INDHOLDS- FORTEGNELSE

Transkript

1

2 Side 2 Jagtmagasinet 2010 Askov/Malt Jagtforening INDHOLDS- FORTEGNELSE Side 3...Velkommen til Jagtmagasinet 2010 Stiftet den 9. december 1929 under navnet: Malt Sogns Jagtforening Internetadresse: Side Formanden har ordet Side Diana året BESTYRELSEN (nov. 2009) Bent Knudsen, formand / bent-knudsen@mail.tele.dk Ole P. Johnsen, næstformand / olebolep@hotmail.com Tom Hansen, kasserer / tombodil@mail.dk Finn Østergaard / fiost@post10.tele.dk Ole Lautrup mail@olelautrup.dk ARBEJDENDE SUPPLEANTER Anders Holberg, sekretær / aho@bramidan.dk Erik Therkelsen / REVISORER Jørgen Aamand Andersen, Viggo Knudsen ÆRESMEDLEMMER Frede Melvang, Henning Pedersen, Erik Toft, Viggo Knudsen, Bent Knudsen, Finn Østergaard som nok aldrig kommer igen Side 10...Den store arv Side Et ønske gik næsten i opfyldelse Side AMJ s bukkejagt i Sverige 2009 Side Tænk vildtpleje ind i sædskiftet Side 21...Plant for vildtet Side Estrup Jagtlaug. Sæson Side Om bl.a. købmanden ANSVAR/KONTAKTPERSONER Medlemsregistrering:...Bent Knudsen Estrup Jagtlaug:...Bent Knudsen Hviding engjagt:...ole Lautrup Jagt Sverige:...Ib Kragh Rågeregulering:...Ole P. Johnsen Hundetræning:...Ole Lautrup Holdskydning:...Allan Jessen Jagthorn:...Peter B. Christensen PR, Presse:...Finn Østergaard Riffelbanen:...Erik Therkelsen Hjemmeside:...Finn Østergaard JKF:...Ole P. Johnsen SKIBELUND RIFFELBANE Adresse: Kongeåvej v/nr. 47, 6600 Vejen JAGTMAGASIN 2010 Oplag 800 stk. Redaktør: Finn Østergaard foto: finnost@gmail.com Annoncekoordinator: Anders Holberg Citater er tilladt med kildeangivelse. Annonceteam: Anders Holberg, Bent Knudsen, Erik Therkelsen, Erik Toft, Finn Østergaard, Ole K. Hansen, Ole Lautrup, Ole P. Johnsen, Tom Hansen, Viggo Knudsen. Forsidefoto: Svend Erik Thuesen Lay-out/produktion: Jeppe Reklame-Vejen. Med forbehold for prisændringer, udsolgte varer, trykfejl samt evt. andre fejl. i Vorbasse Side HMR Side Rågeregulering hos Vejen Kommune Side Den usynlige revirgrænse Side Efter ibex i Sayanbjergene Side Set & Sket i 2009 Side Aktivitetskalender 2010 Side Sne, frost og månesølv Side Krudt og ukrudt Side Sverige Ole & Marie Side Ledia Side Jagtjournalen Side Jægertips Side 72...Information fra politiet Side Farvel til en jagtkammerat Side Jægerkøkkenet Side AMJ på jagt i Tyskalnd Side Medlemsliste Side 83...Generalforsamling

3 Askov/Malt Jagtforening Jagtmagasinet 2010 Side 3 Velkommen til Jagtmagasinet 2010 Årets forsidefoto I år krydres forsiden med et superflot foto af Svend Erik Thuesen med en flot ibex fra hans spændende jagt i Sayanbjergene, i den sydlige del af Sibirien, ca. 100 km fra den mongolske grænse, og ca. 500 km fra Kasakhstan. Denne spændende beretning kan du naturligvis læse om inde i bladet, tilligemed mange andre jagtberetninger, hvor vi også ser herlige fotos! Sådan skete det! Her i vort Jagtmagasin kan du nemlig læse om dine medlemskollegers egne jagtoplevelser! Både med egentlige jagtfortællinger, samt under Jagtjournalen med et billede og en kort tekst, beretter foreningens egne jægere om oplevelser de aldrig glemmer. Lad os også læse om dine oplevelser på Dianas stier til næste år. Skriv bare løs, og tænk ikke på fejl. Vi vil naturligvis, efter bedste evne, forsøge at rette i det små, men kan bestemt ikke garantere et fejlfrit blad, for vi er jo blot jægere - som skriver for jægere! Deadline er den 1. oktober. Såfremt du har en fortælling på vej kan denne dog evt. overskrides en smule, men vi vil meget gerne modtage din historie så tidligt som muligt! Og for at være en jagtartikel forventes den at være på mindst ca. halvanden A-4 side, eller mindst ca ord. Brug evt. ordtælling i Word. Mindre fortællinger indsættes under Jagtjournalen sammen med billede. Alle jer, der har en eller flere jagtartikler med i bladet, vil få overrakt en flaske god jagtvin ved generalforsamlingen. Det skal naturligvis understreges, at din jagtartikel, eller et indlæg i Jagtjournalen eller til Krudt & Ukrudt jo ikke behøver at være en fortælling fra indeværende år, men kan sagtens være en sjov eller spændende oplevelse fra tidligere tider. Du har den måske allerede stående i din egen jagtjournal. Men jeg skal understrege, at det igen har været rigtigt spændende at læse jeres mange fortællinger, samt at se de mange flotte billeder efterhånden som de ankom! Uden jer, intet blad! Og vi kommer jo virkelig vidt omkring i årets udgave! En stor, stor tak til jer alle! Jagtjournalen Jagtjournalen er kommet rigtig godt fra start. Men lad os nu også se din buk, hjort, din hunds første apport, eller noget helt andet. For her kan du indsætte billeder med kort forklarende tekst. Nøjagtigt som i din egen jagtjournal. Her deler du bare oplevelserne med os andre. Put kameraet i lommen når du går ud og lad os se flere spændende billeder i AMJ s Jagtjournal til næste år. Krudt & Ukrudt Her kan du indsende diverse mere eller mindre ærlige, mere eller mindre seriøse, men ganske bestemt indlæg med underholdning! En vis form for grovkornet humor kan derfor forekomme, og for alle andre end den uskyldige redaktør, skal det være langt ude for at komme i censurens søgelys. Billeder Og husk nu at få dit kamera ned i lommen og med på ud jagt. Det er der du kan tage billeder! Gå tæt på dit motiv og skyd endelig løs med digitalkameraet. Tag hellere 2, 3 eller flere billeder, end 1 dårligt! Det er desuden vigtigt at digitalkameraet er indstillet til billeder i højeste opløsning. Fotos sendes bedst på: finnost@gmail.com Der er mørkt og trist derude nu. Eller er det? Nå Jagtmagasinet udkommer nærmer julen sig jo hastigt. Dagene er korte og mørke. Af og til pisker en byge mod ruden og vinden er bidende. Men inden den snarlige jul kommer også årets korteste dag som er den 22. december. Så begynder dagene atter at blive længere. Lad os nu se det positive i at vi har fire herlige årstider. For der findes jo ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. På med den varme vinterfrakke og tag en tur ud til dit vildt med fodersækken. Måske skal du have reguleret et lam eller et gammelt dyr bort, eller kigget efter en ræv. Der er stadig masser af muligheder derude. Måske er det netop det der sker inde i os jægere? For en undersøgelse har jo fastslået, at netop jægere er gladere end ikke-jægere. Måske skyldes det netop, at vi har noget at se frem til, også i den såkaldte mørke årstid! Et nyt jagtår står for døren! Vi håber du vil opleve god og spændende læsning i dit nye Jagtmagasin. Og tænk bare: Om ikke ret mange måneder sidder vi atter ude i den forårsgrønne maj efter bukken. Herlige oplevelser venter os derude! Nøjagtigt hvad vi vil opleve i det nye år kan man jo naturligvis ikke vide. Bare at dagene er fulde af muligheder. Det går ikke altid som man forventer, men så var det vel heller ikke jagt? Pas godt på hinanden og værdsæt jeres venner og jagtkammerater. Jagt er ikke hobby eller sport. Jagt er en livsstil! Knæk & bræk derude! Finn Østergaard Redaktør

4 Side 4 Jagtmagasinet 2010 Askov/Malt Jagtforening Formanden har ordet Kære AMJ medlem Nu bliver dagene kortere dag for dag. Skoven viser sine flotte efterårsfarver. Vi nyder at komme ud i naturen og se hvad naturen har skænket os af vildt. For livet derude er jo herligt, ikke? Atter et godt år! Her i slutningen af året er det tid til at tænke tilbage på det år som snart rinder ud. Det blev igen et dejligt og meget tilfredsstillende år for Askov/Malt Jagtforening! Der har generelt været god tilslutning og højt humør ved de mange aktiviteter og møder vi har haft. Jeg kommer også til at se tilbage på alle de gode år jeg selv har haft, gennem 50 år som medlem af jagtforeningen, samt også de år jeg har siddet i bestyrelsen i Askov/Malt Jagtforening. Jeg er jo ingen årsunge længere, og er også ved at vente på en afløser, men det har været dejligt at være med, både da vi var en lille forening med medlemmer, og i dag hvor vi er blevet en af Danmarks større jagtforeninger med over 400 medlemmer. Jeg har mødt mange spændende og herlige personer i de år! Knive og kørsel Det bliver mere og mere svært at være jæger! Nu må vi jo huske at få kniven ud af bilen når vi kommer hjem fra jagten! Jeg har nu altid haft en jagtkniv til at ligge i min bil, men det går jo ikke mere. Jeg har ikke lyst til at komme ind og sidde for det, eller få en stor bøde. Men forhåbentlig bliver den nuværende fortolkning af knivloven da lempet! Kørsel under jagt med traktor og vogn er nu også forbudt, idet der er faldet en dom som har bevirket både stor bøde og fængsel! Vi har forespurgt hos den juridiske afdeling i Jægerforbundet om det er muligt at fritage traktorfører og bestyrelse for ansvar, såfremt alle der deltager har skrevet under på, at det er på eget ansvar at de kører med. Men det er altså ikke lovligt! Nye jagttider Vi får nye jagttider på flere vildtarter fra første april. Det kommer ikke bag på os, at vort markvildt har det dårligt, og at jagten på harer og agerhøns vil blive afkortet. De to arter har det ikke godt i den danske natur. Råvildt har det rigtig godt. Det ses over alt og får også forlænget jagttiden. Kronvildt har det også godt, men hvordan jagttiden bliver, synes jeg er svært at se, da den bliver lidt forskelligt efter de forskellige krondyrlaug vi har rundt om i landet. Vildtudbytte. Sidste år kom vi op på 80 % der indberettede deres jagtudbytte. Det er faldet til 70 % i år. Det er for dårligt! Man skal nok råbe op når der bliver skåret i jagttiden. Der er ca der løser jagttegn. Men kun ca er medlem af Danmarks Jægerforbund. Dvs. at ca ikke er medlem af en jagtforening og er derved ikke med til at sikre fremtidens jagt i Danmark. Dem skal vi have fat i! Blyhaglpatroner. Bliver vi dog ikke klogere - og kan lære at overholde landets love? Først var det anskydninger. Så var der oplysninger om vildtudbyttet. Og nu viser det sig at der stadig er nogle jægere der bruger blyhaglspatroner! Det er ikke med jægerforbundets accept!!! Det understreger formanden for Danmarks Jægerforbund, Ole Roed Jakobsen. Han erkender, at der desværre har vist sig, at der stadig er visse danske jægere som bruger blyhaglspatroner, men understreger samtidig, at forbundet samarbejder med politiet for at komme al lovovertrædelse til livs. En undersøgelse fra Dansk Jagtakademi viser, at man har kunnet finde blyrester i 21 % i en test af 89 fasaner! Et skøn i branchen anslår, at der affyres op mod en million skud blyhagl om året!!! Blyhaglspatroner blev forbudt til jagt i 1996, og forbudt at opbevare i 2000! Bøde for at opbevare blyhaglspatroner er ca kr. - plus 4 til 5 års frakendelse af jagttegnet, og så skal man også afhænde sine våben! Så kære jæger, som stadig bruger blyhagl: Kan DU så ikke se, at DU stiller alle andre danske jægere i et MEGET dårlig lys!!! AMJ s medlemsjagter Det går bare rigtig godt i Estrup Jagtlaug! Vi har et rigtigt godt samarbejde med både legatbestyrelsen og skovfogeden. Der er nu blev fjernet en del hegn og flere skovveje er ryddet, og der er flere på venteliste for at komme med i jagten i Estrup! Det går også godt med ande- og gåsejagten i Hviding. Der bliver skudt mange ænder. Bukke- og vildsvinejagten i Sverige blev også en succes i år. De fleste der var med i år vil også med til næste år! De nye hytter vi fik på Oknaø var gode. Og som noget nyt har vi også haft deltagere på trykjagt i Tyskland i år. Det blev en fin tur som vi vil gentage. Riffelbanen i Skibelund Riffelbanen har ikke været så velbesøgt som den plejer. Hvad er mon årsagen? Husk på, at man ikke fødes som en god riffelskytte. Man bliver kun god ved at

5 Askov/Malt Jagtforening Jagtmagasinet 2010 Side 5 Et godt team: Bestyrelse og suppleanter i træne - og jo mere man træner, jo mere held har man ofte på jagten! Så få nu bare brændt nogle skud af på banen! Vore riffelinstruktører hjælper meget gerne såfremt man har brug for hjælp ved indskydningen. Tak for et godt samarbejde! Jeg vil hermed benytte lejligheden til at takke bestyrelse og suppleanter for et rigtig godt samarbejde gennem året. Desuden skal der herfra lyde en stor tak til jer alle for jeres store opbakning om foreningen, samt til alle jer der giver en hånd med i dagligdagen! En stor tak også til de annoncører og skribenter der gør det muligt at fremstille dette blad. Og ikke mindst en meget stor tak til Jeppe Reklame, der gør et fantastisk arbejde med Jagtmagasinet, samt vor hjemmeside. Knæk og Bræk Glædelig jul og godt nytår Med jægerhilsen Bent Knudsen November 2009

6 Side 6 Jagtmagasinet 2010 Askov/Malt Jagtforening Diana-året som nok aldrig kommer igen Af Lars Wagner Som vi alle ved, starter jagtåret den 1. april, og det går så et år frem. Jagtåret 2008/09 er og bliver noget som jeg kun kommer til at prøve en gang i livet, tror jeg! Tyskland Det startede med at vi tog af sted på bukkejagt d. 24. maj 2008 i Tyskland, nærmere betegnet 40 km syd for Rostock. Der har vi igennem de sidste fire år oparbejdet et godt kammeratskab med nogle tyske jægere. Vi kan komme så tit vi vil efter svin. Bukkene stilles der store krav til, og de skal være over fem år gamle. Så vi har fået en del erfaring i at kende bukken på dens alder ang. hals, hoved og ansigtsfarve. Den første aften skete der ikke det helt store. Næste dag var vi ude til middag, hvor Freddy kom rigtig tæt på en rå med to lam, efter at han havde sat mig af i en hochstand. Det endte med at råen fortrak smældene, og lammene blev liggende. Efter et stykke tid begyndte lammene at kalde på råen. Lidt efter kom ræven snigende for at få sig et let bytte, men det fik den ikke! En lille hanræv måtte lade livet i det lange græs. Om aftenen flyttede vi til et andet revir for at prøve lykken. Efter jeg havde siddet i to timer kom der to bukke springende igennem lysningen som jeg sad i. Efter den store fik jaget den lille væk kom den roligt tilbage. Jeg vurderede at det var en 3-4 års buk, og måtte derved nøjes med synet. Det var nu ved at blive mørkt, men jeg kunne stadig se rimelig godt. Jeg kiggede bagud for lige se om der skete noget. Ud af øjenkrogen så jeg et gråt dyr, på størrelse med en ræv, komme kravlende ned af et bøgetræ med hovedet nedad og halen direkte opad stammen. Jeg må erkende, at jeg var dybt rystet og tænkte, det er sku da vel ikke en abe, men efter lidt logisk tankegang måtte det være en vaskebjørn. De havde sagt at mårhunde og ræve måtte skydes her, og de grinede da de sagde at vaskebjørne også skulle nedlægges, hvis det skulle forekomme. Jeg nåede ikke at få riflen op, inden den var nede i det lange græs og var væk. Jeg bandede inden i mig selv, og vendte mig om for at se ned på foderpladsen. Da jeg kom til at kigge godt efter på foderpladsen var der et eller andet der gik rundt dernede. Op med riflen, og der kunne jeg se en mårhund, tænkte jeg. Et sekund efter der var afsikret løftede den hovedet. Hvad var det? Den havde briller. En vaske bjørn mere. Jeg skød og kunne se at den lå stille. Tvivlen var der. Var det det ene eller det andet. Jeg ville ikke gå derned, eftersom der var halvanden time til at vi skulle mødes som aftalt, hvis man ellers kunne finde derop igen. Derefter gik der en lille time hvor der ikke skete noget. Nu var det rigtig mørkt og man kunne kun se med riffelkikkerten. Bag mig kunne jeg pludselig høre svin i underskoven. En so med ca. 12 smågrise kom over sporet hvor jeg sad. En masse øffen og de gik stille forbi mig på en meters afstand fra stigen jeg sad i. Det var første gang jeg havde oplevet svin på så tæt hold. Det blev nu tid til at pakke og gå om til samlingsstedet. Vi kørte om til foderpladsen for at hente hvad det nu var, og ja, det var en vaskebjørn. Stemningen steg, da der kun er en ud af de 20 jægere i området som har skudt vaskebjørn. Vi tændte bål i udkanten af skoven, og det var først der det gik op for mig hvad der var sket. Vi fik den drukket død, som man nu gør i deres selskab, og så skulle vi da lige sove lidt. Vi fik os plantet fire mand i to biler så godt vi kunne. Sov til kl og så ud i stigerne igen. Efter tre timer var kulden ved at få bugt med mig, da vi jo ikke havde fået sovet det helt store, men med et stod der atter en ræv på foderpladsen. Jeg skød i et godt sideskud, og så måtte jeg ned af stigen for at få varmen. Der blev skudt en überläuferkeiler samme morgen, og det var hvad det blev til på denne tur. Vaskebjørnen er ved at blive udstoppet, da jeg ikke regner at få flere af dem i jagtjournalen. Den første skal man da værne om. Hjemme Hjemme i Danmark nåede jeg ikke at få skudt en buk, havde et par gaffelbukke for, men nej. De gik i avl. Jeg har stadig den første danske 6-ender til gode, så jeg venter med længsel. Ligeledes blev det til et stykke råvildt i oktober, samt en del fuglevildt og ikke mere i denne sæson. Ungarn Vaskebjørn i Tyskland I februar 2008 havde vi bestilt en drivjagt i Ungarn ved Diana Jagtrejser. Det skulle være sidst i november. Det havde vi jo glædet os til i 42 uger, men

7 Askov/Malt Jagtforening Jagtmagasinet 2010 Side 7 Dagen endte med 2 skud forbi på de 2 eneste vildsvin der blev set denne dag Und der Jagd meister kørte hjem uden at vise ansigt. På de første 2 dage blev der nedlagt 3 hinder og 2 kalve, samt 22 vildsvin af 7 jægere. Skudstatistikken lå på de berømt 3 skud pr. stk. vildt. Vi var jo nogle der mente der var flere skud i luften, men andre påstår at det var ekko fra bjergene. Ok drenge, så kalder vi det ekko. Mouflon Den dag hvor vi skulle hjem havde vi fået tilbud om at komme ud om morgenen for at skyde hjort, svin eller muflon. En valgte hjort. En anden svin, og undertegnede valgte muflon. Jeg skulle prøve om det kunne lykkes med 3 nye vildtarter i jagtjournalen på samme tur, ligeledes havde knægten derhjemme det største ønske om at det kunne blive sådan en. Vi blev hentet kl i de berømte jeep med egetræer som støddæmper, og så gik turen op i bjergene, hvor vi lister os rundt i bilen, fra den en top over til den anden. Efter 1 time kom der 4 hinder over vejen, men jeg takkede nej til at nedlægge en af dem. Lidt senere fik vi kontakt med et muflonlam som trak op af bjerget, og der blev ikke mulighed for skud. Eftersom skyerne hængte på bjerget, var sigtbarheden ikke særlig god, men pludselig fik en af de 3 der var med i bilen øje på en flok mufloner langt oppe. -fortsættes side 8... Ikke noget at sige til at glæden lyser ud af Lars så gik det hele næsten i vasken da de drejede nøglen, og alle var meget bedrøvet. Heldigvis kunne Buhls jagtrejser på to dage stable en tur på benene. Fedt vi skal af sted, men der er jo en hel del papir der skal laves igen, plus alt det til rejsegarantifonden. Buhls jagtrejser var en god hjælper i denne pressede situation, men onsdag morgen i uge 48 kl sprang vi ombord i vores flyver til Ungarn. Vi ankom til vores revir kl og blev fordelt på vores værelser. Nu var vi s** klar. Det var i det nordøstlige Ungarn. 80 km fra Ukraine og Slovenien. Det var et bjergrigt landskab, hvor det højeste bjerg er 1200m, dækket med 10 cm sne, og høj sol da vi stod op den første dag. Mit livs første drivjagt, og så i sådan nogle omgivelser. Vi blev kørt op i bjergene og sat af med hver vores guide. Dag nr. 1 fik jeg så en af mine ønsker opfyldt. Jeg fik skudt to stk. überläufer, så det var alle tiders. Dag nr. 2 gav 1 stk. überläufer og mit første stk. kronvildt. En meget stor hind som kom væltende ned af en bjergskråning, og lige ned i hovedet på mig. Den 3. dag var arrangeret på et privat revir. Her kunne vi det hele, men der havde været for mange jagter. Vi så to vildsvin, og jeg fik fornøjelsen af at se to hjorte komme stille forbi på 30 m afstand. En flot 14-ender og en 12- ender. Lad os sammen se på din investeringsprofil. Så kan du blive afklaret med, hvad der er det bedste for dine investeringer. Tom Bondegaard Jørgensen Privatrådgiver Det finansielle marked har flyttet sig - har du? Finanskrisen har vendt op og ned på flere ting. Den har påvirket mange menneskers økonomiske situation og forventninger til aktiemarkedet og fremtiden. Måske har din risikovillighed ændret sig? Måske er der behov for at ændre sammensætningen af dine aktier og obligationer? Vi anbefaler, at du booker et rådgivningsmøde om investering, hvor du kan få afdækket eller opdateret din investeringsprofil. Vejen Afdeling Nørregade 8 Telefon

8 Side 8 Jagtmagasinet 2010 Askov/Malt Jagtforening -fortsat fra side 7... Der var ca. 65 stk. så nu steg pulsen til over det der er lovligt. Gustav og jeg listede os ud af bilen og begyndte at vandre op af bjerget. Ikke nogen nem sag i 10 cm blade, sten og grene, og med 10 cm sne oven på. Vi kom 250 m op. Her begyndte vinden at drille, så flokken delte sig, og den ene halvdel trak op over bjerget og den anden tog flugten langt væk til venstre. Her kommer konditallet så ind i billedet. Mens Gustav stod og kiggede på de ca. 30 får der var på vej op af bjerget, stod jeg lige og trak alt hvad der var af ilt ind i en radius af ca. 50 meter. Midt i min kamp om alt det ilt, sagde han Jetzt. Der var 2 hunfår og en vædder som var trukket lidt ud til højre og stod stille. Ligeledes var der en vædder som stod endnu længere til højre, ca. 200 m fra os. Det fik han fremstammet på det bedste tysk han kunne. Jeg var i tvivl om det skulle være den ene eller den anden der måtte skydes. Ligeledes ville han have jeg skulle skyde fritstående. Det prøvede jeg, men kunne ikke få hold på den, så jeg listede over til et træ, men i det samme listede de efter flokken og op over bjerget. Vi kæmpede os op til toppen. Her var der ingen dyr at se da der var tæt krat. Nu var Gustav også kommet i iltmangel, så vi tog en pause på 10 minutter, hvor jeg lige fik en hvid kondistang. Vi daskede ned af en vej, som endte næsten nede ved bilen, men som En hovedmonteret mufflon. Et flot minde! DIN TØJMAND Pr. sæt kr ,- Deerhunter Big Wulf Pletskud fra DIN TØJMAND Deerhunter Little Wulf Pr. sæt kr. 800,- LYKKE & JØRGENSEN Nørregade Vejen Tlf slangede sig ned at bjergsiden. Efter 5 minutters rask trav fik jeg øje på et hunfår og et lam 120 m. fra os. Gustav gav tegn til at jeg kunne skyde lammet, og jeg lagde riflen op på hans skulder. Jeg prøvede at forklare ham, at han skulle tage en finger i øret inden jeg skød, men han rystede på hovedet og jeg lagde an. Den stod med bagen til os, og med drejet hoved i vores retning. Jeg holdt på øret og trak så ned midt på halsen, og den gik ned i skuddet. Så var der glæde, og alt var jo perfekt. Vi kom ned til bilen og fik en snaps, noget der var værre end ratzepus. Bilen blev læsset, og så drog vi hjemad. Efter 40 minutters kørsel stoppede bilen ved en kløft. De sad og kiggede over på bjerget længere overe, som rejste sig for bunden af kløften. Jeg sad og kiggede, og spurgte hvad de så på. Der står et hunfår deroppe, sagde han, hele bjerget var nu dækket af morgensolen, som var brudt igennem, men nej, jeg kunne ikke finde det. Han pegede ca. 80 meter højre oppe, mellem noget lavt bøgepur. Der kom den stille ud og var fri til skud. Schiessen sagde han, Nej, sagde jeg. Den var jo alt for langt væk, Probieren, prøv, kom det fra ham. Wie viele meter?, spurgte jeg. Ca. 280 m. Herefter viste han med begge pegefinger hvor meget jeg skulle holde over. Med fast anlæg på taget af bilen fik jeg hold på den, og lod skuddet gå. I første øjeblik var jeg sikker på det var et forbiskud men med et faldt dyret sammen og gled ned af bjergsiden. Jublen var stor og der blev givet klem af Gustav, som om

9 Askov/Malt Jagtforening Jagtmagasinet 2010 Side 9 han havde vundet i lotto. Med et tog føreren af bilen fat i mig og sagde Schiessen! Sehr, sehr gutes Widder Jeg kiggede op hvor hunfåret havde stået for et 1/2 minut siden. Nu stod der en vædder i solen, med den kendte hvide saddel på ryggen, og hvilken en. Der blev med et totalt stille. Vædderen var kommet ud af bøgepuren, for at se hvor hunfåret skulle hen i den fart. Jeg prøvede at få hold på den, men pulsen var høj, efter at have skudt et stykke vildt på den afstand. Jeg fandt vædderen i kikkerten og trak op over den og trykkede af, intet skete. Den løb 15 m til højre og stillede sig med siden til. Du skød over, sagde han og jeg prøvede at holde lidt lavere og lod kuglen gå. Her nåede jeg at se sneen sprøjte op lige under bugen på den. Nu løb den 15 m tilbage igen og stod nu med fronten lige i mod os. Jeg prøvede at styre feberen, men det er ikke nemt med sådan en herre i krydset, og når der samtidig er 3 personer der bare siger schiessen, schiessen. Jeg sigtede på halestumpen for at ramme den på ryggen. Det rungede vildt i bjergene, efter jeg havde ladet min sidste kugle gå. Med et klappede han sammen og tog samme tur ned af bjerget som hunfåret. Jeg stak Gustav sådan en skulderlammer at han nær var røget ud af bilen. Derefter fik han riflen og nu kom rusen for alvor over mig. Aldrig har jeg stået og råbt så lang tid ud i så flot en natur. Her kunne ingen stoppe mig. Jeg var overlykkelig og kunne ikke kende mig selv af glæde. Efter 5 minutters spjætteri og håndklap tog jeg så riflen tilbage, åbnede den og fik øje på et tomt hylster der kom flyvende ud, og derefter et tomt magasin. Her tør man ikke tænke længere. Vi kørte nu 10 min ned for at finde en vendeplads. Derefter tog det 20 min. at komme over til den vej hvor de mente dyrene lå på. Bilen stoppede og Gustav s eneste kommentar var, man oh man, du bist einen sniper. Ja men held skal der jo også til. Han hængte i nogle små bøgetræer på siden af vejen, så først da jeg kom på den anden side af dem kunne jeg se trofæet. Her kom så bølge nr. 2. En gammel herre på 9 år, og det var en Einwachser Widder. Et kanon trofæ! Det har senere vist sig at det er den største der er nedlagt i området de sidste 10 år. Nu var tiden ved at være brugt. Aftalen var at vi skulle være hjemme kl. 9.00, så vi var langt efter tidsplanen. Bussen ville hente os kl og idet jeg ikke er den første der går i seng, havde jeg ikke fået pakket det mindste aftenen før. Der var jo lige en sang som skulle synges, og en lille rom som skulle smages. Jublen var stor da jeg så de andre på pladsen foran huset. Det blev ikke mindre da vi holdt ved paradepladsen og de lagde bagsmækken ned. I alt 3 muflon trimlede ned på sneen, og så skal jeg ellers lige love for at jeg blev bombarderet med spørgsmål. Efter et bad på ca. 35 sekunder, samt en hjælpende hånd fra min makker Rene, fik vi stoppet det hele i kufferten. Op til pladsen for lige at tage de sidste billeder, samt se dem inden hjemrejsen. At sådan en oplevelse kan give en selv en klump i halsen, når man sidder der i bussen bare 3 timer efter sådan en morgen. Det kan jeg hermed skrive under på. Et svin faldt i skuddet Efter ca. 3 måneder kom trofæet så endelige hjem. Man drømmer jo om medaljer, så spændingen var stor da Jacobs målebånd fra Trophy Arts fløj rund på de mørkebrune horn. Det endte med at han tastede og tastede, og til sidst sagde han, Tillykke med bronzemedaljen, den er 192,7 point. 2,3 point fra sølvmedalje Jeg har nu noget som jeg i min vildeste fantasi ikke havde drømt om at jeg skulle have hængende. Den er blevet hovedmonteret og skal have drømmepladsen når nu jagtstuen bliver lavet. Atter Tyskland I januar 2009 tog vi lige et smut til Tyskland for at atter at forsøge os med de vildsvin. Her blev det så til en ræv og 2 überläufer mere til journalen, så nu er jeg blevet ramt at svinefeber, nu må man af sted igen. Om Diana giver en sådan en oplevelse igen vides ikke, men hvis det sker skriver jeg til dig igen, Finn.

10 Side 10 Jagtmagasinet 2010 Askov/Malt Jagtforening Den store arv (Andet kapitel. Red.) Af Viggo Melvang Sidste år blev jeg hårdt presset af redaktøren på dette jagtmagasin til at skrive om min Otterup 7x61 S&H. Som redaktør har man jo meget magt, og han havde også tilladt sig at afslutte artiklen med dette citat: Nu glæder vi os til at se Viggo nedlægge en tilsvarende stor hjort, lige som sin far og farfar, med "den store arv ". Det var lidt af en udfordring. Den fik jeg den 26. september hvor jeg igen havde mulighed for at aflægge skoven et besøg. Jeg havde i forvejen planlagt et møde med et par jagtvenner i skoven kl Det skulle senere vise sig at være en rigtig god ide. Jeg kørte hjemmefra kl. midt om natten, sammen med min søn Bjarke. Bjarke har tidligere været med i skoven som driver, hvor han var ved at blive rendt over ende af 7 stk. kronvildt. Så han ved ligesom hvordan de ser ud. På listefødder i mørket blev Bjarke anbragt som observatør i en hochsitz, hvor han ville få en god udsigt over et åbent område. Jeg satte mig nogle hundrede meter derfra. Der gik ikke lang tid før jeg kunne høre brøl meget langt væk. Efter ca. en halv time kunne jeg også høre en person der var udstyret med noget der lød som en stegepande og en hammer der konstant blev slået sammen. Jagtvenner? næppe!!! Bjarke ringede og mente at det var noget jeg skulle tage mig af. Jeg var helt enig. Vi aftalte, at vi lige skulle vente lidt endnu. Kl. var jo kun ca. halv otte. Godt knotten i skralden over denne, ikke jagtven, der ville forsøge at ødelægge min jagtdag, begyndte jeg at gennemgå lovgivningen på området og kom hurtigt frem til både varetægtsfængsling og præventiv frihedsberøvelse i hele jagt sæsonen. Midt i al denne tankevirksomhed kom der pludselig en spidshjort frem, ca. 75 meter borte. Op med riflen i fri hånd. Jo den var god nok. Nej, det er bedre med fast anlæg. Riflen og hele Hr. Melvang 15 ca. til højre - anlæg på bommen på min hochsitz - sigte - knuge BANG! Jeg kiggede op. Det første sekund kunne jeg ikke se, hvor den var. Efterfølgende så jeg den løbe tilbage ind i en tæt gran bevoksning, hvorfra den var kommet. Skoven var helt stille efter skuddet. Lidt efter kunne jeg høre en knaselyd længere inden mellem træerne. Igen blev der stille. Meget stille. Selv min ikke-jagtven havde opgivet sit spektakel. Kl. var nu Den var ganske tydelig blevet ramt. Men hvor og hvordan?? Det var et hurtigt skud. Måske for hurtigt?? Glemte jeg at tænke mig om? Havde jeg glemt alt det min far havde fortalt mig om, med at jeg kun måtte lade med eet skud for at bruge det fornuftigt? Mine tanker blev afbrudt af telefonen. Det var Bjarke. "Var det dig der skød ". Det måtte jeg jo erkende og samtidig fortælle hvad der var sket. Den første hjort! Et stort øjeblik! Jeg kravlede ned at stigen og fik tjekket skudstedet. Der var masser af blod. Jeg søgte videre i en radius på ca. 10 meter, men fandt intet. Der blev pakket sammen og jeg fik ringet til mine jagtvenner for at finde en løsning på hvad der skulle ske. Resultatet blev at jeg ringede til Viggo Knudsen på hans fødselsdag. Viggo kom kl. 9 sammen med sin hund. Viggo og hund fik området for sig selv og jeg kunne afholde det aftalte møde. Der gik dog ikke lang tid før Viggo kom tilbage med et TILLYK- KE. Hjorten lå kun 30 meter fra skudstedet. Glæden over et fint jagtforløb er ubeskriveligt. Dernæst var det jo helt fint med alle de gode jagt venner der var samlet. Det kræver noget at få slæbt et dyr af den vægtklasse de ca. 100 meter ud til fast vej. Tak til Poul, Flemming, Viggo og Bjarke. Det var, og er ikke jordens største hjort, men det var den første og den fyldte hele min dag og noget til. Red: Et stort tillykke til Viggo med den første kronhjort, nedlagt med hans minderige riffel. Nu glæder vi os jo så bare til at se ham nedlægge en hjort med lige så mange spidser, som sin far og farfar, med " den store arv! Men godt begyndt er jo halvt fuldendt, ikke?

11 Askov/Malt Jagtforening Jagtmagasinet 2010 Side 11 DIN JAGTREJSEPARTNER Hjortejagt i Skotland i uge og 42 Grupperejse til Kirgisien fra d okt Hjortejagt i Polen med bus fra d sep Grupperejse Sydafrika 27. jun jul Busrejse til Polen på bukkejagt fra d maj og fra d aug. Grupperejse til Irland på sikahjort i uge tlf

12 Side 12 Jagtmagasinet 2010 Askov/Malt Jagtforening Et ønske gik næsten i opfyldelse! Af Ejnar Mathiesen

13 Askov/Malt Jagtforening Jagtmagasinet 2010 Side 13 Efter jeg havde ønsket mig penge til en jagtrejse til først min 50-års fødselsdag, og derefter også til min 60- års fødselsdag, var vennerne begyndt at spørge om det også gjaldt til min 65-års fødselsdag. Da var jeg klar over at det var ved tiden at gøre noget ved det. Jeg havde hørt at Mogens Nejrup fra Rødekro arrangerede jagtrejser til Sydafrika, med seks dages jagt og med afskydning af fem stykker vildt: Red harterbeast, blesbuck, springbuck, mountain reebuck og vortesvin uden trofæafgift. Med jagtføring 2 til 1 samt kost og logi til i alt kr. Øvrigt vildt efter prisliste. Ledsager uden jagt kr. 450 pr. dag. Bestemmelsen skulle tages inden den 1. februar! Om det var krisetider eller hvad? Der var kun en jæger mere som ville med sammen med sin ægtefælle. Rejsen blev aftalt og billetter købt med afgang den 9. juni og hjemkomst den 23. juni. Afgang fra Hamborg, med skift i Paris og Johannesburg, til ankomststedet Bluefontain. Den 9. juni kørte vi til Rødekro hvor vi mødtes kl. 13. Videre til grænsen hvor vi blev afhentet af en lufthavnstaxi. Den kørte os til Hamborg lufthavn. Flyet til Paris var 45 minutter forsinket, men så er der jo mindre ventetid i Paris! Vi fløj fra Paris kl med ankomst i Johannesburg kl Så er der ventetid til kl hvor flyet til Bluefontain afgik. Der var ombygning i lufthavnen på grund af fodbold VM i Nu må vi så se om de når det? Bobby (chefen) fra Omin Jagtfarm afhentede os i lufthavnen. Derefter fulgte en køretur på 200 km og vi ankom til farmen kl En lang rejsetid på ca. 29. timer, så vi var noget møre. Der var stor velkomst i baren, og aftensmad kl. 20. Torsdag, første jagtdag Vi har lejet rifler på farmen, så vi er først ude og prøveskyde de to rifler i hhv. 243 og Det går perfekt. Så kører vi ud i terrænet et med to trackere (negere) på ladet. Det går over stok og sten. Vi er i højlandet i ca meters højde. Vi får øje på en flok red harterbeast. De er vanskelige at komme i nærheden af, men til sidst lykkedes det på ca meters afstand. Vi får skydestokken klar og pludselig var der en fri af flokken. Jeg skyder og den falder, men rejser sig igen, så jeg får travlt med at skyde igen. Så falder den og bliver liggende. Efter fotografering kører vi på slagtehuset med den. Efter frokost er der pause til kl. 14. Så kører vi på jagt efter mountain reebuck. Men de er svære at finde. De går og putter sig oppe på bjergsiderne. De er meget svære at få fri til skud. Trackerne er dygtige til at spotte dem, men det lykkes ikke at komme på skudhold af nogen. Fredag I dag kommer vi på jagt på et naborevir, som er på 9000 ha. Der er mange impalaer, men de er svære at komme i nærheden af. Og da vi kommer nær nok til en af dem skyder jeg forbi. Der er pludselig også vortesvin, men de er meget hurtige, og er borte inden jeg får skudt. Pludselig spotter trackerne nogle impalaer. Det lykkes os at komme i nærheden af dem. Jeg skyder til en og den falder, men rejser sig igen, så jeg må skyde igen, og nu bliver den der. Efter fotografering kører vi den i kølehus, og holder derefter frokost i det grønne. Der taler jeg med min rejsekammerat. Han havde anskudt en impala. Den gik hans tracker ca. 4 km. efter i bjergene. Efter ca. 11/2 time kalder han over radioen at han har kontakt med den, og så måtte han af sted for at skyde den, så han trængte til sin frokost og noget at drikke da han kom tilbage til os. Efter frokost forsøger vi at finde en springbuck. De er vanskelige at komme til, så trackerne bliver sendt ud for at trykke i terrænet. Jeg får skydestokken sat op, og pludselig kommer der 5 stykker til syne. Der er en med et godt trofæ. De kommer ca meter ude, men pludselig begynder de at løbe. Jeg trækker godt med og rammer den 100% korrekt. Stalkeren er meget imponeret. Det er godt at træne på Måde-banen til løbende vildt. Efter fotografering kører vi hjem. Lørdag Lørdag formiddag forsøger vi at komme på skudhold af en blesbuck. Vi ser mange dyr, men de er svære at komme på skudhold af. Trackerne bliver atter sendt ud for at trykke dem frem, og pludselig er der en der kommer fri af flokken så jeg kan skyde, og den falder for en perfekt kugle. Det er som om at når vildtet er i bevægelse, så går det rigtig godt med min skydning. Efter frokost kører vi ud for at søge vortesvin. Vi finder en, men den løber langt bort, så den opgiver vi. Vi tager i stedet ud for at bygge et skjul. De andre dage har vi set at der kommer en flok kuduer ud, og sådan en vil jeg gerne skyde. -fortsættes side 14...

14 Side 14 Jagtmagasinet 2010 Askov/Malt Jagtforening Brørup Bjarne Christensen P.P. Rørmontage ApS VVSApS Søndergade 42 A Brørup Tlf V/ANITTA SCHELDE TIRSDAG LUKKET SØNDERGADE BRØRUP TLF.: Fjernvarme Industrielle røranlæg Certefikatsvejsning af enhver art Gl. Skolevej Vejen Tlf Telefax Mobiltlf fortsat fra side Pludselig er de på vej ud, så jeg sidder musestille og venter, men så begynder det at regne. Dyrene vender og går atter tilbage til skoven. 10 minutter senere begynder det at tordne, og så skal vi hjem. De siger, at tordenvejr i bjergene er meget farligt, idet der er meget metal i jorden. Søndag Vi jager mountain reebuck, men de er vanskelige at finde. De står i kanten af buskene. Jeg skyder forbi til en. Derefter kører vi ned i nærheden af floden. Her ser vi en oryx, som går inde mellem træerne. Vi får stillet skydestokken op. Pludselig er den fri og den falder perfekt da jeg skyder. Da vi kommer frem til den, siger stalkeren en hel masse! Det er en guldmedalje. Rekord her på farmen. Trofæet er 102 cm, og den er ca år gammel. Efter frokost søger vi atter en mountain reebuck. Hen på eftermiddagen finder vi en, som jeg skyder. Da vi er ved at stille op til fotografering råber stalkeren: En kudu! Den løber opad bjergsiden, men inden jeg får fat i riflen er den for langt ude, men sådan er det jo. Mandag Jeg får tilbudt endnu en mountain reebuck, fordi den jeg skød i søndags ikke havde en perfekt opsats. Vi finder en først på dagen, og den falder for en perfekt kugle. Sidst på formiddagen ser vi to vortesvin som løber langt ude. Dem kan jeg ikke ramme. - Både for private og industrien Aktiv El-teknik Alle former for el-installation Projektering og programmering Data og netværk Tyveri- og overvågningsalarmer Døgnvagt Intelligente installationer Aktiv El-teknik v/kent Schmidt-Christensen - Aut. elinstallatør Øster Allé Vejen - Tlf Mobil mail@aktiv-elteknik.dk - BIRGER HANSEN & SØN ApS BETONARBEJDE KLOAKARBEJDE/KLOAK TV/BETONARBEJDE/MURERARBEJDE Ole S. Hansen Mob Håndværkervej 3 / 6600 Vejen Tel.: / Fax

15 Askov/Malt Jagtforening Jagtmagasinet 2010 Side 15 Efter frokost ser vi et lille vortesvin, som går i noget højt græs. Den skyder jeg perfekt, men tænderne er ikke så store, 11,5 cm, så vi bliver enige om at forsøge at finde en der er større. Vi ser så en der løber ude på marken. Den er stor! Vi kan se tænderne i kikkerten. Trackerne bliver nu sendt ud for at drive den frem fra marken. Vi kører ud for enden af marken og jeg bliver sat for. Jeg står i minutter og kigger. Pludselig siger stalkeren: Back! Jeg opdager keileren ca. 15 meter før skoven. Får mig drejet rundt i en fart og får hold på den. Den tipper rundt med en perfekt bladkugle på ca meters afstand. Da vi så kommer hen til den begynder stalkeren at sige en hel masse: Rekord på farmen! Et guldmedaljetrofæ! Det viser sig at være ca år gammel. Vejer 150 kg og har tænder på 35 cm! Vi får den læsset og kører hjem til slagtehuset. Bagefter ser vi efter kudu. De er på vej ud, men så bliver der skudt i naboreviret og så er de borte. Tirsdag Vi kører ud sammen med Bobby og vil forsøge at finde en zebra. Vi kører op i bjergene og finder en flok zebraer. De er dog meget vanskelige at komme i nærheden af. Da vi har forsøgt to gange bliver trackerne sendt ud for at trykke dem. Bobby ved cirka hvor de kommer og da vi ser dem for anden gang står de stille ca. 150 meter ude. Den skal skydes lige i trianglen over forbenet. Det bliver den så. Springer højt i vejret, løber 3 4 meter, og falder død om. Efter frokost søger vi en stenbuk. Det er et meget lille dyr. Ca. halvt så stor som et dansk rådyr, men vi kan ingen finde i det høje græs. Kuduerne var også borte, så det var afslutningen på seks dejlige jagtdage med masser af oplevelser! Du handler døgnet rundt på med gratis levering i hele Vejen Kommune ved køb af min. 12 flasker. Danmarks mest anmelderroste vin HEARTLAND 2007 STICKLEBACK South Australia Vurdert til kr. 139,- 5 stjerner i Berlingske Tidende 5 stjerner i Jyllands Posten 5 glas i Politiken Pr. flaske ved 6 flasker v/thorkild Sørensen Nørretorv, 6600 Vejen Tlf

16 Side 16 Jagtmagasinet 2010 Askov/Malt Jagtforening AMJ s bukkejagt i Sverige 2009 Af Ole K. Hansen ( ) Traditionen blev holdt - et hold AMJ jægere drog atter til de svenske jagtmarker efter bukke, ræve og vildsvin. Ankomst Turen lå i år til premieren og det var med stor spænding at jægerne ankom til Sverige. Reviret blev fremvist dagen før jagten, og der blev udvekslet historier ved de kendte poster som gik igen fra tidligere, og de nye blev vejet og målt med henblik på hvor gode de nu var. Der var 22 jægere med i år, hvoraf nogle dog delte en plads, da den kommende generation af jægere skulle passes i hytterne. Hytterne som sidste år var lidt for små var i år blevet udskiftet med nogle større, så det var nogle rigtig fine hytter, som også lå så samlet som det nu er muligt i denne hytteby. Vejret Det var med nervøse blikke mod vejrudsigten at man så frem til jagtdagene, da der blev meldt en del regn og blæst. Der var da også steder i nærheden hvor det regnede og blæste meget, men hos AMJ-holdet viste vejret sig fra den ganske gode side i hvert fald i forhold til hvad man havde frygtet udfra vejrudsigten. Jagten Hvor man i 2008 oplevede at brunsten var helt forbi under jagten, så var der stadig gang i brunsten i Der blev set meget vildt, og udbyttet blev på 1 vildsvin, 12 bukke og 1 ræv. Der var almindelige bukke imellem, men der også mange virkelig stærke bukke blandt de nedlagte. Det nedlagte vildt faldt således: Dag 1 morgen : Robert Sørensen 6-ender, Mogens Pedersen gaffelbuk. Dag 1 aften: Michael Pedersen 6-ender, Anders Steffensen 6-ender, Åge Hansen gaffelbuk, Finn Christiansen ræv. Dag 2 morgen: Gretha Schøneberg spids + meget VILDTPLEJE Stort udvalg i specialblandinger, græsser og kløver mm. til råvildt og fuglevildt. Og du kan fortsat finde os, hvor du plejer. Besøg vort lager på Markedsvej, men ring venligst først på tlf Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside og bestille de ønskede varer til direkte levering.

17 Askov/Malt Jagtforening Jagtmagasinet 2010 Side 17 stor 6-ender, Mogens Pedersen gaffelbuk. Dag 2 aften: Marie Juhl Hansen gaffelbuk, Kresten Finnemann Viuf spidsbuk, Finn Christiansen Vildsvin (ca. 75 kg.). Dag 3 morgen gav ingenting, og om aftenen var der grillfest uden jagt. Dag 4 morgen: Gretha Schøneberg spidsbuk. Dag 4 aften ingenting. Dag 5 morgen: Knud Kristoffersen gaffelbuk, og ingenting den sidste aften. Udover den gode bestand af råvildt, var der på reviret tydelige tegn på en øget vildsvinebestand, og der var 2 poster ved foderpladser der udelukkende var baseret på vildsvin. Jagten på vildsvin ville dog nok først være rigtig god når bukkejagten slutter om aftenen, og så natten igennem. Denne jagtform kræver lys fra måneskin, hvilket der kun var i begrænset omfang, ligesom der heller ikke var mange der ville gå målrettet efter grisene på disse poster. Spændende bliver det dog i årene fremover at følge den svenske vildsvinebestand, som øges med eksplosiv fart i disse år Turen for 2010 er allerede under planlægning, og udfra de meldinger der er kommet indtil nu, og resultatet der blev opnået i 2009, planlægges der med mindst samme antal pladser, og evt. flere hvis det er muligt at skaffe. Skynd dig med din tilmelding, hvis du vil med på turen i 2010.

18 Side 18 Jagtmagasinet 2010 Askov/Malt Jagtforening Natur- og Vildtpleje i landbrugsdriften Tænk vildtpleje ind i sædskiftet Forholdene for vildtet i marken kan ofte forbedres markant ved selv små og enkle ændringer i den måde, man driver landbrug på. Derfor bør det være en helt naturlig del af planlægningen, at pleje af vildtet tænkes ind i sædskiftet Tekst og foto: Niels Søndergaard, HedeDanmark a/s, afdeling Jagt, Vildt og Natur Den stadig mere intensive udnyttelse af jorden skærper opmærksomheden på forvaltning af vildtet i det åbne land. Det står klart, at der er behov for beskyttelse og pleje af en række vildtarter, såsom agerhøne og hare. Der findes mange gode argumenter for at gennemføre natur- og vildtpleje. Et af de vigtigste er, at velovervejet og aktiv indgriben i forhold til natur og vildt vil øge naturindholdet og den biologiske mangfoldighed. En stor del af den naturpleje, som private jordejere foretager, er motiveret af jagtinteresser. Denne indsats kan kvalificeres, så aktiviteterne bliver mere bæredygtige. Både til fordel for biodiversiteten og for landmandens økonomi. Små tiltag med stor effekt Med en række enkle initiativer kan naturindholdet på landbrugsarealer forbedres. Det drejer sig først og fremmest om at skabe gode livsbetingelser for markens vildt. Det ideelle landbrug for vildtet Det ideelle landbrug, set fra vildtets synsvinkel, har en varieret markdrift med mange forskellige naturtyper tilknyttet. Der skal være: Et stort antal markafgrøder mindst seks forskellige Nogenlunde ligelig fordeling af vår- og vinterafgrøder Langstrakte marker med en bredde på højst 150 meter Overdrev, ferske enge og kær som afgræsses, gerne med kreaturer Moser og søer Levende hegn, som giver vildtet i marken en tiltrængt dækning jo flere, jo bedre. Den optimale placering er for mange vildtarter, at marker og naturområder opdeles i mindre enheder på fire til seks hektar. Det optimale hegn består af mange lave buske, der giver god bunddækning. Sprøjtefri randzoner på seks meter og en reduceret mængde udsæd i de yderste meter. Det giver plads til enårige ukrudtsarter, som har stor betydning for markvildtets livsbetingelser. Mulighederne for at forene naturhensyn og landbrugsdrift er mange, og der er tilmed særdeles gode muligheder for at gøre det med tilskud fra en støtteordning. Erfaringer fra ejendomme, hvor der er arbejdet målrettet og intensivt med terrænet for at skabe velegnede levesteder for vildtet, viser at det kan lade sig gøre. Når man eksempelvis forbedrer forholdene for agerhøns, skaber man samtidig et højere naturindhold generelt på arealet. Bestanden af agerhøns, fasaner og harer stiger støt på intensivt dyrkede landbrugsarealer, hvor der er gennemført terrænpleje. Markvildtstriber Markvildtstriber dækker over en række forskellige former for terrænpleje: Barjordsstribe, insektvold, vildtagre, kortklippet græs, udyrket areal med videre. Enkeltvis eller sammen bidrager de til at skabe bedre livsbetingelser for markvildtet og dyrelivet i det åbne land som helhed. Markvildtstriberne er især til gavn for agerhøns, fasaner, viber, lærker og harer. Men også råvildt vil nyde godt af denne form for terrænpleje, og det samme gælder insekter, padder, krybdyr og småfugle. Hovedformålet med markvildtstriber er at bryde større dyrkningsflader og skabe variation. Dermed opstår områder med redesteder, bar jord, føde i form af insekter og frø fra etårigt ukrudt, grøntfoder og dækning. Variation i marken er meget vigtig, da moderne landbrug for det meste består af store monokulturer (samme afgrøde) uden nogen variation. Netop dette forhold forringer levevilkårene for markvildtet og resulterer i lavt naturindhold. Hovedformålet med markvildtstriber er at bryde større dyrkningsflader og skabe variation, så der opstår områder med redesteder, barjord, føde i form af insektforekomster og frø fra enårigt ukrudt samt dækning. Randzoner har gunstig virkning Randzoner i forbindelse med dyrkede arealer har en gunstig indvirkning på vildtet. Samtidig kan randzoner bidrage til et bedre naturindhold i dyrkede landog/eller skovbrugsområder. Afhængigt af hvilke randzoner der er tale om, bør de anlægges, så de generer driften af jorden mindst Sprøjtefri randzoner i seks meters bredde har stor betydning for agerhønens kyllinger, når den skal søge føde. De kan betyde forskellen mellem liv og død. Den energi, agerhønekyllinger bruger, og den risiko de udsætter sig for under fødesøgning, mindskes markant ved udlægning af seks meter brede sprøjtefrie randzoner i marker.

19 Askov/Malt Jagtforening Jagtmagasinet 2010 Side 19 muligt. For landmænd er det oplagt at anlægge randzoner langs kanten af en mark eller langs et levende hegn, i forbindelse med en markvej, et dige eller lignende. Sprøjtefri randzone Sprøjtefri randzoner er et meget værdifuldt redskab for vildtvenlig markdrift, og det kan anbefales at udlægge sådanne zoner langs kanten af alle marker. De forbedrer vildtets levesteder markant. Især hønsefuglene nyder godt af sprøjtefri randzoner, fordi de giver vækstmulighed for tokimbladede ukrudtsarter som blandt andet vejpileurt, snerlepileurt, ferskenpileurt. Disse og mange andre arter ville i en konventionelt dyrket mark typisk være sprøjtet væk. Urterne fungerer som værtsplanter for en række insekter og skaber derfor gode forekomster af insektføde for hønsefuglenes kyllinger en fødetype de er helt afhængige af i perioden lige efter de er klækket. Derudover producerer urterne frø, der er en vigtig del af fuglevildtets føde ikke mindst hønsefuglene, når de er kommet ud over insektstadiet. Sprøjtefrie randzoner er meget værdifulde fødekamre for markvildtet som helhed, og den føde de kan finde her, kan ikke erstattes af eksempelvis fodring. Effekten af sprøjtefri randzoner Ifølge engelske undersøgelser får agerhøns 2,8 gange så store, levedygtige kuld i marker med seks meter sprøjtefri randzoner, sammenlignet med marker uden randzoner. Bedre forekomster af føde og dermed kortere afstande at søge den over kan være forklaringen. I marker uden randzoner Figurtekst: Udlægning af sprøjtefri randzoner i marker giver agerhøns en markant bedre biotop (Kilde: GWCT, Den engelske rådgivning og forskningsinstitution Game and Wildlife Conservation Trust). søger agerhøns føde inden for 557 meter, hvorimod de i marker med sprøjtefri randzoner kun behøver at søge føde inden for 163 meter. Effekten af de sprøjtefri randzoner er desuden, at kyllingerne bruger betydeligt mindre energi og tid på at søge føde. Derfor blotter de sig mindre i forhold til rovdyr. Samlet set resulterer det i, at flere kyllinger overlever. Placering af randzoner Sprøjtefri randzoner placeres typisk ved markens kanter og bør have en bredde på tre til seks meter. Undgå steder med problemukrudt som vindaks, hejrearter, flyvehavre med mere. Zonerne kan imidlertid også laves i marken ved at springe et par sprøjtespor over. Derved opstår der felter med ukrudt i marken og dermed variation. Randzoner kan ydermere placeres i forageren, hvis man ikke ønsker at have dem rundt om hele marken. Sidstnævnte er dog det mest effektive. Spildfrøbrak er nummer ét. Brakjorden har størst værdi det første år eller to. Flyt den hvert eller hvert andet år. Eller så velegnede afgrøder i brakjorden. -fortsættes side Øg diversiteten: Markernes ubrudte dyrkningsflader kan virke som ørkener for vildtet. Men også markkanterne, som ellers ofte udgør en oase for natur og vildt, kan miste deres positive effekt. Drives markerne, så markkanterne står som en mur af tætte afgrøder, er det vanskeligt rent fysisk for vildtet at opholde sig der. Og hvis solens stråler ikke trænger ned til jordbunden, kan mange vildtarters yngel ikke leve der. De kræver nemlig arealer, hvor solen kan trænge ned, så de kan få tørret fjer eller pels efter et regnskyl. Problemet med ørkenerne er først og fremmest, at der ikke grundlag for et velfungerende økosystem og dermed ikke særlig meget liv. Isoleret set kan der i en konventionelt dyrket mark ikke eksistere fødekæder. Fødekæder er de indbyrdes afhængige rækkefølger, som dyr og planter lever af eller på hinanden i. Forsvinder et led i kæden, bryder den sammen. Det vil sige, at hvis de ukrudtsarter, som er værtsplanter for insekter, ikke findes i marken, kan insekterne i sagens natur heller ikke være der. Så er der ikke føde til eksempelvis agerhønens yngel, og fuglen kan ikke reproducere sig selv. Det manglende ukrudt betyder også, at det er vanskeligt for forældrefuglene at finde egnet frøføde. Det er et meget alvorligt problem for vildtet. Markernes ubrudte dyrkningsflader er som ørkener for vildtet. Markvildtstriber dækker over en række forskellige former for terrænpleje: Barjordsstribe, insektvold, vildtagre, kortklippet græs, udyrket areal med videre.

20 Side 20 Jagtmagasinet 2010 Askov/Malt Jagtforening -fortsat fra side Randzoner i rotation Flere steder opereres der med faste placeringer af de sprøjtefri randzoner langs med levende hegn. Fordelen er, at bundvegetationen undgår påvirkningen fra sprøjtning. Det åbner mulighed for, at plantelivet bliver mere varieret, hvilket også giver et rigere dyreliv. Et minus ved denne løsning er, at der kan oparbejdes en stor mængde ukrudtsfrø i randzonen, så ukrudtet efterhånden udvikler sig til et problem. For at undgå uønsket, skadevoldende ukrudt kan randzonerne drives i etårig omdrift. På den måde kommer de med i en rotation, hvor de indgår i markdriften ét år og ligger som randzone det næste. Herved halveres det årlige areal med randzoner ganske vist, og det kan blive nødvendigt at inddrage nye arealer til formålet. Der skal ikke herske tvivl om, at randzonerne har størst værdi, hvis de er permanente. Det gælder især i forhold til de insekter, der ikke er i stand til at bevæge sig over større afstande. Efterafgrøder Efterafgrøder kan ud over at forbedre jordbundsforholdene og mindske udvaskningen af næringsstoffer bidrage til at sikre markvildtet gode dækningsmuligheder efter høst. På det tidspunkt tømmes markerne, og vildtets sædvanlige levesteder ændres radikalt. Men efterafgrøder kan om vinteren yde dækning og føde for markens vildt. Derudover kan efterafgrøder benyttes rent jagtteknisk: De kan fungere som såter, fordi de yder god dækning. Efterafgrøder målrettet vildt kan med fordel etableres inden høst (i juli) ved håndsåning af gul sennep, olierædddike, vinterraps eller lignende. Såningen kan ske i striber langs levende hegn, markskel, markvildtstriber med mere. Etablering af efterafgrøder gør det lettere at etablere vårsæd. Sæt en høj stub Stubmarker har betydning for fødemuligheder og dækning for markvildtet. Spildfrø fra de afgrøder, der har været dyrket på marken, grønne plantedele og frø fra ukrudt har stor fødeværdi for vildtet. De er kun tilgængelige, hvis stubben bevares eller blot harves let over. Stubben yder - især hvis Biotopplaner Fra og med 2010 er det en forudsætning for udsætning af fasan og agerhøne i større målestok, at der udarbejdes, anmeldes og gennemføres en biotopplan. Formålet med en biotopplan er at etablere nye og/eller forbedre eksisterende biotoper for at øge omfanget og forbedre kvaliteten af vildtlevende fugles og pattedyrs levesteder, herunder livsvilkårene for den naturlige flora og fauna. Tiltagene i biotopplanen har været tænkt gennemført ved de brakforpligtelser, som landbruget hidtil har været omfattet af. I 2008 bortfaldt brakforpligtelsen imidlertid, men der er stadig mulighed for at braklægge, men altså ikke længere noget krav om det. Hvordan regler for braklægning bliver i fremtiden, er stadig uvist. Den ordning, som styrer støtten til landbruget, er Enkeltbetalingsordningen, og den rummer mulighed for at gennemføre de fleste af de tiltagene og stadig opnå støtte til arealet. I visse tilfælde kan det ske uden videre, og i andre kræver det blot en indberetning i forbindelse med udfyldelse af støtteskemaerne til enkeltbetalingsordningen. Vildtet nyder godt af et varieret valg af afgrøder. Især haren er afhængig af et varieret udbud af afgrøder for at få opfyldt sit behov for føde. Men også med henblik på dækningen i marken er det vigtigt med en afgrødeturnus, der kan sikre, at der for eksempel dyrkes vårsæd og vintersæd på hver sin side af et markskel. den er sat højt - god dækning efter høst, hvor der ellers mangler dækning på markerne. Spar på udsæd og gødning Såning med en reduceret udsædmængde og tilførsel af gødning skaber gode vækstbetingelser for arter af etårigt ukrudt: hamphanekro, svinemælde, pileurt, hvidmelet gåsefod, fuglegræs, rapgræs. De er vigtige som føde for vildt. Samtidig bliver afgrøden mere åben, så vildtet bedre kan opholde sig i den. Tilmed kan der være god økonomi i at spare på udsæden og gødningen langs et levende hegn eller markskel. Hvis udstyret til at sprede gødning gør det muligt, kan det anbefales at mindske gødningsmængden i sprøjtefri randzoner eller eventuelt helt udelade gødning. Erfaringen viser, at en reduktion på 40 procent i tilførslen af gødning i randzoner giver et høstudbytte på cirka 65 procent af resultatet midt i marken. Hertil kommer, at udbyttet normalt er lavere i randzonerne, selv med sprøjtning og fuld dosering af gødning. Vedvarende græs Vedvarende græs har god fødeværdi for hare, hjorte-