GI & Bygherreforeningen, 8. december Renoveringsgløgg

Transkript

1 GI & Bygherreforeningen, 8. december 2011 Renoveringsgløgg

2 Dagens julegodter Tre dagsaktuelle analyser til debat 1.Barriereanalyse Barrierer og muligheder i relation til bygningsrenovering og særligt energirenovering 2.Analyse af bygningsgenerationer De kommende års renoveringsbehov i relation til forskellige bygningsområder 3.Ejendomsmægleranalyse Betydningen af energimærker i relation til omsætningen af bygningsmassen

3 Barriereanalyse Gennemført i juni 2011 af Advice i samarbejde med Bygherreforeningen. Udsendt til 105 medlemmer. 43 besvarelser. Efterfølgende fokusgruppe og workshop

4 Respondenterne

5 Barrierer energirenovering

6 Inddampede udsagn om barrierer Beslutningsgrundlaget er usikkert Der mangler standarder og simple værktøjer Det tværgående samarbejde fungerer ikke Der mangler inspiration fra demonstrations-/pilotprojekter Regelsættene spænder ofte ben Beregninger af energibesparelser holder ikke i virkeligheden For meget fokus på simple tilbagebetalingstider Der mangler viden og kompetencer hos alle involverede For meget vi plejer og for lidt innovation og udvikling

7 Forslag til tiltag Energirenovering Oprydning i love og cirkulærer. Der er for mange og det hindrer fælles forståelse og referenceramme for metoder og målsætninger Ændring af Lejeloven (Paradoksproblemet) Statstilskud og centrale puljer Tilskud til VE projekter Projekter skal kunne gennemføres uden kobling til EMO eller simpel tilbagebetalingstid. Udbredelse af ESCO Tilbagebetalingsperioden skal op på ca. 15 år i kommunerne, før bygningsmæssige energioptimeringer kan sættes i gang. Lovgivning Finansiering Standardløsninger/v ærktøjer Økonomiske incitamenter Analyse og inspiration Veldokumenterede standardløsninger Simple værktøjer til beregning af totaløkonomi Let adgang til nøgletal der kan bruges til beregninger af potentiale Bedre og billigere metoder/koncepter Tilgængelige pilotprojekter med få klare nøgletal, eksempler og vejledning Best cases på samarbejder i forbindelse med energioptimerende projekter. Strategiske samarbejder mellem de væsentlige parter til at drive innovationen indenfor området Troværdige beregningsmodeller (i dag for teoretiske eller leverandørafhængige) og garantiordninger Ændring af regler vedr. Opkrævning af el og varme, så det sparede forbrug kan opkræves til dækning af udgifter ved etablering af alternativ energi Attraktiv incitamentsstruktur der giver pionerer mod på at eksperimentere

8 Bygningsgenerationer Udarbejdet oktober-november Baseret på tal fra Danmarks Statistik kombineret med en vurdering af levetid på materialer.

9 Kontorer, etagebebyggelser, parcelhuse udgør ca. 48% af bygningsarealet.

10 Ud fra levetider på bygningsdele kan renoveringsbehovet i fremtiden bestemmes. Facade Vinduer Tag Installationer bad Bygninger til kmin Med Max min Med Max min Med Max min Med Max min Med Max

11 Renoveringsbehov for kontorbygninger

12 Renoveringsbehov for etageboliger

13 Renoveringsbehov for parcelhuse

14 Ejendomsmægleranalyse Gennemført i august-september 2011 af Advice i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening og Bygherreforeningen. 507 ejendomsmæglere har deltaget i undersøgelsen.

15 Købers fokus på boligens energitilstand Energimærkning har betydning for køber 3 ud af 4 ejendomsmæglere oplever, at køberne har stigende fokus på boligers energitilstand efter den lovpligtige offentliggørelse af energivurdering trådte i kraft i I Odense oplever knap 9 ud af 10 mæglere, at købers fokus på energitilstand er øget. For 82% af de ejendomsmæglere, som (i høj grad + i nogen grad) oplever et stigende fokus på energitilstand, er det også deres indtryk, at boligkøberne lægger vægt på energimærket. Igen skiller mæglerne i Odense sig en smule ud ved, at en endnu højere andel på 92% oplever, at energimærket har betydning for køberne. København Århus Odense Resten n af landet Oplever du, at boligkøberne har s gende fokus på boligers energi lstand e er, at det fra 2010 er blevet lovplig gt at offetliggøre ener gi vur der i ng ifm. sal g? (n=507) 71% 72% 75% 88% 26% 28% 23% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke I hvilken grad oplever du, at energimærket har betydning for boligkøberen, når han/hun kigger på bolig eller byder på en bolig? (n=376) København Århus Odense 13% 32% 31% 65% 53% 62% 22% 15% 3% 8% 2% Resten af landet 19% 62% 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke 15 Copyright

16 Energimærkning I Energimærkning har delvis betydning for pris Knap halvdelen (47%) af ejendomsmæglerne mener (i høj grad + i nogen grad), at energimærket har betydning for den endelige salgspris på en bolig. Blandt mæglerne i Aarhus er der færrest (38%), som oplever energimærkets betydning for salgsprisen. I hvilken grad oplever du, at energimærket har betydning for den endelige salgspris på en bolig? (n=507) København Århus 0% Odense 0% 12% 38% 44% 38% 50% 38% 56% 13% 13% 0% Resten af landet 6% 42% 43% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke 16 Copyright

17 Energimærkning II Økonomisk fokus på energimærkning Når boligkøberne tillægger energimærkningen betydning skyldes det (i meget høj grad + i høj grad) - ifølge mæglerne - først og fremmest økonomiske hensyn både i forhold til besparelser på energiforbrug (55%), udgifter til nye energiforbedringer (48%) og den fremtidig ejendomsværdi/gensalgsværdi (39%). I Odense er overvejelserne omkring besparelser på energiforbrug og udgifter til nye energiforbedringer en smule mindre væsentlige end i de øvrige geografiske områder. I kontrast til de økonomiske overvejelser, er indeklima (26%) og miljø- og klimahensyn (12%) i mindre grad bestemmende for den værdi boligkøberne tillægger energimærket. Indeklima har størst betydning i Aarhus (35%) og mindst i Odense (13%). I hvor høj grad er nedenstående faktorer bestemmende for de boligkøbere, der llægger energimærket en vis værdi? (n=505) Økonomi (besparelser på energiforbruget) Udgi er l nye energiforbedringer Indeklima Frem dig ejendomsværdi/ gensalgsværdi 2% 16% 9% 7% Miljø/klimahensyn 1% 11% 24% 32% 39% 35% 39% 43% 41% 37% 43% 37% 26% 6% 2% 11% 3% 15% 4% 6% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre betydning Uden betydning 17 Copyright

18 Salgspris Nyt tag og vinduer er de bedste investeringer Kun meget få mæglere mener, at de listede forbedringer af boligen vil give fuldt afkast. Lidt flere end hver tredje mægler peger på udskiftning af tag og nye vinduer som investeringer, der giver et forventeligt afkast på 76-99%. Et pænt afkast på 51-75% spår flest mæglerne, at nye vinduer (42%), nyt badeværelse (39%), nyt køkken (37%), nyt tag (37%), isolering af hulmur (37%), ekstra isolering af loftet (36%) og ydre isolering af boligen (33%) vil give. Omtrent hver tredje mægler vurderer, at ydre isolering af boligen (37%) og vandspare-installationer (30%) vil give et mindre afkast på 26-50%. 60% af ejendomsmæglerne mener, at vandspare-installationer kun giver et ringe afkast på op til 25%. Hvilke forbedringer i boligen er e er din opfa else de bedste investeringer i forhold l en boligs salgspris (n=492) Vandspareinstalla oner 60% 30% 8% 2% 0% Ydre isolering af boligen 16% 37% 33% 14% 1% Ekstra isolering af lo et 10% 26% 36% 26% 2% Isolering af hulmur 10% 26% 37% 22% 4% Udski ning af tag 5% 18% 37% 36% 5% Nye vinduer eller renoverede vinduer 2% 14% 42% 37% 4% Nyt køkken 9% 27% 37% 23% 4% Nyt badeværelse 8% 26% 39% 24% 4% Installa on af solfanger eller jordvarmepumpe 19% 32% 32% 14% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ringe a ast (0 25%) Mindre a ast (26 50%) Pænt a ast (51 75%) Godt a ast (76 99%) Fuldt a ast (over 100%) 18 Copyright

19 Hvis du vil vide mere: Websider og nyhedsmails: / Renovering på dagsordenen