ASAA HAVN. Visioner. Asaa Havn Fortid Nutid Fremtid Visioner

Transkript

1 ASAA HAVN Visioner Side:1/11

2 Havnens historie Den spæde start: Historien om Asaa Havn finder sin begyndelse så langt tilbage som i Asaa var egentlig ikke en havn af betydning i denne tid, faktisk var den slet ikke en havn, men et udskibningssted. Dette udskibningssted brugte den lokale brigader Halling til at fragte sin produktion af træ til Aalborg, og var således medvirkende til, at Asaa fra begyndelsen af 1800 tallet fremstod som en af de største handels pladser på Vendsyssels østkyst sammen med Hals. Efter en længere årrække blev udskibningsstedet dog for lille, og det lokale handels samfund fik, med økonomisk opbakning fra både private og staten, i eta bleret et mindre kajanlæg stik øst ud fra kysten, hvor skibene kunne ligge til. Den fik det noget misvisende navn Asaa skibsbro eller i daglig tale blot Broen. Den første tid efter anlæggelsen af Broen kan kaldes for Asaas storhedstid. De gode anløbsforhold gjorde nu, at handel og industri udviklede sig med en forrygende fart. Asaa var faktisk på dette tidspunkt den eneste rigtige bydannelse i Dronning lund sogn. Ud over diverse handelsvirksomheder fandtes der på dette tidspunkt også teglværk, kalkværk, dampsavværk, jernstøberi og maskinfabrik, for blot at nævne dele af den driftige bys mange aktiviteter. Handlen, som gik gennem Asaa, var yderst omfattende, og adskillige af de både, der lagde til, kom fra Norge, Sverige og England. Men storhedstiden varede dog ikke længe, idet det efter få år viste sig, at projekteringen af broen havde været for meget skrivebordsarbejde og for lidt kendskab til de virkelige forhold. Broen var bygget som en fast mole, og vind og og strøm piskede sandet op om den, så der opstod vældige sandbanker, hvor skibene skulle fortøjre. Den kraftige tilsanding af sejlrenden bevirkede at byens blomstrende udvikling var slut og byens købmænd begyndte at søge andre markeder. Det skulle dog vise sig at Asaa ville komme stærkt igen og påny udvikle sig til en stor handelsplads, denne gang inden for fiskeriet. Side:2/11

3 I 1905 fik havnen gældssanering, stærkt hjulpet på vej af den lokale folketingsmand Vilhelm Lassen, som var blevet valgt til finansminister samme år. Ligeledes blev der allerede året efter bevilget et beløb til en ny fiskerihavn på sydsiden af molen. Fiskeriet som hovederhverv var nu blevet skudt igang, og fra omkring første ver denskrig var forholdene nu blevet sådan, at fiskeriet var den primære næringsvej. Det var især kystfiskeriet af torsk og ål, der udgjorde de gode betingelser for fiskeri et. 1940erne var den bedste tid for fiskeriet i Asaa, hvor det især var de store fore komster af makrel, som udgjorde grundlaget. De gode fangstmuligheder betød, at der i løbet af 40erne var 50 fartøjer hjemmehør ende i Asaa, men i løbet af de kommende årtier vendte denne udvikling. Moderniseringen af fiskeindustrien betød, at stadig større vesterhavskuttere be gyndte at trawle efter især makrel og rødspætter, hvilket begrænsede fangstmulig hederne for fiskerne i Østvendsyssel. Denne tilbagegang betød, at der ved havnens 100 års jubilæum i 1977 kun var 20 fartøjer hjemmehørende i Asaa, en nedgang der er fortsat helt frem til i dag, hvor der ikke længere landes fisk i havnen. Tilbagegangen i antallet af fiskefartøjer betød, at havnens bestyrelse begyndte at tænke i nye baner, og i blev der anlagt en lystbådehavn med plads til ca. 175 fartøjer. Lystbådehavnen fik plads nord for det gamle havnebassin. I dag er lystbådehavnen således den dominerende aktivitet i området, og takket være en driftig havnebestyrelse, som løbende har sørget for at skaffe de fornødne penge til renovering af havneanlægget, fremstår anlæggene i dag rimeligt vel vedligeholdte over hele havnen. Side:3/11

4 Havneområdet Omfatter et areal på 16,8 hektar, indeholder i dag tre hovedelementer, som samlet udgør det særdeles værdifulde kulturmiljø: Syd for havnen findes Brønderslev Kommunes eneste badestrand, et særdeles vel besøgt sted om sommeren, idet badestranden her er meget børnevenlig. Derudover ligger der her ca. 75 mindre badehuse, toiletbygning samt tilhørende p pladser for strandens, havnens og badehusenes brugere. I området vest for badestranden ligger Krebsehavet. Dette område er et meget attraktivt område for windsurfere o.a. Tillige er der her et rigt fugleliv. Beddingshavn, fiskerihavn og lystbådehavn. Alle tre havne anvendes idag som lystbådehavne. Beddingshavnen har, som navnet lyder, en ophaler bedding, som også kan tage lidt større fartøjer. Her kommer en del fartøjer fra de øvrige østkysthavne og får bunden renset og malet samt foretaget øvrige reparationer. Side:4/11

5 Faciliteter Såvel turister, som den lokale befolkning, er meget flittige brugere af havnen og stranden, og faciliteterne søges til stadighed holdt i en sådan stand, at disse er attraktive for brugerne. Det skal da også bemærkes, at der i området findes offentlige toiletter, hjertestarter samt flere grillpladser. Asaa strand og havn er i mange år tildelt Det blå flag. I 2009 svigtede dog tildelingen for strandens vedkommende på grund af af forringelse af vandkvaliteten, forårsaget af et forurenet udløb ca. 3 km. syd for havnen. Vi forventer igen i 2010 at få tildelt det Blå Flag på stranden. Vi opfatter denne mærkningsordning som et kvalitets stempel for områdets miljø, badevandskvalitet, faciliteter samt information. Lystbådehavnen i Asaa har gode velfærds faciliteter som bl.a, omfatter adgang til ferskvand, toiletter, badefaciliteter, dieselolie m.v. Den store udfordring er nu, hvilke aktiviteter der kan tilføres havnens arealer, således at den nuværende attraktive havn kan bevare og endda forøge andelen af både landfaste og sejlende turister. Asaa området I Asaa området bor der idag ca personer, hvoraf ca bor i Asaa by. Asaa er således Brønderslev Kommunes største landsby og eneste adgang til havn og badestrand. Byen er beliggende på det relativt flade terræn ned mod havet. Der findes dog et mindre kuperet terræn nord for byen. Topografien er præget af de flade strandenge, der strækker sig op mod byen. Byen afgrænser sig naturligt mod det åbne land i vest af gårde og parcelhusbyggeri. Mod havet danner strandengene den naturlige afgrænsning af byen. Den gamle del af byen er præget af gamle huse, hvoraf kun få er bevaret i gammel stil. Den indre del af Asaa har enkelte huse med to etager. Ellers er bebyggelsen ældre 1½ etagers huse eller nyere parcelhuse. I Asaa by findes flere dagligvarebutikker, specialbutikker, penge institutter, kunst håndværkervirksomheder, serviceværksteder m.m. Side:5/11

6 Syd for havneanlægget findes Asaa Gerå vildtreservat som bla. er et vigtigt yngle område for flere vadefuglearter. Stranden og baglandet med sommerhuse og campingplads tiltrækker, specielt i som merhalvåret, en betydelig mængde turister, og Asaa må vel så betragtes som kommunens rekreative hovedby. Havnens fremtidige udvikling Gældende lokalplan Lokalplan nr, er udarbejdet i 1989 for at skabe grundlag for anvendelsen at et areal i Asaa til havneformål. Formålet er bl.a., at der fastlægges detaljerede bestemmelser for anvendelsen af og bebyggelen i området. Området kan anvendes til fritidsformål, erhvervsmæssige formål med tilknytning til fiskeri og lystbådehavnen med dertil hørende aktiviteter og faciliteter og endvidere forretningsvirksomhed, som har tilknytning til de pågældende erhverv. Bestemmelserne for nyt byggeri på havnen er opdelt i fire kategorier: Erhverv, fiskeri, lystbådehavn og havnebassiner. Bestemmelserne giver, som de er udformet i dag, mulighed for erhvervsbyggeri på den sydlige del af havnen samt mulighed for byggeri med tilknytning til det maritime fritidsområde omkring lystbådehavnen (dog ikke boliger). Enhver ændring at eksisterende og ny bebyggelse skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Asaa Havns bestyrelse. Bebyggelsesprocenten ved nybyggeri må ikke overstige 25 for det samlede område og 50 for den enkelte ejendom. Bebyggelsen må maksimalt være 6,5 meter over det omgivende terræn, dog kan byrådet tillade, at bygninger opføres i større højde end 6,5 meter. Nye anvendelser på havnen kræver udarbejdelse af en ny lokalplan for området. I midten af dette årti blev der forsøgt udarbejdet en lokalplan, som tillod opførelse af boliger på havnen. Dette blev definitivt afslået af Miljøcenter Aarhus, som samtidigt opfordrede til at gå videre med nye planer for havnen, dog således at disse stedse skulle være i overensstemmelse med havnerelaterede formål. Side:6/11

7 Havnen og landskabet Området mellem Asaa by og havnen er et lavt liggende og fladt engområde, som er karakteristisk for østkysten. De kystnære dele henligger som naturlige strandenge, men afløses længere inde i land af opdyrkede arealer, og græsningsarealer til dyrehold. Havnen og byen forbindes af en mole og der er ca. 800 m mellem bygrænsen og havnen. Fra molen er der en storslået udsigt over det flade englandskab og havet. Sikring og bevaring af fiskerhusene Områdets karakteristiske røde fiskerhuse med de sorttjærede tage, fortæller en historie fra Asaas fortid som aktiv fiskerby. I dag anvendes husene til base for lystfiskere samt redskabshuse. I områdets vestlige del, i nogle af fiskerhusene, er der indrettet et velbesøgt museum, Asaa Havnemuseum. Fiskerhusene udgør en bevaringsværdig helhed, der er med til at skabe det char merende havnemiljø, som stadig er en væsentlig del af identiteten for Asaa. Fiskerhusene skal bevares, og ejerne af husene vil stedse blive ansporet til vedlige holdelse af disse. Fiskerhusene langs Havnegade og syd herfor, med de karakteristiske røde træbeklædte væge og blå/hvide døre, besidder en helt særlig kulturhistorisk værdi, der retfærdiggør at de kræves bevaret og vedligeholdt. Ændring af fiskerhusenes anvendelse til andre formål kan, hvis det gøres forkert, forringe oplevelsen af husenes oprindelige udtryk. Dermed kan det være ødelæg gende for havnemiljøet. Til gengæld, kan muligheden for at ændre anvendelsen, også netop være med til at sikre den nødvendige fremtidige vedlige holdelse. Der bør derfor optages bevar ende bestemmelser for den ydre del af bygningerne i for bindelse med den fremtidige lokalplanlægning. Side:7/11

8 Andre bygninger Syd for Havnegade findes det gamle auktionshus. Bygningen er i privat eje, men har ikke været drevet som fiskehandel de sidste 3 år. Bygningen er i forfald, men gode kræfter arbejder på, at der findes en holdbar løsning på problemet, således at bygningen igen kan blive et vigtigt led i havnemiljøet. Udover de røde fiskeskure og auktionshuset findes der enkelte spredte bygninger med høj bevaringsværdi som bør vedligeholdes for at bevare historien omkring den maritime tilknytning. De øvrige bygninger på nordsiden af Havne gade er bygningen, der bl.a. huser havnegril len, Asaa Bådelaugs klublokaler, bade og toiletfaciliteter samt pladsen, hvor der er mulighed for at grille sin medbragte mad. Disse bygninger er ikke på samme vis, som de røde fiskeskure, en del af havnens historie og vil ikke være omfattet at de bevarende bestemmelser. På den sydlige del af havnen findes bla. bygninger der huser havnekontoret, Asaa Bådebyggeri, en nyere lagerhal og andre bygninger. På havnens arealer findes der i dag to beddinger, en for større fartøjer ved den gamle erhvervshavn og en for mindre fartøjer ved lystbådehavnen. De to beddinger er nødvendige for havnedriften. På strækningen me lem Asaa Havn og Asaa by findes en vel bevaret tjæregryde og en barkgryde. Gry derne blev tidligere brugt til at impræg nere og dermed forøge fiskeredskabernes holdbarhed og styrke. Side:8/11

9 Nye tiltag I 2009 er ved lyst bådehavnen opført 10 redskabshuse i samme stil, som de gamle fiskerhuse. Udlejning af disse sker til havnens brugere og er pålagt bestemmelse om, at de ikke må bruges til over natning. I 2010 bliver der opført to fugle og havkiggetårne på havneområdet. Det ene bliver placeret i det nordøstlige hjørne, udfor de blå haller. Sammen med dette tårn bliver der opført to shelters til brug for bl.a. havkajaksejlere. Det andet tårn bliver opført ud mod Krebsehavet ved første tilkørselsvej, således at der fra tårnet er udsigt mod syd. Side:9/11

10 Fremtidig udvikling Sejlbarhed og uddybning: Et meget vigtigt led i havnens fremtidige udvikling er, at havnen er sejlbar netop på de tids punkter, der efterspørges af de hjemmehørende både samt af gæstesejlerne. De årlige udgifter til uddybning af sejlløbet udgør ca. kr , hvortil kommer en del lønomkostninger for havnens personale. Det skønnes, at der f.s.v. angår sejlløbet skal klappes og flyttes ca kbm. sand hen over sæsonen. Herudover trænger bassinerne voldsomt til en oprensning, idet aflejring af sand tillige sker her. Imidlertid er bundmaterialet i nogle af bassinerne af en sådan karakter, at klapning af dette bundmateriale ikke kan ske til søs, men at deponering skal ske i et beskyttet depot. Udgiften hertil er vanskelig at bedømme, men det skønnes, at der skal deponeres ca kbm. Den optimale løsning vedr. besejlingsforholdene ville være, etablering af 2 nye og længere molehoveder. Anlægsudgiften hertil overstiger selvsagt, hvad Havnen for mår at afholde. En finansiel mulighed er at ansøge om EU midler, som i fællesskab med kommunale midler, kunne klare anlægsudgifterne. En anden finansiel løsning kunne være, at det tillades at etablere havvindmøller på molerne, i samme stil, som ved Bønnerup på Djursland. Side:10/11

11 Anvendelse af bygninger og landarealer: Asaa Bådebyggeri kunne have flere anvendelsesmuligheder, som alle forud sætter en gennemgribende istandsættelse af bygningen. Et godt bud på anvendelse af denne bygning er at etablere et multihus som samlingspunkt for flere for eninger. Asaa Fiskehandel er i privat eje, som tidligere omtalt. Sålænge denne tilstand består, vanskeliggør dette planerne med bygningen, men en vision kunne være at lave en marinestue a`la Hals Marine stue. Et sted, som naturligt kunne rumme et turistkontor (i sommer halvåret) samt et restaurationslokale, hvor der kunne serveres enkle retter og med daglig åbningstid i sæsonen samt åbent lørdag og søndag formiddag resten af året. Den gamle auktionshal af træ er i særdeles høj grad bevaringsværdig, men anvendelsesmulighederne er begrænsede, idet funderingen under bygningen er usik ker og meget omkostningskrævende at udbedre. Bygningen ville være særdeles velegnet til kunstudstillinger m.v. Sammenhæng mellem Asaa by og ø havnen er et vigtigt element for bl.a. at skabe rekreative fornøjelser ved havnen. Det er fra Brønderslev Kommunes side besluttet at etablere en ny vandresti fra Asaa by til ø havnen. Stien åbner muligheder for rekreative vandreture mellem byen, stranden og havnen, bl.a. ved at der anlægges en bro over Krebsehavets sydlige munding. Sammenhængen mellem by og havn kunne tillige styrkes ved at etablere en kanalunderføring under Havnegade, således at der blev forbindelse mellem Krebsehavets nordlige del og Asåens udløb umiddelbart nord for Havnegade. En anden gevinst herved kunne være, at skabe gennemtræk i Krebsehavet og således give de organiske aflejringer mulighed for at forsvinde ud i havet. Asaa Bådelaugs klubhus med tilhørende bade/vaskerum og offentligt toilet kunne ombygges, således at underetagen kom til at indeholde et tidssvarende køkken, mens overetagen kunne indeholde klublokaler, mødelokaler, selskabslokaler, toiletter m.v. Hensigten hermed ville være at skabe faciliteter for en kommerciel restaurationsdrift, samtidig med, at Bådelauget ville få større mødelokaler m.v. Den videre proces: Nærværende visioner og planer for Asaa Havn kan nu danne grundlag for den videre proces frem mod udviklingen af aktiviteter på havnen, og Havnen vil være initiativtager til et møde med de lokale borgergrupper og foreninger for at drøfte præmisserne og mulighederne for udvikling af aktiviteterne. Asaa, november 2009 Side:11/11