DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62"

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS Christina Petersen og Lars Risbjerg Danmarks Nationalbank Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv Juli 29

2 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development, often still ongoing, as a contribution to the professional debate. The viewpoints and conclusions stated are the responsibility of the individual contributors, and do not necessarily reflect the views of Danmarks Nationalbank. As a general rule, Working Papers are not translated, but are available in the original language used by the contributor. Danmarks Nationalbank's Working Papers are published in PDF format at A free electronic subscription is also available at this Web site. The subscriber receives an notification whenever a new Working Paper is published. Please direct any enquiries to Danmarks Nationalbank, Information Desk, Havnegade 5, DK-193 Copenhagen K Denmark Tel.: (direct) or Fax : Nationalbankens Working Papers beskriver forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af foreløbig karakter, med henblik på at bidrage til en faglig debat. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes regning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Nationalbankens holdninger. Working Papers vil som regel ikke blive oversat, men vil kun foreligge på det sprog, forfatterne har brugt. Danmarks Nationalbanks Working Papers er tilgængelige på Internettet i pdf-format. På webstedet er det muligt at oprette et gratis elektronisk abonnement, der leverer en notifikation ved enhver udgivelse af et Working Paper. Henvendelser kan rettes til : Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 193 København K. Telefon: (direkte) eller Det er tilladt at kopiere fra Nationalbankens Working Papers - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. ISSN (trykt/print) ISSN (online)

3 Resumé Virksomhedernes muligheder for finansiering og vilkårene herfor har betydning for deres investeringer, og dermed for konjunkturudviklingen. Danske ikke-finansielle virksomheder har en høj grad af egenfinansiering af deres ikke-finansielle investeringer. Under en højkonjunktur er der tegn på, at virksomhederne normalt først finansierer sig internt. Herefter anvendes den dyrere eksterne finansiering i form af gældsfinansiering, efterhånden som den interne finansiering bliver brugt op. Omkostningerne ved finansiering via ejerandelsbeviser er normalt højere end ved gældsfinansiering, men for børsnoterede virksomheder passer resultaterne med, at aktiefinansieringen kommer før lånefinansieringen under en højkonjunktur. Det hænger sammen med, at omkostningerne ved aktiefinansiering falder, når aktiekurserne stiger, som det typisk er tilfældet allerede tidligt i et opsving. Virksomhedernes korte låntagning stiger normalt i begyndelsen af en lavkonjunktur. For ikke-finansielle virksomheder under ét stiger anden kort låntagning mere end kort låntagning fra pengeinstitutter, mens der for børsnoterede virksomheder ikke synes at ske en substitution fra kort låntagning i pengeinstitutter til anden kort låntagning i begyndelsen af en lavkonjunktur. Små og mellemstore virksomheder har en større andel af gæld i forhold til den samlede balance end store virksomheder, og anvender forholdsvist mere finansiering via penge- og realkreditinstitutter end store virksomheder. Abstract Access to finance and the financing terms are important for firms' investments and thus the business cycle developments. Danish non-financial corporations to a large extent finance their nonfinancial investments internally e.g. via retained earnings. During a business cycle expansion the analysis indicates, that corporations firstly finance themselves internally. Hereafter more expensive external debt financing is applied as the possibilities for internal financing gradually are exhausted. The costs of equity financing are normally higher than debt financing. However, for listed companies the results are consistent with at pattern where equity financing precede debt financing during an economic expansion. This is related to the fact that the cost of equity fi-

4 4 nancing tend to fall at times of a rising stock market as it is typically the case already in the early phase of a economic expansion. Non-financial corporations normally increase their short-term borrowing in the early phase of an economic downturn. For corporations as a whole other short-term borrowing is rising more than short-term borrowing in banks, while the substitution away from short-term bank loans to other short-term loans does not seem to apply for borrowing by listed companies. Compared with large enterprises small and medium-sized enterprises have a larger share of debt in relation to their total balance and apply banks and mortgage-credit institutions relatively more.

5 TP PT Jf. PT og 5 1. Introduktion og sammenfatning Virksomhedernes muligheder for finansiering og vilkårene herfor har betydning for deres investeringer, og dermed konjunkturudvikling. Formålet med dette papir er empirisk at belyse, hvordan danske ikke-finansielle virksomheder finansierer deres aktiviteter. Fokus er på sammenhængen med konjunkturudviklingen. Der ses desuden på betydningen af virksomhedernes størrelse for deres finansiering. Det er fx en udbredt antagelse, at mindre virksomheder ofte har vanskeligere ved at finansiere sig eksternt end større virksomheder. Den danske erhvervsstruktur er domineret af små- og mellemstore virksomheder. Endelig belyses virksomhedernes omkostninger ved ekstern finansiering, som har betydning for investeringerne. Den empiriske analyse afdækker en række stiliserede karakteristika for virksomhedernes finansiering: Finansieringskilder Virksomhederne har en høj grad af egenfinansiering i form af tilbageholdt indtjening, og virksomhedernes bruttoopsparing følger bruttoinvesteringerne forholdsvis tæt. Virksomhedernes eksterne finansiering sker primært ved låntagning frem for ved udstedelse af ejerandelsbeviser. Det gælder også for børsnoterede virksomheder. Danske virksomheders finansiering minder meget om finansieringen af euroområdets virksomheder. Danske virksomheder benytter sig forholdsvis mere af intern finansiering. Den høje grad af egenfinansiering kan hænge sammen med, at erhvervsdrivende fonde spiller en stor rolle i Danmark. Fondene er normalt mere tålmodige ejere, der kræver mindre udbetaling af udbytte end andre ejere og investorer, hvorfor den løbende indtjening i højere grad kan anvendes til finansiering af virksomhedernes investeringer. Finansiering og konjunkturudviklingen Konjunkturbevægelserne i erhvervslån kommer typisk knap et år efter konjunkturudviklingen. Analysen peger på, at virksomhederne ved en konjunkturopgang med pres for øgede investeringer først finansierer sig internt fx i form af tilbageholdt indtjening. Herefter anvendes den dyrere eksterne finansiering i form af gældsfinansiering, efterhånden som den interne finansiering bliver brugt op. Resultaterne stemmer godt overens med teorien 1 for rangordningen af virksomhedernes finansieringtp empiriske undersøgelser fra andre lande. 1 Myers og Majluf (1984).

6 6 For børsnoterede virksomheder er aktiefinansieringen nogenlunde sammenfaldende med konjunkturbevægelserne, og resultaterne passer med, at aktiefinansieringen kommer før lånefinansieringen under en højkonjunktur. Det hænger sammen med, at omkostningerne ved aktiefinansiering falder, når aktiekurserne stiger, som det typisk er tilfældet allerede tidligt i en konjunkturopgang. Der er dermed et element af timing i de børsnoterede virksomheders aktieudstedelser. Virksomhedernes korte låntagning tenderer at stige i begyndelsen af en lavkonjunktur. Baggrunden kan være, at virksomhederne initialt øger deres lagre og kun gradvist tilpasser produktionen. Virksomhederne kan også tænkes at udnytte deres lånemuligheder i forventning om, at det bliver sværere at opnå lån fremover. Resultaterne stemmer godt overens med undersøgelser fra andre lande. Virksomhederne under ét øger især anden kort låntagning end fra pengeinstitutter i begyndelsen af en lavkonjunktur. Substitutionen væk fra kort låntagning i pengeinstitutter i begyndelsen af en lavkonjunktur synes imidlertid ikke at gøre sig gældende for børsnoterede virksomheder, der typisk er større virksomheder. Finansieringsomkostninger Virksomhedernes omkostninger ved udstedelse af ejerandelsbeviser er generelt højere end ved gældsfinansiering. Virksomheder, der ikke er børsnoterede, udbetaler forholdsvis større udbytte end noterede virksomheder og har større omkostninger ved finansiering via ejerandelsbeviser end noterede virksomheder. Finansiering og virksomhedsstørrelse De små og mellemstore virksomheder har en større andel af gæld i forhold til den samlede balance end store virksomheder, og anvender forholdsvis mere finansiering via penge- og realkreditinstitutter end store virksomheder. Bedømt ud fra beholdningen af materielle anlægsaktiver har små og mellemstore virksomheder forholdsmæssigt set samme muligheder for at stille sikkerhed for lån som store virksomheder. Store virksomheder har imidlertid en større beholdning af finansielle anlægsaktiver, som også kan benyttes som sikkerhed. Små og mellemstore virksomheder har forholdsvis flere likvide aktiver end store, hvilket indikerer, at de kan være mere begrænsede med hensyn til ekstern finansiering. Hovedsigtet med analysen er at fremdrage en række stiliserede empiriske karakteristika for virksomhedernes finansiering. Tilgangen er inspireret af ECB (27a), hvor der gives et overblik over virksomhedernes finansiering i euroområdet. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Nationalbanken (26) analyserer børsnoterede virksomheders aktiefinansiering. Et af resultaterne

7 7 er, at det danske marked for børsnoterede aktier er forholdsvist lille sammenlignet med andre lande. Berg og Sørensen (25) ser på danske virksomheders finansiering med henblik på at sammenligne det danske finansielle system med euroområdets. De finder, at danske virksomheders finansieringsmønster i grove træk ligger tæt op ad eurolandenes virksomheder. Metoden til analysen af den konjunkturelle udvikling i virksomhedernes forskellige finansieringsformer er lig den, som fx anvendes i Covas og Den Haan (27). Den konjunkturelle udvikling i danske virksomheders finansiering er også belyst i Abildgren (27), der analyserer danske virksomheders låntagning i penge- og realkreditinstitutter siden 2. verdenskrig. Ifølge analysen er der over tid indtruffet et skifte i konjunkturbevægelserne i erhvervslån fra at være sammenfaldende med konjunkturudviklingen til at komme omkring et år efter. Der peges på, at mere restriktiv adgang til kredit førhen kan have givet virksomhederne incitament til at låne tidligt i konjunkturudviklingen. En større udbredelse af erhvervsdrivende fonde, der har givet virksomhederne mulighed for at finansiere en større del af investeringerne ved tilbageholdt indtjening, angives også som en mulig forklaring. Dette papir bidrager med konstruktionen af tidsserier for danske børsnoterede ikke-finansielle virksomheders finansiering for perioden , der muliggør en analyse over en længere periode af virksomhedernes forskellige finansieringskilder og ikke alene låntagning i penge- og realkreditinstitutter. I det følgende beskrives først ikke-finansielle virksomheders finansiering og kapitalstruktur. Herefter analyseres den konjunkturelle udvikling i forskellige finansieringskilder. Virksomhedernes omkostninger ved ekstern finansiering diskuteres efterfølgende. Afslutningsvis belyses sammenhængen mellem virksomhedernes størrelse og deres finansiering. Herudover er der fire appendiks: Appendiks 1. Virksomhedernes finansiering og kapitalstruktur Appendiks 2. Virksomhedernes finansiering og konjunkturudviklingen Appendiks 3. Omkostninger ved ejerandelsfinansiering Appendiks 4. Data for børsnoterede virksomheder

8 8 2. Finansieringskilder Overordnet set kan en virksomhed finansiere sine investeringer (ikkefinansielle såvel som finansielle) dels internt i form af tilbageholdt indtjening og ved afhændelse af aktiver og dels eksternt gennem låntagning eller udstedelse af ejerandelsbeviser. De danske ikke-finansielle virksomheder under ét finansierer sig i stort omfang internt, hvilket afspejler sig i, at virksomhedernes (ikke-finansielle) investeringer stort set er dækket af deres opsparing, så deres behov for ekstern finansiering udtrykt ved deres opsparingsunderskud (nettofordringserhvervelse med modsat fortegn) er forholdsvis begrænset, jf. figur 1. VIRKSOMHEDERS INVESTERINGER OG FINANSIERING I FORHOLD TIL BRUTTOVÆRDITILVÆKST Figur 1 Pct Ikke-finansielle investeringer Investeringer i ejerandele Andre finansielle investeringer Intern finansiering (-) Ejerandelsfinansiering (-) Gældsfinansiering (-) Opsparingsunderskud Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Gældsfinansiering er finansiering ekskl. finansiering via ejerandelsbeviser. Intern finansiering er bruttoopsparing mv. Opsparingsunderskud er nettofordringserhvervelse med modsat fortegn. Ikke-finansielle investeringer er opgjort brutto. Danmarks Statistik. Det er også kendetegnende, at den interne finansiering udvikler sig mere jævnt end den eksterne finansiering. Tilsvarende er der mindre udsving i de ikke-finansielle investeringer sammenlignet med de finansielle investeringer. Set over perioden overstiger virksomhedernes eksterne finansiering i form af låntagning og udstedelse af ejerandelsbeviser langt deres opsparingsunderskud. Det afspejler, at virksomhederne under ét har opbygget deres beholdning af finansielle aktiver, herunder for en stor dels vedkommende i form af ejerandelsbeviser. Finansieringen heraf er primært sket i form af gældsfinansiering særligt i forbindelse med konjunkturopgang. Det kan indikere, at den øgede låntagning i nogen grad er gået til finansiering af virksomhedssammenlægninger og -overtagelser.

9 9 Virksomhedernes ejerandele i andre virksomheder er relateret til erhvervsdrivende fonde. Udbredelsen af fonde i dansk erhvervsliv afspejler sig i, at ikke-finansielle selskaber, hvor erhvervsdrivende fonde indgår, har en stor ejerandel i noterede aktier i ikke-finansielle virksomheder. Et betydeligt antal danske virksomheder, herunder nogle af de største, kontrolleres af erhvervsdrivende fonde. Dette er et særkende ved dansk økonomi. I de fleste andre lande har fonde ingen nævneværdig betydning. Fondene kan være mere "tålmodige" ejere end andre ejere eller investorer, der i nogle tilfælde har en længere tidshorisont og lægger forholdsvis mindre vægt på det kortsigtede afkast ved ejerskab i virksomheden. Det kan bidrage til at forklare, hvorfor den løbende indtjening kan finansiere så stor en del af investeringerne i Danmark. 2 Sammenligning med euroområdet Danske virksomheders finansiering har mange fællestræk med finansieringen af euroområdets virksomheder. Fordelingen af ikke-finansielle virksomheders finansiering fra forskellige kilder i euroområdet og Danmark over perioden er vist i figur 2. Danske virksomheder benytter sig forholdsvis mere af intern finansiering end euroområdets virksomheder. Det kan hænge sammen med den forholdsvis store udbredelse af fondsejerskab i Danmark. 3 Gældsfinansiering udgør hovedparten af den eksterne finansiering og står omtrent for den samme andel af den samlede eksterne finansiering i Danmark og euroområdet. Hovedparten af virksomhedernes finansielle passiver udgøres af ejerandelsbeviser i både Danmark og euroområdet, jf. figur 3. Udeståendet af børsnoterede aktier 4 og virksomhedsobligationer i forhold til BNP er nogenlunde det samme for danske og euroområdets virksomheder. I den forstand har danske virksomheder nogenlunde den samme grad af markedsbaseret finansiering som euroområdets. Lån fra kreditinstitutter udgør godt halvdelen af virksomhedernes samlede lån i både euroområdet og Danmark. 2 Bjørn og Hovard (21) finder, at fondsejede virksomheder klarer sig godt sammenlignet med andre virksomheder, hvad angår afkast til ejerne. 3 Der er også tætte økonomiske bånd mellem mange europæiske virksomheder, jf. ECB (27a). 4 Værdien af unoterede ejerandelsbeviser i forhold til BNP lå også på nogenlunde samme niveau i euroområdet og Danmark indtil 25, hvor der sker en stor stigning i værdien i forbindelse med de store kursstigninger på aktiemarkedet. Mens værdien af børsnoterede aktier kan observeres direkte, skal værdien af unoterede ejerandelsbeviser estimeres, jf. Appendiks 3.

10 1 FORDELING AF AKKUMULERET FINANSIERING Figur 2 Pct Euroområdet Danmark Intern finansiering Ejerandelsfinansiering Obligationer mv. Lån i kreditinstitutter Andre lån Andre mellemværender Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Akkumuleret finansiering er summen af nettotilgang i de enkelte finansieringskilder normeret med BNP de enkelte år over perioden Andre lån indeholder bl.a. lån fra andre virksomheder. Andre mellemværender står fx for handelskreditter og skyldige skatter. Statsgaranterede enheders finansiering via obligationsudstedelser indgår i obligationer mv. for Danmark. Eurostat, ECB, Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. VIRKSOMHEDERNES FINANSIELLE PASSIVER I FORHOLD TIL BNP I 27 Figur 3 Pct Euroområdet Danmark Børsnoterede aktier Unoterede ejerandele Obligationer mv. Lån i kreditinstitutter Andre lån Andre mellemværender Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Andre lån indeholder bl.a. lån fra andre virksomheder. Andre mellemværender står fx for handelskreditter og skyldige skatter. Eurostat, ECB, Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Børsnoterede virksomheder De børsnoterede ikke-finansielle virksomheders balance udgør omkring en fjerdedel af balancen for ikke-finansielle virksomheder under ét. 5 Ligesom 5 Baseret på data fra 24.

11 11 andre ikke-finansielle virksomheder finansierer børsnoterede ikkefinansielle virksomheder sig hovedsageligt internt, og deres eksterne finansiering sker primært i form af låntagning frem for aktieemissioner, jf. figur 4. BØRSNOTEREDE IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDERS FINANSIERING I FORHOLD TIL BALANCEN Figur 4 Pct Anm.: Kilde: Intern finansiering Aktieemission Gældsfinansiering Aktieemissioner er bruttoemissioner dvs. nedskrivninger af aktiekapital, og virksomheders tilbagekøb af egne aktier er ikke medtaget. Emissioner er ekskl. emission i forbindelse med børsintroduktion. Intern finansiering er resultat efter skat tillagt samlede afskrivninger. Account Data.

12 12 3. Finansiering og konjunkturudviklingen Adgangen til og vilkårene for virksomhedernes finansiering hænger sammen med konjunkturudviklingen. Virksomhedernes adgang til finansiering er typisk lempeligere i højkonjunktur og strammere i lavkonjunktur. Det hænger bl.a. sammen med, at værdien af virksomhederne typisk falder i en lavkonjunktur, herunder værdien af aktiver, som kan stilles til sikkerhed ved låntagning og omvendt i en højkonjunktur. Udviklingen i virksomhedernes balance kan dermed forstærke og forlænge konjunkturudsving. Bankernes balance og udbud af lån påvirkes ligeledes af konjunkturudviklingen, jf. Appendiks 2. Pecking-order-teorien for virksomhedernes finansiering tilsiger, at virksomhederne fx under en højkonjunktur først finansierer sig internt ved tilbageholdt indtjening eller salg af (likvide) aktiver, der er billigere end ekstern finansiering, der er behæftet med såkaldte agencyomkostninger, jf. Appendiks 1. For at få indblik i den konjunkturelle sammenhæng er det nyttigt at anvende data for virksomhedernes finansiering over en længere periode. Der anvendes i første omgang årsdata tilbage til 198 for virksomhedernes interne finansiering (bruttoopsparing), lån (lån i penge- og realkreditinstitutter) og for virksomhedernes behov for ekstern finansiering (opsparingsunderskud, dvs. nettofordringserhvervelse med modsat fortegn). 6 Man kan få et indtryk af den konjunkturelle udvikling i virksomhedernes behov for ekstern finansiering og finansieringskilder ved at beregne korrelationen mellem den cykliske komponent i det reale BNP på den ene side og den cykliske komponent i virksomhedernes opsparingsunderskud, bruttoopsparing og lån i penge- og realkreditinstitutter på den anden side. 7 Konkret beregnes korrelationen mellem (den cykliske komponent i) det reale BNP og (den cykliske komponent i) de forudgående to, samtidige og to efterfølgende års opsparingsunderskud, bruttoopsparing og lån. Virksomhedernes egenfinansiering udtrykt ved bruttoopsparingen er positivt korreleret med tidligere værdier af BNP, hvorefter den interne finansiering gradvist bliver kontracyklisk, jf. figur 5. Sammenholdes virksomhedernes 6 Virksomhedernes behov for ekstern finansiering udtrykt ved deres opsparingsunderskud tager ikke højde for, at virksomhederne kan finansiere sig internt ved at sælge deres (likvide) finansielle aktiver. Det kunne tale for at trække virksomhedernes (likvide) aktiver fra deres nettolåntagning for at få et mål for deres eksterne finansieringsbehov. Virksomhedernes beholdning af finansielle aktiver kan på den anden side være påvirket af forhold, der ikke afspejler muligheden for intern finansiering af investeringer fx lån til andre virksomheder inden for en koncern eller midler reserveret til virksomhedssammenlægninger og -overtagelser. Det er desuden vanskeligt at få en længere tidsserie for virksomhedernes beholdning af finansielle aktiver. 7 Den cykliske komponent i en variabel kan opfattes som variablens afvigelse fra et glidende gennemsnit eller fra trenden.

13 13 bruttooverskud med konjunkturudviklingen fås en næsten identisk udvikling som for bruttoopsparingen (ikke vist). 8 Virksomhedernes låntagning i penge- og realkreditinstitutter (den cykliske komponent) er derimod negativt korreleret med BNP (den cykliske komponent) med tidligere værdier af BNP, og korrelationen stiger herefter. Korrelationsmønsteret passer med, at virksomhederne typisk finansierer sig ved intern finansiering i begyndelsen af en højkonjunktur, mens de senere i en højkonjunktur typisk i højere grad anvender lånefinansiering, når mulighederne for intern finansiering bliver mere begrænsede (bl.a. fordi indtjeningen falder i forbindelse med stigende lønomkostninger) og behovet for investeringer og finansiering heraf stiger, fordi den ledige kapacitet efterhånden er udnyttet. Udbuddet af lån fra penge- og realkreditinstitutter kan desuden afvente, at et konjunkturopsving med en vis forsinkelse afspejler sig i den regnskabsmæssige værdiansættelse af virksomhedernes aktiver, som kan anvendes som sikkerhed i forbindelse med låntagning. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØL- GENDE ÅRS BRUTTOOPSPARING, OPSPARINGSUNDERSKUD OG LÅN TIL IKKE- FINANSIELLE VIRKSOMHEDER Figur 5,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -, År Bruttoopsparing Opsparingsunderskud Lån i penge- og realkreditinstitutter Anm.: Kilde: Opsparingsunderskud er nettofordringserhvervelse med modsat fortegn. Bruttoopsparing, opsparingsunderskud og lån er deflateret med BNP-deflatoren baseret på årsdata for perioden Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserierne. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af HP- filteret med en dæmpningsfaktor på 1. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Udviklingen i låntagning har ligheder med udviklingen i virksomhedernes opsparingsunderskud. Det er indikation på, at når virksomhederne har behov for ekstern finansiering, så finansierer de sig via låntagning. Det udelukker imidlertid ikke, at virksomhederne samtidig også anvender udstedelser af ejerandelsbeviser tidligt i et opsving, jf. nedenfor. 8 Bruttooverskuddet tager ikke højde for formueindkomst (fx renter på virksomhedsgæld og overført overskud eller udbytter fra aktiviteter i udlandet), afskrivninger og selskabsskat. Der er således tale om en grov indikator.

14 14 Den konjunkturelle sammenhæng mellem virksomhedernes låntagning i penge- og realkreditinstitutter og BNP beregnet på basis af kvartalsdata bekræfter billedet af, at (den cykliske komponent af) erhvervsudlånene typisk kommer ret sent i en højkonjunktur, jf. figur 6. 9 Konjunkturbevægelserne i udlån fra penge- og realkreditinstitutter kommer knap et år efter konjunkturudviklingen. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS UDLÅN FRA KREDITINSTITUTTER TIL IKKE- FINANSIELLE VIRKSOMHEDER Figur 6,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -, Kvartaler Realkreditinstitutter Pengeinstitutter Penge- og realkreditinstitutter Anm.: Kilde: Baseret på kvartalsdata for perioden Udlånsserierne er deflateret med BNP-deflatoren. For perioden før 1993 er der tale om udlån til erhverv, mens data herefter er for udlån til ikke-finansielle virksomheder. Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserien. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af Baxter-King band-pass filteret, hvor frekvenser med varighed på mellem 1,5 og 8 år indgår i den cykliske komponent. Der er anvendt symmetrisk glidende gennemsnit med 12 observationer på hver side. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Udlån fra realkreditinstitutter synes at komme lidt efter udlån fra pengeinstitutter. Det kan hænge sammen med, at der er en særlig lang planlægningsrelateret forsinkelse i virksomhedernes byggeinvesteringer, 1 og at muligheden for realkreditlån forbedres, efterhånden som værdiansættelsen af sikkerhederne for realkreditlånene stiger i et konjunkturopsving. 11 De finansielle konti for ikke-finansielle virksomheder giver information om udviklingen i virksomhedernes samlede låntagning ud over lån fra pengeog realkreditinstitutter. Der findes kvartalsdata herfor tilbage til slutningen af Alle former for låntagning er negativt korreleret med tidligere værdier af BNP, hvorefter låntagningen gradvist bliver procyklisk, jf. figur 7. 9 Et tilsvarende billede fås, hvis korrelationen mellem virksomhedernes låntagning og investeringer beregnes (ikke vist). 1 Jf. Knudsen og Øland (24) for analyse af korrelationen mellem den cykliske komponent i erhvervenes bygge- og materialeinvesteringer og BNP. 11 Danske husholdningers låntagning i penge- og realkreditinstitutter kommer typisk før virksomhedernes låntagning i en højkonjunktur, jf. Risbjerg (26). Det hænger sammen med, at det private forbrug typisk kommer før investeringerne i konjunkturudviklingen.

15 15 Det er vanskeligt at identificere klare forskelle i korrelationsmønstret for forskellige gældstyper. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS LÅNTAGNING I IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDER Figur 7,8,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8 Anm.: Kilde: Kvartaler Gæld Lån Korte lån Lån i penge- og realkreditinstitutter Korte lån i pengeinstiutter Baseret på kvartalsdata for perioden 4. kvartal kvartal 28. Udlånsserierne er sæsonkorrigeret og deflateret med BNP-deflatoren. Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserierne. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af HP-filteret med en dæmpningsfaktor på 16. Lån fra penge- og realkreditinstitutter inkluderer udlån fra danske bankers udenlandske enheder og er korrigeret for tilgang til kredsen af pengeinstitutter i 23. Anden gæld dækker bl.a. over lån via obligationsudstedelser, lån fra andre virksomheder, handelskreditter, skyldig skat mv. Danmarks Statistisk og Danmarks Nationalbank. Udviklingen i forskellige typer af låntagning viser, at kort låntagning tenderer at stige mere end lang låntagning i begyndelsen af en lavkonjunktur, jf. figur 8. I begyndelsen af en højkonjunktur er der tegn på, at kort lån stiger mindre end lange lån. Omkring 2/3 af virksomhedernes lån er langfristede, dvs. har en oprindelig løbetid på over 1 år. Det er særligt andre korte lån end korte lån i pengeinstitutter, som bevæger sig modsat konjunkturudviklingen til at begynde med, jf. figur 9. Mønsteret for den korte låntagning stemmer godt overens med flere empiriske studier fra andre lande, som viser at virksomheder typisk initialt øger deres låntagning i form af korte lån i forbindelse med en pengepolitisk renteforhøjelse eller konjunkturafmatning. 12 En forklaring kan være, at virksomhederne i begyndelsen af en afmatning låner til opbygning af lagre for først herefter gradvist at tilpasse produktionen. Virksomhederne kan også initialt øge deres låntagning i forventning om fremtidige kreditstramninger og for at modgå afmatningen i den økonomiske aktivitet. Undersøgelser fra andre lande peger på, at det især er større virksomheder, som øger deres korte låntagning, jf. Appendiks 2. Empiriske analyser fra andre lande peger også på, at virksomhederne i højere grad anvender kort låntagning i penge- 12 Jf. Christiano, Eichenbaum og Evans (1996) og Bonci og Columba (28).

16 16 institutter end anden gældsfinansiering under en højkonjunktur, hvor mulighederne for finansiering forbedres, mens de substituerer hen imod anden gældsfinansiering fx handelskreditter under en lavkonjunktur. 13 UDVIKLINGEN I IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDERS REALE LÅN Figur 8 Indeks 3. kvartal 23 = Højkonjunktur Lavkonjunktur Højkonjunktur Lavkonjunktur jun jun jun 1 1 jun 2 2 jun 3 3 jun 4 4 jun 5 5 jun 6 6 jun 7 7 jun 8 8 Korte lån Lange lån Lån i penge- og realkreditinstitutter Andre lån Anden gæld Anm.: Kilde: Lodrette streger angiver afslutning på høj- eller lavkonjunktur. Baseret på kvartalsdata for perioden 4. kvartal kvartal 28. Udlånsserierne er sæsonkorrigeret og deflateret med BNP-deflatoren. Lån fra penge- og realkreditinstitutter inkluderer udlån fra danske bankers udenlandske enheder, og er korrigeret for tilgang til kredsen af pengeinstitutter i 23. Andre lån indeholder bl.a. lån fra andre virksomheder. Anden gæld indeholder andre lån, lån via obligationsudstedelser, handelskreditter og skyldig skat. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. UDVIKLINGEN I IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDERS REALE KORTE LÅN Figur 9 Indeks 3. kvartal 23 = Højkonjunktur Lavkonjunktur Højkonjunktur Lavkonjunktur jun jun jun 1 1 jun 2 2 jun 3 3 jun 4 4 jun 5 5 jun 6 6 jun 7 7 jun 8 8 Lån i pengeinstitutter Korte lån i pengeinstitutter Andre korte lån Anm.: Kilde: Lodrette streger angiver afslutning på høj- eller lavkonjunktur. Baseret på kvartalsdata for perioden 4. kvartal kvartal 28. Udlånsserierne er sæsonkorrigeret og deflateret med BNP-deflatoren. Lån fra pengeinstitutter er ekskl. udlån fra danske bankers udenlandske enheder, og er korrigeret for tilgang til kredsen af pengeinstitutter i 23. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. 13 Jf. Lopez (27).

17 17 Børsnoterede virksomheder For nærmere at belyse den konjunkturelle udvikling over en længere periode i virksomhedernes finansiering via aktier og samlede låntagning er der dannet en tidsserie for børsnoterede ikke-finansielle virksomheders finansiering for perioden Tidsserierne for de børsnoterede virksomheder er konstrueret på baggrund af data for enkeltvirksomheder hentet fra databasen Account Data, jf. Appendiks 4. Udviklingen i de børsnoterede virksomheders forskellige finansieringskilder over en konjunkturcykel minder også meget om den, som gælder for virksomhederne under ét. Korrelationen mellem den cykliske komponent i virksomhedernes løbende interne finansiering i form af tilbageholdt indtjening og den cykliske komponent i BNP tenderer til at falde løbende, mens korrelationen mellem låntagning og BNP stiger, jf. figur 1. Udviklingen i den cykliske komponent stemmer overens med, at de børsnoterede virksomheders samlede låntagning og lån fra penge- og realkreditinstitutter sker med en vis forsinkelse i forhold til konjunkturudviklingen, som det også er tilfældet for udlån fra penge- og realkreditinstitutter til virksomhederne under ét. Korrelationsudviklingen i de børsnoterede virksomheders samlede eksterne finansiering (aktie- og lånefinansiering) følger udviklingen i virksomhedernes låntagning, der står for hovedparten af den eksterne finansiering. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØL- GENDE ÅRS FINANSIERINGSKILDER FOR BØRSNOTEREDE VIRKSOMHEDER Figur 1,6,4,2 -,2 -,4 -, År Aktieemission Gæld Lån i kreditinstitutter Ekstern finansiering Intern finansiering Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Emissioner er bruttoemissioner, dvs. nedskrivninger af aktiekapital og virksomheders tilbagekøb af egne aktier er ikke medtaget. Emissioner er ekskl. emission i forbindelse med børsintroduktion. Ekstern finansiering er summen af aktieemissioner og gæld. Baseret på årsdata for perioden Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserierne. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af HP-filteret med en dæmpningsfaktor på 1. Account Data, Danmarks Statistik og egne beregninger.

18 18 Der er stor forskel på korrelationen med BNP for de børsnoterede virksomheders korte og lange låntagning over en konjunkturcykel, jf. figur Forskellen bliver dog mindre udtalt, når der ses på korrelationen med virksomhedernes resultat (ikke vist) frem for BNP. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØL- GENDE ÅRS KORTE OG LANGE LÅN FOR BØRSNOTEREDE VIRKSOMHEDER Figur 11,6,4,2 -,2 -,4 -, Lange lån i penge- og realkreditinstitutter Lang gæld i alt År Korte lån i penge- og realkreditinstitutter Kort gæld i alt Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af HP- filteret med en dæmpningsfaktor på 1. Account Data, Danmarks Statistik og egne beregninger. De børsnoterede virksomheders lange låntagning er kontracyklisk, mens den korte låntagning er overvejende procyklisk. Korrelationsmønsteret for den korte låntagning i penge- og realkreditinstitutter kan dog tolkes som tydeligt kontracyklisk i begyndelsen af en konjunkturfase. Det indikerer, at børsnoterede ikke-finansielle virksomheder i begyndelsen af en lavkonjunktur øger den korte låntagning i penge- og realkreditinstitutter mere end anden kort låntagning, hvor den modsatte tendens gør sig gældende for ikke-finansielle virksomheder under ét. 15 Den cykliske del af de børsnoterede virksomheders aktieemissioner er positivt korreleret med forudgående værdier af den cykliske komponent af BNP. Det peger på, at aktiefinansiering kommer tidligere end gældsfinansiering i et konjunkturforløb. 16 Korrelationen mellem aktieemissioner og BNP er desuden beregnet på kvartalsdata for perioden , jf. figur 12. Korrelationsmønsteret er konsistent med, at aktiekurserne tenderer at være høje forud for aktieemissionerne i en højkonjunktur. Det indikerer, at børsnote- 14 Tilsvarende resultater fås på Canadiske data, jf. Covas, og den Haan (27). 15 En direkte sammenligning af udviklingen under høj- og lavkonjunktur i børsnoterede virksomheders korte gæld og korte låntagning i pengeinstitutterne bekræfter dette billede (ikke vist) 16 Resultatet for låntagning og aktieemission er lig tilsvarende undersøgelser for USA og Canada, jf. Covas og Den Haan (26a) og (27).

19 19 rede virksomheder timer deres aktieudstedelser, så de foretages, når omkostningerne ved aktieemission er lave, dvs. når aktiekurserne er høje, jf. market-timing-teorien beskrevet i Appendiks KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS AKTIEEMISSION OG AKTIEPRISER Figur 12,8,6,4,2 -,2 -,4 -, Kvartaler Aktieindeks Aktieemissioner Anm.: Kilde: Baseret på kvartalsdata for perioden Emissioner for eksisterende ikke-finansielle virksomheder, dvs. børsintroduktioner, er ikke medtaget. Emissioner er bruttoemissioner, dvs. nedskrivninger af aktiekapital og virksomheders tilbagekøb af egne aktier er ikke medtaget. Se Appendiks 4 for nærmere beskrivelse af data. Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserien. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af Baxter-King band-pass filteret, hvor frekvenser med varighed på mellem 1,5 og 8 år indgår i den cykliske komponent. Der er anvendt symmetrisk glidende gennemsnit med 12 observationer på hver side. Account Data, OMX Nasdaq Copenhagen, Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. 17 Korajczyk og Levy (23) finder, at for amerikanske virksomheder øges sandsynligheden for, at virksomheder foretager aktieudstedelser med forbedrede makroøkonomiske forhold og favorable forhold på aktiemarkedet. Det gælder især for virksomheder, der ikke er begrænsede i deres finansiering, mens virksomheder, der er begrænsede, i mindre grad timer deres aktieudstedelser. De Nederlandsche Bank (26) gennemgår empiriske studier på Hollandske data, som viser, at virksomhederne i højere grad end ellers udsteder aktier, når aktiekurserne stiger.

20 2 4. Finansieringsomkostninger Virksomhedernes finansieringsomkostninger har betydning for udviklingen i deres investeringer og dermed for konjunkturudviklingen, jf. Appendiks 2. Renterne på virksomhedernes låntagning i penge- og realkreditinstitutter følger i store træk hinanden, jf. figur 13. Mens omkostningerne ved lånefinansiering kan opgøres direkte som lånerenten, er det vanskeligere at bestemme omkostningerne ved ejerandelsfinansiering, da disse omkostninger kræver beregninger under forudsætning af en række antagelser. Købere af nyudstedte ejerandelsbeviser får andel i virksomhedens fremtidige overskud, der udbetales til ejerne. Dermed afhænger virksomhedens (de nuværende ejeres) omkostning ved at finansiere sig ved nyudstedelse af ejerandelsbeviser af prisen på virksomhedens ejerandelsbeviser og de forventede fremtidige udbyttebetalinger til ejerne. De forventede fremtidige udbyttebetalinger kan ikke observeres direkte, ligesom det er tilfældet for prisen på unoterede virksomheders ejerandelsbeviser. Det er derfor nødvendigt at gøre en række antagelser i beregningen af omkostningerne ved ejerandelsfinansiering, jf. Appendiks 3. RENTE PÅ VIRKSOMHEDERNES LÅN I PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER Figur 13 Pct Pengeinstitutter (Beholdning) Realkreditinstitutter (Beholdning) Anm.: Effektive renter. Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Nationalbank. Pengeinstitutter (Nyudlån) Realkreditinstitutter (Nyudlån) Finansiering via kapitalmarkedet er ofte ikke tilgængelig for små og mellemstore virksomheder. Det relevante alternativ til aktieemission for mindre unoterede virksomheder er salg af ejerandele uden om børsen. Køb af ejerandele uden om børsen kaldes også investeringer i risikovillig kapital. Investeringerne i risikovillig kapital er forholdsvis begrænset. De beregnede omkostninger ved finansiering via ejerandelsbeviser skal derfor fortolkes med stor forsigtighed særligt for unoterede virksomheder.

21 21 Niveauet og udviklingen i de beregnede omkostninger afspejler kursudviklingen på ejerandelsbeviser og virksomhedernes tilbøjelighed til at foretage udbyttebetalinger. Øgede dividendebetalinger trækker alt andet lige mod øgede beregnede omkostninger over tid, mens en stigende markedsværdi på ejerandelsbeviser trækker mod faldende omkostninger. Over den betragtede periode har der været en tendens til stigende dividendebetalinger i forhold til overskuddet, mens der ikke har været en klar tendens i dividendebetalingerne i forhold til markedsværdien, jf. figur UDBETALTE UDBYTTER I FORHOLD TIL OVERSKUD OG MARKEDSVÆRDI Figur 14 Pct. 6 Pct Udbytte i forhold til bruttoverskud Udbytte i forhold til markedsværdi (højre akse) Udbytte i forhold til markedsværdi, noterede aktier (højre akse) Anm.: For ikke-finansielle virksomheder. Udbytte i forhold til markedsværdien ultimo året. Kilde: Danmarks Statistik, Account Data og Danmarks Nationalbank. Unoterede virksomheder synes generelt at udbetale større udbytter i forhold til værdien af virksomheden end noterede virksomheder. De kan afspejle, at unoterede virksomheder har større behov for at give information om virksomhedens tilstand gennem udbyttebetalinger end noterede virksomheder, hvor der i højere grad er anden information, som investorerne kan trække på. Det trækker mod større omkostninger ved ejerandelsfinansiering for unoterede virksomheder i forhold til noterede. Ekstern finansiering via nyudstedelse af ejerandelsbeviser og dermed signalering via udbyttebetalinger er dog som nævnt ofte ikke relevant for mindre virksomheder. I mindre virksomheder repræsenterer udbyttebetalingerne i mange tilfælde i høj grad aflønningen af ejerne, der selv leder og arbejder i virksomheden. 18 Undersøgelser af danske noterede virksomheders udbyttebetalinger peger på, at udbyttebetalingerne giver information om virksomhedens fremtidige indtjening og værdi. Mindre selskaber, der kan have behov for at give information om værdien af virksomheden gennem udbyttebetalinger, trækker mod større udbytte. Se Raaballe og Hedensted (27) og Aagaard og Raaballe (26) for analyse af udbyttebetalinger i børsnoterede selskaber.

22 22 Med disse forbehold er noterede virksomheders omkostninger ved ejerandelsfinansiering mindre end for unoterede virksomheder, jf. figur 15. Ud over de højere dividendebetalinger trækkes omkostningerne for unoterede virksomheder op af, at deres ejerandelsbeviser er mindre likvide end noterede aktier. 19 OMKOSTNINGER PÅ VIRKSOMHEDERNES FINANSIERING VIA UDSTEDELSE AF EJERANDELSBEVISER Figur 15 Pct Ejerandelsbeviser i alt Børsnoterede aktier Unoterede ejerandelsbeviser Anm.: Kilde: Omkostninger ultimo året beregnet på baggrund af metoden angivet i Appendiks 4. Omkostningerne for ejerandelsbeviser i alt er beregnet ved at vægte omkostningerne ved børsnoterede aktier og unoterede ejerandelsbeviser med virksomhedernes beholdning af henholdsvis børsnoterede aktier og unoterede ejerandelsbeviser. Danmarks Statistik, Account Data og Danmarks Nationalbank. Omkostningerne ved ejerandelsfinansiering er større end ved gældsfinansiering, jf. figur 16. Niveauet for omkostningerne skal dog tages med forbehold. Beregningen af omkostningerne ved ejerandelsfinansiering er som nævnt behæftet med stor usikkerhed. Gældsomkostningerne er opgjort som renten på lån i pengeinstitutter. Omkring halvdelen af virksomhedernes gæld er finansieret uden for penge- og realkreditinstitutterne. 19 Omkostningerne ved udstedelse af børsnoterede aktier er forholdsvis lave og stabile. Det hænger sammen med, at markedsforventningerne til indtjening og udbyttebetaling ikke indgår direkte i beregningerne af omkostningerne, jf. Appendiks 3.

23 23 VIRKSOMHEDERNES OMKOSTNINGER VED EKSTERN FINANSIERING Figur 16 Pct Ejerandelsbeviser Gæld I alt Anm.: Kilde: Omkostninger ultimo året. Gældsomkostningerne er renten på lån i pengeinstitutter. Omkostningerne i alt er beregnet ved at vægte omkostningerne ved udstedelse af ejerandelsbeviser og låntagning med virksomhedernes respektive beholdning af ejerandelsbeviser og gæld. Gælden inkluderer posterne lån, værdipapirer undtagen aktier og andre mellemværender i de finansielle konti for ikke-finansielle virksomheder. Danmarks Statistik, Finansministeriet, Account Data og Danmarks Nationalbank. Omkostningerne ved aktiefinansiering for danske børsnoterede virksomheder synes ikke at adskille sig fra omkostningerne i euroområdet, jf. Appendiks 3.

24 24 5. Finansiering og virksomhedsstørrelse Små og mellemstore virksomheder har en fremtrædende rolle i Danmark. Over 7 pct. af de ansatte er ansat i små og mellemstore virksomheder. Fordelingen af virksomheder og ansatte på virksomhedsstørrelse minder meget om hinanden i Danmark og euroområdet, hvor helt små virksomheder dog har relativt større vægt i euroområdet, jf. tabel 1. FORDELING AF VIRKSOMHEDER OG ANSATTE I DANMARK OG EUROOMRÅDET Tabel 1 Pct. Mikro (1-9 ansatte) Små (1-49 ansatte) Mellemstore (5-249 ansatte) Store (over 249) Memo: Antal i alt, tusinde Virksomheder, Danmark... 87,4 1,2 1,9,5 26 Virksomheder, euroområdet... 92,8 6,1,9, Ansatte, Danmark ,7 2, 16,9 27, Ansatte, euroområdet... 41,6 17,8 12,8 27, Kilde: Observatory of European SMEs (23). Det antages ofte, at mindre virksomheder har vanskeligere adgang til ekstern finansiering end store virksomheder. Det skyldes bl.a., at der typisk er et dårligere kendskab til mindre virksomheder og dermed større problemer med asymmetrisk information end for store virksomheder, der typisk vil offentliggøre mere omfattende information fx i forbindelse med regnskaber. Desuden har mindre virksomheder typisk færre aktiver, som kan stilles til sikkerhed ved låntagning (finansielle og materielle anlægsaktiver). Det taler for, at mindre virksomheder i større omfang baserer sig på egenfinansiering og har mindre gældsandel end store virksomheder. På den anden side, har store virksomheder bedre adgang til finansiering via kapitalmarkederne i form af aktiefinansiering, og de er dermed mindre afhængige af gældsfinansiering fra kreditinstitutter. Tætte og langvarige forbindelser med banker, som har kendskab til mindre virksomheder, kan på den anden side reducere problemerne med asymmetrisk information for mindre virksomheder og er dermed typisk afgørende for mindre virksomheders finansiering. Små og mellemstore virksomheder har en højere gæld i forhold til balancen end store virksomheder, 2 jf. figur 17. Små virksomheders gæld tenderer at være større end mellemstore virksomheders. Gældsandelen ligger nogenlunde konstant over tid for små og mellemstore virksomheder, mens den er steget for store virksomheder. 2 Opdelingen på størrelse er foretaget på baggrund af Europa-Kommissionens definition af små, mellemstore og store virksomheder. Opdelingen på små, mellemstore og store virksomheder er foretaget ud fra størrelsen af balancen: små virksomheder har balance på mindre end 1 mio.euro, mellemstore virksomheder på mellem 1 og 43 mio.euro og store virksomheder på over 43 mio.euro.

25 25 Afkastningsgraden virksomhedens resultat før renter i forhold til dens aktiver er et mål for virksomhedernes profitabilitet. Små og mellemstore virksomheders afkastningsgrad ligger nogenlunde på samme niveau, der er lidt over niveauet for de store virksomheder. Det er altså ikke lavere profitabilitet, som ligger bag små og mellemstore virksomheders forholdsvis høje gældskvote. GÆLD OG AFKAST I FORHOLD TIL BALANCEN Figur 17 Pct. Gæld Små Mellem Store Pct. Afkast Små Mellem Store Kilde: Experian A/S. Små og mellemstore virksomheders højere gældsandel kan hænge sammen med, at de bedømt ud fra deres beholdning af materielle anlægsaktiver ikke synes at have dårligere muligheder for at stille sikkerhed for lån fra fx penge- og realkreditinstitutter, da de har en lidt højere andel af materielle anlægsaktiver på deres balance end store virksomheder, jf. figur 18. Til gengæld har store virksomheder en relativt større beholdning af finansielle anlægsaktiver, som også kan anvendes til sikkerhedsstillelse. MATERIELLE OG FINANSIELLE AKTIVER I FORHOLD TIL BALANCEN Figur 18 Pct Materielle anlægsaktiver Små Mellem Store Pct Finansielle anlægsaktiver Små Mellem Store Kilde: Experian A/S. Graden af finansiering via bank- og realkreditgæld er størst for små og mellemstore virksomheder, jf. figur 19. Det kan hænge sammen med større afhængighed af tætte bankforbindelser for mindre virksomheder. Store virksomheder har ellers typisk en prismæssig fordel i forhold til bank- og realkreditbaseret finansiering sammenlignet med mindre virksomheder, men de har typisk også har bedre adgang til andre finansieringskilder.

26 26 LÅN FRA PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER OG LIKVIDE AKTIVER I FORHOLD TIL BALANCEN Figur 19 Pct. 3 Penge- og realkreditinstitutter Pct. 12 Likvide aktiver Små Mellem Store Små Mellem Store Kilde: Experian A/S. Den højere gældskvote for små og mellemstore virksomheder kan dog ikke tages som et udtryk for, at små og mellemstore virksomheder har bedre adgang til at låne end store virksomheder. Empiriske undersøgelser viser, at for en given størrelse af anlægsaktiverne, så låner små virksomheder (målt på antallet af ansatte) mindre end store, og at det særligt er blandt de små og mellemstore virksomheder, at der er en negativ sammenhæng mellem størrelse og gældskvote, jf. Christensen (22). Virksomhederne kan imødegå begrænsninger i mulighederne for ekstern finansiering ved at holde likvide aktiver. Små virksomheder holder forholdsvis flere likvide aktiver end store, jf. figur 2, hvilket indikerer, at de er mere påvirket af finansieringsbegrænsninger. KORT OG LANG GÆLD I FORHOLD TIL BALANCEN Figur 2 Pct 5 Kort Pct 5 Lang Små Mellem Store Små Mellem Store Kilde: Experian A/S. Ud over bank- og realkreditgæld består virksomhedernes korte gæld af kort gæld til nærtstående parter, varekreditorer, selskabsskat, udbytte, forudbetalinger, periodeafgrænsningsposter mv. I de små og mellemstore virksomheder udgør handelskreditter en vigtig finansieringskilde. Den lange gæld omfatter ud over bank- og realkreditgæld lang gæld til nærtstående parter og øvrig lang gæld. Hovedparten af virksomhedernes gæld er med kort løbetid, jf. figur 2. Små og mellemstore virksomheder har en højere andel af kort gæld i forhold til balancen end store virksomheder, mens der ikke er den store forskel i andelen af lang gæld mellem virksomhederne. De små og mellemstore virksom-

Working Paper Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv

Working Paper Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Petersen,

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes

Læs mere

Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet

Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet 51 Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet Agnethe Christensen, Carina Kjersgaard Friis og Elena Kabatchenko, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Samspillet mellem den

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 6 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen Finansiel planlægning Torsdag den 12. juni 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån udlån,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2011

Status på udvalgte nøgletal november 2011 Status på udvalgte nøgletal november 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi Turbulensen i verdensøkonomien synes aftaget en smule den seneste måned, men usikkerheden

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Konjunkturcykler: Gode tider kommer og går Målemetoder og cykliske fakta for DK

Konjunkturcykler: Gode tider kommer og går Målemetoder og cykliske fakta for DK Makroøkonomi 1, 4/11 2003 Henrik Jensen Konjunkturcykler: Gode tider kommer og går Målemetoder og cykliske fakta for DK I Jones så vi på de langsigtede / gennemsnitlige egenskaber ved landes BNP pr. capita

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Stærkt M&A-marked i Danmark i 2013 og positive forventninger til 2014

Stærkt M&A-marked i Danmark i 2013 og positive forventninger til 2014 Stærkt M&A-marked i i 2013 og positive forventninger til 2014 Johannes Vasehus Sørensen Managing Partner Corporate Finance Uffe Ambjørn Director Corporate Finance Resumé Det danske M&A-marked har været

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter etc. - er steget

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 JUNI 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2015-30. september 2015

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2015-30. september 2015 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 27. oktober 2015 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2008-31. marts 2009

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2008-31. marts 2009 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 e-mail:ps@dantax-radio.dk CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 12. maj 2009 Delårsrapport

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

12 Bilag. Bilag 1. Balancen. 1a, stk. 3, litra a

12 Bilag. Bilag 1. Balancen. 1a, stk. 3, litra a 12 Bilag Bilag 1 Balancen ÅRL bilag 2, skema 1 Aktiver ANLÆGSAKTIVER I. Immaterielle anlægsaktiver 1. Færdiggjorde udviklingsprojekter 2. Erhvervede patenter, licenser osv. 3. Goodwill 4. Udviklingsprojekter

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S

Arealudviklingsselskabet I/S 28. april 2008 Arealudviklingsselskabet I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Delregnskaber for 2007 for konkurrenceudsatte aktiviteter 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse...

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postboks

Læs mere

2011-12 EU-note E 27 Offentligt

2011-12 EU-note E 27 Offentligt 2011-12 EU-note E 27 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 16.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011 Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

Supplerende oplysninger til regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2008

Supplerende oplysninger til regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2008 Selskabsmeddelelse nr. 27/2008 Frederiksberg, 10. november 2008 Supplerende oplysninger til regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2008 Olicom A/S ( Olicom ), hvis aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen

Læs mere

Ændring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit.

Ændring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit. Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer 7. februar 2007 16. august 2007 Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi

Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi Carl-Johan Dalgaard Københavns Universitets Økonomiske Institut Webside for økonomi 1:

Læs mere