børnehave biblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "børnehave biblioteker"

Transkript

1 børnehave biblioteker

2

3 børnehave biblioteker - at opleve fortællingens hede i kinderne

4

5 INDHOLD Børnehavebiblioteket en dør til verden 3 Børnehavebiblioteket kort fortalt 4 Børnehavebiblioteket og de pædagogiske læreplaner 5 Fokus på sprog 5 Fokus på kultur 5 Børnehavebiblioteket styrker mange børns læselyst 6 Flere modeller 7 Basismodel 7 Model Plus 7 Opret et børnehavebibliotek trin for trin 8 Materialevalget 8 Indretning 9 Rammer og aktiviteter om oplæsning og fortælling 11 PR og markedsføring 13 Udviklingsperspektiver 13 Dagtilbud og bibliotek mulighederne i samarbejdet 14 Dagtilbud, bibliotek og forældre mulighederne i samarbejdet 16 Særlige udfordringer 22 Tænk skriftsproget ind i børnehavens hverdag 24 Anvendte kilder 26 1

6 2

7 børnehavebiblioteket en dør til verden Formålet med dette inspirationshæfte er at give børnehaver og biblioteker konkrete ideer til, hvordan man sammen kan skabe et børnehavebibliotek. At man som barn får mulighed for at opleve fortællingens hede i kinderne er forudsætningen for senere selv at kunne læse. Peter Seeberg, forfatter Et godt sprogligt fundament og lyst til at lære at læse er to vigtige forudsætninger for, at børn kan udvikle sig. Formålet med børnehavebiblioteker er at give børn i dagtilbud let adgang til at få positive oplevelser med bøger og fortællinger både i hverdagen i dagtilbuddet og derhjemme. Børnehavebiblioteket giver alle børn mulighed for at blive fortrolige med bøger og bruge dem som kilde til oplevelser og viden. Forældrenes læsevaner og interesse for bøger spiller en vigtig rolle for, om børn udvikler læselyst. Børnehavebiblioteker giver alle forældre mulighed for at være en god læse-rollemodel, da børn og forældre får nem adgang til at låne bøger og andre materialer med hjem. Børnehavebiblioteket understøtter samtidig dagtilbuddets pædagogiske arbejde, og det kan hjælpe de ansatte med at nå målene i de pædagogiske læreplaner. At biblioteket bevæger sig ud til brugerne, hvor de færdes i deres hverdag, er i øvrigt helt i tråd med anbefalingerne i den rapport om fremtidens biblioteksbetjening af børn, som udkom i foråret

8 børnehavebiblioteket kort fortalt Ansatte i dagtilbud og bibliotekar indretter sammen børnehavebiblioteket i børnehavens eller dagplejens lokaler på et meget synligt og lettilgængeligt sted, så børn og forældre har nem adgang til at låne bøger eller lyd-cd er med hjem. Børnehavebiblioteket fungerer som et satellitudlån fra det lokale bibliotek. Flere gange om året udskifter bibliotekaren de materialer, som forældre og børn kan låne. Børnehavebiblioteket er selvbetjent: Forældrene noterer selv ned, hvad de låner, og hvad de afleverer. Bibliotekaren besøger jævnligt børnehaven for at lave aktiviteter for børn, pædagoger og forældre med fokus på bøger, læsning og sprogudvikling. Biblioteket og dagtilbuddet kan udvide samarbejdet med flere aktiviteter som f.eks. fortælleteater for børn, oplæg og kurser for forældre og pædagoger. Formålet med børnehavebiblioteket er at: styrke børns sproglige og personlige udvikling styrke børns lyst til at få læst højt og til selv at kunne læse give børn en fælles fond af fortællinger give børn rige kunstneriske oplevelser sætte bøger og læsning i centrum for samvær mellem børn og voksne. Børnehavebiblioteket kan desuden have særlige mål som at: bidrage til dagtilbuddets arbejde med de pædagogiske læreplaner om sprog og kultur gøre biblioteket synligt og bringe det ud, hvor børn, forældre og pædagoger er stimulere børn med særlige behov for sproglig støtte, f.eks. tosprogede børn styrke et bredt fagligt samarbejde med andre personalegrupper som kommunens lærere, pædagoger, høre/talepædagoger, konsulenter for tosprogede småbørn, børnekulturkonsulenter, forfattere og forældrebestyrelser. 4

9 børnehavebiblioteket og de pædagogiske læreplaner Børnehavebiblioteket kan bruges som en konkret ramme om dagtilbuddenes arbejde med sprog og kultur i forbindelse med de pædagogiske læreplaner. Fokus på sprog Sprog har en fremtrædende plads i dagtilbuddenes læreplaner, fordi sproglige færdigheder giver børn mulighed for at udvikle sig følelsesmæssigt og intellektuelt: Sprog er en grundlæggende forudsætning for, at man kan udtrykke sine følelser og holdninger kommunikere med andre og skabe sociale relationer opnå viden og erfaringer. Derfor er det vigtigt, at personalet i dagtilbuddene støtter børnene i at sætte ord og begreber på deres oplevelser udvikle deres ordforråd forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog udvikle deres naturlige interesse for det skrevne sprog. Fokus på kultur Kultur har også en fremtrædende plads i de pædagogiske læreplaner: Bøger, film, musik, teater, billeder og andre kulturudtryk er vigtige i børns liv, fordi de giver indblik i menneskers forskellige måder at opleve, forstå og håndtere verden på. Derfor skal hverdagen i dagtilbuddene stimulere børns lyst til at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder og derved udvikle deres egne personlige, kulturelle udtryk. Det kan konkret ske ved, at børnene: i hverdagen møder forskellige kulturudtryk som børnebøger, film og musik jævnligt får kunstneriske oplevelser og besøger lokale kulturtilbud møder voksne, der kan formidle kunst og kultur til børn selv får mulighed for at arbejde med kunstneriske udtryksformer. 5

10 Forskerne: børnehavebiblioteket styrker mange børns læselyst Børnehavebiblioteksmodellen er prøvet af i mange versioner i Læselystkampagnen i Evalueringen af kampagnen viser, at børnehavebibliotekerne virker. De giver børn og forældre lyst til at låne og læse flere bøger sammen, og de styrker børns og pædagogers interesse for bøger, højtlæsning og fortælling i dagtilbuddets hverdag. - Pædagogerne har udviklet nye kompetencer og nye læsetraditioner i hverdagen, og alle forældre er blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er at hjælpe sine børn med at blive gode læsere, konstaterer forsker Peter Kaspersen fra Syddansk Universitet. Han har evalueret børnehavebiblioteksprojektet Med lommerne fulde af bøger i Odense Kommune (læs flere resultater af Peter Kaspersens evaluering på side 25) Seniorforsker Jan Mejding fra Danlæsprojektet på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole pointerer desuden, at børnehavebiblioteket kan skabe medvind i børnenes læseindlæringsproces, fordi det sætter fokus på sproglig stimulering adgang til bøger og fortællinger i det daglige voksne rollemodeller, som kan vække barnets interesse for bøger og de fortællinger, de rummer. 6

11 flere modeller Et børnehavebibliotek kan etableres på flere niveauer. Her er en beskrivelse af en basismodel og en udvidet model. Basismodel. Børnehavebibliotek med bibliotekarbesøg Børnehavebiblioteket har en samling på minimum 150 bøger og cd er med fortælling og musik, som skiftes ud 4-5 gange om året. Det lokale bibliotek vejleder om indretning, udlånssystem og markedsføring af børnehavebiblioteket. En bibliotekar introducerer børnehavebiblioteket for forældrene ved et arrangement i dagtilbuddet, som sætter fokus på børn, sprogudvikling og læsning. Bibliotekaren besøger desuden dagtilbuddet 5-6 gange om året for at læse højt, tale om bøger og låne materialer ud til børn og forældre. Mindst to af besøgene skal foregå, når det er muligt at møde forældrene. Model Plus. Kompetenceudvikling og supplerende aktiviteter Basismodellen kan suppleres med kompetenceudvikling og flere aktiviteter: Kompetenceudvikling for personalet i dagtilbud, folkebibliotek og indskoling som f.eks. kan give personalet redskaber til at vurdere børnebøgers kvalitet og til at bruge dialogisk oplæsning. Aktiviteter med fokus på sprog og leg f.eks. fortælleteater, workshops hvor børnene kan fremstille bøger, leg med bogstaver og ordkort, bogvogterkurser for børn om hvordan man passer på bøgerne og arrangementer for forældre/bedsteforældre med præsentation af oplæsningsbøger, forældretidsskrifter, forældrehjemmesider osv. Bibliotekaren udvider aktiviteterne i institutionen f.eks. aktiviteter for børn, forældre og pædagoger. Eller et idékatalog, som kan inspirere børn, forældre og pædagoger til at bruge børnelitteraturen på nye måder. Læs mere om aktiviteter omkring oplæsning og fortælling på side 15. Formålet med dialogisk oplæsning er at inddrage børnene aktivt, når de får læst op af billedbøger. Børnene svarer på spørgsmål og fortæller selv om billederne og dele af historien. Den voksne opmuntrer børnene til at bruge sproget ved at stille åbne spørgsmål, børnene ikke bare kan besvare med ja eller nej, og ved at støtte børnene i at sige lidt mere, end de umiddelbart gør af sig selv. 7

12 Opret et børnehavebibliotek Trin for trin Materialevalget Materialesamlingen i børnehavebiblioteket skal indeholde titler til børn og forældre, der har både ingen, lidt og meget læseerfaring. Det vil sige både pegebøger, billedbøger, tekstbøger og faktabøger. Der skal findes bøger, som henvender sig til både små og store børn i målgruppen. Vær i øvrigt opmærksom på, at børns læsefærdigheder kan være meget forskellige, selvom de er jævnaldrende. Det er vigtigt, at både nye titler og klassikere er repræsenteret. Der skal både være populære titler og nye, mere eksperimenterende titler. De nye titler afspejler den virkelighed, som børn i dag lever i, mens de gamle titler giver forældrene mulighed for at dele deres barndoms læseoplevelser med børnene. Klassikerne afspejler desuden tit universelle og evigtgyldige emner. Bøger, der henvender sig til børnenes sanser, f.eks. følesansen (rør og føl bøger), vil være velegnede at anvende til sprogstimulering, da de indbyder til, at den voksne og barnet taler om de oplevelser, som bøgerne giver. Bøgerne er også gode til børn med særlige behov, f.eks. blinde og døve børn. Til døve børn findes desuden et begrænset udvalg af billedbøger med tegnsprog, mens blinde børn kan have glæde af de mange bøger, der fås i lydudgaver. Folkebibliotekerne i København (Ørnevej), Aalborg (Grønlands Torv) og Odense har samlinger af materialer, der specielt henvender sig til børn og voksne med et høre-handicap. Synscenter Refsnæs udvikler metoder og materialer, der giver børn og unge mulighed for en aktiv medleven i samfundet. Læs mere om bibliotekstilbud til brugere med funktionsnedsættelse på

13 Bøger på fremmedsprog kan indgå i børnehaver, hvis der går børn med etnisk minoritetsbaggrund i dagtilbuddet, f.eks. bøger på/oversat til tyrkisk, arabisk og urdu. Bøgerne kan lånes på BiblioteksCenter for Integration, der også har pjecer om oplæsning og sprogstimulering til download på deres hjemmeside Andre fortællemedier (lydbøger, legetøjskataloger, pc-spil osv.) kan også være en del af børnehavebiblioteket. Og det er oplagt at have kufferter, kasser eller poser med bøger og sprogstimulerende materialer om bestemte emner, som børn og voksne kan udforske sammen. Børnehavebiblioteket kan også have en hylde med voksenbøger, som forældrene kan låne både fagbøger om børn og skønlitteratur. Det gør bibliotekets tilbud synligt for de voksne, som normalt ikke bruger biblioteket. Udlånssystemet Lav et så enkelt udlånssystem som muligt. F.eks. en mappe med bogtitler, forældrene kan krydse af i. Basér systemet på tillid, så pædagogerne ikke behøver at bruge tid og ressourcer på at tage sig af udlån og aflevering. Eksempel Udskiftning af bøger i børnehavebiblioteket i Sortland, Norge: Børnebibliotekaren indleder med en fælles samling for alle børn. Hun har store billeder med illustrationer fra en kendt børnebog med. Mens hun viser børnene billederne et efter et og hænger dem op på væggen rundt om dem, fortæller hun historien. Når hun er færdig, hænger der en hel lille kunstudstilling på væggen, som børnene kan se på og arbejde videre med indtil næste bogbyttedag. Alternativt kan man fortælle om en ny bog via overheads, hvor børnene ser billederne projiceret op på væggen. Derefter lægger børnebibliotekaren alle de nye bøger ud på gulvet, og børnene kaster sig over dem hvem så pulverheksbogen først osv.? Alle får fat i en bog, der interesserer dem. Hvert barn får sin udvalgte bog lagt på sin hylde, så han eller hun kan få den med hjem og få den læst højt af sine forældre. Eksempel Varde Bibliotek har udviklet en effektiv måde til at udskifte børnehavernes bogdepoter: En bogopsætter bipper bøgerne til børnehavebiblioteket ud og ind og sammensætter nye bogdepoter ud fra et design om, at et depot skal bestå af et bestemt antal højtlæsningsbøger, pegebøger osv. Bøgerne er grupperet i emner i særskilte reoler, så det er let for medarbejderen at udvælge dem. Biblioteket påtager sig det fulde ansvar for at hjemkalde glemte bøger ved at sende en til børnehaven, som pædagogerne blot printer ud og hænger på forældrenes opslagstavle. Ødelagte og bortkomne materialer skal erstattes, men de udgør kun en meget lille del af udlånet. 9

14 Indretning Erfaringer viser, at børn får større lyst til at lære bogstaverne at kende, hvis de læser og taler om bøger hver eneste dag, samtidig med at de har et rum, som inviterer til, at de sætter sig og kikker i bøger. Det er derfor en god idé at indrette et rum i institutionen, hvor der er ro til, at børn og pædagoger kan fordybe sig. Dialogisk oplæsning kræver f.eks. rum og koncentration. Læs mere om dialogisk oplæsning på side 11. Husk at tilgængelighed og synlighed i forhold til forældrene er vigtig. Placer gerne biblioteket et åbent og lettilgængeligt sted, som forældrene passerer hver dag, f.eks. ved garderoben. Bibliotekar og pædagoger kan sammen indrette biblioteket med et indbydende og overraskende miljø, der slår en særlig stemning an. Det må gerne være sjovt og udfordrende. En sofa eller et andet læse/hvilemøbel f.eks. en siddetrappe - inviterer til, at man sætter sig sammen og kikker i bøgerne. Bøgerne kan indbyde til at blive brugt og lånt mere, hvis de udstilles på en måde, der frister både børn, forældre og medarbejdere. Lav gerne en særlig udstilling med bøger om de temaer og aktiviteter, som børnehaven aktuelt beskæftiger sig med. En opslagstavle med bogomtaler og børneanmeldelser i nærheden af biblioteket kan også inspirere børn og forældre til at låne materialerne. Placer bøgerne i børnehøjde, så børnene spontant kan kikke i dem, når de har lyst. Det stimulerer til, at de bruger bøgerne mere. Eksempel Børnehavebibliotek i dramarummet: I Vildsund Børnehave har man fået hjælp af en kunstner og ti pædagogstuderende til at indrette et lege-læringsrum i børnehaven med et stort sørøverskib og et bibliotekshjørne. Børnene ønskede sig et sørøverskib. Derfor blev rummet indrettet som stævnen af et skib, inklusive ror, planke, våben og skattekister med guldog sølvmalede sten. I læsehjørnet blev indrettet hyggekrog med bløde sofaer med bogstavpuder og bogkrybber med 600 bøger, store bogstaver udskåret i træ og fiskenet i loftet til at hænge ting og sager ned fra. Eksempel Eventyrlige læsehuler: Ni børnehavebiblioteker i Vojens Kommune har gode erfaringer med at bruge et rum indrettet som læsehule til ramme om oplæsning. Det skaber god ro og koncentration om både oplæsningen og dialogen om de fælles historier. Læsehulen er indrettet fleksibelt, så den kan bruges til flere temaer: Væggene er draperet med farvestrålende velour, mens loftet er pyntet med guldstof, lyskædehimmel og bambusflet, hvor der kan hænge lianer, papegøjer, hængeaber, ridderflag, tyl og guld. Til rummet hører tre forskellige skattekister med ting, der har hvert sit tema eventyr, riddere og vilde dyr. Før børnene besøger læsehulen, får de en skattekiste, som de kan bruge til at forberede sig på besøget i hulen. Efter besøget bruger de tingene til at dramatisere de fortællinger, de har hørt der. 10

15 Slå en særlig stemning an omkring oplæsningen - Lad oplæsningen foregå et bestemt sted og på en bestemt måde, der støtter op om den særlige øjeblikkets magi, som oplæsningen kan rumme. Børnene bliver automatisk mere opmærksomme og koncentrerede, samtidig med at man som oplæser lettere kommer i den rette stemning, pointerer Anne Petersen fra Learning Lab på Danmarks Pædagogiske Universitet. Rammer og aktiviteter om oplæsning og fortælling I de dagtilbud, som allerede har etableret et børnehavebibliotek, har man eksperimenteret med forskellige rammer og aktiviteter, der kan understøtte børnenes appetit på sprog og bøger: Højtlæsningskufferter og fortælleposer Flere børnebiblioteker har lavet højtlæsningskufferter eller fortælleposer med remedier, som pædagogerne kan bruge til at skabe en særlig intim ramme om deres oplæsning, f.eks. en højtlæsningskappe med en lomme til sæbebobler, en konge/prinsessekrone, et flot stearinlys, en stor fortællepude børnene kan samles på osv. Dagtilbuddene låner kufferterne på skift, samtidig med at børnebibliotekarerne løbende fortæller pædagogerne om nye, interessante højtlæsningsbøger. På den måde giver kufferterne og poserne pædagogerne et konkret redskab til at fastholde de børn, som altid smutter under højtlæsning. Eksempel I Søllerød har pædagoger og bibliotekarer udviklet en række fortælleposer. Her er tre eksempler: En cirkuspose med cirkusdukketeater, cirkusmusik, udklædningstøj, sminke og cirkusspil. En skovpose, der trylles om til en skovsø, når den lynes op, og alle alferne, nisserne og troldefigurerne bringes i leg sammen med udklædningstøj og alfevinger til at sætte på ryggen. En modsætningspose med en hvid og en sort dukke, en Askepot og en prinsesse, Vivaldi og hiphop, en bus og en Alfa Romeo, store og små genstande, hårde og bløde genstande samt spil. 11

16 Bog-workshop for de 5-6 årige: Lav din egen bog Børnene skal selv tegne en historie med indledning, slutning og noget ind imellem! Idéen med bog-workshops er at give børnene et mere fortroligt forhold til bøger og lære dem fortællingens dramaturgi, så de kan bruge den som et redskab til at fortælle deres egen historie, udvikle fortællende rollelege osv. Eksempel Bog-workshop i Varde: Forfatteren Josefine Ottesen besøgte børnehavebibliotekerne i Varde i en uge. Hun indledte med at give pædagogerne en introduktion til workshoppen, så de kunne understøtte hendes arbejde med børnene og selv stå for flere workshops senere hen. Derefter lavede hun en workshop i hver enkelt institution, hvor børnene til slut fik den færdige bog i hånden. I workshoppen underviste hun dem i fortællingens struktur: Hun opdelte en side i fire felter og instruerede børnene i at tegne et billede i hvert af felterne, så de tilsammen dannede en historie. Bøgerne blev udstillet i børnehaven og på biblioteket. Min far kalder nogle gange sin far FOR FATTER! Svar fra dreng i børnehave i Varde, da han blev spurgt, om han kendte nogle forfattere. 12

17 PR og markedsføring Reklamér for børnehavebiblioteket på forældremøder og i nyhedsbreve til forældrene. Hold gryden i kog: Udtryk hele tiden budskabet med nye ord og aktiviteter. Lav f.eks. hvert år en ny aktivitet, der minder pædagoger og forældre om, hvorfor det er så vigtigt at læse højt for børn og stimulere dem sprogligt. Skal budskaberne bundfælde sig hos pædagoger og forældre i en travl tid, skal de hele tiden udtrykkes med nye ord og i nye aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes behov. Børnenes engagement er tit den vigtigste drivkraft i arbejdet med at involvere forældre og pædagoger. Eksempel Forankring af interessen: Børnebiblioteket på Herning Centralbibliotek startede med at lave børnehavebibliotek i tre institutioner i Siden er børnehavebiblioteket gået på skift mellem kommunens 55 børnehaver med 1-2 år hos hver. Når biblioteket rykker ind, forpligter børnehaven sig på at gøre bøger og læsning til et overordnet indsatsområde, som forældrene også skal inddrages i børnehavebiblioteket skal ikke blot være en bogkasseordning. Konkret kører pædagogerne forløb med rim og remser, fortællinger, eventyr osv., hvor de bruger bøgerne i børnehavebiblioteket. Børnehaven får også besøg af børnebogsforfatteren Lotte Salling fire gange. Hun arrangerer forløb, hvor børnene laver sanglege, fortæller, skriver deres egne fortællinger og er aktivt skabende. Ved at bruge den samme forfatter til alle fire besøg, bliver børnene trygge ved hende og får god mulighed for at prøve forskellige udtryksformer af, før de går i gang med de konkrete værkstedsaktiviteter. På den måde bliver børnenes interesse for bøger forankret. Børnehaverne bliver så glade for biblioteket, at de ikke kan lade være at fortsætte på egen hånd med bogaktiviteter, når børnehavebiblioteket rykker videre efter 1-2 år. Udviklingsperspektiver Etabler eventuelt et samarbejde med kommunens ansvarlige for kompetenceudvikling, læsning og sproglig stimulering af børn. Biblioteket kan knytte dagtilbuddet til sig som en hus-børnehave, som biblioteket bruger til at afprøve nye formidlingsaktiviteter. Inviter det nærmeste pædagogseminarium til at samarbejde om aktiviteter i børnehavebiblioteket. Inddrag børnehaveklasserne og indskoling på de lokale skoler i et samarbejde om aktiviteter for de børn, der er på vej i skole. 13

18 Dagtilbud og bibliotek - mulighederne i samarbejdet Et børnehavebibliotek giver mulighed for, at pædagoger og bibliotekarer i fællesskab kan spille en mere aktiv rolle i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Samtidig får biblioteket nogle eksterne rammer til rådighed, hvor det kan komme i kontakt med de børn og forældre, der ikke kommer på folkebiblioteket. Eksempel Hjælp til læreplaner Som en hjælp til pædagogernes arbejde med børnehavens læreplaner har Varde Bibliotek lavet elektroniske, ajourførte lister med alle de faglige materialer om hvert af læreplanens seks fokuspunkter, som biblioteket kan tilbyde pædagogerne. På den måde er biblioteket med til at klæde pædagogerne på til de faglige krav, læreplanerne stiller til dem. Se listerne på dk/boern/laereplaner Den løbende dialog mellem bibliotekar og pædagog er vigtig i det daglige samarbejde. Bibliotekaren kan hjælpe med ideer til strategier og pr-materiale, hvis udlånstallet i børnehavebiblioteket falder. Dagtilbuddet kan trække på børnebibliotekets store netværk af børnekulturaktører, der kan indgå i børnehavebibliotekets aktiviteter: forfattere, illustratorer, fortællere, kunstnere, konsulenter osv. Bibliotekaren kan inspirere pædagogerne i deres arbejde med bøger og højtlæsning ved løbende at præsentere dem for nye spændende materialer, og ved jævnligt at spørge til specielle ønsker og aktuelle emner, som børnene er optaget af. Pædagogernes engagement i bøgerne og højtlæsning smitter af på udlånstallet i børnehavebiblioteket. Derfor er det vigtigt at sikre, at børnehavebiblioteket er hele institutionens projekt, og ikke blot en enkelt ildsjæls. Bibliotekaren kan holde oplæg på personalemøder, kurser og temadage om f.eks.: Betydningen af voksne rollemodeller og formidlere af bøger og læsning Læsemiljø Den nye børnelitteratur Dialogisk oplæsning Sprogstimulering via billedbøger Skriftsprog. Bibliotek og dagtilbud kan i fællesskab involvere andre samarbejdspartnere, f.eks. læsevejledere, høre/talepædagoger, to- og flersprogskonsulenter, børnekulturkonsulenter, pædagogiske konsulenter, forfattere, forældrebestyrelser og børnehaveklasselærere. Pædagogernes kompetencer kan bruges på bibliotekerne, hvor man kan lære af pædagogernes måde at aktivere børnene og kommunikere med dem. 14

19 15

20 Dagtilbud, bibliotek og forældre - mulighederne i samarbejdet Inviter forældrene til en introduktionsaften kort efter, at børnehavebiblioteket er åbnet, og de har set det an. Så husker de bedst de vigtige pointer. Brug forældremøder og bibliotekarens fyraftensbesøg i børnehaven til at præsentere forældrene for gode bøger om forskellige emner. Husk højtlæsningsbøger og billedbøger uden meget tekst til de forældre, som ikke læser så godt, og som i stedet kan snakke med børnene om billederne. Læs nogle af de nye børnebøger op for forældrene det er en god måde at åbne samtaler om de bøger, mange forældre går uden om. Understreg forældrenes unikke mulighed for at være gode rollemodeller omkring læsning. Giv forældrene konkrete handlingsanvisninger, f.eks.: At det er vigtigt at læse 10 minutter for sine børn om dagen og lade dem spørge til nye ord. At børns læselyst stiger, når de oplever, at deres forældre læser, fordi de kan lide det. At sjove rim og remser og vrøvleord styrker børns sproglige udvikling. At det er ok, at man ikke læser perfekt op at høre mors eller fars stemme, at være sammen og at have en dialog er det vigtigste for barnet. Er man ordblind, eller har man svært ved at læse eller ved det danske sprog, kan man vælge billedbøger uden mange ord, hvor man kan snakke om billederne. I institutionens hverdag kan personalet fortælle forældrene, hvilke bøger det enkelte barn holder af, og gøre børnenes oplevelser med bøger synlige for forældrene. Stil f.eks. de aktuelle bøger frem, som børn og pædagoger har læst eller brugt i forbindelse med aktiviteterne i dagtilbuddet, så børn og forældre let kan låne dem med hjem. Afhold eventuelt et af de årlige forældremøder på biblioteket - med et punkt på dagsordenen, der handler om at præsentere forældrene for gode oplæsningsbøger og for bøger, tidsskrifter og hjemmesider på nettet for forældre. Eksempel Forældremøde med foredrag om børnenes nærkontakt med bøger: Det er afgørende, at forældrene får information om, hvorfor det er vigtigt, at børn møder bøger, hvis man vil have forældrene til at bruge børnehavebiblioteket. Det viser erfaringer fra Herning. I forhold til forældrene har det størst effekt, hvis foredraget holdes efter cirka et halvt år. På det tidspunkt har nyhedens interesse for børnehavebiblioteket lagt sig, og der er behov for indspark, som kan holde liv i forældrenes lyst til at bruge biblioteket. Hold ikke foredraget som optakt til, at børnehavebiblioteket åbner. Forældrene har ikke nogen personlig erfaring med biblioteket, så de har glemt de vigtige pointer, når bøgerne bliver tilgængelige. Eksempel Fortællestafet: Børnehaven i Vildsund har indført en tradition med handskedukken Hubert. 16

21 De store børn låner på skift Hubert med hjem sammen med en bog, som deres forældre skal læse højt, så børnene næste dag med Hubert i hånden kan fortælle de andre børn, hvad bogen handlede om, og hvad Hubert har lavet hjemme hos dem. Hubert får børnene til at fortælle mere frit: At skulle spille en anden - og dermed få en anden identitet - giver automatisk lyst til at bruge sproget på nye måder. Eksempel Forsøg med at få bøger ud i alle hjem: Biblioteket i Herlev har i samarbejde med tre lokale børnehaver forsøgt at nå de hjem, hvor forældrene enten er ordblinde, har svært ved dansk eller ikke har tradition for at stimulere deres børn sprogligt ved at læse eller fortælle. Det er sket via konkrete aktiviteter, f.eks.: Oplæsning hver dag efter frugt Personalet læser gerne den samme bog flere gange, så børnene til sidst kan den udenad og kan tage den med hjem og fortælle den til forældrene. Der hører også en oplæsnings-cd til flere af bøgerne i børnehavebiblioteket, så børnene kan høre den derhjemme sammen med deres forældre. Sprogstimulering af tosprogede og sprogsvage familier, som ikke har tradition for at læse højt for børn. Den tyrkiske forfatter Adil Erdem har holdt foredrag for tyrkiske og kurdiske forældre om, hvorfor det er vigtigt at stimulere sine børn sprogligt ved at læse højt for børnene, ved at fortælle om sine egne barndomsoplevelser eller ved at bruge tyrkiske/kurdiske sagn som fortællestof. 17

22

23 Læs højt! Giv dit barn læselyst og glæde ved sproget Varde Bibliotek har lavet en folder til forældre, hvor de har samlet disse gode råd om højtlæsning. Folderen bliver delt ud til forældrene, når et børnehavebibliotek åbner. Falder interessen for at låne i biblioteket på et senere tidspunkt, bliver folderen delt ud endnu en gang som genopfriskning. Nærvær Når du læser højt for dit barn, bliver dit barn fortrolig med bøger og læsning. Sæt jer i en god stol eller i sofaen og få en dejlig hyggestund uden fjernsyn eller radio som baggrundsstøj. Højtlæsning er en fin fælles oplevelse, som knytter jer sammen. Lære nye ord og begreber Dit barn lærer nye ord, begreber og udtryk, hvis du læser højt for det. Husk at forklare de ord, dit barn ikke forstår. Genkendelse og indsigt Mange billedbøger beskriver et problem, dit barn kender fra sit eget liv. De hjælper dit barn til nemmere at kunne leve sig ind i andre børns følelser og til bedre at kunne sætte ord på sine egne følelser og behov. Fortællinger om alvorlige emner som skilsmisse og død hjælper også børn til at forstå, hvordan verden hænger sammen. Historierne går i arv Ved at læse højt for dit barn er du med til at bringe en kulturarv videre. Det kan være dejligt at læse de historier op, du selv var glad for som barn. Fantasi Fortællinger er børns råstof til at finde på lege, sange og rim. Børn udvikler deres fantasi og leg, hvis de får læst højt. Måske digter de også selv deres egne historier. Styrke koncentrationen Når børn får læst højt, bliver de bedre til at koncentrere sig. De får en fornemmelse for, hvordan et eventyr starter og slutter, og højtlæsning er med til at forberede deres egen læsning. Undersøgelser viser, at børn, der ofte får læst højt, har lettere ved at lære at læse. Det har også stor betydning, at man som forældre viser, at man selv er glad for at læse. 19

24 Eksempler på kommunale koncepter for børnehavebiblioteket Varde Kommune Folkebiblioteket i Varde Kommune har lavet børnehavebiblioteker i 13 af kommunens børnehaver. Formålet med bibliotekerne er at skærpe interessen for bøger og højtlæsning hos de 3-6 årige børn og deres nære voksne. Det sker gennem aktiviteter som: Inspirationskurser, der klæder pædagogerne fagligt på Læs højt-kufferter, der skaber en rituel ramme om højtlæsningen i børnehaven og gør den interaktiv Lav din egen bog-workshop, som en forfatter står for Udstilling af børnenes bøger i børnehaven og på biblioteket Bogvogterkursus, hvor børnene lærer at passe på bøgerne. Det er gratis for børnehaverne at være med i ordningen, hvis de forpligter sig til at læse højt og sætte fokus på sproglig stimulering i det daglige besøge bogbussen hver sjette uge motivere forældrene til at bruge børnehavebiblioteket. Effektiv organisering Varde Kommunes ledende børnebibliotekar er den overordnede ansvarlige for børnehavebiblioteksordningen. En institutionsleder er kontaktperson og tovholder for børnehaverne. Udviklingsperspektiver I kommunens kursuskatalog tilbydes pædagogerne kursus i dialogisk højtlæsning mm. Kommunens udviklingsafdeling tilstræber samtidig, at højtlæsning bliver et mål i børnehavernes kontrakt med kommunen. Fra politisk side er der desuden tanker om at lade børnehavebiblioteket indgå som en del af børnehavernes resultatkontrakter. 20

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Ideer til IT og ipad i dagtilbud Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

ARV. Luciaoptog. www.furbib.dk. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege

ARV. Luciaoptog. www.furbib.dk. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege Luciaoptog Nattergalen skal findes sæsonprogram børn efterår 2015 furesø bibliotek & borgerservice Zebra-ze-ze ARV Brætspilscafé Mis med de blå øjne R barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Sproget er nøglen til livets muligheder 2 Opfølgning på netværksmøderne 2 Udlån af bogstartspakker 3 Pressen skriver om Bogstart 3 Nyt fra forskningsverdenen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere