Hvad sker der i januar?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad sker der i januar?"

Transkript

1 Hvad sker der i januar? Materiale fra Den første måned i året er opkaldt efter den romerske gud Janus, der var udstyret med to ansigter, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Månedens gamle danske navn glugmåned er afledt af ordet glug, som betyder kighul. Det, der kigges ind i, er naturligvis det nye år. I Danmark blev januar først årets første måned fra begyndelsen af 1300-tallet. Januars klima (landsgennemsnit): Temperatur 0,0 Solskinstimer 43 Nedbør 57 mm Nedbørsdage 11 Fugtighedsgrad 89 % Antal tågedage 10 Antal tordendage 0,09 Antal snedage 7,1 Vindstyrke (0-12) 3,7 Blæstdage (vindstyrke 6 og derover) 5,0 Dagens længde er ved månedens begyndelse 7 timer og 4 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med 1 time og 31 minutter. Solens op- og nedgangstider: Den 1. januar står solen op klokken 8.53 og går ned klokken Den 15. januar står solen op klokken 8.44 og går ned klokken Den 30. januar står solen op klokken 8.22 og går ned klokken Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 1

2 DMI opdateret 3. oktober 2011 Laveste temperatur i januar måned er målt i 1982 og var på minus 31,2 grader. Absolut laveste temperatur i Danmark. Koldeste januar måned var i 1942 med minus 6,6 grader. Højeste januar temperatur er målt i 2005 og var på 12,4 grader. Varmeste januar måned var i 2007 med 5,0 grader. Maksimum nedbør i januar er 123 mm målt i Minimum nedbør i januar er 6 mm målt i 1996 og Det koldeste år, der hidtil er registreret, var 1879 med en gennemsnitstemperatur på 5,9 grader. Det varmeste år, der hidtil er registreret, var 2007 med en gennemsnitstemperatur på 9,5 grader. Det vådeste år, der hidtil er registreret, var 1999 med 905 mm nedbør. Det tørreste år, der hidtil er registreret, var 1947 med 464 mm nedbør. Gamle danske vejrvarsler: (Fra Ib Askholm: Gamle danske vejrvarsler og Ruth Gunnarsen: Vore gamle kalenderdage ) Generelt om månedens vejr: Kraftigt snefald i januar varsler en god høst. Megen regn i januar gør marken bar. Tør januar varsler ganske ofte en våd juli. Når januar og februar er milde, bliver marts kølig. Blæst i januar varsler en mild marts måned. Mild januar lover frost i marts og april. Mildt vejr i januar er ikke noget godt varsel for den kommende vækstsæson. Nytårsdag (1. jan.). Som vejret er på denne dag, således skal det også blive på Sankt Hans dag. Nytårssolskin varsler et frugtbart år. Hellig tre kongers aften (5. jan.). På denne aften skulle landmanden og havemanden kunne tage varsel for årets høst af bælgfrugter. Paul Eremit (10. jan.). Det bliver et smukt år, med god avling, hvis solen på denne dag blot skinner så længe, at en kone med ti tommelfingre kan nå at sadle en hest. Fabien og Sebastian (20. jan.). På denne dag begynder væskerne ifølge gammel folketro at stige i både urter, buske og træer, foråret er på vej. Vincentius (22. jan.). Megen sol på denne dag varsler, at vinteren snart vil være forbi. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 2

3 Naturen i januar Fisk Nordsøens rødspætter gyder torskens rogn er størst på denne tid af året Suder fisk som brasen, suder og karpe stimler sammen og står passivt i bunden af søerne Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 3

4 Karpe makrellen er i den nordlige Nordsø ålekvabberne føder deres unger Fugle kvækerfinker nordfra ses af og til i store flokke Kvækerfinker Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 4

5 fuglekongen er ofte den eneste fugl, der høres i granskoven om vinteren vandstæren er regelmæssig gæst nordfra og kan ses dykke i rene vandløb med kraftig strøm dompapper kommer på besøg i haverne halemejserne færdes om vinteren i små familieflokke sumpmejsen strejfer ikke omkring som andre mejser, men holder sig til sit territorium Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 5

6 der bliver stadig større og større chance for at se havørne og kongeørne Havørn mange måger søger ind til byerne de fleste af Danmarks stære er nu i England og Holland/Belgien flere andearter bl.a. bjergand, sortand og fløjlsand overvintrer i danske farvande Sortand Bjergænder Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 6

7 i plantagerne ses kogler, der har været under behandling af enten mus, egern eller korsnæb sortspættens aktivitet røber sig ofte på sønderhuggede træstubbe lille korsnæb begynder at lægge æg kernebideren, med det store, kraftige næb, kan vise sig i haverne spurvehøgen kommer ofte på besøg ved havens foderbræt i revner i egetræets bark kan man finde rester af spætmejsens måltid mosehornugler, der jager om dagen, er af og til gæster fra Skandinavien er vinteren mild, kan mejserne begynde at synge snespurve strejfer rundt (ved kysten) i små flokke (kommer ofte allerede i oktober) Snespurve Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 7

8 perleuglen er en sjælden vintergæst mange lommer overvintrer til havs landsvalerne flyver nu rundt i Central- og Østafrika midt om vinteren kan træløberens sang undertiden høres i skovene stor tornskade overvintrer hyppigt her i landet blå kærhøg, gæst fra Sverige, ses undertiden flyve lavt hen over marker og enge hvis vinteren bliver streng, kan over halvdelen af småfuglene fryse ihjel flokke af sangsvaner kan ses i fjorde, vige og på marker dværgfalken er kommet til landet lille skallesluger kan ses i isfri farvande Danmarks største måge, svartbagen, ses i flokke ved mange kyster Ung Svartbag Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 8

9 Gammel Svartbag nattergalen opholder sig nu i tropisk Afrika Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 9

10 Pattedyr undertiden parrer flagermusene sig, mens de overvintrer i frostsikre huler mosegrisen (vandrotten) lever af sit vinterforråd rævene parrer sig nu og ind i februar Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 10

11 Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 11

12 kålsommerfuglen overvintrer som puppe på beskyttede steder regnormene graver sig ned under frostlaget mariehøns sidder tæt sammen på beskyttede steder på frostsikre steder overvintrer gedehamse dronninger guldøjer (ordenen netvinger) overvintrer ofte i vore huse skøjteløbere er gået på land for at overvintre under sten eller mos bladlus overvintrer som tykskallede hårdføre æg vandedderkoppen overvintrer fx i et luftfyldt tomt sneglehus vandmændenes afkom er blevet til bægerformede polypdyr, der sidder fast på havbunden den store husmyg kan være årsag til myggestik, hvis den forstyrres under sin dvale den almindelige østershat vokser (normalt) på gamle løvtræer i søerne fortsætter vandranunkel og andre planter deres fotosyntese, indtil isen lukker lyset ude engelskgræs har grønne blade hele året tusindfryd (bellis) har dannet en vinterroset af grønne blade skovsyrens grønne blade står i skovbunden vinteren igennem vinter-eg har som regel visne blade siddende hele vinteren birkegrene kan springe ud, hvis de tages ind i varmen asketræerne bærer stadig store klaser af nødder på skrænter og i krat er brombærplantens blade ofte ene om at være grønne hele vinteren almindelig gedeblad (kaprifolie) har ofte grønne blade selv i frostvejr kvalkved (ulvsrøn) står med lysende røde frugter fortsæt selv Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 12

13 Kragefugle som gråkrager, råger og alliker fra et forholdsvis stort område samles hver aften og overnatter sammen. Fuglene sidder i de samme træer år efter år. I timerne før de går til ro, samles de i småflokke i det omgivende landskab, for så at flyve til overnatningspladsen kort inden det bliver mørkt. De store sorte fugle kan lede tanken hen på Hitchcocks gyser Fuglene fra Stor skallesluger gæster søer og lavvandede saltvandsområder i vinterhalvåret. Her er den efter troldanden den talrigeste dykand. Op til store skalleslugere overvintrer i Danmark. Det er som regel hannerne, man ser først, da deres lyse dragt kan ses på lang afstand. Alt efter hvordan lyset er, skifter den fra flødefarvet til svag lyserød. Hannen har mørkegrønt hoved og rødt næb. Hunnen er grå med rødbrunt hoved med top i nakken samt rødligt næb. Danmark har en lille ynglebestand på omkring 50 par (1997). Stor skallesluger er den største af vore dykænder. En slank, langstrakt and med et langt, tyndt næb. Den ligger dybt i vandet. Finder føde under dykning. Byttet, fisk, observeres tit på forhånd ved at fuglene stikker hovedet under vandet. Ofte jager flere fugle sammen på linie. I marts starter forårstrækket mod ynglepladserne i Nordeuropa (Skandinavien og Finland). Stor skallesluger, han Stor skallesluger, hun Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 13

14 Lille korsnæb har travlt i vore nåletræsplantager med en ny ynglesæson. De yngler midt om vinteren, hvor andre fugle har nok at gøre med bare at holde sig i live. I dag er der lille korsnæb ynglende i alle større granplantager (højt til vejrs), men i stærkt varierende antal. Lille korsnæb er nåleskovens fugl. Specialist i at åbne kogler. Overnæb og undernæb krydser hinanden (deraf navnet), så det minder om et papegøjenæb. Netop nu er granernes frø modne og lette at få fat på, fordi koglerne er begyndt at åbne sig. Ungerne fodres med frøene, og de er meget næringsrige. Omkring en tredjedel af granfrøene består af fedt, og de er derfor et virkeligt energirigt foder på den kolde årstid, så der er en fornuftig forklaring på at yngle, hvor der er flest frø. Der forekommer tre arter af korsnæb hos os, og de har delt ressourcerne imellem sig. Lille korsnæb, Stor korsnæb (yngler kun uregelmæssigt i Danmark) er specialist i de kraftige fyrrekogler, mens Hvidvinget korsnæb, der er en meget sjælden trækeller vintergæst, foretrækker de bløde lærkekogler. Korsnæb er nåleskovenes fugle. Antallet af korsnæb i Danmark om vinteren afhænger i stor grad af om koglehøsten nordpå har slået fejl. Korsnæb Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 14

15 Stor tornskade holder til i åbne landskaber med spredte buske, især tjørnebuske. Tornskaden sidder på udkig efter smådyr som mus og spidsmus. Lever frem for alt af gnavere, men fanger også større insekter og fugle op til drosselstørrelse. Når den jager, sker det tit på høgemanér lavt over jorden. Fuglen kan også muse på tårnfalkevis. Rovfuglen blandt spurvefuglene. Byttet bliver ofte spiddet på en torn eller anbragt i en grenkløft, inden det spises. Hamstrer bytte, også i vinterhalvåret. Stor tornskade er en sjælden ynglefugl (højst 30 par) i Danmark, men en ret almindelig træk- og vintergæst fra de skandinaviske ynglepladser. Fuglen er ret sky. Kønnene er ens. Bedste kendetegn er den grå og hvide fremtoning og den markante, sorte ansigtsmaske. 24 cm. Stor tornskade Sjaggere fra Skandinavien flyver rundt i flokke i haverne for at søge føde. Har man ladet æblerne hænge på et træ, kan man være sikker på at få et besøg. I løbet af en dag kan en sjaggerflok tømme et træ fuldstændig for æbler. Det er noget, der ikke går stille af. Fuglene skræpper ivrigt med et sjak-sjak-sjak (deraf navnet), og af og til jager de med hinanden for at få de bedste æbler. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 15

16 Ringdue eller skovdue, som den ofte kaldes er den almindeligste due i Danmark. Om aftenen samles ringduerne i bestemte områder for at overnatte sammen. Inden det bliver mørkt, kan man se den ene lille flok efter den anden flyve hen til nogle høje træer. De fleste kommer forholdsvis sent, for de må udnytte døgnets lyse timer fuldt ud til at finde føde. Duerne har fordel af at overnatte mange sammen, fordi de på den måde er flere til at holde øje med fjender. Ringdue Ringdue Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 16

17 Fugleflokke nordfra kommer i denne tid til Danmark. Nordpå er det så koldt, at mange dyr har svært ved at finde føden. Nogle overlever ved at flyve andre steder hen. Vinteren er fugleflokkenes tid. Nogle fuglearter holder kun sammen med deres artsfæller, men det er også almindeligt, at arterne blander sig med hinanden. Hvorfor slutter fuglene sig sammen i flokke? Fugle i flok kan se, hvem der har held med at finde føde, og kan så søge til de samme områder. De kan også anlægge en fødesøgningsadfærd magen til den, der giver succes. Fugle i flok får mere tid til fødesøgning, fordi der er flere individer til at holde vagt. Dukker der en fjende op, er det også en fordel at være i flok. Fjenden bliver forvirret over de mange fugle og har svært ved at bestemme sig for et bestemt bytte. Prøv selv at lave en række små iagttagelser og undersøgelser på fugleflokke. Se på flokkens størrelse. Størrelsen afhænger blandt andet af, hvilken art der er tale om. Kvækerfinker optræder ofte i enorme flokke. Se på flokkens artssammensætning. Forskellige mejsearter slutter sig ofte sammen, men også træløber, spætmejse og fuglekonge slutter sig til de blandede mejseflokke, kaldet mejsetog. Se på flokkens hierarki. Inden for flokken kan der være en rangorden, hvor de stærke dominerer de svagere. I blandede flokke af drosler kan man se sjaggere dominere de mindre vindrosler. Se på flokkens kønsfordeling. Ofte er der forskel på antallet af hanner og hunner. Se på parringsadfærd. Flokke af andefugle er ideelle. Prøv at følge med i parringsspillet hos gråanden. Se på fødesøgningsadfærd. Andefugle er gode til iagttagelse. Nogle snadrer i overfladen, andre vender enden i vejret (svømmeænder), og atter andre dykker ned til bunden efter føde (dykænder). Halsbåndmusen hører til gruppen ægte mus. De har en forholdsvis lang, spids snude, store øjne og ører, en lang hale og lange ben. Kindtænderne er relativt små, knudrede og ujævne. En dag begynder det måske at larme voldsomt på loftet eller i hulrum bag vægge. Det lyder, som om et stort dyr er på spil, og mange tror, at de har fået en mår på besøg. Men det er normalt et langt mindre dyr, som laver støjen, nemlig halsbåndmusen. Den måler kun en snes centimeter, men laver betydelig mere støj end andre mus. Dyrespor er gode at iagttage om vinteren. Når landet ligger med sne, er det tid at gå ud og se efter dyrespor. Sporene fortæller om dyrenes færden. Man kan nemt lære de forskellige spor at kende. Den bedste sporsne er finkornet tøsne på et jævnt, fast underlag. Udtørrede vandpytter på skovstier kan også give meget fine aftryk. Se eksempler på dyrespor på Skovmyrernes tuer ser tilsyneladende uddøde ud. Men det skyldes kun, at myrerne holder sig nede i jorden. Myrerne dør, hvis de udsættes for et par graders frost. I tuens dybeste dele bliver der aldrig frost, fordi bakterier og svampe her producerer varme, når de omdanner døde plantedele. Østersømuslinger i store mængder sidder nedgravede i sandet i de lavvandede områder langs mange af vore kyster. En lille musling, op til 3 cm, med hvælvet skal og but omkreds. Muslingerne sidder i de øverste 5 centimeter sand, og der kan være ikke mindre end 150 på én kvadratmeter. Østersømuslingen filtrerer vandet og opsamler på denne måde sin føde, som især består af bakterier. Vintermyg Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 17

18 kan ses det meste af året, men man lægger især mærke til dem om vinteren, hvor de fleste andre insekter er døde. Vintermyg stikker ikke mennesker. Over buske og andre planter sværmer flokke af små (5-9 mm) insekter (ligner små stankelben). Det er vintermyg, som flyver så uroligt, at de nærmest ser ud som en lille yo-yo. Almindelig Cinnobersvamp giver døde grene og stammer et rødspættet udseende. Svampens frugtlegemer består af små røde klumper ( puder ), som dækker barken. Cinnobersvampen kan findes hele året i alle vore løvskove, og svampen er én af vores almindeligste svampe. Almindelig væggelav lyser op på træer, mure og sten med sin orangegule farve. Den kan trives mange forskellige steder. Væggelav vokser ligesom andre laver meget langsomt, som regel kun 1/2-2 mm i diameter om året. Til gengæld tåler den udtørring og saltpåvirkning bedre end de fleste andre planter. Frøspredning sker blandt andet når det blæser, så spredes en lang række plantefrø. Mange planter står endnu som visne vinterstandere, og når vinden ryster dem, kastes nogle af plantens frø. Frøspredning lettes, hvis der har været fugle på besøg. Fugle, som for eksempel stillitser, spiser nogle af frøene, men løsner samtidig andre. Nogle frø er forsynet med dun, som vinden tager fat i. På den måde kan frøene spredes over store afstande. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 18

19 Aktiviteter i januar: månedens sang lav vinterdigte foderbræt og vinterfugle månedens digt hvem hører den første musvit vinterfuglenes livretter månedens fugl vor hjemlige hval marsvinet fugleflokke (artssammensætning, kønsfordeling, parringsadfærd, fødesøgning, hierarki) månedens farve samle sten og rav studere andefugle månedens maleri strandopskyl find små dyr om vinteren månedens plante/træ skovens dyr i den kolde tid (dyrene om vinteren) tag på tur månedens dyr planterne i den kolde tid ugler og gylp se på gæs vinterstandere lav naturdagbog fotografer laver træer i silhuet fotoserie af årets gang nattehimlen (stjerneskud) fuglefodring fotografere sne og iskonturer Fortsæt selv NB! Noter ned, hvad du ser og opdager i naturen. Gem siderne i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil blandt andet opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år. God arbejdslyst Med venlig hilsen Naturcenter Fosdalen Tegninger: Erik Petersen og Ole Runge Fotos: Naturcenter Fosdalen Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 19

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Hvad sker der i november?

Hvad sker der i november? Hvad sker der i november? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Tegninger Ole Thorsdal Fotos Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen November betyder den niende. Den var den niende måned efter den

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Regn i februar varsler frost i marts

Regn i februar varsler frost i marts Gamle vejrvarsler 1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. 1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. 6. januar: Hellig trekongers tø er

Læs mere

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved foderbrættet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Naturcenter Fosdalen Hvad sker der i december www.naturcenterfosdalen.dk

Naturcenter Fosdalen Hvad sker der i december www.naturcenterfosdalen.dk Hvad sker der i december? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk December betyder den tiende. Decem betyder ti på latin. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender, der startede i marts.

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Naturen i November. November betyder den niende. Den var den niende måned efter den gamle romerske kalender. Temperatur 4,9 Solskinstimer 42

Naturen i November. November betyder den niende. Den var den niende måned efter den gamle romerske kalender. Temperatur 4,9 Solskinstimer 42 Naturen i November November betyder den niende. Den var den niende måned efter den gamle romerske kalender. Det gamle danske navn for november var slagtemåned, optakten til vinteren. Vejret i november:

Læs mere

Naturen i December. December betyder den tiende. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender.

Naturen i December. December betyder den tiende. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender. Naturen i December December betyder den tiende. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender. Det gamle, middelalderlige danske navn var kristmåned (dvs. den måned, hvor man fejrer Kristi

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Hvad sker der i august?

Hvad sker der i august? Hvad sker der i august? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk August har navn efter den romerske kejser Augustus. Det gamle danske navn var høstmåned. Vejret i august: Augusts klima (landsgennemsnit):

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Hvad sker der i februar?

Hvad sker der i februar? Hvad sker der i februar? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Denne måned har navn efter en romersk renselsesfest (efter den romerske gud Februarius), som blev fejret i denne måned. Det gamle danske

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Efterårsjævndøgn den 22. eller 23. september. På denne dato er nat og dag lige lange.

Efterårsjævndøgn den 22. eller 23. september. På denne dato er nat og dag lige lange. Hvad sker der i september? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk September kommer af septem, der betyder syv på latin. Det var den syvende måned i den gamle romerske kalender. Ifølge vor kalender er

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles online på

Supplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles online på EMNE Knopsvanen H313 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave, 2. sal Senest opdateret 16.04.2015 Lærervejledning På skolen: Opgavesættet kan bruges til et emne om årstider,

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier Oplev Nationalpark Thy med Pil og Storm Oplevelses- og opgavebog til familier Hugorm Kend hugormen Hannerne er som regel sandfarvede eller grå, mens hunnerne er lysebrune til sorte. På ryggen af hugormen

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

INDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle

INDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle FUGLE I HAVEN INDHOLD Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6-7 Side 8-9 Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle Fugle i haven Hvad spiser fuglene, og hvor hyppigt forekommer de? Side 10-11

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Kender jeg skovens dyr?

Kender jeg skovens dyr? Kender jeg skovens dyr? Se på billederne nedenfor. Hvad hedder dyrene? Tegn en streg fra tegningen til ordet. Skovens dyr Peter Bering Gyldendal Egern Myre Ræv Rådyr Flagspætte Mus Kopiside 1 Tip en tekst

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Naturskolenyt Skovlund, Nybobakke, 10 7500 Holstebro/ Thorsminde Naturskole, Skolegade 25, 6990 Ulfborg.

Naturskolenyt Skovlund, Nybobakke, 10 7500 Holstebro/ Thorsminde Naturskole, Skolegade 25, 6990 Ulfborg. Naturskolenyt Skovlund, Nybobakke, 10 7500 Holstebro/ Thorsminde Naturskole, Skolegade 25, 6990 Ulfborg. Så er vi på den anden side af naturskolernes højsæson. Det har været en forrygende travl og spændende

Læs mere

Naturcenter Fosdalen Hvad sker der i maj? www.naturcenterfosdalen.dk

Naturcenter Fosdalen Hvad sker der i maj? www.naturcenterfosdalen.dk Hvad sker der i maj? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Denne måned har fået sit navn efter den romerske gudinde Maja, der værnede om naturens fremgang og vækst. Månedens gamle danske navn er blomstermåned.

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Biologi: Sådan flår du en rødspætte

Biologi: Sådan flår du en rødspætte Biologi: Sådan flår du en rødspætte A. Parter en rødspætte 1) Se Jonnys video og prøv, om du kan flå en rødspætte. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du klikke ind på dette link: http://bit.ly/vdyh37

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere