Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Transkript

1 Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der derimod ingen tvivl om. Akkurat som mennesker, fugle, svin, heste og aber er det. Modsat f.eks. hunden er katten modtagelige for et utal af alvorlige virus. Lad mig blot nævne herpesvirus, calicivirus, coronavirus, rotavirus, rabiesvirus, leukæmivirus, FIV, fugleinfluenzavirus, SARS-virus(Severe Acute Respiratory Syndrome), og der er mange flere. I konsultationen får vi hyppigt spøgsmålet, om katte kan smitte mennesker og vice versa. Vi ser ofte et sammenfald af symptomer hos både ejere og katte. Det korte svar på dette spørgsmål er nej. Ingen kendte virusstammer er overførbare mellem katte og mennesker, men virus er pr. definition meget foranderlige. Det lange svar kan være mere kompliceret. Muligvis sker overførsel af virus mellem dyrearter oftere end man tror. Eksempelvis har man fundet kattens calicivirus og herpesvirus hos hunde - også hunde med kliniske symptomer. Kattesygevirus muterede sidst i 70 erne til parvovirus hos hund. Omvendt døde et stort antal løver(kattedyr) i Afrika p.gr.a. infektion med hundsygevirus. I 2002 så man i Kina de første tilfælde af SARS. En livsfarlig luftvejsinfektion hos mennesker. Årsagen er et coronavirus, som man mener overført af civetter og måske flagermus. Lige nu sker der som bekendt en overførsel af fugleinfluenza fra fugle til mennesker og katte. At virusspring fra dyreart til dyreart forekommer, er således et faktum. Af ovennævnte eksempler ses det også, at virus kan tilpasses nye dyrearter (jf. parvovirus hos hund og hundesygevirus hos løver) således, at individer fra disse dyrearter kan smitte hinanden indbyrdes. Det er netop denne udvikling man frygter ved H5N1 infektion hos pattedyr inkl. mennesker.

2 Fuglens influenzavirus hører akkurat som menneskets almindelige influenzavirus til gruppe A influenzavirus. Gruppe A influenzavirus findes i et utal af varianter mange er helt apatogene (ikke sygdomsfremkaldende), de fleste er lavpatogene (giver lette symptomer), og enkelte er som H5N1 højpatogene (livsfarlige). Type A virus er generelt artsspecifikke, men kendetegnende er, at de alle kan inficere fugle, der oftest vil fungere som raske smittebærere. Enkelte typer A kan springe fra en dyreart til en anden. Fugle, mennesker, katte, svin og heste er udsatte dyrearter. H5N1 virus er et højpatogent fugleinfluenza virus, som forårsager alvorlige sygdomme hos både fugle og pattedyr inkl. mennesker og katte. På nuværende tidspunkt er mellem 200 og 300 millioner fugle, mennesker og et ukendt antal kattedyr døde af fugleinfluenza. I Danmark er situationen p.t., at der ikke er diagnosticeret H5N1 infektioner. Hverken hos fugle eller andre dyr. Situationen på verdensplan ændrer sig næsten dagligt. Hvad med kattene? Kattedyr kan smittes med H5N1. Allerede i 2003 er der beretninger om smitte til huskatte i Sydøstasien. I 2003 døde i 2 tigre og 2 leoparder i Thailand grundet smitte fra inficeret fjerkræ. I februar 2004 døde en sneleopard af infektion med H5N1. I oktober 2004 døde et stort antal tigre i Thailand. 147 tigre ud af 441 døde eller blev aflivet grundet svær infektion med H5N1. Der var tegn på smitte mellem tigre. En kat på den tyske ø Rügen blev det første EU-pattedyr smittet med den dødelige variant af fugleinfluenza. Efterfølgende er yderligere 2 døde katte på Rügen blevet konstateret positive for samme virus. Senest har man for øvrigt i Nordtyskland fundet en mår inficeret med den ondartede fugleinfluenza. I den sydøstrigske provins Styria i byen Graz har man fundet 3 H5N1 positive katte. 2 af de 3 katte er ved en senere test fundet fri for det fatale influenzavirus, mens den tredje venter på at blive testet igen - og for øvrigt har det godt.

3 Kattene befinder sig på et dyreinternat, hvor man også havde huset H5N1 inficeret fjerkræ. Virus menes bragt ind på internatet med en inficeret svane i februar På internatet befandt sig ca. 140 katte. Grundet det første dødsfald hos kat på Rügen og i erkendelse af, at der på stedet havde været inficeret fjerkræ, besluttede de østrigske myndigheder, at der skulle foretages en undersøgelse for fugleinfluenza på et repræsentativt antal katte. 40 katte blev testet og 3 var altså positive på den første prøve. Forløbet i Østrig adskiller sig fra tilfældene på Rügen ved, at de 3 positive katte overlevede infektionen og ved at sandsynliggøre, at katte kan rense sig for virus. Smittespredning: Under naturlige forhold smittes dyr primært gennem afføring og luftvejssekreter fra fugle med fugleinfluenza. Kadavere er også en risiko. Udegående katte spiser evt. inficerede fugle, og de slikker poter evt. kontaminerede med virus. Forsøg med katte har også påvist, at der sandsynligvis kan ske en horisontal smitte fra kat til kat. I det meget ansete magasin Science er der beskrevet et forsøg i Holland. 3 katte blev podet med H5N1-virus fra en død person, 3 katte blev fodret med inficeret fjerkræ, og 2 raske katte blev anbragt sammen med de første 6. Alle kattene blev meget syge med alvorlige systemiske infektioner og 1 døde. For første gang demonstrerede man smitte direkte fra pattedyr til pattedyr kat til kat. Ganske vist under laboratorieforhold men alligevel. Kan man forebygge? Der er ikke mulighed for at vaccinere katte. Hverken nu eller i den nærmeste fremtid. Heller ikke i Frankrig som rygterne siger. Almindelig god hygiejne både personligt og i miljøet. Undlad at anvende ubehandlet fjerkræ til foder. Opvarmning til 70 gr. destruerer virus. Forøges smitterykket i Danmark kan det være en god idé, at udegående katte holdes isolerede i overdækkede kattegårde med småmasket tråd. Det nedsætter risikoen for fuglekontakt. Indekatte vil ikke umiddelbart være i risikozonen.

4 Danmark er forpligtiget til at overholde gældende EU-regler og eventuelle påbud. Det har betydet, at man i en radius af 10 km fra risikozoner har påbudt at holde kattene inde. Behandling: Ingen men foreløbig skal man lade være med at gå i panik. I Tyskland og Østrig er folk simpelt hen gået amok. Katte aflives og indleveres i stort antal på internater. Der har aldrig tidligere været så mange ejere med en pludselig opstået allergi over for katte, meddeles det fra dyreinternater og dyrlæger. Konklusion: Fugleinfluenzaen er endnu ikke diagnosticeret i Danmark. Katte kan smittes med H5N1. Det er sandsynligt at katte kan smitte hinanden. Katte kan smittes for derefter at rense sig for virus. Katte kan overleve infektion. Fundet af en inficeret mår i Tyskland tyder på, at andre rovdyr er smittebærere. Om katten er en blindgyde i den forstand at virus stopper her uden at spredes til andre dyrearter inkl. mennesker? Det korte svar er ja intet tyder på andet. Det lange svar er måske mere kompliceret. K. Steensborg dyrlæge Abild Dyreklinik Copyright. P.S. 15 marts Ganske som forventet har Danmark nu fået sit første tilfælde af fugleinfluenza af H-typen. Den 16 marts er det bekræftet, at det drejer om virustypen H5N1. Flere vil med garanti følge efter i tiden, der kommer. Diagnosen blev stillet på en død musvåge fundet på Svinø Strand. Vi har allerede haft mange bekymrede dyreejere i telefonen, men egentlig er dagen i dag ikke forskellig fra dagen før fundet. Virus har sandsynligvis allerede været i Danmark en rum tid. Den eneste forskel er at man har oprette nogle sikkerhedszoner omkring findestedet - primært for at beskytte fjerkræproduktionen. Der er ikke kommet påbud om at holde katte inde, men det anbefales.

5 At netop en musvåge er det første bekræftede offer for H5N1 bekræfter risikoen ved at spise råt inficeret fuglevildt. Det er overvejende sandsynligt, at den pågældende musvåge har indtaget dødt H5N1- inficeret fuglevildt. Det vil således også være fritgående katte med adgang til fuglevildt, som er i farezonen. Indekatte vil på en skala fra med 10 som højeste risikogruppe - befinde sig under 1. Udekatte i risikoområder vil ligge på 2 4. H5N1 beskrives som det farlige influenzavirus, men indtil videre er det stadig sådan, at virus primært er farligt for fugle. Virus angriber meget sjældent andre dyr inkl. mennesker - og det kræver tæt kontakt. Virus svæver ikke rundt. Omvendt kan man sige, at skulle man have det store uheld at blive angrebet af virus i sin nuværende form, så er det alvorligt. Dødeligheden har hidtil ligget omkring 50 %. Når betegnelsen farlig i dag anvendes om H5N1 går det altså på fugle og måske endda ikke alle arter. Rigtigt farligt bliver det først den dag, hvor og hvis H5N1 muterer ændre arvelige egenskaber til en type, der kan spredes mellem mennesker. Måske ved at udveksle gener med vores eget influenzavirus. Mange vil tænke: Hvorfor skulle lige netop dette virus gøre det? Det er der egentlig mange mulige årsager til. Ser man på virus gennem evolutionens øje så er virus nogle af de mest livskraftige organismer igennem hele jordens historie. Mens andre levende organismer fødes og går til p.gr.a. naturkatastrofer og klimaændringer - ja så overlever virus ved at mutere til typer med egenskaber, der sikrer deres overlevelse. Ser man på vores nutid, så er det sådan, at alle vores egne influenzavirus har deres oprindelse hos svin og fjerkræ. Mennesker, svin og fugle udgør den evige influenzatrekant med kattedyrene lurerne i periferien. Hvert eneste år opstår der ved mutationer nye typer, som springer fra dyr til mennesker. A pro pos svin så hører man dem ikke nævnt ofte i den aktuelle influenzadebat. Det er imidlertid en kendsgerning, at svin kan bære H5N1 virus uden at blive specielt syge. Frilandssvin kan også transportere virus rent mekanisk - nemlig i de øvre luftveje - efter at de har rodet i inficeret materiale. Da svin kan inficeres med både menneskeinfluenzavirus og H5N1, udgør de en reel fare for, at disse virus parre sig og udvikler sig til en for mennesker livsfarlig variant af H5N1. At svin tilsyneladende ikke er specielt følsomme for infektion med H5N1 er en fordel for svinene, men det er ikke sikkert, det er en fordel når man taler om smittespredning. Skjulte symptomløse smittebærere vil være et stort problem.

6 Alle virus har altså en medfødt egenskab til at mutere, og tilhører virus så yderligere gruppen RNA-virus - akkurat som kattens FeLV og FIV er denne egenskab ekstremt veludviklet. H5N1 er et RNA virus. Kun fremtiden kan vise, hvad der sker. K. Steensborg