Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger"

Transkript

1 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger 2013

2 SIDE 2 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET OG POTENTIALE Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Tlf.: Online: Bilag til ISBN Analysen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. November 2013

3 Indhold Kapitel 1 Beregninger af produktivitet og potentiale Produktivitetsmål Data Hovedscenarier og alternative scenarier Resultater... 15

4 SIDE 4 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET OG POTENTIALE Kapitel 1 Beregninger af produktivitet og potentiale 1.1 Produktivitetsmål Det er vanskeligt at måle, hvor produktiv en kiropraktor og fysioterapeut udnytter sine ressourcer til at levere kvalitetsbehandlinger til forbrugerne. 1 En udfordring er, at produktivitet kan defineres og opgøres på mange forskellige måder. 2 Styrelsen har i denne undersøgelse defineret produktivitet som, hvor godt behandleren formår at udnytte sine ressourcer til at levere behandlinger til patienten. Kvalitetsaspektet i den enkelte behandling er ikke inddraget. 3 Det er en svaghed ved analysen. Kvaliteten er derimod antaget i beregningerne at være den samme mellem yderne. Styrelsen har konstrueret to mål, som på hver sin måde kan give en indikation af behandlernes produktivitet. For hver yder er beregnet antal behandlinger per time og antal behandlinger per patient, jf. boks 3.1 samt analysens appendiks 1 for en nærmere beskrivelse. En yder er indehaveren af et ydernummer/en behandlingskapacitet inden for praksissektoren. Yderen er ikke nødvendigvis at betragte som en enkelt fysisk person, der forestår alle behandlingerne selv. En kiropraktor eller en fysioterapeut med et ydernummer kan ansætte andre behandlere og/eller andre faggrupper til at levere ydelser under overenskomsten på den tildelte på behandlingskapacitet. Derved kan flere fysiske personer levere ydelser under samme yder/behandlingskapacitet på samme tid. Antal behandlinger per time siger noget om, hvor godt yderne udnytter deres tildelte behandlingskapacitet inden for praksissektoren. Hvis antallet af behandlinger per time er højt, kan det betyde, at de formår at give mange behandlinger inden for den behandlingskapacitet, de har fået tildelt af regionen. Hvis antallet af behandlinger per time derimod er lavt, kan det betyde, at de ikke udnytter deres behandlingskapacitet særlig godt. Hvis antallet af behandlinger per time stiger over tid, formår yderne at behandle flere patienter inden for deres tildelte behandlerkapacitet. Indikatoren kan fortolkes som et produktivitetsmål på virksomhedsniveau. Hvis yderne formår at behandle mange patienter i timen, vil det svare til en høj produktiviteten. 1 Jf. bl.a. Produktivitets- og efficiensanalyser i Almen Praksis Analyser af muligheder, barrierer og indledende resultater af [Her Olsen, Sørensen og Gyrd-Hansen, Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport , og Produktivitetskommissionen]. 2 Derudover kommer grundlæggende udfordringer ved at måle produktiviteten i særligt sundhedserhverv, jf. bl.a. udfordringen med Baumol-effekten. 3 Teoretisk vil det være mest korrekt at inddrage kvalitetsaspektet i behandlingen, da det er behandlingens værdi for patienten, der i sidste ende skal måles. I praksis vurderer styrelsen, at det er yderst vanskelig at opgøre kvaliteten, da det afhænger af den individuelle patient, og da patientenerne ofte ikke kan vurdere kvaliteten af behandlingen, jf. også kapitel 5.

5 SIDE 5 MARKEDERNE FOR PRIVATE KIROPRAKTORER OG FYSIOTERAPEUTER Antal behandlinger per patient siger noget om, hvor hurtige behandlerne er til at færdigbehandle patienterne. Data er opgjort per år og kan derfor i princippet dække over flere behandlingsforløb per patient. Målet ses alligevel som en tilnærmelse for, hvor hurtigt behandlerne kan færdigbehandle patienterne, da de patienter, der har flere behandlingsforløb på et år, antages at fordele sig jævnt blandt alle behandlere over året. Hvis antallet af behandlinger per patient er lavt, kan det betyde, at yderne ikke bruger så mange behandlinger på at afhjælpe patientens problemer. Hvis antallet af behandlinger per patient derimod er højt, kan det betyde, at yderne bruger forholdsmæssigt mange behandlinger på at færdigbehandle patienten. Hvis antallet af behandlinger per patient stiger over tid, bruger yderne flere behandlinger i et patientforløb. Indikatoren kan fortolkes som et produktivitetsmål for patient- og samfundsniveau. Hvis yderne formår at hjælpe patienten med færre behandlinger, vil det afkorte patientforløbene, så det offentlige skal give mindre i tilskud, og patienterne skal betale mindre for det samlede behandlingsforløb. Styrelsen har endvidere beregnet udviklingen i de offentlige udgifter per behandling og udviklingen i de offentlige udgifter per patient. 1.2 Data Styrelsens produktivitetsberegninger for og potentialeberegningerne for 2012 er lavet på baggrund af data fra Danske Regioners registerdatabase CSC ScandiHealth. I databasen er registreret alle transaktioner omfattet af overenskomsterne mellem den enkelte yder og regionerne. I de enkelte produktivitetsberegninger er frasorteret ydere, hvor det ikke er muligt at beregne produktivitetsmålet. Det kan fx være manglende oplysninger om den tildelte kapacitet, antal patienter eller antal behandlinger. Ydere med 0 i en af oplysningerne er heller ikke medtaget. I potentialeberegningerne for 2012 er følgende ydere fjernet fra datasættet:» Alle ydere uden oplyst tildelt kapacitet (40 fysioterapeuter og 0 kiropraktorer)» Alle ydere uden oplyst patienter (125 fysioterapeuter og 0 kiropraktorer) For fysioterapeuter er frasorteret ca. 8 pct. ydere, så det endelige datasæt i 2012 består af fysioterapeuter, og for kiropraktorer ingen frasorteret, så det endelige datasæt i 2012 består af 236 kiropraktorer. De frasorterede ydere for fysioterapeuterne adskiller sig efter styrelsens vurdering ikke væsentligt fra de andre ydere i datasættet. Styrelsen vurderer derfor, at frasorteringen af ydere ikke har nævneværdig indflydelse på resultaterne i beregningerne. 1.3 Beregning af hovedscenarier og alternative scenarier Styrelsen har ud fra datamaterialet opbygget et hovedscenarie for hver produktivitetsberegning og potentialeberegning. Hovedscenariet er efter styrelsens vurdering det mest retvisende scenarie for målingen af produktivitet og potentiale ud fra de givne forudsætninger. Ud fra hovedscenariet et lavet forskellige ændringer af modellens parametre, så det kan ses, hvordan resultaterne afhænger af valget af de enkelte parametre. De kaldes alternative scenarier, og fungerer som en form for følsomhedsanalyse. I boks 1.1 nedenfor er scenarierne for produktivitetsberegningerne forklaret nærmere.

6 SIDE 6 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET OG POTENTIALE Boks 1.1 Scenarier for produktivitetsberegningerne Ud fra hovedscenariet et lavet forskellige ændringer af modellens parametre, så det kan ses, hvordan resultaterne afhænger af valget af de enkelte parametre. Scenarierne er beregnet ved at holde alt-andet-lige i hovedscenariet, mens der er skruet på en enkelt parameter. Fx er scenarie 2 beregnet ved at bruge middelværdien i stedet for medianen som i hovedscenariet. Af figur 1.1 nedenfor fremgår de forskellige scenarier. Figur 1.1 Scenarier i produktivitetsberegningerne Gennemsnitsmål Frasortering Hovedscenariet Median-yderen Alle ydere med et positivt produktivitetsmål tælles med Scenarie 2 Middelværdi af ydernes produktivitetsmål Alle ydere med et positivt produktivitetsmål tælles med Scenarie 3 Median-yderen Ydere med færre end 100 behandlinger om året frasorteres I boks 1.2 nedenfor er scenarierne for potentialeberegningerne forklaret nærmere. Boks 1.2 Scenarier i potentialeberegningerne Ud fra hovedscenariet et lavet forskellige ændringer af modellens parametre, så det kan ses, hvordan resultaterne afhænger af valget af de enkelte parametre. Scenarierne er beregnet ved at holde alt-andet-lige i hovedscenariet, mens der er skruet på en enkelt parameter. Fx er scenarie 2 beregnet ved at fjerne holdtræning fra hovedscenariet. Af figur 1.2 nedenfor fremgår de forskellige scenarier.

7 SIDE 7 MARKEDERNE FOR PRIVATE KIROPRAKTORER OG FYSIOTERAPEUTER Figur 1.2 Scenarier i potentialeberegningerne Typer af ydelser Fraktiler Gruppeopdeling Hovedscenarie Alle ydelser 2,5 pct. og 97,5 pct.- fraktilerne er fjernet Scenarie 2 (Kun fysioterapi) Alle ydelser undtagen holdtræning 2,5 pct. og 97,5 pct.- fraktilerne er fjernet Scenarie 3 Alle ydelser 5 pct. og 95 pct.-fraktilerne er fjernet Gruppe 1 er ydere med mindre end 33 pct. vederlagsfri, gruppe 2 er ydere med mellem pct. vederlagsfri, og gruppe 3 er ydere med mere end 66 pct. vederlagsfri Gruppe 1 er ydere med mindre end 33 pct. vederlagsfri, gruppe 2 er ydere med mellem pct. vederlagsfri, og gruppe 3 er ydere med mere end 66 pct. vederlagsfri Gruppe 1 er ydere med mindre end 33 pct. vederlagsfri, gruppe 2 er ydere med mellem pct. vederlagsfri, og gruppe 3 er ydere med mere end 66 pct. vederlagsfri Scenarie 4 Alle ydelser Der er ikke fjernet fraktiler Gruppe 1 er ydere med mindre end 33 pct. vederlagsfri, gruppe 2 er ydere med mellem pct. vederlagsfri, og gruppe 3 er ydere med mere end 66 pct. vederlagsfri Scenarie 5 (Kun fysioterapi) Alle ydelser 2,5 pct. og 97,5 pct.- fraktilerne er fjernet Gruppe 1 er ydere med mindre end 25 pct. vederlagsfri, gruppe 2 er ydere med mellem pct. vederlagsfri, og gruppe 3 er ydere med mere end 75 pct. vederlagsfri Scenarie 6 Kun almindelig fysioterapi og ikke-kroniske patienter for kiropraktorer 2,5 pct. og 97,5 pct.- fraktilerne er fjernet Ingen grupper Scenarie 7 (Kun fysioterapi) Kun individuelle 2,5 pct. og 97,5 pct.- behandlinger og holdtræning fraktilerne er fjernet Gruppe 1 er ydere med mindre end 33 pct. vederlagsfri, gruppe 2 er ydere med mellem pct. vederlagsfri, og gruppe 3 er ydere med mere end 66 pct. vederlagsfri

8 SIDE 8 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET OG POTENTIALE For at beregne produktivitetsmålene for antallet af behandlinger per time, antallet af behandlinger per patient, offentlige udgifter per behandling og offentlige udgifter per patient bruges oplysninger om» Antal behandlinger per yder» Behandlerkapacitet per yder» Antal unikke patienter per yder» Offentlige udgifter per yder Nedenfor gennemgås først dataen brugt i beregningerne og derefter selve beregningerne. Data i beregningerne Beregning af antal behandlinger per yder I Danske Regioners registerdatabase CSC ScandiHealth fremgår registerdata på alle typer af behandlinger, yderen har udført under overenskomsten (kode ). Alle behandlinger, der ydes med tilskud, er således registreret. Styrelsen har valgt at inddrage alle typer af behandlinger i beregningerne, jf. tabel 1.1 nedenfor for nærmere udspecificering af ydelser, der inddrages. En ydelse markeret med 1 angiver, at den er talt med, mens 0 angiver, den er udeladt. I scenarie 2 i potentialeberegningerne for fysioterapeuter er al holdtræning fjernet. Det er gjort, da holdtræning kan forstyrre produktivitetsmålene. For det første giver holdtræning ydere mulighed for at udføre flere behandlinger på én gang. Fx har nogle ydere hold med flere patienter ad gangen til genoptræning og afhjælpning af rygproblemer. Da ikke alle ydere har holdtræning, kan det overvurdere produktiviteten for ydere med holdtræning og undervurdere produktiviteten for ydere uden holdtræning. For det andet er nogle ydere specialiseret inden for holdtræning, så de ydere vil også virke ekstreme i forhold til andre ydere med holdtræning. De interessenter i praksissektoren, styrelsen har været i dialog med om analysen, har tilkendegivet, at det mest retvisende vil være at tage holdtræning med i produktivitetsmålene. Holdtræning indgår derfor i hovedscenariet. Kiropraktorer har ikke holdtræning. Alle ydelser er derfor medtaget i beregningen. Tabel 1.1: Ydelser der er talt med i beregningerne for fysioterapeuter Område Ydelser Hovedscenarie Scenarie 2 Scenarie 7 (kun fysioterapi) 51 - Fysioterapi Første konsultation Normal behandling Kort behandling Opflg. træningstera Tillæg særl.tidskr kons.ifb.hold Normalbeh. ifb.hold Kort beh.ifb.hold Særlig tidskr.+ hold I hjem 0-4 Km I hjem 5-10 Km I hjem over 10 Km Plejehjem 0-4 Km Plejehjem 5-10 Km Plejehjem over 10 Km I Hjem *u. klinik* Plejehjem *u.klinik* 1 1 0

9 SIDE 9 MARKEDERNE FOR PRIVATE KIROPRAKTORER OG FYSIOTERAPEUTER 62 - Vederlagsfri fysioterapi Ma-fr 16-20,lø Ma-fr 20-08,søn/hel Udeblivelse Telefonisk henvend Delt. i møde Transp. til møde kons R Norm.m.egen R Norm.u.egen R Udf.epikrise R Psyk.beh. R Frems. rapport kons.pall R Norm.beh pall R km R km R km R km R Påbeg.km R Kort palliativ B Særlig tidskr. R Tlf. henv. R Delt.møde. R Transp.møde R Udv rygus.82,83, Opfølg.us 82,83, Udskr.epi-kr 82, Holdtr. 1 delt Holdtr. 2 delt Holdtr. 3 delt Holdtr. 4 delt Holdtr. 5 delt Holdtr. 6 delt Holdtr. 7 delt Holdtr. 8 delt Holdtr. 9 delt Holdtr. 10 delt Lokaleleje R Lokalegodtgørelse Holdtræning(spec.51) Første konsultation Normal behandling Kort behandling Opflg. træn.terapi Tillæg særlig tidskr kons.ifb.hold Normal beh.ifb.hold Kort beh.ifb.hold Særlig tidskr.+ hold I hjem 0-4 Km I hjem 5-10 Km I hjem over 10 Km Plejehjem 0-4 Km Plejehjem 5-10 Km Plejehjem over 10 Km I hjem *u. klinik* Plejehjem *u.klinik* Ma-fr 16-20,lø Ma-fr 20-08,søn/hel Udeblivelse Telefonisk henv Delt. i møde Transp. til møde Holdtr. 1 per. egne Holdtr. 2 per. egne Holdtr. 3 per. egne Holdtr. 4 per. egne Holdtr. 5 per. egne 1 0 1

10 SIDE 10 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET OG POTENTIALE Holdtr. 6 per. egne Holdtr. 7 per. egne Holdtr. 8 per. egne Holdtr. 9 per. egne Holdtræn. 1 person Holdtræn. 2 personer Holdtræn. 3 personer Holdtræn. 4 personer Holdtræn. 5 personer Holdtræn. 6 personer Holdtræn. 7 personer Psyk.beh. R Bassint. 1 per. egne Bassint. 2 per. egne Bassint. 3 per. egne Bassint. 4 per. egne Bassint. 5 per. egne Bassint. 6 per. egne Bassint. 7 per. egne Bassint. 8 per. egne Bassintr. 1 person Bassintr. 2 personer Bassintr. 3 personer Bassintr. 4 personer Bassintr. 5 personer Bassintr. 6 personer Bassintr. 7 personer Bassintr. 8 personer Hold 1per.egne Hold 2per.egne Hold 3per.egne Hold 4per.egne Hold 5per.egne Hold 6per.egne Hold 7per.egne Hold 8per.egne Hold 1.per.amt Hold 2per.amt Hold 3per.amt Hold 4per.amt Hold 5per.amt Hold 6 per.amt Hold 7per.amt Hold 8per.amt Bas. 1per.egne Bas. 2per.egne Bas. 3per.egne Bas. 4per.egne Bas 5per.egne Bas. 6per.egne Bas 7per.egne Bas 8per.egne Bas 1 per.amt Bas. 2per.amt Bas. 3per.amt Bas. 4per.amt Bas. 5per.amt Bas. 6per.amt Bas. 7per.amt Bas. 8per.amt Tabel 1.2: Ydelser der er talt med i beregningerne for kiropraktorer Område Ydelser Hovedscenarie 53 - Kiropraktik Kir. kli. grundyd. a Kombi 1010/ Kombi 1010/3002 1

11 SIDE 11 MARKEDERNE FOR PRIVATE KIROPRAKTORER OG FYSIOTERAPEUTER Kir. kli. grundyd. b Kombi 1020/ Kombi 1020/ Kir. klinisk ydelse Kombi 1030/ Kombi 1030/ Kombi 1030/ Kombi 1030/ Primær røntgenus Tekn. udførelse rgt Diagn.og beskr Rekv.frem.bill Pri.rgt.us.egne pt Pri.rgt.us.henvisn Suppl. røntgenunder Ultralyds us Ultralyds us. henv Tillæg a Intro.supv.træning Supervis.træning Udv.læn.us.R Tidsforb. R Frs.us.rapp.R Opf.us.lillle R Opf.us.stor R Kiropraktik Kir. kli. grundyd. a Kombi 1010/ Kombi 1010/ Kir. kli. grundyd. b Kombi 1020/ Kombi 1020/ Kir. klinisk ydelse Kombi 1030/ Kombi 1030/ Kombi 1030/ Kombi 1030/ Rekv.frem.bill Pri.rgt.us.egne pt Pri.rgt.us.henvisn Suppl. røntgenunder Ultralyds us Ultralyds us. henv Intro.supv.træning Superviseret træning 1 Beregning af behandlerkapacitet per yder I registerdatabasen fremgår også ydernes tildelte behandlerkapacitet. For fysioterapeuter fremgår det, om yderne har en kapacitet op til 30 timer om ugen (registreret som en halv kapacitet 0,5), eller en kapacitet større end 30 timer om ugen (registeret som en hel kapacitet 1,0), eller om de har en anden tildelt kapacitet (fx har nogle ydere registeret 2,0, 3,5 eller 4,0). I registret er den tildelte kapacitet opgjort for hver måned. I hovedscenariet for fysioterapeuter har styrelsen omregnet hver enkelt yders tildelte kapacitet til antal tildelte timer per år. Det er gjort ud fra en række antagelser: 1. Alle ydere med en halv kapacitet (op til 30 timer) har fået tildelt deres maksimale grænse i antal timer om ugen. Alle yderne har således fået tildelt 30 timer. 2. Alle ydere med en hel kapacitet (mere end 30 timer) har fået tildelt 37,5 timer om ugen. 3. Alle ydere med mere end en hel kapacitet har fået tildelt en procentuel større andel timer i forhold til ydere med en hel kapacitet. Fx har en yder med en tildelt kapacitet på 1,5 fået tildelt 56,25 timer om ugen, og en yder med 2,0 har fået tildelt 75 timer om ugen.

12 SIDE 12 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET OG POTENTIALE 4. Alle ydernes tildelte timer per uge er omregnet til år ved at antage, at yderne i gennemsnit arbejder i 46 uger om året. 5. Der er udregnet en kapacitet for hver måned. Den er omregnet til timer ud fra antagelserne i 1-4, og derefter er antallet af timer per måned summeret. I scenarie 2 for fysioterapeuter har styrelsen valgt at korrigere kapaciteten ned for at fjerne tid brugt på holdtræning. Det er gjort ved at nedskalere kapaciteten i forhold til andelen af holdtræning i forhold til resten af de leverede behandlinger hos yderen. I hovedscenariet for kiropraktorer har styrelsen omregnet hver enkelt yders tildelte kapacitet til antal tildelte timer per år. Det er gjort ud fra en række antagelser: 1. Alle ydere med en hel kapacitet har fået tildelt 37,5 timer om ugen. 2. Alle ydere med mere end en hel kapacitet har fået tildelt en procentuel større andel timer i forhold til ydere med en hel kapacitet. Fx har en yder med en tildelt kapacitet på 2,0 fået tildelt 75 timer om ugen. 3. Alle ydernes tildelte timer per uge er omregnet til år ved at antage, at yderne i gennemsnit arbejder i 46 uger om året. 4. Der er udregnet en kapacitet for hver måned. Den er omregnet til timer ud fra antagelserne i 1-3, og derefter er antallet af timer per måned summeret. Beregning af antal (unikke) patienter per yder I registerdatabasen er oplyst antal unikke patienter per yder fordelt på behandlingstyper. Styrelsen har fået oplysninger om antal unikke patienter per yder og fordelt på henholdsvis almindelig og vederlagsfri fysioterapi samt for kiropraktorer. Unikke patienter er opgjort på patientkontakt et givent år. Opgørelsen følger således ikke et behandlingsforløb. Dvs. hvis en patient i foråret bliver behandlet for problemer med knæet og i efteråret bliver behandlet for problemer ryggen, så tæller det kun som én unik patient hos yderen. En patient, der både får almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi, vil dog fremgå som en unik patient i begge opgørelser for henholdsvis almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. I scenarie 2 har styrelsen fået udtræk af antal unikke patienter uden patienter på holdtræning. Beregning af offentlige udgifter per yder I registerdatabasen er oplyst offentlige udgifter fordelt på ydelsestype for hver enkelt yder. De offentlige udgifter omfatter tilskudsdelen ved almindelig fysioterapi og kiropraktik samt hele betalingen for vederlagsfri behandling. Udgifterne er opgjort i årets priser. For at kunne sammenligne udgifterne over år er årspriserne korrigeret med inflationen. Som mål for inflationen og prisudviklingen i samfundet bruges Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks (PRIS6). Beregning af forbrugerpriserne for behandlingerne Styrelsen har konstrueret en gennemsnitlig prisvægt, som bruges til at værdisætte potentialet ved de ekstra behandlinger per time eller de reducerede behandlinger per patient. Prisvægten er beregnet ud fra typen af behandlinger og den samlede pris til yderen for behandlingerne (patientandel og offentligt tilskud).

13 SIDE 13 MARKEDERNE FOR PRIVATE KIROPRAKTORER OG FYSIOTERAPEUTER Frasortering af ekstreme observationer I potentialeberegningernes hovedscenarier har styrelsen efter beregningerne af de to produktivitetsmål fjernet 2,5 pct. af begge ender af fordelingen af ydere. Konkret betyder det, at efter rangering af alle ydere efter størrelsen på deres antal behandlinger per time og antal behandlinger per patient, så er de 2,5 pct. laveste og 2,5 pct. højeste fjernet fra beregning. Styrelsen vurderer, at ved at fjerne 5 pct. af yderne i datamaterialet bliver datamaterialet mere robust og resultaterne mere troværdige. For det første fjernes de ekstreme ydere i datamaterialet. De ekstreme ydere er de ydere, som afviger væsentligt fra den gennemsnitlige yder i datamaterialet. De ekstreme ydere kan være meget specialiserede ydere, ydere med kun få behandlinger eller lignende. Yderne er fjernet, da de har meget stor indflydelse på resultaterne, herunder særligt potentialeberegningerne. For det andet fjernes de ekstreme ydere, da kan adskille sig ved typen af behandlinger de udfører, hvor tit de behandler mv. Produktivitetsberegninger for antal behandlinger per time Antal behandlinger per time et givent år er beregnet ved først at beregne antal behandlinger per time for hver enkelt yder: Hvor y er behandlinger om året, j er typen af behandlinger, i er yder, og t er timer tildelt kapacitet om året. Derefter er median-yderen fundet. Median-yderen er defineret som gennemsnitsyderen. Median-yderen bruges som approksimation for det gennemsnitlige antal behandlinger per time et givent år. Produktivitetsberegninger for antal behandlinger per patient Antal behandlinger per patient et givent år er beregnet ved først at beregne antal behandlinger per patient for hver enkelt yder: Hvor y er behandlinger om året, j er typen af behandlinger, i er yder, og p er patienter om året. Derefter er median-yderen fundet. Median-yderen er defineret som gennemsnitsyderen. Median-yderen bruges som approksimation for det gennemsnitlige antal behandlinger per time et givent år. Produktivitetsberegninger for offentlige udgifter per behandling Offentlige udgifter per time et givent år er beregnet ved først at beregne offentlige udgifter per time for hver enkelt yder: Hvor ou er offentlige udgifter om året, j er typen af behandlinger, i er yder, og y er behandlinger om året.

14 SIDE 14 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET OG POTENTIALE Derefter er median-yderen fundet. Median-yderen er defineret som gennemsnitsyderen. Median-yderen bruges som approksimation for de gennemsnitlige offentlige udgifter per behandling et givent år. Produktivitetsberegninger for offentlige udgifter per patient Offentlige udgifter per time et givent år er beregnet ved først at beregne offentlige udgifter per time for hver enkelt yder: Hvor ou er offentlige udgifter om året, j er typen af behandlinger, i er yder, og p er behandlinger om året. Derefter er median-yderen fundet. Median-yderen er defineret som gennemsnitsyderen. Median-yderen bruges som approksimation for de gennemsnitlige offentlige udgifter per patient et givent år. Potentialeberegninger for antal behandlinger per time i 2012 Potentialet for fysioterapeuter og kiropraktorer er beregnet ud fra en simpel antagelse om, at alle ydere med et lavere antal behandlinger per time øger deres antal behandlinger per time til den gennemsnitlige yders niveau. Derefter summeres ydernes behandlinger til et samlet potentiale: ( ), Hvor i er ydere omfattet af overenskomsten, x er behandlinger per time om året, k er tildelte timer om året, n er alle ydere med lavere behandlinger per time end den gennemsnitlige yder. Antagelser i modellen:» Det er antaget i modellen, at en behandlings omfang, tid og indhold for henholdsvis almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi samt ikke-kronisk og kronisk kiropraktisk behandling er ens, samt at fysioterapeuterne arbejder den tid svarende til deres tildelte kapacitet, mens kiropraktorerne er antaget at arbejde 37,5 timer om ugen.» Kvaliteten i behandlingerne er antaget konstant mellem yderne. Dvs. en fysioterapeut der fx bruger 30 min. på en normal behandling, leverer samme kvalitet som en yder, der bruger 45 min. på en normal behandling. Det er ikke retvisende for den aktuelle kvalitet i behandlingen, men den vurderes at være den bedste tilgængelige proxy. Potentialeberegninger for antal behandlinger per patient i 2012 I styrelsens potentialemodel er yderne opdelt i tre grupper. For kiropraktorer er grupperne følgende:» Gruppe 1: Alle ydere der har mindre end 5 pct. af sine behandlinger som kroniske behandlinger (Speciale 64-behandlinger).» Gruppe 2: Alle ydere der har 5-20 pct. af sine behandlinger som kroniske behandlinger (Speciale 64).» Gruppe 3: Alle ydere der har mere end 20 pct. af sine behandlinger som kroniske behandlinger (Speciale 64). For fysioterapeuter er grupperne følgende:

15 SIDE 15 MARKEDERNE FOR PRIVATE KIROPRAKTORER OG FYSIOTERAPEUTER» Gruppe 1: Alle ydere der har mindre end 33 pct. af sine behandlinger som vederlagsfri behandlinger, dvs. de har hovedsageligt almindelig fysioterapi.» Gruppe 2: Alle ydere der har pct. vederlagsfri behandlinger, dvs. de har både almindelig og vederlagsfri fysioterapi.» Gruppe 3: Alle ydere der har mere end 66 pct. vederlagsfri behandlinger, dvs. de har hovedsageligt vederlagsfri fysioterapi. For hver gruppe er udregnet et separat potentiale ud fra en simpel antagelse om, at den halvdel af ydere med flest behandlinger per patient reducerer deres antal behandlinger til medianyderen. Derefter summeres ydernes behandlinger til et potentiale for gruppen: Gruppe 1: ( ), Gruppe 2: ( ), Gruppe 3: ( ), Hvor i,1 er ydere omfattet af overenskomsten i gruppe 1, x er behandlinger per patient om året, p er antal patienter, n er alle ydere med højere antal behandlinger per patient end medianyderen. Antagelser i modellen:» Det er antaget i modellen, at en behandlings omfang, tid og indhold for henholdsvis almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi samt ikke-kronisk og kronisk kiropraktisk behandling er ens.» Kvaliteten i behandlingerne er antaget konstant mellem yderne. Dvs. en behandler, der bruger 30 min. på en normal behandling, leverer samme kvalitet som en yder, der bruger 45 min. på en normal behandling. Det er ikke retvisende for den aktuelle kvalitet i behandlingen, men den vurderes at være den bedste tilgængelige proxy. 1.4 Resultater Antal behandlinger per time Resultaterne af hovedscenariet og følsomhedsberegningerne (scenarie 2 og 3) er angivet i figur 1.3 nedenfor. På baggrund af følsomhedsberegningerne vurderer styrelsen, at resultaterne i hovedscenariet ikke er væsentligt afhængige af de udvalgte modelparametre. Resultaterne i hovedscenariet vurderes derfor til at være robuste.

16 SIDE 16 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET OG POTENTIALE Figur 1.3 Hovedscenarie for antal behandlinger per time og følsomhedsberegninger (a) Kiropraktorer samlet (ikke-kronisk og kronisk) (b) Fysioterapeuter samlet (alm. og vederlagsfri) Indeks (2007=100) Uden mindre end 100 behandlinger Middelværdi Hovedscenarie Kilde: Egne beregninger på CSC ScandiHealth datasæt. Kilde: Egne beregninger på CSC ScandiHealth datasæt. Antal behandlinger per patient Resultaterne af hovedscenariet og følsomhedsberegningerne (scenarie 2 og 3) er angivet i figur 1.4 nedenfor. På baggrund af følsomhedsberegningerne vurderer styrelsen, at resultaterne i hovedscenariet ikke er væsentligt afhængige af modelparametrene. Resultaterne i hovedscenariet vurderes derfor til at være robuste.

17 SIDE 17 MARKEDERNE FOR PRIVATE KIROPRAKTORER OG FYSIOTERAPEUTER Figur 1.4 Hovedscenarie for antal behandlinger per patient og følsomhedsberegninger (a) Kiropraktorer samlet (ikke-kronisk og kronisk) (b) Fysioterapeuter samlet (alm. og vederlagsfri) Indeks (2004=100) Uden mindre end 100 behandlinger Middelværdi Hovedscenarie Kilde: Egne beregninger på CSC ScandiHealth datasæt. Kilde: Egne beregninger på CSC ScandiHealth datasæt. Offentlige udgifter per behandling Resultaterne af hovedscenariet og følsomhedsberegningerne (scenarie 2 og 3) er angivet i figur 1.5 nedenfor. På baggrund af følsomhedsberegningerne vurderer styrelsen, at resultaterne i hovedscenariet ikke er væsentligt afhængige af modelparametrene. Resultaterne i hovedscenariet vurderes derfor til at være robuste.

18 SIDE 18 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET OG POTENTIALE Figur 1.5 Hovedscenarie for offentlige udgifter per behandlinger (a) Kiropraktorer samlet (ikke-kronisk og kronisk) (b) Fysioterapeuter samlet (alm. og vederlagsfri) Indeks (2004=100) Uden mindre end 100 behandlinger Middelværdi Hovedscenarie Kilde: Egne beregninger på CSC ScandiHealth datasæt. Kilde: Egne beregninger på CSC ScandiHealth datasæt. Offentlige udgifter per patient Resultaterne af hovedscenariet og følsomhedsberegningerne (scenarie 2 og 3) er angivet i figur 1.6 nedenfor. På baggrund af følsomhedsberegningerne vurderer styrelsen, at resultaterne i hovedscenariet ikke er væsentligt afhængige af modelparametrene. Resultaterne i hovedscenariet vurderes derfor til at være robuste.

19 SIDE 19 MARKEDERNE FOR PRIVATE KIROPRAKTORER OG FYSIOTERAPEUTER Figur 1.6 Hovedscenarie for offentlige udgifter per patient (a) Kiropraktorer samlet (ikke-kronisk og kronisk) (b) Fysioterapeuter samlet (alm. og vederlagsfri) Indeks (2004=100) Uden mindre end 100 behandlinger Middelværdi Hovedscenarie Kilde: Egne beregninger på CSC ScandiHealth datasæt. Kilde: Egne beregninger på CSC ScandiHealth datasæt. Potentialeberegninger for fysioterapeuter: Antal behandlinger per time I hovedscenariet er potentialet på behandlinger, jf. tabel 1.1 nedenfor. Det har en samlet værdi på 160 mio. kr., hvoraf sygesikringsandelen udgør 106 mio. kr. I scenarie 2, hvor holdtræning ikke indgår for fysioterapi, falder potentialet med 9 pct. I scenarie 3, hvor 5 pct. og 95 pct.-fraktilerne er fjernet, falder potentialet med 12 pct. I scenarie 4, hvor fraktilerne ikke er fjernet, stiger potentialet med 13 pct. Scenarie 5 er det samme som hovedscenariet, da antal behandlinger per time ikke afhænger af gruppeinddelingen. Beregningen justeres derfor ikke. I scenarie 6, hvor vederlagsfri fysioterapi er taget ud, er der et potentiale på ca behandlinger. Det har en samlet værdi på 94 mio. kr., hvoraf sygesikringsandelen udgør 42 mio. kr. I scenarie 7, hvor kun individuelle behandlinger og holdtræning indgår som behandlinger, falder potentialet ca. 13 pct.

20 SIDE 20 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET OG POTENTIALE Tabel 1.1 Fysioterapeuter: Antal behandlinger per time Antal behandlinger (1.000 stk.) Værdi (mio. kr.) Sygesikringsandel (mio. kr.) Antal ydere Forskel fra Hovedscenariet (pct.) Hovedscenarie Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Potentialeberegninger for fysioterapeuter: Antal behandlinger per patient I hovedscenariet er potentialet på i alt behandlinger, jf. tabel 1.2 nedenfor. Det har en samlet værdi på 218 mio. kr., hvoraf sygesikringsandelen udgør 145 mio. kr. I scenarie 2, hvor holdtræning ikke indgår for fysioterapi, falder potentialet med 14 pct.. I scenarie 3, hvor 5 pct. og 95 pct.-fraktilerne er fjernet, falder potentialet med 15 pct. I scenarie 5, hvor fraktilerne ikke er fjernet, stiger potentialet med 14 pct. I scenarie 6, hvor gruppeinddelingen ændres, så gruppe 1 har mindre end 25 pct. vederlagsfri fysioterapi, gruppe 2 har pct. vederlagsfri fysioterapi, og gruppe 3 har mere end 75 pct. vederlagsfri fysioterapi, stiger potentialet med 18 pct. I scenarie 6, hvor vederlagsfri fysioterapi er taget ud, er der et potentiale på ca behandlinger. Det har en samlet værdi på 210 mio. kr., hvoraf sygesikringsandelen udgør 92 mio. kr. I scenarie 7, hvor kun individuelle behandlinger og holdtræning indgår som behandlinger, falder potentialet ca. 29 pct.

21 SIDE 21 MARKEDERNE FOR PRIVATE KIROPRAKTORER OG FYSIOTERAPEUTER Tabel 1.2 Fysioterapeuter: Antal behandlinger per time Antal behandlinger (1.000 stk.) Værdi (mio. kr.) Sygesikringsandel (mio. kr.) Antal ydere Hovedscenarie Gruppe Forskel fra Hovedscenariet (pct.) Gruppe Gruppe I alt Scenarie 2 Gruppe Gruppe Gruppe I alt Scenarie 3 Gruppe Gruppe Gruppe I alt Scenarie 4 Gruppe Gruppe Gruppe I alt Scenarie 5 Gruppe Gruppe Gruppe I alt Scenarie 6 Gruppe Gruppe Gruppe I alt

22 SIDE 22 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET OG POTENTIALE Scenarie 7 Gruppe Gruppe Gruppe I alt Kilde: Egne beregninger på CSC ScandiHealth datasæt. Potentialeberegninger for kiropraktorer: Antal behandlinger per time I hovedscenariet er potentialet på behandlinger, jf. tabel 1.3 nedenfor. Scenarie 2 er ikke beregnet for kiropraktorer, da de ikke har holdtræning. I scenarie 3, hvor 5 pct. og 95 pct.-fraktilerne er fjernet, falder potentialet med 27 pct. I scenarie 4, hvor fraktilerne ikke er fjernet, stiger potentialet med 12 pct. Scenarie 5 er det samme som hovedscenariet, da antal behandlinger per time ikke afhænger af gruppeinddelingen. Beregningen justeres derfor ikke. I scenarie 6, hvor kronisk kiropraktik er taget ud, falder potentialet med 7 pct. Tabel 1.3 Kiropraktorer: Antal behandlinger per time Antal behandlinger (1.000 stk.) Værdi (mio. kr.) Sygesikringsandel (mio. kr.) Antal ydere Forskel fra Hovedscenariet (pct.) Hovedscenarie Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Kilde: Egne beregninger på CSC ScandiHealth datasæt.

23 SIDE 23 MARKEDERNE FOR PRIVATE KIROPRAKTORER OG FYSIOTERAPEUTER Potentialeberegninger for kiropraktorer: Antal behandlinger per patient I hovedscenariet er potentialet på i alt 151 mio. behandlinger, jf. tabel 1.4 nedenfor. Det har en samlet værdi på 49 mio. kr., hvoraf sygesikringsandelen udgør 8 mio. kr. Scenarie 2 er ikke beregnet for kiropraktorer, da de ikke har holdtræning. I scenarie 3, hvor 5 pct. og 95 pct.-fraktilerne er fjernet, falder potentialet med 6 pct. I scenarie 4, hvor fraktilerne ikke er fjernet, stiger potentialet med 7 pct. I scenarie 6, hvor kronisk kiropraktik er taget ud, er der et potentiale på ca behandlinger. Det har en samlet værdi på 53 mio. kr., hvoraf sygesikringsandelen udgør 8 mio. kr. Tabel 1.4 Kiropraktorer: Antal behandlinger per patient Antal behandlinger (1.000 stk.) Værdi (mio. kr.) Sygesikringsandel (mio. kr.) Antal ydere Hovedscenarie Gruppe Forskel fra Hovedscenariet (pct.) Gruppe Gruppe I alt Scenarie 2 Gruppe Gruppe Gruppe I alt Scenarie 3 Gruppe Gruppe Gruppe I alt Scenarie 4 Gruppe Gruppe Gruppe I alt

24 SIDE 24 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET OG POTENTIALE Scenarie 5 Gruppe Gruppe Gruppe I alt Scenarie 6 Gruppe , Gruppe Gruppe I alt Kilde: Egne beregninger på CSC ScandiHealth datasæt.

Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter.

Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby 18. november 2013 Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter.

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens

Læs mere

Høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse om markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter

Høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse om markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse om markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Bilag 62.1 til vejledning om samarbejdsudvalgenes vurdering af udgiftsudviklingen Samarbejdsudvalgenes løbende overvågning af udviklingen

Bilag 62.1 til vejledning om samarbejdsudvalgenes vurdering af udgiftsudviklingen Samarbejdsudvalgenes løbende overvågning af udviklingen Bilag 62.1 til vejledning om samarbejdsudvalgenes vurdering af udgiftsudviklingen Samarbejdsudvalgenes løbende overvågning af udviklingen Speciale 62: Samlede udgifter Udgifter løbende priser Stigning

Læs mere

Økonomi og styring i praksissektoren

Økonomi og styring i praksissektoren Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Reguleringsprocent: 7,6 Vederlagsfri fysioterapi: Reguleringsprocent: : 7,6 Lægeordineret ridefysioterapi Reguleringsprocent ridefysioterapi: 7,8 Reguleringsprocent rideskole: 7,9

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Reguleringsprocent: 0,53 Vederlagsfri fysioterapi: Reguleringsprocent: : 0,53 Lægeordineret ridefysioterapi Reguleringsprocent ridefysioterapi: 0,53 Reguleringsprocent rideskole:

Læs mere

LANDSSAMARBEJDSUDVALGET VEDRØRENDE FYSIOTERAPI. 20-09-2012 Revideret 10-12-2013

LANDSSAMARBEJDSUDVALGET VEDRØRENDE FYSIOTERAPI. 20-09-2012 Revideret 10-12-2013 LANDSSAMARBEJDSUDVALGET VEDRØRENDE FYSIOTERAPI 20-09-2012 Revideret 10-12-2013 Fortolkning vedrørende 17 i overenskomsten om Fysioterapi og 23 i overenskomsten om Vederlagsfri Fysioterapi og relaterede

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) 1 Indhold Ordforklaringsliste... 4 Afgrænsninger... 6 Særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Speciale 65: Aktivitetsoversigt - Vederlagsfri ridefysioterapi

Speciale 65: Aktivitetsoversigt - Vederlagsfri ridefysioterapi Speciale 65: Aktivitetsoversigt - Vederlagsfri ridefysioterapi Tabel 1. Akkumuleret bruttohonorar for jan-jun 2015 og 2016 Region jan-jun 15 jan-jun 16 Region Hovedstaden kr 4.599.344 kr 4.952.006 Region

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Reguleringsprocent: 0,58 Vederlagsfri fysioterapi: Reguleringsprocent: : 0,58 Lægeordineret ridefysioterapi Reguleringsprocent ridefysioterapi: 0,58 Reguleringsprocent rideskole:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Reguleringsprocent: 12,2 Vederlagsfri fysioterapi: Reguleringsprocent: : 12,2 Lægeordineret ridefysioterapi Reguleringsprocent ridefysioterapi: 12,4 Reguleringsprocent rideskole:

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Reguleringsprocent: 10,9 Vederlagsfri fysioterapi: Reguleringsprocent: : 10,9 Lægeordineret ridefysioterapi Reguleringsprocent ridefysioterapi: 11,1 Reguleringsprocent rideskole:

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi for Vejen kommune

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi for Vejen kommune Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2015 for Vejen kommune 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til

Læs mere

Bilag 1. Costdriversammensætning. November 2016 VERSION 3

Bilag 1. Costdriversammensætning. November 2016 VERSION 3 Bilag 1 Costdriversammensætning November 2016 VERSION 3 Bilag 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi, udvikling Rebild Kommune 2010 til 2012

Vederlagsfri fysioterapi, udvikling Rebild Kommune 2010 til 2012 Vederlagsfri fysioterapi, udvikling Rebild Kommune til Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi (VFF) stiger voldsomt og er fra til steget med, mio. kr. Udgiften forventes i at stige med yderligere,8 mio.

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne overtog i 2008 myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi. Den vederlagsfrie fysioterapi gives til borgere

Læs mere

Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere

Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere August 2017 SIDE 2 Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Spørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående:

Spørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående: Center for Økonomi Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET 2017-2020 Spørgsmål nr.: 013 Dato: 10. august Stillet af: Per Seerup Knudsen (A) Besvarelse udsendt

Læs mere

Pris- og produktivitetsudvikling. Til brug i de økonomiske rammer for 2018

Pris- og produktivitetsudvikling. Til brug i de økonomiske rammer for 2018 Pris- og produktivitetsudvikling Til brug i de økonomiske rammer for 2018 Juni 2017 Pris- og produktivitetsudvikling Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter

Læs mere

Pris- og produktivitetsudvikling

Pris- og produktivitetsudvikling Pris- og produktivitetsudvikling Til brug i de økonomiske rammer for 2018 og 2019 September 2017 Version 3 Pris- og produktivitetsudvikling Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Vedr. annoncering Spørgsmål - svar

Vedr. annoncering Spørgsmål - svar Vedr. annoncering Spørgsmål - svar Sundhedsordning og Akut psykologisk krisehjælp og psykologisk rådgivning forbindelse med arbejdsrelaterede problemstillinger for medarbejdere i Slagelse kommune Der er

Læs mere

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed Velkommen til Plenum 1 Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed De sundhedsfaglige og økonomiske perspektiver, som tegner sig i fremtiden i forhold til det muskuloskeletale Kjeld Møller

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

Kapacitetsplan for fodterapi November 2015

Kapacitetsplan for fodterapi November 2015 Kapacitetsplan for fodterapi November 2015 Primær Sundhed Side 1 Indledning I henhold til 8, stk. 3 i aftalen om fodterapi foretager regionen en gang årligt en vurdering af behandlingskapaciteten inden

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi

De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi Arbejdsgruppe vedr. De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi Gruppens sekretærer: Hanne Jeppesen, Region Syddanmark (Hanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk) Gitte Duelund Jensen,

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder: Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Udarbejdet af: Lone Blåberg Sørensen. Lokal senest revideret: 28. maj Baggrund og nøgletal vedrørende vederlagsfri fysioterapi.

Udarbejdet af: Lone Blåberg Sørensen. Lokal senest revideret: 28. maj Baggrund og nøgletal vedrørende vederlagsfri fysioterapi. Holstebro Kommune Kultur og Sundhed - Økonomi og Analyse. Udarbejdet af: Lone Blåberg Sørensen. Lokal 4116. senest revideret: 28. maj 2014. Baggrund og nøgletal vedrørende vederlagsfri fysioterapi. Resume:

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Lægedækningshøring 2016

Lægedækningshøring 2016 Dato: 7. december 2015 Brevid: 2847996 Lægedækningshøring 2016 Baggrund Af Overenskomst om almen praksis 3, stk. 2, fremgår det, at lægedækningen fastsættes med udgangspunkt i en høring af eksisterende

Læs mere

Udvalget for Sundhedsfremme

Udvalget for Sundhedsfremme REFERAT Udvalget for Sundhedsfremme Møde nr.: 4 Mødedato: 24.09.2009 Fraværende: Mødevarighed: 16.00-17.45 Mødested: Mødelokale 4 Charlotte Juhl Andersen, Hans Bang-Hansen, Jytte Holm, Lisbeth Skibsted

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

Notat vedr. Ny Overenskomst for Fysioterapien

Notat vedr. Ny Overenskomst for Fysioterapien Område: Overenskomst Fysioterapi Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 14/28031 Dato: 2. september 2014 Udarbejdet af: Susanne Krysiak E mail: susanne.krysiak@rsyd.dk Telefon: Notat vedr. Ny Overenskomst

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Analyse af udviklingen i træningsydelser 2012-2015

Analyse af udviklingen i træningsydelser 2012-2015 Analyse af udviklingen i træningsydelser 2012-2015 modtaget af borgere i Hedensted Kommune Indhold 1. Forord...3 2. Indledning...3 3. Problemformulering...3 4. Metode og problematisering...3 5. Lovgrundlag

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Dette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger.

Dette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger. N O T A T Fakta om økonomi og aktivitet i almen praksis Dette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger. 10-11-2012 Udgiftsvæksten i almen praksis

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Vejle Spildevand A/S Att.: Jesper Villumsen Toldbodvej 15 7100 Vejle 18. november 2011 Sag 4/1020-0600-0048 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 Forsyningssekretariatet fastsætter

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER

ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER FORORD Landsbyggefonden kan hermed præsentere resultaterne af fondens analyse af renholdelsesudgifterne i de almene afdelinger. Analysen er udtryk for,

Læs mere

Nøgletalsanalyse af vederlagsfri fysioterapi 1. halvår 2014 og 1. halvår 2015

Nøgletalsanalyse af vederlagsfri fysioterapi 1. halvår 2014 og 1. halvår 2015 Nøgletalsanalyse af vederlagsfri fysioterapi 1. halvår 214 og 1. halvår 215 Fælles økonomigruppe under SOF i Syd ved: Peter Michael Jørgensen, Kommune Claus Bossen, Kommune Morten Jessen-Hansen, Kommune

Læs mere

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug

Læs mere

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23 Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

D A T A R A P P O R T

D A T A R A P P O R T D A T A R A P P O R T Almen Praksis 2016 I N D H O L D 1 Kapacitet i Almen Praksis... 3 Antal ydernumre... 3 Befolkningsudvikling... 4 Lægedækningsberegning... 5 Læger fordelt på personrolle... 6 2 Lægedækning...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

kommunalt e-arkiv vejledning

kommunalt e-arkiv vejledning kommunalt e-arkiv Vejledning Indhold Indledning 3 Brugeradgang til e-arkiv via Kommunal Sygesikring 4 Oprettelse af ny bruger til e-arkiv 5 Lister i e-arkiv 7 Indledning Den 1. august 2008 flyttes myndigheds-

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning Notatark Sagsnr. 88.00.00-Ø54-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 27.11.2014 Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning 1. Kan der gives en nærmere beskrivelse af hvad der ligger i ydelsen psykomotorisk terapi,

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med

Læs mere

Presseresumé Budgetredegørelse 2010

Presseresumé Budgetredegørelse 2010 Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen

Læs mere

Referat (åben dagsorden)

Referat (åben dagsorden) Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 17. juni 2009 /LISPOU Refer (åben dagsorden) fra mødet i Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet 27. maj 2009 !"# $"%!"&! $"%!# # $"% '(" $"% Indholdsfortegnelse

Læs mere

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Forsyningssekretariatet Juli 2015 Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Høringssvar praksisplan for fysioterapi

Høringssvar praksisplan for fysioterapi 10.11.2010 Region Syddanmark Att.: morten.gunnersen@regionsyddanmark.dk Høringssvar praksisplan for fysioterapi Region Syddanmark har den 30-09-2010 sendt et udkast til Praksisplan for fysioterapi til

Læs mere

Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA

Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Januar 2017 Efterspørgslen efter IT-sikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet 2017 Højbjerre

Læs mere

Det Kommunale Sekretariat har udfærdiget nærværende notat, som svar på denne henvendelse.

Det Kommunale Sekretariat har udfærdiget nærværende notat, som svar på denne henvendelse. Notat. Vederlagsfri Fysioterapi Rebild Kommune. 2012. Indledning. Det Kommunale Sekretariat for Vederlagsfri Fysioterapi har modtaget en henvendelse fra Sundhedsudvalget i Rebild Kommune med en forespørgsel

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis 07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi ½ årlige data

Vederlagsfri fysioterapi ½ årlige data Vederlagsfri fysioterapi ½ årlige data 2014-2016 Vederlagsfri fysioterapi er fastsat i Sundhedsloven 140a og omfatter to specialer: speciale 62 er almindelig vederlagsfri fysioterapi, og speciale 65 er

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere