IT- og Telestyrelsen Februar 2007

Transkript

1 OIO-datastandardisering OIO-datastandardisering i sektorerne IT- og Telestyrelsen Februar 2007

2 Indhold Om denne publikation 5 Introduktion 7 Formål med denne publikation 7 Baggrund 7 Arbejdsmodellen for sektorstandardisering 7 Afgrænsning 8 OIO-datastandarder 9 Hvad er data? 9 Hvorfor lave OIO-datastandarder? 9 Opbygningen af en OIO-datastandard 10 Hvad er en OIO-semantikdefinition? 13 Overordnede krav til en semantisk definition 13 Indhold af semantisk definition 14 Begrebets identifikation 16 Begrebets udtryk 16 Begrebets betydning 16 Begrebets udfaldsrum 17 Begrebets format 18 Begrebets forankring 18 Begrebets tilhørsforhold 18 Eksempler for begrebet 19 Eksterne ressourcer relevante for begrebet 19 OIO-semantikdefinitioner og InfoStrukturBasen 19 Eksempel på en OIO-semantikdefinition 19 Konkret OIOXML-format for en OIO-semantikdefinition 20 Anvendelse af semantikdefinitioner i ontologier og informationsmodeller 20 Semantikdefinitionens relation til en informationsmodel 21 Semantikdefinitionens relation til en ontologi 22 Hvad er en OIO-syntaksdefinition? 23 Hvad er XML og XML Schema anbefalingen? 23 Genbrug af XML-skemaer 25 Hvad er OIOXML og OIOXML-skemaer? 26 Klassificering af OIOXML-skemaer 27 OIOXML-grundklasser 27 OIOXML-genbrugsklasser 28 Syntaksdefinitionens opbygning 28 Vigtigste arbejdsopgaver 31 Udviklingen af OIO-datastandarder 31 Hvem står for udviklingen? 31 InfoStrukturBasen 32 Sagsbehandling og godkendelse af OIO-datastandarder 32 Trin 1: Registrering af aflevering 33 Trin 2: NDR-vurdering 33 2

3 Trin 3: Genbrugsvurdering 33 Trin 4: Accept af aflevering 33 Trin 5: Kandidatvurdering 34 Trin 6: Offentlig høring samt evt. tilrettelse 34 Trin 7: Indstilling til godkendelse 35 Trin 8: OIOXML-godkendelse 35 Trin 9: Offentliggørelse 35 Opsummering 37 3

4 4

5 Om denne publikation Denne publikation tilhører en gruppe af publikationer, som samlet beskriver hele OIOarbejdsmodellen for sektorstandardisering fra det overordnede til det detaljerede niveau. Dette er illustreret i nedenstående figur, hvor denne publikation er fremhævet. Datastandardisering i sektorerne Overblik OIO-Arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion Begrebsafklaring i sektoren Sektorstandardiseringsudvalg OIO-datastandardisering OIO-projekt Indsatsområde Via fire udvalgte indsatsområder støtter arbejdsmodellen sektorerne til at organisere, ansvarsfordele, prioritere, igangsætte og styre alle identificerede aktiviteter i sektorernes datastandardiseringsarbejde, så det samlede resultat bliver så optimalt som muligt. På sigt vil dette sikre, at den forretningsmæssige værdi af sektorernes data bliver øget mest muligt. Denne publikation er en vejledning til indsatsområdet OIO-datastandardisering og har til formål at beskrive den del af datastandardiseringsarbejdet, som vedrører design og udvikling af konkrete OIO-datastandarder i form af både OIO-semantikdefinitioner og OIO-syntaksdefinitioner (OIOXML). Disse OIO-datastandarder er efterfølgende grundlaget for bl.a. teknisk at kunne beskrive snitflader til brug i services. Læsermålgruppen omfatter således udviklere, tekniske projektledere, it-arkitekter, systemdesignere og medlemmer af sektorstandardiseringsudvalg og andre tekniske profiler, som har behov for en kort overordnet introduktion til udvikling af OIO-datastandarder. Bemærk, at arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne er et åbent fællesprodukt, og alle aktører involveret i datastandardiseringsarbejdet (både myndigheder og leverandører) inviteres til at påvirke og forbedre arbejdsmodellen, så den bliver et så værdifuldt værktøj som muligt for alle. 5

6 6

7 Introduktion Formål med denne publikation Denne publikation beskriver, hvordan og hvorfor OIO-datastandarder designes og udvikles. Publikationen beskriver: Formål og opbygningen af en OIO-datastandard Strukturen af en semantikdefinition og syntaksdefinition De vigtigste arbejdsgange og opgaver Baggrund Åbne it-standarder vil spille en større rolle i det offentlige fremover. Kravet om brugen af åbne standarder er helt essentielt i forbindelse med udveksling af data. Forudsætningen for, at åbne datastandarder kan udvikles og nyttiggøres, er dog, at disse baseres på et grundigt og fokuseret arbejde med at udvælge, beskrive og standardisere centrale forvaltningsbegreber, dels begreber, som er specifikke for en bestemt sektor, dels begreber, som er fælles for flere sektorer. Det er således afgørende for sektorstandardiseringsarbejdet, at hver sektor tager ejerskab og ansvar for deres fagdomæner og de dertil hørende begreber. Dette indebærer, at hver sektor selv driver processen med afklaring af dennes begreber, udvikling af tilhørende åbne datastandarder og synliggørelse af resultatet til gavn for hele den offentlige sektor. Arbejdsmodellen for sektorstandardisering I den fælles OIO-arbejdsmodel for datastandardisering i sektorerne er der identificeret fire væsentlige indsatsområder: Sektorstandardiseringsudvalg: Her etableres rammerne for datastandardisering i sektorerne, herunder konstituering og nedsættelse af et sektorstandardiseringsudvalg. Sektorstandardiseringsudvalget afdækker standardiseringsarbejdets omfang, afsætter ressourcer, tager kontakt til påbegyndte og planlagte it-projekter med relevans for sektorstandardiseringsarbejdet, begynder arbejdet med de interne og eksterne interessenter samt med at bemande og starte de arbejdsgrupper, der er identificeret som nødvendige. Begrebsafklaring i sektoren: Her skabes et sammenhængende billede af centrale begreber for den aktuelle sektor. Den enkelte sektor skal identificere, beskrive og tage ejerskab til begrebsafklaringen samt identificere hvilke begreber, der også er relevante i andre sektorer og prioritere hvilke, der skal standardiseres. OIO-datastandardisering: Her udvikles OIO-datastandarder, hvor resultatet fra sektorens begrebsafklaring formaliseres i OIO-semantikdefinitioner og kombineres med tilsvarende OIO-syntaksdefinitioner udtrykt i OIOXML-skemaer. OIO-datastandarder sendes til godkendelse i OIOXML-sekretariatet, der gennemfører en vurdering og godkendelse i en sagsbehandlingsproces herunder en eventuel høringsproces samt sikrer, at en godkendelse af OIO-datastandarder formidles videre til relevante interessenter (bl.a. via OIO-nyhedsbrevet). 7

8 OIO-projekt: Her gennemføres konkrete it-udviklingsprojekter i regi af en sektor, i hvilke anvendelsen af OIOXML indgår som krav. Et projekt koordinerer med sektorens sektorstandardiseringsudvalg og genbruger etablerede OIO-datastandarder; det sikrer, at projektplanen indarbejder og tager højde for de stillede OIO-krav, samt at projektet får glæde af nyudviklede datastandarder i sektoren. Figur 1 viser indplacering af indsatsområdet OIO-datastandardisering i OIO-arbejdsmodellen. Sektorstandardiseringsudvalg Myndighed Begrebsafklaring i sektoren OIO-Datastandardiseringskomiteen Myndighed Sektor Arbejdsgange Andet SSU Arbejdsgange SSU Arbejdsgange Begrebsarbejdsgrupper SSUsekretariat Domænearbejdsgrupper Sektor OIO-projekt Myndighed OIO-datastandardisering Projektledelse Arbejdsgange InfoStrukturBasen <xml Proj. team Proj. team Proj. team OIO-datastandard Sektor Leverandør Løsning Projekt Projekt <xml Semantisk del Semantikdefinition Syntaksdefinition Syntaktisk del OIOXML Figur 1: OIO-arbejdsmodellen. Afgrænsning Der fokuseres i denne publikation på bestanddelene i en OIO-datastandard, samt processen fra begrebsafklaring til en OIO-datastandard. Begrebsafklaring og anvendelse af OIO-datastandarder i OIO-projekter berøres kun kort. Baggrunden for de formelle regler for en OIO-datastandard bliver beskrevet, mens de konkrete regler findes i publikationen OIOXML Navngivnings- og Design Regler NDR. 8

9 OIO-datastandarder Hvad er data? Ordet data betyder her et stykke information, der er bearbejdet, manipuleret, organiseret og lagret på en computer. Data kan være af atomar natur, dvs., det ikke kan nedbrydes yderligere, f.eks. et gadenavn, eller af sammensat natur, f.eks. en adresse, som en kombination af flere underordnede (måske atomare) data. En adresse består både af et antal bestanddele (gadenavn, husnummer, postnummer, etc.) og kan selv indgå i større informationssammenhænge, som f.eks. ved beskrivelse af en person, virksomhed eller andre enheder, som er tilknyttet en adresse. Når it-systemer udveksler informationer mellem hinanden, er det nødvendigt at etablere et fælles kommunikationsgrundlag ved hjælp af enighed om syntaks og semantik. Syntaksen er regler for datas tekniske repræsentation, format og valide værdier, f.eks. at et postnummer er repræsenteret i XML, er numerisk og ligger i intervallet 0800 til Semantikken er, hvordan et stykke data skal forstås og derved give mening, f.eks. at postnummer er en entydig identifikation på et postområde. Hvis der mellem to it-systemer er enighed om syntaks, vil der være syntaktisk interoperabilitet mellem de to systemer, og hvis der er enighed om semantik, vil der tillige være semantisk interoperabilitet mellem de to systemer. Normalt er såvel semantisk som syntaktisk interoperabilitet en forudsætning for meningsfuld dataudveksling mellem it-systemer. Hvorfor lave OIO-datastandarder? Formålet med at benytte et fælles regelsæt for udformningen af datastandarder og at udstille disse fastlagte datastandarder i et centralt repositorium (InfoStrukturBasen) er at gøre det lettere at udvikle it-systemer, som udveksler data. Dette giver en række fordele: Fællesoffentlige datastandarder reducerer behovet for specialudviklede (bilaterale) snitflader imellem it-systemer, idet data optræder i det samme format uanset hvilken sammenhæng, det forekommer i. Genbrug af OIO-datastandarder reducerer omkostningerne ved kommende itudviklingsprojekter, da eksisterende datastandarder ikke behøver at blive defineret igen. Offentliggørelse af datastandarder kan tilskynde til effektiviseret dataanvendelse ved at tydeliggøre hvilke data, der er tilgængelige i andre, eksisterende it-systemer, og som således ikke behøver at indsamles flere steder. Kombineret med en serviceorienteret arkitektur i offentlige it-systemer kan OIO-datastandarder reducere behovet for at registrere de samme data flere forskellige steder og dermed dels gøre samspillet imellem virksomheder, borgere og offentlige instanser mere effektivt for alle parter og dels reducere fejlkilder og unødvendigt dobbeltarbejde. Den fulde effekt af anvendelsen af OIO-datastandarder vil først kunne realiseres hen ad vejen. Efterhånden som flere og flere data bliver specificeret, vil behovet for nyudvikling af OIOXML falde til fordel for genbrug. 9

10 I det følgende gennemgås opbygningen af både den semantiske del (OIO-semantikdefinitionen) og den syntaktiske del (OIO-syntaksdefinitionen) af en OIO-datastandard. Opbygningen af en OIO-datastandard En OIO-datastandard beskriver således oftest konkret data (i betydningen et enkelt stykke information) oftest som en mindre bestanddel af en større sammenhængende mængde af information, som det af forskellige grunde har værdi at beskrive som en separat afgrænset informationsenhed; lidt på samme måde som en brik kan være en del af et større puslespil. For at skabe et sammenhængende meningsfuldt billede (med andre ord meningsfuld information), skal alle brikker være på plads og passe sammen. En OIO-datastandard skal sikre interoperabilitet mellem it-systemer og er altid en standardiseret og godkendt beskrivelse af et begreb, som det har værdi at lagre og udveksle information om. For at sikre det højeste niveau af fælles forståelse og enighed om meningen af et begreb, den semantiske definition, er det derfor vigtigt at få de væsentligste beskrivende aspekter af det konkrete begreb med i en OIO-datastandard samtidig med en entydig syntaksbeskrivelse for begrebets dataformat; sikres begge dele, kan den beskrevne information udveksles forståeligt mellem it-systemer. En OIO-datastandard er designet til at være en genbrugelig enhed, som skal kunne indgå i andres modellerings- og begrebsarbejde. En OIO-datastandard er en relation mellem en semantisk beskrivelse og en syntaktisk beskrivelse: En OIO-datastandard er opbygget af to dele, en semantisk del, der fastlægger meningen eller betydningen af det begreb, datastandarden dækker, og en syntaktisk del, der fastlægger datastandardens konkrete syntaks. En OIO-datastandard kan beskrive et begreb, der kan være simpelt, f.eks. et personnavn eller et begreb, der i sig selv er sammensat af flere begreber, f.eks. borger, der bl.a. kan indeholde personnavn, adresse, m.m. Den semantiske og syntaktiske del i en OIO-datastandard kan yderligere præciseres: Den semantiske del af en OIO-datastandard betegnes OIO-semantikdefinitionen. Den syntaktiske del af en OIO-datastandard betegnes OIO-syntaksdefinitionen. Dette er illustreret i figur 2. 10

11 OIO-datastandard Semantikdefinition Syntaksdefinition Figur 2: OIO-datastandard. En semantikdefinition er det direkte resultat af en begrebsafklaringsproces. Semantikdefinitioner vil efterfølgende indgå i et antal informationsmodeller, som hver især angiver en specifik forretningsmæssig anvendelse af begreberne. Tillige vil semantikdefinitioner kunne beriges yderligere gennem organisering i ontologier, der viser de enkelte begrebers indbyrdes betydningsmæssige sammenhæng. Men det er således ikke tilstrækkeligt kun med enighed om begrebernes semantik. Det er også nødvendigt at specificere hvilken syntaks, man ønsker at anvende til datarepræsentationen af begreberne, så det også er muligt reelt at udveksle data mellem itsystemer. En syntaksdefinition har præcis denne rolle. For OIO-datastandarder anvendes OIOXML-skemaer som grundlag for syntaksdefinitionen. En semantikdefinition kan eksistere uden en tilknyttet syntaksdefinition. I dette tilfælde er der ikke tale om en OIO-datastandard. Hvornår har semantikdefinitionen så tilknyttet en syntaksdefinition og hvornår ikke? En syntaksdefinition er kun nødvendig, hvis det giver forretningsmæssig værdi at udveksle information om begrebet. Dette gør det normalt kun, hvis begrebet indgår i en informationsmodel og er i en forretningsmæssig sammenhæng, hvor det giver mening at lave en syntaksdefinition og dermed en OIO-datastandard. En vigtig egenskab ved OIO-datastandarder er, at de altid opbevares i det fællesoffentlige repositorium InfoStrukturBasen i form af semantikdefinitioner og syntaksdefinitioner og deres indbyrdes kobling. InfoStrukturBasen rummer tillige andre centrale informationstyper, bl.a. informationsmodeller og ontologier, som begge er tæt koblet til OIO-datastandarder. 11

12 12

13 Hvad er en OIO-semantikdefinition? En OIO-semantikdefinition beskriver den semantiske del af en OIO-datastandard, som beskrevet ovenfor, dvs. betydningen af begrebet bag datastandarden. En OIO-semantikdefinition er det primære hovedprodukt af en begrebsafklaringsproces. Metoderne til at etablere semantikdefinitioner er i dag veletablerede discipliner, og der er flere indgangsvinkler til dette arbejde. Selve begrebsafklaringsprocessen gennemgås detaljeret i publikationen for indsatsområdet "Begrebsafklaring i sektoren". Bemærk, at en OIO-semantikdefinition også kan stå for sig selv uden at være tilknyttet en OIO-syntaksdefinition, men så udgør den ikke en fuld OIO-datastandard. I det følgende gennemgås selve opbygningen af en semantikdefinition som en standardiseret beskrivelse af et centralt begreb set i et OIO-perspektiv. Der redegøres kort for, hvilke overordnede krav til indhold, funktionalitet og form, der bør stilles til en semantikdefinition i en OIO-datastandard, og hvordan der kan tages højde for disse krav i det konkrete arbejde med at beskrive, organisere og repræsentere oplysninger om centrale begreber i digital forvaltning. Overordnede krav til en semantisk definition For at en samling af oplysninger om et begreb i digital forvaltning skal kunne godkendes og udstilles enten som en selvstændigt semantisk definition eller som en del af en OIO-datastandard, bør den overholde følgende overordnede krav: For det første skal en OIO-semantikdefinition være beskrivelsesmæssig tilstrækkelig. Det vil sige, at den skal indeholde de væsentligste oplysninger om det begreb, som beskrives, såsom dets udtryk (navn), en tekstuel definition, dets tilhørsforhold, m.m. For det andet bør en OIO-semantikdefinition kunne understøtte semantisk interoperabilitet i praksis. Det betyder for eksempel, at OIO-semantikdefinitioner skal kunne knyttes sammen i taksonomier og ontologier, indgå i forretningsmæssige kontekster og informationsmodeller samt tilknyttes andre væsentlige kontekster i InfoStrukturBasen, som begrebet anvendes i eller er relevant for (f.eks. services, afleveringer, etc.). For det tredje hvis det giver forretningsmæssig værdi at udveksle information om begrebet beskrevet i en OIO-semantikdefinition på tværs af tekniske platforme og specifikke produkter og systemer, skal der etableres en OIO-datastandard, som knytter en OIO-semantikdefinition sammen med en OIO-syntaksdefinition. Den forretningsmæssige kontekst fastlægges af de informationsmodeller, OIO-semantikdefinitioner indgår i. 13

14 For det fjerde skal OIO-semantikdefinitioner kunne konverteres til andre semantiske formater (f.eks. RDF, Topic Maps, m.m.), som bl.a. indgår i det fremtidige semantisk web. Hvordan disse fire krav kan opfyldes på en hensigtsmæssig måde, omtales i det følgende. Indhold af semantisk definition Det vigtigste i en semantikdefinition i en OIO-datastandard er naturligvis indholdet, dvs. de oplysninger, som lagres om standardens centrale begreb. En OIO-semantikdefinition vil indgå i forskellige sammenhænge og vil dermed blive etableret gennem forskellige tilgangsvinkler. Hver tilgangsvinkel vil have fokus på forskellige aspekter. F.eks. hvis en semantikdefinition for et begreb etableres ud fra en forretningsmæssig vinkel, kan denne kontekst præge definitionen afhængig af, hvilken sammenhæng begrebet anvendes i (f.eks. som forretningsobjekt eller informationsindhold). Hvis en ontologisk tilgang med fokus på et begrebs karakteristiske træk anvendes, vil definitionen bære præg af dette. En processuel tilgangsvinkel kan give en anden kontekst. Ideelt set bør en semantikdefinition for det samme begreb være den samme uanset tilgangsvinkel, og dette skal også tilstræbes ved at medtage alle vinkler. Men i praksis er dette ikke altid muligt, og der kan være variationer afhængig af konteksten, som man skal være opmærksom på, for at der ikke opstår misforståelser. Uanset kontekst beskrives en OIO-semantikdefinition altid ud fra de samme kategorier, hvoraf nogle altid er obligatoriske, og andre er enten valgfri eller ingen mening har for et givet begreb. De følgende vigtigste oplysningskategorier skal være indeholdt i en OIO-semantikdefinition: Begrebets udtryk: Her dokumenteres begrebets sproglige manifestationer, dvs. dets navn eller udtryk. Denne kategori bør indeholde mulighed for dokumentation af sproglige varianter (dansk/engelsk, foretrukket udtryk/alternativt udtryk, etc.). Begrebets betydning: Her dokumenteres begrebets betydning og dets væsentlige egenskaber. Denne kategori kan endvidere omfatte forklaring og eksemplifikation af begrebets omfang og rækkevidde. Begrebets tilhørsforhold: Her dokumenteres det i hvilke sektorer og inden for hvilke fagområder, begrebet anvendes, samt ejerskab af begrebet. En OIO-semantikdefinition bør endvidere kunne indeholde oplysninger på flere sprog som minimum på dansk men, hvis påkrævet, også på engelsk. Tabel 1 viser alle identificerede kategorier for en OIO-semantikdefinition og angiver, hvorvidt de er obligatoriske i en OIO-semantikdefinition eller ej. 14

15 Kategori/navn Beskrivelse Obligatorisk Begrebets identifikation Begrebsidentifikator Begrebets globalt unikke identifikation. (Concept Identifier) Begrebets udtryk Standardudtryk Begrebets foretrukne officielle udtryk eller navn. (Standard Expression) Alternativt udtryk Alternative udtryk for begrebet. (Alternative Expression) Ikke-korrekt udtryk Fejlagtige udtryk for begrebet. (Inaccurate Expression) Symbolsk udtryk Henvisninger til symbolske udtryk for begrebet. (Symbolic Expression) Begrebets betydning Definition Klar og tydelig definition af begrebet. (Definition) Begrebets betydningsmæssige træk. Forklaring Supplerende oplysninger til afgrænsning og præcisering (Explanation) af begrebet, herunder evt. formål, politikker og relevante regler vedrørende begrebet. Eksempel Et eller flere eksempler, der hjælper med at forstå begrebet. (Example) Begrebets udfaldsrum og format Udfaldsrum Værdier for et informationsindhold, såfremt dette er (Range) endeligt og relevant for forståelsen. Format Eventuelle formatoplysninger såsom type, størrelse, feltlængde, (Format) m.m. til hjælp for at etablere en syntaksdefinition. Begrebets forankring Rationale Begrundelse for semantikdefinitionens udformning. (Rationale) Begrebets tilhørsforhold Klassifikation Fællesoffentligt, multisektor eller sektorspecifik. (Classification) Ejerskab Ejerskab til det pågældende begreb. (Ownership) Hvem har forvaltningsansvaret? Kontekst Alle relevante sammenhænge, hvori begrebet anvendes, (Context) f.eks. emne- og anvendelsesområder. Eksterne ressourcer Ressource Henvisninger til tilknyttede eksterne ressourcer. (Ressource) Ressourcetype Angivelse af tilknyttede ressourcers type. (Ressource Type) Markeringer i tabel: Oplysningen er obligatorisk Oplysningen er valgfri eller giver ikke mening Tabel 1: OIO-.semantikdefinitionens kategorier. 15

16 Tabel 1 kan bruges som en checkliste i det konkrete arbejde med at udarbejde OIOsemantikdefinitioner. Hvis man indleverer OIO-datastandarder, skal man som minimum medtage de ovennævnte obligatoriske kategorier for OIO-semantikdefinitionen. OIO-semantikdefinitionens kategorier er yderligere forklaret i de følgende afsnit. Begrebets identifikation Det er afgørende for anvendelsen af en OIO-semantikdefinition, at man kan identificere definitionen helt entydigt ved hjælp af en unik identifikator, betegnet en begrebsidentifikator. Med en unik nøgle kan man entydigt referere til semantikdefinitionen i de sammenhænge, definitionen anvendes, og undgå misforståelser og tvivl om, hvilket begreb man har fat i. Normalt vil en begrebsidentifikator være en URI eller URL. Begrebets udtryk Et begreb har altid et navn, en sproglig manifestation, der gør, at vi overhovedet kan kommunikere om det. Denne sproglige manifestation kaldes begrebets udtryk. Et begrebs udtryk kan realiseres af et enkelt ord ("læseplan", "mellemskat") eller flere, hvis en større kommunikativ præcision er nødvendig eller ønskværdig (f.eks. "ekstern censur", "udsatte unge"). Sammensatte udtryk består ofte af et tillægsord (adjektiv) efterfulgt af et navneord (substantiv) som i de nævnte eksempler. Udtryk kan også være forkortelser og akronymer. Således kan vi f.eks. bruge "F16" om en bestemt type fly, "WLAN" om en særlig form for netværk og "BA" for en bestemt slags videregående uddannelse. Det er vigtigt at notere sig, at der langtfra altid er et 1-1 forhold mellem et begreb og dets udtryk. Et bestemt begreb kan ofte udtrykkes ved hjælp af flere udtryk, og en given sproglig manifestation kan dække over flere begreber. En "Jumbo Jet" er således det samme som en "Boeing 747", mens "hane" både kan referere til fjerkræ og til en VVS-installation. At begreber ofte realiseres af flere udtryk skyldes blandt andet den omfattende brug af låneord i dansk, ikke mindst i dansk fagsprog ("fraktur/brud", "computer/datamat", etc.). I en OIO-semantikdefinition bør det som minimum anføres, hvad det anbefalede udtryk for begrebet er. Dette betegnes semantikdefinitionens standardudtryk. Derudover kan der tilføjes alternative betegnelser, herunder forkortelser eller akronymer. Disse betegnes alternative udtryk. Endvidere kan der i visse tilfælde være behov for at anføre ikke-korrekte udtryk, f.eks. hyppigt forekommende forkerte stavemåder og lignende. Dette sikrer, at begrebet vil kunne fremfindes i InfoStrukturBasen selv i de tilfælde, hvor brugeren ikke kender den præcise stavemåde. Sidst, men ikke mindst kan en semantikdefinition indeholde visuelle udtryk i form af billeder, ikoner og deslige. Dette betegnes et symbolsk udtryk. Et begrebs udtryk skal angives på dansk og eventuelt på engelsk. I nogle sektorer kan andre sprog dog også komme på tale. I sundhedssektoren og inden for det juridiske område vil det f.eks. ofte være relevant at inkludere latinske betegnelser. Begrebets betydning Et helt fundamentalt formål med en semantikdefinition i en OIO-datastandard er at beskrive betydningen af det begreb, standarden dækker. 16

17 Et begreb kan siges at have to betydningsdimensioner: Dets definition (også betegnet begrebets intension), som er en tekstuel beskrivelse af begrebets betydningsmæssige træk, der kan siges at være relevante eller karakteristiske for begrebet, De genstande eller fænomener i vores omverden, som begrebet kan referere til (også betegnet begrebets ekstension). Det er disse to dimensioner, som semantikdefinitionen skal forsøge at indkredse og formidle. Definitionen af begrebet "bacheloruddannelse (BA)" kunne således omfatte træk som "videregående uddannelse", "varighed: 3-4 år", etc., mens dets ekstension vil være de konkrete bacheloruddannelser, som udbydes på videregående uddannelsesinstitutioner: "BA i historie" "BA i datalogi", etc. At kende et begrebs betydning indebærer at kende såvel dets intension som dets ekstension: At vide, hvad dets essentielle betydningsmæssige egenskaber er og at kunne bruge det sikkert om entiteter i vores omverden. Begrebsbetydning dokumenteres normalt i en definition. En klassisk måde at definere begreber på er at angive dets klassetilhørsforhold efterfulgt af et eller flere karakteristiske træk: "X er en type af Y, som ". Eksempler kunne være: En bacheloruddannelse er en videregående uddannelse, som varer tre til fire år. En patient er en person, som er i behandling eller til undersøgelse. Ekstern censur er censur, som udføres under medvirken af en ekstern bedømmer. En OIO-semantikdefinition skal altid indeholde en "intensionel" definition, som på denne måde kategoriserer begrebet og ekspliciterer dets vigtigste betydningsmæssige træk. Derudover kan semantikdefinitionen indeholde oplysninger om begrebets ekstension. For eksempel: "Bacheloruddannelsen omfatter både akademiske uddannelser, som udbydes af universiteterne, og de såkaldte professionsbacheloruddannelser, som udbydes på CVU erne." Og endelig kan semantikdefinitionen omfatte supplerende oplysninger om begrebets betydning i form af forklaringer, eksempler og lignende. Dette kan angives i OIO-semantikdefinitionens kategorier forklaring og eksempler. Begrebets udfaldsrum Hvis et begreb har et udfaldsrum, dvs. kan antage et antal værdier, kan man anføre disse værdier i kategorien udfaldsrum. Det gælder ikke for alle typer begreber. Et eksempel kunne være civilstand, som bl.a. kan antage værdierne "gift", "ugift", "enke(mand)", "registreret partnerskab", m.m. Alle disse værdier er eksempler på udfaldsrummet for civilstand. 17

18 Begrebets format Med begrebets format menes eventuelle formatoplysninger såsom type, størrelse, feltlængde, mm. som enten har været indsamlet fra en eksisterende logisk eller fysisk datamodel, eller betragtes som væsentlige forretningsmæssige informationer om formattet. Disse oplysninger kan anvendes til at etablere en syntaksdefinition. Bemærk at disse oplysninger skal være uafhængige af en konkret it-løsning og ikke en direkte afspejling af f.eks. et databaseformat. Begrebets forankring Med begrebets forankring menes den faglig "styrke" eller indsats, som er investeret i begrebets definition. Forankringen udtrykkes i kategorien rationale, som er en tekstuel begrundelse for begrebets konkrete udformning. Et rationale beskytter et begreb mod kortsigtede eller uhensigtsmæssige ændringer, idet man skal komme med et bedre rationale end det eksisterende, før man kan få lov til at ændre i definitionen. Hvis man ikke angiver et rationale, står begrebets definition svagest. Den stærkeste form for rationale kan f.eks. være et lovgrundlag, som dikterer begrebets betydning. Begrebets tilhørsforhold Alle tilhørsforhold for et begreb, f.eks. faglige, politiske, tekniske, m.m., kan angives i en semantikdefinition. Tilhørsforhold angives i kategorierne klassifikation, ejerskab og kontekst. Et begreb kan klassificeres som enten fællesoffentligt, multisektor eller sektorspecifikt afhængig af, om det henholdsvis har værdi for alle offentlige sektorer, et antal sektorer eller kun én sektor. En semantikdefinition skal altid have en entydig angivelse af ejerskab, så det senere i tilfælde af spørgsmål eller ændringsønsker til begrebet er muligt at tage kontakt til den eller de aktører, som har taget ansvar for begrebets etablering og vedligeholdelse. Ejerskabet for et begreb vil normalt være et sektorstandardiseringsudvalg, hvis et sådant eksisterer for den relevante sektor, eller Kernekomponent-arbejdsgruppen, eller et lignende standardiseringsorgan, som er repræsentativt for det pågældende fagområde. Det bør af en semantikdefinition fremgå, i hvilke sektorer og inden for hvilke fagområder begrebet anvendes. Her tænkes dels på brede sektorområder som uddannelse, sundhed og miljø som på mere snævre, eventuelt tværgående, fagdomæner som f.eks. vandmiljø, bioteknologi eller terrorbekæmpelse. Med kategorien kontekst er det muligt at angive alle de emne- og anvendelsesmæssige sammenhænge, som begrebet indgår i. De to kategorier klassifikation og ejerskab er i realiteten også kontekster, det har speciel værdi at repræsentere eksplicit i semantikdefinitionen. 18

19 Eksempler for begrebet Det kan være særdeles vigtigt for forståelsen af en semantisk definition af et begreb, at der angives eksempler på begrebet. I kategorien eksempler er der netop mulighed for dette. Eksterne ressourcer relevante for begrebet Endelig kan det også give værdi for forståelse af et begreb at referere til relevante eksterne ressourcer. Der kan være mange forskellige typer af ressourcer afhængig af begrebet, men et eksempel kunne være en lovtekst, cirkulære eller lignende tekst. Kategorierne ressource og ressourcetype giver mulighed for tilknytning af værdifuld information, som ikke er placeret i InfoStrukturBasen. OIO-semantikdefinitioner og InfoStrukturBasen En OIO-semantikdefinition lagres i InfoStrukturBasen. På nuværende tidspunkt (februar 2007) udgør en metadatafil selve semantikdefinitionen i InfoStrukturBasen. Denne eksisterende opbygning er ikke optimal til formålet og er derfor under udvikling. En semantikdefinition får fremover en hel ny identitet og opbygning i InfoStrukturBasen samt et helt selvstændigt OIOXML-format. Eksempel på en OIO-semantikdefinition Eksemplet i tabel 2 på en OIO-semantikdefinition er udfyldt med inspiration fra en hjemmeside på sundhed.dk om symptomet tinnitus og illustrerer den nye opbygning af en OIO-semantikdefinition. Bemærk dog, at indholdet i denne semantikdefinition herunder henvisninger til web-adresser er helt fiktivt og kun tjener til illustration. Kategori/navn Begrebets identification Begrebsidentifikator Begrebets udtryk Standardudtryk Alternativt udtryk Ikke-korrekt udtryk Symbolsk udtryk Begrebets betydning Definition Forklaring Eksempler Begrebets udfaldsrum og format Udfaldsrum Format Beskrivelse tinnitus øresusen tinitus Øresusen eller tinnitus er betegnelsen for enhver oplevelse af lyd, der ikke skyldes en ydre lydkilde (taget fra sundhed.dk) Begrebet dækker oplevelsen af alle former for lyd, herunder susende, ringende, summende eller pulserende lyd. Subjektiv tinnitus; objektiv tinnitus 19

20 Kategori/navn Begrebets forankring Rationale Begrebets tilhørsforhold Klassifikation Ejerskab Kontekst Eksterne ressourcer Ressource Ressourcetype Beskrivelse Sektorspecifikt Sektorstandardiseringsudvalg for Sundhed Sektor: sundhedssektoren Område: øre-, næse- og halssygdomme Tabel 2: Eksempel på en OIO-semantikdefinition for begrebet tinnitus. Konkret OIOXML-format for en OIO-semantikdefinition OIO-semantikdefinitioner skal kunne udveksles og håndteres på tværs af tekniske platforme og specifikke produkter og systemer, hvorfor de som udgangspunkt bør repræsenteres i et standardiseret OIOXML-format. Det er desuden afgørende, at semantikdefinitioner kan konverteres til andre XML-formater end OIOXML. Især er det vigtigt, at oplysninger i en OIO-semantikdefinition kan konverteres til metadataformater baseret på bl.a. RDF (Resource Description Framework) og Topic Maps, som i dag spiller en stadig vigtigere rolle i opbygningen af det semantiske web. Der er derfor taget initiativ til, at der udvikles et fællesoffentligt OIOXML-format til repræsentation og udveksling af OIO-semantikdefinitioner, som kan opfylde ovennævnte indholds- og funktionalitetsmæssige behov. Dette format skal i videst muligt omfang anvende og tilpasse elementer i allerede eksisterende internationalt anerkendte standarder eller anbefalinger. Endvidere skal data i dette format let kunne genbruges og transformeres til eksisterende og nye formater, herunder også RDF-baserede notationer. Det konkrete OIOXML-format for OIO-semantikdefinitioner forventes etableret i Anvendelse af semantikdefinitioner i ontologier og informationsmodeller En OIO-semantikdefinition har isoleret set minimal praktisk værdi. Afgørende for begrebets betydning og anvendelse er nemlig den praktiske nytte af begrebet. Den praktiske værdi fastlægges gennem informationsmodeller og ontologier, som henholdsvis viser anvendelsen af begrebet i dets forretningsmæssige og vidensmæssige kontekst. OIO-semantikdefinitioners tætte tilknytning til informationsmodeller samt ontologier har til formål at udtrykke begrebernes semantik så klart som muligt fra forskellige vinkler. Informationsmodellers rolle er at afklare den forretningsmæssige forståelse 20

21 og anvendelse af semantikdefinitioner i funktionen som centrale forretningsobjekter i en given anvendelseskontekst. Ontologiers rolle er blandt andet at give et bedre overblik over et givet fag- eller vidensdomæne baseret på de enkelte begrebers betydningsmæssige sammenhæng. Både informationsmodeller og ontologier skal kunne lagres i InfoStrukturBasen sammen med OIO-semantikdefinitioner. Sammenhængen mellem OIO-semantikdefinitioner, informationsmodeller og ontologier er illustreret i figur 3 og forklaret efterfølgende. Informationsmodel Forretningsobjekter Ontologi Informationsindhold Relationer OIO-semantikdefinitioner OIO-semantikdefinitioner OIO-semantikdefinitioner med forretningsrelation Figur 3: Begrebsafklaringsmodel. Semantikdefinitionens relation til en informationsmodel En informationsmodel er opbygget af 3 komponenter, som vist i figuren foroven: Forretningsobjekter, informationsindhold, og relationer mellem forretningsobjekter. Det, som disse 3 komponenter reelt udtrykker, er en forretningsmæssig anvendelse af forskellige begreber. Et eksempel er: Et forretningsobjekt borger Informationsindhold tilknyttet forretningsobjektet, f.eks. en borgers CPR-nummer, personnavn, adresse) Forretningsrelationer (f.eks. "er indlagt på"), som der etableres mellem forretningsobjekter (f.eks. en borger "er indlagt på" et hospital). 21

22 Eksemplet involverer seks begreber, som alle skal entydigt defineres i hver sin OIOsemantikdefinition, nemlig borger, CPR-nummer, personnavn, adresse, indlæggelse og hospital. Dette betyder, at semantikdefinitioner kan indgå i og dermed anvendes af forretningsobjekter, deres forretningsindhold og relationer. Informationsmodellen fastlægger derfor hvilke forretningsobjekter inklusiv indhold, det giver mening at udveksle mellem it-systemer og dermed etablere OIO-datastandarder for. Dvs., at man med informationsmodellen kan udpege de OIO-semantikdefinitioner, det har værdi at etablere OIO-syntaksdefinitioner for. En OIO-semantikdefinition behøver dog ikke at være tilkoblet en OIO-syntaksdefinition, hvis det ikke giver forretningsmæssig værdi at udveksle information om begrebet. Semantikdefinitionens relation til en ontologi En ontologi er en struktureret organisering af begreber ud fra andre kriterier end de forretningsmæssige. Formålet med ontologien er nemlig ikke at beskrive forretning, men at beskrive begreber og skelne dem fra hinanden ud fra deres forskellige karakteristiske træk. Hvert begreb i en ontologisk struktur har en bagvedliggende OIOsemantikdefinition. I en ontologi eksisterer begreber ikke i isolation, men indgår i relationer med hinanden: Patienter "indlægges" på hospitaler, lærere "underviser" på kurser, og cylindre "er en del af" bilmotorer. En ontologi indeholder derfor oplysninger om, hvilke relationer et begreb indgår med andre begreber for med bl.a. specifikation af karakteristiske træk at tydeliggøre forskellen mellem beslægtede begreber f.eks. en borger og en patient. Begrebsrelationer kan opdeles i to hovedtyper, henholdsvis hierarkiske og associative relationer. Hierarkiske relationer er karakteriseret ved, at et begreb kan siges at være underordnet et andet. F.eks. er en "mår" et "rovdyr", som igen er et "dyr", mens "et kontor" kan være en del af en "styrelse", som igen kan være en del af et "ministerium". Associative relationer derimod er typisk alle andre relationer, vi kan beskrive ved hjælp af udsagnsord (indlægge, undervise, udtrække, etc.). Det er forskelligt, hvor præcist og udtømmende, man har behov for at beskrive begrebets potentielle relationer med andre begreber. Ofte vil man nøjes med at angive hierarkiske relationer og udelade dets associative relationer. Karakteristiske træk for begreber fungerer som inddelingskriterier, så det er muligt at skelne beslægtede begreber fra hinanden. 22

23 Hvad er en OIO-syntaksdefinition? En OIO-syntaksdefinition beskriver den syntaktiske del af en OIO-datastandard, som tidligere beskrevet, dvs. dataformatet for den konkrete datarepræsentation af begrebet bag datastandarden. En syntaksdefinition udtrykkes via OIOXML-skemaer og bidrager til OIOXML-sproget. Dette forklares nærmere i det følgende. Hvad er XML og XML Schema anbefalingen? XML ( er valgt som fælles udvekslingsformat for den offentlige forvaltning, både fordi XML er en åben og meget alsidig specifikation for et tekstbaseret dataformat, som kan anvendes til lagring og udveksling af information i og mellem it-systemer, og fordi XML er et platform-, system-, og producentuafhængigt format, der i dag er meget udbredt. I forlængelse af XML er der en anden vigtig specifikation, XML Schema anbefalingen ( som er central for datastandardiseringsarbejdet. XML Schema anvendes til at definere XMLdialekter eller XML-sprog med. Man kan tænke på et XML-sprog som svarende til et almindeligt sprog i gængs forstand. Et XML-sprog består af et vokabularium (ordforråd eller gloseforråd) og en grammatik helt analogt med det talte og skrevne danske sprog. Forskellen er, at hvor det danske sprog er beskrevet i f.eks. nudansk ordbog, anvendes XML Schema til at definere "gloser og tilhørende grammatik" for et XML-sprog. XML Schema er et særdeles alsidigt værktøj til at danne sine egne XML-sprog med, idet man helt frit kan definere det ønskede XML-sprogs enkelte "gloser" og sammensætte dem til "sætninger" og "beskeder", som man selv ønsker. Styrken ved XML Schema er, at det er specielt designet til klart og entydigt at beskrive data, som de forekommer i it-systemer. Konkret udtrykkes XML-sprog i såkaldte XML-skemaer (engelsk: XML schemas). Et gyldigt XML-skema er et tekstdokument i XML-format, som overholder XML Schema anbefalingen. Et XML-skema indeholder komponenter, der beskriver et XML-sprogs enkelte bestanddele. Et XML-skemas to væsentligste komponenttyper er elementerklæringen og typedefinitionen. Med elementerklæringen erklæres en "glose" i et XML-sprog ud fra et elementnavn sammen med en tilknytning til en type. Typen tilknyttes ved at referere til en typedefinition defineret i samme eller andet XML-skema. En typedefinition defineres med et typenavn (og eventuelt en indholdsmodel), som man så efterfølgende kan referere til fra elementerklæringer. En typedefinition skal angive et elements værdi eller indhold, og man skelner mellem simpelt indhold og komplekst indhold. 23

24 Simpelt indhold vil være en ren tekstværdi, som typisk skal overholde et dataformat (f.eks. heltal, reelt tal, dato, m.m.). En sådan typedefinition betegnes også en simpel typedefinition. Komplekst indhold vil være en værdi bestående af yderligere (under)elementer og/eller attributter til et element. Dette angives konkret med en indholdsmodel. En sådan typedefinition betegnes en kompleks typedefinition. Komplekse typedefinitioner tillader, at man opbygger et hierarki af elementer til at beskrive sammensatte informationsstrukturer på flere niveauer. I figur 4 er vist et eksempel på et XML-skema. XML-skema <?xml version= encoding= UTF-8?? <schema xmlns= xmlns:ns= mynamespace <element name= PersonAge type= ns:personagetype / / <simpletype name= PersonAgeType <restriction base= integer <mininclusive value= 0 / / </restriction </simpletype <element name= Person type= ns:persontype / / <complextype name= PersonType <sequence <element name= PersonName type= string / / <element ref= ns:personage / / </sequence </complextype </schema Figur 4: Eksempel på et XML-skema (som ikke er et OIOXML-skema). XML-skemaet i figur 4 erklærer med elementerne PersonAge og Person et ganske lille XML-sprog med 2 gloser. Elementet PersonAge angiver en persons alder som værdi (simpel type), og elementet Person angiver en person ved at sammensætte personnavn og personens alder som værdi (kompleks type). Det vil sige, at hvert element i et XML-sprog har en værdi, som kan defineres med en type, enten simpel eller kompleks. I figur 4 er der defineret 2 typer. Den simple type PersonAgeType definerer som muligt udfaldsrum for alder, en heltalsværdi på 0 og opefter. Den komplekse type PersonType definerer indholdsmodellen for en person som værende to underelementer PersonName og PersonAge, som henholdsvis angiver personens navn og alder. Typen for underelementet PersonName er den simple indbyggede type string, hvis udfaldsrum er en vilkårlig tekststreng af vilkårlig længde. 24

25 Mens et XML-skema definerer en grammatik for et XML-sprog, dvs. reelt en definition af det udfaldsrum af mulige beskeder eller sætninger, man kan udtrykke i XML-sproget, betegnes et konkret udfald eller besked i XML-sproget en XMLinstans. I figur 5 er vist et eksempel på en XML-instans, som er et gyldigt udtryk af XMLsproget defineret i XML-skemaet i figur 4. <?xml <?xml version= encoding= UTF-8 UTF-8?? <Person xmlns= mynamespace <PersonNameJens Jensen</PersonName <PersonAge24</PersonAge </Person XML-instans <?xml <?xml version= version= encoding= encoding= UTF-8 UTF-8?? <schema <schema xmlns= xmlns= xmlns:ns= xmlns:ns= mynamespace mynamespace <element <element name= name= PersonAge PersonAge type= type= ns:personagetype ns:personagetype / / <simpletype <simpletype name= name= PersonAgeType PersonAgeType <restriction <restriction base= base= integer integer <mininclusive <mininclusive value= value= 0 0 / / </restriction </restriction </simpletype </simpletype <element <element name= name= Person Person type= type= ns:persontype ns:persontype / / <complextype <complextype name= name= PersonType PersonType <sequence <sequence <element <element name= name= PersonName PersonName type= type= string string / / <element <element ref= ref= ns:personage ns:personage / / </sequence </sequence </complextype </complextype </schema </schema XML-skema Figur 5: Eksempel på en XML-instans, der overholder XML-skemaet i figur 4. XML-instansen i figur 5 er en gyldig angivelse af en person med den struktur (grammatik), som er angivet i det viste XML-skema. XML-instansen kan også betegnes en XML-besked i dette XML-sprog. Den konkrete opmarkering af et element i en XMLinstans er repræsenteret ved en start-tag og efterfølgende slut-tag, I eksemplet er <PersonName en start-tag for elementet PersonName og </PersonName er den tilsvarende slut-tag. Et elements værdi i en XML-instans er placeret mellem elementets start-tag og slut-tag. Dvs. værdien for elementet PersonName er Jens Jensen. For elementet PersonAge er værdien 24. Genbrug af XML-skemaer Styrken ved XML-skemaer er, at man kan genbruge komponenter fra eksisterende XML-skemaer, når man opbygger sit eget XML-skema. Denne mulighed for genbrug er nødvendig og afgørende for at kunne skabe syntaktisk interoperabilitet, når XMLbeskeder udveksles på tværs af it-systemer. 25

26 Et XML-skema kan referere til andre XML-skemaer og dermed give mulighed for at genbruge komponenter, elementer og typer fra disse XML-skemaer. Hvad er OIOXML og OIOXML-skemaer? Termen OIOXML anvendes normalt i to sammenhænge. Den første anvendelse er ret bred: OIOXML er en fællesbetegnelse for al anvendelse af XML i regi af OIO, det fællesoffentlige projekt for digital forvaltning. Den anden og langt mere udbredte anvendelse af OIOXML er den mest interessante og involverer XML Schema i form af XML-skemaer anvendt i OIO-sammenhæng. Der er i fællesoffentligt regi udviklet en speciel version (eller profil) af XML Schema, som helt specifikt anvendes til udvikling af XML-skemaer til OIO. Denne profil betegnes OIOXML Navngivnings- og Design Regler 1 (også betegnet OIOXML- NDR'en eller helt kort NDR'en) og er et regelsæt, som indeholder de krav, et XMLskema skal overholde for at kunne få betegnelsen OIOXML-skema. Hvis et gyldigt XML-skema overholder alle regler udtrykt i OIOXML-NDR'en og tillige er godkendt og placeret i InfoStrukturBasen, da betegnes det et OIOXMLskema. Et krav i NDR'en er, at et OIOXML-skema altid skal være placeret offentligt tilgængeligt i InfoStrukturBasen ( så det til enhver tid kan hentes til fri og gratis afbenyttelse. Som tidligere nævnt definerer et XML-skema et XML-sprog eller en del af et XMLsprog. Dette gælder selvfølgelig også for et OIOXML-skema. Alle godkendte OIOXML-skemaer definerer samlet ét fælles vokabularium og grammatik for et fællesoffentligt XML-sprog til brug for udveksling af data mellem it-systemer i det offentlige. Dermed kommer vi til den anden og mest udbredte anvendelse af termen OIOXML: 1 Hent publikationen på 26

27 OIOXML er navnet på det fællesoffentlige XML-sprog, som samlet defineres af alle godkendte OIOXML-skemaer. Det er OIOXML-skemaer, som teknisk anvendes i snitfladebeskrivelser for webservices og til at validere OIOXML-beskeder, som udveksles på tværs af it-systemer. Et OIOXML-skema er opbygget på en ganske speciel måde af forskellige designmæssige årsager. Denne opbygning og årsagerne til den er udtrykt og forklaret via reglerne i OIOXML-NDR en. Klassificering af OIOXML-skemaer For at tydeliggøre, hvem der har ansvaret for et givet OIOXML-skema og hvilke krav, der er til genbrug af OIOXML-skemaet, anvendes en klassifikation af OIOXML-skemaer på to niveauer. InfoStrukturBasen Kerne Genbrugsklasser Domæne NDR Adoption Nationalt udviklede skemaer OIOXML-skemaer Internationale bidrag Figur 6: OIOXML-skema klassifikation Et OIOXML-skemas forskellige klassifikationer, også betegnet OIOXML-klasser, er illustreret i figur 6. OIOXML-grundklasser På første niveau er OIOXML-skemaer klassificeret efter, om de er udviklet i Danmark efter kravene i NDR en, eller om de tilhører en international standard, som er godkendt til anvendelse ved udveksling af data i Danmark. Dette udtrykkes via de to grundklasser, betegnet NDR-klassen og Adoptionsklassen. Nationalt udviklede OIOXML-skemaer, der overholder NDR en, tilhører NDR-klassen og betegnes NDRskemaer. Internationalt udviklede OIOXML-skemaer tilhører Adoptionsklassen og betegnes Adoptionsskemaer. Alle OIOXML-skemaer vil enten tilhøre NDR-klassen eller Adoptionsklassen; derfor betegnelsen grundklasser. 27

28 OIOXML-genbrugsklasser På andet niveau kan OIOXML-skemaer, som allerede nu tilhører en af de to grundklasser, eventuelt yderligere klassificeres som tilhørende en af to genbrugsklasser, betegnet Kerneklassen eller Domæneklassen. Genbrugsklasserne anvendes for OIOXML-skemaer, som er anerkendt som værende specielt egnede til genbrug inden for OIOXML. Således vil OIOXML-skemaer for fællesoffentlig OIO-datastandarder såsom person og adresse tilhøre Kerneklassen og betegnes Kerneskemaer. OIOXML-skemaer for sektorspecifikke og multisektor-data tilhører Domæneklassen og betegnes Domæneskemaer. Domæneskemaer er således et væsentligt slutprodukt af sektorstandardiseringsarbejdet. Bemærk, at et OIOXML-skema ikke behøver at tilhøre en af genbrugsklasserne, hvis det ikke er vurderet obligatorisk at genbruge. Syntaksdefinitionens opbygning Den konkrete specifikation af en OIO-syntaksdefinition udtrykkes via OIOXML-skemaer. En syntaksdefinition består af en eller flere OIO-syntaksenheder placeret i OIOXML-skemaer. En OIO-syntaksenhed i et OIOXML-skema udtrykkes konkret ved én elementerklæring og eventuelt en tilhørende typedefinition. I figur 7 er vist et eksempel på et OIOXML-skema. <?xml <?xml version= encoding= UTF-8 UTF-8?? <schema xmlns= targetnamespace=...target-oioxml-namespace... xmlns:ns=...target-oioxml-namespace... xmlns:x=...other-oioxml-namespace <element name= name= PersonAge type= type= ns:personagetype / / <simpletype name= name= PersonAgeType <restriction base= base= integer <mininclusive value= 0 / / </restriction </simpletype </schema Figur 7: Eksempel på et OIOXML-skema. OIOXML-skema Eksemplet på et OIOXML-skema i figur 7 ligner det tidligere eksempel i figur 4. Dog er der den forskel (blandt flere), at det i et OIOXML-skema kun er tilladt at have én OIO-syntaksenhed, dvs. én elementerklæring og eventuelt dets typedefinition. At et OIOXML-skema kun må indeholde én OIO-syntaksenhed er mest hensigtsmæssigt af forskellige praktiske grunde. 28