Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse
|
|
- Anne Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Dyreetiske Råd Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse
2 Det Dyreetiske Råd Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade København K Maj 1997
3 Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse 1997 Det Dyreetiske Råd København Grafisk tilrettelægning: Karsten Borup Reproduktion: Notex Tryk & Design a-s Forsidefoto: Kirstine Theilgaard Fotos side 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 Kirstine Theilgaard Fotos side 16, 17, 18 og 19 Glen Theiltoft Sat med Minion og Rotis Semi Serif og trykt hos Notex Tryk & Design a-s, København 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark 1997
4 Det Dyreetiske Råd Det Dyreetiske Råd er nedsat i henhold til Dyreværnsloven, som trådte i kraft 1. september Rådet erstattede Det Etiske Råd vedrørende Husdyr, som havde fungeret siden Rådet består p.t. af følgende 11 medlemmer: Lektor Peter Sandøe (formand) Informationschef Gudrun Andreasen Kontorchef Mogens Kjærgaard Møller Agronom Charlotte Lønborg Frantzen Forsker Mette Giersing Professor J. Fris Jensen Gårdejer Karsten Vig Jensen Kredsdyrlæge Svend Johansen Bankfuldmægtig Bent Olufsen Journalist Poul Thomsen Forretningsfører Marianne Wiberg Det Dyreetiske Råd har til opgave ud fra en etisk vurdering at følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kan afgive udtalelse om spørgsmål inden for dyreværn og skal på Justitsministerens begæring af- give udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn (jf. Dyreværnsloven, 25). Udtalelsen om skadedyrsbekæmpelse er Rådets syvende større udtalelse. I september 1992 fremsatte Rådet en udtalelse om dyreforsøg, der blev lagt til grund for den revision af Lov om Dyreforsøg, som trådte i kraft 1. oktober I oktober 1993 fremlagde Rådet en udtalelse vedrørende svineproduktion, i februar 1995 en udtalelse vedrørende slagtefjerkræ, i november 1995 en udtalelse om økologisk husdyrproduktion, i juni 1996 en udtalelse om bioteknologi i forbindelse med dyr, og i april 1997 en udtalelse om rituelle slagtninger. Alle henvendelser til Det Dyreetiske Råd bedes rettet til Rådets sekretariat: Det Dyreetiske Råd Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade København K Att. Helle Frøshøj Tlf
5 Indhold De lovgivningsmæssige rammer for skadedyrsbekæmpelse 5 Overordnet etisk stillingtagen 7 Rotter 9 Mus 12 Muldvarpe og mosegrise 14 Husmår 15 Herreløse katte 16 Rådets anbefalinger 19 Bilag 20
6 Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse Skadedyr er dyr, som på den ene eller anden måde er til gene for mennesker. Dyr af bestemte arter, f.eks. mus og rotter, optræder typisk som skadedyr; men selve det at tilhøre en bestemt art er ikke tilstrækkeligt til at gøre et dyr til et skadedyr. F.eks. vil mus kunne klassificeres som skadedyr, nyttedyr eller harmløse vilde dyr, alt efter om de invaderer vore huse, bliver brugt som forsøgsdyr eller lever i skoven. Hvilke dyr der opfattes som skadedyr, afhænger meget af viden og holdninger. For eksempel blev de store rovfugle i Danmark tidligere bekæmpet som skadedyr. I dag har man fundet ud af, at mange arter kun i begrænset omfang øver skade på vildt og tamdyr. Endvidere har man ændret holdning, således at vilde rovfugle i dag i vide kredse opfattes som beskyttelsesværdige elementer i den danske natur. På trods af holdningsforskelle kommer man ikke uden om, at nogle dyr er potentielt alvorlige skadevoldere, som det er nødvendigt at bekæmpe. Rotter kan f.eks. anrette alvorlige skader på ejendomme, og de kan som smittebærere udgøre en sundhedsrisiko. Det er dog ikke ligegyldigt hvordan bekæmpelsen foregår. Selv om dyr er til gene for os, har vi ingen ret til at påføre dem unødig lidelse. Det må derfor være en moralsk pligt ved skadedyrsbekæmpelse at vælge den metode, der er mest skånsom over for dyrene. Målet med nærværende udtalelse er at give en etisk vurdering af forskellige former for skadedyrsbekæmpelse. Emnemæssigt er der foretaget to afgrænsninger. Der ses udelukkende på bekæmpelse af pattedyr og fugle, medens bekæmpelsen af insekter, snegle og lignende ikke berøres. Bortset fra bekæmpelse af husmår kommer udtalelsen heller ikke ind på skadedyrsbekæmpelse, som hører under jagtlovgivningen. De lovgivningsmæssige rammer for skadedyrsbekæmpelse Generelle regler Dyreværnsloven indeholder nogle almindelige bestemmelser, der også finder anvendelse ved bekæmpelse af skadedyr. Som almindeligt princip gælder, at speciallovens regulering går forud for den generelle dyreværnslov, men er et forhold ikke specifikt reguleret i en særlov, så gælder dyreværnslovens regler. Generalklausulen i Dyreværnslovens 1 bestemmer, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Normen gælder for enhver, der kommer i kontakt med dyr, hvilket også vil være den, der skal bekæmpe skadedyr ved brug af gift, fælde eller andet middel. Når bestemmelsen indeholder begrebet bedst muligt ligger der heri en erkendelse af, at det ikke altid vil være muligt at undgå at påføre dyr smerte m.v.; men det er strafbart at udsætte et dyr for en videre smerte end højest nødvendigt. I en situation, hvor der foreligger to forskellige bekæmpelsesmetoder, skal man som følge heraf vælge den for skadedyret mest skånsomme aflivnings- eller bekæmpelsesmetode. Der er i Dyreværnslovens 13 fastsat bestemmelser om aflivning af dyr. Den, der vil aflive et dyr, skal således sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Det er endvidere bestemt, at aflivning ved drukning ikke må finde sted. Med hensyn til det nærmere indhold af Dyreværnslovens 1 og 13, foreligger der efterhånden en del udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd, 5
7 Skader forårsaget af rotter der giver vejledning ved fortolkningen af bestemmelserne. Som eksempel kan nævnes rådets skrivelse af 13. november 1992, hvorefter anvendelse af limfælder til bekæmpelse af mus og rotter findes at være i strid med Dyreværnslovens bestemmelser. Specielle regler/detailregulering Rottebekæmpelse er særskilt reguleret af bekendtgørelse nr. 576 af 1. august 1991, ændret ved bekendtgørelse nr. 651 af 4. august Der er her bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der foretages en effektiv bekæmpelse af rotter. Ved dette forstås en bekæmpelse, der udøves af kvalificeret personale for at udrydde rotter eller holde bestanden nede på et efter sagkundskabens vurdering forsvarligt niveau. Denne bekæmpelse skal enten udøves af kommunens eget personale eller af en dertil autoriseret person. For at en person kan autoriseres, skal denne overfor Miljøstyrelsen aflægge en prøve, der dokumenterer, at den pågældende besidder fornøden viden om rotters levevis og deres bekæmpelse. Lovbekendtgørelse nr. 503 af 29. juni 1990 omhandler bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise. Loven fastsætter dog ikke nogen konkrete regler om bekæmpelsesmetoder, men bemyndiger den enkelte kommune til at iværksætte en sådan bekæmpelse. Loven hjemler samtidig, at kommunen kan finansiere bekæmpelsen ved opkrævning hos ejeren af den ejendom, hvor bekæmpelsen finder sted. Bekæmpelse af husmår er reguleret af Lov om jagt og vildtforvaltning (lov nr. 269 af 5. maj 1993). Iflg. 37 i denne lov kan Miljøministeren fastsætte regler om regulering af vildt for at hindre omfattende skader på bebyggelse m.m., hvor disse regler kan fravige de normale regler for jagt. Sådanne regler er fastsat i Bekendtgørelse om vildt-skader, nr. 42 af 21. januar 1994 og ændret ved bekendtgørelse nr. 985, af 12. maj Iflg. 5 i denne bekendtgø- 6
8 relse må husmår i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse fanges i fælder hele året. I medfør af Dyreværnsloven er der udfærdiget bekendtgørelse nr. 384 af 17. juli 1984 om indfangning og aflivning af herreløse katte. Indfangning og aflivning af herreløse katte må ifølge bekendtgørelsen kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret og fører tilsyn med. Den enkelte dyrlæge skal ved sin instruktion sikre sig, at medhjælperen har forstået og vil iagttage Dyreværnslovens bestemmelser i 1 og 13. Kommunerne har kompetencen til at beslutte, at indfangning og aflivning af herreløse katte skal finde sted. I situationer hvor det af dyreværnsmæssige grunde er påkrævet, kan den enkelte dyrlæge dog egenhændigt beslutte dette. Der er i Veterinærdirektoratets vejledende retningslinjer af 25. oktober 1985 fastsat nærmere bestemmelser for praktiserende dyrlægers indfangning og aflivning af herreløse katte. Herreløse katte kan tilsyneladende også lovligt bekæmpes af jægere. Således har Justitsministeriet i et brev til Danmarks Jægerforbund, dateret 2. april 1997, givet udtryk for, at nedskydning af vildtlevende/herreløse katte lovligt kan foretages af personer med jagttegn på områder, hvor vedkommende har ret til at anvende skydevåben, når der ikke er tale om forudgående indfangning, og når nedskydningen sker på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde. Bekæmpelse af mus og fugle, der ikke henhører under betegnelsen skadevoldende vildt, er ikke reguleret særskilt. Særligt om godkendelse af bekæmpelsesmidler Midler til bekæmpelse af rotter og mus samt visse midler til bekæmpelse af mosegrise er hverken klassificeret som meget giftige eller giftige. Midlerne kan derfor købes af private i detailhandelen. Dog gælder det for nogle rottemidler, at de kun kan købes og udlægges af autoriserede eller bemyndigede personer. For muldvarpe og mosegrise er der derimod midler, der klassificeres som meget giftige. For at få autorisation til at bruge sådanne midler skal en person have gennemgået et særligt kursus. Inden et bekæmpelsesmiddel kan markedsføres, skal det i medfør af 33 i lovbekendtgørelse nr. 21 af 16 januar 1996 om kemiske stoffer og produkter være godkendt af Miljø- og energiministeren (Miljøstyrelsen). Før godkendelse finder sted vil der blive foretaget en grundig undersøgelse af det pågældende bekæmpelsesmiddels anvendelsesformål, sammensætning og mulige virkning på sundheden og miljøet. Denne prøvelse kan også inddrage dyreetiske hensyn. Overordnet etisk stillingtagen At det overhovedet er nødvendigt at bekæmpe skadedyr skyldes ofte, at mennesker selv har givet dyrene nogle forhold, som gør det muligt for dem at trives dér, hvor de er til skade. For eksempel er gener fra duer ofte et resultat af, at man har udstyret husene med kanter og udhæng, duerne opfatter som egnede hvile- eller redepladser. Den korrekte løsning må her være, at man forebygger problemet. Således kan man ved forskellige midler forhindre duerne i at slå sig ned på huset. Kun i de tilfælde, hvor det ikke er muligt på anden måde at sikre sig mod skadedyr, er det etisk acceptabelt at gribe til skadedyrsbekæmpelse. Det kan f.eks. være tilfældet med rotter. Her vil forebyggende foranstaltninger såsom oprydning og vedligeholdelse af kloakrør ikke altid være tilstrækkelige til at hindre, at rotterne trænger ind i beboelse eller andre bygninger. Er der først kommet rotter inden døre, er det helt nødvendigt at ty til egentlig bekæmpelse. Ved skadedyrsbekæmpelse bør gælde det samme princip som i forbindelse med aflivning og slagtning af husdyr og i forbindelse med jagt, nemlig at dyret skal dø hurtigt og smertefrit. Den rigtige løsning er derfor et middel, f.eks. en fælde, som med stor sikkerhed medfører umiddelbart bevidsthedstab og en hurtigt efterfølgende død for dyret. Midler, der ikke lever op til princippet om, at 7
9 Midler til skadedyrsbekæmpelse bør kun kunne sælges, hvis det er dokumenteret, at de fungerer efter hensigten. Således bør f.eks. fælder underkastes en eller anden form for typegodkendelse. Endvidere bør det være lovpligtigt, at fælder og andre bekæmpelsesmidler altid kun sælges med en udførlig brugsanvisning på dansk. Fælder, gifte og andre midler, som man ikke uden nærmere instruktion eller uddannelse kan forventes at kunne bruge korrekt, bør kun kunne erhverves af personer, som kan dokumentere de nødvendige kvalifikationer, f.eks. i kraft af at have gennemgået et kursus og have aflagt en prøve. I de følgende afsnit gennemgås, hvorledes de mest almindelige skadedyr bekæmpes. Dette sker med henblik på at vurdere om de ovennævnte principper efterleves, og hvis dette ikke er tilfældet, at foreslå tiltag til at sikre, at principperne bliver efterlevet. Plakat fra 40 erne dyret skal dø hurtigt og smertefrit, må betragtes som nødforanstaltninger, der kun kan accepteres ved alvorlige skadedyrsproblemer, som ikke kan løses effektivt på anden måde. Det kan for eksempel være tilfældet ved rottebekæmpelse, hvor de eneste effektive bekæmpelsesmidler for øjeblikket er giftstoffer, som typisk medfører, at rotterne dør af indre blødninger adskillige dage efter indtagelsen. Det kan dog under ingen omstændigheder accepteres, at dyr i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse påføres stærk smerte eller anden intens lidelse. Dette princip er allerede lovfæstet i forbindelse med dyreforsøg. De mest anvendte dyr til forsøg er netop dem, som oftest gøres til genstand for skadedyrsbekæmpelse, nemlig mus og rotter. Så det er svært at forsvare, at der skulle gælde forskellige principper på de to områder. Plakat fra 60 erne 8
10 Brune rotter Rotter Der findes i Danmark to rottearter, den brune rotte og husrotten. Sidstnævnte var indtil for et par hundrede år siden vores eneste art. I dag er den næsten fortrængt af den brune rotte. Rotter lever i stort tal i vore kloaksystemer. Endvidere findes de på landbrugsejendomme og kan også leve på friland. Herfra kan de trænge ind i beboelser eller andre former for bebyggelse, hvor de kan øve stor materiel skade. Samtidig udgør rotter en sundhedsrisiko, idet de kan overføre smitte, bl.a. den ofte dødelige Weils syge. Rottebekæmpelse er i Danmark en offentlig opgave, som koordineres af Miljøstyrelsen ved to rottekonsulenter. Den egentlige rottebekæmpelse er overladt til kommunerne, og den enkelte grundejer skal ikke betale herfor, idet betalingen sker kollektivt via de kommunale skatter eller som gebyr. Dog kan rotteangreb indirekte medføre store udgifter for grundejeren, idet kommunen kan påbyde grundejeren at udføre de nødvendige foranstaltninger til at forebygge yderligere rotteproblemer, f.eks. at reparere defekte kloakledninger eller at rydde op. Derfor er der formodentlig en del mennesker, som vælger at foretage rottebekæmpelse på egen hånd. Kommunerne kan enten foretage rottebekæmpelsen ved hjælp af eget personale eller, hvad der er mest almindeligt, overlade den til andre. Personer, som foretager erhvervsmæssig rottebekæmpelse, skal være autoriseret hertil af Miljøstyrelsen. For at få autorisation skal en person gennemgå et kursus og ved en prøve dokumentere at besidde fornøden viden om rotters levevis og deres bekæmpelse. Efter Det Dyreetiske Råds opfattelse er det vigtigt, at også kommunalt ansat personale, som udfører 9
11 Rottegift rottebekæmpelse, gennemfører det nævnte kursus, og at alle, som udfører rottebekæmpelse, løbende får holdt deres viden ajour. Endvidere bør det sikres, at kendskab til dyreværnsmæssige forhold indgår som et centralt element i kurset. Rottebekæmpelse foregår ved hjælp af gift eller fælder. Gift anvendes hovedsageligt til bekæmpelse af strejfrotter, der endnu ikke er trængt ind i bygninger. Der findes en række forskellige gifte med mere eller mindre kraftig virkning. Da rotter kan blive resistente over for stofferne, har man fra den offentlige rottebekæmpelse en strategi, som går ud på, at de kraftigste stoffer kun anvendes, hvis de mindre kraftige stoffer har vist sig virkningsløse. Giften spredes i forskellig form, opblandet i kornprodukter, som pellets, i voksblokke, som drikkegifte eller som et pulver, rotten vil få på sig og derefter slikke af. Ofte vil giften være placeret i metalkasser, således at større dyr ikke kan få fat i den. De tilladte gifte er alle såkaldte antikoagulanter, der virker ved at hindre leveren i at danne et stof, som er nødvendigt for blodets normale størkningsevne. Dette fører til blødninger, som rotten i sidste ende vil dø af. Alle stofferne virker i de normalt anvendte doser langsomt. Normalt optræder symptomer på forgiftning således først efter 4 til 6 dages forløb. Ud fra en bekæmpelsesmæssig synsvinkel er dette væsentligt. Når rotter oplever ubehag eller sygdom, forbinder de denne med den føde, de har indtaget inden for de seneste ca. 7 timer. Da de samtidig er meget agtpågivende og de første gange kun smager forsigtigt på et nyt fødeemne, betyder det, at der enten skal anvendes meget giftige bekæmpelsesmidler, hvor selv meget små doser vil slå rotten ihjel, eller at der skal anvendes midler, der som antikoagulanterne har en forsinket virkning. Da meget 10
12 giftige bekæmpelsesmidler ikke er acceptable af hensyn til faren for forgiftninger af mennesker og andre dyr, er det for øjeblikket kun muligt effektivt at bekæmpe strejfrotter ved hjælp af gifte af antikoagulanttypen. Ud fra en etisk synsvinkel er det dog højst betænkeligt, at rotterne således dør langsomt. Godt nok vil de i mange tilfælde dø en relativt smertefri død, da indre blødninger formodentlig oftest ikke er smertevoldende. Men da blødningerne kan forekomme mange forskellige steder, må det forventes, at der i nogle tilfælde vil være forbundet smerte eller ubehag med forgiftningen. Derfor bør giften betragtes som en nødløsning. Det bør sikres, at rottegift kun kan erhverves af personer, der er uddannet til at bruge det. Dette ikke blot af hensyn til rotterne, men også af hensyn til de andre dyr, der kan blive forgiftet af rottegift, som ikke er udlagt på forsvarlig måde. Til bekæmpelse af rotter indendørs anvendes derimod normalt ikke gift, da de døde rotter her kan medføre en kraftig stank og andre gener. I stedet anvendes fælder. I Miljøstyrelsens vejledning anbefales smækfælder. Det fremgår dog indirekte, at disse fælder ikke altid slår dyret ihjel med det samme. Således står der: Hvor der er risiko for at rotterne kan slæbe fælden ind på utilgængelige steder, vil det være fornuftigt at fastgøre fælden med et stykke ståltråd. Efter Det Dyreetiske Råds opfattelse bør det gennem afprøvning og en eller anden form for typegodkendelse sikres, at de anvendte smækfælder eller andre dræbende fælder med høj grad af sandsynlighed medfører en hurtig og smertefri aflivning. Det fremgår også af vejledningen fra Miljøstyrelsen, at der i visse tilfælde kan anvendes fælder, hvor dyrene fanges levende: Erfaringen viser, at det generelt kan være vanskeligt at fange rotter i fælder, Halsbåndmus 11
13 Husmus også smækfælder. Man kan derfor ofte blive nødt til at forsøge sig med andre typer fælder, f.eks. rusefælder, der så må tilses dagligt. Det er ingen tvivl om, at rotter, som er fanget i sådanne fælder, vil opleve stor angst og anden lidelse. Derfor bør disse fælder ifølge Det Dyreetiske Råd opfattes som nødløsninger. De bør kun kunne anvendes af særligt autoriserede personer. Samtidig bør det sikres, at fælderne tilses mindst to gange dagligt, og at fangne rotter aflives hurtigt og smertefrit. Mus De mus, som man kan møde inden døre, tilhører to forskellige arter: husmusen og halsbåndmusen. Husmusene, som er de mest almindelige, søger ind i husene fra sensommeren og i løbet af efteråret, medens halsbåndmusen typisk kommer senere. Musene kan øve materiel skade, og da de samtidig kan udgøre en vis smittefare, er der god grund til at bekæmpe mus indendøre. Bekæmpelse af mus er i modsætning til rottebekæmpelse ikke en offentlig opgave den er overladt til den enkelte person, som føler sig generet af indtrængende mus. Indendøre bekæmpes mus bedst med fælder. Der er på markedet en række fælder, som har til formål at dræbe musen. Den meste almindelige er den klassiske smækfælde. Men der findes også en række andre modeller. Det er Rådets indtryk, at en række af disse fælder ikke lever op til kravet om at give en sikker, hurtig og smertefri aflivning af musene. Endvidere er det almindeligt, at fælderne sælges uden en tilstrækkelig brugsanvisning. Efter Det Dyreetiske Råds opfattelse bør musefælder typegodkendes på baggrund af en uvildig afprøvning. Endvidere bør der altid med fælderne følge en udførlig dansksproget brugsanvisning. Til mus anvendes også fælder, hvor musene fan- 12
14 Musefælder ges levende. Ofte sker dette ud fra et prisværdigt ønske om en dyrevenlig skadedyrsbekæmpelse. Alligevel mener Rådet ikke, at disse fælder kan anses for at være etisk forsvarlige. Der er en stor fare for, at fælderne ikke vil blive røgtet tilstrækkeligt tit med det resultat, at dyrene dør i fælderne. Det er også et problem at komme af med musene, når de først er fangede. En aflivning vil i mange tilfælde være mere smertefuld end den aflivning, som opnås i en god smækfælde. Nogle vælger at sætte musen ud et sted langt fra huset; men det vil næsten altid resultere i, at musen bukker under. Det kan enten være på grund af kulde (for husmusens vedkommende), eller fordi den ikke kan klare sig i konkurrencen om føden med andre dyr på stedet. Endvidere findes der et par fældetyper, som med god grund ikke kan accepteres i Danmark. Det er for det første limfælder (der også i udlandet bruges til rottebekæmpelse). For det andet er det vand tilsat lokkevæske, som musen drukner i. Til forebyggende bekæmpelse kan der endvidere anvendes to forskellige typer musegift. Den første type er en gruppe stoffer, som hører ind under de antikoagulanter, som også anvendes i forbindelse med rottebekæmpelse. Her vil musene dø en langsom og muligvis lidelsesfuld død. Endvidere er der stor fare for, at giften på trods af brugsanvisningen kan blive udlagt forkert med fare for fugle, hunde og katte. På den baggrund mener Det Dyreetiske Råd ikke, at denne type giftstoffer bør kunne sælges i fri handel. Den anden type gift bygger på stoffet chloralose, der medfører en hurtig bedøvelse af musen med derpå følgende smertefri død. Den eneste begrænsning er, at stoffet kun virker ved temperaturer under 16 C. Da stoffet ikke er giftigt for større dyr, og da det enten slår musen ihjel uden smerter eller efterlader den uden mén, må dette betragtes som en musegift, der kan accepteres til almindelig brug. Det eneste problem ved midlet er, at det også er giftigt 13
15 Halsbåndmus og husmus Musefælder for fugle. Derfor bør der medfølge en brugsanvisning, hvoraf det klart fremgår, at midlet skal placeres således, at det ikke er tilgængeligt for fugle. Muldvarpe og mosegrise Disse dyr lever for det meste under jordens overflade. De kan volde skade ved deres underjordiske gange og de karakteristiske muldskud. Det er dog i mange sammenhænge et holdningsspørgsmål, om man anser muldvarpeskuddene for at udgøre et væsentligt problem. Mosegrisen, der i modsætning til muldvarpen er planteæder, kan desuden øve stor skade på planter, buske og træer, hvis rødder den gnaver af. Til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise har personer uden særlig autorisation kun få midler til rådighed. Muldvarpe kan fanges i særlige sakse, der rigtigt anvendt, slår dyret ihjel hurtigt og effektivt. Det bør dog her forlanges, at fælderne er testet og typegodkendt, og at de sælges sammen med en udførlig dansk brugsanvisning. Mosegrise kan ligeledes fanges i muldvarpesakse, og endvidere er rottesmækfælder anvendelige. Desuden findes der fælder, hvor mosegrisen kan fanges levende. Rådet mener dog, at denne fældetype er et 14
16 Endelig kan særligt autoriserede personer bekæmpe både muldvarpe og mosegrise med pellets, der udvikler giftgassen phosphorbrinte. Man ved fra mennesker, at forgiftninger med phosphorbrinte medfører meget store lidelser, inden døden indtræffer. Så med mindre det kan dokumenteres, at gassen virker anderledes over for muldvarpe og mosegrise, kan det ikke anses for etisk forsvarligt at bekæmpe disse dyr med phosphorbrinte. Husmår Muldvarp dårligt alternativ til en dræbende fælde jf. bemærkningerne i forbindelse med musefælder. Endelig er det muligt at bekæmpe mosegrisene med majskorn, imprægneret med et giftstof af antikoagulanttypen. Det er dog kun muligt at få mosegrisene til at spise tilstrækkeligt af giften i vinterhalvåret. Rådet mener af de ovenfor nævnte grunde, at en langsomt virkende gift er et dårligt alternativ til en god dræbende fælde. Til erhvervsmæssigt brug er det muligt at bekæmpe mosegrise med æblestykker imprægneret med antikoagulant-gift. Denne bekæmpelsesmetode bør lige som bekæmpelse af rotter med antikoagulant betragtes som en nødløsning. Husmåren kan tage bolig i udhuse og lader og på lofter i sommer- og parcelhuse. Den kan her afstedkomme forskellige gener, f.eks. larm om natten og lugt fra ekskrementer, urin og foderrester. Endvidere kan den rive hul i stråtag og beskadige husets isolering. En metode til bekæmpelse af husmår går ud på at jage måren væk ved hjælp af lys, lyd og/eller lugt og efterfølgende sikre huset mod mår. Denne metode er etisk set at foretrække; men er ikke altid effektiv. Alternativt kan husmåren fanges levende i en fælde. Fælden skal ifølge reglerne tilses to gange dagligt. Det må dog ud fra en etisk betragtning være rimeligt at tilse fælden væsentligt oftere. Måren kan enten lukkes ud eller den kan aflives. Aflivningen skal ske i fælden eller umiddelbart efter, at måren er taget ud af fælden. Ukyndige bør under ingen omstændigheder selv forsøge at aflive måren, men skal overlade opgaven til en dyrlæge eller en jæger. Husmår, som findes i bygninger, i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme, må bekæmpes hele året. Ud fra en etisk betragtning er det dog helt uacceptabelt at bekæmpe måren i den periode, hvor den kan have unger, med mindre man ved, hvor ungerne er, og har mulighed for at aflive dem også. Fælder til indfangning af mår bør kun sælges eller udlånes sammen med en udførlig brugsanvisning, hvoraf det bl.a. fremgår, hvor ofte fælden skal tilses, og til hvem man skal henvende sig for at få måren aflivet. 15
17 Opsætning af kattefælde Herreløse katte Mange mennesker vil nok vægre sig ved at betegne katte som skadedyr. Ikke desto mindre opfattes herreløse katte ofte som et miljøproblem og bliver indfanget og aflivet som følge heraf. Det kan være et problem, når katte (ikke blot de herreløse) placerer gødning i sandkasser og tilsvarende steder, idet der derved kan overføres sundhedsfarlige parasitter til mennesker. Herreløse katte kan også i andre sammenhænge opfattes som et problem, f.eks. når de støjer eller sætter poteaftryk på biler. Problemernes størrelse er meget afhængig af øjnene, som ser dem. En mere tolerant holdning over for de herreløse katte kunne mindske problemernes omfang. Det er dog ikke realistisk at forestille sig, at man ad denne vej helt kan fjerne behovet for at indfange og aflive herreløse katte af miljøhensyn. Ifølge reglerne er det kun kommunen, som kan give tilladelse til, at herreløse katte indfanges og aflives. Det betyder, at borgere, som ønsker at blive af med herreløse katte, må henvende sig til kommunen. Selve indfangningen og aflivningen må kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af personer, som dyrlægen har instrueret og fører tilsyn med. Af en undersøgelse, som Kattens Værn gennemførte i 1996, fremgår det, at knap halvdelen af landets kommuner har en fast ordning for indfangning og aflivning af herreløse katte. I de fleste tilfælde er der tale om, at kommunen har udpeget en person, som under instruktion fra en lokal dyrlæge indfanger herreløse katte. Dyrlægen afliver kattene mod betaling fra kommunen. Nogle kommuner har en aftale med Kattens Værn, som på kommunens vegne påtager sig at indfange og aflive herreløse katte. 16
18 Kat i fælde Den normale procedure, som anbefales af Kattens Værn, er flg.: Kattene fanges i fælder, som efterses med jævne mellemrum. Det kontrolleres, om der tale om en herreløs kat eller en tam kat. Hvis der er tale om en tam eller diegivende kat sættes den ud, hvor den blev fanget. Hvis katten er mærket efterlyses ejeren. Aflivningen af de herreløse katte foretages af dyrlægen eller dennes hjælper hurtigst muligt efter indfangningen ved hjælp af en injektion med aflivningsvæske. Dette må anses for at være en etisk acceptabel fremgangsmåde. Det er dog Det Dyreetiske Råds indtryk, at der fra kommune til kommune er meget stor forskel på, i hvor høj grad der er ordnede forhold omkring indfangning og aflivning af herreløse katte. Mere end halvdelen af landets kommuner har således ikke nogen ordning. Det betyder, at det overlades til den enkelte borger efter aftale med kommunen at sørge for, at herreløse katte bliver indfanget og aflivet. Det bør derfor sikres, at alle kommuner får en fast ordning med en eller flere praktiserende dyrlæger og evt. andre personer, som dyrlægen instruerer og fører tilsyn med. Samtidig bør der være formuleret en procedure, som sikrer, at indfangningen og aflivningen af kattene foregår på en måde, der er så skånsom som muligt. Således bør fælderne tilses meget hyppigt, og aflivningen bør ske hurtigst muligt efter indfangningen. En sådan fælles procedure kunne evt. tænkes formuleret i samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærdirektoratet og udvalgte dyreværnsorganisationer. Samtidig bør indfangning og aflivning af herreløse katte, der er til gene for mennesker, ses i sammenhæng med det mere generelle spørgsmål om, hvorledes bestanden af herreløse katte skal regule- 17
19 Kattefælde res. Der er nemlig store etiske problemer forbundet med blot at overlade bestanden af herreløse katte til sig selv. Således er der mange katte, som vil bukke under af sult, sygdom og kulde, hvis ikke mennesker på den ene eller anden måde påtager sig et ansvar for dem. Samtidig vil en ukritisk fodring af herreløse katte blot føre til, at bestanden og dermed problemerne vokser. Det er derfor også ud fra en dyreetisk betragtning nødvendigt at regulere bestanden enten gennem aflivning eller genudsætning efter neutralisation. Det Dyreetiske Råd mener, at der er behov for en samlet kattepolitik, hvor bekæmpelsen af herreløse katte, der opfattes som et miljøproblem, ses i sammenhæng med den overordnede målsætning om at sikre de herreløse katte et anstændigt liv. 18
20 Aflivning af kat i fikseringsbur Rådets anbefalinger Det bør gennem lovgivning sikres, at alle former for gift, fælder og andre midler til bekæmpelse af skadedyr er typegodkendt af en relevant offentlig myndighed. Dyreetiske hensyn bør udgøre en vigtig del af grundlaget for godkendelsesproceduren. Det bør gennem lovgivning sikres, at fælder til bekæmpelse af skadedyr altid kun sælges eller udlånes med en udførlig brugsanvisning på dansk. Fælder, gifte og andre midler, som man ikke uden nærmere instruktion eller uddannelse kan forventes at være i stand til at bruge korrekt, bør kun kunne erhverves af personer, som kan dokumentere de nødvendige kvalifikationer herunder kendskab til de relevante dele af dyreværnslovgivningen. Alle kommuner bør have en ordning for indfangning og aflivning af herreløse katte. Til grund for denne ordning bør ligge en formuleret procedure, som sikrer, at indfangningen og aflivningen af kattene foregår så skånsomt som muligt. Med udgangspunkt i dyreetiske hensyn bør der formuleres en samlet politik for herreløse katte. 19
21 Bilag Rådets aktiviteter i forbindelse med udtalelsen Rådet har behandlet skadedyrsbekæmpelse på 6 møder i perioden april 1996 til februar I forbindelse med et møde har Rådet besøgt Statens Skadedyrlaboratorium. Nils Bille, Statens Skadedyrlaboratorium, Torben Frode Jensen, Miljøstyrelsen, Jens Lodal, Statens Skadedyrlaboratorium, journalist Erik Sander og Peter Weile, Miljøstyrelsen, har ydet råd og vejledning. Merete Studnitz fra Statens Husdyrbrugsforsøg har fungeret som faglig sekretær. 20
Rottebekæmpelse. i Middelfart Kommune
Rottebekæmpelse i Middelfart Kommune Denne folder er til dig, der gerne vil vide lidt mere om, hvordan den kommunale rottebekæmpelse foregår, og hvilke regler der er på området samt hvilke forpligtelser
Læs mereForslag til folketingsbeslutning. katte m.v.
B 60 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. Fremsat den 6. april 2005 af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen
Læs mereOm skadedyr i fødevarevirksomheder
Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse
Læs mereBekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg?
Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid
Læs mereBekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø
Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid
Læs mereRottehandlingsplan
2019-2021 Rottehandlingsplan Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 2 Generelt om rottebekæmpelse i Hjørring Kommune... 3 Overordnet mål for rottebekæmpelse... 3 Indsatsområder... 3 Serviceniveau og brugertilfredshed...
Læs mereSådan bekæmper du rotter og mus uden gift
Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift 275.000 kg så meget gift lægges der hvert år ud for at bekæmpe rotter og mus. Giften holder skadedyrene nede, men har
Læs mereHandleplan for rottebekæmpelse
Handleplan for rottebekæmpelse 2017-2020 Indholdsfortegnelse 1 Lovgrundlag...3 2 Formål med handleplanen...3 3 Målsætning...3 4 Tildelte ressourcer...4 5 Indsatsområder...4 6 Ejendomme i landzone samt
Læs mereDet Dyreetiske Råd. Udtalelse om rituelle slagtninger
Det Dyreetiske Råd Udtalelse om rituelle slagtninger Det Dyreetiske Råd Udtalelse om rituelle slagtninger Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K April 1997 Udtalelse om rituelle
Læs mereDet Dyreetiske Råd. Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr
Det Dyreetiske Råd Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Det Dyreetiske Råd Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Justitsministeriet
Læs mereLandstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn
Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,
Læs mereDirektivet omfatter både sprøjtemidler og biocider, og kaldes i det følgende for rammedirektivet
Se adresseliste Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-600-00004 Ref. asj Den. maj 2013 Høring om ny bekendtgørelse om brug af gas ved skadedyrsbekæmpelse Miljøstyrelsen sender hermed forslag til ny bekendtgørelse
Læs mereHandleplan for rottebekæmpelse
Handleplan for rottebekæmpelse 2013 Indholdsfortegnelse 1 Lovgrundlag...3 2 Formål med handleplanen...3 3 Målsætning...3 4 Tildelte ressourcer...3 5 Indsatsområder...4 6 Ejendomme i landzone samt landbrugsejendomme
Læs mereOm skadedyr i fødevarevirksomheder
Om skadedyr i fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse allergi hos
Læs mereVejledning til den grønlandske dyreværnslov
15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig
Læs mereHandlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter
Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter Indledning Rotter er skadegørere, der kan påføre det danske samfund store økonomiske tab, hvis de ikke effektivt holdes nede. Samtidig kan rotter
Læs mereUdkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning for godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus
Udkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning for godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Definitioner 3. Kategorier af aktivstoffer i kemiske
Læs mereHandlingsplan for rottebekæmpelse i Lejre Kommune
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lejre Kommune 2016 2018 Det har siden 1. januar 2013 været et krav, at alle kommuner skal have en handlingsplan for den kommunale rottebekæmpelse og at handlingsplanen
Læs mereby i 2015 Københavns Rottestrategi
En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune
Læs mereEN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI
EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.
Læs mereBekendtgørelse om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse 1)
BEK nr 1412 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr.mst-600-00060 Senere ændringer til
Læs mereHandleplan for rottebekæmpelse i Faxe Kommune
Handleplan for rottebekæmpelse i Faxe Kommune 2017-2019 Side 1 Indledning og baggrund Rotter er skadedyr, der kan forvolde skader på kloakker og ejendomme, når de søger efter mad og levesteder. Det største
Læs mereRottehandleplan Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx
Rottehandleplan 2016-2018 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx 2 Rottehandleplan 2016-2018 Indhold 1. Indledning... 4 2. Overordnede mål for rottebekæmpelsen i Glostrup... 4 3. Tildelte ressourcer...
Læs mereHVIS KATTEN IKKE ER DIN
HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende
Læs mereHØRINGSUDKAST. Bemærk, at det er bekendtgørelsen, du skal overholde faktaarket er blot en hjælp til forståelse af reglerne.
HØRINGSUDKAST Faktaark 1: Salg og opbevaring af giftige og meget giftige bekæmpelsesmidler Dette faktaark fortæller om bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens vigtigste punkter om salg og opbevaring af giftige
Læs mereForslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte
14. december 2016 Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte I medfør af 10, 13, stk. 2 og 27, stk. 2-3. i landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn,
Læs mereDet Dyreetiske Råd. Anvendelse af Ovum-Pick- Up -teknik til opsamling af oocyter fra tamkvæg
Det Dyreetiske Råd Anvendelse af Ovum-Pick- Up -teknik til opsamling af oocyter fra tamkvæg Det Dyreetiske Råd Anvendelse af Ovum-Pick -Up -teknik til opsamling af oocyter fra tamkvæg Justitsministeriet
Læs mereDen fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)
Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt
Læs mereHandleplan for rottebekæmpelse i Faxe Kommune
Handleplan for rottebekæmpelse i Faxe Kommune 2013-2016 Side 1 Indledning og baggrund Rotter er skadedyr, der kan forvolde skader på kloakker og ejendomme, når de søger efter mad og levesteder. Det største
Læs mereRottehandlingsplan
Rottehandlingsplan 2019-2021 Rottehandlingsplan 2019-2021 Vallensbæk Kommune 2018 Indholdet i rapporten må gengives med tydelig kildeangivelse. Udarbejdet af: Center for Park, Vej og Miljø, Ishøj Kommune
Læs mereVEJLEDNING i fældefangst
VEJLEDNING i fældefangst OPSTILLING AF FÆLDER I denne folder har vi beskrevet en række praktiske anbefalinger, som kan være med til at sikre en effektiv og human brug af fælder. Folderen skal ses som vejledende
Læs mereKommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015
Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015-1 - Formålet med denne rapport er på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes indsats overfor herreløse katte at udlede
Læs mereDet Dyreetiske Råd. Udtalelse om halekupering af hunde
Det Dyreetiske Råd Udtalelse om halekupering af hunde Det Dyreetiske Råd Udtalelse om halekupering af hunde Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K April 2000 Udtalelse om halekupering
Læs meregladsaxe.dk Undgå rotter sådan gør du
gladsaxe.dk Undgå rotter sådan gør du 2017 Vi hjælper dig Gladsaxe Kommune står klar til at hjælpe dig, hvis du har problemer med rotter i dit hus, din lejlighed eller på din ejendom. Kommunens rottefænger
Læs mereFOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER. Jammerbugt Kommune - Handlingsplan
FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER Jammerbugt Kommune - Handlingsplan 2017-2019 Det er kommunens pligt at bekæmpe rotter Hvis man som borger i Jammerbugt Kommune oplever problemer med rotter, skal man
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)
Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.
Læs mereRottehandleplan Vedtaget af Glostrup Kommune xx-xx.xxxx
Rottehandleplan 2019-2021 Vedtaget af Glostrup Kommune xx-xx.xxxx Indhold 1. Indledning... 3 2. Status for rottebekæmpelse for rottebekæmpelse 2013-2018... 3 3. Opfølgning på rottehandleplanen 2016-2018...
Læs mereRottehandlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter Jammerbugt Kommune Handlingsplan
Forebyggelse og bekæmpelse af rotter Jammerbugt Kommune Handlingsplan 2018-20 1 Det er kommunens pligt at bekæmpe rotter. Hvis man som borger i Jammerbugt oplever problemer med rotter, skal man anmelde
Læs mereNotat. Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse. Handlingsplan for rottebekæmpelse
Notat Vedrørende: Handlingsplan for rottebekæmpelse Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse Handlingsplan for rottebekæmpelse skal ifølge bekendtgørelsen som minimum indeholde: overordnede mål for
Læs mereHvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen?
Mus kan anrette store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer, hvilket forøger risikoen for brand. De bør derfor bekæmpes indendøre. Om efteråret søger de ind i husene, hvor de med stor
Læs mereSkrivelse af 2. juli 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi Rådet udtalte:
2015-32-0153-00017 Skrivelse af 2. juli 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi En kæreste til en psykisk ustabil ung mand meldte ham for at have aflivet flere af hendes hunde og 2 katte. Han oplyste, at
Læs mereHANDLEPLAN ROTTEBEKÆMPELSE
HANDLEPLAN ROTTEBEKÆMPELSE 2019-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag... 3 Væsentlige ændringer... 3 Formål... 3 Mål for rottebekæmpelse 2019-2021... 4 Fokusområder for Rottehandleplan 2019-2021... 4 Borgerne...
Læs mereDyreforsøgstilsynets Årsberetning
Dyreforsøgstilsynets Årsberetning 2003 - 0 - INDHOLDSFORTEGNELSE Medlemmerne af Rådet for Dyreforsøg og ansatte i sekretariatet... 1 Afgivelse af årsberetningen for 2003... Dyreforsøgsstatistikken i udvalgte
Læs mereHandlingsplan for bekæmpelse af rotter i Nordfyns Kommune i perioden
Handlingsplan for bekæmpelse af rotter i Nordfyns Kommune i perioden 2016-2018 Formål og lovgrundlag Nordfyns Kommune har udarbejdet denne handlingsplan for rottebekæmpelse for perioden 2016-2018. Handlingsplanen
Læs mereHandlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune
Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Weile-Skadedyrsrådgivning November 2014 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Status på rotteområdet 4 Målsætning 5 Overordnede
Læs mereHandlingsplan for bekæmpelse af rotter
Handlingsplan for bekæmpelse af rotter 2016-2018. 1 Indledning Handlingsplanen er en videreførsel af handlingsplan 2013-2015, hvor det overordnede mål er at nedbringe antallet af rotter gennem en effektiv
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. november 2010 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2010-5410-0093 Dok.: CWS41266 Samlenotat
Læs mereROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG
MEDDELELSE FRA FORSØOSDAMBRUOET NR. 71 JULI 1985 ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG AF TORBEN FRODE JENSEN - 3 - ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG af Torben Frode Jensen Miljøstyrelsens konsulent
Læs mereom bioteknologi i forbindelse med dyr
UDTALELSE FRA DET DYREETISKE RÅD om bioteknologi i forbindelse med dyr Bioteknologi anvendes i stigende grad til at påvirke og ændre dyr ud fra menneskelige behov og ønsker. Det er ikke noget nyt, at mennesker
Læs mereSpørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.
Spørgsmål Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje (Uddrag) (Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingslov nr. xx af yy.zz 2003 om dyreværn.
05. december 2003 EM2003/156 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til Landstingslov nr. xx af yy.zz 2003 om dyreværn. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Erhvervsudvalg
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER
HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER 2016-2018 Ballerup Kommune Vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 1. december 2015 Indholdsfortegnelse Lovgivning. 3 Ressourcer 4 Overordnede mål
Læs mereHandlingsplan for bekæmpelse af rotter. Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima
2016-2018 Handlingsplan for bekæmpelse af rotter Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 2 Status 3 Formål med handlingsplan..
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde
Læs mereHandlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter
Læs mereRotteplan
Rotteplan 2016-2018 www.skive.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 2 FORMÅL... 2 3 KOMMUNEN... 2 4 BORGERNE... 2 5 LOVGRUNDLAG... 3 6 OVERORDNEDE MÅL FOR ROTTEBEKÆMPELSE FOR 2013-2015...
Læs mereHandleplan for rottebekæmpelse i Vordingborg Kommune
i Vordingborg Kommune 2014-2016 September 2013 1. Indledning Rotter er uønskede dyr i Danmark, fordi de kan forårsage massive bygningsskader og sprede forskellige sygdomme, herunder flere alvorlige sygdomme,
Læs mereVelfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger
Velfærd fisk National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk Når man opdrætter et dyr er man forpligtiget til at behandle dyret velfærdsmæssigt korrekt. Dette gælder også fisk Velfærd
Læs mereNye krav for brug af plantebeskyttelsesmidler
Fremover skal du være autoriseret af Miljøstyrelsen for både at måtte købe, sælge eller anvende plantebeskyttelsesmidler. I oktober 2016 åbner Miljøstyrelsens IT-program MAB, hvori du kan hente autorisationer.
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3
Læs mereIndfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,
Læs mereår vi en Kattelov? Oplægget 4 MinVenKatten Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget
år vi en Kattelov? Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget Så er der endelig ved at ske noget omkring katteloven og forhåbentlig kan det medvirke
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K Pesticider og Genteknologi J.nr. 001-12649 17. marts 2015 Folketingets
Læs mereTips om insekter i hjemmet
Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de
Læs mereHandlingsplan for rottebekæmpelse
Handlingsplan for rottebekæmpelse 2017-2020 i\1/cs'i'/cu ff!j Næstved kommune Handlingsplan for rottebekæmpelse i Næstved kommune 2017-2020 2 Indhold Indledning lovgivning... 4 Overordnede mål for rottebekæmpelsen...
Læs mereIndsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune
Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne
Læs mereParasitter hos marsvin.
Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de
Læs mereHvis katten ikke er din
Hvis katten ikke er din Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereHandlingsplan for rottebekæmpelse for Fredericia Kommune, revision 1 Periode januar december 2021.
Handlingsplan for rottebekæmpelse for Fredericia Kommune, revision 1 Periode januar 2019 31. december 2021. Fredericia Kommune har udarbejdet den første handlingsplan for rottebekæmpelse i marts 2012.
Læs mereRetsudvalget B 60 - Bilag 1 O. OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR vedrørende Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte
Retsudvalget B 60 - Bilag 1 O Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 29. april 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5432-0002 Dok.: CAG40167 OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR vedrørende Det Dyreetiske
Læs mereFoto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm
MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske
Læs mereDyreværnslov. Kapitel 1
Dyreværnslov DSK nr 11131 af 18/08/1993 (Gældende) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: (Visse
Læs mereVejledning i fældefangst
Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst
Læs mereHandlingsplan for rottebekæmpelse for Fredericia Kommune Periode 1. januar december 2021.
Handlingsplan for rottebekæmpelse for Fredericia Kommune Periode 1. januar 2019-31. december 2021. Fredericia Kommune har udarbejdet en handlingsplan for rottebekæmpelsen siden marts 2012. Dette var et
Læs mereRotteplan 2013-2015. www.skive.dk
Rotteplan 2013-2015 www.skive.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 2 FORMÅL... 2 3 OVERORDNEDE MÅL FOR ROTTEBEKÆMPELSE... 3 4 SKIVE KOMMUNE... 4 5 TILDELTE RESSOURCER... 5 6 SKIVE KOMMUNES
Læs mereSådan bekæmper vi rotter - sammen
FORSLAG TIL ROTTEHANDLINGSPLAN 2017 Sådan bekæmper vi rotter - sammen Rotten er et skadedyr den er smittebærer og skal derfor bekæmpes på en forsvarlig og effektiv måde. Det er derfor afgørende, at borgere,
Læs mere4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus
4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus Jens Lodal, Mette Knorr & Herwig Leirs Statens Skadedyrlaboratorium 4.1 Indledning I nærværende delprojekt er første fase en kortlægning, der identificerer
Læs mereL DENM/8W PPE
L1045045 DENM/8W PPE 4098264 Gnavermiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af brun rotte (Rattus norvegicus), husrotte (Rattus rattus) og husmus (Mus musculus) i og omkring bygninger og kun i en afstand
Læs mereUDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. oktober 2004 Til underretning for
Læs mereJagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:
Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven
Læs mereROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015
ROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR LOVGRUNDLAG 3 FORMÅL 3 MÅLSÆTNING 3 INDSATSOMRÅDER 4 BESKRIVELSE AF TILTAG TIL OPNÅELSE AF BESKREVNE INDSATSOMRÅDER 4 1. INFORMATION OM
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 55 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Dyrevelfærdskontoret
Læs mereIndhold Indledning... 2
Indhold Indledning... 2 Handlingsplan 2013-2015... 2 Effektiv kommunal rottebekæmpelse, der lever op til gældende lovkrav... 2 Kemiske bekæmpelsesmidler... 3 Forebyggelse af rotteproblemer... 4 Indsats
Læs mereVi mødes ved Vorbasse Brugs kl. 13:30 - derefter møde på Vorbasse fritidscenter - Drivvejen 1, 6623 Vorbasse. Afbud: Jørgen Bjerg Sørensen JBS
Billund Boligforening - Bestyrelsesmøde - Referat Mødetid: Mandag den 28. november 2016 kl. 13.30 Af hensyn til mødedeltagernes planlægning tilstræbes det, at bestyrelsesmødet max. varer 2½ time, hvorefter
Læs mereSpørgsmål og svar til udbud vedr. Rottebekæmpelse i Vesthimmerlands Kommune. . 1 Hvor mange ejendomme er der, men skal føre tilsyn på?
Spørgsmål og svar til udbud vedr. Rottebekæmpelse i Vesthimmerlands Kommune NR SPØRGSMÅL. 1 Hvor mange ejendomme er der, men skal føre tilsyn på? 2 Er der tal på hvor mange anmeldelser der her været i
Læs mereHandlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter
Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2016-2018 Godkendt i Klima- og Miljøudvalget den 17. marts 2016 Fakta Hvorfor skal vi have en handlingsplan? Rotter kan komme igennem åbninger og
Læs mereI en stald på ejendommen er der 3 bokse af træ, og i den ene ligger der en død hest.
2015-32-0157-00014 Skrivelse af 29. juni 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi Udlejer af et landmandssted fandt 2. marts en død hest i stalden, som han udlejede og anmeldte forholdet. Ved embedsdyrlægens
Læs mereFuresø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006
Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Rottebekæmpelse i Furesø Kommune serviceydelser og strategi Nærværende dokument beskriver de overordnede principper for rottebekæmpelse i Furesø Kommune.
Læs mereRottehandlingsplan
Rottehandlingsplan 2019-2021 Indhold 1. Indledning...3 2. Flere anmeldelser igen...4 3. Kloakker og stikledninger...4 3.1 Kloakrottebekæmpelse...4 3.2 Rottespærre...5 3.2.1 Rottespærre på private ejendomme...5
Læs mere2010/1 LSV 138 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni Forslag. til
2010/1 LSV 138 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2010-5420-0041 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2011 Forslag
Læs mereHandlingsplan for rottebekæmpelsen i Hillerød Kommune
2016-2018 Handlingsplan for rottebekæmpelsen i Hillerød Kommune By og Miljø Hillerød Kommune 2016-2018 Indledning og baggrund Hillerød Kommune skal udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse
Læs mereETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler
ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse
Læs mereHedensted Kommune. Rottehandleplan
Hedensted Kommune Rottehandleplan 2018-2021 Godkendt af Udvalget for Teknik den 12. juni 2018 Handleplan for rottebekæmpelse i Hedensted Kommune 2018-2021 1. Indholdsfortegnelse 2. Formål...2 3. Kommunen...2
Læs mereBekendtgørelse af Den Europæiske Konvention af 13. november 1987 om beskyttelse af kæledyr
BKI nr 28 af 31/03/1971 Bekendtgørelse af Den Europæiske Konvention af 13. november 1987 om beskyttelse af kæledyr I henhold til kgl. resolution af 18. september 1992 har Danmark ratificeret en den 13.
Læs mereEtik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler
Formål At give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse med anvendelse og hold af dyr. Målgruppe Materialer Mål 7-9 klasse. Arbejdsark 1 og 2 samt fakta-ark Det er hensigten at
Læs mereCoops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016
Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016 Dokumentkontrol Godkendt dato: 07-12-2016 Godkendt af: CSR-Board Dokument ejer: Signe D. Frese/ CSR udvikling Filnavn: Dyrevelfærdspolitik 1 Baggrund
Læs mere