Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse"

Transkript

1 Det Dyreetiske Råd Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse

2 Det Dyreetiske Råd Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade København K Maj 1997

3 Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse 1997 Det Dyreetiske Råd København Grafisk tilrettelægning: Karsten Borup Reproduktion: Notex Tryk & Design a-s Forsidefoto: Kirstine Theilgaard Fotos side 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 Kirstine Theilgaard Fotos side 16, 17, 18 og 19 Glen Theiltoft Sat med Minion og Rotis Semi Serif og trykt hos Notex Tryk & Design a-s, København 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark 1997

4 Det Dyreetiske Råd Det Dyreetiske Råd er nedsat i henhold til Dyreværnsloven, som trådte i kraft 1. september Rådet erstattede Det Etiske Råd vedrørende Husdyr, som havde fungeret siden Rådet består p.t. af følgende 11 medlemmer: Lektor Peter Sandøe (formand) Informationschef Gudrun Andreasen Kontorchef Mogens Kjærgaard Møller Agronom Charlotte Lønborg Frantzen Forsker Mette Giersing Professor J. Fris Jensen Gårdejer Karsten Vig Jensen Kredsdyrlæge Svend Johansen Bankfuldmægtig Bent Olufsen Journalist Poul Thomsen Forretningsfører Marianne Wiberg Det Dyreetiske Råd har til opgave ud fra en etisk vurdering at følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kan afgive udtalelse om spørgsmål inden for dyreværn og skal på Justitsministerens begæring af- give udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn (jf. Dyreværnsloven, 25). Udtalelsen om skadedyrsbekæmpelse er Rådets syvende større udtalelse. I september 1992 fremsatte Rådet en udtalelse om dyreforsøg, der blev lagt til grund for den revision af Lov om Dyreforsøg, som trådte i kraft 1. oktober I oktober 1993 fremlagde Rådet en udtalelse vedrørende svineproduktion, i februar 1995 en udtalelse vedrørende slagtefjerkræ, i november 1995 en udtalelse om økologisk husdyrproduktion, i juni 1996 en udtalelse om bioteknologi i forbindelse med dyr, og i april 1997 en udtalelse om rituelle slagtninger. Alle henvendelser til Det Dyreetiske Råd bedes rettet til Rådets sekretariat: Det Dyreetiske Råd Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade København K Att. Helle Frøshøj Tlf

5 Indhold De lovgivningsmæssige rammer for skadedyrsbekæmpelse 5 Overordnet etisk stillingtagen 7 Rotter 9 Mus 12 Muldvarpe og mosegrise 14 Husmår 15 Herreløse katte 16 Rådets anbefalinger 19 Bilag 20

6 Udtalelse om skadedyrsbekæmpelse Skadedyr er dyr, som på den ene eller anden måde er til gene for mennesker. Dyr af bestemte arter, f.eks. mus og rotter, optræder typisk som skadedyr; men selve det at tilhøre en bestemt art er ikke tilstrækkeligt til at gøre et dyr til et skadedyr. F.eks. vil mus kunne klassificeres som skadedyr, nyttedyr eller harmløse vilde dyr, alt efter om de invaderer vore huse, bliver brugt som forsøgsdyr eller lever i skoven. Hvilke dyr der opfattes som skadedyr, afhænger meget af viden og holdninger. For eksempel blev de store rovfugle i Danmark tidligere bekæmpet som skadedyr. I dag har man fundet ud af, at mange arter kun i begrænset omfang øver skade på vildt og tamdyr. Endvidere har man ændret holdning, således at vilde rovfugle i dag i vide kredse opfattes som beskyttelsesværdige elementer i den danske natur. På trods af holdningsforskelle kommer man ikke uden om, at nogle dyr er potentielt alvorlige skadevoldere, som det er nødvendigt at bekæmpe. Rotter kan f.eks. anrette alvorlige skader på ejendomme, og de kan som smittebærere udgøre en sundhedsrisiko. Det er dog ikke ligegyldigt hvordan bekæmpelsen foregår. Selv om dyr er til gene for os, har vi ingen ret til at påføre dem unødig lidelse. Det må derfor være en moralsk pligt ved skadedyrsbekæmpelse at vælge den metode, der er mest skånsom over for dyrene. Målet med nærværende udtalelse er at give en etisk vurdering af forskellige former for skadedyrsbekæmpelse. Emnemæssigt er der foretaget to afgrænsninger. Der ses udelukkende på bekæmpelse af pattedyr og fugle, medens bekæmpelsen af insekter, snegle og lignende ikke berøres. Bortset fra bekæmpelse af husmår kommer udtalelsen heller ikke ind på skadedyrsbekæmpelse, som hører under jagtlovgivningen. De lovgivningsmæssige rammer for skadedyrsbekæmpelse Generelle regler Dyreværnsloven indeholder nogle almindelige bestemmelser, der også finder anvendelse ved bekæmpelse af skadedyr. Som almindeligt princip gælder, at speciallovens regulering går forud for den generelle dyreværnslov, men er et forhold ikke specifikt reguleret i en særlov, så gælder dyreværnslovens regler. Generalklausulen i Dyreværnslovens 1 bestemmer, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Normen gælder for enhver, der kommer i kontakt med dyr, hvilket også vil være den, der skal bekæmpe skadedyr ved brug af gift, fælde eller andet middel. Når bestemmelsen indeholder begrebet bedst muligt ligger der heri en erkendelse af, at det ikke altid vil være muligt at undgå at påføre dyr smerte m.v.; men det er strafbart at udsætte et dyr for en videre smerte end højest nødvendigt. I en situation, hvor der foreligger to forskellige bekæmpelsesmetoder, skal man som følge heraf vælge den for skadedyret mest skånsomme aflivnings- eller bekæmpelsesmetode. Der er i Dyreværnslovens 13 fastsat bestemmelser om aflivning af dyr. Den, der vil aflive et dyr, skal således sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Det er endvidere bestemt, at aflivning ved drukning ikke må finde sted. Med hensyn til det nærmere indhold af Dyreværnslovens 1 og 13, foreligger der efterhånden en del udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd, 5

7 Skader forårsaget af rotter der giver vejledning ved fortolkningen af bestemmelserne. Som eksempel kan nævnes rådets skrivelse af 13. november 1992, hvorefter anvendelse af limfælder til bekæmpelse af mus og rotter findes at være i strid med Dyreværnslovens bestemmelser. Specielle regler/detailregulering Rottebekæmpelse er særskilt reguleret af bekendtgørelse nr. 576 af 1. august 1991, ændret ved bekendtgørelse nr. 651 af 4. august Der er her bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der foretages en effektiv bekæmpelse af rotter. Ved dette forstås en bekæmpelse, der udøves af kvalificeret personale for at udrydde rotter eller holde bestanden nede på et efter sagkundskabens vurdering forsvarligt niveau. Denne bekæmpelse skal enten udøves af kommunens eget personale eller af en dertil autoriseret person. For at en person kan autoriseres, skal denne overfor Miljøstyrelsen aflægge en prøve, der dokumenterer, at den pågældende besidder fornøden viden om rotters levevis og deres bekæmpelse. Lovbekendtgørelse nr. 503 af 29. juni 1990 omhandler bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise. Loven fastsætter dog ikke nogen konkrete regler om bekæmpelsesmetoder, men bemyndiger den enkelte kommune til at iværksætte en sådan bekæmpelse. Loven hjemler samtidig, at kommunen kan finansiere bekæmpelsen ved opkrævning hos ejeren af den ejendom, hvor bekæmpelsen finder sted. Bekæmpelse af husmår er reguleret af Lov om jagt og vildtforvaltning (lov nr. 269 af 5. maj 1993). Iflg. 37 i denne lov kan Miljøministeren fastsætte regler om regulering af vildt for at hindre omfattende skader på bebyggelse m.m., hvor disse regler kan fravige de normale regler for jagt. Sådanne regler er fastsat i Bekendtgørelse om vildt-skader, nr. 42 af 21. januar 1994 og ændret ved bekendtgørelse nr. 985, af 12. maj Iflg. 5 i denne bekendtgø- 6

8 relse må husmår i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse fanges i fælder hele året. I medfør af Dyreværnsloven er der udfærdiget bekendtgørelse nr. 384 af 17. juli 1984 om indfangning og aflivning af herreløse katte. Indfangning og aflivning af herreløse katte må ifølge bekendtgørelsen kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret og fører tilsyn med. Den enkelte dyrlæge skal ved sin instruktion sikre sig, at medhjælperen har forstået og vil iagttage Dyreværnslovens bestemmelser i 1 og 13. Kommunerne har kompetencen til at beslutte, at indfangning og aflivning af herreløse katte skal finde sted. I situationer hvor det af dyreværnsmæssige grunde er påkrævet, kan den enkelte dyrlæge dog egenhændigt beslutte dette. Der er i Veterinærdirektoratets vejledende retningslinjer af 25. oktober 1985 fastsat nærmere bestemmelser for praktiserende dyrlægers indfangning og aflivning af herreløse katte. Herreløse katte kan tilsyneladende også lovligt bekæmpes af jægere. Således har Justitsministeriet i et brev til Danmarks Jægerforbund, dateret 2. april 1997, givet udtryk for, at nedskydning af vildtlevende/herreløse katte lovligt kan foretages af personer med jagttegn på områder, hvor vedkommende har ret til at anvende skydevåben, når der ikke er tale om forudgående indfangning, og når nedskydningen sker på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde. Bekæmpelse af mus og fugle, der ikke henhører under betegnelsen skadevoldende vildt, er ikke reguleret særskilt. Særligt om godkendelse af bekæmpelsesmidler Midler til bekæmpelse af rotter og mus samt visse midler til bekæmpelse af mosegrise er hverken klassificeret som meget giftige eller giftige. Midlerne kan derfor købes af private i detailhandelen. Dog gælder det for nogle rottemidler, at de kun kan købes og udlægges af autoriserede eller bemyndigede personer. For muldvarpe og mosegrise er der derimod midler, der klassificeres som meget giftige. For at få autorisation til at bruge sådanne midler skal en person have gennemgået et særligt kursus. Inden et bekæmpelsesmiddel kan markedsføres, skal det i medfør af 33 i lovbekendtgørelse nr. 21 af 16 januar 1996 om kemiske stoffer og produkter være godkendt af Miljø- og energiministeren (Miljøstyrelsen). Før godkendelse finder sted vil der blive foretaget en grundig undersøgelse af det pågældende bekæmpelsesmiddels anvendelsesformål, sammensætning og mulige virkning på sundheden og miljøet. Denne prøvelse kan også inddrage dyreetiske hensyn. Overordnet etisk stillingtagen At det overhovedet er nødvendigt at bekæmpe skadedyr skyldes ofte, at mennesker selv har givet dyrene nogle forhold, som gør det muligt for dem at trives dér, hvor de er til skade. For eksempel er gener fra duer ofte et resultat af, at man har udstyret husene med kanter og udhæng, duerne opfatter som egnede hvile- eller redepladser. Den korrekte løsning må her være, at man forebygger problemet. Således kan man ved forskellige midler forhindre duerne i at slå sig ned på huset. Kun i de tilfælde, hvor det ikke er muligt på anden måde at sikre sig mod skadedyr, er det etisk acceptabelt at gribe til skadedyrsbekæmpelse. Det kan f.eks. være tilfældet med rotter. Her vil forebyggende foranstaltninger såsom oprydning og vedligeholdelse af kloakrør ikke altid være tilstrækkelige til at hindre, at rotterne trænger ind i beboelse eller andre bygninger. Er der først kommet rotter inden døre, er det helt nødvendigt at ty til egentlig bekæmpelse. Ved skadedyrsbekæmpelse bør gælde det samme princip som i forbindelse med aflivning og slagtning af husdyr og i forbindelse med jagt, nemlig at dyret skal dø hurtigt og smertefrit. Den rigtige løsning er derfor et middel, f.eks. en fælde, som med stor sikkerhed medfører umiddelbart bevidsthedstab og en hurtigt efterfølgende død for dyret. Midler, der ikke lever op til princippet om, at 7

9 Midler til skadedyrsbekæmpelse bør kun kunne sælges, hvis det er dokumenteret, at de fungerer efter hensigten. Således bør f.eks. fælder underkastes en eller anden form for typegodkendelse. Endvidere bør det være lovpligtigt, at fælder og andre bekæmpelsesmidler altid kun sælges med en udførlig brugsanvisning på dansk. Fælder, gifte og andre midler, som man ikke uden nærmere instruktion eller uddannelse kan forventes at kunne bruge korrekt, bør kun kunne erhverves af personer, som kan dokumentere de nødvendige kvalifikationer, f.eks. i kraft af at have gennemgået et kursus og have aflagt en prøve. I de følgende afsnit gennemgås, hvorledes de mest almindelige skadedyr bekæmpes. Dette sker med henblik på at vurdere om de ovennævnte principper efterleves, og hvis dette ikke er tilfældet, at foreslå tiltag til at sikre, at principperne bliver efterlevet. Plakat fra 40 erne dyret skal dø hurtigt og smertefrit, må betragtes som nødforanstaltninger, der kun kan accepteres ved alvorlige skadedyrsproblemer, som ikke kan løses effektivt på anden måde. Det kan for eksempel være tilfældet ved rottebekæmpelse, hvor de eneste effektive bekæmpelsesmidler for øjeblikket er giftstoffer, som typisk medfører, at rotterne dør af indre blødninger adskillige dage efter indtagelsen. Det kan dog under ingen omstændigheder accepteres, at dyr i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse påføres stærk smerte eller anden intens lidelse. Dette princip er allerede lovfæstet i forbindelse med dyreforsøg. De mest anvendte dyr til forsøg er netop dem, som oftest gøres til genstand for skadedyrsbekæmpelse, nemlig mus og rotter. Så det er svært at forsvare, at der skulle gælde forskellige principper på de to områder. Plakat fra 60 erne 8

10 Brune rotter Rotter Der findes i Danmark to rottearter, den brune rotte og husrotten. Sidstnævnte var indtil for et par hundrede år siden vores eneste art. I dag er den næsten fortrængt af den brune rotte. Rotter lever i stort tal i vore kloaksystemer. Endvidere findes de på landbrugsejendomme og kan også leve på friland. Herfra kan de trænge ind i beboelser eller andre former for bebyggelse, hvor de kan øve stor materiel skade. Samtidig udgør rotter en sundhedsrisiko, idet de kan overføre smitte, bl.a. den ofte dødelige Weils syge. Rottebekæmpelse er i Danmark en offentlig opgave, som koordineres af Miljøstyrelsen ved to rottekonsulenter. Den egentlige rottebekæmpelse er overladt til kommunerne, og den enkelte grundejer skal ikke betale herfor, idet betalingen sker kollektivt via de kommunale skatter eller som gebyr. Dog kan rotteangreb indirekte medføre store udgifter for grundejeren, idet kommunen kan påbyde grundejeren at udføre de nødvendige foranstaltninger til at forebygge yderligere rotteproblemer, f.eks. at reparere defekte kloakledninger eller at rydde op. Derfor er der formodentlig en del mennesker, som vælger at foretage rottebekæmpelse på egen hånd. Kommunerne kan enten foretage rottebekæmpelsen ved hjælp af eget personale eller, hvad der er mest almindeligt, overlade den til andre. Personer, som foretager erhvervsmæssig rottebekæmpelse, skal være autoriseret hertil af Miljøstyrelsen. For at få autorisation skal en person gennemgå et kursus og ved en prøve dokumentere at besidde fornøden viden om rotters levevis og deres bekæmpelse. Efter Det Dyreetiske Råds opfattelse er det vigtigt, at også kommunalt ansat personale, som udfører 9

11 Rottegift rottebekæmpelse, gennemfører det nævnte kursus, og at alle, som udfører rottebekæmpelse, løbende får holdt deres viden ajour. Endvidere bør det sikres, at kendskab til dyreværnsmæssige forhold indgår som et centralt element i kurset. Rottebekæmpelse foregår ved hjælp af gift eller fælder. Gift anvendes hovedsageligt til bekæmpelse af strejfrotter, der endnu ikke er trængt ind i bygninger. Der findes en række forskellige gifte med mere eller mindre kraftig virkning. Da rotter kan blive resistente over for stofferne, har man fra den offentlige rottebekæmpelse en strategi, som går ud på, at de kraftigste stoffer kun anvendes, hvis de mindre kraftige stoffer har vist sig virkningsløse. Giften spredes i forskellig form, opblandet i kornprodukter, som pellets, i voksblokke, som drikkegifte eller som et pulver, rotten vil få på sig og derefter slikke af. Ofte vil giften være placeret i metalkasser, således at større dyr ikke kan få fat i den. De tilladte gifte er alle såkaldte antikoagulanter, der virker ved at hindre leveren i at danne et stof, som er nødvendigt for blodets normale størkningsevne. Dette fører til blødninger, som rotten i sidste ende vil dø af. Alle stofferne virker i de normalt anvendte doser langsomt. Normalt optræder symptomer på forgiftning således først efter 4 til 6 dages forløb. Ud fra en bekæmpelsesmæssig synsvinkel er dette væsentligt. Når rotter oplever ubehag eller sygdom, forbinder de denne med den føde, de har indtaget inden for de seneste ca. 7 timer. Da de samtidig er meget agtpågivende og de første gange kun smager forsigtigt på et nyt fødeemne, betyder det, at der enten skal anvendes meget giftige bekæmpelsesmidler, hvor selv meget små doser vil slå rotten ihjel, eller at der skal anvendes midler, der som antikoagulanterne har en forsinket virkning. Da meget 10

12 giftige bekæmpelsesmidler ikke er acceptable af hensyn til faren for forgiftninger af mennesker og andre dyr, er det for øjeblikket kun muligt effektivt at bekæmpe strejfrotter ved hjælp af gifte af antikoagulanttypen. Ud fra en etisk synsvinkel er det dog højst betænkeligt, at rotterne således dør langsomt. Godt nok vil de i mange tilfælde dø en relativt smertefri død, da indre blødninger formodentlig oftest ikke er smertevoldende. Men da blødningerne kan forekomme mange forskellige steder, må det forventes, at der i nogle tilfælde vil være forbundet smerte eller ubehag med forgiftningen. Derfor bør giften betragtes som en nødløsning. Det bør sikres, at rottegift kun kan erhverves af personer, der er uddannet til at bruge det. Dette ikke blot af hensyn til rotterne, men også af hensyn til de andre dyr, der kan blive forgiftet af rottegift, som ikke er udlagt på forsvarlig måde. Til bekæmpelse af rotter indendørs anvendes derimod normalt ikke gift, da de døde rotter her kan medføre en kraftig stank og andre gener. I stedet anvendes fælder. I Miljøstyrelsens vejledning anbefales smækfælder. Det fremgår dog indirekte, at disse fælder ikke altid slår dyret ihjel med det samme. Således står der: Hvor der er risiko for at rotterne kan slæbe fælden ind på utilgængelige steder, vil det være fornuftigt at fastgøre fælden med et stykke ståltråd. Efter Det Dyreetiske Råds opfattelse bør det gennem afprøvning og en eller anden form for typegodkendelse sikres, at de anvendte smækfælder eller andre dræbende fælder med høj grad af sandsynlighed medfører en hurtig og smertefri aflivning. Det fremgår også af vejledningen fra Miljøstyrelsen, at der i visse tilfælde kan anvendes fælder, hvor dyrene fanges levende: Erfaringen viser, at det generelt kan være vanskeligt at fange rotter i fælder, Halsbåndmus 11

13 Husmus også smækfælder. Man kan derfor ofte blive nødt til at forsøge sig med andre typer fælder, f.eks. rusefælder, der så må tilses dagligt. Det er ingen tvivl om, at rotter, som er fanget i sådanne fælder, vil opleve stor angst og anden lidelse. Derfor bør disse fælder ifølge Det Dyreetiske Råd opfattes som nødløsninger. De bør kun kunne anvendes af særligt autoriserede personer. Samtidig bør det sikres, at fælderne tilses mindst to gange dagligt, og at fangne rotter aflives hurtigt og smertefrit. Mus De mus, som man kan møde inden døre, tilhører to forskellige arter: husmusen og halsbåndmusen. Husmusene, som er de mest almindelige, søger ind i husene fra sensommeren og i løbet af efteråret, medens halsbåndmusen typisk kommer senere. Musene kan øve materiel skade, og da de samtidig kan udgøre en vis smittefare, er der god grund til at bekæmpe mus indendøre. Bekæmpelse af mus er i modsætning til rottebekæmpelse ikke en offentlig opgave den er overladt til den enkelte person, som føler sig generet af indtrængende mus. Indendøre bekæmpes mus bedst med fælder. Der er på markedet en række fælder, som har til formål at dræbe musen. Den meste almindelige er den klassiske smækfælde. Men der findes også en række andre modeller. Det er Rådets indtryk, at en række af disse fælder ikke lever op til kravet om at give en sikker, hurtig og smertefri aflivning af musene. Endvidere er det almindeligt, at fælderne sælges uden en tilstrækkelig brugsanvisning. Efter Det Dyreetiske Råds opfattelse bør musefælder typegodkendes på baggrund af en uvildig afprøvning. Endvidere bør der altid med fælderne følge en udførlig dansksproget brugsanvisning. Til mus anvendes også fælder, hvor musene fan- 12

14 Musefælder ges levende. Ofte sker dette ud fra et prisværdigt ønske om en dyrevenlig skadedyrsbekæmpelse. Alligevel mener Rådet ikke, at disse fælder kan anses for at være etisk forsvarlige. Der er en stor fare for, at fælderne ikke vil blive røgtet tilstrækkeligt tit med det resultat, at dyrene dør i fælderne. Det er også et problem at komme af med musene, når de først er fangede. En aflivning vil i mange tilfælde være mere smertefuld end den aflivning, som opnås i en god smækfælde. Nogle vælger at sætte musen ud et sted langt fra huset; men det vil næsten altid resultere i, at musen bukker under. Det kan enten være på grund af kulde (for husmusens vedkommende), eller fordi den ikke kan klare sig i konkurrencen om føden med andre dyr på stedet. Endvidere findes der et par fældetyper, som med god grund ikke kan accepteres i Danmark. Det er for det første limfælder (der også i udlandet bruges til rottebekæmpelse). For det andet er det vand tilsat lokkevæske, som musen drukner i. Til forebyggende bekæmpelse kan der endvidere anvendes to forskellige typer musegift. Den første type er en gruppe stoffer, som hører ind under de antikoagulanter, som også anvendes i forbindelse med rottebekæmpelse. Her vil musene dø en langsom og muligvis lidelsesfuld død. Endvidere er der stor fare for, at giften på trods af brugsanvisningen kan blive udlagt forkert med fare for fugle, hunde og katte. På den baggrund mener Det Dyreetiske Råd ikke, at denne type giftstoffer bør kunne sælges i fri handel. Den anden type gift bygger på stoffet chloralose, der medfører en hurtig bedøvelse af musen med derpå følgende smertefri død. Den eneste begrænsning er, at stoffet kun virker ved temperaturer under 16 C. Da stoffet ikke er giftigt for større dyr, og da det enten slår musen ihjel uden smerter eller efterlader den uden mén, må dette betragtes som en musegift, der kan accepteres til almindelig brug. Det eneste problem ved midlet er, at det også er giftigt 13

15 Halsbåndmus og husmus Musefælder for fugle. Derfor bør der medfølge en brugsanvisning, hvoraf det klart fremgår, at midlet skal placeres således, at det ikke er tilgængeligt for fugle. Muldvarpe og mosegrise Disse dyr lever for det meste under jordens overflade. De kan volde skade ved deres underjordiske gange og de karakteristiske muldskud. Det er dog i mange sammenhænge et holdningsspørgsmål, om man anser muldvarpeskuddene for at udgøre et væsentligt problem. Mosegrisen, der i modsætning til muldvarpen er planteæder, kan desuden øve stor skade på planter, buske og træer, hvis rødder den gnaver af. Til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise har personer uden særlig autorisation kun få midler til rådighed. Muldvarpe kan fanges i særlige sakse, der rigtigt anvendt, slår dyret ihjel hurtigt og effektivt. Det bør dog her forlanges, at fælderne er testet og typegodkendt, og at de sælges sammen med en udførlig dansk brugsanvisning. Mosegrise kan ligeledes fanges i muldvarpesakse, og endvidere er rottesmækfælder anvendelige. Desuden findes der fælder, hvor mosegrisen kan fanges levende. Rådet mener dog, at denne fældetype er et 14

16 Endelig kan særligt autoriserede personer bekæmpe både muldvarpe og mosegrise med pellets, der udvikler giftgassen phosphorbrinte. Man ved fra mennesker, at forgiftninger med phosphorbrinte medfører meget store lidelser, inden døden indtræffer. Så med mindre det kan dokumenteres, at gassen virker anderledes over for muldvarpe og mosegrise, kan det ikke anses for etisk forsvarligt at bekæmpe disse dyr med phosphorbrinte. Husmår Muldvarp dårligt alternativ til en dræbende fælde jf. bemærkningerne i forbindelse med musefælder. Endelig er det muligt at bekæmpe mosegrisene med majskorn, imprægneret med et giftstof af antikoagulanttypen. Det er dog kun muligt at få mosegrisene til at spise tilstrækkeligt af giften i vinterhalvåret. Rådet mener af de ovenfor nævnte grunde, at en langsomt virkende gift er et dårligt alternativ til en god dræbende fælde. Til erhvervsmæssigt brug er det muligt at bekæmpe mosegrise med æblestykker imprægneret med antikoagulant-gift. Denne bekæmpelsesmetode bør lige som bekæmpelse af rotter med antikoagulant betragtes som en nødløsning. Husmåren kan tage bolig i udhuse og lader og på lofter i sommer- og parcelhuse. Den kan her afstedkomme forskellige gener, f.eks. larm om natten og lugt fra ekskrementer, urin og foderrester. Endvidere kan den rive hul i stråtag og beskadige husets isolering. En metode til bekæmpelse af husmår går ud på at jage måren væk ved hjælp af lys, lyd og/eller lugt og efterfølgende sikre huset mod mår. Denne metode er etisk set at foretrække; men er ikke altid effektiv. Alternativt kan husmåren fanges levende i en fælde. Fælden skal ifølge reglerne tilses to gange dagligt. Det må dog ud fra en etisk betragtning være rimeligt at tilse fælden væsentligt oftere. Måren kan enten lukkes ud eller den kan aflives. Aflivningen skal ske i fælden eller umiddelbart efter, at måren er taget ud af fælden. Ukyndige bør under ingen omstændigheder selv forsøge at aflive måren, men skal overlade opgaven til en dyrlæge eller en jæger. Husmår, som findes i bygninger, i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme, må bekæmpes hele året. Ud fra en etisk betragtning er det dog helt uacceptabelt at bekæmpe måren i den periode, hvor den kan have unger, med mindre man ved, hvor ungerne er, og har mulighed for at aflive dem også. Fælder til indfangning af mår bør kun sælges eller udlånes sammen med en udførlig brugsanvisning, hvoraf det bl.a. fremgår, hvor ofte fælden skal tilses, og til hvem man skal henvende sig for at få måren aflivet. 15

17 Opsætning af kattefælde Herreløse katte Mange mennesker vil nok vægre sig ved at betegne katte som skadedyr. Ikke desto mindre opfattes herreløse katte ofte som et miljøproblem og bliver indfanget og aflivet som følge heraf. Det kan være et problem, når katte (ikke blot de herreløse) placerer gødning i sandkasser og tilsvarende steder, idet der derved kan overføres sundhedsfarlige parasitter til mennesker. Herreløse katte kan også i andre sammenhænge opfattes som et problem, f.eks. når de støjer eller sætter poteaftryk på biler. Problemernes størrelse er meget afhængig af øjnene, som ser dem. En mere tolerant holdning over for de herreløse katte kunne mindske problemernes omfang. Det er dog ikke realistisk at forestille sig, at man ad denne vej helt kan fjerne behovet for at indfange og aflive herreløse katte af miljøhensyn. Ifølge reglerne er det kun kommunen, som kan give tilladelse til, at herreløse katte indfanges og aflives. Det betyder, at borgere, som ønsker at blive af med herreløse katte, må henvende sig til kommunen. Selve indfangningen og aflivningen må kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af personer, som dyrlægen har instrueret og fører tilsyn med. Af en undersøgelse, som Kattens Værn gennemførte i 1996, fremgår det, at knap halvdelen af landets kommuner har en fast ordning for indfangning og aflivning af herreløse katte. I de fleste tilfælde er der tale om, at kommunen har udpeget en person, som under instruktion fra en lokal dyrlæge indfanger herreløse katte. Dyrlægen afliver kattene mod betaling fra kommunen. Nogle kommuner har en aftale med Kattens Værn, som på kommunens vegne påtager sig at indfange og aflive herreløse katte. 16

18 Kat i fælde Den normale procedure, som anbefales af Kattens Værn, er flg.: Kattene fanges i fælder, som efterses med jævne mellemrum. Det kontrolleres, om der tale om en herreløs kat eller en tam kat. Hvis der er tale om en tam eller diegivende kat sættes den ud, hvor den blev fanget. Hvis katten er mærket efterlyses ejeren. Aflivningen af de herreløse katte foretages af dyrlægen eller dennes hjælper hurtigst muligt efter indfangningen ved hjælp af en injektion med aflivningsvæske. Dette må anses for at være en etisk acceptabel fremgangsmåde. Det er dog Det Dyreetiske Råds indtryk, at der fra kommune til kommune er meget stor forskel på, i hvor høj grad der er ordnede forhold omkring indfangning og aflivning af herreløse katte. Mere end halvdelen af landets kommuner har således ikke nogen ordning. Det betyder, at det overlades til den enkelte borger efter aftale med kommunen at sørge for, at herreløse katte bliver indfanget og aflivet. Det bør derfor sikres, at alle kommuner får en fast ordning med en eller flere praktiserende dyrlæger og evt. andre personer, som dyrlægen instruerer og fører tilsyn med. Samtidig bør der være formuleret en procedure, som sikrer, at indfangningen og aflivningen af kattene foregår på en måde, der er så skånsom som muligt. Således bør fælderne tilses meget hyppigt, og aflivningen bør ske hurtigst muligt efter indfangningen. En sådan fælles procedure kunne evt. tænkes formuleret i samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærdirektoratet og udvalgte dyreværnsorganisationer. Samtidig bør indfangning og aflivning af herreløse katte, der er til gene for mennesker, ses i sammenhæng med det mere generelle spørgsmål om, hvorledes bestanden af herreløse katte skal regule- 17

19 Kattefælde res. Der er nemlig store etiske problemer forbundet med blot at overlade bestanden af herreløse katte til sig selv. Således er der mange katte, som vil bukke under af sult, sygdom og kulde, hvis ikke mennesker på den ene eller anden måde påtager sig et ansvar for dem. Samtidig vil en ukritisk fodring af herreløse katte blot føre til, at bestanden og dermed problemerne vokser. Det er derfor også ud fra en dyreetisk betragtning nødvendigt at regulere bestanden enten gennem aflivning eller genudsætning efter neutralisation. Det Dyreetiske Råd mener, at der er behov for en samlet kattepolitik, hvor bekæmpelsen af herreløse katte, der opfattes som et miljøproblem, ses i sammenhæng med den overordnede målsætning om at sikre de herreløse katte et anstændigt liv. 18

20 Aflivning af kat i fikseringsbur Rådets anbefalinger Det bør gennem lovgivning sikres, at alle former for gift, fælder og andre midler til bekæmpelse af skadedyr er typegodkendt af en relevant offentlig myndighed. Dyreetiske hensyn bør udgøre en vigtig del af grundlaget for godkendelsesproceduren. Det bør gennem lovgivning sikres, at fælder til bekæmpelse af skadedyr altid kun sælges eller udlånes med en udførlig brugsanvisning på dansk. Fælder, gifte og andre midler, som man ikke uden nærmere instruktion eller uddannelse kan forventes at være i stand til at bruge korrekt, bør kun kunne erhverves af personer, som kan dokumentere de nødvendige kvalifikationer herunder kendskab til de relevante dele af dyreværnslovgivningen. Alle kommuner bør have en ordning for indfangning og aflivning af herreløse katte. Til grund for denne ordning bør ligge en formuleret procedure, som sikrer, at indfangningen og aflivningen af kattene foregår så skånsomt som muligt. Med udgangspunkt i dyreetiske hensyn bør der formuleres en samlet politik for herreløse katte. 19

21 Bilag Rådets aktiviteter i forbindelse med udtalelsen Rådet har behandlet skadedyrsbekæmpelse på 6 møder i perioden april 1996 til februar I forbindelse med et møde har Rådet besøgt Statens Skadedyrlaboratorium. Nils Bille, Statens Skadedyrlaboratorium, Torben Frode Jensen, Miljøstyrelsen, Jens Lodal, Statens Skadedyrlaboratorium, journalist Erik Sander og Peter Weile, Miljøstyrelsen, har ydet råd og vejledning. Merete Studnitz fra Statens Husdyrbrugsforsøg har fungeret som faglig sekretær. 20

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v.

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v. B 60 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. Fremsat den 6. april 2005 af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen

Læs mere

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid

Læs mere

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift 275.000 kg så meget gift lægges der hvert år ud for at bekæmpe rotter og mus. Giften holder skadedyrene nede, men har

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Det Dyreetiske Råd Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Det Dyreetiske Råd Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Justitsministeriet

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om rituelle slagtninger

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om rituelle slagtninger Det Dyreetiske Råd Udtalelse om rituelle slagtninger Det Dyreetiske Råd Udtalelse om rituelle slagtninger Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K April 1997 Udtalelse om rituelle

Læs mere

Udkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning for godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus

Udkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning for godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus Udkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning for godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Definitioner 3. Kategorier af aktivstoffer i kemiske

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse allergi hos

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.

Læs mere

Direktivet omfatter både sprøjtemidler og biocider, og kaldes i det følgende for rammedirektivet

Direktivet omfatter både sprøjtemidler og biocider, og kaldes i det følgende for rammedirektivet Se adresseliste Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-600-00004 Ref. asj Den. maj 2013 Høring om ny bekendtgørelse om brug af gas ved skadedyrsbekæmpelse Miljøstyrelsen sender hermed forslag til ny bekendtgørelse

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om halekupering af hunde

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om halekupering af hunde Det Dyreetiske Råd Udtalelse om halekupering af hunde Det Dyreetiske Råd Udtalelse om halekupering af hunde Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K April 2000 Udtalelse om halekupering

Læs mere

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015 Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015-1 - Formålet med denne rapport er på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes indsats overfor herreløse katte at udlede

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

år vi en Kattelov? Oplægget 4 MinVenKatten Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget

år vi en Kattelov? Oplægget 4 MinVenKatten Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget år vi en Kattelov? Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget Så er der endelig ved at ske noget omkring katteloven og forhåbentlig kan det medvirke

Læs mere

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen?

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen? Mus kan anrette store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer, hvilket forøger risikoen for brand. De bør derfor bekæmpes indendøre. Om efteråret søger de ind i husene, hvor de med stor

Læs mere

ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG

ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG MEDDELELSE FRA FORSØOSDAMBRUOET NR. 71 JULI 1985 ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG AF TORBEN FRODE JENSEN - 3 - ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG af Torben Frode Jensen Miljøstyrelsens konsulent

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K Pesticider og Genteknologi J.nr. 001-12649 17. marts 2015 Folketingets

Læs mere

Dyreforsøgstilsynets Årsberetning

Dyreforsøgstilsynets Årsberetning Dyreforsøgstilsynets Årsberetning 2003 - 0 - INDHOLDSFORTEGNELSE Medlemmerne af Rådet for Dyreforsøg og ansatte i sekretariatet... 1 Afgivelse af årsberetningen for 2003... Dyreforsøgsstatistikken i udvalgte

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Weile-Skadedyrsrådgivning November 2014 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Status på rotteområdet 4 Målsætning 5 Overordnede

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

Dyreværnslov. Kapitel 1

Dyreværnslov. Kapitel 1 Dyreværnslov DSK nr 11131 af 18/08/1993 (Gældende) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: (Visse

Læs mere

Retsudvalget B 60 - Bilag 1 O. OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR vedrørende Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte

Retsudvalget B 60 - Bilag 1 O. OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR vedrørende Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte Retsudvalget B 60 - Bilag 1 O Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 29. april 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5432-0002 Dok.: CAG40167 OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR vedrørende Det Dyreetiske

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. november 2010 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2010-5410-0093 Dok.: CWS41266 Samlenotat

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus

4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus 4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus Jens Lodal, Mette Knorr & Herwig Leirs Statens Skadedyrlaboratorium 4.1 Indledning I nærværende delprojekt er første fase en kortlægning, der identificerer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk Rotteplan 2013-2015 www.skive.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 2 FORMÅL... 2 3 OVERORDNEDE MÅL FOR ROTTEBEKÆMPELSE... 3 4 SKIVE KOMMUNE... 4 5 TILDELTE RESSOURCER... 5 6 SKIVE KOMMUNES

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Rottebekæmpelse i Furesø Kommune serviceydelser og strategi Nærværende dokument beskriver de overordnede principper for rottebekæmpelse i Furesø Kommune.

Læs mere

Hvis katten ikke er din

Hvis katten ikke er din Hvis katten ikke er din Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Februar 2014. Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion. Husorden for Orion

Februar 2014. Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion. Husorden for Orion Februar 2014 Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion Husorden for Orion Husorden for Orion Husordenen er gældende for samtlige tilbud i Orion. Husordenens bestemmelser er fastsat af Lov om Social Service,

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser: Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven

Læs mere

ROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015

ROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015 ROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR LOVGRUNDLAG 3 FORMÅL 3 MÅLSÆTNING 3 INDSATSOMRÅDER 4 BESKRIVELSE AF TILTAG TIL OPNÅELSE AF BESKREVNE INDSATSOMRÅDER 4 1. INFORMATION OM

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold. Kapitel 1. Formål og område m.v.

Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold. Kapitel 1. Formål og område m.v. Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold Kapitel 1. Formål og område m.v. 1. Lovens formål er at sikre en bestand af sunde hunde og katte i Grønland, at beskytte

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Forårsvandring. Loppemarked på fællesarealet?

Forårsvandring. Loppemarked på fællesarealet? Forårsvandring Som led i vores målsætning om at bevare og forbedre Frugthaven som rekreativt område har Bestyrelsen besluttet at gennemføre en "forårsvandring". Det skete Grundlovsdag, lørdag den 5.juni

Læs mere

April 2015. Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion. Husorden for Orion

April 2015. Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion. Husorden for Orion April 2015 Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion Husorden for Orion Husorden for Orion Husordenen er gældende for samtlige tilbud i Orion. Husordenens bestemmelser er fastsat af Lov om Social Service,

Læs mere

Høringsnotat vedr. udkast til vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Høringsnotat vedr. udkast til vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00027 Ref. Mimad, mihal Den 19/1 2015 Høringsnotat vedr. udkast til vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Udkast til vejledning

Læs mere

Velfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger

Velfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk Når man opdrætter et dyr er man forpligtiget til at behandle dyret velfærdsmæssigt korrekt. Dette gælder også fisk Velfærd

Læs mere

Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Rottehandlingsplan 2013-2015

Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Rottehandlingsplan 2013-2015 Miljø- og Teknikforvaltningen Rottehandlingsplan 2013-2015 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 SIDE 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Mellem.xx... som lejer og Naturstyrelsen, Trekantsområdet som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T

Mellem.xx... som lejer og Naturstyrelsen, Trekantsområdet som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T Mellem.xx... som lejer og Naturstyrelsen, Trekantsområdet som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T Lejemålet omfatter stuehus, samt garage /staldbygning og have som vist på det vedhæftede

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. Einecs nr.: CAS-nr.: w/w%: Komponenter: Klassificering: 249-205-9 28772-56-7 0,01 Bromadiolone

Leverandørbrugsanvisning. Einecs nr.: CAS-nr.: w/w%: Komponenter: Klassificering: 249-205-9 28772-56-7 0,01 Bromadiolone 1. Identifikation af Stoffet/materialet og leverandøren Varenavn: Tana Mosegrisemajs Reg. Nr.: 179-42 Leverandør: Tanaco Danmark A/S, Glentevej 11 DK 6705 Esbjerg ø, Tlf.: 75 144800 Fax: 75 143184 Udarbejdet

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse

Handlingsplan for rottebekæmpelse Vej & Park Sagsbehandler: Sanne Kolding Johansen Handlingsplan for rottebekæmpelse Den 1. juli 2012 trådte en ny Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i kraft. I henhold til denne nye

Læs mere

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark? Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Planperiode: dec. 2012 dec. 2015. Side 1 af 11

Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Planperiode: dec. 2012 dec. 2015. Side 1 af 11 Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter Planperiode: dec. 2012 dec. 2015 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Status... 4 Overordnede målsætninger

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

Rottehandlingsplan. Køge Kommune

Rottehandlingsplan. Køge Kommune Rottehandlingsplan Køge Kommune 2016 til 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL FOR 2016-2018 3 3 TILDELTE RESSOURCER TIL ROTTEBEKÆMPELSEN 4 4 SUCCESKRITERIER 4 5 SÆRLIGE

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Syddjurs Kommune. Ebeltoft Jagtselskab. Mellem. som ejer. og medunderskrevne. som lejer. er dags dato indgået følgende

JAGTLEJEKONTRAKT. Syddjurs Kommune. Ebeltoft Jagtselskab. Mellem. som ejer. og medunderskrevne. som lejer. er dags dato indgået følgende 1 of 6 Mellem Syddjurs Kommune som ejer og medunderskrevne Ebeltoft Jagtselskab som lejer er dags dato indgået følgende JAGTLEJEKONTRAKT 2 of 6 1 Arealer Syddjurs Kommune som udlejer, udlejer til Ebeltoft

Læs mere

Status rotter, oktober 2014 manglende ressourcer

Status rotter, oktober 2014 manglende ressourcer 2014 Status rotter, oktober 2014 manglende ressourcer Rottehul på en vej, hvor rotterne er kommet op til overfladen via defekt kloak Connie Nielsen Hvidovre Kommune 15-10-2014 Indhold Resume... 2 1.0 Antal

Læs mere

1. Efter 1 indsættes:» 1 a. Hunde er ikke omfattet af denne lov.« 2. 4, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

1. Efter 1 indsættes:» 1 a. Hunde er ikke omfattet af denne lov.« 2. 4, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk. 1. Forslag til Lov om ændring af lov om mark- og vejfred (Ændring af reglerne om aflivning af hunde, katte og tamkaniner samt ophævelse af retten til at kræve optagelsespenge m.v.) I lov om mark- og vejfred,

Læs mere

Bekendtgørelse af Den Europæiske Konvention af 13. november 1987 om beskyttelse af kæledyr

Bekendtgørelse af Den Europæiske Konvention af 13. november 1987 om beskyttelse af kæledyr BKI nr 28 af 31/03/1971 Bekendtgørelse af Den Europæiske Konvention af 13. november 1987 om beskyttelse af kæledyr I henhold til kgl. resolution af 18. september 1992 har Danmark ratificeret en den 13.

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Vedr. anmodning om udtalelse vedrørende rituelle slagtninger.

Vedr. anmodning om udtalelse vedrørende rituelle slagtninger. Det Dyreetiske Råd Grønnegårdsvej 8 Telefon: 3528 3075 1870 Frederiksberg C Fax: 3528 3022 email: sbc@kvl.dk 16. marts 2005 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Att.: kontorchef Anne Tønnes Slotsholmsgade

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om katte. Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om katte. Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Det Dyreetiske Råd Udtalelse om katte Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K September 2004 Udtalelse om katte 2004 Det Dyreetiske Råd København Grafisk tilrettelæggelse: Karsten

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 156 Offentligt. Dyreforsøgstilsynet Årsberetning

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 156 Offentligt. Dyreforsøgstilsynet Årsberetning Retsudvalget REU alm. del - Bilag 156 Offentligt Dyreforsøgstilsynet Årsberetning 2004 - 0 - INDHOLDSFORTEGNELSE Medlemmerne af Rådet for Dyreforsøg og ansatte i sekretariatet... 1 Afgivelse af årsberetningen

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Vedr.: Revision af EU-direktiv 86/609/EEC om beskyttelse af forsøgsdyr

Vedr.: Revision af EU-direktiv 86/609/EEC om beskyttelse af forsøgsdyr Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K 6. januar 2009 7.1.2.2.5 Att.: Mette Johansen Tlf.: 7226 8542 mjo@jm.dk Vedr.: Revision af EU-direktiv 86/609/EEC om beskyttelse

Læs mere

Lejekontrakt for Birkehavehus

Lejekontrakt for Birkehavehus Dato: 5. februar 2014 Journal nr. NST-5232-00454 Lejekontrakt for Birkehavehus mellem Naturstyrelsen, Nordsjælland Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, tlf. 72543000 (herefter Udlejer) og NAVN ADRESSE TLF CPR

Læs mere

Notat. ROTTER INDENDØRS (i byområder) i beboelsen, kælder, skunk, loft m.m. FAQ i forbindelse med rottebekæmpelse OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL:

Notat. ROTTER INDENDØRS (i byområder) i beboelsen, kælder, skunk, loft m.m. FAQ i forbindelse med rottebekæmpelse OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL: Notat FAQ i forbindelse med rottebekæmpelse ROTTER INDENDØRS (i byområder) i beboelsen, kælder, skunk, loft m.m. OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL: Jeg har anmeldt rotter indendørs, hvad sker der nu? Når du anmelder

Læs mere

Handlingsplan for Rottebekæmpelse i Bornholms Regionskommune

Handlingsplan for Rottebekæmpelse i Bornholms Regionskommune Handlingsplan for Rottebekæmpelse i Bornholms Regionskommune - miljøgodkendelse Teknik & Miljø - Marts 2013 Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår:

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Klubbens navn er Haderslev Svømmeklub (HSK). Klubbens formål er, gennem undervisning, prøver og konkurrencer at fremme kendskabet til og interessen for svømning, vandpolo,

Læs mere

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere