Omkostninger ved invasive arter i Danmark Økonomi og Miljø 2014 Baggrundsnotat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostninger ved invasive arter i Danmark Økonomi og Miljø 2014 Baggrundsnotat"

Transkript

1 Omkostninger ved invasive arter i Danmark Økonomi og Miljø 2014 Baggrundsnotat Dette notat beskriver metode og forudsætninger for omkostningsberegningerne præsenteret i kapitel III i rapporten Økonomi og Miljø 2014 udgivet af De Økonomiske Råds formandsskab. 1. Definitioner og metode I det følgende beskrives kort metode og forudsætninger/antagelser, der ligger til grund for omkostningsestimaterne for udvalgte invasive arter i Danmark Cost-transfer Beregninger af omkostningerne for de forskellige invasive arter i Danmark i kapitlet om invasive arter i Økonomi og Miljø 2014 tager udgangspunkt i et litteraturstudie over de europæiske omkostninger ved udvalgte invasive arter, jf. Kettunen mfl. (2009). Studiet estimerer omkostninger for 61 ud af 125 invasive arter med dokumenterede og betydelige negative natur og/eller økonomiske effekter. 28 af de 61 arter findes på Naturstyrelsens liste over 97 invasive arter relevante for Danmark, jf. bilag A. For de 28 arter opgøres omkostningerne for Danmark i nærværende notat ved anvendelse af cost-transfer, dvs. samme princip og med overvejende samme kildematerialer som i Kettunen mfl. (2009). Princippet bag en cost-transfer analyse er at anvende omkostningsopgørelser fra et studieområde, og overføre disse til et policyområde ved anvendelse af en simpel tilpasningsfunktion. Policyområdet er i dette tilfælde Danmark, mens studieområdet er forskellige områder/lande med omkostningsopgørelser for den pågældende invasive art Omkostningstyper og metode Invasive arter medfører samfundsøkonomiske omkostninger, som overordnet kan opdeles i skadesomkostninger og indsatsomkostninger. Skadesomkostningerne er de samlede direkte og indirekte samfundsøkonomiske omkostninger ved den skade, som en given n:\rapport\m14\invasive arter\omkostninger\baggrundsnotat_omk_1.1.docx

2 bestand af en invasiv art medfører. Disse består af ændringer i økosystemer (dvs. forringet biodiversitet), reduceret produktion, beskadigelse af infrastruktur og bygninger, samt sundhedseffekter. Indsatsomkostningerne er omkostningerne ved at regulere de negative effekter fra invasive arter. Indsatsen kan bestå i at reducere eller udrydde bestanden af en art, forebygge eller forhindre introduktion af arten eller anvende tiltag, der afhjælper skadeseffekterne. I det litteraturstudie, som ligger til grund for beregningerne i dette notat, er indsatsomkostninger benævnt kontrolomkostninger og er primært opgjort som omkostninger til bekæmpelse og i visse tilfælde til udryddelse, mens forebyggende omkostninger stort set ikke indgår, jf. Kettunen mfl. (2009). Skadesomkostningerne omfatter især erhvervsmæssige tab og omkostninger til udbedring af skader fra de invasive arter herunder også sundhedsomkostninger. Der indgår ikke omkostninger fra effekter på biodiversitet, da værdisætning herfor ikke findes. For de respektive arter overføres disse omkostninger derefter til Danmark. Hvor det er muligt, gøres dette enten ved at omregne omkostningen pr. km 2 eller pr. individ og derefter skalere til Danmarks areal eller artens skønnede populationsstørrelse i Danmark. For nogle af arternes vedkommende er omkostningsestimater overført direkte til Danmark uden nogen skalering, hvis det vurderes, at dette er rimeligt. Endelig er der for enkelte af arterne anvendt omkostninger, der tager udgangspunkt i danske estimater heraf. Kontrol- og skadesomkostninger er summeret i den samlede opgørelse, hvilket kan begrundes med, at skadesomkostningerne afhænger af indsatsomkostningerne, idet en given indsats medfører en given reduktion i (eller undgået) skadesomkostning samt en skadesomkostning fra den resterende bestand af den pågældende art. 1 For de arter, hvor der er angivet både skades- og kontrolomkostninger, kan denne direkte sammenhæng mellem de opgjorte kontrol- og skadesomkostninger dog ikke udledes af datasættet. Det skyldes dels, at datasættet ikke er tilstrækkeligt detaljeret for dette og dels, at skades- og kontrolomkostninger oftest er opgjort uafhængigt af hinanden. For de fleste invasive arter er det således antaget, at bestandstætheden af de enkelte arter er den samme i Danmark som i studieområdet. Imidlertid findes visse af arterne endnu ikke i Danmark, eller de er ikke særligt udbredte. Dermed beregnes en potentiel omkostning for disse arter. Tilsvarende er der heller ikke taget højde for, hvis der ikke fore- 1 Hvis indsatsen medfører, at arten udryddes, er der således ikke nogen direkte skadesomkostning længere udover de omkostninger, der eventuelt måtte være ved at genoprette beskadiget natur mv

3 tages en indsats i Danmark på samme niveau som i studieområdet, selvom arten er udbredt i Danmark. I Kettunen mfl. (2009) er omkostningerne opgjort som årlige omkostninger bl.a. ved direkte at anvende kildernes omkostningsestimater, hvis de er opgjort årligt. I visse kilder er omkostninger opgjort som et beløb over en given periode, som Kettunen mfl. (2009) derefter omregner til årlige omkostninger ved at dividere beløbet med antallet af år i perioden. Det påpeges specifikt, at der ikke kan skelnes mellem engangskontrolomkostninger og genopståede kontrolomkostninger. Derfor må det antages, at visse af de årlige omkostninger faktisk kun vil være årlige over en given periode, mens andre årlige omkostninger vil gælde for en uendelig periode. I Kettunen mfl. (2009) baseres omkostningsestimatet for en art ofte på flere kilder med forskellige estimater. For hver art beregnes et simpelt gennemsnit af disse estimater for den pågældende art. 2 Ligeledes er en del af omkostningerne i de enkelte studier opgjort i prisintervaller. 3 Som udgangspunkt anvendes et simpelt gennemsnit af eventuelle prisintervaller. Alle priser er omregnet til 2012-priser i danske kroner Usikkerheder Omkostningsestimaterne skal tages med væsentlige forbehold, da der er mange usikkerhedsfaktorer. Mest væsentligt er, at selvom den negative effekt på biodiversitet er et grundlæggende kriterium for, at en art klassificeres som invasiv, indgår dette ikke i opgørelserne. Derfor må omkostningerne i udgangspunktet forventes at være noget undervurderet. I samme retning trækker det forhold, at det kun er et udvalg af de invasive arter på den danske liste, som indgår i omkostningsestimatet. Der er endvidere oplagte usikkerhedsfaktorer ved at overføre omkostninger fra andre lande eller områder til danske forhold, hvilket især knytter sig til spørgsmålet, om bestanden af de invasive arter forventes at opnå samme udbredelse og føre til samme skadeseffekter i Danmark som i studieområderne. Ligeledes vil omkostninger til kontrol eller skadesomkostninger afhænge af de tilgængelige bekæmpelsesmetoder samt priser på eksempelvis arbejdskraft i landene. 2 For 11 arter er der 2 eller flere kilder med omkostninger. For de resterende 17 arter er omkostningen estimeret på baggrund af en enkelt kilde for hver art. 3 Omkring en trediedel af alle omkostningsestimaterne fra samtlige kilder er opgjort med et interval

4 2. Resultater De skønnede omkostninger for Danmark ved invasive arter, som i forskelligt omfang forekommer i Danmark i dag, kan med betydelig usikkerhed skønnes til at udgøre omkring 900 mio. kr. om året, jf. tabel 1. Omkostningerne er sammensat af kontrolomkostninger på omkring 480 mio. kr. og skadesomkostninger på godt 440 mio. kr. Sidstnævnte omfatter primært produktionstab og omkostninger til udbedring af skader fra de invasive arter. I tabel 1 er de enkelte arters skades- og kontrolomkostninger opgjort fordelt på hhv. forekommende arter og potentielt forekommende arter i Danmark. Endvidere er angivet, hvordan omkostningerne er opgjort fordelt på hhv. om de er skaleret efter areal eller befolkningsstørrelse, om de er overført direkte og om der er anvendt andre kilder end fra Kettunen (2009). De enkelte arter og deres beregningsforudsætninger beskrives i afsnit 3 nedenfor

5 Tabel 1 Omkostningsskøn for udvalgte invasive arter i Danmark Omkostninger i alt Kontrolomkostning Skadesomkostning Skaleret ved areal eller befolkning Overført direkte fra Kettunen (2009) Invasive arter Forekommende arter i Danmark* Mio. kr. årligt Rotte X Dræbersnegl X Elmesyge X Japansk pileurt X X Alm. Pæleorm X Kæmpebjørneklo X Amerikansk mink X Rynket rose X Glansbladet hæg X Stillehavsøsters / Japansk østers 8,4-8,4 X Signalkrebs 8,0 0,03 7,9 X Mårhund 4,0 4,0 - X Klippedue (tamdue) 3,4-3,4 X Canadagås 1,1-1,1 X Bisamrotte 0,9 0,3 0,5 X Mangebladet lupin 4,0 4,0 - X I alt, forekommende arter i DK Potentielt forekommende arter Amerikansk ribbegople X Sumpbæver/bæverrotte X Kastanie-minérmøl X Bynke-ambrosie X New Zealandsk korsarve X Amerikansk skarveand X Asiatisk citrus træbuk 2,6 2,6 - X Amerikansk oksefrø 1,8 1,8 - X Grå egern 10,4 2,0 8,4 X X Kinesisk uldhåndskrabbe 0,6-0,6 X Kroghalet rovdafnie 0,3-0,3 X I alt, potentielt forekommende I alt, alle *) Der er ikke taget højde for, at der for visse arter ikke foretages en indsats i Danmark på samme niveau som i studieområdet. Anm.: Skadesomkostningerne omfatter i dette studie både egentlige skader samt indsatsen til udbedring af skader. Manglende omkostningsestimater er angivet med. Manglende omkostningsestimater kan skyldes, at der ikke findes specifikke data, eller at det ikke er muligt at kontrollere/bekæmpe arten og dermed estimere en kontrolomkostning. Eksempler på sidstnævnte er f.eks. almindelig pæleorm og amerikansk ribbegople. Ålens svømmeblære nematod indgår ikke i tabellen, da der ikke er opgjort en omkostning for denne. Alle omkostninger er opgjort i 2012-værdi. Alternative kilder benyttet - 5 -

6 3. Artsbeskrivelser Beskrivelserne af de enkelte arter mht. udbredelse og effekter kan især findes på Naturstyrelsens hjemmeside samt DAISIE og NOBANIS hjemmesider Japansk pileurt Artens udbredelse Arten stammer oprindeligt fra Østasien, og blev i Danmark indført som prydplante til haver og parker. Japansk pileurt er fundet forvildet i Danmark første gang i Ifølge Naturstyrelsens hjemmeside findes arten i dag spredt i hele Danmark Artens effekter Japansk pileurt danner flere meter høje, meget tætte bestande, hvor under næsten ingen andre planter, dyr eller fugle trives. Langs vandløb kan der opstå erosion om vinteren, når der ikke er nogen planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden. Der kendes eksempler på, at japansk pileurt har forårsaget ødelæggelse af bygningsfundamenter. I byen Swansea i Wales har plantens tilstedeværelse gjort byggegrunde usælgelige og dermed nedsat ejendomsværdien på grund af plantens evne til at vokse gennem asfalt, beton m.m. Planten bekæmpes allerede i visse kommuner i Danmark, og anses for langt mere besværlig og omkostningskrævende at bekæmpe end f.eks. bjørneklo, da den har et dybtliggende og rigt forgrenet system af jordstængler Omkostninger I Kettunen mfl. (2009) er der syv kilder med forskellige omkostninger for Japansk pileurt (4 fra Storbritannien, 2 fra Tyskland og 1 fra Tjekkiet). Kun én af kilderne opgør skadesomkostninger (udbedring af skader på flodbredder) de øvrige opgør kontrolomkostninger. Derudover anvendes også nyere omkostningsestimater fra Storbritannien, som angiver en årlig omkostning for Storbritannien på 166 mio. pund, hvoraf omkring 1,1 mio. pund er skadesomkostninger (værditab på huse) og resten er kontrolomkostninger, jf. Williams mfl. (2010). Alle omkostningerne er omregnet til pr. arealenhed og skaleret til Danmarks areal, hvormed det antages, at udbredelsen af japansk pileurt er tilsvarende i studierne. Gennemsnittet af de sammenlagt otte forskellige kilders omkostningsopgørelser anvendes som omkostningsestimat. Dette medfører en kontrolomkostning på 72 mio. kr. og en skadesomkostning på 8 mio. kr. 4 og

7 3.2. Bisamrotte Artens udbredelse Bisamrotten er oprindeligt fra Nordamerika og har gennem de senere år etableret en fast bestand i Sønderjylland, hvortil den er indvandret fra Tyskland Artens effekter Bisamrotten kan volde skade ved at underminere og ødelægge diger og flodbredder samt medføre skader på akvakulturanlæg (dambrug). Der er fare for, at den kan fortrænge og udkonkurrere naturligt forekommende arter i Danmark. Endvidere er bisamrotten vært for rævens bændelorm Omkostninger Kettunen mfl. (2009) opgør skades- og kontrolomkostninger på grundlag af 5 studier for Tyskland og et studie for Holland. Kontrolomkostningerne omfatter bekæmpelse af bisamrotten (jagt og fældefangst), mens skadesomkostningerne fordeler sig bl.a. på reparation af diger og flodbredder samt produktionstab for dambrug. Inddrages det hollandske studie i analysen, fås ganske høje skadesomkostninger for hele Danmark på 69 mio. kr. årligt (i forhold til de tyske studier). Dette afspejler bisamrottens skadeseffekter på diger, som næppe realistisk vil have samme omfang i Danmark som i Holland. Derfor ses bort fra det hollandske studie og omkostningerne omregnes pr. arealenhed, som skaleres til arealet for det tidligere Sønderjyllands Amt, hvilket giver en omkostning på kr. fordelt på skadesomkostninger på lidt over kr. og kontrolomkostninger på lidt over kr. Hvis bisamrotten havde været udbredt i hele Danmark ville omkostningen være 9 mio. kr Rotte (brun) Artens udbredelse Rotten (husrotte/sort rotte) kom til Europa i 1500-tallet. I 1700-tallet introduceredes den brune rotte, som efterhånden fortrængte den sorte rotte. Begge rottearter er oprindeligt fra Asien Artens effekter Rotten kan anrette skader på f.eks. boliginstallationer og kloaknet. Via deres urin kan rotter overføre adskillige sygdomme til mennesker og husdyr, f.eks. salmonella, leverbetændelse samt leptospirose Omkostninger Da der findes estimater på rotters skades- og kontrolomkostninger i Danmark, anvendes disse. Kontrolomkostninger i form af kommunernes omkostninger til direkte bekæmpelse opgøres til omkring 85 mio. kr. i 2010, jf. Naturstyrelsen (2012). Skadesomkostninger i form af udbedring af skader på kloaknettet som følge af rotter er i 2002 vurderet at være på mio. kr., jf. Gren mfl. (2007) og Miljøministeriet (2009). I 2012-priser - 7 -

8 bliver de gennemsnitlige skades- og kontrolomkostninger hhv. 184 og 89 mio. kroner. I landestudiet for Storbritannien er forsøgt opgjort rotters skadesomkostninger for fødevareindustrien (landbrug, lagre, mv.), jf. Williams mfl. (2010). Hvis dette beløb på knap 21 mio. pund skaleres til Danmarks areal, svarer det til 48 mio. kr. for Danmark. Beløbet er dog ikke anvendt i omkostningsopgørelsen for Danmark Klippedue (tamdue) Artens udbredelse Tamduen er efterkommer af klippeduen, der lever vildt i bjergegne i Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten. Tamduen findes især i (stor)byerne, og det er anslået, at der var omkring ynglende par i år Artens effekter Duernes ekskrementer kan misfarve bygninger og forårsage skader på sten og mørtel på grund af den høje koncentration af urinsyre, der over tid får bygninger til at forvitre. Ekskrementer medfører endvidere en risiko for spredning af smitsomme sygdomme herunder salmonella. Arten er på den danske observationsliste og findes i hele Danmark, men det fremgår ikke umiddelbart, at duen har en negativ effekt på andre arter Omkostninger I Kettunen mfl. (2009) anvendes en kilde (for England), som opgør skadesomkostningerne pr. due til at være på 9 USD i år Et groft skøn for antallet af duer i Danmark er sat til baseret på ovenstående antal ynglepar samt tillæg af ungfugle mv. Det giver en samlet skadesomkostning i Danmark på lidt over 3 mio. kr. i 2012 priser Bynke-ambrosie Artens udbredelse Bynke-ambrosie kommer oprindelig fra Nordamerika, er etableret i Centraleuropa og er under spredning op gennem Tyskland. Arten er stadig relativt sjælden i Danmark, men ses ofte ved fodringssteder for vildfugle m.v. Klimavilkårene i Danmark har hidtil ikke været optimale for planten, men da vækstsæsonen nu er blevet flere uger længere end tidligere pga. af temperaturstigninger, vil den sandsynligvis kunne sprede sig i Danmark Artens effekter Arten har ikke umiddelbart nogle negative effekter på andre arter eller økosystemer, men kan have store allergene effekter på mennesker. 6 Jf. Dansk Ornitologisk Forening (http://www.dofbasen.dk/art/art.php?art=06650)

9 Arten kan derfor være et stort problem for folk med pollenallergi, da Ragweed-allergi opleves af patienterne som en af de værste allergier, hvad der dels skyldes, at pollen fra bynke-ambrosie er meget potent og dels, at pollensæsonen er meget lang (6-8 uger). Forskere mener, at i de områder, hvor planten gror og spreder pollen, er den skyld i omkring halvdelen af de astmaanfald, som folk oplever. Endvidere kan plantens saft give allergiske reaktioner Omkostninger Der er tale om skadesomkostninger i form af sundhedsrelaterede omkostninger (allergi/høfeber), og det er således potentielle omkostninger, da arten ikke er udbredt i Danmark. Omkostningerne er oprindeligt opgjort for Tyskland og Sverige (to studier). Omkostningerne for Sverige er opgjort som cost-of-illness for personer, der måtte være overfølsomme over for plantens pollen. Omkostningerne består af direkte omkostninger ved lægebesøg, lægemidler og hospitalsindlæggelser samt indirekte omkostninger ved for tidlig død og tabt produktion som følge af sygemelding og førtidpensionering. Omkostningerne for Tyskland er ligeledes opgjort som direkte og indirekte omkostninger ved allergi som følge af bynke-ambrosies pollen. I Kettunen mfl. (2009) er omkostningerne opgjort pr. arealenhed. Hvis der skaleres til Danmarks areal, giver det en omkostning på 19 mio. kr. De oprindelige kilder opgør imidlertid omkostningerne pr. person og for den befolkningsandel, der rammes af allergi. Gøres tilsvarende for Danmark, dvs. at befolkningsstørrelse anvendes som omregningsfaktor, bliver den samlede (potentielle) skadesomkostning for Danmark på 15 mio. kr Kastanie-minérmøl Artens udbredelse Minermøllet blev konstateret første gang i Danmark for få år siden og udbredelsen er ikke umiddelbart kendt. Artens oprindelse er ukendt, men antageligt fra Nordamerika hvor dens nærmeste slægtninge findes Artens effekter Minermøllets larve lever hovedsageligt i hestekastanje-træets 7 blade (men også i andre kastanjetræer), som derved bliver brunplettede og får et visnet udtryk midt på sommeren. Endnu er træer ikke døde på grund af angrebet af minermøl, men skaderne kan muligvis gøre træet mindre modstandsdygtigt over for andre parasitter. 7 Hestekastanje er en introduceret art i Danmark og vokser naturligt i Lilleasien, Grækenland og Albanien. Hestekastanje blev indført til Danmark i

10 3.6.3 Omkostninger Omkostningerne er oprindeligt opgjort for Tyskland ved kontroltiltag over for arten i fem større tyske byer, hvor hestekastanjer er mest udbredt. Tiltagene er opsamling og afbrænding af nedfaldsløv og grene samt gødskning af træerne for at styrke deres resistens. Omkostningerne opgøres pr. arealenhed, som er skaleret til Danmarks areal. Den samlede omkostning for Danmark bliver dermed 24 mio. kr Elmesyge Artens udbredelse Elmesygen skyldes en svamp, som stammer fra Østasien og første gang kom til Europa (Holland) i begyndelsen af det 20. århundrede. Efter at have spredt sig til Nordamerika udviklede svampen sig til en mere aggressiv variant, som spredtes til Europa og har medført de største skader for elmetræerne i Europa Artens effekter Træerne dør i løbet af 1-2 år efter smitte. Nordamerikanske og europæiske elme er stærkt modtagelige for elmesyge, mens de asiatiske arter er mere modstandsdygtige og derfor forsøges anvendt ved resistensforædling, som stadig pågår. Ingen effektiv bekæmpelse er kendt og spredning af sygdommen forsøges reduceret ved at fælde smittede træer. Dog er der i Holland udviklet en vaccine, som skal injiceres i raske træer en gang om året. Vaccinen er dog dyr og bruges kun på træer af stor symbolsk værdi eller, hvor elmetræer udgør en særlig vigtig del af landskabet Omkostninger Elmesygen har medført at stort set alle elmetræer i Danmark er blevet fældet, men der findes ikke umiddelbart oplysninger om, hvad det har kostet i Danmark. Omkostningsestimaterne i Kettunen mfl. (2009) er på baggrund af tyske og svenske erfaringer med elmesyge i byområder. Omkostningerne er ikke ekstrapoleret, hvorfor det ikke er opgjort hvilket areal omkostningerne gælder for. Der er tale om omkostninger ved at fælde syge/døde træer, genplantning og tabt træproduktion. Omkostninger opgøres som dels fældningsomkostninger og dels som værditab i tæt befolkede områder. Værditabet er beregnet ud fra en antagelse om, at træets værdi er lig med omkostningen ved at erstatte det pågældende træ med et nyt træ af tilsvarende kvalitet. Da antallet af elmetræer i Danmark (allerede fældede og resterende) er ukendt, anvendes de svenske data omregnet til arealenhed (svenske omkostninger divideret med arealet for elmetræers udbredelse i Sverige (31 pct. af Sverige) ganget med Danmarks areal). Tilsvarende er gjort med det tyske studie. Omkostninger opgøres dels som kontrolomkostninger (svarende til fældningsomkostningerne) og dels som skadesomkostninger

11 i form af et værditab, jf. beskrivelsen ovenfor. Den samlede omkostning for Danmark bliver dermed 164 mio. kr. i skadesomkostninger og 12 mio. kr. i kontrolomkostninger Mink (amerikansk) Artens udbredelse Minken er introduceret i Danmark ved udslip fra pelsdyrfarme samt bevidste udsætninger og er i dag udbredt i hele Danmark. Ifølge vildtudbyttestatistikken nedlægges der omkring mink årligt i Danmark Artens effekter Minken jager gerne til vands og kan dermed være en trussel mod vandfugle, æg, padder og lignende i vådområder, hvor disse dyr ellers overvejende har været i sikkerhed for hjemmehørende rovdyr. Minken har stort set ingen naturlige fjender i Danmark og har vist sig især at kunne have negativ effekt på rugende vandfugles ynglesucces Omkostninger Omkostningerne til bekæmpelse af minken er i Kettunen mfl. (2009) baseret på analyser fra fem forskellige lande (Tyskland, Storbritannien, Estland, Frankrig og Sverige). Omkostningerne er opgjort pr. arealenhed og skaleret til Danmarks areal, hvilket giver en samlet kontrolomkostning på 11 mio. kr. Endvidere har et svensk studie forsøgt at estimere gevinster ved salg af skind fra nedlagte mink, men studiet erkender selv, at det næppe er relevant at antage, at nedlagte mink indgår i pelsindustrien. I øvrigt er gevinsten relativt lille i forhold til omkostningerne (knap 4 pct.). Som følge af den danske forvaltningsplan for mink må det forventes, at der i den nærmere fremtid vil komme konkrete omkostningsopgørelser for mink-bekæmpelsen i Danmark Amerikansk ribbegople (dræbergople) Artens udbredelse Ribbegoplen lever naturligt ud for den amerikanske østkyst, men er med ballastvand fra skibe kommet til Europa og Asien. Den registreredes for første gang langs den hollandske kyst i 2006, og har bredt sig videre til de danske farvande. Som følge af temperaturstigninger i havet er der en risiko for at opleve masseforekomster Artens effekter Amerikansk ribbegople lever af fiskeyngel, fiskeæg og dyreplankton. Udover den direkte effekt på bestanden af disse arter, kan masseforekomster af ribbegoplen således have konsekvenser for fiskeriet. Det er dog også muligt, at det ikke sker, fordi ribbegoplens væsentligste naturlige fjende (melongoplen Beroe cucumis) allerede findes i de danske farvande bortset fra Østersøen

12 3.9.3 Omkostninger Omkostningerne i Kettunen mfl. (2009) er kun baseret på ét studie, som beskriver skadesomkostningerne i form af tabt produktion ved et kollaps i ansjos- og brislingfiskeriet i Sortehavet i 1980 erne. Senere har videnskabelige undersøgelser dog vist, at nedgangen i ansjosfiskeriet i Sortehavet var begyndt inden goplens ankomst, og at forurening og specielt overfiskning også har bidraget til fiskeriets sammenbrud, jf. Miljøministeriet (2009). Der er tale om potentielle omkostninger ved en eventuel masseforekomst af ribbegoplen, og er omkostningerne for Danmark er således sandsynligvis et overestimat. Omkostningerne er opgjort for arealet af Danmarks indre farvande og er estimeret til 42 mio. kr Sumpbæver/bæverrotte Artens udbredelse Sumpbæveren stammer fra Sydamerika, men er indført til Europa som produktionsdyr (til pels og konsum) i Sumpbæveren har ikke etableret nogen fast bestand i Danmark, formentlig fordi de danske vintre er for kolde. I Danmark har der kun været sporadiske og spredte fund af sumpbæver, hvilket tyder på, at disse individer alle er undslupne eller udsatte fra fangenskab. Arten er udbredt i Tyskland og andre europæiske lande Artens effekter Sumpbæveren graver gange i bredder og brinker, og kan dermed gøre skade på for eksempel diger og dræningssystemer. Sumpbæveren kan endvidere gøre skade på afgrøder og naturlig plantevækst, specielt ved høje bestandstætheder, hvor den forventes at kunne omdanne marskland til åbent vand ved at bortgræsse marskplanterne. Dette kan have betydning for fugle, fisk mv., der er tilpasset marsklandet Omkostninger Omkostningerne i Kettunen mfl. (2009) er opgjort på baggrund af to studier, som indeholder analyser af skades- og kontrolomkostninger i Holland og Italien, samt udryddelsesomkostninger i East Anglia i England. Skadesomkostningerne består af skader for landbrug og på flodbredder. De opgjorte omkostninger er potentielle omkostninger for Danmark, hvis arten etablerer sig. Omkostningerne er opgjort pr. arealenhed, som er skaleret til Danmarks areal, hvilket giver en skadesomkostning på 19 mio. kr. og en kontrolomkostning på 22 mio. kr Signalkrebs Artens udbredelse Signalkrebs stammer oprindeligt fra USA og Canada. Den blev i 1970 erne indført til dansk opdræt, men er senere sluppet ud i naturen. Flodkrebs findes i både søer og vand

13 løb med gode iltforhold, og arten er på det seneste fundet mange steder i alle dele af landet Artens effekter Signalkrebs er en alvorlig trussel mod den rødlistede europæiske flodkrebs, som signalkrebsen udkonkurrerer eller smitter med krebsepest, som er dødelig for flodkrebsen Omkostninger Da signalkrebsen endnu ikke findes overalt i Danmark er den samlede omkostning for Danmark en potentiel omkostning. Omkostningerne i Kettunen mfl. (2009) er beregnet på baggrund af et svensk studie med dels en kontrolomkostning og dels en skadesomkostning i form af et værditab (flodkrebs kan sælges til højere priser end signalkrebs). Omkostningerne for Sverige divideres med Sveriges samlede areal af søer, floder m.m. og multipliceres med det samlede areal af Danmarks søer, som er på ca. 700 km². Det medfører en kontrolomkostning på knap kr. og en skadesomkostning på knap 8 mio. kr. Naturstyrelsen har et projekt med bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet, men der er ikke opgjort nogen omkostninger Ålens svømmeblære nematod (orm) Artens udbredelse Ålens svømmeblæreorm stammer oprindeligt fra Stillehavsområdet nær Japan, hvor den er en naturlig parasit hos japansk ål. International samhandel betød at parasitten kom med slagteål til Europa, hvor den blev fundet første gang i I 1986 blev den fundet i Danmark Artens effekter Ålens svømmeblæreorm er en blodsugende rundorm (30-70mm lang), der ernærer sig fra blodkarrene i ålens svømmeblære. Angrebne ål ikke er synligt påvirket af parasitterne, men gentagne kraftige parasitangreb svækker ålen og kan gøre dens lange rejse tilbage til gydepladserne i Sargassohavet vanskelig at gennemføre. Parasitten er derfor også på listen over sandsynlige årsager til at bestanden af ål i dag er gået markant tilbage. Siden 1960'erne er bestanden af ål reduceret markant, jf. tabel 1. I dag fanges der i Danmark kun ca. 300 tons pr. år mod ca tons pr år i 1965, dvs. et fald på tons, jf. tabel 2. 8 Jf. Danmark Tekniske Universitet

14 Tabel 2 Fangst af europæisk ål i Danmark Ton/år Kilder: Froese og Pauly (2013) og Eurostat. Tendensen er den samme i hele Europa og skyldes, at der ikke længere kommer så meget åleyngel fra Sargassohavet. Siden 1980 erne er den samlede mængde af åleyngel, der ankommer til Europas kyster, reduceret med %. Årsagen kendes ikke, men hænger formodentligt sammen med, at ålebestandens samlede opvækstområde er blevet indskrænket i løbet af de sidste årtier som følge af landindvinding, dæmninger, kanalisering af vandløb og forurening. Ålens svømmeblære nematod kan være en medvirkende årsag til, at bestanden af europæiske ål er gået kraftigt tilbage, fordi inficerede ål kan have vanskeligt ved at gennemføre den lange gydevandring til Sargassohavet med en ødelagt svømmeblære. Tilbagegangen i den europæiske ålebestand begyndte imidlertid, før svømmeblæreormen ankom til Europa, så parasitten kan ikke bære hele skylden. Det er således vanskeligt at vurdere den reelle effekt af parasitten på ålefiskeriet i Danmark Omkostninger Omkostningen i Kettunen m.fl. (2009) er baseret på ét studie, der opgør omkostningerne for fiskeri og eksport i Ungarn, hvor der antages et fald i fangst/eksport på 250 ton i Med de i studiets anvendte priser på ål svarer dette til en omkostning på 274 mio. kr. i 2012 priser. I studiet indgår nematoden i kombination med andre forringede betingelser for ålen, og derfor er konklusionerne tvivlsomme. De seneste analyser på området har ikke kunnet bevise en konkret sammenhæng mellem smittede ål og konsekvenser for ålefangsten, men det konstateres, at der muligvis er et tab. Som følge af denne usikkerhed angives ingen omkostninger for ålens svømmeblærenematod Glansbladet Hæg Artens udbredelse Glansbladet hæg stammer fra det nordøstlige Nordamerika. Omkring år 1800 blev træet indført som prydplante til Danmark. Senere har man anvendt glansbladet hæg i læhegn og i skove, især i det vestjyske, hvor den vokser i bl.a. læhegn, lysåbne skove, på heder, overdrev, i krat og fyrretræsplantager. Arten er observeret overalt i Danmark 9, men som udgangspunkt for omkostningsberegningerne antages udbredelsen at være i halvdelen Jylland. 9 Jf. f.eks

15 Artens effekter Glansbladet hæg invaderer især heder, overdrev og plantager og tåler stærk vind og tørke. Den truer således disse naturtyper samt skovbruget. Arten er næsten fast inventar i de moderne flerrækkede løvtræshegn. Fugle er glade for frugterne, som så kan spredes til nye lokaliteter. Især i hedeområder på lette jorder kan glansbladet hæg give store problemer for hedelyng, revling og andre hedeplanter. Blade og bark er giftige. De første år efter introduktion til Danmark spirede frøene ikke i naturen, men planten efterfølgende dannet en race, der kan sprede frø under danske vækstbetingelser Omkostninger Omkostningsstudierne beskriver konsekvenserne (kontrolomkostninger) for skovbruget i Holland og Tyskland i form af omkostningerne til at fjerne/bekæmpe arten. Omkostningerne er opgjort pr. arealenhed, som er skaleret til halvdelen af Jyllands areal, jf. ovenfor. Dette medfører en kontrolomkostning på 2 mio. kr Kæmpe-bjørneklo Artens udbredelse Kæmpe-bjørneklo findes udbredt over hele Danmark og bekæmpelse foretages i mange kommuner Artens effekter Kæmpe-bjørneklo udkonkurrerer al hjemmehørende vegetation på de invaderede steder. Kæmpe-bjørneklo har en kraftig vækst i foråret og en meget stor frøproduktion, som medfører, at planten hurtigt kan etablere sig og danne dominerende bevoksninger, hvorunder kun nogle få insekter og snegle kan leve. Da Kæmpe-bjørneklo visner helt ned om vinteren og efterlader jorden bar, kan den medføre erosion og ødelæggelse af vandløbsbredder. Endvidere er plantesaften i kombination med sollys giftig og fremkalder brandsårslignende sår/udslæt Omkostninger Da der findes danske omkostningsestimater for kæmpe-bjørneklo anvendes disse. I Miljøministeriet (2009) er opgivet et estimat fra 2002 for omkostninger til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo lydende på et årligt forbrug af knap arbejdstimer samt 22,8 mio. kr. (svarende til 28 mio. kr. i 2012). 10 I Kettunen mfl. (2009) indgår i øvrigt et svensk og et tysk studie, der opgør skadesomkostninger i form af behandling af sår/svidninger fra plantens saft. Disse skadesomkostninger opgøres pr. arealenhed og skaleres til Danmarks areal, hvilket giver en skadesomkostning i Danmark på 1 mio. kr. 10 Hvis arbejdstimerne medregnes ville omkostningerne øges yderligere med knap 10 mio. kroner

16 3.15. Dræbersnegl (iberisk skovsnegl) Artens udbredelse Dræbersneglen menes at stamme fra Sydfrankrig og den Iberiske Halvø. Den er spredt til forskellige europæiske lande via bl.a. jord- og plantemateriale. I Danmark sker de første fund i 1991, men masseforekomster optræder først i 1997 på Bornholm og i Sønderjylland. Dræbersnegl findes i dag i hele landet med lokale undtagelser Artens effekter Sneglen kan krydse med og dermed fortrænge den hjemmehørende sorte skovsnegl. Masseforekomster af dræbersnegle kan rasere køkkenhaver og prydplanter Omkostninger Omkostningerne i Kettunen mfl. (2009) er fra en svensk opgørelse, der estimerer kontrolomkostninger til bekæmpelse af arten. Beregningsmetoden baserer sig på haveejernes anslåede forbrug af tid på sneglejagt/-bekæmpelse skønnet til 1-5 timer om året til en timeløn på 200 svenske kroner i Omkostningerne er beregnet pr. privat have og opskaleret med antallet af haver ( stk.) i de mest berørte områder (vestkysten og Mälardalen). Omkostningen skønnes at være på mio. svenske kr. om året. Til sammenligning er der i Danmark omkring 1,5 mio. boliger, som forventeligt har have (parcelhuse/stuehuse, række-/kæde- og dobbelthuse samt fritidshuse). Antages det, at 1/3 af disse boliger har problemer med dræbersnegle, kan omkostningen fra Sverige anvendes direkte på danske forhold uden skalering. I det danske estimat er gennemsnittet for intervallet dog anvendt. Intervallet for Danmark ligger på mio. kr. med et gennemsnit på 250 mio. kroner Canadagås Artens udbredelse Canadagås stammer oprindeligt fra Nordamerika, men blev i 1600-tallet indført som prydfugl på godser og i parker i England. I 1930 erne blev den indført i Sverige, Norge og Finland, og i disse lande er der i dag en stor ynglebestand. I Danmark er Canadagåsen en ret almindelig træk- og vintergæst i Danmark Artens effekter Canadagæs medfører store problemer for landbruget i det sydsvenske og i det danske overvintringsområde på Sydsjælland og Lolland-Falster, hvor de kan optræde i antal på op til fugle, og spise vintersæd fra markerne. I Sverige har canadagås i nogen grad udkonkurreret den oprindeligt hjemmehørende grågås Omkostninger Omkostningsestimatet i Kettunen mfl. (2009) er landbrugets omkostninger i det nordlige Tyskland ved at gæs fouragerer på markerne. Det oprindelige estimat gælder ikke kun for Canadagæs, men også for andre gæs, og er derfor et overestimat. Som et skøn

17 for andelen af Canadagæs i forhold til andre gæs er anvendt den andel Canadagæs udgør af samlet antal nedlagte gæs i Danmark, jf. vildtudbyttestatistikken 11. Andelen skønnes til at være 15 pct. Omkostningerne er opgjort pr. arealenhed, som er skaleret til Danmarks areal, hvilket medfører en skadesomkostning på godt 1 mio. kr Alm. Pæleorm Artens udbredelse Det er uvist, hvorfra pæleormene egentlig stammer, eller hvordan de har spredt sig rundt i verden. Almindelig pæleorm blev registreret i Europa for første gang i 1731 og er i dag udbredt i de indre danske farvande undtagen i Østersøen syd for Amager og øst for Falster Artens effekter Arten synes ikke umiddelbart at have nogen effekt på biodiversiteten, men kan gøre stor skade på moler, bundgarnspæle, skibe af træ og andet træværk i havet, når den borer lange gange i træet, hvis styrke og bæreevne derved svækkes Omkostninger Omkostningerne bygger på to studier, der opgør omkostningerne ved skader og udbedringer af træværk (bl.a. kystsikring) bl.a. langs den tyske/baltiske kyst. Det er ikke umiddelbart muligt at omregne omkostningerne til danske forhold, da længden på kyststrækningen i studierne ikke kendes præcist. Dog er den danske kyststrækning, hvor pæleormen forekommer, øjensynligt længere end kyststrækningen i studierne, hvorfor de oprindelige omkostninger overføres direkte. Dette medfører en skadesomkostning på 57 mio. kr Rynket rose Artens udbredelse Rynket rose stammer oprindeligt fra det nordøstlige Asien og blev indført til Danmark som prydplante i 1800-tallet. Rynket rose findes i dag vidt udbredt over hele landet og har især invaderet mange strande og store kystområder Artens effekter Planten udkonkurrerer den naturlige vegetation i et område og medfører en stor reduktion i lystilgængeligheden under planten, hvilket resulterer i en artsfattig flora og dermed også den fauna, der knytter sig til floraen. Desuden kan rosen nedsætte bl.a. den rekreative værdi på strande, når den forhindrer, at mennesker kan færdes frit i områderne eller skæmmer klitområder. 11 Se filen: Vildtudbytte-statistik_1941_2009.xls

18 Omkostninger Da der findes danske opgørelser over bekæmpelsesomkostninger anvendes disse. I Jørgensen (2007) beskrives en metode med pesticidbekæmpelse, som er den billigste af to metoder, og som anvendes som udgangspunkt i det følgende. Der angives en modelberegnet omkostning i 2014 (for en behandlingsperiode på 5 år) for en 37 km lang kyststrækning (2.364 ha). Den samlede omkostning for 5-års perioden omregnes til en gennemsnitlig årlig omkostning pr. km kyststrækning på knap kr./km. Dette tal anvendes til at skønne en samlet omkostning for Danmark ved at antage, at der gøres en bekæmpelsesindsats over for rynket rose på en 400 km lang kyststrækning i Danmark, hvilket svarer til hele Jyllands vestkyst. Dette medfører en kontrolomkostning på 5 mio. kr. I Jørgensen (2007) modelleres endvidere rynket roses udbredelse, og det vises, at hvis indsatsen udskydes 10 år tredobles omkostningerne New Zealandsk korsarve Artens udbredelse En ferskvandsplante oprindeligt fra Australien og New Zealand, som er indført og anvendt som prydplante i havedamme og akvarier. Ifølge DAISIE findes den i store dele af Europa (bl.a. England og Tyskland), og iflg. NOBANIS er den fundet i Danmark, men angivet som sjælden. Enkelte observationer i Danmark er registreret på Artens effekter Danner tætte flydende måtter, der kan bortskygge andre vandplanter og resultere i iltsvind med efterfølgende negative effekter for resten af dyrelivet. Dermed kan den også have negative effekter på f.eks. lystfiskeriet Omkostninger I Kettunen mfl. (2009) beskriver ét studie beskriver kontrolomkostninger i England på 500 lokaliteter. Det oprindelige beløb er anvendt omregnet til danske kroner, som er en potentiel omkostning, hvis arten skulle bekæmpes på 500 lokaliteter i Danmark. Dermed fås en potentiel kontrolomkostning på 9 mio. kr. i Danmark Grå egern Artens udbredelse Arten er oprindeligt fra den østlige halvdel af Nordamerika, og er indført primært som kæledyr. Egernet er på den danske observationsliste og findes i England/Irland og Italien, men forventes at sprede sig ifl. DAISIE

19 Artens effekter Udkonkurrerer det røde egern og kan endvidere smitte dette med poxvirus, som er dødelig for det røde egern. Sygdommen kan muligvis smitte til mennesker (er dog ikke dødelig). Kan også skade træer ved at strippe barken af træerne, som svækkes og reducerer træets resistens over for svampe- og insektangreb. I Williams mfl. (2010) beskrives det endvidere, at egernet kan gøre betydelig skade på loftsrum, og egernet bekæmpes ofte af skadedyrskontrollen Omkostninger I Kettunen mfl. (2009) indgår ét omkostningsstudie angivet med kontrol- og udryddelsesomkostninger i England. Endvidere anvendes estimater fra en nyere engelsk kilde, som angiver både en skades- og kontrolomkostning på hhv. 5 mio. pund og 2 mio. pund for Storbritannien, jf. Williams mfl. (2010). Der er således tale om potentielle omkostninger, hvis arten skulle etablere sig i Danmark. Omkostningerne er omregnet til pr. arealenhed, som er skaleret til Danmarks areal, hvilket giver en potentiel skadesomkostning på godt 8 mio. kr. og en potentiel kontrolomkostning på 2 mio. kr Stillehavsøsters / Japansk østers Artens udbredelse Stillehavsøsters blev indført fra Sydøstasien til akvakultur i Nordsøen i Stigende vandtemperatur har medført, at arten i dag kan reproducere sig, hvilket den ikke kunne tidligere. Derfor findes der i dag fritlevende bestande af stillehavsøsters i Vadehavet og Limfjorden Artens effekter Stillehavsøsters er overlegen i konkurrencen med den hjemmehørende europæiske østers, da stillehavsøsters vokser hurtigere, gyder flere æg og tilsyneladende mangler naturlige fjender, der kan begrænse dens forekomst og spredning. Stillehavsøsters kan endvidere udkonkurrere blåmuslingen, der er fødegrundlag for bl.a. en række fuglearter, som dermed også vil kunne påvirkes negativt. 13 Andre negative effekter er en mindsket rekreativ værdi på badestrande, hvor østers etablerer sig, samt vækst på marine konstruktioner og skibsskrog Omkostninger I Kettunen mfl. (2009) ligger ét omkostningsstudie til grund for estimatet, som opgør skadesomkostningerne (for fiskeri) i Holland (Vadehavet) gældende for et areal på km 2. Det antages, at et tilsvarende areal i Danmark er beboet af stillehavsøsters 13 Andre studier viser dog også, at den negative effekt på blåmuslinger måske ikke er så stor og at effekten måske ligefrem er positiv, jf. Werner (2011)

20 (til sammenligning er Limfjordens areal på km 2 ). Skadesomkostningerne er derfor direkte overført til Danmark og er på godt 8 mio. kr Mårhund Artens udbredelse Arten stammer fra Østasien, og blev i første halvdel af 1990-tallet udsat i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten koloniseret store dele af Østeuropa vestpå til og med Tyskland, sydpå til de nordlige dele af Østrig og Ungarn og nordpå via de Baltiske stater og hele Finland til det nordligste Sverige og Norge. I Danmark er der tidligere gjort sporadiske fund af mårhund i Jylland og på Fyn og Sjælland, som alle menes at være undslupne eller udsatte dyr. 14 I de senere år er den registret med sikkerhed i Jylland, jf. figur 1, og på det seneste har Naturstyrelsen fanget en vildtlevende mårhund på Fyn. Ifølge Indsatsplan mod mårhund i Danmark har Mårhunden etableret en bestand i Jylland, jf. Skov- og Naturstyrelsen (2010). Man forventer, at mårhunden i løbet af de kommende år vil sprede sig yderligere som følge af indvandring fra Tyskland Artens effekter Mårhunden er et alsidigt rovdyr og anses for en trussel mod nogle af de mest sarte og beskyttede dyrearter i den danske natur. Mårhunden antages at spise æg, fugleunger, padder mv. i vådområder, og dermed true arter, som ellers overvejende har været i sikkerhed for hjemmehørende rovdyr. Den har ingen naturlige fjender i Danmark og en forholdsvis stor reproduktion samt meget høje bestandstætheder, så man forventer, at det kan have store effekter på det hjemmehørende dyreliv, såfremt mårhunden etablerer sig. Endvidere kan mårhunden være bærer af forskellige sygdomme og parasitter, herunder rævens dværgbændelorm, der i værste tilfælde kan være dødelig for mennesker. Som følge af de potentielt højere bestandstætheder udgør mårhunden en større trussel som smittespreder end de hjemmehørende arter, både når det gælder mennesker, husdyr og den øvrige fauna. 14 Der er i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) ikke længere registreret aktive besætninger med mårhunde. Der har igennem tiden kun været registreret 3 besætninger, hvoraf den seneste lukkede i Der har været registreret meget få dyr i besætningerne, hhv. 5, 1 og 1. Dette meget lille omfang af mårhunde bekræftes også af Dansk Pelsdyravlerforenings database, hvor enkelte ræveavlere (13 avlere) enkelte år også har haft nogle få mårhunde

21 Figur 1 Verificerede observationer af mårhund - september 2010 til august 2013 Kilde: Omkostninger I Kettunen m.fl. (2009) indgår ét omkostningsstudie for kontrol- /forebyggelsesomkostninger i Litauen. Når omkostningerne omregnes til pr. arealenhed og skaleres til Danmarks areal, giver det en kontrolomkostning på kr., hvilket er en relativt lille omkostning for Danmark. I Danmark er der iværksat en indsatsplan, der skal sikre, at der ikke er en ynglende bestand af mårhunde i Danmark i Omkostningerne ved forebyggelse/kontrol af mårhunde i Danmark kan dermed ses som den nødvendige kontrolomkostning for at undgå nogle endnu større skadesomkostninger. I forbindelse med et EU LIFE+ projekt med en målsætning om bl.a. at forebygge mårhundens etablering i Norge, Sverige og Danmark er der afsat projektmidler på 5,3 mio. euro over perioden De største bidragsydere var EU med 2,7 mio. euro og Naturvårdsverket i Sverige med 2,3 mio. euro. Hvis de samlede midler deles ligeligt mellem landene, svarer det til, at Danmark blev tildelt omkring 4 mio. kr. årligt. Dette beløb anvendes som en kontrolomkostning i Danmark. 15 LIFE+ er EU s støtteprogram for natur og miljø

22 3.23. Kinesisk uldhåndskrabbe Artens udbredelse Kinesisk uldhåndskrabbe stammer oprindeligt fra Østasien. I Europa er den første gang registeret i 1912 i det nordlige Tyskland og er siden spredt til andre dele af Europa. Kinesisk uldhåndskrabbe har endnu ikke etableret sig i Danmark, fordi de danske havtemperaturer og saltindholdet i havene ikke opfylder krabbens livs-/ynglebetingelser. Enkelte individer er dog fundet i Danmark. Krabben lever 90 pct. af sit liv i og omkring ferskvand, i floder, åer og søer Artens effekter Krabben er kendt for at kunne underminere diger og for erodering af flodbrinker grundet dens evne til at grave huller og gangsystemer. Store bestande er set volde skade på fiskeredskaber såsom net og ruser Omkostninger I Kettunen m.fl. (2009) indgår ét omkostningsstudie med både skadesomkostninger (estimerede) og gevinster (reelle) i Tyskland. Skadesomkostningerne består i krabbens konsumering af fisk i fiskenet og ødelæggelse af fiskenet samt grave aktivitet (underminerer brinker mv.). Gevinster er fra fiskeri og salg af krabben. Ved skalering til Danmarks søareal er der en potentiel omkostning på kr. og en potentiel gevinst på kr Amerikansk skarveand Artens udbredelse Amerikansk skarveand er naturligt hjemmehørende i Nord- og Mellemamerika. I 1940 erne blev den importeret som prydfugl til England. Herfra spredtes arten og dannede vilde populationer, og siden begyndte fuglen at sprede sig til andre steder i Europa blandt andet Danmark. I 2006/2007 er der konstateret ynglende par i Danmark. Da mere end 95 pct. af den europæiske bestand af amerikansk skarveand findes i England, har indsatsen her været den vigtigste (og største) Artens effekter Amerikansk skarveand kan konkurrere og parre sig med den meget sjældne europæiske hvidhovede and, som lever i Sydeuropa, og dermed medvirke til, at den hvidhovede and forsvinder Omkostninger Omkostningerne i Kettunen m.fl. (2009) er omkostninger i England ved at forsøge at udrydde ænderne, som havde en bestandsstørrelse på omkring ænder i år Beløbet er et underkantsskøn for England, da indsatsen stadig pågår. Omkostningerne overføres direkte til Danmark uden skalering, hvilket dermed repræsenterer en potentiel omkostning, hvis anden får samme bestandsstørrelse i Danmark som i England inden

23 bekæmpelse iværksættes. Dette giver en potentiel kontrolomkostning for Danmark på 7 mio. kr Asiatisk citrustræbuk Artens udbredelse Billen stammer fra Østasien og især dens æg, pupper og larver spredes ved handel med levende plantemateriale (træ). Findes stort set ikke i Europa udover Norditalien Artens effekter Arten kan forårsage alvorlige skader på især frugttræer. Larvernes angreb svækker træerne, som bliver lettere modtagelige over for sygdomme og stormskader. Skader på små unge træer er mest alvorlige. De voksne træbukke kan forårsage skade ved at æde af blade, stilke og bark. Især skader på frugtskud resulterer i økonomisk tab. Arten er på listen over karantæneskadegørere og på Naturstyrelsens observationsliste Omkostninger Der er i Kettunen m.fl. (2009) opgjort kontrolomkostninger ved bekæmpelse af arten i et lille afgrænset område i Norditalien. Omkostningen for Danmark beregnes ved at skalere til Danmarks areal, hvilket giver en kontrolomkostning på ca. 2,5 mio. kr Mangebladet lupin Artens udbredelse Mangebladet lupin stammer oprindeligt fra det vestlige Nordamerika. Den er først indført som prydplante i haver mv. og senere er den indført og avlet til andre formål som f.eks. foder til husdyr og vildt. Mangebladet lupin har siden forvildet sig i den danske natur og findes mange steder i Danmark f.eks. langs veje Artens effekter Da det er en kvælstoffikserende plante, er den stort set kun et problem på kvælstoffattige naturtyper, som ønskes bevaret (f.eks. heder, højmoser og klitarealer). Mangebladet lupin kan nemt bekæmpes ved oprykning eller gentagen slåning eller afgræsning Omkostninger Omkostningen i Kettunen m.fl. (2009) er en arealomkostning ved bekæmpelse (ekstra slåning) af 100 ha særligt følsomme arealer. Følgende antagelser anvendes for en tilsvarende bekæmpelse i Danmark: To slåninger om året af arealer, hvor planten kan tænkes at være et problem, til en (maskinstations)omkostning på 300 kr./ha pr. slåning

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

KAPITEL III INVASIVE ARTER

KAPITEL III INVASIVE ARTER KAPITEL III INVASIVE ARTER III.1 Indledning Invasive arter betragtes globalt som den største trussel mod den biologiske mangfoldighed næst efter tab af levesteder. Derudover har invasive arter en række

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr:

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr: Version 1 (Fuld farve) Version 2 (Metal) Version 3 (Pastel) 0-2 Du har sikkert hørt om den eller set den - rotten! Men rotten er ikke den eneste nye dyreart, der er kommet til Danmark. I denne bog kan

Læs mere

UDKAST til Handlingsplan for invasive arter

UDKAST til Handlingsplan for invasive arter Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 397 Offentligt UDKAST til Handlingsplan for invasive arter OPSUMMERING AF ANBEFALINGERNE I HANDLINGSPLAN FOR INVASIVE ARTER 2 1. INDLEDNING

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby Elmesyge Udarbejdet af AØ.2. Maj 1998 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 FORORD...3 PROBLEMFORMULERING...4 SAMMENDRAG...5 ELMESYGENS HISTORIE...6 ELMESYGENS BIOLOGI...7 ELMETRÆET...7 ELMESYGESVAMPEN...7

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

FORURENING MED FREMMEDE ARTER

FORURENING MED FREMMEDE ARTER 77 FORURENING MED FREMMEDE ARTER Transportskibe verden over sejler ofte med mange kubikmeter ballastvand indenbords for at holde skibet stabilt i vandet. Men hvis et skib tager vand ind nær en havn i f.eks.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Danske planteskolers vintermøde 2012

Danske planteskolers vintermøde 2012 Hans Peter Ravn hpr@life.ku.dk Danske planteskolers vintermøde 2012 Skadedyr på træer i skov, park og landskab - nye og velkendte udfordringer i en verden i forandring - eksempler på velkendte insekter,

Læs mere

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku. Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.dk Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande Vand & Jord 2007 nr. 3 (accepteret til trykning) InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande En i danske farvande hidtil ukendt ribbegople blev i marts 2007 observeret i Kerteminde Bugt. Ribbegoplen

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter

Læs mere

ISBN: 978-87-7279-837-0 (print) ISBN: 978-87-7279-838-7 (web)

ISBN: 978-87-7279-837-0 (print) ISBN: 978-87-7279-838-7 (web) Billederne på forsiden er taget af: Gert Brovad (den invasive havemyre), Flemming Caspersen (dræbersnegl og rød skovsnegl i parring), Sten Christofferson (mink), Lars Gejl (rynket rose), Peder A. Jansen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere