JAGT& JÆGERE. Namibia. Dåhjorten. På jagt i. Jagt D A N S K L A N D - O G S T R A N D J A G T. Oktober / november

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JAGT& JÆGERE. Namibia. Dåhjorten. På jagt i. Jagt D A N S K L A N D - O G S T R A N D J A G T. Oktober / november 2014 www.dls-jagt.dk 23."

Transkript

1 D A N S K L A N D O G S T R A N D J A G T JAGT& JÆGERE Oktober / november årgang Jagt Dåhjorten På jagt i Namibia

2 LEDER Rovdyr Af indholdet FORSIDEFOTO: Birgit Christensen INDHOLD: På jagt i Namibia Biologi Våbenhistorie: Darne »Jagt-Classic«: Klapjagten..... Dåhjorten Adaptiv vildtforvaltning Bognyt: Strandjagt Essays Fra nært som fjernt Fra drøm til virkelighed Lovgivning: Skydetårn Mads og råen Ramasjang Foreningsnyt Webshop JAGT & JÆGERE - er trykt på genbrugspapir, som er FSC-mærket! Det betyder, at DLS er med til at støtte bæredygtig brug af verdens skove til gavn for såvel flora som fauna og mennesker I det nuværende samfund er der udviklet en indstilling, der går på at alt rovvildt skal plejes, uanset hvor stor skade det forvolder. Jeg har netop læst den svenske vildtskadestatistik for 2012, hvor der har været 27 angreb på hund af ulve, 17 angreb af los, 2 angreb af bjørn, og 2 angreb af ørne; i alt angreb fredede rovdyr 48 hunde i For tamdyrs vedkommende har ulve i 2012 angrebet 46 får, 4 kreaturer og 1 ged i Sverige. Der er i vores samfund stærke kræfter der arbejder for at give rovdyr og rovfugle en særstatus, der langt overgår sund fornuft. Rovdyr og rovfugles måde at dræbe bytte på, er lang mere barbarisk, end når en jæger ved et uheld anskyder et stykke vildt; de stakkels byttedyr bliver pint ihjel. Jeg kan ofte undre mig over, at mennesker kan føle glæde ved at rovvildt piner dyr ihjel. Er det voldsfilm i TV og biograf, eller computerspil, hvor det handler om pinsler og død, der gør at mennesker kan finde det naturligt at pine et individ til døde. I Danmark er der nu også ulve til, at lave dødsvold på andre dyr, og vi har desuden en alt for stor bestand af ræve, musvåge, duehøg og spurvehøg, som laver dødsvold på andre fredeligere vildtarter. Kongeørnen, som er kommet til Danmark, bliver i perioder fodret af fanatikere; en fugl som let afliver en hund! På internettet kan man læse, at den kan nedlægge en dåhjort ved, at pine den til døde. Jeg husker en videnskabelig rapport fra Sverige, der viser at i et område med en normal rævebestand, dræbes omkring 60% af rålam, få minutter efter at råen har født dem, af ræv. Jeg har mange gange set hvordan en ræv går efter råer, der er med lam og uanset hvad råen gør, følger ræven med. Hvor er det uappetitligt at små lam skal pines ihjel få minutter efter at de er født, på grund af fredningsfanatikeres drømmeverden med vold som hovedingrediens. Det er et mærkeligt samfund, hvor man indskrænker jagt, eller afvikler det, og i stedet udarbejder plejeplaner for rovdyr. Mennesker og tamdyr kommer i anden række! Som jæger og menneske har jeg den holdning, at tamdyr har man et særligt ansvar overfor, fordi de er helt afhængige af mennesker, mens fredningsfanatiker føler et særligt ansvar over for rovdyr. De alt for mange duehøge bliver et større og større problem for brevdueejerne. Når/hvis et tamdyr skal aflives findes der:»bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr«6. Slagtning eller aflivning af, må kun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning. Dyrlæger og jægere kan altså aflive en hund, der står ikke noget om ulve eller ørne, og det bør være slagtere der afliver får, i stedet for ulve. For rovdyr findes der ingen hensyntagen til om byttedyr har unger, som når en jæger går på jagt. Danmark trænger til at få en ny rovdyrspolitik, hvor rovdyr og rovfugle bliver reduceret til en passende bestand, så vores øvrige vildtbestand/ tamdyr kan leve et liv med livsindhold og ikke hvert sekund frygter pinsler fra rovvildt. Og at jægere ved revirpleje kan høste af naturens overskud, som jægerne har gjort siden stenalderen. Finn Madsen, landsformand

3 JAGT På jagt i Namibia November og efterår i Danmark forår i Namibia. Godt et døgn efter take off i Billund med mellemlanding i Frankfurt stod jeg i lufthavnen i Windhoek og ventede på at få min riffel udleveret. Det gik rimelig nemt og i ankomsthallen stod Gert og Johanna og ventede på mig. Jeg skulle på jagt på deres farm Omuramba ca. 4 timers kørsel fra lufthavnen. Turen foregik i velventileret VW og der var ikke meget trafik, da vi først kom fra lufthavnen. Det meste af turen kørte vi på grusvej, men det gik alligevel stærkt, for vejene er godt vedligeholdte og lige så brede som en motorvej herhjemme. Da vi endelig ankom til Omuramba, som er en farm på ca. 15x18 km. med køer og får, havde jeg glædet mig til et bad og en middagslur, da jeg ikke havde sovet på flyveren og var både træt og havde hovedpine. Men jeg blev klogere Gert sagde, at jeg lige kunne skifte tøj og så skulle vi på jagt! Først lige lidt indskydning, men så var det afgang på toppen af en Toyota Landcruiser. Okay det var jo derfor, jeg var kommet, så jeg indsnusede den varme tørre afrikanske luft og nød at være her og nu trods den forb.

4 JAGT hovedpine. Efter et stykke vej, skulle vi af vognen og på pürsch (efter hvad? tænkte jeg) Hold nu op, hvor det var varmt og støvet og sandet var blødt og svært at gå i, men jeg travede afsted med riffel og kikkert uden at se noget, der lignede et dyr. Så kørte vi lidt igen og pludselig fik Jakob (indfødt tracker og buskmand med et fantastisk øje for dyr) øje på en Steenbok. Stille, stille og hviskende bad Gert mig om at skyde. Nu skal det lige siges, at jeg ikke er nogen erfaren riffelskytte, men jeg havde da skudt et par dåhjorte derhjemme + selvfølgelig trænet på skydebane. Det skal også siges, at jeg efter et trafikuheld for mange år siden ikke er så godt gående, så at være på pürsch i Namibia var en stor udfordring for mig og mine ben. Den lille Steenbok fyldte altså ikke meget i kikkerten og jeg syntes også, det var svært at holde riflen stille, men da jeg mente, at være så sikker som jeg kunne, trykkede jeg på aftrækkeren og så bukken nærmest blive blæst omkuld. Yes! Mit første stykke afrikanske vildt det var vildt! Gert ønskede mig til lykke og gav mig en fjer(fra en Guineafowl), han lige fandt, dyppede den i blodet fra bukken og der blev taget billeder som man nu gør. Jeg takkede stille min buk for dens liv, som jeg altid gør, når jeg har skudt et levende væsen. Var jeg glad og stolt? Ja da. Var jeg træt og havde hovedpine? Øh næh, begge dele var vist forsvundet i spændingen. Første dag i bushen var ved at være ovre og vi kørte hjem til farmen, hvor min Steenbok blev slagtet på behørig og professionel vis og jeg nød en kold øl imens. Det var luksus Dagene der fulgte var fyldt med spænding, masser af dyr og jagtlykke og masser af køren og vaden rundt i bushen. Gang på gang blev jeg imponeret over det liv, der var i den tørre, tørre bush hele tiden så vi dyr af mange forskellige slags; skildpadder, sjakal, vortesvin udover de mange antiloper af forskellig slags, der var; Kudu, Oryx, Duiker, Impala, Red Hartebeest, 4

5 JAGT Springbok, Steenbok, Blessbuck, Blue og Black Wildebeest, Eland (som er den største antilope) og Waterbuck fik jeg også lige et glimt af. Store kluntede flyvende væsner, som viste sig at være gødningsbiller! Der skulle man lige dukke sig en gang imellem, for ikke at blive nedlagt af sådan en ka l. Giraf, strudse, en enkelt afrikansk vildkat, et glimt af nogle zebraer, spor efter leopard (den dag var alle Duikere som sunket i jorden), efterladenskaber efter gepard, fugle i smukke farver og fugle, der opførte sig mærkeligt altså fløj på en sjov måde eller lavede eksotiske lyde. Aftentur med ørkenræve, Ardwolf, harer og andre natdyr lysende øjne overalt - fantastisk! En stor kontrast til frodige Danmark, hvor man skal være heldig, hvis man får øje på et vildt dyr i»naturen«.»hjemme«på Omuramba kunne jeg bare gå tre skridt uden for, så var der liv med fugle, forskellige krybdyr med fine farver, som jeg blev optaget af og så en enkelt Blesbuk, der var blevet smidt ud af flokken og nu holdt til nær farmen. En lille flok vortesvin i behørig afstand kunne jeg også betragte i ro og mag. Det vil nok blive en hel roman, hvis jeg skulle fortælle om hver enkelt pürsch, men vildt spændende og også hårdt arbejde var det, men jeg fik skudt min»pakke«, som bestod af; Steenbok, Duiker, Springbuck, Red Hartebeest, Oryx (Gemsbok) og Kudu, samt en stor gammel orne af et vortesvin. Hver dag spiste jeg alle måltider altid med vildt på menuen mums - med familien og da jeg var den eneste gæst på farmen, blev de efterhånden mere afslappede alle sammen og snakkede om lidt af hvert. Jeg ville vide så meget, som muligt om Namibias natur og både Gert, Johanna og datteren Lillith fortalte gerne om alt det, de levede i og af og jeg fornemmede en stor kærlighed til naturen, lige som jeg selv har.»desværre«har jeg nu fået Afrikas røde jord helt ind under huden og helt ind i hjertet, så jeg nærmest er nødt til at tage derned igen, når jeg en gang får råd. Tekst og foto: Birgit Christensen 5

6 BIOLOGI Krondyr nedlægges for tidligt Krondyrjægere får alt for lidt ud af de danske krondyrbestande i form af store trofæer, fordi langt de fleste hjorte nedlægges længe før de når at udvikle fuld krops- og gevirstørrelse. Det viser en rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, om en undersøgelse af aldersstrukturen i to danske krondyrbestande - på Oksbøl Kronvildtreservat og på Djursland. Rapporten»Bæredygtig krondyrforvaltning«peger på, at et højt jagttryk på unge hjorte dels fører til, at næsten ingen hjorte bliver gamle nok til at opnå fuldt udviklede gevirer til ophængning over kaminen eller beskuelse i landskabet, dels indebærer en reel risiko for, at kronhjorte i et evolutionært perspektiv vil udvikle tidligere kønsmodenhed og mindre kropsstørrelse i fremtiden.»løsningen kan være at frede unge hjorte, indtil de har opnået den ønskede krops- og gevirstørrelse,«siger rapportens hovedforfatter, seniorforsker Peter Sunde. Undersøgelsens populationsbiologiske analyser af de to bestande viser, at der endog meget langt imellem de gamle, flotte»kapitalhjorte«. Netop i disse uger strømmer naturelskere ud i landskabet for at opleve krondyrenes brunst og for om muligt at få et glimt af en af de brølende, fuldvoksne hjorte, som med fuldt udviklet gevir og manke samler sig et harem af hinder omkring sig. Lige så ivrige efter at komme ind på livet af en stor hjort, er de mange jægere som ejer eller lejer krondyrjagt.»begge grupper hjorteelskere har imidlertid et fælles problem: Selv om krondyret er mere talrigt end nogensinde, er der endog meget langt imellem de gamle, flotte»kapitalhjorte«,«siger Peter Sunde og fortsætter:»i stedet myldrer det med små og mellemstore hjorte med tynde kroppe og små spinkle gevirer. Fra naturens side er disse 2-5-årige»mellemhjorte«som teenagefløse at regne. Først i 8-10-års alderen har en kronhjort nået sin fulde kampvægt og ditto gevir og kan melde sig som en seriøs bejler til hindernes gunst. Problemet er bare, at næsten ingen hjorte når denne alder i de danske skove.«årsagen er ifølge Peter Sunde simpel: krondyr færdes over så store områder, at det enkelte dyr i et dansk»normallandskab«vil krydse snesevis, måske hundredevis af ejendomme, som hver især har retten til og muligheden for at nedlægge det. Jagten på krondyr er derfor ikke bare ukoordineret, men også en form for konkurrence om, hvem der først får chancen til at nedlægge det attraktive trofæ. Omfattende samarbejde med jægerne og Naturstyrelsen Problemstillingen har været kendt i årtier, men den præcise betydning for bestanden har ikke været kortlagt før nu. På initiativ af den regionale hjortevildtgruppe på Djursland iværksatte Aarhus Universitet i samarbejde med Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund i 2008 en femårig undersøgelse af køns- og alderssammensætningen af krondyrbestanden på Djursland på basis af aldersbestemmelse af nedlagte og trafikdræbte dyr ud fra omkring indsendte underkæber. Samtidigt registreredes også dyrenes vægt, gevirstørrelse og drægtighed m.v. Undersøgelsen skulle dels kortlægge bestandens køns- og alderssammensætning, dels evaluere effekten af en lokal særfredning af 1-årige hjorte, de såkaldte spidshjorte. Som reference benyttedes bestandsdata (ca dyr fra 22-årig periode) fra krondyrbestanden på Oksbøl Kronvildtreservat. Disse dyr forvaltes af en enkelt grundejer, Naturstyrelsen, med det formål at opretholde en stabil krondyrbestand med en høj andel fuldvoksne hjorte. Fåtal af hjorte blev otte år og ældre Analysen viser bl.a., at mens hundyr på Djursland havde en årlig dødelighed på omkring 20 % livet igennem, lå den årlige dødelighed for handyr på 24 % for kalve, 4 % for (de fredede) 1-årsdyr, 26 % for 2-årsdyr, og 50 % for 3-7-årige hjorte. Det betød, at kun ca. 1 % af alle hjortekalve nåede at opleve deres 8 års fødselsdag, og at jægerne for hver 100 dyr i den stående bestand årligt kunne nedlægge 0,4 hjorte på 8 år eller derover. Dette svarer til 4 % af det antal 8-årige hjorte, man teoretisk set burde kunne nedlægge, hvis bestanden blev forvaltet med henblik på at maksimere 6

7 BIOLOGI antallet af høstede 8-årige hjorte, 15 % af det man ville kunne høste i bestand med en tilstræbt naturligt køns- og alderssammensætning og ca. en tredjedel af det antal hjorte på mindst 8 år, man høstede på Oksbøl eller på en hjortefarm optimeret til kødproduktion. For bestandens sammensætning betød den høje dødelighed for hjorte, at der for hver hjort på 8 år eller derover var 40 hinder. Til sammenligning var der på Oksbøl, hvor man i højere grad skåner de gamle hjorte, 11 hinder for hver hjort på 8 år eller derover. Da det er tvivlsomt, at de fuldvoksne hjorte kan bedække 40 hinder hver, er det sandsynligt, at en stor andel af hinderne på Djursland parres af yngre hjorte, som under normale omstændigheder ikke ville have haft en chance.»rent evolutionært,«siger Peter Sunde,»vil dette kunne føre til selektion for udvikling af tidligere kønsmodenhed og mindre kropsstørrelse hos hjortene.«gavnlig effekt af spidshjortefredningen Spidshjortefredningen blev beregnet til at have haft en gavnlig effekt på ca. 20 procentpoints på de 1-årige hjortes overlevelse, hvilket igen betød, at 20 % flere dyr i alle ældre aldersklasser. Uden spidshjortefredningen havde andelen af gamle hjorte i Djurslandbestanden med andre ord været 20 % lavere end observeret. Hvorledes får man så flere gamle kronhjorte i bestanden uden at pålægge jægerne kvoter som i andre lande? Ifølge Peter Sunde vil den bestandsmæssigt mest effektive, og samtidigt måske også den forvaltningsmæssigt simpleste løsning, være at indføre en»mindstemålsordning«ved at frede dyr, som endnu ikke har opnået den størrelse som ønskes i bestanden og for de nedlagte dyr. Rapporten bringer også analyser af variation i kropsvægt, gevirstørrelse og drægtighed samt bestandes vækstrater under forskellige afskydningsscenarier. Tekst: DCE - Nationalt center for miljø og energi / uddrag 7

8 BIOLOGI Ulven - hundens stamfar Se i lyset af at ulven er vendt tilbage, bringer vi her, til skræk og advarsel for nye læsere, en artikel bragt tidligere i Ulven, der er tamhundens stamfar, varierer meget i størrelse. Skulderhøjden kan være op til 80 cm og kropslængden fra snude til halerod op til 140 cm. Vægten ligger fra 25 kg og op til hele 80 kg. Parringstiden finder sted fra januar til marts og kuldstørrelsen er fra 5 12 unger. Det er hunulven, der passer ungerne, og reden anrettes i læ i tæt kratværk, under vindfælder og lignede. Føden består om sommeren mest af mus, bær, ådsler, lam, harer og hvad den ellers falder over. Om vinteren derimod er det større dyr som for eksempel rener, der efterstræbes. Her er ulven utrolig udholdende! Har koblet først fået fært, lykkedes jagterne som oftest. Ulven er stadig vidt udbredt og findes blandt andet i Nordamerika, Sibirien, Grønland, Europa og Kina. I sne er et ulvespor let genkendeligt fra hundens. Potestørrelsen er som en stor hunds, men modsat hundes mange sving eller søg, så går ulvens spor lige ud. Hvor der er plads, ses kilometerlange snorlige spor. For omkring år siden begyndte mennesket at fremavle(domesticere) særlige egenskaber hos ulven. Man gjorde især brug af den som vagthund. Men med årene blev disse ulve mere og mere domesticeret og den egentlige tamhund udviklet. I 1665 havde ulvene deres storhedstid her i landet. De toldede grundigt af både får, kalve og føl og gik i flok heller ikke af vejen for kreaturer og heste. Datidens Jagtforordning besluttede, at nu skulle det være slut. Der opstilledes ulveruser, ulvegrave, selvskudfælder og ulvesnarer m.m. Endvidere afholdtes der talrige klapjagter med op til 4000 klappere bevæbnet med fork og klaptræ. Før sådanne store drev blev der opsat kilometerlange ulvehegn på begge sider af såten. Forenden af disse hegn, der snævredes ind, befandt skytterne sig i hundredvis. Her kunne der på gode dage falde op til 50 ulve. Denne vedholdende efterstræbelse lønnede sig, og i 1813 blev den sidste ulv en stor han - skudt nær Skive. Efter sigende blev den skudt, mens den var i færd med at angribe et føl ved Estvadgård. Efter at den sidste ulv var udryddet i Danmark, begyndte myterne hurtigt at danne sig. Om vinteren når snestormen hylede, og folk samledes om den rødglødende kakkelovn, fik fantasien let frit spil. Hylede den isnede østenstorm særligt voldsom, var det helt sikker bedst at blive inden døre, for udenfor var det varulvene, der hørtes. Sådanne skabninger var blevet til ved, at en ulv havde slået et svangert menneske ihjel og spist fostret. Andre beretninger gik på, hvorfor der ikke længere var flere ulve tilbage. Grunden var den enkle, at en særlig ulvemand havde vandret fra Sønderjylland og op til Skagen, mens han spillede på sin ulvefløjte. Ulvene samledes i tusindvis bag ham, og da det meget passende var isvinter, gik han over Skagerrak til Norge. Oppe i fjeldene vendte han fløjten, og nu virkede den modsat. Ulvene flygtede på grund af den hæslige lyd langt op nordpå. En canadisk farmer havde for nogle år siden denne oplevelse med ulve: En tidlig morgen kørte han som sædvanligt rundt på sin ATV for at tilse hegnet og køerne. Da han på et tidspunkt stiger af og slukker motoren, hører han en ulv hyle i nærheden. Han tager straks sin riffel og går efter lyden. Men ulven er væk og farmeren sætter sig i skjul og venter. Lidt efter hører han igen et ulvehyl nu på sin venstre side og lidt efter igen et på sin højre. Kort efter ser han en stor ulv komme ud af noget krat foran sig ca. 75m borte. Det går nu op for farmeren, at det ikke er ham der er jægeren, men derimod den jagede! Ulvene kommunikerer kort, inden den store ulv sætter et angreb ind. Farmeren skyder til den, men den spurter uanfægtet videre. Den får endnu et skud, og er nu så nær, at farmeren har øjenkontakt med den. Heller ikke dette skud fælder den. Det tredje skud derimod dræber ulven, der ryger omkuld få meter fra farmeren. Inden det sidste afgørende skud mærkede farmeren det iskolde dræberinstinkt, der lyste ud af førerulvens brungule øjne i øvrigt en meget, meget stor hun. De to andre ulve valgte at forlade stedet i løb og med halen hængende, som ulve altid har det. Farmeren havde ikke mulighed for at skyde til dem, da magasinet var tomt. Tekst og foto: redaktionen / NS 8

9 BIOLOGI Flere ynglende skarver i 2014 Antallet af ynglende skarver i Danmark steg i 2014 med 23 procent i forhold til året før. Nye tal fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, viser, at antallet af ynglepar i foråret blev optalt til Rapporten»Danmarks ynglebestand af skarver i 2014«baserer sig på den årlige optælling for Naturstyrelsen af skarvreder i skarvkolonierne og viser, at skarverne havde gunstige betingelser for at yngle i Seniorforsker Thomas Bregnballe oplyser, at opgørelsen viser flere ynglende skarvpar i forhold til 2013.»Det større antal afspejler, at skarverne havde særligt gode ynglebetingelser i 2014 grundet en mild vinter, et tidligt forår og rimeligt gode fødeforhold omkring en del af kolonierne. Men god ynglesucces i nogle af de forudgående år har givetvist også resulteret i en øget rekruttering af nye ynglefugle«siger Thomas Bregnballe. Antallet af ynglepar gik frem i næsten alle egne af landet. De største regionale fremgange fandt sted i den sydvestlige del af Kattegat (bl.a. på Samsø) og i det sydøstlige Danmark (især i kolonien ved Maribo Søndersø). Spredning af ynglende skarver fortsætter Skarverne etablererede kolonier på i alt 76 lokaliteter i 2014, og dermed fortsatte de seneste 20 års tendens til en gradvis spredning af de ynglende skarver i Danmark. Skarverne yngler nu fordelt i flere kolonier, og færre skarver yngler i meget store kolonier. Skarverne er nu mere jævnt fordelt ud over landet end tidligere. Naturstyrelsen foretog indgreb i fem kolonier. I alt blev reder udsat for indgreb, og heraf blev æggene i reder olieret. Indgrebene i danske skarvkolonier har haft et beskedent omfang i 2013 og 2014 sammenlignet med årene , hvor reder årligt blev reguleret. Naturstyrelsens regulering af skarvernes ynglesucces i udvalgte kolonier er aftaget så markant, at den kun i mindre grad bidrager til at begrænse skarvernes produktion af nye «rekrutter«. «Med årets fremgang kan vi konstatere, at nedgangen over de foregående syv år er bremset op. I de kommende år vil yngleantallet givetvis svinge mellem og par, men det er vanskeligt at forudsige, bl.a. fordi udbuddet af føde omkring kolonierne svinger, og fordi vi ikke har overblik over betydningen af den beskydning, som sker i Frankrig og i skarvernes andre overvintringsområder,«siger Thomas Bregnballe. Tekst og foto: DCE - Nationalt center for miljø og energi Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv i Danmark Antal skarvreder

10 VÅBENHISTORIE Darne Darne annonce fra 1939 Jagtgeværer Udviklingen af jagtgeværer har udviklet sig i forskellige retninger på de forskellige kontinenter. I USA blev det pumpgunnen der vandt jægernes kærlighed. I England blev det den dobbeltløbede S/S. I Frankrig blev det Darnen, der blev det nationale jagtvåben. Da den ikke skal knækkes, sparer man en del vægt og der kommer aldrig slør i den. Jeg har et par gange haft en med på jagt og bortset fra at de andre jægere skulede noget til en bøsse, der ikke kunne knækkes, så var den fin at gå med, let og med en god balance. Reklameplakat for Darne Darnes forretning i Place du Teatre-Francais 4, Paris - ca

11 VÅBENHISTORIE Darne haglbøsser Blev oprindeligt lavet på fabrikken Cour Furiel 71 i St Etienne i Sydfrankrig og senere i samme by på rue de Convention 4T. De bliver lavet i kaliber 12, 16 og nogle få i kaliber 20 og enkelte i kaliber 410/12 mm/36. De bliver også lavet som dobbeltrifler i kaliber 6,5 X 57 R, 7 X65 R, 8 X 57 JR, 9,3 X74 R og 30 Blaser. På specialbestilling er der lavet Darnevåben i 500 Nitro Express og 375 H & H Magnum. Darne laver desuden sin egen patron: 8 X 75 R. 11

12 VÅBENHISTORIE Historie Familien samlet, ca Darne model C Darne model Ossilant Den første Darne Blev lavet i 1881 af Régis Darne. Det var en model med roterende lås og udvendige haner, kaldet Model C. Den blev markedsført i 3 modeller C2 til C4. Darne forsøgte i 1887 med en lås, der vippede bagud (model Ossilant). Régis Darne og han 2 døtre, som han fik med Francisque, der forlod ham i ca Drejebaskyle, hammerles Drejebaskyle med haner 12

13 VÅBENHISTORIE Darnes kendte lukkesystem Den første Darne, med det nu så kendte lukkesystem, blev lavet i Kolben var oprindeligt i et stykke. Den todelte kom i Den gamle model blev dog fremstillet helt op i 20erne. Darne haglbøssen har været i produktion siden 1897, med et kort ophold i 1978 til Poul Bruchet I 1981 købte en tidligere medarbejder, Poul Bruchet, fabrikken med maskiner og lager. Bøssen hed Bruchet frem til 1986, hvor Bruchet købte rettighederne til Darne navnet. I dag er det hans søn Herve Bruchet, der driver fabrikken. Han oplyser, at der er lavet Darne våben, hvoraf ca. 15 % er model R, resten model V. Modellerne R standard: Letvægt, Kaliber 12 og 16 ½ trangboring. Model R10: Flammehærdet. Model R 11: Gråhærdet med lidt gravering, letvægt eller standard piber. Model R13: Graveret og gråhærdet. Model R 15: Fint graveret og gråhærdet. Model R116: Magnum 75 mm kamre. Model R 19: Fint graveret gråhærdet leveres også i kaliber 24 og 28. Modeller kaliber 12,16 og 20: Damascerede eller letvægtspibe. Model V21: Ekstra fin gravering og jernskæringer, sølvhærdet. Model V22: Fin engelsk gravering, eller jagtsener, sølvhærdet. Drejebøsse også lavet af Régis Darne Darne model S 1 Model V har en større åbningsarm og armens aksel kan ikke ses udefra. Piberne tages af ved at trykke på en knap på forskæftet. Model R har en mindre arm med en synlig aksel. Piberne tages af, ved at trykke på en arm på låsens flade under piberne. Graveringsgraden, er angivet ved 0 til 6 stempler i låsen. Der er lavet et meget lille antal O/U i dette system: modellerne S1til S3. 13

14 VÅBENHISTORIE Model V 21 Modelbetegnelserne er angivet med kørnerprikker i låsen: antallet af kørnerprikker + 10 angiver modellen. Fra et Darnekatelog En 9,3 X 74 R dobbeltriffel med tilhørende kuffert Aftræk og slagstifter En dobbeltriffel 8X57 R, Bruchet Darne dobbeltriffel kaliber 500NE Darne kaliber 450 Express 14

15 VÅBENHISTORIE Mere af Bruchet, model V 22 Darne nr. FF 9 Det er ikke kun Darne, der har lavet Darne bøsser: Verny Caron Ciceron Manufrance Schmit Freres Fransiskai Darné (der ikke var i familie) Solihag i Sveitz Charles Levé i Liege der også lavede en model i 1928 med magasin til to ekstra patroner, så man blot behøvede at bevæge betjeningsgrebet frem og tilbage, for at have nye patroner i kamrene. Og flere andre. Ikke alle havde lov til det; dem der pænt betalte royalty til Darne stemplede deres produkter med et lille trekantet stempel med Darne navnet i. En 9,3 X 74 R, Bruchet En kaliber 28, Bruchet Bruchet, Model V22 15

16 VÅBENHISTORIE Le Charlin Ud over Darne var der også et våben, der mindede om det nemlig Le Charlin lavet af Luis Charlin. Våbnet havde et andet låsesystem, men samme betjening. Le Charlin var i produktion fra omkring 1900 til Fabrikken lå også i St Etienne. Le Charlin kunne fås med en kolbesikring, der bevirkede, at våbnet ikke kunne afskydes, hvis en pal i kolbekappen ikke var trykket ind. Luis Charlin havde over 15 patenter fra før 1900 og et i 1904 og et i Fabrikken lå i St Etienne i Sydfrankrig. Luksus Charlin lavet til en rig japaner Le Charlin kaliber 12 16

17 VÅBENHISTORIE Darnes nummerserier Darne fra 1919 kaliber 12 Darne lås og bundstykke på forskellige stadier i fabrikationen Darne Nummerserier Der er mange undtagelser, f. eks på specialbestillinger. Men her er numrene på produktionsvåbnene. Ikke alle numrene er anvendt, stadig ifølge Herve Bruchet. I til med kolbe i et stykke 1881 til 1910: A001 til Z til 1925 AA001 til ZZ til A001 til 3Z til A001 til 4Z til A001 til 5Z til A001 til 6Z til A001 til 7Z til A001 til 8F til G 001 til 8G999 Bruchet til F 001 til 8F til 2004 Darne fremstiller stadig geværer, men det er ingen billig fornøjelse at anskaffe sådan en. Priserne ligger fra en model R11 til euro til model V dobbeltriffel til over euro. Den billigste O/U model S1 koster euro. Til disse priser kommer transport og moms. Luis Charlin havde over 15 patenter fra før 1900 og et i 1904 og et i Fabrikken lå i St Etienne i Sydfrankrig Fabrikken var i drift fra 1905 til i dag. En model med magasin til 2 patroner blev også lavet foruden en O/U udgave. Lidt billeder fra fabrikken Harvé Bruche med dobbeltriffel Lodning af piber Tekst og foto: Peter Rasmussen / egen samling / nettet 17

18 »JAGT-CLASSIC«Klapjagten Stille kom råen frem af skoven, væk fra kæden, og havde kurs lige mod mig, og de tre små træer, som stod 10 meter væk 18 Tilbage til begyndelsen Som jeg stod der på posten og så hvordan driverne klappede og hundene løb og gøede, fik jeg fornemmelse af, at være tilbage til begyndelse. Begyndelse af mit jagtliv. Lige der hvor det hele startede, nemlig i Midtjylland, med min far og hans fætre, og en helt almindelig klapjagt. Den slags, hvor alle har haglgevær. Hvor der må skydes råvildt med hagl, og hvor det sociale er langt vigtigere end det som kommer på paraden. Det er nu ganske hyggeligt. Jagten er nu heller ikke dårlig. Det kræver at man i højere grad tænker som et hold, hvor når jeg står på duetræk eller på gåsejagt, så er det mig selv, som er afgørende. Specialist-fælden Siden den gang er der gået mere end 25 år. Og som med så meget andet, har jeg i mellemtiden specialiseret mig. Og i dette tilfælde i jagten. Det gør at det meste af min jagttid går med kunstgravsjagt, duejagt, gåsejagt og andre jagtformer, som kan dyrkes af få folk, og hvor chancen for succes er større, når man ved mest mulig om lige præcis den jagtform man nu dyrker. Det er også jagtformer, hvor man ikke er afhængige af, at en masse mennesker og hunde kan gå på jagt den samme dag. Det er måske derfor, jeg er endt med at dyrke specialist jagtformer, frem for Jagt-Classic. Fælden ved specialist jagtformerne, er netop at det kan dyrkes af meget få mennesker, så derfor bliver det sociale til tider ikke så tydeligt som ved Jagt-Classic. På den igen Grunden til at jeg kom i gang med klapjagt igen, er fordi jeg og min gravhund hjælper NS med at holde deres rævebestand på et lavt niveau. Dette er vigtigt, da der ligger et fuglereservat i det område, hvor jeg hjælper NS. Min bistand har så givet anledning til, at jeg også har fået mulighed for at hjælpe med nyjægerjagter m.m. Det er nu alt sammen meget hyggeligt, og dejligt at få mulighed for at gå på nye terræner med nye mennesker. Jagten Jeg har nu været af sted to gange, og jeg vil gerne dele nogle af de øjeblikke som sådan en Jagt-Classic består af. Først er der jo hele rammen. Invitation, morgenmad og parole. Det er der lidt højtideligt over, og når det er en øvelse, som er sket mange gange før, bliver det ofte noget af det, som er med til at definere jagten. På begge jagter, var der de længste paroler, som jeg har oplevet. Den ene fordi det var nyjægere, så der skulle alle detaljer vendes, og det gav rigtig god mening, og var en inspiration til, at parolen faktisk ikke kan blive for lang. Den anden blev dog urimelig lang, men det skyldtes at netop på denne dag, havde flyene fra Købenavns Lufthavn valgt at flyve lige gennem gårdspladsen! Det gjorde det til noget af en udfordring at holde sammenhængen i parole - men det lykkes. Teknik Det er jo den måske mest almindelige jagtform, men samtidigt er der jo meget teknik involveret. Skal der være bagposter? Hvornår må man afgive skud, osv? Da jeg så stod der, så gik der ikke længe før, de første hunde kunne høres, og grebet strammes om geværet. Det er en del af charmen, at man ikke ved om dyrene nåede frem. Det gjorde de, nemlig en ræv, men mine to sideposter, som ikke var så erfarne, stod og vred sig frem og tilbage for at se vildtet, og piftede også af mig, for at henlede opmærksomheden på ræven! Den kom frem, men var hurtigt igennem, og den kom aldrig til skud. Sjovt nok kom der samtidigt en hare, den anden vej, men den var heller ikke til at få et ordentligt skud til. Efter såten var afblæst kom mine sideposter over, og spurgte om jeg var faldet i søvn, for det troede de, da jeg sad helt stille på min jagtstol. Det gav anledning til noget godmodig drilleri. Chancen Jagt-Classic, byder ofte ikke på mange chancer, så når de kommer, skal man være klar. Det var jeg så i den sidste såt før frokost. Ud af drevet kom en enlig rå, og satte kursen lige mod mig. Jeg stod foran nogle buske og havde den sidste

19 PresseMeDDeLeLse»JAGT-CLASSIC«post på rækken. Den listede stille frem, fik også knyttet nogle jagtforbindelser, nærmede sig sin afslutning. Der var og sikrede. Så gik den tre skridt frem, som jeg senere skal følge op på. skudt til vildt og leveret vildt, og vi PRESSEmEDDELELSE og stod nu 10 meter fra mig. Den havde Første såt efter frokost er altid lidt nåede frem til paraden. Her har en ikke opdaget, at jeg havde hævet gevær- hård. Her kan det godt være lidt tungt, dygtig hornblæser mulighed for at et, og jeg tror faktisk ikke den opdagede og så er det fordel at være med i dre- vise, hvad træningen har givet ham, og noget før 3 er bismuth ramte, og den gik vet. Men når nu chancerne ikke er så for os andre at tænke over, hvor svært ned. Der har Det længe er altid været dejligt, et når ønske, dyret om går oprettelse mange, af en forening er det fint for at se andre får - og det må være at få så forskellige signaler ud af et simpelt messinghorn. Jeg ned, undervisere lige hvor i jagttegn. man skyder I forbindelse til det. Det med udfordringerne udnytter - chancer. til dette En ræv kom igennem drevet mindre, med og fuld skrue, løb forbi har stor respekt for hornblæsere, som var forårs så samtidigt nye prøver, det er første behovet stykke ikke råvildt blevet væsentligt jeg der har er nu skudt sat skub med hagl i processen. i mere end Foreningen 10 år, er en for erfaren alle, der jæger, af Naturstyrelsen dejligt at er den godkendte lå der. til at undervise i jagttegn. og fulgte med, så han kunne skyde ling jægere og hunde og blæser, mens som drejede rundt stiller sig op overfor et større forsam- så Vi håber på en bred landsdækkende tilslutning, den 15 og meter at de forskellige ude af såten, med et fint alle holder øje med om de laver den undervisningsformer - den sikre såt. bliver godt repræsenteret placeret skud. i foreningen. Det var fint udført og Frokost mindste fejl. Det skal der mod til. Det er nu også en hyggelig ting, for gav anledning til at løfte på hatten. her Søndag får man d. 31/ chancen for kl.14.00, at tale endnu afholdes stiftende Da han generalforsamling senere leverede en sneppe, Tekst og foto: Morten S. Knudsen i sammen. Østjysk Våbenhandels Faktisk taler man nye jo lokaler, Kildeparken var det nok 32, et 8722 udbytte som enhver mere meget Hedensted. sammen på sådan en dag, og jæger gerne ville have stående i sin Jagt-Classic, var et hyggeligt genvisit, det Autoriserede med til at undervisere gøre andet kan end tilmeldes vildt på til jagtjournal Aage Smedegaard ud for en på enkelt dag. paraden tlf til 13 en 36, afgørende mail: faktor, på en eller besked vellykket via Facebook. klapjagt. Husk Der ved er god tilmelding, lejlighed at oplyse Afslutning følgende: Navn og de gamle dyder med kammeratskab, en god tone og tid til andet end jagt, var stadigvæk i højsæde. Lidt som at møde en til telefon at få snakket nr. og mailadresse. om mange ting, og jeg Efterhånden svandt lyset, og såterne gammel ven igen. Vi bør ses noget mere. Jagt & Jægere Aug/sept ERLING MØRCH Vi tilbyder monteringer af dyr fra hele verden Europa Mester 1992 Europa Mester 2004 Nordisk mester 1995 Nr. 3 Europa Mester 2010 Master of Marsters Ring før du tager på jagt i udlandet & få en fast pris, så I kan sammenligne kvalitet & pris. Vi har 6 ugers leveringstid. Leveringstid på Afrikadyr aftales fra gang til gang, men ca. 3-6 mdr. Tjek priser & oplev en arbejdsproces hvor vi udstiller en løve på ERLING MØRCH VIBORGVEJ 859A, 8471 SABRO Tlf

20 JAGT Asger med fuldskuflen man kan ane tårnet i baggrunden Naboens hjortefarm man kan ane hjorten til venstre i billedet Dåhjorten Knælende tog jeg hjorten i øjesyn, sikke dog et pragtfuld dyr her i denne smukke natur. Der manglede endnu en time, før solen ville bryde horisonten, og tilladelsen til at skyde var givet. Asger og undertegnede var i hver vores tårn. Kikkerten blev brugt flittigt. Gang på gang blev man snydt af en træstub eller busk. I mørke er alle katte som bekendt grå. Men der var god tid til at lade tankerne flyve tilbage. Onsdag og torsdag var tilbragt i det nordjyske, i et forsøg på at overliste en gås eller to. Det blev dog ikke til gæs om end det var tæt på. Onsdag morgen kom en enlig grågås, i lav højde. Længe så den god ud men desværre passerede den lokkerne lidt for langt ude. Ærgerligt, når man nu har en gæst med, som aldrig har skudt en gås. Regnen fik os til hurtigt at opgive og lege turister i det smukke område. Uanset regnen, så skulle vi på aftentræk. Den lokale jæger var ankommet og vi gik i engen. Det blev en god aften, hvor tallet 3 havde en magisk virkning. 3 jægere, 3 ænder til hver, fordelt på 3 arter. Torsdag morgen blev tilbragt i et nyt gåseskjul. Regnen var heldigvis ophørt og de udstoppede grågæs skulle afprøves. En lille klat kortnæbbede gæs, slog for lokkerne. Desværre, igen uden for skudhold og da mange hundrede kortnæbbede gæs, gik ned på en nabomark valgte»vores«gæs, at sætte kursen mod de mange artsfæller. Vi måtte køre hjem, uden en debutgås til gæsten men så er der en undskyldning for at komme af sted senere. Solen var nu oppe. Kikkerten blev brugt flittigt, men intet var synligt på vore jorder. Men på nabomarken udspillede et af naturens undere sig. Nabomarken er en stor indhegning og i den, er der flere stykker dåvildt. Brunsten er gået i gang og hjorten har travlt. Gang på gang bryder hans grynten stilheden. Hele tiden er halvskuflen i bevægelse. Dåerne virker ikke helt interesseret endnu, men for hjorten er der nok at se til. Spidshjortene, må holdes på afstand og han må holde samling på sit harem af dåer. Indimellem forsvinder han i en grantykning og knagen og brasen fortæller, at en spidshjort bliver sat på porten. Andre gange forsvinder han for mit syn, men en umiskendelig lyd, fortæller mig, at der er et slagsmål i gang ved dyrehegnet mon der er en hjort udefra der forsøger at komme ind? Tiden er gået, vi kan vist godt tage hjem. På vej tilbage, samler jeg Asger op. Han kan berette om en dåhjort (spids) tyve minutter før skydetid, samt en buk og en rå i skydetiden. Endvidere har der været mange skovduer samt gråænder i søen bag ham. Tilbage ved bilerne, nyder vi en øl, medens snakken går. De andre jægere 20

21 JAGT fra konsortiet er kommet tilbage fra deres poster og alle har noget at berette om. Yderligere en lille dåhjort er blevet set og en lille rudel kronvildt krydsede vore marker. Men de skal hurtigt videre, mere jagt venter. Jeg foreslår Asger, at vi bruger en halv time mere hvem ved? Asger får»mit«tårn, hvorfra han kan nyde dåvildtet elskov. Jeg selv entreer et lille tårn i skoven. Jeg er ikke mere end lige kommet på plads, da menneskestemmer høres. I den anden ende af skoven, er man Udstoppede lokkegæs ved at gøre klar til jagt. Der kommanderes med hunde og skud høres på den modsatte side af skoven. Efter nogen tid, forstummer stemmerne i det fjerne, men et HOOOOOOV bryder stilheden. Det er Asger der brøler og da jeg vender mig om, ser jeg hvorfor. En dåhjort kommer travende. Men brølet har ingen virkning, på den elskovssyge hjort. Et skud fra forlader piben. Skuddet ser ikke ud til at have nogen effekt, men hjorten kan åbenbart ikke retningsbestemme lyde, idet den sætter kurs mod Asgers tårn. Et nyt skud, får hjorten til at gå ned. Men hurtigt er den oppe og den sætter nu kurs mod skoven. Et nyt skud fra Asger, har ingen virkning og snart er hjorten opslugt af skoven for ham. Men nu kan jeg se den! Idet hjorten kommer ind i skoven falder skuddet det samme gør hjorten. Nogle spjæt med benene fortæller mig, at livet har forladt den. Lettere rystet kravler jeg ned fra tårnet. Riflen er skudklar, selv om jeg ved, det er slut. Henne ved hjorten er det tydeligt, at en god kugle, har afsluttet hjortens liv. Et blik hen mod Asger fortæller mig, at han er på vej. Jeg går ham i møde:»tillykke med hjorten«siger jeg.»jamen det var dig der skød den jeg så den gå ned i dit skudjeg så den gå ned i dit andet skud ude på marken lad os tjekke«. På den grønne mark, var det let at finde stedet hvor hjorten var nede. Her er der tydelig lunge-schweiss, som kan følges hele vejen ind til skoven. Ingen tvivl, Asger har sat den første dræbende kugle, og jeg gentager min lykønskning. Nu gælder det bare om at nyde det hele. Situationen snakkes igennem igen og igen. Langsomt må vi dog tilbage til realiteterne. Hjorten skal brækkes og slæbes ud til alfarvej. En række telefonopkald og bonden skal naturligvis også se hjorten. Der skal gøres plads i personbilen til den store hjort, inden turen sættes hjemad. En øl smager altid godt, men nogle dage smager den endnu bedre. Tekst og foto: John Ravn Dansk Land- og Strandjagt er på Facebook Her kan du dele billeder, erfaringer, sjove historier m.v. om dine natur og jagtoplevelser. Kontakt gruppen på eller kig ind på den åbne Jagtforening Dansk Land- og Strandjagt. 21

22 UDTALELSE Dansk Land- og Strandjagt Dansk Land- og Strandjagt Udtalelse: Udtalelse: Dansk Land- og Strandjagt af 1991 har i forgangne weekend afholdt hovebestyrelsesmøde i Revhuset vedstrandjagt Korsør. af 1991 har i forgangne weekend afholdt hovebestyrelsesmøde Dansk Land- og i Revhuset ved Korsør. Et af punkterne var Dansk Land- og Strandjagt,s stillingtagen til adaptiv vildtforvaltning. Sørensen fremlagde og tiltag, stillingtagen der skal ligge grund vildtforvaltning. for adaptiv Et Halldor af punkterne var Dansk Land-deogideer Strandjagt,s til til adaptiv vildtforvaltning. Halldor Sørensen fremlagde de ideer og tiltag, der skal ligge til grund for adaptiv Efter oplægget blev sagen debatteret og Hovedbestyrelsen valgte gå imod forslaget i den vildtforvaltning. form, det harblev i dag. Efter oplægget sagen debatteret og Hovedbestyrelsen valgte gå imod forslaget i den form, det har i dag. Når Dansk Land- og Strandjagt er imod en formaliseret indførelse af adaptiv er det meget rigtigt formuleret i Danmark Naturfredningsforenings Nårvildtforvaltning Dansk Land- og Strandjagt er imod en formaliseret indførelse af adaptiv Fremtidens er Jagtvildtforvaltning og i Friluftsrådets udtalelse om jagt, hvor det tydeligt vildtforvaltning det og meget rigtigt formuleret i Danmark Naturfredningsforenings afsløres, at både Friluftsrådet og DJ er dybt indeudtalelse i planerneom omjagt, adaptiv Fremtidens JagtogDN, vildtforvaltning i Friluftsrådets hvor det tydeligt vildtforvaltning,.. Friluftsrådet for, at oplevelsesmulighederne for almindelige afsløres, at både DN, Friluftsrådetarbejder og DJ er dybt inde i planerne om adaptiv natur- og friluftsbrugere prioriteres der træffes jagt- og vildtforvaltningsmæssige vildtforvaltning,.. Friluftsrådet arbejderhøjt, for, når at oplevelsesmulighederne for almindelige beslutninger. naturog friluftsbrugere prioriteres højt, når der træffes jagt- og vildtforvaltningsmæssige beslutninger. Friluftsrådet ønsker, at arbejdet med at forvalte vildtlevende dyr i fremtiden skal være mere dynamisk og at baseret på med videnatom bestandes tilstanddyr lokalt og regionalt. Med adaptiv Friluftsrådet ønsker, arbejdet forvalte vildtlevende i fremtiden skal være forvaltning detbaseret ambitionen, at en aktører sammen sætter mål for forskellige arter, mere dynamiskerog på viden omrække bestandes tilstand lokalt og regionalt. Med adaptiv og der laves planer om forskellige måderaktører at forvalte den enkle artmål på.for Dernæst skalarter, arterne forvaltning er det ambitionen, at en række sammen sætter forskellige på lokalt hvilket kan at resultere forskellige tiltag jagt og overvåges der laves planer omniveau, forskellige måder forvaltei den enkle art på.eksempelvis Dernæst skalmere arterne eller tiltag den niveau, pågædende efter hvordan bestanden udvikler sig. overvåges påfor lokalt hvilketarts kanlevesteder. resultere ialt forskellige tiltag eksempelvis mere jagt eller tiltag for den pågædende arts levesteder. Alt efter hvordan bestanden udvikler sig. Dansk Land- og Strandjagt I Dansk Land- og Strandjagt ser vi ikke noget nyt i adaptiv vildtforvaltning og den forvaltning praktiserer dag,noget i og med, jægerne er nogle af de I Dansk Land-jægerne og Strandjagt ser vii ikke nyt i at adaptiv vildtforvaltning ogstørste den naturovervågere. Når vildtet er trængt hjulpet på gennem revirforbedringer forvaltning jægerne praktiserer i dag, i ogbliver med, det at jægerne er vej nogle af de største som gavner masser af andet dyreliv,bliver vinterfodring og på forskellige aftaler med jordbesiddere naturovervågere. Når vildtet er trængt det hjulpet vej gennem revirforbedringer omgavner forskellige vildtfremmende tiltag i markdrift og nænsomaftaler afskydning som masser af andet dyreliv, vinterfodring ogen forskellige med jordbesiddere om forskellige vildtfremmende tiltag i markdrift og en nænsom afskydning. Der hvor Dansk Land- og Strandjagt er kritisk og særdeles skeptisk er udtalelsen en række aktører sammen sætter mål for forskellige arter. Man ønsker heleoglandet opdelt i Finn Madsen, Dansk Land Strandjagt Vestergade med 44, deltagere af jagtfjendtlige organisationer. Heraf mange Tlf : et bambificeret Finnjagtlaug Madsen, Dansk Landmed og Strandjagt 9900 Frederikshavn Internet: Vestergade 44,til naturen. Disse aktører skal være lokale interesserede, Tlf : forhold friluftråds medlemmer, Skype: finn.madsen6 / Mobil Frederikshavn Internet: dyrenes beskyttelse, DN m.fl. Med en uforståelig udnævnelse af Friluftsrådets formand Skype: finn.madsen6 / Mobil som ny formand for Vildtforvaltningsrådet og DJ som aktiv medspiller i planen, kan vi kun være imod tiltaget. I Danmark er jagt reguleret af Jagtloven i medfør af div. bekendtgørelser og særfredninger, som netop tilgodeser trængt vildt. Hvis man nu fraviger dette, vil det medføre en forvaltnings ændring med store konsekvenser for den almindelige jæger. Dette scenarie vil kun kunne ende et sted, og det er en udbytning af Jagtloven, som, lige som i Holland, vil blive erstattet af en "Flora- og Faunalov". De eksempler der er nævnt i den forbindelse, især for et par år siden med gasning og destruering af vildgæs, må aldrig blive virkelighed i Danmark. 22

23 j AgthuS et K r. O. S KOv A/S R8 Professional I samarbejde med Blaser Isny har Kr. O. Skov A/S med eneret for Danmark videreført dette flotte dybsorte system. Dybsort syntet skæfte med soft grib vist med 52 cm drivenhunt pibe, aftagelige magasin. Lev. i højre eller venstre system forskellige pibe tykkelser og kaliber. se mange flere tilbud på Kr. O. S KOv A/S Jagtartikler og HårDe HviDevarer Strædet 2, 7441 Bording Tlf & å B nings t i D er: Mandag-torsdag Fredag Lørdag Member of JaguarGroup Oprettet 1981

24 BOGNYT Strandjagt Sven Thorsen / Indbundet 390 sider / Pris: 399,95 kr. Når det gælder kystfugle er Danmark en stormagt. Stort set alle Nordeuropas kyst- og strandfugle passerer gennem Danmark eller overvintrer i de danske farvande. Det er også baggrunden for, at strandjagten blev udviklet i Danmark, vel nok vores eneste originale bidrag til europæisk jagthistorie. Med denne pragtudgivelse fortælles strandjagtens historie for første gang. At historien aldrig før er blevet fortalt skyldes bl.a., at strandjagten længe var underklassens jagt. Strandjægernes sociale baggrund og et altid stigende jagttryk i krisetider gjorde, at landjægerne gerne så skævt til strandjægerne, der med større eller mindre ret blev beskyldt for at drive»usportslig rovjagt«eller ligefrem krybskytteri. Af samme grund har også ornitologer og fredningsfolk haft et anstrengt forhold til strandjagten. Sven Thorsen har i mere end ti år rejst landet tyndt for at efterspore gamle strandjægere og gamle optegnelser om kystfuglejagt, og det er lykkedes at indsamle et helt enestående materiale. Resultatet præsenteres i dette smukke bogværk om»den lille mands jagt«et stykke dybt fascinerende jagt- og kulturhistorie, som samtidig bringer ny viden om de enorme fuglebestande der fandtes ved de danske kyster. Bogen udgives i samme format og udstyr som forlagets bog om overklassen jagt: Herregårdsjagt i Danmark. Sven Thorsen, f. 1942, er uddannet arkæolog og var ansat som naturvejleder og kulturhistoriker i Storstrøms Amt. Han er forfatter til en lang række artikler om arkæologi og kulturhistorie samt en bog om fjordfiskeri. Jæger Quiz Er en drente en: A: Stødende hund B: Stående hund C: Støver Se det rigtige svar på side 38 24

25 LiDt AF Hvert ESSAYS Skumringstime - Alt en andet nydelse end jagt året rundt... De første fyrre år i livet giver os teksten; de næste tredive indeholder kommentarerne. Knægtens far kom engang sent på dagen gjaldt især for jagten og for glæden ved ind fra efterårsoprydningen i haven omgangen med de våben, der hørte Arthur Schopenhauer og brummede noget om surt vejr og jagten til. Ganske vist var bare det, at korte, mørke dage! Efterårsdage, sluttede gå en aftentur Ellemosen rundt med han af, mens han demonstrativt bøsse og hund, efterhånden endt ud skuttede sig, så ingen skulle være i tvivl i, at være så detaljeret lovreguleret, om, hvad familiens patriark mente om at menigmand kunne have svært Jæger Gruk årstiden. Knægten var i tiårs alderen, men havde allerede opdaget, at det bestemt ikke var uinteressant at drage sine egne konklusioner. Bevidst herom gik han derfor omgående udenfor for at tjekke sit fædrene ophavs vinkel på november-dagen af. Vejret var tyst. Ikke en vind rørte sig. Der lå en let dis over villavejen, som ligesom»hyggede«om Fra gren til gren der skydes råger fra kvist til kvist der skydes måger Jægervrideren indtrykket. Knægten besluttede på stedet, at han slet ikke forstod hverken sin fars eller for den sags skyld, alle øvrige sommerelskeres modvilje imod, efterårets lysfattige dage. Senere i livet knyttede»knægten«uvægerligt begrebet skumringstime og efterår sammen. Visse måneder på året, passede simpelthen bedre til visse handlinger. Efteråret forblev i det hele taget for ham»knægten«, fyldt med muligheder for handlinger det nok ved at forstå sammenhængen. For»knægten«var jagt i al sin enkelhed, stadigvæk en cocktail af dufte og synsindtryk knyttet til efterårets mose og skov; sådan havde han, lige siden hændelsen med faderens efterårskuller, haft det. Den slags»føleri«kunne der heldigvis endnu ikke lovgives om. Præcis den første september gik jagten på kronhjorten jo ind for de mere velbeslåede jægere og fra første oktober var råbukken menigmands kronhjort - i potentiel fare for at levere livsvigtige organer til middagsbordet! En stor del af det flyvende vildt måtte skydes også allerede fra første september. Jo der var da stadig gode muligheder for den jæger, som uden blusel overfor sine ofte rasende dyrt klædte og ditto våbenudrustede»kolleger«turde erkende, at han såmænd bare gik på jagt PV LERDUER v. Paul Steffensen Tlf Fax Fredensvej 8 Tvingstrup 8700 Horsens Støt foreningen og køb din el i samarbejde med Dansk Land- og Strandjagt kød. og Energi Nord. med en gammel haglbøsse i sin egen gamle Ellemose, for at supplere husholdingen, med lidt ekstra lækkert Sluttelig er skumringstimen - som stemningsbegreb - jo slet ikke årstidsbestemt. Det er Blishønen på fotoet, som omsorgsfuldt gør sine kyllinger rede til nattelejet et sted i Ellemosen, et glimrende eksempel på. Læs mere på: OBS! Tekst og foto: Hans Egeskjold og Benjamin Egeskjold Jagt & Jægere Aug/sept Alt andet end jagt En stor del af livet bliver brugt på først at sige:»det er for tidligt«, og siden:»det er for sent«. Felterne udfyldes så rækkerne Gustave vandret Flaubert og lodret plus hver boks indeholder tallene 1-9. NYHED!! SIMULATOR Lerduemaskiner til ethvert behov haves. -Betalingssystem -Jagtsporting -Skeet -Jagtskydning Tlf

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Frontier og Eastern Cape Academy for PH education. 15.08-2013

Frontier og Eastern Cape Academy for PH education. 15.08-2013 Frontier og Eastern Cape Academy for PH education. 15.08-2013 Billeder fra PH uddannelsen. Det var hårdt, men en fantastisk spændende oplevelse. Amerikansk jæger som jeg var sammen med hos Frontier inden

Læs mere

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015 Hejnsvig Jagtforening 2014/2015 Aktivitets program for Hejnsvig Jagtforening Foreningens årlige fællesjagt. Lørdag d. 6/12 2014 har vi vores årlige fællesjagt. Vi starter med morgenkaffe i det gamle klubhus

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Jagtnyt. Marts 2013. Information til medlemmerne fra Sydvestsjællands Jagtforening. Udkommer 2 gange om året.

Jagtnyt. Marts 2013. Information til medlemmerne fra Sydvestsjællands Jagtforening. Udkommer 2 gange om året. Marts 2013 Jagtnyt Information til medlemmerne fra Sydvestsjællands Jagtforening. Udkommer 2 gange om året.»lige her plejer min rede at være, men det føles koldt.» Deadline for stof til næste blad er den

Læs mere

Jagttur den 16. maj 2012

Jagttur den 16. maj 2012 Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Det er en gammel kanon. Jfr. våbentilladelsen er det en jagtriffel med nr. 2327, fabrikat SCHULTZ og LARSEN, Model M 54J, Kaliber 7 x 61 S&H*.

Det er en gammel kanon. Jfr. våbentilladelsen er det en jagtriffel med nr. 2327, fabrikat SCHULTZ og LARSEN, Model M 54J, Kaliber 7 x 61 S&H*. Den store arv Nedenstående artikel har været bragt i Askov/Malt Jagtforenings Jagtmagasin 2009 www.askovmalt-jagt.dk Af Viggo Melvang Lad mig sige det med det samme. Jeg er blevet presset af bladets redaktør

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere

Jæger fra OJF skyder største Keiler i mange år.

Jæger fra OJF skyder største Keiler i mange år. Jæger fra OJF skyder største Keiler i mange år. Det er flere år siden vi sidst har set og nedlagt en Keiler af den kaliber her i nationalparken, udtaler OberJagdbehörde Grünwald efter jagten 2. december

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Pürschkursus i afrikansk sporjagt

Pürschkursus i afrikansk sporjagt Pürschkursus i afrikansk sporjagt Læserrejse med Jagt, Vildt og Våben 17. 26. juli 2009 Mananga Safaris, Sydafrika Med African Adventure og jagtmagasinet Jagt, Vildt og Våben, har du ikke blot mulighed

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011

Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011 Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011 Af Lene Marie Seitzberg Som led i samarbejdet med andre udenlandske Beagle Klubber, har Kristian Paulsen, René Jensen og Brian Seitzberg fra

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk BRUGSPRØVEN Det kan være at du allerede er i gang med at træne din flat, for på nuværende tidspunkt er det vist for alvor gået op for dig hvor aktiv en flat er, og hvor mange numre den kan finde på at

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse.

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse. Svømmeklubben MK 31, K1 Træningslejr uge 7, 2013 Palma, Mallorca Lørdag 9/2-13 Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse. Pga. bagage

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Blodsporsprøve i Norge 16. Juni 2012

Blodsporsprøve i Norge 16. Juni 2012 Af Brian Seitzberg Blodsporsprøve i Norge 16. Juni 2012 Som privat person besluttede min kone Lene Marie Seitzberg og jeg den 15. Juni 2012 at tage til Norge for at afprøve to ud af vores tre beagler på

Læs mere

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Kære Jæger.. Velkommen til nyhedsbrev, marts 2009. Ønsker du ikke at modtage vores nyhedsmail, beder vi dig blot sende os en mail, og vi vil naturligvis slette dig fra vores liste. Bukkejagt i Skotland,

Læs mere

Den grusomme jæger. Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns)

Den grusomme jæger. Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns) Den grusomme jæger Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns) Der findes grusomme jægere. Ham her for eksempel. Hver eneste dag lader han sit store jagtgevær med en hel masse 5 patroner. Han siger til sin kone: Jeg

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening BLAD NR 2 / 2009 Karlebo Jæger post FORÅR o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening Formanden har ordet! Uge 15. Så er det blevet forår!

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK)

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Til stede var: OKR: Ulrik Lorenzen (UL), Ole Knudsen (OK), Kim Klitsgaard (KK), Jørgen Andersen (JA),

Læs mere

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Af naturvejleder Villy K. Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel Da det kan være alt for sjældent at handicappede kommer ud i naturen, har Naturstyrelsen Vendsyssel

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 2.del

Dagbog Tanzania 2009 2.del Dagbog Tanzania 2009 2.del Aften Ruaha National Park den 21-sep- 2009. Transport dag - i dag har vi kørt turen fra Mikumi som vi forlod kl. 8 15 og til Ruaha NP. hvortil vi ankom kl. 15 00. En stille og

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Knæk & Bræk. Årgang: 8 - Februar/Marts 2008. Læs inde i bladet: Nyt fra Generalforsamlingen. Flugtskydning 2008. Hundetræning 2008. Jubilæumsfest.

Knæk & Bræk. Årgang: 8 - Februar/Marts 2008. Læs inde i bladet: Nyt fra Generalforsamlingen. Flugtskydning 2008. Hundetræning 2008. Jubilæumsfest. Knæk & Bræk Årgang: 8 - Februar/Marts 2008 Læs inde i bladet: Nyt fra Generalforsamlingen. Flugtskydning 2008. Hundetræning 2008. Jubilæumsfest. 1 Bestyrelse Sunds Jagtforening Formand Jesper Lauridsen

Læs mere

Formanden har ordet. Jagtposten 2012 Side 2. www.bogenselandogstrandjagtforening.dk

Formanden har ordet. Jagtposten 2012 Side 2. www.bogenselandogstrandjagtforening.dk Jagtposten 2013 Jagtposten 2012 Side 2 Formanden har ordet Allerførst ønsker jeg alle medlemmer velkommen i den nye forening Bogense land og strandjagtforening. Vi har gennem flere år snakket om sammenlægning

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

ZMIGROD maj/juni 2013

ZMIGROD maj/juni 2013 ZMIGROD maj/juni 2013 En jagtferie starter ikke først den dag, man drager af sted mod reviret. Den starter længe før i vores tilfælde i september 2012, hvor Dianas mand mod vest Lars Storgaard blev kontaktet

Læs mere

Næste måned går jagten på sommerbukke ind. Vi varmer op med en reportage fra sidste års. premieredag. Bukkeøen i Sejerøbugten

Næste måned går jagten på sommerbukke ind. Vi varmer op med en reportage fra sidste års. premieredag. Bukkeøen i Sejerøbugten Tekst og foto: Max Steinar SEJERØ, SOM LIGGER sydvest for Sjællands Odde, er åbenbart et paradis for råvildt. Her er så at sige råvildt alle vegne. Også i en grad, så nogle af de cirka 350 fastboende og

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket

Læs mere

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Intro Før vi går i gang med selve jagten, har jeg en dialog med børnene bl.a. om følgende: Hvorfor går man på jagt? Hvilke dyr må man jage? o Kendskab til

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA I uge 38/2013 var alle finskytterne samlet i Jylland til DM for finskytter. Konkurrencen foregik i Tranum skydeterræn,

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

DOSHINKAN AIKIDO Skælskør Korsør Slagelse

DOSHINKAN AIKIDO Skælskør Korsør Slagelse Tur til Japan! Efter at have trænet Aikido i en del år, kommer man flere gange til at tænke: Det kunne være spændende at prøve at træne i Aikidoens hjemland. Men det går jo fint nok uden, så økonomisk

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014 ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014 DET SPORTSLIGE Vores far/mor/barn-hold har igen i år samarbejdet med gymnastikafdelingen, dette har været en et godt samarbejde. Gymnastikafdelingen har givet udtryk for

Læs mere

Aurora Jagtrejser Jomfrustien 4, 1. sal Postboks 115 DK-6100 Haderslev tlf. +45 23452694 E-Mail: aurora@aurorajagtrejser.dk www.aurorajagtrejser.

Aurora Jagtrejser Jomfrustien 4, 1. sal Postboks 115 DK-6100 Haderslev tlf. +45 23452694 E-Mail: aurora@aurorajagtrejser.dk www.aurorajagtrejser. Namibia Namibia er et traditionelt jagtland, som tilbyder en god og afvekslende jagt på forskellige antilopearter samt vortesvin. Jagten på gepard og leopard er også mulige på de mange forskellige farme.

Læs mere

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Kære Jæger.. Velkommen til nyhedsbrev, april 2009. Ønsker du ikke at modtage vores nyhedsmail, beder vi dig blot sende os en mail, og vi vil naturligvis slette dig fra vores liste. Hjortejagt i Skotland,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Bestyrelsen. Suppleanter. Formand Søren Nielsen 20 77 25 73 jsbn@mail.dk. Martin Bjærre Nielsen 40 62 32 82 martinb@os.dk

Bestyrelsen. Suppleanter. Formand Søren Nielsen 20 77 25 73 jsbn@mail.dk. Martin Bjærre Nielsen 40 62 32 82 martinb@os.dk Bestyrelsen Formand Søren Nielsen 20 77 25 73 jsbn@mail.dk Næstformand Kenn Schmidt-Sørensen 40 54 20 05 kenn.smit@mail.tele.dk Kasserer Morten Nielsen 49 11 19 66 dkmni@coloplast.com Sekretær Holger Hansen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

BUKKEJAGT I SYDENGLAND 2014

BUKKEJAGT I SYDENGLAND 2014 BUKKEJAGT I SYDENGLAND 2014 Sag.nr. 750-86T89 Jagtdistrikt: Dorchester - Sydengland Vi tilbyder her et toprevir i det naturskønne og frodige Sydengland med et samlet jagtareal på ca. 4.000 ha. der varierer

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Limpopo Province - Musina - Sydafrika

Limpopo Province - Musina - Sydafrika Limpopo Province - Musina - Sydafrika Området hvorpå jagten foregår ligger ved Limpopofloden, som også danner grænse til Zimbabwe ved byen Musina, ca. 4,5-5 timers kørsel fra Johannesburg. Lodgen er beliggende

Læs mere

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner Leo Christensen Ib Kølbæk Flemming Overgård Tlf. 9725 2214 / Mobil.2325 9742 Tlf. 9725 1448 /Mobil. 2334 6368 Tlf. 8686 4448 /Mobil. 2191 8656 Ruskær og ved Raderstationen

Læs mere