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Det største samfundsproblem... Virksomhederne tørster efter arbejdskraft...... Udenlandske medarbejdere... 9 1 12 Mangel på ufaglærte et paradoks... 14 Stadig

Læs mere

Mangel på arbejdskraft

Mangel på arbejdskraft 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Mangel på arbejdskraft 1.1 Sammenfatning... side 35 1.2 Arbejdskraftmangel koster dyrt... side 36 1.3 Virksomhedernes rekrutteringsformer... side 46 1.4 Rekruttering af udenlandsk

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

2.1 Sammenfatning. I alt stod 50.000 ledige i 2006 ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

2.1 Sammenfatning. I alt stod 50.000 ledige i 2006 ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. 2.1 Sammenfatning Stadig 138. ledige Langtidsledigheden er næsten halveret Ikke-forsikrede udgør en stigende del af alle ledige Selvom ledigheden er faldet kraftigt gennem flere år, var 138. stadig ledige

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2012 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2012: Undersøgelsens

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 LBR NØGLETAL 3/2014 Aarhus hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel Jobcentret

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

REKRUTTERING I NORDJYLLAND

REKRUTTERING I NORDJYLLAND REKRUTTERING I NORDJYLLAND Rekrutteringssituationen i Nordjylland i foråret 2009 REKRUTTERING I NORDJYLLAND Forår 2009 SAMMENFATNING Det er blevet lettere at rekruttere medarbejdere i Nordjylland. Virksomhederne

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi

Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi A r b e j d s m a r k e d s o m r å d e t Udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf. 87 59 10 00 www.norddjurs.dk Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Nordjylland 2 halvår 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE BRANCHER 1 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance FORTSAT FLERE

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

LBR NØGLETAL 2/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00

LBR NØGLETAL 2/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 LBR NØGLETAL 2/2014 Ballerup hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2017 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland August 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

ESBJERG/FANØ JOBCENTER

ESBJERG/FANØ JOBCENTER LBR NØGLETAL 4/2011 ESBJERG/FANØ JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 11-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland september 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 15-03-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland Marts 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere