Spredning af feral Mårhund (Nyctereutes procyonoides) i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spredning af feral Mårhund (Nyctereutes procyonoides) i Danmark"

Transkript

1 Spredning af feral Mårhund (Nyctereutes procyonoides) i Danmark Louise Solveig Nørgaard 1,3, Dorthe Malene Götz Mikkelsen 1,3, Anna Elisabeth Rømer 1,3, Mariann Chriél 2, Morten Elmeros 3, Aksel Bo Madsen 3, Cino Pertoldi 1,4, Trine Hammer Jensen 1,4 Mårhunden har gennem den seneste årrække indtaget den danske natur, og det frygtes, at den kan være en alvorlig trussel mod visse hjemmehørende arter såsom landrugende fugle og små populationer af padder. Mårhunden er sortlistet som invasiv art i Danmark af Naturstyrelsen (Naturstyrelsen 2012). En invasiv art er en ikke-hjemmehørende art, der har etableret sig i et nyt område, og som har en afgørende negativ effekt på den lokale flora og fauna (Sadava et al. 2011). Mårhund har et meget bredt og opportunistisk fødevalg (Kauhala & Kowalczyk 2011) (boks 1). På småøer har mårhunde muligvis en populationsreducerende effekt på visse padder, men der er endnu ingen dokumentation for, at mårhunde har negative effekter på byttedyr i Europa (Kauhala & Kowalczyk 2011). Mårhund har tilsyneladende etableret sig uden konsekvenser i forhold til hjemmehørende rovdyr som ræv og grævling (Kauhala & Kowalczyk 2011). En undersøgelse af sameksistens blandt mårhund og grævling i Polen, har påvist, at disse arter kan dele grav i op til 88% af tilfældene om vinteren, og 10% om sommeren (Kowalczyk et al. 2008). Mårhund kan forekomme i højere bestandstætheder end hjemmehørende rovdyr, forårsaget af deres høje reproduktion og en opportunistisk fourageringsstrategi (boks 1). En høj bestandstæthed af mårhund kan udgøre en forøget risiko for spredning af zoonoser, såsom rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) og hundegalskab (Rabies) (Kauhala & Kowalczyk 2011). Karakteriseret som invasiv art, er mårhunden uønsket i Danmark, hvorfor myndighederne har besluttet, at der ikke må forekomme en fritlevende ynglende bestand af arten ved udgangen af For at opnå dette har Naturstyrelsen iværksat en Indsatsplan mod Mårhund i Danmark (boks 2). Som en del af indsatsen har det siden 2011 ikke været tilladt at anskaffe mårhunde i Danmark, og alle mårhunde i fangenskab skal mærkes, registreres og steriliseres for at hindre, at de ved udslip yngler i naturen (Miljøministeriet 2011). Oprindeligt stammer mårhunden fra det østlige Asien, men i perioden mellem 1928 og 1955 blev ca mårhunde udsat i det tidligere Sovjetunionen, fordi pelskvaliteten var bedst, når mårhunden var fritlevende (Baagøe & Ujvári 2007). Den udsatte mårhundebestand begyndte at sprede sig til nabolande især mod nord og vest (Kauhala & Kowalczyk 2011). I en årrække fra 1935 til 1984 spredte arten sig til 1,4 mio. km 2 af Europa, herunder lande som Finland (1935), det nordligste Sverige (1945), Norge (1983), Polen (1955) og det østlige Tyskland ( ) (Kauhala & Kowalczyk 2011). Den første mårhund blev nedlagt i Danmark i 1980, og formodes at være undsluppet fra et af det mindre antal private pelsdyrhold, der blev oprettet i 1970 erne (Asferg 1991). Ferale mårhunde er individer, der lever i det fri, men nedstammer fra tamme- og avlsdyr. I perioden fra 1995 til 2003 blev der registeret 25 fund af mårhund, spredt i det meste af Jylland og på Fyn. Alle disse mårhunde vurderedes at være undslupne individer fra pelsdyrfarme eller private mårhundehold (Baagøe & Ujvári 2007). I 2008 blev der fundet flere individer i et afgrænset område i Vestjylland, hvormed fokus på forekomsten af arten i Danmark blev øget. Der blev igangsat en mere systematisk indsamling af dødfundne og nedlagte individer, som således ligger til grund for dataomfanget (perioden ) i mårhundens spredningsmønster. Formålet med nærværende undersøgelse er at beskrive mårhundens udbredelse og spredning i Danmark på baggrund af dokumenterede fund af arten gennem de seneste 6 år, hvor der har været fokus på og en aktiv bekæmpelse af arten. Disse resultater kan indikere, hvorvidt arten er veletableret, og hvor hurtigt bestandsstørrelsen øges på baggrund af antallet af nedlagte individer. Hvis forekomsten og bestandsstigningen af mårhund i Danmark er et resultat af indvandring fra Tyskland, forventes de første regelmæssige fund af arten i at forekomme Sønderjylland. Dispersal of ferale raccoon dog (Nyctereutes procyonoides) in Denmark The aim of this study was to examine dispersal and population development of the feral raccoon dog (Nyctereutes procyonoides) in Denmark, during Potential origin of the raccoon dogs in Denmark and their dispersal patterns was investigated by use of observations of raccoon dogs in Denmark and studies of dispersal patterns in other countries. The dispersal analysis was based on statistics of raccoon dogs submitted to the Danish Technical University, National Veterinary Institute (DTU NVI) in the period These raccoon dogs were either shot or found as road kills by private citizens, or organizations such as The Danish Nature Agency and Danish Hunters Association. During , the number of received dead raccoon dogs at the DTU NVI increased, suggesting that the population size increased during the period. Earlier findings of raccoon dog in Denmark suggest that the population might have its origin as escapees from private holds, which is also supported by five scattered findings of raccoon dog in The population started spreading across the country in 2009 from a stronghold in Western Jutland, indicating that the raccoon dog already had invaded large parts of Denmark. The population seems to develop and reproduce rapidly, underlining that the species have great chances for surviving and expanding its range in Denmark. This study indicates that a higher culling rate is needed for eradication of the raccoon dogs in Denmark, if possible. Key words: Nyctereutes procyonoides, mårhund, invasiv art, Jutland, Denmark, spredningsanalyse. 1 Institut for Kemi og Bioteknologi, Aalborg Universitet, 2 DTU Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, 3 Institut for Bioscience, Kalø, Aarhus Universitet 4 Aalborg Zoo, Aalborg Universitet/Aalborg Zoo, Mølleparkvej 63, Sohngårdsholmsvej 57, 9000 Aalborg, Nørgaard 120 (1) Side et al Flora og Fauna 120 (1+2) side: 8-14

2 Dansk mårhundepar ved ynglegraven. Bemærk at mårhunden th. er GPS-mærket. Raccon dogs at the breeding den in Denmark. Notice that the raccon dog to the right is marked with a GPS-collar. Foto: Peter Smærup, Danmarks Jægerforbund. metode og Materialer Mårhundens udbredelse og spredning i Danmark er kortlagt på baggrund af oplysninger om fundsted for døde mårhunde indleveret til Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet (DTU Vet) og første fangststed for GPS-mærkede individer (boks 2), i årene Fundsted for mårhundene er registreret på postnummer. For de dyr, hvor der ikke foreligger oplysninger om dødsdato, er årstallet, der refereres til i beskrivelsen af udbredelse, årstallet hvor DTU Vet har modtaget dyret. Kuld medregnes som ét individ. Om mårhundene stammer fra et kuld er vurderet på baggrund af fundsted, dato for indsendelse, kombineret med hvalpenes størrelse og vægt. GPS-mærkede mårhunde indgår kun én gang i analysen med lokalitet og årstal for første fangst. Mårhunden kom på vildtudbyttestatistikken i jagtsæsonen 2010/2011 som resultat af en øget indberetning af arten (Vildtudbyttestatistikken, DCE, Aarhus Universitet). Vildudbyttestatistikken er baseret på de danske jægeres indberetninger af nedlagt vildt og medtages i denne analyse til vurderingen af mårhundens spredning og sammenligning med de indsendte mårhunde til DTU Vet. Resultater Der blev i alt indleveret 400 mårhunde inklusiv første fangststed fra GPS-mærkede individer i perioden , hvoraf der var oplysninger om omtrentligt fundsted på 312 individer. Mårhundens spredning i Jylland i perioden ses på figur 1. Antallet af indleverede individer i undersøgelsesperioden, fordelt på landsdele, ses i tabel 1. Kortene viser, at mårhunden primært etableres i Vestjylland i 2009, hvorefter arten observeres i flere landsdele, med en høj frekvens i visse områder i 2013, herunder Djursland, Vestjylland og Sønderjylland. I tabel 2 ses vildtudbyttet for mårhund i jagtsæsonerne 2010/11, 2011/12 samt 2012/13. Diskussion Som resultaterne for indsendte mårhunde viser, er det tydeligt, at mårhunden spredes hurtigt i den danske natur (figur 1). Mårhunde har typisk en spredningsafstand på km, men nogle individer vandrer længere distancer før de etablerer et home range (Drygala et al. 2010; Kauhala & Kowalczyk 2011). I Tyskland er der registreret spredningsafstande på 90 km over 9 måneder, og under vandringen kan mårhundene tilbagelægge mere end 11 km/døgn (Sutor 2008; Drygala et al. 2010). Blandt de GPSmærkede, translokerede mårhunde i Danmark findes der eksempler på individer, der vandrer mere end 200 km på 16 dage eller krydser fjorde og smalle sunde (Hansen 2013). De GPS-mærkede mårhunde i Danmark er dog translokerede individer, hvis spredningsmønster ikke kan forventes, at svare til den naturlige spredningsdynamik i en mårhundebestand. Fundet af mårhund tilbage i 1980 og de spredte fund i perioden , før mårhunden havde spredt sig op gennem Schleswig- Holstein (Jagd und Artenschutz 2012), tyder på, at artens forekomst i Danmark stammer fra undslupne individer (Asferg 1991; Baagøe & Ujvári 2007). Dette billede tegnes atter ved spredningsanalysen i år 2008, hvor fundene er placeret sporadisk i Jylland uden tydelige tegn på indvandring fra Tyskland. Gennem perioden stiger forekomsten af mårhunde, som desuden spredes til hele Jylland, med en tættere forekomst i Nordvestjylland. 120(1) Side 9

3 Figur 1. Fundsteder for mårhunde (Nyctereutes procyonoides) indsendt til DTU Vet i perioden , fordelt på postnummerområder. Se tabel 1 for årligt antal indsendelser. Location of raccoon dogs (Nyctereutes procyonoides) submitted to the DTU NVI, in , where findings are recorded by postcode areas. See table 1 for annual number of submissions. 120 (1) Side 10

4 Videnskabelig artikel Den tætte forekomst af mårhund i den vestlige del af Limfjorden og Jylland kan til dels forklares ved landskabets udformning, herunder forekomst af egnede habitater sammenholdt med øvrige dele af Jylland (Drygala et al. 2008). Mårhunden er dog forholdsvis tilpasningsdygtig og kan leve i forskellige landskaber, hvorfor habitatsammen sætningen i forskellige dele af Jylland næppe forklarer hele udviklingen i forekomsten af de registrerede mårhunde. Under spredningen udviser mårhunden ingen tydelige habitatpræferencer, mens stedfaste mårhunde har en præference for fugtige naturtyper med en tæt vegetation samt undgår de åbne landskaber og områder med menneskelig aktivitet (Drygala et al. 2008; Hansen 2013). Der er således mange områder med egnede habitater for tilvandrende mårhunde i Sønderjylland. En anden forklaring kan være en mere aktiv indsamlingsindsats og bedre intern kommunikation mellem jægere i visse landsdele. Den markante stigning observeret fra kan desuden skyldes adskillige faktorer, herunder at Indsatsplan mod mårhund blev udarbejdet i 2010 (Skov- og Naturstyrelsen 2010) (boks 2). Indsatsplanen var sandsynligvis med til at skærpe opmærksomheden og indsatsen for udryddelse af arten, kombineret med at bestandstørrelsen og tætheden af mårhund i landet er steget gennem årrækken. Resultaterne fra fund af mårhund i den undersøgte periode bekræfter, at mårhundebestanden er veletableret og stigende i Danmark. Denne vurdering understøttes desuden af den danske vildtudbyttestatistik, hvor antallet af nedlagte mårhunde i jagtsæsonerne 2010/2011 (112 individer), 2011/2012 (88 indv.) og 2012/2013 (219 indv.) udviser en stigende tendens (tabel 2). Årsagen til at udviklingen i antallet af indsendinger af mårhund til DTU Vet, ikke stemmer overens med vildtudbyttestatistikken, skyldes formentligt at begge dele er frivilligt og måske indsendes ikke alle nedlagte mårhunde, samt risiko for fejlindberetning. Derudover opgøres ind- Tabel 1. Årlige antal indleverede mårhunde og prøver fra GPS-mærkede individer ved første fangst registreret af DTU Vet fra 2008 til Annual number of submitted raccoon dogs and from GPS-animals registered at DTU NVI in the period from 2008 to Jylland Fyn Sjælland Ukendt Total Tabel 2. Indrapportede nedlagte mårhunde i jagtsæsonerne 2010/2011, 2011/2012 samt 2012/2013 fordelt på regionerne Jylland, Fyn og Sjælland (Vildtudbyttestatistikken, DCE, Aarhus Universitet). Game bag records of raccoon dogs in the hunting seasons 2010/2011, 2011/2012 and 2012/2013, divided into regions; Jutland, Funen and Zealand. 2010/ / /2013 Jylland Fyn Sjælland Total beretninger til DTU Vet efter kalenderår, hvorimod vildudbytte opgøres hvert år i marts/april. Det sidste fremgår bl.a. ved at der er indberetninger af nedlagte mårhunde på Sjælland, mens der her endnu ikke er bekræftet vildtlevende mårhunde. Endvidere er vildtudbyttestatistikken et ufuldstændigt redskab til, at vurdere udviklingen i bestande fra år til år, hvis man ikke korrigerer for indsatsen hvormed dyrene efterstræbes, specielt for arter hvor der er et meget lavt antal årlige indberetninger (Imperio et al. 2010). Som allerede nævnt tyder den geografiske spredning og udvikling i fund af mårhund i Jylland på, at den ferale bestand blev etableret i det nordvestlige Jylland af dyr undsluppet fra private hold, kombineret med en eventuel senere indvandring af arten, over den dansk/tyske grænse (Jagd und Artenschutz 2012; Baagøe & Ujvári 2007). Det skal dog understreges, at disse indikationer ikke med sikkerhed kan påvise, hvorvidt udviklingen er sket på den ene eller den anden baggrund, hvorfor genetiske undersøgelser af mårhundenes interne slægtsskab er nødvendige for at kunne dokumentere oprindelsen af mårhundebestanden i Danmark. Konklusion Denne undersøgelse sætter fokus på mårhundens spredning i Danmark og resultatet heraf påviser en hurtig spredning. Dette understreger behovet for at gribe ind hurtigst muligt og med størst mulig handlekraft, hvis der skal kunne gøres realistiske forventninger omkring at udrydde mårhunden i Danmark i På baggrund af analysen kan det ikke verificeres, hvorledes populationen vil udvikles i fremtiden, og hvilke forhold der er afgørende for udviklingen. Rømer et al. (i trykken), har dog påvist, at det med et jagttryk på omkring 650 individer årligt, formentligt vil være muligt at udrydde mårhunden i år 2022, 120(1) Side 11

5 Videnskabelig artikel BOKS 1. MÅRHUNDENS BIOLOGI Mårhunden er et mellemstort pattedyr med en kropslængde på cm og en normalvægt 4-7 kg, men om vinteren op til 10 kg (Jensen 1993). Hovedet er lille og smalt med små runde ører, tilspidset næseparti samt sorte aftegninger omkring øjnene (en maske). Mårhundes pelsfarver varierer fra gullige til grålige, over i rødlige nuancer (Kauhala & Saeki 2004). Mårhund har et alsidigt fødevalg, som bl.a. inkluder små gnaver, fugle, padder og plantemateriale som fx korn og bær. Ådsler udgør en væsentlig andal af føden, både om sommeren og om vinteren (Jensen 1993; Sutor et al. 2010). Den klarer sig godt i det foranderlige kulturlandskab, med sin opportunistisk fourageringstrategi. Som det eneste medlem af hundefamilien har mårhund evnen til at gå i dvaletilstand, hvis der forekommer lange, kolde perioder som fx i Finland (Kauhala & Saeki 2004). I Tyskland er mårhunde dog aktive i vintersæsonen og derfor formodes arten ligeledes at være aktiv i Danmark hele året grundet det milde vinterklima ((Drygala et al. 2008, Hansen 2013). Mårhunde er monogame, føder gennemsnitligt 9±3 unger, som fouragerer sammen med forældrene, til de forlader kuldet som 1-årige og finder deres eget home range og partner (Helle & Kauhala 1993; Kauhala & Kowalczyk 2011; Kauhala & Saeki 2004). Hvert par deler home range, hvor de fouragerer sammen, og den kan være overlappende med andre pars home range, hvis føden er rigelig (Sutor & Schwarz 2011; Kauhala & Saeki 2004). Mårhundes home range varierer alt efter tilgængelige naturtyper og populationstætheder, fx observeres home ranges på 200 ha i tyske naturområder med mosaikstrukturer (skov, vådområder og majsmarker), her er mårhundes foretrukne habitat primært vådområder (Kauhala & Kowalczyk 2011; Sutor & Schwarz, 2011). Mårhundens spredningssucces kan desuden skyldes evnen til at vandre og svømme lange distancer samt en høj tilpasningsevne (Kauhala & Kowalczyk 2011). Mårhunde kan blive 7-8 år, men kun 1% bliver over 5 år gamle (Kauhala & Kowalczyk 2011). Mortalitet for mårhunde er lavest i 2-4 års alderen, hvor 2-3 årige hunner desuden er de mest reproduktive (Helle & Kauhala 1993; Kauhala & Helle 1995). Den højeste mortalitet findes hos juvenile (under 1 år) og er ligeledes variabel, hvor mortaliteten det første leveår er 69,5% i Tyskland (Drygala et al. 2010). Mårhundefamile som spiser korn på en vildtfodringsplads på Djursland i august Foto: Peter Smærup Danmarks Jægerforbund. Raccoon dog family eating cereals at a feeding site for game species at Djursland in August (1) Side 12

6 Videnskabelig artikel BOKS 2. Indsatsplan mod mårhund Målsætningen for Indsatsplan mod mårhund er (Skov- og Naturstyrelsen 2010), at Danmark skal være fri for en ynglende bestand af mårhunde i Som forebyggende tiltag blev der oprettet et varslingssystem, bestående af 30 vildtkameraer opstillet langs den dansk/tyske grænse, samt i andre udvalgte områder, herunder 50 kameraer nord for Ringkøbing Fjord (sponsoreret af LIFE-projektet Management of the invasive Raccoon Dog (Nyctereutes procyonoides) in the North European countries) (Miljøministeriet 2012). Af regulerende tiltag indfanges mårhunde, der steriliseres, øremærkes, forsynes med GPS-sendere og genudsættes. GPS-mærkede dyr vil herefter finde tilbage til magen og eventuelle kuld, eller finde en ny mage. På baggrund af de GPS-mærkede dyrs bevægelsesmønstre, opsøges denne igen, når den er blevet stedfast, og magen aflives. Derudover er der vedtaget en række lovmæssige ændringer omkring regulering og jagt samt hold af mårhund, fx tilladelse til regulering 1,5 time før og efter solnedgang samt krav til sterilisering af mårhundehold samt forbud mod erhvervelse af flere mårhunde (Skov- og Naturstyrelsen 2010). Naturstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund uddannet 16 mårhunde -reguleringsjægere, som har til opgave at bekæmpe bestande af mårhund (Danmarks Jægerforbund 2014). Mårhundens sorte maske er adskilt over næseryggen og forsætter ned over halsen, hvorimod vaskebjørnes maske ofte har en mørk stribe langs næseryggen. Desuden har vaskebjørnen en stibet hale. The brown nose bridge of the Raccoon dog cuts the mask in two halfs. Raccoons mostly have a dark stripe along the nose bridge and they have striped tailes. Foto: Danmarks Jægerforbund. hvis den intensive indsats starter nu, før bestanden etableres yderligere. Dette er imidlertid betinget af forskellige faktorer, som anvendes under simulering af populationens udvikling (mortalitet, populationsstørrelse, reproduktion mm.) (Rømer et al. i trykken). Dertil skal det overvejes hvilken kilde der er vigtigst til introduktion af den danske bestand; indvandring eller udslip, og på bagrund heraf kan det vurderes, hvor den primære indsats skal ligges. Ligeledes er det en risiko, at den store bestand af mårhund i Nordtyskland har en negativ effekt på mulighederne for udryddelse i Danmark, da det må antages, at individer kontinuerligt vil indvandre til områder med gode levesteder og lav bestandstæthed af mårhunde. Tak Der rettes en stor tak til Tommy Asferg for upublicerede data om jægernes indrapporterede vildtudbytte på kommuneplan. Naturstyrelsens vildtkonsulenter, danske jægere og naturinteresserede privatpersoner takkes ligeledes for deres engagement ved indsamlingen af mårhunde. Tak til Peter Smærup, Danmarks Jægerforbund for at stille fotomateriale til rådighed. Citeret Litteratur Asferg T 1991: Rovdyr. I: Muus B. (red.), Danmarks Pattedyr 2. Gyldendal, side Asferg T 2013: Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13. Notat fra DCE, Aarhus Universitet, 9 s. Baagøe HJ & Ujvári M 2007: Mårhund. I: Baagøe HJ & Jensen TS (red.), Dansk Pattedyr Atlas. Gyldendal, pp Danmarks Jægerforbund 2014: Mårhundereguleringsjægere. Hentet 23. april, 2014, fra page1322.aspx Drygala F, Stier N, Zoller H, Boegelsack K, Mix HM & Roth M 2008: Habitat use of the raccoon dog (Nyctereutes procyonoides) in north-eastern Germany. Mamm. Biol. 73: Drygala F, Zoller H, Stier N & Roth M 2010: Dispersal of the raccoon dog Nyctereutes procyonoides into a newly invaded area in Central Europe. Wildl. Biol. 16: Hansen HR 2013: Mårhundens (Nyctereutes procyonoides) bevægelsesmænster og habitatvalg i Danmark. - Upubliceret Cand. Scient.-rapport, Biologisk Institut, Syddansk Universitet Odense. 100 s. Helle E & Kauhala K 1993: Age Structure, Mortality, and Sex Ratio of the Raccoon Dog in Finland. J. Mammal. 74: Imperio S, Ferrante M, Grignette A, Santini G & Focardim S 2010: Investigating population dynamics in ungulates: Do hunting statistics make up a good index of population abundance? Wildl. Biol. 16: Jagd und Artenschutz 2012: Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft und Umwelt, Schleswig-Holstein. Findes på: LUR/DE/Service/Broschueren/Umwelt/ 120(1) Side 13

7 pdf/jagd_und_artenschutz_2012 blob=publicationfile.pdf Jensen, B 1993: Nordens pattedyr.- GEC Gad, Kbh, side Kauhala K & Helle E 1995: Population ecology of the raccoon dog in Finland - a synthesis. Wildl. Biol. 1: 3-9. Kauhala K & Kowalczyk R 2011: Invasion of the raccoon dog Nyctereutes procyonoides in Europe: History of colonization, features behind its success, and threats to native fauna. Current Zool. 57: Kauhala K & Saeki M 2004: Raccoon dog, Nyctereutes procyonoides. I: Sillero-Zubiri C, Hoffmann M & Macdonald DW (red.), Canids: Foxes, Wolves, Jackals and Dogs. IUCN - the International Union for Conservation of Nature, Gland, Switzerland and Cambridge, UK, pp Kowalczyk R, Jędrzejewska B, Zalewski A & Jędrzejewski W 2008: Facilitative interactions between the Eurasian badger (Meles meles), the red fox (Vulpes vulpes), and the invasive raccoon dog (Nyctereutes procy onoides) in Białowieża Primeval Forest, Poland. Can. J. Zool. 86: Miljøministeriet 2011: Bekendtgørelse om hold af mårhund (Nycterutes procynoides) i fangenskab, BEK /06/2011. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2012: Samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen styrker bekæmpelsen af mårhund. Vildinformationen 2012, p. 12. Findes på: dk/nr/rdonlyres/6c1b7ed3-27e C01-A83248A717D9/139192/VILDTIN- FO_2012.pdf Naturstyrelsen 2012: Invasive arter Naturstyrelsen Online. Hentet 12. februar, 2014, fra Rømer AE, Nørgaard LS, Mikkelsen DMG, Chriel M, Elmeros M, Madsen AB, Pertoldi C & Jensen TH, i trykken; Populations Viability Analysis of feral raccoon dog (Nyctereutes procyonides) in Denmark. Arch. Biol. Sci., Belgrade, 67(3). Sadava D, Hillis DM, Heller HC & Berenbaum MR 2011: Life; The Science of Biology. - Sinauer Associates, Inc, W.H. Freeman and Company. Skov- og Naturstyrelsen 2010: Indsatsplan mod mårhund i Danmark, Skov- og Naturstyrelsen. Findes på : dk/78275 Sutor A 2008: Dispersal of the alien raccoon dog Nyctereutes procyonoides in Southern Brandenburg, Germany. Eur. J. Wildl. Res. 54: Sutor A, Kauhala K & Ansorge, H 2010: Diet of the raccoon dog Nyctereutes procyonoides a canid with an opportunistic foraging strategy. Acta Theriologica 55 (2): Sutor A & Schwarz S 2011: Home ranges of the raccoon dogs (Nyctereutes Procyonoides, Gray 1834) in Southern Brandenburg, Germany. Eur. J. Wildl. Res. 58: (1) Side 14

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den!

Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den! LIFE09 NAT/SE/000344 Management of the invasive raccoon dog (Nyctereutes procyonoides) in the north-european countries Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den! Mårhunden hører til hundefamilen,

Læs mere

Individuelle ulve (Canis lupus) dokumenteret i Danmark november 2012-juni 2017 vha. DNA-markører

Individuelle ulve (Canis lupus) dokumenteret i Danmark november 2012-juni 2017 vha. DNA-markører Individuelle ulve (Canis lupus) dokumenteret i Danmark november 2012-juni 2017 vha. DNA-markører Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juli 2017 Peter Sunde 1 og Kent Olsen 2 1)

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

EVALUERING AF INDSATSPLAN MOD MÅRHUND

EVALUERING AF INDSATSPLAN MOD MÅRHUND MAJ 2015 NATURSTYRELSEN EVALUERING AF INDSATSPLAN MOD MÅRHUND EVALUERINGSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk MAJ 2015 NATURSTYRELSEN

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Udkast. Indsatsplan mod mårhund i Danmark

Udkast. Indsatsplan mod mårhund i Danmark Udkast Indsatsplan mod mårhund i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2010 MIRDINEC (NAT SE 344) Titel: Indsatsplan mod mårhund Indsatsplanen er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, 2010

Læs mere

Indsatsplan mod mårhund i Danmark

Indsatsplan mod mårhund i Danmark Indsatsplan mod mårhund i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2010 MIRDINEC (NAT SE 344) Titel: Indsatsplan mod mårhund Indsatsplanen er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, 2010 Fotos s.

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Indsatsplan mod mårhund i Danmark

Indsatsplan mod mårhund i Danmark Indsatsplan mod mårhund i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2010 MIRDINEC (NAT SE 344) Titel: Indsatsplan mod mårhund Indsatsplanen er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, 2010 Fotos s.

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter DanmarksJægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Uddannelses og rådgivningsafdelingen DJ, Kalø, Peter Smærup 2015 Henvendelse fra Interessenter: Opgaveløsning operativ tilgang:

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE?

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23.

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23. til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA til Passata Light Peter Sunde (Seniorforsker) Aarhus Universitet Institut for Bioscience Faunaøkologi - Kalø til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013

Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013 Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. august 2014 Liselotte Wesley Andersen & Aksel Bo Madsen Institut for Bioscience

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed

Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Traffic Safety In Public Transport

Traffic Safety In Public Transport Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Henvendelse fra Interessenter: Opgaveløsning Operativ tilgang: Kommunikation og rapportering til: Myndigheder Medlemmer DJ Uddannelses- /Rådgivningsafd.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals)

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals) DENMARK Residence cards EF/EØS opholdskort (EU/EEA residence card) (title on card) Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit

Læs mere

Husstande og familier

Husstande og familier Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Husstande og familier. Households and families

Husstande og familier. Households and families Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og

Læs mere

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Regulering af udsætning af dyr Natur & Miljø 2017 Kolding Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven 31 Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark,

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,

Læs mere

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12 juni 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut

Læs mere