Vækstlaget på golfgreens, biomassen og behovet for luftning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstlaget på golfgreens, biomassen og behovet for luftning"

Transkript

1 A r t i k e l Vækstlaget på golfgreens, biomassen og behovet for luftning Af Martin Pedersen Vækstlagets sammensætning Vækstlaget er det medium, hvori græsset på golfgreens vokser og skal forsyne græsset med luft, vand og gødning, men vækstmassen er også et vækstmedium for den række af mikroorganismer, som udgår vækstlagets biomasse. Vækstlaget er et heterogent system, som består af ca. 50% faste artikler og ca. 50% vand og luft. De faste partikler i vækstlaget er en blanding af ler, silt, finsand og grovsand. De mineralske partikler bestemmes efter partikelstørrelse. Lerpartiklerne er de mindste. Ler har kolloid karakter og besidder elektriske egenskaber, der betyder, at lerpartiklerne kan binde vand mod tyngdekraftens påvirkning og forskellige gødningsstoffer mod udvaskning. Alle lerpartikler svulmer op, når de bliver fugtige og trækker sig sammen, når de udtørres, dette medfører, at greens med stort lerindhold bliver vandlidende og bløde efterår og vinter og uegnet til golfspil. I sommertiden bliver de lerholdige greens meget hårde og formår ikke at kunne holde bolden og giver hermed dårlig spillekvalitet. Sandet er den anden fraktion af mineralpartiklerne. Sand har ingen kolloidale egenskaber som lerpartiklerne. Sand kan derfor ikke optage og binde vand og gødning. Sand kan have partikkelstørrelser, der varierer fra 0,2 til 2,0 mm. Vækstlag med uensartet sandfraktion vil komprimeres og medføre dårlig vandinfiltrering, vækstlaget bliver vandlidende i perioder med nedbør og spillekvaliteten bliver dårlig. Ved undersøgelser af greens med vækstmæssige problemer kan man konstatere, at problemerne som regel skyldes vækstlag med for højt lersiltindhold, vækstlag med uensartet sandfraktion, lagdelt vækstlag eller evt. en kombination af de nævnte forhold. Greens stiller store krav til vækstlagets fysiske egenskaber. Greens må derfor være 30 < < konstrueret af et vækstlag, der kan modstå den intense trafik, være veldrænet og give god spilleflade under forhold med fugtigt vejr. Dette kræver et vækstlag med ca. 90% sandindhold og høj hydraulisk ledningsevne. Sand har stor potentiale til at give vækstlag med stor grovporeporøsitet, men kun hvis der anvendes sand med ensartet kornstørrelse, hvor forholdet mellem grovsand og finsand udtrykt ved gradationsindexet d90:d10 er 3,5 eller der under. En betingelse for god rodvækst kræver også, at vækstlaget har en kolloidmængde på mindst 6%. Det kan være 2-3% ler eller 2-3% humus eller kombinationer heraf. Humus er en blanding af planterester i forskellige nedbrydningsfaser. Selv om humus kun udgør en mindre procentvis mængde af vækstmassen, har humus stor indflydelse på vækstlagets fysiske og kemiske egenskaber. Ved beskrivelse af syntetiske vækstlag, hvor sphagnum eller kompost indgår som en del af det organiske materiale, kan den mikrobielle nedbrydning og omsætning af materialet medføre kemiske ændringer, som medfører dannelse af kolloider, som på et tidspunkt kan blokere grovporesystemet eller medføre, at vækstlaget bliver hydrofobisk og der opstår lokale tørre pletter. Afdræning af vækstlaget på greens Til optimal græsvækst og afdækning af overskudsnedbør må vækstlaget på greens efter anlæg have en samlet porøsitet på vol%, hvoraf 20-25% bør være grovsporer og andre 20-25% kapillær porer, mellemporer og finporer. For at greens kan være spilleklare umiddelbart efter en regnvejrsperiode, må der være en afdræning på mindst 25 mm vand pr. time. Denne afdræning kræver med ovennævnte krav til vækstlagets sammensætning en vækstlagstykkelse på cm. Der findes ingen luftdiffusion i vækstlaget og ikke ingen tilstrækkelig afdræning af overskudsnedbør, ingen betingelser for effektiv rodvækst, når grovporevolumet er 10 vol% og derunder. I vækstlaget på greens findes vand og luft generelt i vekslende mængdeforhold til hinanden afhængig af tidspunktet og størrelsen af vand tilførslen. Med stigende vandindhold i vækstlaget aftager luftindholdet, indtil vækstlaget er vandmættet og der ikke findes luft tilbage. Ved undersøgelser af vækstlaget på danske greens med vækstmæssige problemer, kan man finde at vækstlagets vandindhold og luftindhold ofte er langt fra det, der betragtes som værende optimalt for græsvækst. Vækstlaget er vandlidende på grund af manglende afdræning, som følge af det manglende grovporevolumen. Det er kun vand i grovporesystemet, der kan afdrænes. Vandet i vækstlaget kan kun mindskes ved fordampning fra overfladen, hvilket giver koldt vækstlag, fordi den energi, der skal bruges til opvarmning af vækstlaget, nu bruges til fordampning af vandet, hvilket giver yderligere dårlige vækstbetingelser. Det er temperaturen omkring græssets vækstpunkt, der bestemmer, hvornår græsset gror. Manglende afdræning vil give greens, der konsekvent er våde og vandlidende i perioder med nedbør specielt forår og efterår. Meget ofte er der black-layer i vækstlaget og store angreb af alger og mos på overfladen. Koldt og fugtigt vækstlag giver sen forårsvækst, hvilket betyder, at greens ikke kan åbnes før sent i foråret og må lukkes tidligt i efteråret og ofte holdes lukket i perioder med nedbør i sommertiden. Græssets slidstyrke er meget reduceret på grund af svagt rodnet. Enårig rapgræs er dominerende græsart. Situationen forekommer altid, når der ved anlæg af greens er anvendt for dårligt vækstlag enten et meget ler-silt hol- G r e e n k e e p e r e n > > < <

2 > > V æ k s t l a g e t p å g o l f g r e e n s, b i o m a s s e n o g b e h o v e t f o r l u f t n i n g < < A r t i k e l digt vækstlag eller et sandholdigt vækstlag med dårlig partikkelstørrelsesfordeling i materialet. Manglende luftindhold og dårlig afdræning af vækstlaget kan også findes, når man ved anlæg har anvendt et vækstlag med tykkelse under 25 cm. Komprimering af vækstlaget: Komprimering af vækstlaget ændrer såvel de fysiske og kemiske forhold som de biologiske forhold i vækstlaget, som igen påvirker forholdet vand/luft. Når der bliver luftmangel i vækstlaget, reduceres rodsystemets og mikrofloraens vækst og græssets vækstmuligheder. Komprimering defineres som en sammenpresning af vækstlagets partikler under udtrædning af luft, som medfører tættere vækstlag med mindre porevolumen og dårligere afdræning. Mængden af drænbare grovporer reduceres, mængden af kapillære porer forøges, og vandindholdet i vækstlagets overflade øges. Komprimering af vækstlaget kan forekomme allerede i anlægsfasen i forbindelse med udlægning af vækstlaget. Spil og færdsel med maskiner på greens i forbindelse med pleje af arealet vil også forårsage komprimering. Ved kørende færdsel er der tre primære kræfter, der påvirker komprimeringsgraden 1) Vægten på hjulet 2)Vibrationseffekten fra motor til hjul 3) Effekten af evt. hjulspin og snævre vendinger. Komprimeringsgraden er meget påvirket af vækstlagets sammensætning og vandindhold. Komprimeringen er lav, når vandindholdet i vækstlaget er lavt og øges efterhånden som vandindholdet stiger til markkapacitet. Komprimeringsgraden er meget mindre i sandholdigt vækstlag end i mere lerholdigt vækstlag. Belastning på 0,4 kg/cm2 i sandjord kan give reduktion i grovporevolumen på ca. 7% vol%, men ved samme belastning på lerholdig jord nedgang i grovporevolumen på ca 10% vol%. Ved gentagne belastninger øges komprimeringsgraden. Ved langsom kørsel på greens er komprimeringsgraden større end ved hurtig kørsel. Komprimeringsgraden er altid størst i vækstlagets øverste 10 cm. Komprimeringseffekten af spillere på greens afhænger af årstiden, vandindholdet i greens, og fodtøj med spikes. Stor spillerbelastning af spillere med spikes i efteråret på fugtige greens med dårlig vækstlag, når der ikke er græsvækst, vil give ekstra slitage, reduceret optagelse af vand og gødning, lavere kulhydratniveau, greens med reduceret rod og bladvækst og risiko for anaerobe vækstforhold og invadering af alger og mos mm. Ved undersøgelser af komprimeringen på danske golfgreens kan man finde vækstlag med volumenvægt på 2 kg/liter intet grovporevolumen. Volumenvægten i vækstlaget bør aldrig være større end 1,6 kg/liter. vanding af greens med komprimeret vækstlag og tykt filtlag vil give greens med daglig luftmangel og dårlige vækstforhold. Lagdannelse i vækstlaget Lagdannelse i vækstlaget opstår, når der topdresses med ujævne mellemrum og med for store mængder topdressningsmateriale på en gang eller med varierende typer topdressning. Lagdannelse i vækstlaget betyder brydninger i vækstlagets poresystem, dårlig indsivning af vand, gødning og luft, øget vandindhold i vækstlagets overflade, dermed også luftmangel og dårlig aktivitet i vækstlagets biomasse og øget filtophobning. Vækstlagets biomasse Biomassen er en fælles betegnelse for alle større eller mindre levende organismer, der findes i vækstlaget. Biomassen omfatter en fauna, som er en række smådyr fra mikroskopiske nematoder til fladorme, springhaler, tusindben, biller, forskellige larver, insekter og regnorme, hertil kommer en mikroflore, der omfatter svampe, actinomyceter, bakterier og alger. De fleste svampe og bakterier er saprofyter, som ernærer sig af kulstof fra dødt organisk materiale i vækstlaget. Mange svampearter kan være årsag til forskellige sygdomme i græsset. Svampe udgør en talrig og meget vigtig gruppe i vækstlagets biomasse. Skimmelsvampe er et fælles navn for de svampe, der angriber og nedbryder forskellige organiske forbindelser under fugtige forhold. Actinomyceter er bakterier, der danner hyfere ligesom svampene, men hyferne er finere og mere forgrenet end hos svampene. Filtlaget på greens Filt er et lag af levende og døde uomsatte udløbere, stængler og rødder, som udvikles og ophobes mellem den tilstedeværende vegetation og vækstlagets overflade. Filt består af ca. 34% cellulose, ca. 20% hemicellulose, ca. 5% andre kulhydrater og ca. 11% lignin. Filtophobning påvirkes af de anvendte græsarter og sorter, men også af de fysiske forhold i vækstlaget, som temperatur, Rt, C/N-forhold, og vandholdig overflade. Anvendelse af forskellige pesticider kan også påvirke ophobning af filt. Den største årsag til ophobning af filt i overfladen er dog reduceret aktivitet i vækstlagets biomasse. Et tykt filtlag kan tilbageholde mindst 5 mm vand mod nedsivning eller halvdelen i mm af filtlagets tykkelse. Daglig G r e e n k e e p e r e n > > < < > > 31

3 A r t i k e l > > V æ k s t l a g e t p å g o l f g r e e n s, b i o m a s s e n o g b e h o v e t f o r l u f t n i n g < < Actinomyceterne bidrager stærk til nedbrydning af cellulose og lignin. Actinomyceterne medvirker herved også til frigørelse af en stor del af det kvælstof, der findes i filtlaget. Actinomyceterne trives bedst ved Rt på ca. 6,5-7,0. Det er svampe og actinomyceter som i særlig grad bidrager til biologisk nedbrydning af filtlaget. Bakterier udgør den talrigeste gruppe i vækstlagets biomasse. Bakterier findes i vækstlaget, hvor indholdet af organisk materiale er størst. Ved næringsmangel og udtørring formindskes bakterieantallet. Bakterierne har forskellig levevis, nogle er kulstof-autotrofe, hvilket vil sige, de danner organisk materiale udfra uorganisk materiale som kuldioxid, forskellige gødningssalte og vand. Artsantallet bakterier i denne gruppe er ikke ret stor, men de spiller en meget stor rolle for græssets ernæring ved bl.a. at omdanne ammoniumsalt til nitrater, svovl og sulfider til sulfater. Andre bakterier er kulstof-heterotrofe, hvilket vil sige, de kræver tilførsel af organisk materiale for at kunne overleve. Alger er mikroskopiske organismer, der lever i vækstlaget og på vækstlagets overflade. Når de vokser på vækstlagets overflade, kan de danne organisk materiale ved lys og alm. fotosyntese ligesom de grønne planter, til vækst kræver de kvælstof og andre gødningsstoffer ligesom græsset. På vandlidende greens med begrænset lysadgang kan algerne i overfladen danne en meget tæt belægning, der stedvis giver anaerobiske forhold og reduceret plantebestand. Under vækstlagets overflade, hvor lyset ikke trænger ned, lever algerne som saprofyter og ernærer sig kulstof-heterotroft på præcis samme måde som svampe og de fleste bakterier. 32 < < Mikroorganismernes vækst og omsætning af organisk materiale Kulstof er det element, som anvendes af mikroorganismerne som energikilde og næring i største mængde. Mikroorganismernes vækst og livsfunktioner er derfor nøje knyttet til omdannelsen af organisk materiale i vækstlag og filtlag. Dette materiale er en kemisk blanding af forskellige kulhydrater som cellulose, hemicellulose og opløselige kulhydrater, lignin, fedtstof og proteiner. Disse stoffer medgår til syntese af de organiske stoffer, hvoraf mikroorganismerne består. De fleste mikroorganismer ånder aerobt ved luftens ilt. Herved iltes de organiske forbindelser og omdannes til kuldioxyd, vand og forskellige uorganiske salte. Ved iltningen udløses den energi, som mikroorganismerne dels forbruger til optagelse af næring og til opbygning af nyt levende organisk materiale, hvor af mikroorganismerne består samtidig forekommer der en varmeudvikling. Stofomsætningen i organisk materiale og i filtlaget foregår efter følgende skema: Dødt organisk stof + ilt + biomasse + enzymer levende organisk stof + kuldioxyd? vand + diverse gødningssalte + organisk rest + energi. Mange mikroorganismer i biomassen kan ånde anaerobt uden luftens ilt. På vandlidende greens eller på greens med konstant fugtigt filtlag, hvor ilten holdes borte fra vækstlagets poresystem kan mange mikroorganismer reducere og bruge ilten i iltrige kemiske forbindelser som energikilde. Nitrat vil reduceres til nitrit og senere til luftformig kvælstof, sulfat reduceres til sulfid, som igen reduceres til svovlbrinte og evt. til Black-layer, mangan-oxyd reduceres til manganoforbindelser, ferri-ooxyd til ferroforbindelser. Alle disse processer foregår hurtigere ved høj jordtemperatur og når der er komposterbart materiale tilstede. Alle de dannede stoffer er giftige for græsset. Under anaerobe forhold kan kun delvist omsatte organiske forbindelser som mælkesyre, eddikesyre, smørsyre, acetaldehyd m.fl. ophobes i vækstlaget som giftige forbindelser. Der kan endvidere dannes luftarter som methan, svovlbrinte, ethylen og ammoniak, der alle er giftige for græsset. Det organiske materiale i vækstlaget bliver gjort tilgængeligt ved hjælp af de enzymer, som udskilles af mikrofloraen. De enkelte enzymer benævnes efter de stoffer, de virker på. Cellulase, der produceres af såvel svampe som bakterier, omdanner cellulose som er et polysaccarid til vandopløselige kulhydrater (di- og monosaccarider). Urease er et andet enzym, som danner kvælstof ved hydrolyse af urea (amidkvælstof). Hydrolyse er en proces, der foregår under optagning af vand og ved passende høj temperatur. Ved processen omdannes urea først til ammoniumcarbonat, som får Rt til at stige, herved dannes ammoniak. Ligevægten mellem ammoniuminoner og det frie ammoniak i jordvæsken varierer med stigende Rt, og kan forskydes, så der dannes endnu mere ammoniak. Kombinationen af højt Rt og fri ammoniak giver dårlige vækstbetingelser for en del af mikrofloraen. Der kan opstå en ammoniakforgiftning selv ved tilstedeværelse af små mængder ammonium. Ved den videre iltning af ammonium kan der opstå en nitritforgiftning, som hæmmer græssets vækst, svider græsset eller slår græsset ihjel. Ved anvendelse på greens med stort filtindhold ved højt Rt og høj temperatur vil Urea ifølge foreliggende litteratur give stort kvælstoftab. Alle omsætninger og nedbrydning af organisk materiale der foregår ved hjælp af vækstlagets biomasse er temperaturafhængige. Der er ikke større aktivitet i vækstlagets biomasse, før jordtemperaturen når op på mindst 8-10 grader celsius. Med stigende temperatur øges mikrofloraens aktivitet og omsætningen af organisk materiale. Da de aerobe mikroorganismer behøver atmosfærisk ilt til ånding og respiration, vil kravet til ilt og luft også være størst i sommertiden og dermed vil kravet til luftning af greens også være størst i sommertiden. Foruden kulstof kræver mikrofloraen også tilførsel af kvælstof, fosfor og svovl til syntese af de aminosyrer, proteiner, nucleotider og vitaminer som mikroorganismerne består af. Kvælstof forekommer i vækstlaget i forskellige iltningsstadier, som alle kan anvendes af de forskellige mikroorganismer. Den foretrukne kvælstofforbindelse synes at være ammonium, hvilket ikke er overraskende, eftersom det er i denne forbindelse, kvælstof indgår i det organiske materiale. Nitrat anvendes også, især af mange alger og svampe. Foruden kvælstof kræver mikrofloraen også tilførsel af inorganisk fosfor i passende mængder for at have effektiv vækst. Fosfor medgår til dannelse af forskellige nucleotider og nucleinsyrer. Mikroorganismerne kræver tilførsel af svovl, som indgår i mikroorganismernes aminosyrer og i forskellige vitaminer, de fleste mikroorganismer optager svovl som sulfater ligesom græsset. Gødningsstoffer som kalium, magnesium, calcium kræves kun i mindre mængder. G r e e n k e e p e r e n > > < <

4 > > V æ k s t l a g e t p å g o l f g r e e n s, b i o m a s s e n o g b e h o v e t f o r l u f t n i n g < < A r t i k e l Mikronæringsstofferne kræves kun i ganske små mængder. Biologisk omsætning af filt i vækstlaget Filt er som tidligere omtalt ophobning af organisk materiale i forskellige nedbrydningsstadier. Det organiske materiale består hovedsagelig af kulhydratforbindelser som cellulose, hemicellulose samt lignin og nogle vandopløselige kulhydrater, organiske syrer, proteiner mm. Undersøger man filtlagets reaktionstal og indholdet af forskellige gødningssalte, finder man, at Rt med få undtagelser er lavere i filtlaget end i det underliggende vækstlag. I et filtlag med tykkelse på 2-4 cm kan man finde et total kvælstofindhold på kg pr hektar. Man finder mindre end 10 kg fosfor pr hektar. Indholdet af kalium og magnesium er varierende. Undersøger man C/N-forholdet, som er forholdet mellem kulstof og kvælstof i filtlaget, ligger det som regel mellem 10 og 15, ofte under 10. I det underliggende vækstlag ligger C/N-forholdet ofte fra 60 til næsten 200. Når C/N-forholdet er større end 30, vil der være en netto immobilisering af tilført kvælstof, dvs. tilført kvælstof optages af mikroorganismerne og kommer ikke græsset til gode til vækst. Er C/N-forholdet under 20, vil der være en netto mineralisering af kvælstof og ophobning af kvælstof i filtlaget. Højt indhold af kulstof giver stor aktiv vækst af mikrofloraen, stor optagelse af kvælstof og ingen kvælstof til græsvækst. Der findes derfor en naturlig forklaring på hvorfor, der næsten aldrig findes græsrødder under filtlaget. Under filtlaget findes simpelthen næsten aldrig kvælstof til rodvækst. Højt C/N-forhold under filtlaget betyder, at indholdet af kulstof er højt, den kvælstofmængde, der siver gennem filtlaget optages og forbruges af mikrofloraen og bruges derfor ikke til rodvækst. Lavt C/Nforhold kan give lavt kulstofindhold til mikroorganismernes vækst, som herved sulter og der bliver ingen omsætning af organisk materiale. Stort indhold af kvælstof i filtlaget giver tab af kvælstof enten ved ammonification og senere denitrification i vandholdigt filtlag. I filtlaget findes kvælstof enten som ammonium eller som nitrat. Ammoniumindholdet i vækstlaget er næsten altid 3-4 gange større end nitratindholdet. Den mikroflora, der nedbryder det organiske materiale i filtlaget, forskellige skimmelsvampe og actinomyceter og bakterier, trives bedst ved et C/N-forhold mellem 20-30, og ved et Rt på 6-6,5, når der tillige er et passende fosforindhold og når der er luft i filtlaget. Svampe assimilerer ca 30% af kulstoffet, bakterier 7-10%. Resten af kulstoffet bruges til energi eller omdannes til kuldioxyd. Den væsentligste årsag til filtophobning og kvælstoftab i vækstlaget skyldes hovedsagelig overdreven vanding, for lavt Rt og ofte for lavt indhold af fosfor. Hvor C/N-forholdet er meget lavt er mikrofloraens aktivitet stagnerende på grund af kulstofmangel. På sådanne greens bør man topdresse med et sandholdigt materiale med indhold af kompost eller sphagnum. Da omsætning af kulstof i kompost og sphagnum kræver luft og ilt, bør man være opmærksom på filtlagets vandindhold. Vandlidende, fugtige greens vil mangle ilt til mikrofloraens vækst og det vil i så fald være bedre kun at anvende rent sand som topdressningsmateriale. Viden skaber vækst Arena er et komplet sortiment bestående af specialgødninger til greens, tees og fairways. De forskellige næringsstoffer og egenskaber gør at du kan gødske optimalt hele sæsonen. Vores eksperter udvikler hele tiden Arena i samarbejde med erfarne greenkeepers. Kontakt Garta for at høre mere om årets nyheder på tlf.: eller Du kan også få yderligere information om Arena på G r e e n k e e p e r e n > > < < > > 33

5 A r t i k e l > > V æ k s t l a g e t p å g o l f g r e e n s, b i o m a s s e n o g b e h o v e t f o r l u f t n i n g < < Vækstlagets luftindhold I et optimalt vækstlag med 20% grovporevolumen er vækstlagets sammensætning næsten identisk med atmosfærens sammensætning dvs. 79% kvælstof, 21% ilt og 0,03% kuldioxyd. På grund af biologisk aktivitet i vækstlaget er indholdet af kuldioxyd dog normalt lidt højere. Når vækstfaktorerne lys-luft-vand og gødning er tilstede vil græsset optage lys og kuldioxyd fra luften og ved fotosyntesen danne kulhydrater, som vandrer ned gennem planterne hvor det vil reagere med de aminosyreforbindelser, der er dannet ved rodsystemets optagelse af vand og gødning og danne de proteinstoffer med mere, som får græsset til at vokse. Ved rodsystemets vækst udskilles en lang række stofskifteprodukter, som kulhydrater, aminosyrer, organiske syrer, enzymer, hormoner, vitaminer og andre forbindelser, som dels stimulerer eller hæmmer væksten af forskellige svampe, bakterier og nematoder. Dette betyder, at græsset ved normal vækst under optimale forhold ikke har behov for tilførsel af forskellige biostimuleringsmidler. Luften bevæger sig i hele grovporesystemet, når det er fri for vand under den forudsætning, at porerne er forbundet med hinanden og åbne op mod atmosfæren. Ved respiration vil græsrødder og biomassen optage ilt og danne kuldioxyd. Af jordluftens kuldioxyd stammer ca. 66% fra biomassens respiration og 34% fra græsrøddernes respiration. Den iltmængde der forbruges til respiration vil ved diffusion sive ned i vækstlaget og den mængde kuldioxyd, der er dannet ved respirationen, vil sive ud af vækstlaget. Luftskiftet mellem ilt og kuldioxyd sker ved vekslende barometertilstand, variationer i jordtemperatur, varierende vindhastighed og vekslende perioder mellem regn og tørke. I vækstlaget vil luften udskiftes og fornyes ca. 3 gange i timen. Når den iltmængde, der siver ned i vækstlaget er mindre end den mængde, der skal forbruges til respiration i rødder og biomasse, vil der opstå luftmangel og anaerobe forhold. I komprimeret vækstlag, i vækstlag med dårlig afdræning som følge af stort indhold af ler og silt, i lagdelt vækstlag med tykt filtlag, kan græssets rodzone være vandmættet og luftindholdet tæt på nul, hvilket medfører, at der slet ikke 34 < < findes luftdiffusion i vækstlaget. Der er ingen iltdiffusion ind i vækstlaget og den mængde kuldioxyd, der dannes i rodzonen kan ikke slippe ud, med mindre der dannes et overtryk. I vinterperioden med lav jordtemperatur er luftmangel ikke det helt store problem, eftersom der i denne periode kun er meget ringe liv og respiration i græsrødder og biomasse. Når jordtemperaturen i foråret stiger til 6-7 grader begynder græsset at vokse og når jordtemperaturen stiger til 8-10 grader, øges biomassens aktivitet og der stilles store krav til luft til den samlede respiration i vækstlaget. Respirationsraten er påvirket af mange faktorer, som temperaturforhold, vækstlagets fugtighed, indhold af organisk materiale, Rt. Respirationsraten er mere end 10 gange større i sommertiden end i vintertiden og større i foråret end i efteråret ved samme temperatur, på grund af større biologsik aktivitet, større population i biomassen, mere tilgængeligt organisk materiale og større rodvækst. Den daglige respiration i vækstlaget følger et bestemt mønster i temperaturen, hvor man kan registrere, at iltoptagelsen stiger til mere end det dobbelte fra morgen til midt eftermiddag. Respirationsraten i vækstlaget vil således variere med årstiden, fra dag til dag og fra time til time afhængig af græssets vækststadium og biomassens aktivitet. Respirationsraten i vækstlaget er større ved temperatur på 20 grader end ved temperatur på 15 grader, større på tæt klippede greens og større på vækstlag med højt sandindhold. Manglende forårsvækst i græsset kan derfor være en kombination af lav temperatur og luftmangel i vækstlaget og heraf manglende gødnings- og vandoptagelse. På greens med luftindhold under 10 vol% er luftdiffusionen nul og der er risiko for anaerobe forhold. Forbruget af ilt til respiration i græsrødder og biomasse i vækstlaget kan være meget større end den iltmængde, der findes i vækstlaget. Komprimering af vækstlaget ved spil på vandmættede eller meget våde greens specielt forår og efterår ved anvendelse af spikes på skoene, kan give luftmangel i løbet af kort tid. Ved den daglige vanding af greens med stort filtlag, kan filtlaget efter vanding være vandmættet i en kortere eller længere periode, og der kan forekomme luftmangel i vækstlaget. Når græssets rodsystem omgives af vand, standser diffusionen af luft til rødderne, celledelingen ophører og der dannes luftarter som etylen og kuldioxyd. Etylen kan ved små mængder være væksthæmmende, mængden af kuldioxyd stiger ofte til 3-4 vol%, hvilket betyder stagnation af græssets vækst, indtil vandet enten er fordampet, optaget af planterne eller sivet ned i det underliggende vækstlag. Dette betyder, at greenkeeperen ved almindelig faglig vanding af greens kan være med til periodevis at skabe luftmangel, anaerobe forhold på greens og dårlig udnyttelse af tilført gødning. Man bør være opmærksom på, at det er i sommertiden ved høj jordtemperatur og stor vækstintensitet i græsset, greens har størst behov for luftning. Luftning af vækstlaget på greens Man kan ved primitiv greenkeeping ved øget gødskning og vanding forebygge, at græsset mangler vand og næringsstoffer til vækst, men man kan ikke udelukkende ved vanding, gødskning og tæt klipning fremme luftens infiltrering i vækstlaget. Der er fire primære formål med luftning af greens: 1. At mindske komprimeringen forårsaget ved anlæg og spil på greens og anvendelse af maskiner til pleje af græsset. 2. At fremme luftdiffusionen i vækstlaget, ilt ind i vækstlaget, kuldioxyd ud af vækstlaget og vandinfiltrering ind i vækstlaget. 3. At fremme græssets rodudvikling 4. At fjerne filtlaget og hindre opbygningen af organisk materiale i vækstlagets overflade. Man kan ikke lave et maskinelt plejeprogram til greens, med mindre man ved hvilke problemer man vil løse, og man ved hvor de pågældende problemer findes. Der findes på markedet et meget stort antal maskiner til luftning af vækstlaget i varierende dybder, således at det nu er muligt at lufte greens hele året rundt, når man tager i betragtning, at man ikke skal køre på meget våde, vandlidende greens eller på greens når vækstlaget er frosset. Det er ikke hensigten med denne artikel at omtale de mange udmærkede maskiners specifikke egenskaber, men kun at komme med nogle generelle betragtninger ved anvendelsen af maskinerne. G r e e n k e e p e r e n > > < <

6 > > V æ k s t l a g e t p å g o l f g r e e n s, b i o m a s s e n o g b e h o v e t f o r l u f t n i n g < < A r t i k e l Man bør være opmærksom på at alle luftningsmaskiner, der laver et hul i vækstlaget enten det er en maskine der tager en prop op eller en maskine der kun laver et hul, så sker der en komprimering af vækstlaget, fordi hullerne laves ved en jordfortrængning. Det er derfor vigtigt, at man ved maskinvalg vælger maskiner, der arbejder i varierende jorddybder. Det er en kendsgerning, at mange danske golfgreens er ødelagte, fordi man gennem en meget lang årrække konsekvent har prikket greens i konstant jorddybde og herved frembragt en kompakt prikkesål, der hindrer græssets rodudvikling og infiltrering af vand, gødning og luft i vækstlaget. Hver årstid på greens kræver anvendelse af forskellige maskiner til luftning af vækstlaget. I vintertiden vil man fremme afdræning af overskudsnedbør ved dybdeluftning med lange knive eller slicing. I sommertiden skal man ikke anvende slicing, fordi hullerne vil komme til at gabe og græsset visner, når vækstlaget tørrer op. Forår og sommer foretages luftning til varierende dybde med forskellige hugpiber eller kompakte tines med varierende diameter. Der findes i handlen mikro-tines med diameter på 6 mm., som kan anvendes til luftning af greens i hele spillesæsonen uden at genere spillerne. Skulle der forekomme en ujævnhed kan dette problem let løses ved en enkelt vertikalskæring. Behandling med mikro-tines bør foretages hver uge i sommertiden, hvor behovet for luftning er meget større end på andre årstider. Hulpibeluftning med optagelse af propper anvendes på greens med overfladekomprimering eller på greens med tykt, lagdelt filtlag. Skal hulpibeluftning have nogen større effekt må arbejdsdybden være mindst 10 cm. Der findes varierende hulpiber med diameter fra 6 mm og opefter. Hulpibeluftning bør følges op med topdressning. Hulpibeluftning kan foretages efter behov flere gange i vækstsæsonen. Hulpibeluftning foretages ofte sent i efteråret hvor hullerne efterlades åbne, for at fremme vandinfiltreringen. Ved luftning må man være opmærksom på at lodrette huller kan sikre luftskiftet i hullerne, men ikke luftskiftet i vækstlaget mellem hullerne. Verti-drainmaskinen tilfører en helt ny dimension til luftning af greens, og specielt til den dybere liggende komprimering i dybder på cm. Verti-drainbehandling bør foretages, når vækstlaget er fugtigt, men ikke vådt eller tørt. Behandling af vådt vækstlag vil gøre mere skade end gavn. Verti-drainbehandling af vådt vækstlag vil medføre, at siderne i de frembragte huller bliver fedtede og belagt med tynd vandfilm. En vandfilm på blot ½ mm vil hæmme al luftfiltrering fra hullet ind i vækstlaget. Når vækstlaget er tørt vil jorden være for hård og hindre dybdeluftning. Ved behandling med Verti-drainmaskinen får man foruden en dybdeluftning også en hævning af vækstlaget, hvorved der laves vandrette revner eller porer i vækstlaget mellem de frembragte huller. For at opnå den fulde virkning af Verti-drainmaskinen må maskinen sættes til at brække i en vinkel på 8-10 grader. Foruden at afhjælpe komprimering vil verti-drainbehandling også fremme infiltrering af luft, vand og gødning og fremme biomassens vækst og nedbrydning af filtlaget. Virkning af verti-drainbehandling øges betydeligt, når hullerne stabiliseres og fyldes med topdressningsmateriale. Verti-drainbehandling af greens med kompakte stænger uden den fulde udnyttelse af brækkeeffekten synes at være en misforståelse. Verti-drainbehandling med brækkeeffekt bør foretages i en periode med optimal rodvækst, således at de nydannede rødder får mulighed for at vokse ind i de nye porer, der er dannet ved behandlingen. Foretages verti-drainbehandling i en periode med stagnerende eller manglende rodvækst vil brækning rive rødderne over og reducere røddernes optagelse af vand og gødning. Af hensyn til græssets rodvækst bør verti-drainbehandling derfor foretages sidst i april og/eller sidst i august eller først i september, når rodvæksten er størst og når vejret er tørt til at tilføre topdressningsmateriale. Foruden luftning med kompakte stænger med varierende diameter og mikro-tines der kan anvendes i hele vækstsæsonen, kan verti-drainmaskinen også forsynes med hugpiber med varierende diameter til optagning af propper. Kontrol af lagdelt filtlag kan også foretages ved hjælp af maskiner med hugpiber, når der efter luftning foretages topdressning. Filtbekæmpelse foretages normalt som fast rutine hver dag. Et par gange om året kan greens dybde vertikalskæres til mm., når vækstforholdene er optimale. Det er nødvendigt at lave et langtidsprogram til mekanisk pleje af greens. Der må laves en balance mellem det som er godt for græsset og det som er acceptabelt for golfspilleren. Enhver golfspiller må lære at acceptere, at der kan forekomme en periode hvor luftning af greens ikke kan undgås og vil give dårlige spilleforhold, men i det lange løb er luftning af greens alligevel til spillernes fordel, og det er for deres skyld arbejdet laves. Sandmosen er en af landets største skoler inden for gartnerbranchen. Centret har tilbud inden for anlægsgartneri, blomster- og havecenter, naturpleje samt uddannelserne som greenkeeper og groundsman. Kontakt skolen og hør om dine uddannelsesmuligheder - allerede i dag! Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst tlf: Tak til alle udstillere og besøgende til vores grønne fagmesse i juni måned. Vi ses 17. juni 2010 G r e e n k e e p e r e n > > < < > > 35

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Gødskning af græsset på USGA-SPEC. Greens

Gødskning af græsset på USGA-SPEC. Greens A r t i k e l Gødskning af græsset på USGA-SPEC. Greens Af Martin Pedersen På vækstlag opbygget efter USGA-specifikationerne med stort sandindhold, lavt indhold af kolloider, dårlig cationbytningskapacitet,

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret

Læs mere

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale. FAGLIGT Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Øvelse 4: Jordens vandindhold

Øvelse 4: Jordens vandindhold Øvelse 4: Jordens vandindhold Sammenholdes jordens vandindhold i vol.% eller vægt.% med trykpotentialet (matrixpotentialet), fås jordens vandretentionskurve, der også betegnes som jordens pf-kurve. Da

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

KMC områdemøder vedr. nye sorter

KMC områdemøder vedr. nye sorter KMC områdemøder vedr. nye sorter Marts 2014 Bjarne Thisgaard Scanax A/S KMC Granules områdemøde Dyrkningsteknik Verdi Gødskning Mikronærring Modenhed Optagning Opbevaring Opformering Gødskning N min 160-180kg,

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler. 1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Af Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge Gødning med en kombintion af Gro-Power og Arena gav et bedre helhedsindtryk og

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Ribe Golf Klub Snepsgaardevej Ribe. Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011

Ribe Golf Klub Snepsgaardevej Ribe. Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011 Ribe Golf Klub Snepsgaardevej 14 6760 Ribe Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011 Banens grundforudsætning og udfordringer I forlængelse af mit besøg fredag den 17. juni vil jeg her

Læs mere

Gødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Gødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Gødning Let i teorien, svært i praksis Foton: Agnar Kvalbein Sammenfatning Planter har brug for næringsstoffer i nøjagtigt det forhold som svarer til plantecellernes

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer i befæstede arealer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri-

Læs mere

Greenkeepernes klumme

Greenkeepernes klumme Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Kvælstof i luften, på land og til vands

Kvælstof i luften, på land og til vands kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage

Læs mere

Individuelle renseanlæg

Individuelle renseanlæg Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én

Læs mere

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B2 Indledning Landbrugets produktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise,

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Anlæggelse og pleje af bunkers og teesteder Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright september 2006 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger DANFUGESTENMEL www.danfugesand.dk Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger Begræns ukrudtet miljøvenligt og naturligt Næsten for godt til at være sand

Læs mere

Brevduens foder Af Edward Baeten Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Brevduens foder Af Edward Baeten Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Brevduens foder Af Edward Baeten Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Brevduens foder I denne artikel vil der på en nem og

Læs mere

Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe

Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe Installationsadresse: Dato: Pilefordampningsanlægget er dimensioneret for personer Pilefordampningsanlæg: Husets spildevand/afløb

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Planter og salt set med en planteøkologs briller

Planter og salt set med en planteøkologs briller Planter og salt set med en planteøkologs briller Helge Ro-Poulsen Lektor i plante-økologi Studieleder for Biologistudiet Biologisk Institut, Københavns Universitet Det drejer sig om ioner: Na + og Cl

Læs mere