VILDTSKADER. og regulering af vildt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VILDTSKADER. og regulering af vildt"

Transkript

1 VILDTSKADER og regulering af vildt

2 Her har et krondyr skrællet barken af en rødgran. Men uden for jagttiden efterår og vinter må hjortevildt kun reguleres i almindelige skove med særlig tilladelse fra det lokale statsskovdistrikt. ANDERS WULFF VILDTSKADER OG REGULERING Loven om jagt og vildtforvaltning fra 1993 giver mulighed for, at visse vildtarter kan»reguleres«, når de volder omfattende skade. Miljø- og energiministeren kan ifølge loven fastsætte regler om regulering af vildt,. for at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,. for at imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,. for at beskytte planteliv og dyreliv, og. for at hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeriog vandområder. Ministeren har fastsat sådanne regler om regulering af vildt i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om vildtskader (nr. 801 af 22. september 1999). Nogle arter kan reguleres uden særlig tilladelse, når visse betingelser er opfyldt. I andre tilfælde kan Skov- og Naturstyrelsen (i praksis de lokale statsskovdistrikter) give tilladelse til regulering, når vildtet volder skade på afgrøder m.v. Når særlige grunde taler for det, kan Skov- og Naturstyrelsen (statsskovdistrikterne) desuden give tilladelse til regulering i andre tilfælde end dem, der direkte nævnes i bekendtgørelsen. Det er et overordnet princip for reglerne om regulering af vildt, at man ikke bør efterstræbe én vildtart blot for at øge antallet af en anden.

3 HVAD ER REGULERING? Ved regulering dræbes dyret normalt med skydevåben. Kun ved regulering af ræv, husmår, ilder og undslupne pelsdyr er det tilladt at bruge fælder (jvf. 4 og 16 i bekendtgørelsen). Det er således ikke tilladt at fange fugle i fælder, undtagen i ganske særlige tilfælde, hvor Skov- og Naturstyrelsen har givet tilladelse til det. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år, og regulering med skydevåben må kun foretages af personer, som har gyldigt jagttegn. Det er ejeren eller brugeren af en ejendom, der har retten til at regulere. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren af ejendommen. Ved regulering skal man overholde de almindelige regler, der gælder for jagt, hvis ikke bekendtgørelsen om vildtskader nævner andet. Det betyder for eksempel, at man ved regulering af fuglevildt, harer m.v. med haglgevær på land og i rør- og sivbevoksninger skal medbringe egnet apporterende hund. Kunstigt skjul og lokkefugle må ikke bruges uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen (statsskovdistriktet). En sådan tilladelse kræves dog ikke ved regulering af krager og husskader. Regulering af vildt kan ske uanset følgende bestemmelser i jagtloven:. forbudet mod jagt på arealer, der er mindre end 1 hektar,. forbudet mod at afgive skud nærmere end 50 meter fra beboelsesbygninger,. forbudet mod at skyde på fiskeriterritoriet inden for 100 meter fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 meter fra arealer, der har status som byzone,. forbudet mod, at der sker nedfald af hagl på anden persons bolig, have eller gårdsplads. Hvis man dræber et moderdyr, skal man så vidt muligt også dræbe dyrets yngel. Hvis yngelen befinder sig på et areal, hvor man ikke er reguleringsberettiget, skal man snarest muligt underrette ejeren eller den reguleringsberettigede herom. Se i den lokale politivedtægt! Når regulering af vildt sker ved skydning, er det vigtigt først at sikre sig, at den lokale politivedtægt ikke indeholder regler, der forbyder brug af skydevåben. Det kan især være tilfældet i bymæssig bebyggelse. SVEND LERKE-MØLLER Ved regulering af rågeunger er det tilladt at bruge halvautomatisk salonriffel, der kan indeholde mere end to patroner.

4 Med bestemte mellemrum blæses hyleren op med luft og udsender en høj, hylende sirenelyd, som kan skræmme dyrene. VILDTAFVÆRGE- MIDLER Før man begynder på regulering, skal man som hovedregel prøve at skræmme dyrene væk fra de afgrøder m.v., hvor de gør skade. Først når dette har vist sig at være utilstrækkeligt, må man iværksætte regulering. Og afværgemidlerne skal stadig være i brug på arealet, mens reguleringen foregår. Følgende vildtafværgemidler har vist sig at være egnede: Papirsække, flamingokasser, stanniol- og papirstrimler: Ophænges på stager på marken, i hegn eller skovkanter. Når disse ting flagrer i vinden, virker det skræmmende på vildtet. Midlerne er billige og nemme at bruge. Fugleskræmsel: En mere eller mindre kunstfærdigt udformet skræmmemand kan have en god virkning. Hyler: En hyler er en moderne type skræmmemand, som har vist sig at være meget effektiv til at skræmme flere vildtarter bort. Hyleren er en orangefarvet figur, der blæses op med luft, og samtidig udstødes en høj, hylende sirenelyd, hvorefter figuren synker sammen igen. Dette sker med bestemte mellemrum. Om natten kan en indvendig lampe eventuelt oplyse skræmmemanden. Gaskanon: En gaskanon, der indstilles til at afgive skud med mellemrum, kan kortvarigt være et effektivt skræmmemiddel. Støjen kan dog genere eventuelle naboer. ANDERS WULFF Skræmmeskud: Skræmmeskud, der afgives med haglbøsse evt. ladet med signalpatron er meget effektive til at skræmme bl.a. svaner, gæs og kronvildt bort. Skræmmeskud har størst effekt, hvis vildtet oplever, at det overrumples. Skræmmeskuddene må ikke rettes direkte mod vildtet.

5 Scarecrow. Bevægelige fugleskræmsler: På fasanudsætningspladser har den bevægelige skræmmemand»scarecrow«og det bevægelige rovfuglehoved»hawkeye«vist sig effektiv mod rovfugle og ræv. Desuden findes efter et lignende princip om bevægeligt skræmmemiddel en ballon, til ophængning, med rovfugleøjne på,»terror-eyes«. Helkite: Over marker som skades af fouragerende gæs har helkiten, en kombination af en drage og en heliumballon, vist sig effektiv. Elektrisk hegn: Flertrådet elhegn, der er opsat i forskellige højder, har vist sig effektivt som afværgemiddel mod hjortevildt, harer, kaniner, gæs og svaner samt fiskehejrer ved dambrug. Lys: Forskellige lyseffekter, for eksempel neonrør, blinklampe, petroleumslamper m.v., kan anvendes i nattetimerne. Lugtmidler: Stærkt lugtende midler, som for eksempel hjortetaksolie og ophængte klude, der er fugtet med dieselolie, kan bruges til at skræmme ræve, mårer og ildere væk fra pladser, hvor der er udsat fasaner, gråænder eller agerhøns. Net med afklippede menneskehår har vist sig at være et effektivt middel til at skræmme hjortevildt og ræve. Staknet: Ensilagekuler kan effektivt beskyttes, både mod fugleog hjortevildt, med enten staknet udspændt i ca cm højde over kulen, eller beskyttelsesnet udlagt over selve plastikafdækningen. Vigtigt ved brug af afværgemidler: Alle disse afværgemidler bør tages i brug hurtigst muligt, efter at vildtskader er konstateret. Afværgemidlerne skal flyttes ofte hver eller hver anden dag for at være effektive. Dette gælder dog naturligvis ikke faststående elhegn. Ofte vil kombinationer af afværgemidler kunne anvendes med fordel. En gaskanon kan bruges som skræmmemiddel mod skarver ved havbrug. To eksempler på ensilagenet.

6 I forsvarlige indhegninger med fjerkræ og indtil 25 meter fra disse må ræve reguleres hele året, evt. ved skydning. ANDERS WULFF REGULERING AF PATTEDYR Hjortevildt må reguleres hele året i erhvervsmæssigt drevne gartnerier m.v., som er forsvarligt indhegnet. LEIF AHLMANN OLESEN Der er følgende regler om regulering af de pattedyr, der nævnes i Miljøministeriets bekendtgørelse om vildtskader: Hjortevildt (kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt): Må reguleres hele året i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnet. Hegnet skal være så solidt, at det kan holde hjortevildtet ude. De hegn, der kræves til indhegning af hjortedyr i dyrehaver og hjortefarme, opfylder dette krav (se Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 591 af 9. juli 1993 om opdræt af hjortedyr, eller spørg det lokale statsskovdistrikt). I hjortevildtets jagttid kan Skov- og Naturstyrelsen (statsskovdistriktet) desuden give tilladelse til at regulere hjortevildt 1 1 /2 time før solopgang og 1 1 /2 time efter solnedgang, hvis dyrene volder væsentlig skade i skove, på haveafgrøder eller markafgrøder. Vildtafværgemidler skal først have vist sig utilstrækkelige. Vildsvin, vaskebjørn, mårhund og muflonvædder: Vildsvin, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, vaskebjørn, mårhund og muflonvædder må reguleres hele året. Undslupne pelsdyr: Hvis et opdrættet pelsdyr, for eksempel en mink, undslipper fangenskab, tilhører dyret ejeren i de første to

7 måneder. Derefter betragtes det som vildt i henhold til Lov om mark- og vejfred. Sådanne undslupne pelsdyr må skydes eller fanges i fælde overalt hele året. Ræv, husmår, ilder: Må reguleres, evt. ved skydning, hele året i forsvarlige indhegninger med fjerkræ, bl.a. fasaner, agerhøns og andefugle (indhegningen skal være overdækket, hvis fuglene kan flyve). Reguleringsretten gælder indtil 25 meter fra sådanne indhegninger. I bebyggelse og inden for 25 meter fra bebyggelse, i indhegnede haver og i pelsdyrfarme må ræv, husmår og ilder ligeledes reguleres ved skydning eller fangst i fælde hele året. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise må ræv reguleres hele året, herunder ved brug af fælde. Ved forsvarlig indhegning forstås i denne forbindelse mindst 7-trådet elhegn, hvoraf mindst 2 tråde skal være jordforbundet. Rævehvalpe må, uden for rævegrave, reguleres i perioden 16. juni august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven. Hare: Må skydes hele året i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnet. Forsvarlig indhegning mod harer er trådhegn (trådvæv) med en maskevidde på højst 7,5 centimeter (3 tommer), mindst 1 meter LEIF AHLMANN OLESEN over jorden og mindst 10 centimeter nedgravet i jorden. Vildkanin: I egne, hvor vildkaniner volder skade, f.eks. på diger, må de reguleres hele året. I jagttiden kan Skov- og Naturstyrelsen (statsskovdistriktet) desuden give tilladelse til regulering af vildkaniner 1 1 /2 time før solopgang og 1 1 /2 time efter solnedgang, hvis kaninerne volder væsentlig skade i skove, på haveafgrøder eller markafgrøder. Afværgemidler skal have vist sig utilstrækkelige. Muldvarpe, mosegrise, rotter og mus: Disse arter kan ligesom hidtil reguleres bl.a. med fælder og gift, uden hensyn til bestemmelserne i jagtloven og bekendtgørelsen om vildtskader. Bisamrotten er, trods navnet, en studsmus og må bekæmpes som sådan. Brandmus, hasselmus, birkemus og spidsmus er fredet. Hvis man lægger gift til regulering af rotter m.v., skal man så vidt muligt gøre det sådan, at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften. Under visse betingelser må husmårer reguleres ved skydning og fældefangst men skovmårer må ikke reguleres.

8 I rågekolonier må rågeunger skydes uden for reden i tiden fra 1. maj til 15. juni. BIOFOTO/BENNY GÉNSBØL REGULERING AF FUGLE Der er følgende regler om regulering af de fuglearter, der nævnes i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om vildtskader: Husskade og krage: Jagttiden for husskader og krager er fra 1. september til 31. januar. I egne, hvor husskader og krager volder skade på markafgrøder eller på det øvrige dyreliv, må fuglene desuden reguleres ved skydning i februar måned. Der må anvendes kunstigt skjul og lokkefugle. Råge: Råger, der optræder i flok, må reguleres hele året i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler. På ikke-høstede marker må råger, der optræder i større flokke, reguleres i perioden 1. juli august. Afværgemidler skal have vist sig utilstrækkelige. I rågekolonier må rågeunger desuden reguleres uden for reden (men ikke på reden) i perioden fra 1. maj til 15. juni. Der må anvendes salonrifler, som kan

9 indeholde mere end to patroner, herunder halvautomatiske salonrifler. Skarv: Ved faststående, fungerende fiskeredskaber, der står mindst 1 kilometer fra en skarvkoloni, må ejeren af fiskeredskabet regulere skarver hele året inden for en afstand af 500 meter fra redskabet. I perioden 1. september januar må tilsvarende regulering finde sted, selv om fiskeredskabet står mindre end 1 km fra en koloni. På fiskeriterritoriet må denne regulering kun ske, hvor jagtretten er fri. På ferske vande og steder på fiskeriterritoriet, hvor jagtretten ikke er fri, kræves samtykke fra ejeren eller den jagtberettigede. Regulering af skarver må ske uanset de begrænsninger, som iøvrigt gælder for jagt fra motorbåd og uanset de jagtfrie zoner ud for sommerhusområder og byzoner. Båden må dog højst fremføres med 18 kilometer i timen (9,7 knob). Fiskeredskabets ejer kan skriftligt bemyndige andre, som har jagttegn, og er over 18 år, til at foretage reguleringen. I dambrug, havbrug samt erhvervsmæssigt drevne put and take søer mindre end 5 ha må skarver desuden reguleres hele året, hvis afværgemidler har vist sig utilstrækkelige. Endelig kan der med særlig tilladelse fra Skovog Naturstyrelsen foretages anden regulering af skarver. Det lokale statsskovdistrikt LEIF AHLMANN OLESEN kan oplyse herom. Fiskehejre: I dambrug må fiskehejrer reguleres hele året uden særlig tilladelse, hvis afværgemidler har vist sig utilstrækkelige. Sølvmåge: I havbrug må sølvmåger reguleres hele året uden særlig tilladelse, hvis afværgemidler har vist sig utilstrækkelige. Grågås: Grågæs, der optræder i større flokke på ikke-høstede marker, må uden særlig tilladelse reguleres i juli og august. Afværgemidler skal have vist sig utilstrækkelige. Der må ikke anvendes kunstigt skjul eller lokkefugle. Grågæs må reguleres fra solopgang til solnedgang (ved almindelig jagt må gæssene derimod skydes fra 1 1 /2 time før solopgang til 1 1 /2 time efter solnedgang). Når visse betingelser er opfyldt, må skarver reguleres hele året ved bundgarn m.v., fordi de kan volde skade for fiskeriet.

10 BIOFOTO/ARTHUR CHRISTIANSEN Grågæs, der optræder i større flokke på ikkehøstede marker, må reguleres uden særlig tilladelse i juli og august en tid på året, hvor grågæs ellers er fredet. Vildtafværgemidler skal først have vist sig utilstrækkelige. Canadagås: På marker med vinterafgrøder må canadagæs reguleres i perioden 1. januar februar. Vildtafværgemidler skal være forsøgt og have vist sig utilstrækkelige. Der må ikke anvendes kunstigt skjul eller lokkefugle. Ringdue: Ringduer, der optræder i flok, må hele året reguleres ved skydning i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler. Afværgemidler skal have vist sig utilstrækkelige. Desuden må ringduer, der optræder i større flokke på ikke-høstede marker, reguleres uden særlig tilladelse i juli og august. Også her skal afværgemidler have vist sig utilstrækkelige. Der må ikke anvendes kunstigt skjul eller lokkefugle. Endvidere kan Skov- og Naturstyrelsen (statsskovdistrikterne) give tilladelse til at regulere ringduer, der optræder i flok på rapsmarker i februar, marts og april. Der kan også gives tilladelse til at regulere ringduer, der optræder i flok på ærtemarker, rosenkålmarker og nysåede marker i marts og april. Sådanne tilladelser gives kun, når visse betingelser er opfyldt. Blandt andet skal effektive afværgemidler have vist sig utilstrækkelige. Før der gives tilladelse, kan der kræves udtalelse om skadens omfang fra en planteavlskonsulent. Det lokale statsskovdistrikt kan give nærmere oplysninger. Stær: Stære, der optræder i flok, må hele året reguleres i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler. Afværgemidler skal have vist sig utilstrækkelige.

11 REGULERING EFTER SÆRLIG TILLADELSE Som omtalt i indledningen kan Skov- og Naturstyrelsen, når særlige grunde taler for det, give tilladelse til regulering i andre tilfælde end dem, der direkte nævnes i bekendtgørelsen om vildtskader. En sådan tilladelse kan gives under visse betingelser, når vildtlevende fugle eller pattedyr. angriber husdyr eller indhegnede fugle samt disses æg eller unger,. gør væsentlig skade på afgrøder,. er til væsentlig gene i bygninger, bymæssig bebyggelse eller produktionsanlæg, eller. udgør en smitte- eller sundhedsrisiko for dyr eller mennesker. Regulering kan i disse tilfælde ske ved beskydning eller ved fangst i fælde. Afværgemidler skal så vidt muligt være forsøgt. Tilladelsen kan gives hele året, men gives sjældent i vildtets yngletid. I særlige tilfælde kan Skov- og Naturstyrelsen (statsskovdistrikterne) for eksempel give tilladelse til at fange og flytte duehøge, hvis de volder skade på udsætningspladser for fasaner eller andre fugle, som holdes i indhegning, i dueslag eller i forbindelse med hus og have. Også spættet sæl kan i særlige tilfælde reguleres efter bekendtgørelsens 12. Det lokale statsskovdistrikt kan give nærmere oplysning om de gældende betingelser. LEIF AHLMANN OLESEN I særlige tilfælde kan man få tilladelse til at fange og flytte duehøge ved udsætningspladser for fasaner og ved dueslag men ikke i rovfuglenes yngletid.

12 En kassefælde til husmår kan opstilles langs huset eller et andet sted, hvor måren plejer at færdes. FANGST I FÆLDER Kun ved regulering af ræve, husmårer, ildere og undslupne pelsdyr er det tilladt at bruge fælder. Fugle må ikke fanges i fælde. I særlige tilfælde kan Skov- og Naturstyrelsen (statsskovdistrikterne) dog fravige denne regel. Der er en række bestemmelser om indretning og eftersyn af fælderne: Fælden skal være indrettet sådan, at fangne dyr ikke lemlæstes eller dræbes i fælden. Fangne dyr skal kunne ses inde i fælden, når den er lukket.. Indgangsåbningen i fælden må ikke være større end 60x60 centimeter. Fældens indvendige mål må intetsteds være over 250 centimeter.. Fælden må ikke nedgraves.. Der må ikke anvendes levende lokkedyr i fælden.

13 Fælder må anvendes hele døgnet, men skal efterses hver dag, både morgen og aften. Dyr, som ikke lovligt må fanges i fælde, skal straks slippes løs. Dyr, som lovligt må fanges i fælde, skal enten aflives inde i fælden eller umiddelbart efter at være taget ud af den, eller slippes løs. For at undgå utilsigtet fangst af fugle i fælden må det anbefales, at den overdækkes på en sådan måde, at lokkemad i fælden ikke kan ses fra luften. Eksempel på trådfælde til fangst af pattedyr. Rammen (1) er lavet af glattråd nr. 8 og beklædt med minktråd 1,1 nr. 15 (2). Foroven kan være en lem (3) til udtagning af et fanget dyr. Midt i fælden er anbragt en trædeplade (4), der er hævet lidt over fældens bund og holdes oppe med en glattråd nr. 6 (5). Lemmene (6) holdes åbne ved hjælp af et stykke glattråd, der er bukket, så det går ind under lemmene (7). Fælden spændes ved at glattråden, der holder lemmene, sættes bag ved glattråden fra trædepladen. Når fælden er lukket, holdes lemmene fast ved hjælp af en anden glattråd (8). Denne er hængslet forrest på fælden og falder automatisk ned mod en lille stopklods (9) på lemmene. Fælden kan også laves af træ. Der skal dog være et»vindue«med trådnet eller lignende, så fangne dyr kan ses inde i fælden, når den er lukket. Kassefældens indvendige mål må ingen steder være over 250 centimeter.

14 VILDTKONSULENTER GIVER VEJLEDNING Skov- og Naturstyrelsen administrerer Lov om jagt og vildtforvaltning. På styrelsens hjemmeside er det muligt at søge informationer om jagt og vildtforvaltning. Vildtkonsulenterne på de lokale statsskovdistrikter yder gratis råd og vejledning om jagt og vildtforvaltning. Konsulenterne kan blandt andet fortælle om vildtafværgemidler og om de regler, der gælder om regulering af vildt, der volder skade. Her kan du finde vildtkonsulenterne: Bornholms Statsskovdistrikt (Bo), Rømersdal, Ekkodalsvej 2, 3720 Åkirkeby, tlf Vildtkonsulent Tommy Hansen, tlf Buderupholm Statsskovdistrikt (Bu), Mosskovgård, Møldrupvej 26, 9520 Skørping, tlf Vildtkonsulent Ivar Høst Fyns Statsskovdistrikt (Fy), Sollerupgård, Sollerupvej 22, Korinth, 5600 Fåborg, tlf Vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun Gråsten Statsskovdistrikt (Gr), Egene, Feldstedvej 14, 6300 Gråsten, tlf Vildtkonsulent Leo Vindahl Olsen (tlf. på bopæl ). Haderslev Statsskovdistrikt (Ha), Ulfshus, Christiansfeldvej 69, 6100 Haderslev, tlf Vildtkonsulent Bent Junker-Hansen Hanherred Statsskovdistrikt (Hh), Langdal, Ejstrupvej 24, 9460 Brovst, tlf Vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen Falster Statsskovdistrikt (Fs), Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted, 4800 Nykøbing F., tlf Vildtkonsulent Finn Jensen Feldborg Statsskovdistrikt (Fe), Feldborggård, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup, tlf Vildtkonsulent Steen Fjederholt Fussingø Statsskovdistrikt (Fu), Tingtofte, Vasevej 7, 8900 Randers, tlf Vildtkonsulent Per Leth Sørensen Jægersborg Statsskovdistrikt (Jæ), Boveskovgård, Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg, tlf Vildtkonsulent Steen Bjarke Hansen Klosterhedens Statsskovdistrikt (Kl), Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg, 7620 Lemvig, tlf Kronborg Statsskovdistrikt (Kr), Julebækshøj, Bøssemagergade 81, 3150 Hellebæk, tlf

15 Københavns Statsskovdistrikt (Kø), Syvstjernen, Fægyden 1, 3500 Værløse, tlf Vildtkonsulent Jens Juelstorp (træffes bedst tirsdag og onsdag kl. 9-12) Lindet Statsskovdistrikt (Li), Lindetskovgård, Skovridervej 1, 6510 Gram, tlf Vildtkonsulent Jeppe Ebdrup Nordjyllands Statsskovdistrikt (Nj), Byfogedgården, Sct. Laurentiivej 150, 9990 Skagen, tlf Vildtkonsulent Peter Have Odsherred Statsskovdistrikt (Od), Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj., tlf Vildtkonsulent Hans Henrik Erhardi Oxbøl Statsskovdistrikt (Ox), Ålholt, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl, tlf Vildtkonsulent Ole Daugaard-Petersen Palsgård Statsskovdistrikt (Pa), Vester Palsgård, Palsgårdvej 9, 7362 Hampen, tlf Vildtkonsulent Erik Meyer Pedersen Randbøl Statsskovdistrikt (Ra), Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl, tlf Vildtkonsulent Peter Bjerremand Silkeborg Statsskovdistrikt (Si), Vejlbo, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf Vildtkonsulent Jes Kramer Thy Statsskovdistrikt (Th), Søholt, Søholtvej 6, 7700 Thisted, tlf Vildtkonsulent Anton Linnet Statsskovdistrikter med vildtkonsulenter. Tisvilde Statsskovdistrikt (Ti), Arresødal, Arresødalvej 79, 3300 Frederiksværk, tlf Vildtkonsulent Niels Worm Ulborg Statsskovdistrikt (Ul), Ulborggård, Paradisvej 4, 6990 Ulfborg, tlf Vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen Aabenraa Statsskovdistrikt (Åb), Vesterlund, Skinderbro 31, 6200 Aabenraa, tlf Vildtkonsulent Klaus Sloth Denne brochure er udsendt af Skov- og Naturstyrelsen i januar Tryk: Hornslet Bogtrykkeri A/S. Flere eksemplarer kan fås på statsskovdistrikternes kontorer og i Miljøbutikken, Læderstræde 1, 1201 København K, tlf (information) og (bøger). MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET SKOV- OG NATURSTYRELSEN Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Tlf , Fax

16 Visse vildtarter må»reguleres«, når de volder skade på afgrøder m.v. I disse tilfælde må pattedyr og fugle skydes uden for de jagttider, som iøvrigt gælder, og nogle arter må også fanges i fælde. Brochuren omtaler reglerne for regulering af vildt ved skydning og fældefangst. MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET SKOV- OG NATURSTYRELSEN

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg?

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Æggebekendtgørelsen 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse

Læs mere

Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs

Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 27 nov. 2003 Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Resumé Vær på forkant i rågebekæmpelsen 1. Udarbejd en handlingsplan, hvor det er nedskrevet

Læs mere

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser: Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Fredskovspligt - hvad er det?

Fredskovspligt - hvad er det? Fredskovspligt - hvad er det? Langt den største del af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige. Fredskovspligten blev indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full Page 1 of 5 Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 886 af 27/06 2007 Status: Gældende Nr. 886 af 27. juni 2007 Miljøministeriet Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører konventionen

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 7, stk. 1, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Fødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2

Fødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2 Indhold Fødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2 http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20080116-full Fødevarestyrelsens Bek. nr. 104 af 11. februar 2011 om

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader

Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om vildtskader I medfør af 37, 49, stk. 3, 52 c, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes: Kapitel 1 Formål m.v. 1.

Læs mere

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013.

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013. Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013 Bilag 1-11 Vesthimmerlands Kommune - VVM-redegørelse og miljørapport

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) BEK nr 1404 af 18/11/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 16-12-2010 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Vis mere... Kapitel 1 Generelle jagttider Kapitel 2 Lokale jagttider Kapitel 3 Andre

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

program www.haderslev-jaegerforening.dk

program www.haderslev-jaegerforening.dk program 2015 HADERSLEV JÆGERFORENING DANMARKS JÆ GERFORBUND www.haderslev-jaegerforening.dk Indhold Bestyrelsen...4 Schweisshunderegistre...6 Riffelskydning 2015....8 Flugtskydning....9 Sol op og ned i

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning 1)

Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning 1) LBK nr 747 af 21/06/2007 Historisk (Jagtloven) Offentliggørelsesdato: 06-07-2007 Miljøministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 507 af 17/06/2008 9 LOV nr 508 af 17/06/2008 2 LBK nr 1045 af 20/10/2008

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 Fiskeri- og Søfartsmuseet Zoologisk Museum Skov- og Esbjerg København Naturstyrelsen 24 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 I henhold til Beredskabsplanen vedrørende

Læs mere

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Varedeklaration for Vildtudbyttet Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Vendsyssel J.nr. NST-52401-00160 Ref. MSH Den 10. februar 2015 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Vendsyssel som udlejer og som lejer

Læs mere

Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs

Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Aktivitet: Din handleplan Forebyggelse - planlægning Placering af majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes Placering af en afgræsningsmark

Læs mere

Skarver og bundgarn. Bortskræmning og afværgeforanstaltninger ved faststående fiskeredskaber. Skov- og Naturstyrelsen

Skarver og bundgarn. Bortskræmning og afværgeforanstaltninger ved faststående fiskeredskaber. Skov- og Naturstyrelsen Skarver og bundgarn Bortskræmning og afværgeforanstaltninger ved faststående fiskeredskaber Skov- og Naturstyrelsen Skarver i Danmark I Danmark er lavvandede og kystnære havområder meget udbredte. De lavvandede

Læs mere

Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr

Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr Bekendtgørelse nr. 754 af 28. juli 2005 Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr I medfør af 4, 13, stk. 2, 14, stk. 1, 15, 16, stk. 2, 53 og 70, stk. 3 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr fastsættes:

Læs mere

Om at leve med BYRÆVE

Om at leve med BYRÆVE Om at leve med BYRÆVE DYRENES BESKYTTELSE 1 I SAMARBEJDE MED SKOV- OG NATURSTYRELSEN Om at leve med byræve Ræve i haver er et almindeligt syn. Dette hæfte fortæller lidt om de ræve der højst sandsynlig

Læs mere

Teknik og Miljøforvaltningen 2008. Regulativ. for visse ikke erhvervsmæssige dyrehold i Slagelse Kommune

Teknik og Miljøforvaltningen 2008. Regulativ. for visse ikke erhvervsmæssige dyrehold i Slagelse Kommune Teknik og Miljøforvaltningen 2008 Regulativ for visse ikke erhvervsmæssige dyrehold i Slagelse Kommune Lovgrundlag Dette regulativ er udfærdiget i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1517

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Februar 2015 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL

AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL LAD GÆS OG RÅGER FINDE ANDRE GRÆSMARKER Gæs forvolder store skader på afgrøder herhjemme. Værdier for mange millioner kroner ødelægges hvert år. Hos frugt- og bæravlere

Læs mere

FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings JAGT- OG VILDTFORVALTNING. i balance med naturen

FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings JAGT- OG VILDTFORVALTNING. i balance med naturen Danmarks Naturfredningsforenings JagtPOLITIK FREMTIDENS JAGT- OG VILDTFORVALTNING i balance med naturen FREMTIDENS JAGT- OG VILDTFORVALTNING i balance med naturen INDHOLD 1. En vision for fremtidens jagt

Læs mere

information Læs om: Sælpest Anskydninger Andeudsætning Skarvforvaltningsplan Vildtplantningsordning Duehøg og fasan udsætning

information Læs om: Sælpest Anskydninger Andeudsætning Skarvforvaltningsplan Vildtplantningsordning Duehøg og fasan udsætning vildt 03 information Læs om: Sælpest Anskydninger Andeudsætning Skarvforvaltningsplan Vildtplantningsordning Duehøg og fasan udsætning Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 1 Indhold Vildtinformation

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (* 1)

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (* 1) Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (* 1) Herved bekendtgøres lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning med de ændringer, der følger af lov nr. 12 af 12. januar 1997. Miljø-

Læs mere

Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken

Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, 21. december 2012 udarbejdet af biologerne, Søren Wium-Andersen og Arne Hastrup

Læs mere

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Syddjurs Kommune. Ebeltoft Jagtselskab. Mellem. som ejer. og medunderskrevne. som lejer. er dags dato indgået følgende

JAGTLEJEKONTRAKT. Syddjurs Kommune. Ebeltoft Jagtselskab. Mellem. som ejer. og medunderskrevne. som lejer. er dags dato indgået følgende 1 of 6 Mellem Syddjurs Kommune som ejer og medunderskrevne Ebeltoft Jagtselskab som lejer er dags dato indgået følgende JAGTLEJEKONTRAKT 2 of 6 1 Arealer Syddjurs Kommune som udlejer, udlejer til Ebeltoft

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Program 2016. ALsjægerne. Hilsen fra formanden

Program 2016. ALsjægerne. Hilsen fra formanden ALsjægerne Hilsen fra formanden Alsjægerne er en af de største jagtforeninger i Kreds 4. I bestyrelsen har vi igen i år sammensat et program, der kan dække de fleste behov for jagtrelaterede, sportslige

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Thy J.nr. Ref. TOHAN Den 11. februar 2014 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Thy som udlejer og Som lejer indgås

Læs mere

Vildtinformation 07. DVD til alle jægere modtag den med dit jagttegn. Historisk forlig om udsætning. Naturen er til for at blive brugt

Vildtinformation 07. DVD til alle jægere modtag den med dit jagttegn. Historisk forlig om udsætning. Naturen er til for at blive brugt Vildtinformation 07 Historisk forlig om udsætning Naturen er til for at blive brugt Nemmere at indberette vildtudbytte 1 Vildtinformation 2007 DVD til alle jægere modtag den med dit jagttegn Vildtinformation

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Regulativ for hønsehold. og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold

Regulativ for hønsehold. og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold December 2009 Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold Inden du etablerer et hold af fjerkræ eller fugle bør du tænke

Læs mere

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032)

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Justitsministeriet Slotholmsgade 10 1216 København K 6. december 2010 Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Det Dyreetisk Råd v/justitsministeriet har

Læs mere

Jægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 1. Januar til juni 2014. 32. årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund

Jægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 1. Januar til juni 2014. 32. årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund Jægerråbet Vallensbæk Jagtforening Nr. 1. Januar til juni 2014 32. årgang Medlem af Danmarks Jægerforbund Formand: Jan Møller Lundager 41, 2670 Greve 40 68 09 29 Næstformand: Henning Øland Berg Degnehusene

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT

Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT September 2006 J.nr. 2001-2620/RA Ref. PB JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Indhold 1. Jagt- og vildtforvaltningsadministrationen (den

Læs mere

Vildtinformation. Indberetninger efterlyses side 5. Ny jagtetiske regler for kronvildt. Man skyder da ikke rovfugle. Mink og Nilgæs er fredløse

Vildtinformation. Indberetninger efterlyses side 5. Ny jagtetiske regler for kronvildt. Man skyder da ikke rovfugle. Mink og Nilgæs er fredløse Vildtinformation 05 Ny jagtetiske regler for kronvildt side 6 Man skyder da ikke rovfugle side 8 Mink og Nilgæs er fredløse side 11 Skjern Enge et eldorado side 11 1 Vildtinformation 2005 Indberetninger

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

, 02. vildt. information. Læs om: Færre gæs anskydes. Begrænsning af anskydninger. Jagtulykker. Forvaltningsplaner for skarv, sæl og kronvildt

, 02. vildt. information. Læs om: Færre gæs anskydes. Begrænsning af anskydninger. Jagtulykker. Forvaltningsplaner for skarv, sæl og kronvildt vildt, 02 information Læs om: Færre gæs anskydes Begrænsning af anskydninger Jagtulykker Forvaltningsplaner for skarv, sæl og kronvildt Pattedyratlas Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 1 Indhold

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken

Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Tema: Vildtforvaltning Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, udarbejdet af biologerne

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

ARTSFORVALTNING: KONFLIKTARTER

ARTSFORVALTNING: KONFLIKTARTER DECEMBER 2014 NATURSTYRELSEN ARTSFORVALTNING: KONFLIKTARTER TEMASTUDIE UDGIVELSESDATO December 2014 UDARBEJDET Thomas Secher Jensen, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C. E-mail:

Læs mere

Afgørelse i sagen om et hegn i Aalborg Kommune

Afgørelse i sagen om et hegn i Aalborg Kommune NATURKLAGENÆVNET 11. august 2008 NKN-133-00036 LTP Afgørelse i sagen om et hegn i Aalborg Kommune Aalborg Kommune har den 26. juni 2007 taget stilling til lovligheden af et hegn opsat omkring skovarealer

Læs mere

RAPPORT OM JAGT MED ROVFUGLE

RAPPORT OM JAGT MED ROVFUGLE 1 RAPPORT OM JAGT MED ROVFUGLE Foto Rapport om jagt med rovfugle i Danmark fra arbejdsgruppen nedsat af Vildtforvaltningsrådet Vildtforvaltningsrådet, 19. januar 2006 2 Indhold 1. Sammenfatning Side 3

Læs mere

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark? Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen

Læs mere

Vejledning til skriftlig jagtprøve og jagttegnsundervisning

Vejledning til skriftlig jagtprøve og jagttegnsundervisning Vejledning til skriftlig jagtprøve og jagttegnsundervisning Indhold 1. Forord... 1 2. Det obligatoriske jagttegnskursus... 1 3. Tilmelding og aflæggelse af den skriftlige jagtprøve... 3 4. Retningslinjer

Læs mere

REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN

REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN JAGTETISKE REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG NATURSTYRELSEN UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET

Læs mere

Jægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 2 April Juni 2013. 31. årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund

Jægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 2 April Juni 2013. 31. årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund Jægerråbet Vallensbæk Jagtforening Nr. 2 April Juni 2013 31. årgang Medlem af Danmarks Jægerforbund Bestyrelse og udvalg Formand Jan Møller, Lundager 41, 2670 Greve, 40 68 09 29 Næstformand Henning Øland

Læs mere

Ordensregler for Afdeling 20. Bloksbjergparken 1-69 & 2-38:

Ordensregler for Afdeling 20. Bloksbjergparken 1-69 & 2-38: «Lejekontrakt_Navn» «Lejekontrakt_Medunderskriv» Dato Ordensregler for Afdeling 20 Bloksbjergparken 1-69 & 2-38: Generelt: Der skal ansøges om tilladelse til væsentlige ændringer ved boligen/haven, samt

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

6 Status for danske vildtarter

6 Status for danske vildtarter 6 Status for danske vildtarter 6.1 Datagrundlag 6.1.1 Oplysninger om udbyttet Oplysninger om udbyttet af vildt i Danmark er baseret på de oplysninger som hver enkelt jæger har pligt til at give efter hver

Læs mere

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt. Udarbejdet af: Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Juni 2011 Løvenholm Fjeld og omegns hjortevildtlaug Side 1 Formål:

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Side 1 af 5 Må du skræmme naboens kat væk med vandslangen? TIPS & RÅD Publiceret: tirsdag 25. juni 2013 Generes du af naboens kat, som efterlader kattelort i bedene eller slænger sig i havemøblerne? Læs,

Læs mere

Vildtinformation. Regulering af skadevoldende vildt. Center for Vildtsundhed. Husk også at skyde råen og de to lam! 1 Vildtinformation 2010

Vildtinformation. Regulering af skadevoldende vildt. Center for Vildtsundhed. Husk også at skyde råen og de to lam! 1 Vildtinformation 2010 Vildtinformation 10 Regulering af skadevoldende vildt Center for Vildtsundhed Husk også at skyde råen og de to lam! 1 Vildtinformation 2010 Vildtinformation 2010 Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD

REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Lovgrundlag... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Definitioner... 3 4 Formål... 3 5 Afgrænsninger... 4 6 Vilkår for afbrænding... 6 7 Klager...

Læs mere

Referat af VFR-mødet den 7. september 2005

Referat af VFR-mødet den 7. september 2005 Referat af VFR-mødet den 7. september 2005 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske Landboforeninger Tommy Dybbro, WWF Poul Henrik Harritz, Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FORSVARETS BENYTTELSE AF CIVILE AREALER. 1. FORMÅL Nærværende Forsvarskommandobestemmelse (FKOBST) fastsætter retningslinier for

BESTEMMELSE FOR FORSVARETS BENYTTELSE AF CIVILE AREALER. 1. FORMÅL Nærværende Forsvarskommandobestemmelse (FKOBST) fastsætter retningslinier for FKOBST 611-1 FORSVARSKOMMANDOEN BESTEMMELSE FOR FORSVARETS BENYTTELSE AF CIVILE AREALER Bilag: Skovenes benyttelse. Erstatter: FKOBST 611-1 af 1999-03. 1. FORMÅL Nærværende Forsvarskommandobestemmelse

Læs mere

REVISION AF JAGTLOVEN

REVISION AF JAGTLOVEN BETÆNKNING OM REVISION AF JAGTLOVEN AFGIVET AF DEN AF LANDBRUGSMINISTERIET UNDER 13. AUGUST 1959 NE DSATTE KOMMISSION BETÆNKNING NR. 394 1965 SCHULTZ BOGTRYKKERI. KØBENHAVN INDHOLD Side 1. afsnit. Kommissionens

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra

En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen Anbefalinger fra Danmaks Naturfredningsforening Amtsrådsforeningen Friluftsrådet Dansk Landbrug Dansk Skovforening Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

Trofæaften Onsdag d. 18. marts 2015 kl. 19.00 hos Bo Bjerggård, Tvis

Trofæaften Onsdag d. 18. marts 2015 kl. 19.00 hos Bo Bjerggård, Tvis Program 2015-2016 Trofæaften Onsdag d. 18. marts 2015 kl. 19.00 hos Bo Bjerggård, Tvis Bo afholder i år vores trofæaften i hyggelige og private omgivelser. Medlemmer af Tvis jagtforening har derfor mulighed

Læs mere

UDKAST. Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Onsdag den 14. december 2011 kl. 9.00

UDKAST. Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Onsdag den 14. december 2011 kl. 9.00 UDKAST Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Onsdag den 14. december 2011 kl. 9.00 Naturplanlægning og biodiversitet J.nr. NST-303-00061 Ref. elbra Den 30. januar 2012 Fra Vildtforvaltningsrådet deltog:

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Vildtinformation. Husk at indberette dit vildtudbytte senest 31. marts 2008. Aftale om fredning af spidshjorte. Ukrudt skal der til

Vildtinformation. Husk at indberette dit vildtudbytte senest 31. marts 2008. Aftale om fredning af spidshjorte. Ukrudt skal der til Vildtinformation 08 Aftale om fredning af spidshjorte Ukrudt skal der til Nye regler er trådt i kraft 1 Vildtinformation 2008 Husk at indberette dit vildtudbytte senest 31. marts 2008 Vildtinformation

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug

Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Udarbejdet i januar 2013 Trekantområdets hjortelaug Indholdsfortegnelse 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet med forvaltningsplanen

Læs mere

Forskrift for fjerkræ og fuglehold i byzone i Sønderborg kommune Juni 2015

Forskrift for fjerkræ og fuglehold i byzone i Sønderborg kommune Juni 2015 Forskrift for fjerkræ og fuglehold i byzone i Sønderborg kommune Juni 2015 1/5 1 Formål Formålet med denne forskrift er at fastsætte regler for fjerkræ og fuglehold i Sønderborg Kommune i områderne, der

Læs mere