Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012"

Transkript

1 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012

2 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser 90 procent sammenlignet udgangspunktet IDAs Klimaplan 2050 er et scenario, hvor Danmark foretager et markant skridt fra fossilt baseret energi til 100 procent vedvarende energi. Planen er baseret på ingeniørers og andre faggruppers faglige viden og indsigt. Denne analyse indeholder en oversigt over udvalgte mål opstillet i IDAs Klimaplan I tabellerne er vist udgangsåret i scenarierne, som er 2008, samt udviklingen frem til Tallene bygger på officielle opgørelser fra Energistyrelsen og Dansk Vindmølleforening. På den baggrund er det angivet, om det vil være muligt at nå målene i 2050 den hastighed. IDA har udvalgt 29 indikatorer for, om 2050-målene kan nås, og om det der er realistisk, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler og reducerer sin udledning af drivhusgasser 90 procent i forhold til Af de 29 indikatorer er det kun 10, der bevæger sig i den rigtige retning hurtigt nok til at nå målet i Tre år er naturligvis en relativ kort tidshorisont at have, når man skal vurdere, om Danmark er på rette vej i forhold til en 90 procents reduktion af emission af drivhusgasser og en energisektor, som er baseret udelukkende på vedvarende energi i Omvendt er det klart, at for hvert år der går, hvor der ikke sker noget, eller hvor man ligefrem kommer længere væk fra de opstillede mål, jo større indsats kræves der de efterfølgende år. Reduktion i udledning af drivhusgasser Det overordnede mål i IDAs Klimaplan 2050 er at sikre en 90 procents reduktion af drivhusgasser. I 2008 var den samlede udledning af drivhusgasser knap 66 millioner tons CO2-er, og i 2011 var udledningen reduceret til 56 millioner tons. Udviklingen i den overordnede reduktionsmålsætning går således i den rigtige retning, men tempoet er ikke helt højt nok til at nå en 90 procents reduktion i 2050, hvis udviklingen fortsætter. Som det fremgår i det afsnit af analysen, hvor udviklingen i energiforbruget diskuteres, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at en del af den positive udvikling skyldes tilbagegangen i den økonomiske aktivitet som følge af den økonomiske krise. Det er derfor også nødvendigt at følge udviklingen nøje, når de økonomiske konjunkturer vender igen. Udvikling i energiforbruget Overordnet kan klimaplanen opdeles i en energieffektiviserings/besparelsesdel og en del, hvor der omlægges fra fossile brændsler til vedvarende energi. I forhold til de mål, der blev opstillet i 2008, er det lykkedes at reducere energiforbruget. En del af forklaringen er dog nedgangen i den økonomiske aktivitet i forbindelse den økonomiske krise. Samlet set er BNP siden 2008 faldet 3,9 procent, mens bruttoenergiforbruget er faldet 6,6 procent. Det er altså lykkedes at gennemføre effektiviseringer og besparelser på energi- 2

3 området, samtidig at den økonomiske afmatning via lavere produktion og mindre transport har betydet et yderligere fald. Den sidste del af reduktionen må formodes at forsvinde, når væksten i økonomien vender tilbage. I figur 1 er vist udviklingen i BNP, bruttoenergiforbrug og energiintensitet. Figuren anskueliggør, at en del af faldet i bruttoenergiforbruget kan tilskrives faldet i bruttonationalproduktet, mens den restende del kan tilskrives faldet i energiintensiteten. Figur 1: Udvikling i BNP og bruttoenergiforbrug (indeks 2000=100) BNP Bruttoenergiforbrug Energiintensitet Det er naturligvis forbundet stor usikkerhed at forudsige det fremtidige bruttoenergiforbrug. IDA har lavet tre fremskrivninger. I alle tre fremskrivninger er det forudsat, at energiintensiteten vil fortsætte at falde i samme takt, som den er faldet siden De tre scenarier adskiller sig ved forskellige forløb for udviklingen i den danske økonomi. I det første scenario antages det, at BNP hurtigt vender tilbage til den historiske trend og stiger 2 procent om året. I det scenario vil bruttoenergiforbruget i 2050 være PJ og altså ligge 50 procent over niveauet i 2011 på trods af lavere energiintensitet. I det andet scenario antages det, at BNP vil fortsætte kun at stige 0,6 procent om året, hvilket svarer til den udvikling, der har været siden 2000, og som altså har været præget af en periode høj vækst efterfulgt af et stort økonomisk tilbageslag. I det scenario vil bruttoenergiforbruget i 2050 være 712 PJ og altså ligge under niveauet i 2011, men stadig væsentligt over målet i IDAs Klimaplan 2050 på 442 PJ. 3

4 I det tredje scenario antages det, at der vil være nulvækst i BNP frem til I det scenario vil bruttoenergiforbruget i 2050 være 564 PJ. Selv et så pessimistisk vækstscenarie er det ikke muligt at nå målet, og det illustrerer, hvor vigtigt det er at forbedre energiintensiteten for at nå målet. På baggrund af de tre scenarier vurderes det som vanskeligt at nå det opstillede mål for det samlede bruttoenergiforbrug. De tre scenarier er vist i figur 2. Figur 2: Udvikling i bruttoenergiforbrug (PJ) for bruttoenergiforbrug 2050 i IDAs klimaplan Udvikling Scenarie 1 (2% BNP vækst) Scenarie 2 (0,6% BNP vækst) Scenarie 3 (0% BNP vækst) Energiforbruget i industri, byggeri, handel og service Der er opstillet tre mål for energiforbruget i de private erhverv i IDAs Klimaplan Overordnet er målet, at brændselsforbruget skal reduceres en tredjedel i Det svarer til, at det forbrug på 101 PJ reduceres til 68 PJ. For at anskueliggøre, hvor følsomme energimålene i klimaplanen er i forhold til udviklingen i økonomien, er der lavet to scenarier for udviklingen i de private erhverv. I det første scenario antages det, at udviklingen i de private erhverv genfinder den historiske trend og stiger 2 procent om året. I det scenario vil brændselsforbruget i 2050 være 91 PJ og altså ligge under niveauet i 2011 på trods af væksten, hvilket skyldes en markant forbedring af energiintensiteten. 4

5 I det andet scenario antages det, at aktiviteten i de private erhverv vil fortsætte kun at stige 0,9 procent om året, hvilket svarer til den udvikling, der har været siden I det scenario vil brændselsforbruget i 2050 være 60 PJ og altså ligge under niveauet i 2011, og der også under målet i IDAs Klimaplan 2050 på 68 PJ. På baggrund af de to scenarier vurderes det som usikkert, om det er realistisk at nå det opstillede mål for brændselsforbruget i industri, byggeri, handel og service. De to scenarier er vist i figur 3. Figur 3: Udvikling i brændselsforbruget i industri, byggeri, handel og service (PJ) Udvikling Scenarie 2 (0,9% vækst i private erhverv) for bruttoenergiforbrug 2050 i IDAs klimaplan Scenarie 1 (2% vækst i private erhverv) Energiforbruget i bygninger et for energiforbruget i bygninger i IDAs klimaplan er en reduktion på 60 procent i I dag udgør det endelige energiforbrug til opvarmning i husholdninger og bygninger indenfor handels- og serviceerhverv 210 PJ. En 60 procents reduktion betyder, at forbruget i 2050 skal ned på 85 PJ. Med det tempo for energibesparelser i bygninger kan målet på 60 procents nedsættelse af forbruget ikke nås. Omlægning til vedvarende energi Omlægningen til vedvarende energi går godt på nogle områder. Når det gælder vindenergien er der sket en udbygning, der gør, at det er realistisk at nå de opstillede mål i Med hensyn til produktion af biomasse går udviklingen også i den rigtige retning, men overgangen fra fossile brændsler til biomasse går stadig for langsomt. Udnyttelsen af solenergi går også alt for langsomt til at komme i mål. Der er dog sket en kraftig stigning i salg af solcelleanlæg til private i

6 Også på transportområdet er billedet tvetydigt. Det er ganske vist lykkedes at reducere det samlede energiforbrug, men hele omlægningen til el og biobrændsler har stået fuldstændig stille. En del af forklaringen på faldet i energiforbruget på transport er faldende aktivitet på især landevejene. I perioden er godstransporten faldet 14 procent mens persontransporten er reduceret 2 procent fra 2008 til Samtidig er energieffektiviteten for nyindregistrerede biler steget 14 procent fra 2008 til En del af reduktionen i transportsektoren kan altså forklares lavkonjunkturen, og der er derfor også grund til nøje at følge udviklingen, når konjunkturerne vender igen. Tabel 1 opsummerer udviklingen i hovedindikatorerne. I det efterfølgende kapitel er det muligt at dykke ned i de underliggende tal. Tabel 1: Oversigt over hovedindikatorer for klimaindsatsen Reduktion i udledningen af drivhusgasser (1 indikator) Det samlede energiforbrug (1 indikator) Energiforbruget i industrien (3 indikatorer) Energiforbruget til opvarmning (1 indikator) Omlægning til vedvarende energi (2 indikatorer) Forøgelse af biomasseproduktion (1 indikator) Omlægning til vedvarende energi Vindmøller (4 indikatorer) Omlægning til vedvarende energi Solenergi* (1 indikator) Energiforbrug til transport (6 indikatorer) Transport baseret på biobrændsel og el (9 indikatorer) + * Der er ikke taget højde for den kraftige stigning i salg af solcelleanlæg til private i

7 Bilag 1: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Tabel 2: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Emission af drivhusgasser 1 1: Den samlede emission af drivhusgasser falder 90% 65,5 mio tons CO 2 61,4 mio tons CO 2 59,9 mio tons CO 2 56,1 mio. tons CO 2 47,8 mio tons CO 2-29,5 mio tons CO 2-6,6 mio tons CO 2- Tabel 3: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Det samlede energiforbrug 2 2: Bruttoenergiforbrug 3 falder til 442 PJ 863 PJ 815 PJ 815 PJ 807 PJ 707 PJ 556 PJ 442 PJ Tabel 4: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Industri, handel og service 4 3: Brændselsforbruget 5 er reduceret 33 % 110 PJ 99 PJ 105 PJ 101PJ 82 PJ 77 PJ 73 PJ? 4: Elforbruget er reduceret 55 % 65 PJ 60 PJ 60 PJ 60PJ 44 PJ 37 PJ 29 PJ 5: 100 % af forbruget af fossile brændsler erstattes af biomasse 7,7 % 8,1% 7,0 % 7,9% 35 % 75 % 100 % 1 Energistyrelsens energistatistik (der anvendes korrigerede emissioner) 2 Energistyrelsens energistatistik 3 Der anvendes det korrigerede bruttoenergiforbrug hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år 4 Energistyrelsens energistatistik 5 Eksklusiv el inklusiv fjernvarme 7

8 Tabel 5: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Energiforbrug til opvarmning i husholdninger samt handel og service 6 6: Det endelige energiforbrug til opvarmning 7 falder til 85 PJ 212 PJ 205 PJ 206 PJ 210PJ 191 PJ 117 PJ 85 PJ Tabel 6: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål - Udvalgte nøgletal indenfor vedvarende energi 7: 100 % procent af elforbruget udgøres af vedvarende energi 8 8: 100 % procent af det totale energiforbrug udgøres af vedvarende energi 9: 10 % af elforbruget forventes dækket af solceller * 10: Forøgelse af biomasseproduktion til ca. 200 PJ 11: Vindmøllekapaciteten 9 stiger til MW 12: Landvindmøllekapaciteten stiger til MW 13: Havvindmøllekapaciteten stiger til MW 14: Vindmøllerne producerer 31,5 TWh 26,7 % 27,4 % 33,1% 40,7% 67 % 85 % 100 % 18,8 % 19,7 % 22,3% 23,6% 30 % 47 % 100 % 0,007 % 0,010 % 0,015 % 0,043% - 2 % 10 % 84 PJ 84 PJ 93PJ 83PJ PJ MW MW MW MW MW MW MW MW MW MW MW MW MW MW 423 MW 661 MW 868 MW 870 MW MW MW MW 7,0 TWh 6,7 TWh 7,8 TWh 9,8 TWh 15,4 TWh 23,3 TWh 31,5 TWh * Der er ikke taget højde for den kraftige stigning i salg af solcelleanlæg til private i Energistyrelsens energistatistik 7 Der anvendes det korrigerede bruttoenergiforbrug hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år : Energistyrelsens nøgletal om Danmarks samlede energiproduktion og -forbrug : Danmarks Vindmølleforening 8

9 Tabel 7: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Transport 10 15: Energiforbruget til transport reduceres 44 % 16: Fossile brændsler udgør 3 % af det samlede energiforbrug til transport 17: Biobrændsler udgør 62 % af det samlede energiforbrug til transport 18: El udgør 35 % af det samlede energiforbrug til transport 19: Energiforbruget til vejtransport reduceres 60 % 20: Forbruget af fossile brændsler til vejtransport udfases helt 21: Biobrændsler udgør 63 % af det samlede energiforbrug til vejtransport 22: El udgør 37 % af det samlede energiforbrug til vejtransport 23: Banetransport omlægning til kollektiv transport og banetransport frem for vejtransport øger energiforbruget til 17,9 PJ 24: Forbruget af fossile brændsler til banetransport udfases helt 25: El (jernbanen er fuldt elektrificeret i 2050) 222 PJ 209 PJ 209 PJ 211 PJ PJ 123 PJ 99,3% 99,2% 98,7% 96,7% - 83% 3% 0,1% 0,2% 0,5% 2,6% - 16% 62% 0,6% 0,7% 0,7% 0,7% - 14% 35% 168 PJ 161 PJ 160 PJ 160 PJ PJ 67 PJ 99,9% 99,8% 99,1% 96,6% - 82% 0% 0,1% 0,2% 0,7% 3,5% - 22% 63% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - 14% 37% 4,6 PJ 4,5 PJ 4,7 PJ 4,8 PJ - 7,7 PJ 17,9 PJ 70% 69% 69% 70% - 3% 0% 30% 31% 31% 30% - 97% 100% 26: Energiforbruget til søtransport reduceres til 1,8 PJ 8,1 PJ 7,5 PJ 6,5 PJ 6,4 PJ - 2,8 PJ 1,8 PJ 27: Energiforbruget til lufttransport reduceres til 33,5 PJ 39,0 PJ 34,3 PJ 35,8 PJ 36,6 PJ - 37,8 PJ 33,5 PJ 28: Lufttransporten er baseret på biobrændsel 0 PJ 0 PJ 0 PJ 0 PJ - 0 PJ 33,5 PJ 29: Forsvaret 1,5 PJ 2,2 PJ 1,5 PJ 2,7 PJ - 2,1 PJ 2,1 PJ 10 Energistyrelsens energistatistik 11 Indenrigs søtransport 9

10 Bilag 2: Sammenligning mellem IDAs Klimaplan 2050 og Energistrategi 2050 I foråret blev Energistrategi 2050 vedtaget af et flertal i folketinget. I tabel 8 er Energistrategi 2050 sammenlignet IDAs Klimaplan På de fleste områder er der ikke 2050-mål ud over et overordnet mål om at det samlede energiforbrug i 2050 skal være baseret på vedvarende energi. Her ligger de to planer helt på linje. På de øvrige hovedområder er der kun mål frem til 2020 i regeringens energistrategi. Det fremgår også af tabellen, at udover de manglende langsigtede mål er målene for 2020 også noget mindre ambitiøse i Energistrategi Det gælder ikke mindst målet for bruttoenergiforbruget, hvor der kun forventes en lille reduktion de næste 8 år. Tabel 8: Sammenligning mellem IDAs Klimaplan 2050 og Energistrategi for den samlede emission af drivhusgas (IDA) 56,1 mio. tons CO 2 42,0 mio tons CO 2-29,5 mio tons CO 2-6,6 mio tons CO 2- for den samlede emission af drivhusgas (Energistrategi 2050) 56,1 mio. tons CO 2 48,5 mio tons CO for bruttoenergiforbrug (IDA) 807 PJ 657 PJ 556 PJ 442 PJ for bruttoenergiforbrug (Energistrategi 2050) for andel af elforbruget der udgøres af vedvarende energi (IDA) for andel af elforbruget der udgøres af vedvarende energi (Energistrategi 2050) for andel af det totale energiforbrug der udgøres af vedvarende energi (IDA) for andel af det totale energiforbrug der udgøres af vedvarende energi (Energistrategi 2050) 807 PJ 781 PJ ,7% 73 % 85 % 100 % 40,7% 62 % ,6% 36 % 47 % 100 % 23,6% 33 % % Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent Pernille Hagedorn Rasmussen ( ), presserådgiver Ole Haun ( ) eller chefanalytiker Klaus Jørgensen ( ). 10

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima

Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima Danmark har tilsluttet sig, hvor en række mål og delmål omhandler miljø- og klimaudfordringer. På 4 ud af 5 målbare delmål er udviklingen stagneret

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Opdaterede indikatorer i energistatistikken 2015

Opdaterede indikatorer i energistatistikken 2015 Opdaterede indikatorer i energistatistikken 215 Kontor/afdeling SEG Dato 28. marts 217 / I november 216 publicerede Danmarks Statistik reviderede nationalregnskabstal. Statistikker om bruttoværditilvækst,

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område 1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.

Læs mere

Den seneste valgperiode har været hård ved miljøet

Den seneste valgperiode har været hård ved miljøet Den seneste valgperiode har været hård ved miljøet Selvom flere partier i regeringen angiver at være de mest ambitiøse på klimaets vegne, er det på centrale klima- og miljøområder gået den gale vej de

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

N O T AT 24. maj 2011

N O T AT 24. maj 2011 N O T AT 24. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3056 Ref. mis Samlede effekter for perioden 2011-2020 som følge af Energistrategi 2050 opdateret ift. ny basisfremskrivning fra april 2011 Effekterne af Energistrategi

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Invitation Energy Excellence - vejen til et nyt og effektivt energiforbrug Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Som energiselskaber

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...

Læs mere

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse FutureGas - Gassens rolle i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse Gassens rolle i det fremtidige energisystem Finansieret af Innovationsfonden 33 mio. DKK i alt,

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere