SOMMER. Stålsat kærlighed. Flemming Johansen er bidt af en gal veterancykel. Hans værksted gemmer danske klassikere fra så tidligt som 1915.

Transkript

1 FEDAG DEN 13. JULI 2012 TEMA-MAGASIN SOMME Stålsat kærlighed Flemming Johansen er bidt af en gal veterancykel. Hans værksted gemmer danske klassikere fra så tidligt som Fang de fede feriefotos Den vildtvoksende rosenhave

2 2 Sommer Sommerspil FEDAG DEN 13. JULI 2012 NOTE Du kan se Henrik Koefoed, Lars Mikkelsen, Karen-Lise Mynster og en række andre skuespillere i Tartuffe på Grønnegårds Teatret frem til 25. august. Stykket bliver spillet under åben himmel i Designmuseum Danmarks Have. Foto: Grønnegårds Teatret Dana Cup bringer fodbold til Hjørring Fra den 23. juli til den 28. juli afholdes den traditionsrige Dana Cup ungdomsfodboldturnering i Hjørring. Turneringen arrangeres af Dameboldklubben Fortuna Hjørring og er blevet afholdt siden Siden har mere end fodboldspillere deltaget i Dana Cup, og i år samles 850 hold fra over 45 lande, hvilket gør turneringen til en af Danmarks største og mest internationale sportsbegivenheder. Turneringskampene bliver spillet på mere end 40 græsbaner, hvor der en lille uge i træk vil være masser af aktivitet. Ved Dana Cup er både drenge og pigehold repræsenteret fra hele verden, her under berømte ungdomshold som Pequeninos Do Jockey fra Sao Paolo i Brasilien og Ipswich Town FC fra England. Hvis man skulle få øje på en spiller, der virker særligt talentfuld, er det ikke usandsynligt, at man har spottet en af fremtidens store profiler i international topfodbold. Den brasilianske landsholdsspiller og VM-sølvvinder Ze oberto har deltaget i Dana Cup, og det samme har europamestrene Peter Schmeichel og Brian Laudrup. Skak og plantefarve i Andelslandsbyen I weekenden lørdag den 21. juli og søndag den 22. juli inviterer det kulturhistoriske museum Andelsbyen i Holbæk til skak og plantefarvning. Skakglade familier kan glæde sig til en weekend for både store og små, der byder på forskellige former for skak såsom lynskak, simultanskak og haveskak i naturskønne omgivelser. Sideløbende afprøver husflidsfolkene fra skovhuset plantefarver. Der bliver bl.a. farvet med rabarber, skvalderkål og gyldenris, og der bliver mulighed for at opleve hele processen fra den afklippede uld til den bliver farvet og spundet, strikket eller filtet med. For mere information, se Kronborg i krig På Kronborg Slot kan man for tiden få et indblik i, hvordan slottet fungerede i krig, og hvordan Kronborg igennem tiderne er blevet brugt som forsvarsfæstning. Omvisningen tager gæsterne tilbage til en tid, hvor slottet var fyldt med soldater. Gæster vil have adgang til kanontårne, lofter og underjordiske rum, der normalt ikke er åbne for publikum. Kronborg i krig henvender sig direkte til det yngre publikum, og der bliver leget med inspiration fra soldaterlivet på fæstningen. Omvisningen foregår hver lørdag og søndag klokken 11.30, 12.30, og frem til den 12. august. SOMME Udgiver: Morgenavisen Jyllands-Posten Ansvarshavende chefredaktør: Jørn Mikkelsen Produktion: MediaMovers ApS Kontakt: specialmagasiner@jp.dk»det er altid sjovt at komme helt ud i hampen«grønnegårds Teatret byder på sommerligt skuespil i en af Københavns smukkeste haver. I år nyder skuespiller Henrik Koefoed at give los for vreden i Molière-klassikeren Tartuffe, mens han prøver at glemme alt om havgus, duer og støjende fly. PENILLE FOMSGAAD specialmagasiner@jp.dk For 30. år i træk byder Grønnegårds Teatret på sommerskuespil i Designmuseet Danmarks have i København, når der spilles "Tartuffe" af Molière i fuld vigør. Opførslerne begyndte den 29. juni og fortsætter indtil den 25. august. Ifølge Henrik Koefoed, der selv får lov at spille sig helt ud i rollen som den panikramte patriark Orgon, er teater under åben himmel en anderledes udfordring for de garvede skuespillere. For de uindviede: hvad handler Tartuffe om? Tartuffe er en komedie om bedsteborgeren Orgon, der befinder sig i lidt af en midtvejskrise, da han falder over den på facaden meget hellige Tartuffe, som han ser som et lys i mørket. Det viser sig dog, at Tartuffe er en svindler, der udelukkende søger at drage fordel af sit venskab med den rige Orgon. esten af Orgons familie har luret Tartuffe, men min karakter er fuldstændig blind over for Tartuffes svindlerier. Hvad karakteriserer din rolle, Orgon? For ham er alt sort eller hvidt. Det er enten skide godt eller noget værre lort. Han er en hustyran og en hidsigprop, som vil have, at folk skal rette ind efter ham. Han har ramt panikalderen, hvor alting er gået lidt i stå, og der måske heller ikke er så meget sex med konen mere. Han prøver at finde indhold i tilværelsen, og dér kommer Tartuffe ind i billedet. Det er en virkelig skæg rolle. Jeg skal være meget vred i nogle af scenerne, og det er er fedt virkelig at kunne pumpe sig op. Det her er jo ikke naturalisme, som skal være troværdig på en hverdagsagtig måde, men en teaterform, hvor der er plads til store udbryd. Det er altid sjovt at komme helt ud i hampen og virkelig hidse sig op og blive rigtig ked af det. Grønnegårds Teatret er jo kendt for at spice de gamle klassikere gevaldigt op. Hvad har I gjort særligt ved denne klassiske komedie? Det er skrevet i et meget forfriskende sprog, som er meget mundret og lige ud ad landevejen. Vi spiller dog stadig på den originale form alexandringervers, som rimer og følger en særlig rytme. Jeg hører fra publikum, at de sidder og gætter lidt med på, hvordan replikkerne lyder, for de ved jo, at det skal rime. Instruktøren har virkelig formået at få mening i alle vers. Der er ikke noget værre, end skuespillere, der lirer stive replikker af som salmevers. Her er der mening i ordene, og det giver stor troværdighed i scenerne, selv om vi taler på vers. Hvad er dit eget forhold til Molière? Jeg har spillet med i flere af Molières stykker, men Tartuffe er min favorit. Den er meget original og virkelig godt komponeret. Hvordan er det at spille teater under åben himmel i modsætning til i teatersalen? Op til forestillingen bruger man en del tid med at kigge op mod himlen for at se, om det holder tørt, og vi får lov at spille. Da vi spillede i fredags, begyndte det pludselig at støvregne, men da vi ringede til DMI, kunne de så fortælle, at det ikke var regn, men kraftig havgus. Vi ligger jo ikke så langt fra havnen der i Bredgade. Så er der også lige nogle duer, som gerne vil tale med, og noget flytrafik, som vi også skal tage højde for. Så for os skuespillere gælder det virkelig om at skærpe koncentrationen. Hvilke kulturelle arrangementer ser du selv frem til at opleve i løbet af sæsonen? Jeg skal se Holberg-forestillingen Det Arabiske Pulver, som nogle af eleverne fra Statens Teaterskole opfører frem til 21. juli. Ellers har jeg ikke de store ambitioner på den front. De fleste koncerter og teaterstykker foregår jo også om aftenen, hvor jeg selv spiller. Jeg har kun fri om søndagen, og den holder jeg lidt hellig.

3 FEDAG DEN 13. JULI 2012 Test Sommer 3 HJEMMELAVET EJESALAT 4 spsk. mayonnaise 4 spsk. græsk yoghurt 1 spsk. ketchup ½ tsk. sød paprika Salt og peber 200 g rejer 1 glas hvide asparges ør alle ingredienser til salatsaucen sammen og smag til med salt og peber. ør rejer og aspargessnitter i og server rejesalaten med grøn salat og ristet grovbrød. SMAGSTEST Panelet blindsmager fem varer, der er udvalgt, så de rammer bredt. KOKKEN JAKOB LINDHAT Sejr til de dyre rejer LOTTE JAHNSEN specialmagasiner@jp.dk KOGEBOGS- FOFATTEEN BIGIT ØSTEGAAD Når nu det hedder en rejesalat, og rejerne dermed er udråbt til at være hovedrolleindehaver, så skal der være rigeligt med rejer, og rejerne skal smage godt. Sådan opsummerer Morgenavisen Jyllands-Postens testpanel rejesalatens betingelser, inden de kaster sig over blindsmagningen af dagens fem udvalgte salater. Og at dømme efter testpanelets smagsløg er der en sammenhæng mellem pris og rejernes smag, når det gælder rejesalat. Dagens to suverænt dyreste produkter ender således i toppen af feltet. Bedst er K rejesalat fra Spar, som får fem stjerner og testvindertitlen for en lækker, balanceret rejesalat, hvor rejerne har en lækker smag og konsistens, og mayonnaisen har en behagelig syrlighed. Princips rejesalat, som er testens dyreste, får fire stjerner og en andenplads for lækre, store rejer, men en mayonnaise, der er en anelse for fed. SOCIOLOGEN: MADPAKKENS EDNING TEST- VINDE Ifølge en undersøgelse lavet af FDB Analyse bruger tre af fire danskere altid eller for det meste en indkøbsliste, når de handler dagligvarer, mens kun fire pct. aldrig har seddel med hjemmefra. Mit bud vil være, at et produkt som rejesalat oftest ikke står på listen, men er en af de varer, som vi mere spontant smider i kurven. Både forbi rejesalaten er nem og hurtig, men måske også fordi knap halvdelen af os mangler inspiration, når det kommer til madpakker, og mon ikke rejesalat tilsat et skvæt salat og en tomatskive kan redde en klapsammen eller to? Ane Friis er sociolog og arbejder med tendenser i danskernes fødevareforbrug hos FoodLife i Holstebro. Mød hende også på bloggen ane-friis.dk K EJESALAT Producent/importør: K salat Købt i: Spar Indhold: 175 g Pris: 26,95 kr. Pris per kilo: 154,- kr. Indhold if. varedeklarationen: 37 pct. rejer, vegetabilsk olie, 19 pct. asparges, vand, past. æggeblommer, eddike, citronkoncentrat, sennepsmel, E202, E211, E412, E415, E330, E270. Kommentar: Der er en god balance mellem asparges og rejer, rejerne har en dejlig konsistens og en fin og lækker smag. Mayonnaisen er tilpas syrlig, og det er virkelig en lækker oplevelse. KOLDING EJESALAT Producent/importør: Kolding Salatfabrik Købt i: Fakta Indhold: 150 g Pris: 14,95 kr. Pris per kilo: 99,67 kr. Indhold if. varedeklarationen: ejer, asparges, vegetabilsk olie, vand, past. æggeblommer, eddike, E412, E401, E415, E410, E330, E300, E270, E260, salt, krydderier, E202, E211, sukker, aroma, E621, sødemiddel E954. Kommentar: Den ser meget grynet og nærmest skilt ud, og det er bestemt ikke indbydende. ejerne er meget små, og de er trevlede og smager ikke af noget. Mayonnaisen er alt for sur. VILÉ EJESALAT Producent/importør: Stryhns A/S Købt i: Lidl Indhold: 175 g Pris: 12,50 kr. Pris per kilo: 71,43 kr. Indhold if. varedeklarationen: ejer 36 pct., planteolie 28 pct., vand, asparges 11 pct., past. æggeblommer 2 pct., salt, estragoneddike, mælkesyre, natriumacetat, æblesyre, citronsyre, guargummi, xanthangummi, modificeret stivelse, natriumalginat, kaliumsorbat, natriumbenzoat. Kommentar: Der er mange rejer i, men de er som at tygge i gummi. Måske er de kogt for længe. Mayonnaisen er meget fed og nærmest uden smag. BUDGET EJESALAT Producent/importør: Kolding salatfabrik Købt i: Bilka Indhold: 200 g Pris: 14,95 kr. Pris per kilo: 59,80 kr. Indhold if. varedeklarationen: 36 pct. rejer, 28 pct. rapsolie, 19 pct. asparges, vand, past. æggeblomme, stabilisatorer (E1422, E412, E415), eddike, salt, modificeret kartoffelstivelse, surhedsregulerende midler (E270, E330), citronkoncentrat, konserveringsmidler (E202, E211), sukker. Kommentar: Den ser fin ud med en god balance mellem rejer og asparges. Men puha, mayonnaisen er meget sur. Ikke bare syrlig, men virkelig sur. Ikke lækkert, og det dominerer hele smagsoplevelsen. PINCIP EJESALAT Producent/importør: i Danmark for Dansk Supermarked Købt i: Bilka Indhold: 175 g Pris: 29,95 kr. Pris per kilo: 171,14 kr. Indhold if. varedeklarationen: 50 pct. rejer, raps- eller sojaolie, vand, eddike, pasteuriserede æggeblommer, salt, svinegelatine, fiskebouillon, sukker, druesukker, glukosesirup, rejearoma, smagsblanding, 12 pct. asparges, E412, E401, E415, E410, E330, E270, E260, E202, E211, E621. Kommentar: Det er nogle store, flotte rejer og nogle fine stykker asparges. ejerne har en lækker konsistens og en fin smag. Mayonnaisen er lidt for fed, den kunne godt bruge en anelse mere syrlighed for at dæmpe den fede fornemmelse.

4 4 Sommer Sommernovelle FEDAG DEN 13. JULI 2012 Kvinden fra den vildtvoksende rosenhave NOVELLE AF KISTINA STOLTZ Jeg havde bedt om tilladelse til at vende tilbage til biblioteket. For at være helt nøjagtig, det sekskantede bibliotek. Biblioteket, som består af et ubestemt, og måske uendeligt, antal sekskantede gallerier med enorme ventilationsskakter i midten, omgivet af meget lave gelændere. Overlægen havde aldrig hørt om dette bibliotek, hvilket kom bag på mig, da jeg efter vores mange samtaler havde kunnet udlede, at han ikke alene var en dannet mand i den medicinske verden, men også yderst velbevandret i den skønlitterære og filosofiske litteratur. Jeg gav ham bogen af den argentinske forfatter, hvori biblioteket stod beskrevet, og ventede herefter på, at han ville give mig sin tilladelse. Allerede den følgende aften bankede han på min dør. Som altid sad jeg ved vinduet, hvor man kunne kigge ud på rosenhaven, og læste. Lægen havde bogen under armen. Han så bekymret på mig og satte sig på stolen over for mig ved det lille runde bord.»har sygeplejersken været her med medicinen?«jeg nikkede og foldede det øverste lille hjørne på siden til et æseløre og lagde bogen fra mig på bordet. Også lægen lagde sin bog fra sig hvilket vil sige den bog, han havde lånt af mig, hvori det sekskantede bibliotek står beskrevet.»det er fiktion,«sagde han og så nu endnu mere bekymret på mig. Hans buskede bryn mødtes lige over næseryggens begyndelse, og betragtede man alene dette lille udsnit, næseryggen og brynene, så det ud, som om han havde en mår eller et andet aflangt dyr siddende midt i ansigtet.»ja, i bogen er det fiktion, men i virkeligheden er det virkeligt nok,«indvendte jeg.»biblioteket eksisterer.«lægens bryn gled synkront tilbage i position, idet han smilede, hvad jeg vil betegne som et hånligt smil. Han fiskede et par smalle, stålindfattede briller op af brystlommen på den hvide kittel for dernæst at slå op i bogen af den argentinske forfatter og give sig til at læse højt:»universet (som andre kalder Biblioteket) består af et ubestemt, og måske uendeligt, antal sekskantede gallerier med enorme ventilationsskakter i midten, omgivet af meget lave gelændere.ja, det er begyndelsen,«sagde jeg og nikkede.»ja, på historien,«sagde lægen og tog brillerne af igen. Han lukkede bogen og lagde den tilbage på bordet. Jeg trak på skuldrene og så ud på rosenhaven. Den var vokset i den tid, jeg havde været der, og en klatrerose var begyndt at brede sig fra murværket og ind over ruden, men det kunne man ikke se på dette tidspunkt af døgnet. Nu var det kun mit eget spejlbillede, som reflekteredes i den mørke rude. Biblioteket lå i nærheden af hospitalet. Det var der, jeg havde haft min daglige gang, før jeg blev indlagt. Selv mente jeg at have været ansat som bibliotekar, men ifølge min journal, som jeg for nylig havde fået lov til at læse, havde jeg været en stakkels, sindsforvirret person, der som så mange andre lignende eksistenser havde benyttet biblioteket som en slags varmestue. Jeg gjorde lægen opmærksom på journalen, på det, der stod i den om biblioteket. To små sørgmodige krøller tegnedes ved mundvigene, og den lille mår vendte tilbage til hans ansigt, da han lænede sig frem for at lægge sin ene hånd på mit knæ. Den føltes tør, hans hånd, men det betød ingenting, for der havde lige fra begyndelsen været en ganske særlig kontakt imellem os. Han havde genkendt mig, dog uden at han kunne komme i tanker om hvorfra. Måske fra hans turnusordning, havde han foreslået som noget af det første, men det lå for langt tilbage i tiden til, at det kunne passe, desuden havde jeg ikke tidligere været indlagt. Hver eneste dag i de tooghalvfems dage, jeg indtil videre havde været indskrevet på psykiatrisk afdeling, var lægen kommet ind til mig med nye bud på, hvor vi kunne have mødtes, men hans forslag vakte aldrig genklang hos mig. Først nu, da han lænede sig frem for med garanti at ville begynde en længere talestrøm om min veludviklede fantasi, som desværre stadigvæk tangerede en form for vanvidstilstand, der betød, at jeg ikke kunne skelne mellem den virkelige verden og fiktionens, dæmrede det i min hukommelse.»det er ikke nogen god idé, at du bliver ved med at læse alle de bøger,«lød hans sædvanlige svada.»og biblioteket, sekskantet eller ej, er ikke noget egnet opholdssted for dig i øjeblikket. Uden for hospitalets mure bør du gå ture i parken, tage på stranden eller i svømmehallen, men ikke begrave dig i bøger. Og slet ikke på biblioteket. Faktisk vil jeg meget stærkt fraråde, at du nogensinde sætter dine ben på et bibliotek igen. Sådan en som dig bør gå til verden på en mere fysisk måde. Du skal bruge din krop i stedet for hele tiden at flyve væk i fantasien og bygge luftkasteller. Hvorfor ikke blive gartner, ja, det ville,,i biblioteket hilste de ansatte hjerteligt på mig og gav mig nøglen til mit eget personlige garderobeskab i kælderen ved siden af magasinet, idet de stærkt beklagede, at oprydningen dernede var gået i stå, mens jeg havde været på ferie. Til min egen bekymring huskede jeg ingen af de ansatte hverken deres ansigter eller navne. da være en god idé. Du elsker jo roserne derude. Du elsker at sidde her ved vinduet og kigge ud på dem. Det ved jeg om dig. Det er noget af det, du holder allermest af. At sidde her og se ud på roserne.«mens lægen talte, var hans tørre håndflade på mit knæ blevet varm og en anelse fugtig i det. Og for første gang i de måneder, der nu var gået, genkendte jeg noget ved ham. Det var hånden, eller det vil sige begge hænderne. De var hvide, nærmest papirhvide og usædvanligt spinkle. Som ved et lynnedslag, ja rent faktisk som ved et lynnedslag, gik det op for mig, hvem disse hænder tilhørte. Det var direktørens hænder. Direktøren fra biblioteket. Men det anede lægen naturligvis intet om, og jeg var også godt klar over, at han ville opfatte mig som endnu mere vanvittig, end han gjorde i forvejen, hvis jeg nævnte dette for ham. I hvert fald ville det ikke øge mine chancer for at opnå tilladelse til at besøge biblioteket. Imens lægen stirrede alvorligt på mig med sin spinkle direktørhånd hvilende på mit knæ, belærte jeg ham om, hvordan jeg syntes, han tog fejl, når han beskyldte mig for at leve i en verden fuld af luftkasteller.»lige siden jeg var ganske ung,«sagde jeg,»har jeg forsøgt at begrænse mine aktiviteter til læsning af skønlitterære værker og til onani. At jeg skulle begynde at udvide mine aktiviteter til også at klippe i roser, kan jeg ikke se nogen som helst fornuft i, for du har jo netop ret i din iagttagelse: Jeg elsker ganske rigtigt at sidde her ved vinduet og se ud på blomsterpragten det er en aktivitet, jeg virkelig ynder. Ofte spreder jeg benene ganske let og lader mine fingre glide op i mit fugtige skød, mens mit blik sløres, ja nærmest drukner i farveorgiet af osa helenae, carnea, chloris, osa hugonis, osa rubiginosa, moschata, pimpinellifolia.«i et nervøst ryk trak lægen hånden til sig og kiggede ud på haven for lige som jeg kun at få øje på sit eget spejlbillede.»du kender noget til roser?«sagde han og så noget chokeret ud.»det er klart, at jeg kender navnene på roserne i hospitalshaven. Dem har jeg naturligvis slået op, men nej, ellers kender jeg ikke noget til roser. Faktisk overhovedet ikke. Jeg har ingen interesse i planter. Ligesom heller ikke dyr, især ikke insekter, nogensinde har optaget mig. Som jeg lige forklarede, er der kun to ting her i verden, som for alvor har min interesse: litteratur og onani. Derfor mener jeg også, at det ville være temmelig uansvarligt af dig som læge at tage bøgerne fra mig.«det er klart, at lægen gav mig tilladelse til at tage hen til biblioteket hvad skulle han ellers have gjort? Det havde fra begyndelsen været tydeligt, at han aldrig ville blive mand for at have mig siddende i stolen foran rosenhaven i en konstant orgastisk tilstand så hellere fortsætte sine anfægtelser af min litterære eskapisme og give mig piller for det. I biblioteket hilste de ansatte hjerteligt på mig og gav mig nøglen til mit eget personlige garderobeskab i kælderen ved siden af magasinet, idet de stærkt beklagede, at oprydningen dernede var gået i stå, mens jeg havde været på ferie. Til min egen bekymring huskede jeg ingen af de ansatte hverken deres ansigter eller navne. Derimod stod hvert eneste lille hjørne af det sekskantede bygningsværk lysende klart for mig: etagerne, gallerierne og magasinet i bunden, hvor bogstakkene siden sidst var blevet endnu flere. igtig mange flere og visse af dem så høje, at man ikke kunne se, hvor de endte. De lignede vakkelvorne tårne. Tilsyneladende var der for personalet gået sport i at se, hvor høje tårnene kunne blive, inden de ramlede sammen. I begyndelsen havde de brugt trappestigerne, men efterhånden som tårnene var blevet højere, var de i stedet og for første gang i hele bibliotekets historie (man havde altid fra ledelsens side været bange for, at nogen skulle falde ud over gelænderet og styrte i døden på bunden af rotunden, hvilket vil sige midt i magasinet) begyndt at drage fordel af galleriernes lave gelændere, som de nu nonchalant lænede sig ud over for at placere bøgerne. I den tid, jeg havde været væk, var de fleste af bibliotekets hylder blevet tømt, og bøgerne var nu i stedet at finde som byggeklodser i de høje bogtårne. Denne såkaldte oprydning var allerede begyndt inden min indlæggelse, hvilket jeg først kom i tanker om nu. Det havde været en politisk beslutning man ville ganske enkelt bøgerne til livs. Biblioteket ville man derimod gerne beholde. Det skabte gode signaler for et samfund at give DETTE E IKKE EN KIMI Hosstående novelle er fra Dette er ikke en krimi, som består af 12 fortællinger fra danske forfattere og en islandsk. Bogens formål er at sætte krimigenren til debat. Forfatterne er blevet bedt om at skrive en historie, der undersøger krimilitteraturen, problematiserer den eller dekonstruerer den. 208 sider, 249,95 kr. Forlag: Lindhardt og inghof.

5 Fortsættes E FEDAG DEN 13. JULI 2012 Sommernovelle Sommer 5 borgerne mulighed for at gå på biblioteket. Så længe det blev holdt bogløst. Ønskede man at læse en bog, kunne man åbne sin skærm, både inde på biblioteket og udenfor. Dette skabte en langt enklere og, væsentligst, mere hygiejnisk læsekultur, hvor fordybelsen i tilfældige fund af kryptiske forfatteres tankespind gled i baggrunden, eller i bedste fald forsvandt fuldstændig for i stedet at bane vejen for en mere enkel verden, renere, hvidere, som biblioteket med de gabende tomme hylder. De, der absolut ville have den rene vare, den fysiske, ildelugtende bog af papir, måtte begive sig ned i kælderen til magasinet, hvor det var mit job at holde styr på alle titlerne, at få dem katalogiseret og placeret i alfabetisk orden en opgave, som nu virkede endnu mere uoverkommelig end tidligere. Den første dag på biblioteket, i magasinet, i selskab med dyngerne af bøger, der ud over de høje tårne også lå spredt hen over gulvet, mindede mig om, hvorfor jeg var blevet syg. Det var ikke indholdet af bøgerne, der havde skabt oprør i mit sind, men det ansvar, som var blevet pålagt mig: Jeg alene skulle bringe orden i hele bibliotekets bogsamling. At det netop var mig, som var blevet valgt til denne opgave, skyldtes, at jeg var så belæst. Det kom jeg pludselig i tanker om, at direktøren havde sagt. Direktøren, som jeg nu så læne sig ud over gelænderet på tredje sal for at placere en bog på toppen af det højeste tårn. Jeg vinkede op til ham. Han nikkede og vendte om for at komme ned til mig.»hvor er det pragtfuldt, at du er tilbage,«sagde direktøren og åbnede armene for at give mig et kram. Jeg trådte et skridt tilbage, ikke fordi jeg blev bange eller skræmt, men fordi jeg blev overrasket over at opdage, hvor stor en lighed der var mellem direktøren og overlægen fra hospitalet. Det var ikke alene hænderne, som lignede, men i høj grad også den fysiske fremtoning. Umiddelbart forekom de identiske. Også direktøren havde det aflange mårdyr placeret midt i ansigtet, og jeg kunne ikke lade være med at føle hele hans udtryk som en påmindelse om min egen mentale tilstand.»det blev til en lang ferie i år, hva?«sagde han og krammede mig en smule for hårdt ind til sig.»men det var sandelig velfortjent.jeg har ikke været på ferie,«hviskede jeg.»jeg forstår udmærket, at det har været hårdt, og du havde brug for det. Det får vi alle indimellem. Brug for en lang og god ferie, hvor vi bare kan koble fra og ikke behøver at bekymre os om andet end det næste måltid.jeg har ikke været på ferie,«gentog jeg lidt højere.»jeg har slet ikke bedt om ferie i år. Nogen placerede mig bare på hospitalet. Det havde jeg ingen indflydelse på.jeg forstår det så udmærket, at det var tiltrængt, at du havde brug for at koble fra og tænke på noget andet,«fortsatte direktøren.»jeg havde ikke brug for at tænke på noget andet, men desværre forstår jeg først nu, at det er dig, som står bag. Du ville af med mig for at bygge disse latterlige tårne.«direktøren spærrede øjnene op og så chokeret på mig, på samme måde som lægen også kunne gøre, når jeg udtalte mig provokerende.»du skal ikke underkende tårnene,«sagde han stødt.»de har fået stor mediebevågenhed. Ja, det er gået hen og blevet lidt af en national begivenhed. Også internationale medier er begyndt at få øjnene op for det, vi forsøger på her.«han slog ud med armen, og jeg så hen på et af tårnene, der allerede efter tyvende bog var kommet til at hælde så skævt mod venstre, at det så ud, som om det kunne skvatte sammen hvert øjeblik.»hvad er det da, I forsøger på?kan du ikke se det?«sagde direktøren.»i bygger tårne af bøger,«sagde jeg.»det er lige, hvad vi gør.men hvorfor?et eksperiment. Allerede nu er flere af tårnene blevet langt højere, end nogen ville have troet fysisk muligt.hvad med bagefter?«han drejede hovedet og så tomt på mig.

6 6 Sommer Sommernovelle FEDAG DEN 13. JULI 2012 OM KISTINA STOLZ Kristina Stolz (født i 1975 på Frederiksberg) er digter og forfatter. Hun har studeret teologi og litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Debuterede på Gyldendal i 2000 med digtsamlingen "Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse". Har siden bl.a. udgivet digtsamlingen "Græshoppernes Tid" (2002), romanerne "Turisthotellet" (2006) og "Æsel" (2011), samt børnebøgerne om "Fuglepigen Vega" (2009 og 2010). Er medstifter på forlaget Fingerprint og initiativtager til den tværnationale litterære udgivelses- og oplæsningsserie NOOD. Hendes seneste bog er den erotiske novellesamling "Et kød" fra E»Bagefter. Ja, bagefter skal bøgerne naturligvis fordeles på hylderne hernede i magasinet, som det hele tiden har været meningen. Det er klart.«jeg kunne se på ham, at han løj. Det var ikke meningen, at der skulle blive noget bagefter. Efter denne happening lå kun et tomt øde foran os. Foran direktøren og foran mig. ygende ruiner. Brændende bogstaver. Der ville ikke være noget tilbage. Da jeg havde været vidne til tårnene og direktørens pokerfjæs, var der en stor lettelse forbundet med at indfinde mig på hospitalet igen. Efter at have spist et af de sædvanlige kønsløse måltider i kantinen (som den dag bestod af boller i karry) satte jeg mig ind ved det lille runde bord for at kigge ud på rosenhaven, men blev som sædvanlig ved denne tid på døgnet mødt af mit eget spejlbillede i stedet for. Jeg havde kun lige indfundet mig, da lægen trådte ind. Han placerede et glas vand og et lille bæger med piller foran mig. Den aflange lyserøde pille. Den lille grønne. To store blå, der lignede perler. Og den stikpilleformede gennemsigtige.»hvordan gik det i dag?«spurgte lægen og rynkede brynene, så måren kom til syne i hans ansigt.»i ligner hinanden. Der er en meget stor lighed imellem jer,«sagde jeg.»mellem mig og hvem?direktøren,«sagde jeg og fik i det samme en ubændig trang til at onanere.»men heldigvis er I ikke den samme. Du er lægen og jeg patienten. Derfor må jeg også gå ud fra, at du noterer det hele ned.direktøren? Hvilken direktør?«jeg svarede ikke, men spredte benene og løftede op i min nederdel. Trusserne havde jeg allerede smidt tidligere. Inden middagsmaden, da jeg havde taget et hurtigt bad for at fjerne hårene fra mit underliv. Jeg vidste ikke, hvordan det hang sammen, men direktørens dristige leg med bøgerne havde plantet en stærk længsel i mig efter at se mig selv ikke indefra, men udefra. Det hele. Hele kroppen. Og mens jeg havde ladet bruserens hårdeste stråler kærtegne min klitoris, så jeg lægens bekymrede bryn for mig.»jeg har barberet alle hårene væk,«sagde jeg og mærkede fugten drive ned på det uldne betræk under mig. Det irriterede huden, det betræk, fik det til at klø, men jeg tog mig ikke af det nu, hvor lægen var der. Lægen, som var blevet fuldkommen tavs. Han sagde slet ingenting, forsøgte ikke at bremse mig, men lod sig tilsyneladende heller ikke mærke med min upassende opførsel. Da jeg kom, lagde han sin hånd på mit ene knæ. Ikke for at kærtegne mig. Han lagde den bare der. Håndfladen føltes tør.»du skal huske at tage pillerne,«sagde han og rakte mig glasset med vand, da jeg havde lagt nederdelen tilbage i de rette folder. Jeg tog den aflange lyserøde pille i munden. Den lille grønne. De to store blå, der lignede perler. Og den stikpilleformede gennemsigtige. Efter hver pille drak jeg en lille tår vand. Da jeg havde slugt samtlige piller og tømt glasset, fjernede lægen sin hånd fra mit knæ.»nu må du sove godt,«sagde han og rejste sig fra stolen for at forlade værelset. Da jeg næste morgen trådte ind på biblioteket igen, var tårnene blevet bemærkelsesværdigt højere. Hvor end jeg kiggede hen, så jeg bibliotekarer hænge ud over de lave gelændere. Bibliotekets kuppelformede loft, som jeg allerede dagen,,»hvordan gik det i dag?«spurgte lægen og rynkede brynene, så måren kom til syne i hans ansigt.»i ligner hinanden. Der er en meget stor lighed imellem jer,«sagde jeg.»mellem mig og hvem?direktøren,«sagde jeg og fik i det samme en ubændig trang til at onanere. før havde mistet af syne, syntes nu afløst af et vekslende skydække, som flere af tårnene forsvandt op igennem. At bøgerne var på vej op i himlen, gjorde mig mildest talt rædselsslagen, og jeg begav mig op ad vindeltrappen i håb om at finde direktøren på en af etagerne. Jeg ville have ham til at sætte en stopper for dette forrykte eksperiment, så jeg kunne komme i gang med arbejdet i magasinet, og så biblioteket i det hele taget kunne vende tilbage til sin oprindelige konstruktion. Direktøren var dog ikke at se nogen steder, og når jeg henvendte mig til bibliotekarerne, så de bare på mig med det samme tomme blik som det, direktøren havde mødt mig med dagen før. De havde tilsyneladende kun ét for øje, nemlig at fortsætte arbejdet, selv om det arbejde, de udførte, ville resultere i en gravsætning af deres egen civilisations bogsamling. Om aftenen satte lægen sig i stolen over for mig uden at sige et ord. Det lille bæger med piller stod allerede på bordet, da han kom. En sygeplejerske havde været inde med det til mig. Jeg spredte benene og bad lægen røre ved mig. Jeg sagde, at det havde været en hård dag på biblioteket. Direktøren havde ikke været der, og loftet var forsvundet, sagde jeg. Lægen rystede på hovedet og lagde sin tørre hånd på mit knæ, mens han stirrede ned på mine opsvulmede kønslæber. Han lod den ligge der, hånden, mens jeg selv førte to fingre op i mit skridt. Jeg tænkte på roserne, mens jeg fornemmede det dybe sug fra mit indre, som om noget derinde forsøgte at optage mig, tænkte jeg på roserne, føre mig bort, tænkte jeg på roserne, få mig til at glemme biblioteket, tænkte jeg på roserne. osa helenae, carnea, chloris, osa hugonis, osa rubiginosa, moschata, pimpinellifolia. Jeg tænkte på farverne. De blodrøde farver, som om de blødte, blomsterne, som om de flød ud af hans øjne, ud af lægens opspilede øjne og ned i mit skød. Da jeg kom, fjernede lægen hånden fra mit knæ og rakte mig det lille bæger med piller. Jeg rettede mig op og lagde nederdelen tilbage i de rette folder, inden jeg tog den aflange lyserøde pille i munden. Den lille grønne. De to store blå, der lignede perler. Og den stikpilleformede gennemsigtige. Efter hver pille drak jeg en lille tår vand. Da jeg havde slugt samtlige piller og tømt glasset, rejste lægen sig og forlod værelset. Jeg gik gennem hospitalshaven. På vej hen til biblioteket gik jeg gennem haven. osenbedene bugnede, og der var blevet flere af dem. Tilsyneladende var der ikke andet end rosenbede nu. Hele hospitalshaven var blevet én stor rosenhave. Det røde, osa helenae, det lyserøde, carnea, chloris, osa hugonis, osa rubiginosa, blodrøde, moschata, pimpinellifolia, det røde, alt det røde stod mig i øjnene, forblændede mig som en forførelse, tænkte jeg, en forførelse af mig her i haven eller af mig på vej hen til biblioteket. Jeg fik lyst til at lægge mig i et af bedene og måske komme til at stikke mig på en torn, eller blive så overvældet af duftene, at jeg ville

7 FEDAG DEN 13. JULI 2012 Sommernovelle Sommer 7 besvime, eller måske blive invaderet af tykke befrugtende pollen, så jeg selv forvandledes til en rose, men sådan blev det ikke. Jeg standsede ikke engang op og indsnusede duften, bøjede mig ikke ned over en eneste blomst, men fortsatte i fugleflugtslinje hen til biblioteket, mens jeg tænkte på roserne og bogtårnene. oserne og bogtårnene. Det var det eneste, jeg tænkte på. Idet jeg trådte ind i biblioteket, forsvandt roserne dog fuldstændig. Alle mine overvejelser om roser. For det var ikke just en rosenvendt sommer, jeg her trådte ind i, men en større katastrofe af både ideologisk og klimatisk karakter. Ud over at adskillige af bogtårnene var kollapset totalt, lå også ligene af flere bibliotekarer blandt de faldende bøger. Ingen af de tilstedeværende journalister kunne svare mig på, om de var faldet ud over gelænderet, eller om de selv havde styrtet sig ud. En tv-journalist fra Bahrain, som stod på tredje etage, præsenterede mig for kameraet som kvinden fra den vildtvoksende rosenhave uden for murene. Jeg anede ikke, hvor hun havde denne information fra, men undlod at gå ind i en længere udveksling om det, da jeg mest af alt var optaget af at finde direktøren og få standset byggeriet. For hver etage jeg kom op, jo hårdere en vind slog mig i møde. Nogle steder var blæsten helt oppe på orkanstyrke, og jeg måtte ligesom de overlevende bibliotekarer klamre mig til gelænderet for ikke at styrte til jorden. Der var etager, hvor det sneede, og etager, hvor en monsunlignende regn for længst havde ødelagt et større udsnit af bøgerne. Det sekskantede bibliotek var i opløsning, og direktøren var ikke at finde nogen steder. Jeg besluttede derfor at tage sagen i egne hænder. At genopbygge murene, som var begyndt at smuldre, eller få det kuppelformede tag på plads igen, var ikke mit gebet, men hvad jeg kunne gøre, var at få katalogiseret de styrtende tårne samt at få placeret de overlevende bøger på de rette hylder. Så meget kunne jeg gøre. Efter lang tids opstigen begyndte jeg derfor at begive mig ned igen, og dette med en form for lettelse i sindet: Jeg kunne ikke redde biblioteket, men måske nogle af bøgerne. I bedste fald nogle af bøgerne. På bunden af biblioteket, dybt nede i magasinet, slog bogryggene revner som udpint jord under en alt for nådesløs sol, og der var da også blevet helt urimelig varmt dernede. undtomkring lå bibliotekarer i forvredne stillinger. Nogle af dem blødte fra hovedet, nogle våndede sig som for at lade mig vide, at de endnu var i live. Men hvad kunne jeg stille op? Jeg havde jo ikke ekspertise på det medicinske felt. Ja, sådan ræsonnerede jeg og lod dem således samvittighedsløst ligge i deres egen stank af blod og begyndende forrådnelse. Først senere, langt senere, slog det mig, at jeg kunne være taget tilbage til hospitalet og have hentet lægen. Adskillige bibliotekarer ville sandsynligvis have overlevet, hvis jeg var gået efter hjælp, men jeg havde kun ét for øje, nemlig at redde bøgerne. Jeg ved ikke, hvor mange døgn jeg brugte, men jeg nåede at blive meget sulten og tørstig. To gange besvimede jeg og vågnede begge gange op til et tv-hold, som spurgte mig, hvor langt jeg var nået i min oprydning. Alle de tilstedeværende journalister og fotografer vidste, hvem jeg var: kvinden fra den vildtvoksende rosenhave, som havde sat sig for at redde bøgerne. Om de betragtede mig som en helt eller en nar, kunne jeg ikke vurdere, men tydeligt var det i hvert fald, at de fandt mit omhyggelige arbejde interessant nok til at portrættere. Da jeg var nået til alfabetets andet bogstav, var i alt otte bibliotekarer omkommet i det hjørne af bygningen, hvor jeg befandt mig. Blandt journalisterne forlød rygter om, at yderligere fjorten var styrtet ned i magasinet rundtomkring, og at elleve af disse var døde. A optog to tusind tre hundrede meter hyldeplads. Taget mængden af efternavne begyndende med B i betragtning, som jeg allerede havde samlet i adskillige bunker, vurderede jeg, at det samme nok ville gøre sig gældende her. Dette vurderede jeg, sekunderne før en stor del af den sydvendte side af bygningen styrtede sammen. Jeg selv befandt mig i den nordlige del, men sammenstyrtningen betød, at hovedindgangen var blevet blokeret af murbrokker. Journalisterne begyndte at blive ængstelige og foreslog at tilkalde hjælp, så vi, og her forstod jeg det, som om de også mente mig, kunne blive evakueret. Men det ønskede jeg ikke. Jeg ville ikke forlade bygningen, før jeg var blevet færdig med katalogiseringen.»kvinden fra den vildtvoksende rosenhave vil ikke forlade bygningen, før hun er blevet færdig med katalogiseringen,«hørte jeg adskillige af dem gentage, og før jeg vidste af det, var biblioteket blevet rømmet for journalister. Nu var der kun de døde, de halvdøde og mig selv tilbage i bygningen. Da jeg var nået til C, var yderligere syv bibliotekarer styrtet i magasinet. Det var mit skøn, at de fem af dem døde på stedet. Den sjette døde få minutter efter styrtet, mens den syvende blev ved med at ligge og skrige og vride sig i flere timer efter. Mens jeg endnu var i gang med C, styrtede, hvad jeg gik ud fra måtte være den østlige fløj af biblioteket sammen. Nogle væsentlige ledninger eller kabler blev tilsyneladende kappet over i den forbindelse, for i det samme gik lyset. Der blev begsort i biblioteket. Foran de ovale, katedrallignende vinduer tårnede murbrokker sig op, hvis ikke bunker af nedfaldne bøger. Intet lys fra gaden kunne derfor komme mig til undsætning, hvilket ærlig talt forstyrrede mit arbejde temmelig meget. Jeg forsøgte mig med en lighter, men den blev hurtigt for varm i hænderne, og den skabte heller ikke tilstrækkelig med lys, til at jeg rigtigt kunne se, hvad jeg lavede.,,der var kommet flere bøger og døde bibliotekarer til det kaos, som rådede rundt om mig. På hylderne stod bøger placeret indtil det tredje bogstav i alfabetet.»hvordan fandt du mig?«ville jeg vide. Direktøren, hvis altså ikke det var lægen, smilede hånligt.»de taler ikke om andet i medierne. De taler ikke om andet end kvinden fra den vildtvoksende rosenhave i biblioteket.«da lyset var gået ud, og jeg havde forsøgt mig lidt med lighteren, blev jeg så udmattet, at jeg lagde mig ned på gulvet for at tage et hvil. Hvor lang tid der gik, før jeg vågnede igen, aner jeg ikke, men til min egen overraskelse var det direktøren, hvis ikke det var lægen, som havde vækket mig. Han lyste på mig med en lommelygte. Jeg satte mig op og så mig omkring. Der var både kommet flere bøger og døde bibliotekarer til det kaos, som rådede rundt om mig. På hylderne stod bøger placeret indtil det tredje bogstav i alfabetet.»hvordan fandt du mig?«ville jeg vide. Direktøren, hvis altså ikke det var lægen, smilede hånligt.»de taler ikke om andet i medierne. De taler ikke om andet end kvinden fra den vildtvoksende rosenhave i biblioteket.de mener den sindsforvirrede stakkel,«sagde jeg og forsøgte at smile lige så hånligt.»nej, de mener kvinden fra den vildtvoksende rosenhave.de mener den eneste overlevende bibliotekar.nej, de mener kvinden fra den vildtvoksende rosenhave.«jeg ville sige noget kækt tilbage, men lod være. I stedet forsøgte jeg at udgranske hans ansigt. Direktørens ansigt. Lægens ansigt. Brynene. De vildtvoksende bryn, der mødtes bekymret over næseryggen, så det så ud, som om der sad en mår eller et andet aflangt dyr i midten af hans ansigt, betragtede man alene dette lille udsnit.»osenhaven har overtaget hospitalet,«sagde han.»hvad mener du med, at den har overtaget?den er vokset ind over bygningen.hvordan ind over bygningen?oserne, rosenbuskene, rosenhækkene de har bredt sig ind over bygningen, så hospitalet midlertidigt har været nødt til at lukke ned.«jeg stirrede måbende på lægen, ja, for jeg gik ud fra, at det måtte være lægen, nu hvor han kom med nyheder fra hospitalet.»er det derfor, de kalder mig kvinden fra den vildtvoksende rosenhave?«spurgte jeg.»jeg mener, er det en anden måde, en pænere måde at kalde mig psykiatrisk patient på?«lægen trak på skuldrene og flyttede for første gang lommelygten fra mit ansigt. Det gav et gib i ham, da lyskeglen gled hen over flere af de døde kroppe.»hvorfor er du kommet?«ville jeg vide. Han lagde lommelygten fra sig på en af stakkene med bøger, men lyset var stadig kraftigt nok til, at jeg tydeligt kunne se ham.»jeg er kommet for at fortælle, hvor vi kender hinanden fra,«sagde han og begyndte at lyne sine bukser ned.»i al den tid, du var indlagt, kunne jeg jo ikke komme på det, ved du nok.«jeg nikkede og forundredes over det gigantiske lem, som kom til syne bag bukserne. Før jeg vidste af det, stod lægen med en meget stor og svulmende pik i sine hænder. Jeg fik øjeblikkelig lyst til at gribe ud efter den, til at tage den i min mund, men idet jeg skulle til at gøre det, trådte han et skridt tilbage og bad mig vente.»vi kender hinanden her fra biblioteket,«sagde han.»så det er altså dig, som står bag katastrofen her,«sagde jeg og mistede med det samme lysten.»det aner jeg ikke noget om,«sagde lægen.»jeg ved bare, at det er her, vi kender hinanden fra.«han gav sig til at glide sin hånd op og ned over pikken, og det slog mig, hvor meget den mindede om bogtårnene, de sammenstyrtede bogtårne, i sin monumentale udformning. Igen fik jeg lyst til at tage den i munden, til at sutte på den, slikke på den. Det var længe siden, jeg havde haft en mands køn i min mund. Jeg huskede stadig kun meget lidt fra tiden før min indlæggelse, men nu hvor jeg stod foran lægens lem, kom jeg i tanker om, at jeg ofte havde haft en pik i munden. Måske var det noget, der var sket dagligt. Muligvis her på biblioteket. Måske var det alene sådan, lægen og jeg havde kendt hinanden, som en udveksling mellem hans pik og min mund. Og måske var det det, han havde forsøgt at medicinere mig imod så det kunne høre op, så jeg kunne holde op med hele tiden at tage hans pik i munden. esultatet af dette forsøg havde vist sig at være katastrofalt: Biblioteket var styrtet mere eller mindre sammen, og rosenhaven var vokset ind over hospitalet.»hvad gør vi nu?«spurgte jeg endelig.»fortsætter, hvor vi slap.og hvor er det?«ville jeg vide. Lægen lagde hånden på mit hoved i stedet for på mit knæ. Hans lille, tørre direktørhånd. Jeg knælede og tog imod hans pik, idet han førte den ind i min mund.»her,«sagde han med et lettelsens suk.»her.«n

8 8 Sommer Hobby FEDAG DEN 13. JULI 2012 Styret på en Fix-baneracer. Foto: Cathrine Ertmann En Fix racer forfra. Foto: Cathrine Ertmann Hjulet på en Crescent baneracer. Foto: Cathrine Ertmann Kranken på Fix-cyklen. Foto: Cathrine Ertmann Vild med veteraner Flemming Johansen omgiver sig med fuldblods racercykler fra 1950 erne og er lige så forelsket i deres smukke kurver, som første gang han så dem. JAKOB UBIN jakob.rubin@jp.dk Det kan godt være, cykler ruster, men gammel kærlighed gør ikke. Flemming Johansen er passioneret samler af danske racercykler fra 1930 erne og 1950 erne, og hans øjne glimter saligt, da han fremviser et af sine absolutte pragteksemplarer. En rød baneracer fra 1951 af mærket Sprinta med buede, forchromede forgafler og hjul af lakeret træ. Samt en finurlig historie.»cyklen er solgt fra den gode cykelbutik Sprinta i Østrigsgade på Amager under eget navn, men er i virkeligheden bygget af Grønning på en stålramme fra selveste Skandsen i Odense, nok den fineste stelbygger, vi har haft i Danmark,«fortæller den 70-årige Flemming Johansen. Han kører sine fingre hen over mufferne i stellets samlinger og nyder følelsen af superbt håndværk. Lakken er intakt. Chromen funkler som ny. Bedre cykel er der ifølge den pensionerede jurist ikke lavet hverken før eller siden i Danmark. Flemming Johansen har også en cykel fra 1915, stor og elegant i formen, som han er ved at skaffe originale dele til. Styr og hjul er af senere årgang. Men fortrinsvis er hans cykelsamling fra dansk cykelbygnings guldalder i midten af seneste århundrede. Stolt dansk tradition Danske smede begyndte allerede før Første Verdenskrig at bygge stærke, veldesignede cykelrammer i jern, men omkring 1950 nåede specialiseringen sit højdepunkt. Mens cykeldelene som regel altid var importerede, opbyggede Danmark en stolt tradition for stelbyggeri. For eksempel var nav ofte fra Frankrig og gearene italienske. I dag er det kun hos unge opkomlinge som BenBen Cykler på Vesterbro i København, man kan få et håndbygget stel efter mål.»tag nu denne her Skandsen-cykel fra cirka 1950,«siger Flemming og løfter den af stativet.»lakken er den originale. Se, hvor dyb og flot den er. Den kvalitet laves ikke mere. I dag er cykellak vandbaseret, dengang brugte man celluloselakker. Det var vanvittigt giftigt, og malerne blev plimskøre fra 40-årsalderen. Det er ikke noget, vi skal ønske os tilbage til, men derfor kan man godt nyde resultatet,«siger han. Flemming Johansen remser de bedste danske stelbyggere op Skandsen, Banani, Schrøder, Harthiner, Grebart, Fix, Marteng. Verdensklassekunsthåndværk, siger han. Blade og dynamolygter I et rum på første sal opbevarer Flemming Johan-,,Lakken er den originale. Dengang brugte man celluloselakker. Det var vanvittigt giftigt, og malerne blev plimskøre fra 40-årsalderen. Det er ikke noget, vi skal ønske os tilbage til, men derfor kan man godt nyde resultatet. Flemming Johansen Veterancykelsamler Forgaflen på en Hartlinger. Foto: Cathrine Ertmann

9 FEDAG DEN 13. JULI 2012 Hobby Sommer 9 Flemming Johansen midt i sin cykelhimmel af gamle racere. Foto: Cathrine Ertmann sen cykelmemorabilia. Meget af sin viden har han fra stablerne af cykelbladet "Cykle Jul" fra 1940 erne og 1950 erne. Udover historier om datidens store ryttere indeholder bladene billeder og annoncer fra cykelbyggere og cykelforretninger landet over.»i "Cykle Jul" kan man læse om cykelbyggeren Marteng fra Søborg, som skulle have lavet meget flotte cykler. Jeg har i årevis forgæves været på jagt efter en af dem. For nogle år siden så en af mine venner en ung kvinde cykle forbi på en original Marteng cykel. Han ræsede efter hende, men hun ville ikke rigtig snakke. Han fik kun ud af hende, at hun havde fået cyklen af sin far, og at den ikke var til salg.«en anden af Flemming Johansens passioner gælder gamle dynamolygter. Han skiller dem ad, restaurerer dem og lægger dem ned i kassen igen i fuldt fungerende tilstand. Tager en stor og kraftig belgisk model frem, kører den henover håndfladen, så den hvisler og begynder at lyse. 96 år efter, at den forlod fabrikken.»som samler får man med tiden et problem. Jo mere man får, jo mere ukomplet bliver ens samling. Man bliver krævende. For tiden er jeg på jagt efter et sæt af en helt bestemt pedal fra 1950 erne. Det er svært, men de findes,«siger han. Fix-cyklen i sit hele. Foto: Cathrine Ertmann

10 10 Sommer Fotoguide FEDAG DEN 13. JULI 2012 Det er de små forskelle, der gør, at du får et godt feriefoto med hjem. Foto: JP Arkiv/Lars Krabbe SIF MEINCKES FEM ÅD TIL BEDE FEIEFOTOS 1. Lad kameraet gå på runde»som regel er det altid den samme person, der går og tager billeder. Husk at give kameraet til en anden i familien, så alle kommer med på feriebillederne. Børnene synes også, det er sjovt at fotografere, og de billeder, de tager, bliver også meget kære at have i albummet, fordi du kan tænke tilbage på, at det var dem, der tog dem. I dag koster det heller ikke noget at trykke på knappen, så der er ingen undskyldning for ikke at klikke løs.«sådan tager du gode feriefotos GUIDE: Har du også prøvet at komme hjem med en bunke feriebilleder, hvor halvdelen ikke er noget værd, fordi de enten er for mørke, for uklare eller for kedelige? Feriebilleder er minder for livet og skal være nogle, man har lyst til at tage frem og vise venner og familie. Her får du en guide til, hvordan du bliver en bedre feriefotograf. METTE OSENDAHL specialmagasiner@jp.dk 2. Find selvudløserknappen»det er altid sjovt med billeder, der er taget med selvudløserknappen. De er ikke perfekte, men de kan være gode til at fange en stemning. Hvis du kan stille kameraet på noget, og alle på ferien kan presse sig sammen, så de kommer med, så kommer der nogle mere ærlige smil frem.«3. Fotografer i gråvejr»faktisk er gråvejr det bedste fotovejr. I gråvejr er der altid belyst ens, der kommer ikke modlysskygger, og dem, du fotograferer, bliver ikke sorte under øjnene.«før du tager afsted Inden du tager af sted på ferie, skal du finde ud af, hvilket kamera du vil slæbe med. Kompaktkamera og smartphone Hvis du ikke planlægger at få forstørret feriebillederne op, når du kommer hjem, kan du sagtens nøjes med et kompaktkamera eller kameraet på en smartphone. Både kompaktkameraer og kameraer i smartphones tager i dag meget bedre billeder end for et par år siden, og kvaliteten af billederne tilfredsstiller de fleste. Fordelen ved kompaktkamera og smartphone er, at de hverken fylder eller vejer meget, ikke skal indstilles og er lette at have lige ved hånden.»jeg ville selv bruge min iphone til at tage feriebilleder med, fordi det er det letteste,«siger Sif Meincke, der er professionel fotograf. Hun anbefaler, at man prøver nogle af de forskellige apps til smartphone, der kan indstilles, så billederne både bliver bedre og anderledes. Hendes favoritter er Instagram, Camera+ og Camera Flash. Spejlreflekskamera Spejlrefleks er godt at have med, hvis du planlægger at forstørre billederne op, når du kommer hjem. Det er mest for hobbyfotografer, der kan finde ud af at bruge de mange indstillinger, som kameraet har. Ulempen ved spejlreflekskamera er, at det fylder og vejer meget og kan være svært at betjene, hvis man ikke holder sig til de automatiske indstillinger. Hvis du ikke er en haj til at betjene et spejlreflekskamera, bør du ikke tage sådan et med på ferie, da kvaliteten af billederne også afhænger af dine evner til at betjene kameraet. Hukommelseskort Når du vælger hukommelseskort, skal du overveje, hvor stort hukommelseskortet skal være. Et stort hukommelseskort er godt, fordi det kan rumme mange billeder, og derfor ikke skal udskiftes så ofte. Men hvis det går i stykker, er alt tabt. Derfor kan det være en god idé at have flere mindre kort med på ferien. Ellers er det godt at huske oplader, adapter eller ekstra batteri til kameraet, så det ikke løber tør for batteri halvvejs inde i ferien. Når du kommer hjem Brug noget tid på at vælge groft ud i billederne, så kun de bedste er tilbage. Slet de dårlige billeder, lav småjusteringer i f.eks. kontrasten og beskær, der hvor det er nødvendigt. Det kan let gøres i standardprogrammer som f.eks. iphoto på Mac eller billedfremviseren i Windows. Tænk linjer og symmetri og placér de vigtigste elementer i de yderste tredjedele af billederne. Del kun de bedste billeder med venner og familie på f.eks. facebook der er ingen, der gider at kigge 200 halvdårlige billeder igennem. Hvis du ønsker at få billederne på print, findes der massevis af online-services, fotobutikker og dagligvarebutikker med fotoservice. 4. Flash i modlys»hvis der er meget modlys, skal der flash på, ellers bliver baggrunden normalt eksponeret, mens personen i forgrunden bliver helt sort. Har fotografen derimod solen i ryggen, skal der ikke bruges flash. Til gengæld kan personer, der skal fotograferes i medlys, ikke lade være med at misse med øjnene, så ofte får du nogle billeder med små, næsten lukkede øjne.«5. Slet ikke billeder»slet ikke på kortet, for lige pludselig kommer du til at slette alle billederne. Læg først alle billederne ind på computeren, før du sletter og hav altid et ekstra hukommelseskort med.«

11 FEDAG DEN 13. JULI 2012 Opgaver Sommer 11 Skråen KODE- ODET TYNDT AN- ETTE FUTTE- DE AF SPILLET HOLDT PATY ENS Bikagen Alle løsninger er på 6 bogstaver, der skrives omkring det pågældende tal, nogle i urets retning, andre imod uret. Pilen angiver, hvor ordet begynder, men retningen må du selv finde ud af. PE- SON- LIGT NØD- SIGNAL N VENDE DIK FITIDEN LET TØJ- HUSET SIDEN FEDEN DES KAOS 999 FUGLE ANK FODE OTEE HOVED- STAD EIN- DIN- GEN ALLIGE- VEL HEUT LAVNING HOLME ÆKKE- FØLGE VISNE KIKKE = 1 Kodeord: 1 Laver 2. Forlegenhed 3. Disney-lokalitet 4. Mødte 5. Helligt ord 6. Lille pose 7. Løsner 8. Ventilator 9. Efterligning 10. Stemme 11. Frø 12. Gode 13. Losseplads 14. Valgte 15. Koncentrat 16. Indslagene Quiz Sport & fritid Hvilken tidligere vinder af Tour de France er begyndt at dyrke triatlon? Geografi Falder der mest nedbør i Vesteller i Østdanmark? Samfund Hvad spiller man, når man spiller billiardion i Italien? Underholdning Hvem har været vært for 11 danske Melodi Grand Prix og kommentator ved 24 europæiske? Natur Hvilken bille er sort med blå underside og lægger sine æg i dyreekskrementer? Mad & drikke I hvilket vin område produceres årligt 700 mio. flasker vin? SUDCO_ SUDCO_ SUDCO_ 515 Den halvsvære SÆTTE OM PÅ VAME- KILDE EKENDE SKILTE- TEKST DØNET SKOTSK FLOD FIKTIVT STOF BEHOLDE UDBUD VÆFTS- ABEJDEE IND- VOTES VUDEE KØE UKENDT PESON YTET WEBBE- VÆK APPOT HOMO- GENE MENINGS- LØS- HEDEN INDDELE VASOM SELV INDSLAGENE BEO- LIGE COGNAC TAGE CHANCEN FLOEN- TINEEN ALLIE- ET OLE- ANDE Å- STOFFET GIGAN- TISK MEDIE UNIFO- MEEDE BOMME HEMAN BANG- OMAN TEGN TYKISK BY BAL- TEEN MØNT- ENHED DATA- MÆNGDE NATMÆND FO- ÆLDE SPOTS- FOLK STYE- HJUL DI- STIKT ENSTEM- MIG VØVL KAAT VAME- KILDE HUS- GEÅD GAL- SINDET INDTÆGT MATE- IALE BY I USLAND NÆSE- HON FLYNDE- AT TANS- POT- MIDDEL TÆE ANTAL SKILTE- TEKST INDSMIG- ENDE AANGE- MENTE MUSIK- UDTYK BLOT SIGTE NYHEDS- STATION PAS- SENDE POLEET

12 DEL AF BINDE FLÅEDE I BESTY DEL ONDE FØLGE LY SLIK TON VOLT POFI OP MATE OD PÅ SAMME MÅDE LUKKE LUFT DEL AF UDTYK KVA TIGE TITEL EDE BL BETA SMY TÆ STÅ PÅ SNA 12 Sommer Krydsord FEDAG DEN 13. JULI 2012 Fotokryds Hovedbrud ELEK TODE VÆT HUS UDTYK SNE EDE HANKE ELEMENT KONTO VES T LAGE HÆDET PESON 76 YNDET ANET STUM FLIM- E STO- FENE BAOBAB KØE- TØJE A DEL AF STIK VÅBEN 1 HABILE KVAJ KET JAGT OMÅDE I SPLID DYELYD GÆN- SE VO- LUMEN 317 DEL AF BLOMST 317 SØFUGLE GÆSK STAV STAND ANTAL AGE VÆVET PAT DY SAMLE FLÅEDE I STYKKE BESTY KE LEING DEL PAF KLUSIV USSISK ZA STIV LYDOD ADIO TEKNIK TONEN D ADELIG HVO FO BLAN DET ONDE UDSTY 2 PIMITIV BÅD SLIK VOLDE ELEK TON VOLT STOF DY VISE GLÆDE SKAM LØSE HUS GEÅD HOSE FINDE GASTE MA IALE SES POFI TABEL BINDE OD V TØJ PÅ SAMME MÅDE OST LUKKE ENEGI VED. LUFT ØGSKY SINGLE DEL AF IGET KNAP DØMTE PINA TIGE JOD LAG SPOG HJEMME GEEET LINGE FIKSE BETA LING PEIODE MAN DEVET INDIUM DEL AF TÆ ALTSÅ AMO SMYKKE STENEN SKAB GISNING TONE STÅ PÅ NOTA UDÅB FOLK BIOD SNA SEDE SMØE MIDDEL TIDSUM VIGE SKILT ED- SKAB EVNE VANT- NE FUGLEN GUB- LET KUNST- HÅND- VÆK DØM- ME- PINS FOTO GÅET BEGUN- STIGET BE- MÆK- NING SEKTO FØLGE LIG SOLDE LY ENHED BAE ETFÆ DIGT SÅ LÆNGE DANSK Ø AMME KIOSK FO STOD PIGE VILDT HE TITEL VÆT TY BLOM STE NAVN BIPO DUKT NISME LAG AVE FAKTO LED BEJDET ØST UD TYKKE DA LING EFTE ANTAL Kryptokryds VÆKST MÆK NINGE Distr Løsninger: B E B Ø D T Æ BAOBAB DE JAGT I E V I DEL E L I G S DYELYD E G E N DEL AF T B F BINDE T SPOG I O UDÅB G E U E T E SMØE F E E B E T TIDSUM T AMO E O N E N ELEK E V SINGLE E N E O E E L T E V GASTE S Ø Æ N D TONE E E TYKKE E S T A E N A B E J S S Y DA S O E K E N D E FOSTOD Ø D T Æ BEMÆK T E Distr. A A NO OMÅDE SPLID E STIK VÅBEN AF OD HABILE BLÆKKET D E DUU 1 E S DYELYD 317 ISO LEING USSISK ZA ADIO TEKNIK 2 PIMITIV BÅD DY VISE S U GLÆDE ALTSÅ BLOMST G I F E L BINDE A D H VÆKTØJ HJEMME SØFUGLE 317 H INDE T I B ENEGI E N GÆSK BOGSTAV A V M Å G E E T A TONEN D ADELIG E SKAM LØSE GEÅD U G STAND T I N G VOLDE S N O L D FIKSE LING M O ANTAL T O STIV LYDOD I G I D VED. ØGSKY A E O EDSKAB GISNING Ø HOSE S K GEEET A AGE ON DE O T FINDE LINGE I PAF EKS A E S KLUSIV OV E SK STENEN VÆVET S E B STOF IGET PAT DY E L G FO BLANDET H V I E N S PEIODE MAN Å BIOD OST P N I SAMLE I UDSTY UV ÆS EN PINA JODLAG E B E STYKKE I U M IALE NOTA E G I E S KE NÆ E SES TABEL E KNAP DØMTE ON DEVET INDIUM J A A N T SEKTO G E N F L O K PIGE VILDT D I LÆNGE DANSK Ø M E D E N S NISME LAG D Y T NAVN E SÅ LIG D A AMME KIOSK NÅ DUKT G D HE P I BEJDET E BAE ETFÆ I EMM U DIGT VÆT I S FAKTO ØST SOLDE F E TY G STE LED D K ENHED I T VÆKST NINGE NO LING D SEDE OM MIDDEL G FOLK HO HÆDET PESON Den halvsvære INDSMIG- ENDE HOMO- GENE T LAGE APPOT HANKE ELEMENT K VES WEBBE- VÆK YTET UKENDT PESON VÆT HUS ELEK TODE VUDEE KØE IND- VOTES VÆFTS- ABEJDEE FIKTIVT STOF BEHOLDE UDBUD Skråen Kodeord: Kravledragt Bikagen Kodeord: Arvelige Quiz: 1: Lance Armstrong. 2: Mest i Vestdanmark. 3: Bordfodbold. 4: Jørgen de Mylius. 5: Skarnbassen. 6: Bordeaux MENINGS- LØS- A B S U D E T E N D A N S E G A D U E E E D N E G N A V E N BAL- N Æ N G I P S Å- E N D T T K BANG- V O E S T O F E K S A K E V E N T S T E A K K U N E G E C N N E L A N B A G T E G N E D E T I T SPOTS- I S E FOLK HEDEN STYE- HJUL INDDELE TYKISK I GAL- TEEN INDTÆGT VASOM OLE- NATMÆND MATE- N E I E T A T E E FO- STOFFET ÆLDE USLAND O G N S E T T E D E O SELV UNIFO- E NÆSE- O MEEDE BOMME AT FLYNDE- HEMAN DI- TANS- INDSLAGENE D E L E N E T I N E E V I STIKT COGNAC TEGN MIG TÆE S S A FLOEN- VAME- BEO- LIGE A E I T A L I E N E E N ALLIE- E E ANTAL T O ALLIE- ET V GEÅD TEKST N TAGE GIGAN- MØNT- N VØVL S N I CHANCEN MEDIE DATA- MÆNGDE M KAAT AANGE- MUSIK- BLOT I SIGTE P MENTE UDTYK NYHEDS- PAS- V POLEET STATION SENDE SKOTSK FLOD DØNET SKILTE- TEKST EKENDE VAME- KILDE SÆTTE OM PÅ Hovedbrud STO- FENE FLIM- E VANT- BE- MÆK- NING STIGET L YNDET ANET STUM GUB- GÆN- E D S S T N A O N E K V A N T V P G F I A L I SE T I F I E S VO- LUMEN M O VIGE E T I E E S DØM- ME- PINS U E N SKILT P I S M Æ K E U D F BEGUN- SKAB F F E L SKAB G A N A E EVNE T A L E G A V E KUNST- HÅND- VÆK M GÅET O N NE K V E N I FUGLEN Ø D H A L S E N O A FOTO L E LET M E D I T E E T LET I I E E A ANTAL I T E T ED- TØJE KØE- E K V I P A G E 76 Kryptokryds Kryptokryds 76 O D E N E G A L E I D Æ H I L E G E O P S A T S K O E N T Æ P A L Æ T E M U S A K A S U K L E N S D E I U N G M E N U E T L E D U T T O N K N O Ø V K Ø O P Ø K N Æ G E L U H U S S E L M N O T A T G O D Ø E S I E S T A P Y A G T A E T Y D E Å S M A G I L T H O B E N Æ D U Æ T E S K I H E V I S P T I P