TÆND BYEN! Gør din by sikker og smuk med lys

Transkript

1 TÆND BYEN! Gør din by sikker og smuk med lys

2 INDHOLD 3 LYS GIVER IDENTITET 4 VELKOMST TIL BYEN 5 BYEN - DØGNET RUNDT 6 TRYGHED FOR ALLE 7 LYS ER STEMNING OG OPLEVELSE 8 HVAD KOSTER GODT UDELYS? 10 EN LYSPLAN GIVER OVERBLIK 11 HVORDAN KOMMER MAN VIDERE? TÆND BYEN GØR DIN BY SIKKER OG SMUK MED LYS UDGIVET AF dit ELSELSKAB OG LYSTEKNISK SELSKAB PJECEN ER UDARBEJDET AF LYSTEKNISK SELSKAB I SAMARBEJDE MED dit ELSELSKAB FOTO: MICHAEL DAMKJÆR, NIELS HUSTED, JØRGEN KLAUSEN, KNUD NIELSEN, KURT NØRREGAARD, BENT RYBJERG, BJARNE SCHLÄGER M.FL. BEARBEJDNING & LAYOUT: BJARNE SCHLÄGER, ARKITEKT M.A.A. TEKNISK PRODUKTION: GLUMSØ BOGTRYKKERI A/S OPLAG NOVEMBER 2000 Forsidefoto: Århus Å,Vadestedet. Vellykket lyssætning skaber unik stemning omkring åen et attraktivt samlingspunkt for borgere og turister. 2 Hver by sit eget lys! Byens rolle er under forandring. I fremtidens by vil der blive lagt større vægt på velbelyste, trygge, funktionelle, smukke og fantasifulde omgivelser. Byens rum er vores fælles dagligstue, har by- og boligministeren fremhævet og hvem vil sidde i sin dagligstue om aftenen uden godt lys. Med denne pjece ønsker dit elselskab og Lysteknisk Selskab at illustrere nogle af de mange forskelligartede funktioner, som udendørsbelysningen har i vores dagligdag fra den funktionelle brugsbelysning til det oplevelsesrige lys. Et godt udelys medvirker blandt andet til at: få trafikken til at glide let og sikkert gennem byen øge den personlige sikkerhed og tryghed ved færdsel i byen lette orienteringen ved variation af belysningsanlæggene igennem byen gøre byens pladser og torve spændende og festlige fremhæve bygninger, monumenter og kunst som ellers forsvinder i mørket give byen en let genkendelig identitet, der fremhæver byens egenart Pjecen er først og fremmest tænkt som inspiration for politikere og andre beslutningstagere i landets kommuner, men kan forhåbentlig inspirere enhver, der interesserer sig for byens lys og udvikling. Tænd byen smukt, enkelt og klart, funktionelt eller oplevelsesrigt lys. Men planlæg først omhyggeligt lysvirkninger og lyssætning, så byen fremtræder lige netop, som den by du ønsker dig. Strøget i København Prøvebelysning af kraner. Dokøen, København Gammel kærlighed ruster ikke bring den frem i lyset. Udelyset gør byens rum til et levende sted for mennesker at færdes og opholde sig i.

3 Stedets ånd Dagens lysteknologi giver mange muligheder for at forbedre udelyset og give byen en selvstændig lysidentitet. Til stor glæde for byens egne borgere, forretningslivet og for turister. Mange byer gemmer på en historie, en tradition eller en skjult skønhed, der kan drages frem med lys i natten permanent eller ved særligt festlige lejligheder. Lys kan forføre, fortrylle og fascinere, og vække til eftertanke. Et effektfuldt og variationsrigt lys kan give identitet til din by - på egne præmisser. Godt udelys kræver kendskab til de lokale forhold og bør altid indgå i en samlet og gennemtænkt helhedsplan for byen. Hestetorvet i Roskilde Belysningen af kunsten på pladsen tilfører torvet et udtryk af genkendelighed. LYS GIVER IDENTITET Torvets udformning er et led i en bevidst plads- og lyspolitik for Frederikshavn. Kompasrosen binder byen sammen med flådehavnen. Den klare signalværdi er opnået ved hjælp af moderne lyslederteknologi. Scandiatorvet. Frederikshavn Torvet i Esbjerg Gennem en bevidst lysiscenesættelse forvandles det store torverum til et festligt centrum i natten. 3

4 VELKOMST TIL BYEN Fra indfaldsvej til bykerne Indfaldsveje til byen er ofte lange, triste og uden stedlig identitet. Mange steder er de præget af nedslidte belysningsanlæg, der giver et uskønt billede af den by, de fører ind til. Renovering og vedligeholdelse af indfaldsveje bl.a. med god belysning kan sætte gang i en positiv udvikling af de omkringliggende kvarterer. Ved indsigtsfuld bearbejdning af lyset fås genkendelige og overskuelige vej- og gadeforløb. Det giver en god stedsorientering og skaber harmoni mellem helhed og detalje. Randers Ringboulevard Belysningen understreger vejens linjeforløb og letter dermed adgangen til byen. Lyset giver et godt overblik, øger trafiksikkerheden og formidler overgangen fra den høje hastighed på indfaldsvejen til den lave hastighed i bykernen. Søndersø på Fyn En usædvanlig stedsspecifik lygtebelysning, der tilfører bymidten et markant arkitektonisk løft og underbygger en poetisk og hyggelig stemning. Den mindre provinsby er blevet smukkere og mere indbydende. Vinder af Årets Udelyspris Søndersø på Fyn Aalborg Havnefront. Belysningen markerer grænsen mellem vand og by samtidig med, at den gør byens skyline genkendelig.

5 Byens forvandling Et af kravene til fremtidens by er, at den er levende døgnet rundt. Nedslidte byområder, torve og pladser istandsættes med holdbare materialer og nyt lys skaber liv, hvor mennesker færdes. I takt med at dagslyset svinder, og lyset i butikkerne gradvis slukkes, tager den offentlige brugsbelysning over. Udelyset sørger for, at byen træder i karakter med robuste og lysrigtige lygter, tilpasset byrummets skala og lokale særpræg. Lyse dage og mørke nætter. Smukke byrum - døgnet rundt. Det gi r livet i lyset af natten BYEN DØGNET RUNDT Gadelygterne indgår som en naturlig del af byrummet om dagen. Holbæk, Ahlgade Når natten falder på, og butikkernes lys slukkes, får udelyset en ny funktion. Nu skal lyset fra lygterne både gøre gaden smuk og sikker. Når dagslyset svinder, tager kunstlyset over. Det private lys i butikkerne udvider byrummet, mens det offentlige lys i form af gadelygter gør færdslen tryg. KL

6 TRYGHED FOR ALLE Sti i forlængelse af Gåbensevej, Nykøbing Falster En velbelyst og sikker skolevej er godt for børn og forældre. Odense, Overgaden Holbæk, Ladegårdsparken Ældre mennesker har behov for en ekstra god stibelysning for at færdes sikkert. Overskuelighed og orientering Godt udelys hele livet. Vi ser ikke alle lige godt og synet forringes med alderen. Tænk over det når de nære omgivelser planlægges. Mange, ung som gammel, føler sig utrygge ved at færdes ude efter mørkets frembrud. En del af utrygheden kan være psykologisk betinget. En tilstrækkelig og god belysning kan medvirke til af fjerne denne utryghed og sikre, at bykvarterets beboere og gæster kan orientere sig. Sørg for at forældre trygt kan sende børnene ud på skolevejen og cykelstien og skab gode lysforhold, så alle kan finde vejen hjemover. Nørre Alslev, Falster Godt udelys er vigtigt på store p-pladser for eksempel ved indkøbscentre. 6 Ud på de små timer har lyset en stor betydning for en tryg og sikker færden. Jo bedre ansigter og rum aftegner sig, desto lettere er det at overskue, det der sker i gaden, når de unge drager hjem fra fest.

7 Kunsten i lyset Byens lysmiljø består udover den offentlige vej- eller pladsbelysning også af forskellige former for kunsterisk og iscenesat lys. Her tænkes på butikslys, skiltelys, reklameneon, monument- og bygningsbelysning, julebelysning samt lyskunst. Lys er et kreativt designelement, der kan fremhæve byens kendetegn. En belyst statue, bro eller bygning kan være med til at fortælle byens historie og skabe nye eventyrlige lysfortællinger der kun eksisterer i natten. Men det må ikke ende i lyskaos. Derfor lav en lysplan for gaden, pladsen eller kvarteret, hvor belysningsideérne er en del af en gennemtænkt helhed. Festog bygningsbelysning behøver ikke at være tændt hele natten, men kan slukkes, når byen sover. København, Toldboden Davidsstatuen er et fint eksempel på, hvordan monumenter og statuer kan belyses, så de træder frem i natten. København, Strøget Smukt butikslys er et positivt tilskud til gadens lysmiljø. LYS ER STEMNING OG OPLEVELSE Ålborg, Mølleplads Mosekonen brygger Det forunderlige og tiltrækkende lys i byens gulv vækker sjove stunder for den passerende nattevandrer. Prøvebelysning af Knippelsbro, København Her er en ellers ubelyst bro belyst med et flot resultat. 7

8 Sådan gjorde Allerød! NY BYGADE OG STATIONSFORPLADS EFTER Allerød - M. D. Madsensvej og stationsforplads m 2 Efter omlægning af m 2 til attraktiv gågade og stationsforplads med ny belysning, kommer der mange flere mennesker i gaden. Der er brugt energivenlige lyskilder og lamper. Belysningen er et godt eksempel på, at energihensyn og kvalitet kan gå hånd i hånd. FØR HVAD KOSTER GODT UDELYS? Det bæredygtige samfund kræver større energibevidsthed også for udendørsbelysning. De to eksempler viser, at smukt kvalitetslys og energibevidsthed kan gå hånd i hånd. I Allerød udgør belysningsanlægget kun 8% af den samlede anlægsudgift, og i Herning bare 3% af torvets samlede anlægsudgift. DEN NY BYGADE OG FORPLADS I ALLERØD 47% 71% A OMBYGNING AF BYGADE M.M. Anlægsomkostninger ialt kr. Driftsomkostninger pr. år ialt kr. Så meget koster NYT LYS 16% 6% 8% 3% 35% 9% 4% 1% B C D E ANLÆGSOMKOSTNINGER A - Belægninger Opbygning, afvanding, flise- og stenarealer B - Beplantning Vandingsanlæg, træer blomster, m.v. C - Belysning Anlæg, lamper, pærer, master og lysstyring D - Byudstyr Bænke, pullerter, cykelstativer m.v. E - Vandkunst Bassiner, Skulpturer o.a. kunst 8 Fejning, rep. Belægninger Beskæring Beplantning ELFORBRUG BELYSNING Rengøring Byudstyr Rens mv Vandkunst

9 TO GODE BY-EKSEMPLER Planlæg lyset godt og undgå generende lysspild. Brug højteknologiske og energiøkonomiske lyskilder med gode farvegengivende egenskaber. Brug tillige lysstyring samt slidstærke og vedligeholdelsesvenlige armaturer og master. Det giver et anlæg, der ikke er dyrt i drift. EFTER Sådan gjorde Herning! NYT TORVE- OG PLADSRUM DRIFTSOMKOSTNINGER A Rep. af belægninger, snedrydning og fejning B Beskæring, tilsyn og vanding C Elforbrug, reparation, vedligehold, pæreskift D Rengøring, vask, antigraffiti, udskiftning E Vandforbrug, samt rensning OMBYGNING AF TORV Anlægsomkostninger ialt kr. Driftsomkostninger pr. år ialt kr. 75% 14% 7% 6% A Så meget koster NYT LYS 3% 25% DET NY HERNING TORV 6% 3% 10% B C D E Fejning, rep. Belægninger Beskæring Beplantning ELFORBRUG BELYSNING Rengøring Byudstyr 51% Rens mv Vandkunst Omlægningen af en p-plads og tilstødende gaderum på m 2 har givet Herning et torv, som formår at samle ældre og nye bygninger til en harmonisk helhed både dag og nat. Projektet er et eksempel på, at der for en beskeden del af anlægssummen kan skabes en elegant belysningsløsning af høj kvalitet. FØR Herning Torv m 2 9

10 EN LYSPLAN GIVER OVERBLIK Fra kommuneplan -1 til kvarterplan - 2 og lokalplan - 3 Lysplan for 2 et kvarter. Lys indarbejdes i 3den enkelte lokalplan. Tænk visionært Det behøver ikke at være så kompliceret at lave en lysplan. Start for eksempel med bykortet og gå videre herfra. Tænk i byens helheder og udform en langsigtet strategi for byens belysning en lysplan med din bys ønsker og visioner? Ikke for hele byen på en gang, men en grovskitse der kitter byens hovedlysstruktur sammen kvarter for kvarter. Tænk på en fornuftig rækkefølge for visionernes gennemførelse. Det er faktisk ikke så dyrt sammenlignet med anden byforbedring. Det kan være en god idé at lade byens belysning indgå som temapunkt i kommuneplanen. Tag udgangspunkt i de enkelte kvarterer, deres rumlige struktur, kvartersånd og særlige karaktertræk, og lav herefter rammeplaner for de enkelte kvarterers lysplanlægning fase for fase i en prioriteret rækkefølge. Lysplanen sikrer sammenhæng når torve, pladser og mindre delområder i kvarteret skal renoveres eller byfornyes. Der bør skelnes imellem: 10 1 Lys indarbejdes som bytema i Kommuneplanen. Offentlig belysning Butiksbelysning og anden privat belysning Kunstnerisk belysning En lysplan vil sikrer et godt overblik i kommunens byfornyelse.

11 Samarbejde - et nøgleord Det er nødvendigt at trække på alle ressourcer for at opnå et godt resultat. Det kræver et bevidst samspil mellem planlæggere, vejingeniører, arkitekter, tekniske forvaltninger, landskabsarkitekter, designere, elselskabet, politikere, borgergrupper og lokalråd. Der findes også eksempler på et frugtbart samarbejde med lokale erhvervsvirksomheder, butikker, og strøgforretninger om samfinansiering af særlige identitetsgivende eller lyskunstneriske tiltag. Det er altid den lokale vejbestyrelse (kommunalbestyrelse) der har det overordnede ansvar for udformningen af en belysningsstrategi for byen, kvarteret og gaden. Brug vejbelysningshæfterne som udgangspunkt i planlægningen af byens belysning. Lav en prioritering af de områder, der skal have NYT LYS. DER ER MANGE HENSYN KOM GODT I GANG! Råd og vejledning Spørg dit lokale elselskab, Lysteknisk Selskab eller Vejdirektoratet, der kan give råd og vejledning om udelys. Litteratur værd at læse: VEJBELYSNINGSHÆFTERNE Vejregler for belysning Håndbog for tekniske forhold Håndbog for visuel udformning Vejdirektoratet, Vejregelrådet, FREMTIDENS BY Bypolitisk Perspektiv- og handlingsplan By- og Boligministeriet 1999 BYERNES UDVIKLING Et bypolitisk debatoplæg By- og Boligministeriet 2000 UDELYSET I DANMARK Besigtigelse, vurdering og kreative forslag til forbedring af udelyset i 7 danske byer, Lysteknisk Selskab 2000 HVORDAN KOMMER MAN VIDERE? Adresser og links: LYSTEKNISK SELSKAB ENGHOLMVEJ STENLØSE TELEFON: TELEFAX: dit ELSELSKAB ENERGISTYRELSEN BY- OG BOLIGMINISTERIET VEJDIREKTORATET Bagsidefoto til venstre: Esbjerg Torv Bevidst iscenesættelse af festlys i byens centrum, hvor bygninger folder sig ud i ly af mørket. Esbjerg kommune har en plan. ÆLDRE UNGE MOR/BARN SKOLEBØRN BYGADEN IDENTITET PLADSEN SKULPTUR HVERDAG FEST Bagsidefoto til højre: Amagertorv Butikkernes hverdagslys strømmer ud og giver rummet en intens og fortættet stemning. 11

12 TÆND BYEN GØR DIN BY SIKKER OG SMUK MED LYS Byen er under hastig forvandling.uanset om byen er stor eller lille spiller belysningen en væsentlig rolle for miljøet og det sociale liv. Kravet til fremtidens lys er, at det udover at fungere som brugslys også skal tilføre byen identitet og oplevelser. Målet med denne pjece er at inspirere politikere og andre beslutningstagere til at give hver by sit lys. FESTLYS OG HVERDAGSLYS