RUTEBYGNING HÅNDVÆRKS-MANUAL

Transkript

1 RUTEBYGNING HÅNDVÆRKS-MANUAL Rutebygning er en essentiel del af klatresport på klatrevægge. God rutebygning løfter kvaliteten af klatreoplevelsen markant og hvis det skal være vedvarende interessant at klatre på klatrevæggen skal ruter og problemer løbende skiftes ud med nye spændende klatre-udfordringer. God rutebygning består groft sagt af 4 kompetencer: 1: Forståelse for klatrebevægelser 2: Analytiske evner 3: Kreativitet og æstetik 4: Håndværk Dette kompendie omhandler udelukkende den håndværks- og materiale-mæssige del Overskrifterne er: - Værktøj og hardwear greb, bolte m.m, - Klatregreb - Hældninger of formationer - Værksted indretning, sortering osv. - System overordnet strukturering af rutebygningen

2 Værktøj og hardware Bolte Bolte som bruges er 10mm bolte med forskellige hoveder. Fælles for disse bolte er dog at de monteres med en unbraconøgle uanset hovedtype. Den mest benyttede er umbraco Udendørs Indendørs rustfrie bolte. rustfrie bolte er ikke nødvendigt, brug i stedet stål. Anvend gerne bolte med en dyb kærv - Rundhovedet bolte får ofte ødelagt kærven, da kærv-hullet ikke er særligt dybt Sorteret efter længde mest anvendte bolt type rundhovedet bolt Skruer Brug gerne alm. spunskruer anvend altid skruer med samme bit størrelse fx. torx 20. Brug gerne skruer med et hoved på 4,5mm og en længde på 40mm plejer at være passende til de fleste skrue trin. Hav flere længder at vælge imellem efter behov. 80mm skal bruges til at skrue makroer op. Gerne 5,0 x 80mm spunskruer Unbraco-nøgler Unbraco-nøgler Den mest benyttede størrelse er 8mm. men man kan stadig støde på 6mm. Unbraco-nøgler fås i mange forskellige variationer. Vælg din egen personlige favorit.

3 Batteridrevet slagnøgle eller skruemaskine Det bedste værktøj til rutebyg opgaven er en såkaldt slagnøgle. Den ligner en skruemaskine men er væsentlig mere kraftig sådan at den kan løsne bolte Man kan godt benytte en almindelig skruemaskine men den skal normalt suppleres med en umbrachonøgle til løsning og efterspænding. Start med at skrue meget forsigtigt indtil bolten har fået godt fat i gevindet. Ellers kan du let komme til at trykke islagsmøtrikken bagud af væggen og det er ikke altid let at komme til at reparere. Man kan købe unbraco-bits til skruemaskiner og de kan anbefales alternativt kan man købe en billig umbraco nøgle og save den over. Den kan let monteres i skruemaskinen. Skruemaskiner Slagnøgle Opbevar værktøjet tørt og rent. Du bør mindst have 1 oplader og 2 batterier så du hele tiden kan have et friskt batteri. Snittap Hvis man får ødelagt gevindet i et af væggens huller kan man reparere gevindet med en snittap.

4 Værktøjsbælte Overvej hvordan du bedst kan organisere dig mens du arbejder. Benyt eventuelt et arbejdsbælte hvor du kan have plads til både umbraco nøgle, skruemaskine, bits, bolte og skruer. Så har du alt lige ved hånden og hænderne fri når du klatrer på stigen. Det kan også spare dig for mange ture op og ned. Du kan også vælge en mere simpel løsning hvor du nøjes med en skulderrem i skruemaskinen. En form for holder til skruemaskinen / slagnøglen i bæltet kan også være en god ide så man kan have hænder fri til at positionere greb Stiger Ved rutebygning arbejder man hele tiden i forskellige højder. Derfor er det anvendeligt, at man har forskellige størrelser stiger. Både teleskop-, trappe-, og A-stiger. Også gerne stilladser. Stigerne skal kunne stå sikkert også på bløde madrasser Man kan eksperimentere med at montere en bredere fod på stigen. Der må ikke være nogen skarpe kanter som kan ødelægge madras og gulv. Udstyr til rutebygning fra reb I forbindelse med rutebygning er man ofte tvunget til at bygge fra reb. Ovenstående billede viser et udvalg at det udstyr, som kan bruges til dette.

5 Udstyrsliste Det meste af nedenstående udstyr kan udskiftes med tilsvarende fra andre producenter. Decender F.eks RIG eller GRIGRI Ascender / jumar Justerbar slynge F.eks. petzl progress adjust el. metoulious easy daisy ) I?l=INT#.VlWz28uFPDc Reb 2 x væggens højde til rutebygger 3 x væggens højde (til grebsspand) Grebsspand/taske Slagnøgle / umbrago nøgle Skruemaskine til støtteskruer Arbejdssele sæde / podium F.eks. Petzl podium Høreværn Sikkerhedsbriller Værktøjsbælte værktøj 8 mm umbraco bit lang torx 20 bit lang Snittap gevindskærer Specialværktøj Vinkelsliber Nedstryger Metalbor (4 mm) Polygriptang Decender Bruges som rebklemme og til nedfiring Ascender - bruges til at klatre op ad rebet Grigri - bruges til at sikre sig selv. Gerne to stk. Til hovedrebet / Forbindelse med Grillion Slynger - bruges til at holde sig ind til væggen eller i balance En spand - bruges til opbevaring af greb En pose - til bolte, skruer og andre småting

6 Udstyr Ascender, Grillion m.m. Petzl Rig Komplet rutebyggerkit Det er vigtigt for egen sikkerhed, at man har omfattende kendskab til udstyret og dets anvendelighed. Det kan du få på kurset Klatring på reb og kan udbydes af en Certificeret Instruktør 3 fra Dansk Klatreforbunds Instruktørstige Som udgangspunkt er man sikret til et hovedreb, hvorfra man har eller kan få adgang til hele ruten. Bygger man på overhængende vægge, er det en stor fordel at have en grillion eller slynger, som bruges til at trække sig ind til væggen og og justere til sådan at man kan hænge komfortabelt i den ønskede position. Der udvikles hele tiden nyt udstyr til klatremiljøet og i øjeblikket benytter flere rutebyggere en såkaldt Petzl RIG som passer perfekt til rutebygning fra reb. Det er en rebklemme som minder om en Petzl Grigri men med en ekstra lås så man slipper for ekstra aflåsning af bremsen når man ændre position. Opbevaring af greb Mange benytter en solid spand til de greb som skal med op på væggen men man kan også købe særlige rutebygger tasker hvor der både er plads til værktøj, greb og bolte. Det vigtigste er at få så godt overblik som muligt over grebene og minimere risikoen for at tabe greb og værktøj. Sko Sko kan også være et vigtigt værktøj. Som rutebygger er det vigtigt at have en sko, som er sikker og behagelig når du skal balancere op og ned ad stiger med værktøj i hænderne. Samtidig kan det være en fordel at kunne teste simple sekvenser uden at skifte sko hele tiden. En hybrid sko (klatresko/alm sko) kan derfor være meget anvendelig og anbefalelsesværdig. I klatresprog kaldes denne type sko for approach sko!

7 Handsker Det kan give hårdt slid på håndfladerne når man bygger ruter så det kan være en god ide at bruge handsker. Find nogle komfortable handsker som er forholdsvis tynde og sidder tæt og skån din hud til du skal klatre. Afspærring Når der bygges ruter skal området spærres af både ved rutebyg og boulderbyg. Ved rutebygning fra reb eller lift er der stor fare for at rutebyggeren taber greb, bolte, skruer eller værktøj. Det er derfor forbudt at opholde sig under rutebyggeren. Ved boulderbyg med stiger kan man stadig tabe ting men her er det i lige så høj grad for at beskytte madrasserne. Ofte ligger der skarpe materialer på madrassen så sørg for at spærre af og holde andre væk fra området. Klatregreb Greb kommer i mange forskellige former og med forskellige holdeflader. Sporten vokser og det samme gør antallet af små og store klatregrebs-producenter og udvalget er efterhånden enormt. God rutebygning kræver stor variation i grebssortimentet. De fleste bygger problemer/ruter med greb i ens farve så det er vigtigt at have et godt udvalg i hver farve. Grebene bør sorteres og opbevares sådan, at man får et godt overblik. Man bør primært sortere efter farve

8 og eventuelt underinddele efter størrelse eller greb og trin for sig. Grebene bør leve op til Europæisk standard CE hvor de er inddelt efter størrelse Betegnelse Grebs størrelse Diameter Ø XS extra small Ø = 0 to 50 mm S small Ø = 50 to 80 mm M medium Ø = 80 to 130 mm L large Ø = 130 to 210 mm XL extra large Ø = 210 to 340 mm XXL extra extra large Ø = 340 to 550 mm Makro Ø = > 550 mm Grebsmaterialer PU (polyuretan massiv hærdet plast) PU Composit (polyuretan let sandwich konstruktion af hærdet plast) Alm. Masive PU greb Moderne hule letvægts PU Composit greb Former Klatregreb inddeles på forskellige måder. Når man søger klatregreb kan man typisk søge greb efter forskellige kriterier Her er nogle af dem: - Størrelse se skema ovenfor - Holdeflade Edge (greb med kant kaldes når de er små også for crimp og lange kaldes ledge ) Pocket (greb med indvendigt hul kaldes også incut) Pinch (greb som skal klemmes på begge sider) Jugs (meget positive greb) Sloper (runde former uden kanter) - Design Klatrevægsklatring har sine rødder i klippeklatring og tidligere forsøgte man at forme klatregreb så de efterlignede klipperne så godt som muligt. I takt med den enorme vækst i klatrevægsklatring har indendørs sporten de senere år fået selvtillid. Tidligere var det lidt nedsættende når man kaldte klatregreb for plastik men i dag er det blevet cool og derfor designes en stor del af de moderne greb så de i meget høj grad ligner plastik og gerne i geometriske kunstige former som naturen tydeligvis ikke har skabt.

9 Der produceres dog stadig mange grebsserier i klippestil som opkaldes efter klippetypen eller de klatreområder med den særlige klippetype: - Sandsten (opkaldes ofte efter Fontainebleau) - Granit - Gritstone Kalksten (kaldes også for Limestone - Andre sorteringer: Flere grebsproducenter opkalder grebsserier efter kendte klatrere eller rutebyggere. Der er også tendenser som går også i retning af at opdele greb til ruteklatring eller til bouldering Der inddeles stadig efter grebenes sværhedsgrad men med tidens brug af volumener er dette efterhånden mindre relevant. Friktion. Klatregrebenes friktion kan inddeles i 3 kategorier: Korn små konvekse krystaller som stikker ud af formen max friktion men slider på huden Huller små konkave huller ind i formen let friktion som er mild ved huden Glat helt glat som glas eller slebet træ stort set uden friktion Dual Nye serier med kombination af glat og struktur Montering af greb Klatregreb spændes fast på væggen med en 10mm bolt med gevind. Gevindet tager fat i en bøsning som sidder på klatrevæggens bagside enten slået i med en hammer ( islagsmøtrik) eller skruet i. Islagsmøtrik Bøsning m. skruer Snit VIGTIGT! Når grebet skal monteres skal bolten skrues i bøsningen MED HÅNDEN. Ellers er der stor risiko for at man kommer til at trykke bøsningen bagud af klatrepladens bagside og ofte er det svært fremkommeligt på bagsiden når hullet skal repareres. Graden af fastspænding afhænger af klatrefladens belægning. Hvis der er god friktion/struktur skal der ikke så meget spænd til før grebet sidder godt fast. Hvis klatrefladen er glat er man ofte nød til at montere støtteskruer som sikrer at grebet ikke drejer ved belastning. PAS PÅ med at overspænde Det slider hårdt på både bøsning / klatreflade og på grebet og det sker

10 desværre ofte at greb knækker under montering. Greb roterer Undgå at grebet drejer. Afhængig af klatrevæggens overflade friktion sidder grebene mere eller mindre fast. På vægge hvor grebene let drejer er det vigtigt at man ikke forsøger at overspænde grebene da udfaldet ofte vil være at man ødelægger væggens islagsmøtrik og gevind. I nyere greb er der ofte et eller flere mindre huller beregnet til en spunskrue for at undgå rotation af grebet. I tilfælde af, at grebet ikke har et spunskuehul, så sæt to skruer på modsatte side af hinanden i grebets kant. Det er også muligt at bore hul til en spunskrue i grebet, husk at hullet skal bores så vinkelret som muligt på bagsiden af grebet så skruen kommer helt ind og får fat i mest muligt træ. en alternativ løsning er at sætte to greb tæt sammen, så de dermed låser hinanden fast i position. Støtteskruer på siden støtteskruehuller i grebet Skrue med ødelagt kærv Hvis du har en skrue hvor kærven er ødelagt kan du bruge din akku-maskine direkte på skruehovedet Skrueudtager Hvis du ikke kan få fat om skruen med akku maskinen kan man bruge en skrueudtager. Den kan bore sig ind i hovedet og rotere skruen så den skærer sig ud.

11 Fastmontering af greb med spunskrue Ind i mellem kan man have behov for at sætte et greb et sted, hvor der mangler et hul med islagsmøtrik på bagsiden. Brug en spændeskive, hvor i spunskruens hoved ikke kan gå igennem, og hvor spændeskiven passer perfekt ned i grebets øvre del af bolthul. Skru derefter grebet direkte i væggen på den ønskede sted. bore nye skruehuller. Mange nyere klatregreb produceres med nok skruehuller til at montere grebet uden brug af bolt, dette giver rutebyggeren mere frihed i placering af grebet. Hvis grebet ikke har skruehuller til montering kan der bores ekstra med et 4mm bor (afhængigt at skrue tykkelse), sørg for at skruehullet er vinkelret på bagsiden af grebet. Det nye hul undersænkes med et bor svarende til skruehovedets størrelse (typisk 6-8 mm). Tænk over at der skal være skruehuller på alle sider af grebet så der er ikke kommer stort moment på skruerne. Greb med meget lodrette sider kan være svære at montere på denne måde. Makroer Makroer er ekstra store greb i str. XXXL og større. De monteres typisk med spunskruer og kan tilføje lidt af klippens uforudsigelighed, forstået sådan at man ikke altid kan se hvordan makroen bedst kan holdes. Makroerne har gjort kraftigt indtog i bouldersporten og er nu også på vej ind i ruterne. Makroer er ofte flotte og giver væggen karakter.

12 Volumener Volumener er store strukturer beregnet til at montere greb udenpå. Volumener er dermed en del af væggen mere end et egentligt greb. Volumener anvendes som en del af væggens struktur og indgår derfor i alle væggens ruter og probleme som går forbi volumenen. Volumener benyttes ofte som store greb (makroer), især ved konkurrencer. Volumener fås i mange forskellige former og inddeles efter form og profil (dybde) Lav profil fra 8 15 cm Alm. Profil fra 20 -? cm. Volumenerne har sjældet vinkler/samlinger som er skarpere end 120 grader sådan at de er svære at holde uden greb. De er oftest bygget i træ-finer og formerne består derfor ofte i rene flader. Man kan også få volumener i glasfiber og PU (hærdet plast) og her giver materialet mulighed for mere organiske former som efterligner klippe. Volumener giver stor inspiration for enhver rutebygger og kan fuldstændigt ændre en klatrevægs udtryk, form og æstetik. Når klatrevæggen er blevet kedelig og uinspirerende at arbejde på, fordi alle greb og alle bevægelsesmønstre er udfoldet og afprøvet, så er det tid til at flytte rundt på volumenerne. Enhver volumen uanset størrelse eller form kan ændre en klatrevægs overflade, således, at grebene kan anvendes anderledes og dermed skabe nye og udfordrende bevægelser. En volumen ændrer væggens hældning. Fx kan den dårligste slopper bruges på en 45 grader overhængende væg, fordi makroens en overflade udgør et slap, hvorpå slopperen bliver placeret. Vask af greb, makroer og volumener Klatregreb og volumener som udsættes for kalk, fedt, sved og gummi fra klatresko bliver med tiden glatte og fedtede. Snavset dækker samtidigt farverne så det er godt at få grebene vasket hver gang grebene tages ned. Grebene sættes i blød i en balje med rensemiddel og skylles efter med vand. Grebene kan eventuelt skures med en stiv nylon børste og er de meget beskidte kan en højtryksrenser tage det sidste. Når grebene er tørre er de klar til lageret eller direkte tilbage på væggen. Rensemiddel kan laves helt simpelt med almindelig edikesyre blandet med vand. (ligesom til kaffemaskinen)

13 Man kan også købe særlig grebsrens som kan bruges mange gange. Væsken opbevares i en tønde og grebene sænkes ned i et metalnet. Efter lidt tid i tønden trækkes grebene op og skylles. Der findes også særlige grebs-vaskemaskiner men almindelige vaskemaskiner kan også bruges. Det kan være hårdt slid på maskinerne så en professionel maskine kan bedre holde til de tunge og fedtede greb. Man kan også bruge en højtryksrenser men det er bedst hvis man først affedter grebene med grebsvaskemiddel. Rutebyg værksted & lager Værksted og lager skal tilpasses klatrevæggens størrelse. Ved en mindre klatrevæg er det sikkert nok med en rullende kasse med låg. Ved en større klatrevæg skal der mere til og det er klart at foretrække at have et særligt indrettet lokale. Indretningen skal blandt andet indeholde følgende: - Kasser til greb lave kasser med plads til et lag greb er velegnet, a.la. Brødkasser fra supermarked (man skal kunne danne sig et overblik over kassens indhold) - Kasser til bolte med inddeling til forskellige længder - Kasser til spunskruer med inddeling til forskellige længder - Opbevaring af tape, griptape, samt problem/rute markeringer - Værktøj umbraco-nøgler og akku skruemaskiner samt div. Bits og en snittap. - Grebsvask - set-up m. baljer, rengøringsmiddel, skurebørster osv.

14 Koncept og systembyg Til enhver klatrevæg bør der være udarbejdet en plan for den løbende rutebygning sådan at væggen vedvarende holdes interessant. Der er selvfølgelig forskel på ambitionsniveauet på en lille skole-boulder og en stor klatrehal men i udgangspunktet skal planen indeholde de samme overvejelser og blot skaleres så den matcher målet. Koncepter og systemer er stadig ret nyt i Danmark og især alle klubber bør over de kommende år hæve ambitionsniveauet og sætte fokus på at skabe god kvalitet i rutebygningen og god kadence i udskiftningen. Væggens koncept og system bør indeholde en plan for følgende punkter: - Brugeranalyse brugerne fordelt på alder, niveau, fremmøde og disciplin (rute/boulder) - Min. krav hvor mange ruter/problemer skal der være i hver sværhedsgrad - Kadence hvor ofte skal ruterne/problemerne skiftes - Variation hvert niveau skal repræsentere forskellige klatretekniske stilarter - Ressourcer niveau og antal af rutebyggere - Uddannelse uddannelse af nye og videreuddannelse af øvede og dygtige rutebyggere. - Motivation hvordan motiverer vi til at få opgaven løst Kommunikation Problemer og ruter skal være lette at finde gennem tydelig markering. Det er ret simpelt at udarbejde et koncept for markeringer som både er let læseligt, tydelig og ser godt ud. Når der klatres på væggen bliver markeringer udsat for slid så hvis det skal holde sig pænt skal markeringerne være holdbare f.eks: - Lamineret papir - Papir i en plast- eller pleksiglas-lomme - Rivefast papir - Træklodser

15 Tidligere har tape været den primære markering men det bliver hurtigt slidt og grimt. Tape benyttes stadigvæk men efterhånden mest til markering af start-greb og trin på boulderproblemer. Ruter og Boulderproblemer har ofte hvert sit markeringssystem. - Ruter graderes ofte efter fransk klippegradering og der markeres normalt ikke start-greb eller trin. Rutedata: - Sværhedsgrad - Grebsfarve - Rutens navn - Rutebygger - Dato - Brugervurdering Boulderproblemer bliver efterhånden mest graderet med et farvekode system som er inspireret efter farvemarkeringerne i det berømte boulder-område syd for Paris Fontainebleau. Mange af de kommercielle boulderhaller i Europa har tilpasset systemet som du kan se nedenfor: Boulderdata: Farvekode Betegnelse Bleau Rute crux Grøn Let 3 5a 5b Gul Lidt svær 4 5c 6a Blå Svær 5 6b 6c Rød Meget svær 6 6c+ 7a Sort Extrem svær 7 7a+ 7c+ Sølv Elite 8 8a - 9b Hvert problem skal blot markeres med et farvemarkeret skilt ved startgrebene og rundt omkring i hallen skal der være overbliksplakater som giver et overblik over farvekoderne. I nogle kommercielle boulderhaller bygges problemerne med greb i samme farve som farvekoden og der er ingen tvivl om at det gør det endnu lettere at overskue. Man lærer hurtigt farvekoderne så det giver kun mening i klatrehaller hvor man har mange som kun kommer én gang. Det kræver også et meget stort lager af forskellige greb i de 5 farver som også begrænser hvor tæt problemerne kan bygges.