Formidlingsstrategi Det Sydfynske Øhav

Transkript

1 Formidlingsstrategi for Det Sydfynske Øhav Fortællingen om Det Sydfynske Øhav fra velbevaret hemmelighed til national stolthed Naturturisme I/S - ejet af Svendborg, Faaborg Midtfyn, Langeland og Ærø Kommune

2 or Det ydfynsk hav

3 e Indhold Velbevarede hemmeligheder af national værdi 3 Et særligt potentiale 4 Samarbejde og fælles prioritering af ressourcer kræver en strategi 4 De bærende ideer 5 Set fra kundens synsvinkel 5 Naturen og kulturarven samler og giver profil 5 Decentral formidling med fyrtårne 6 Interessenternes rolle 8 Vision og indsatsområder 10 Indsatsområder 10 Fra port til naturområde en sammenhængende formidling der aktiverer 11 Den personbårne formidling 14 Give bedre adgang til informationer om Øhavets friluftsliv og naturog kulturhistorie 17 Referencer 20 Appendix 21 Appendix 1: Aktiverende formidling 21 Appendix 2: Oversigt over interessenter 24 Appendix 3: Digital natur- og kulturformidling 27 Udgiver Naturturisme I/S Design Berens Bureau

4 Side 4 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

5 Natur af national værdi Det Sydfynske Øhav blev i 2001 udvalgt af det bredt anerkendte Wilhjelmudvalg som et af seks nationale naturområder. Området er blandt andet udvalgt på grund af dets internationale og nationale naturbeskyttelsesværdier, men der er også lagt vægt på, at det er af stor betydning for friluftslivet. Desuden rummer Det Sydfynske Øhav 12 Natura2000-områder. Der er registreret 34 forskellige habitattyper eller godt halvdelen af alle danske Natura2000 naturtyper. Velbevarede hemmeligheder af national værdi Danmark er et ø-rige, formet af istiden og kulturpåvirket af mennesker, som har udnyttet landets placering ved havet. Intet sted i Danmark udfolder denne historie sig bedre end i Det Sydfynske Øhav. Historien om istiden og hvordan vi med nærheden til vandet skabte vores berømmede samfund men hvem kender den historie? Øhavet er verdens største oversvømmede istidslandskab med bopladser og skove under vandet. Isen skabte bakkerne, kystforlandet og øhavet. Det gav særlige betingelser for livet omkring Det Sydfynske Øhav. Det lave vand skabte en særlig natur en varieret kystnatur, som til fulde kommer til udtryk her. Købstæder, skipperbyer og den tætte koncentration af herregårde viser søfartens indflydelse på området og med en række konkrete besøgssteder, som folk generelt finder interessante. Faglige undersøgelser bekræfter, at områdets natur og kulturarv er af national værdi 1. Området er belagt med en relativ stor række lovmæssige restriktioner som Natura2000 og fredninger, på grund af områdets vigtighed, som en del af Danmarks skatkammer for natur og kulturarv. Fortællingen om Det Sydfynske Øhavs natur og kulturarv er på trods af sin værdi en relativ velbevaret hemmelighed for almenheden. At tilegne sig denne viden kræver stor indsigt og læselyst i fagbøger og udpluk på diverse medier. Formidlingen om Det Sydfynske Øhavs natur og kulturhistorie er overordnet set spredt fægtning og mangler at blive gjort tilgængelig og interessant for den brede befolkning. Vi skal have formidlet om områdets åbenlyse skønhed det særlige ved Det Sydfynske Øhav. Vi skal have gravet de største og væsentligste skatte op. Vi skal gøre lokalbefolkningen stolte og turisterne interesserede det kalder på nye måder at formidle på samt modet til at prioritere og samarbejde. 1 Hansen og Nielsen, 2009;Wilhjelmudvalget, Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 5

6 Uudnyttet potentiale Naturen er den vigtigste årsag til, at turister kommer til Norden og grøn turisme vinder frem. Det Sydfynske Øhav blev af Nordisk Ministerråd i 2006 udpeget som et af 20 nordiske naturområder af særlig interessant værdi for turismesektoren og fik dermed en af de fire danske pladser på listen. Et særligt potentiale Turisterne søger autenticitet kalder turismesektoren tendensen, mens kommunale udviklingsstrategier for bosætning opererer med begreber som at udnytte de stedbunde potentialer. Alt sammen kredser om at tage udgangspunkt i det særlige for et område. Det særlige ved Det Sydfynske Øhav er områdets landskab naturen og menneskets brug heraf. Et kystnært og varieret landskab med smukke udsigter, flotte bygninger og velbevarede byer. Et område som mange mennesker finder smukt og føler sig godt tilpas i. Områdets historier er mange lige fra slottene til de fuglerige nor, fra skipperbyen Marstal til overdrevsnaturen i Egebjerg Bakker. Få blandt mange eksempler på steder og oplevelser som hver især rummer sin egen fortælling, men som tilsammen fortæller historien om Det Sydfynske Øhav hvoraf dele rækker ind i historien om hele Danmark. Kan vi få fokuseret de mange fortællinger på det, der har national værdi og få dem sat ind i den fælles ramme: Det Sydfynske Øhav, så kunden forstår fortællingen om Det Sydfynske Øhav, da vil de fælles kor af gode historier om områdets særlige kvaliteter kunne høres længere væk. Vi får limet de mange små lokale historier sammen til en national fortælling. Det kan vække den lokale stolthed og gøre turister interesserede. Vi har et uforløst potentiale, som bare venter på at blive udnyttet. Samarbejde og prioritering kræver en strategi Naturturisme I/S ser et behov for at starte dialogen om en styrket formidling af Det Sydfynske Øhavs særlige natur og kulturarv. Hvad er væsentligt og vigtigt, hvordan gøres det nærværende og spændende for kunderne? Arbejdet starter heldigvis ikke fra nulpunktet. Vi har en række gode museer og naturskoler/naturvejledere som på forskellige måder viser nye veje for den gode formidling. Det er da heller ikke tilfældigt, at både museer og naturvejledere trækker mange investeringer til området fra eksterne kasser, der med nationale briller støtter gode formidlingsprojekter. Men mange historier mangler at blive fortalt, og der mangler et fokus og samarbejde om at fortælle dem. Denne strategi for formidlingen af Det Sydfynske Øhav tjener flere formål: Som igangsætter og overordnet ledestjerne for samarbejdet mellem områdets mange formidlingsaktører, herunder de fire sydfynske kommuner. Katalysator for konkrete handlinger. Tiltrække investeringer fra eksterne fonde og puljer til projekter hos den enkelte formidlingsaktør. Som understøttelse for friluftsstrategiens udvikling af friluftsliv og friluftsaktiviteter. Friluftsliv og formidling går hånd i hånd. De bærende ideer Strategien bygger på en række bærende ideer og antagelser som uddybes nedenfor. De tager udgangspunkt i inspiration fra den virkelige verden og fra den videnskabelige litteratur omkring formidling (se appendix 1). Set fra kundens synsvinkel Den nuværende natur og kulturformidling baserer sig i høj grad på en række fastlagte principper og institutionelle opbygninger. Eksempelvis er formidlingen af naturen og kulturarven meget adskilt, selv i de mest kulturpåvirkede områder. Kommune og stat (Naturstyrelsen) formidler om naturen, mens museerne (Kulturstyrelsen) formidler om kulturarven. I denne strategi har vi forsøgt at betragte formidlingen af Det Sydfynske Øhav ud fra kundens synsvinkel hvad enten kunden er en turist eller lokal beboer. Den moderne turist ønsker autenticitet 2 og viden om ferieområdet. Kunden ønsker den lokale fortælling (hvor jeg står nu), men sat i relation til den store fortælling. Den lokale fortælling bliver således mere interessant og relevant for ikke lokale. Kunden ønsker en genkendelighed og sammenhæng i formidlingen. Kunden ønsker en formidling, som vedkommende kan identificere sig med som er nærværende og forklarer nutiden. Den gode formidling aktiverer kunden. Kunden vil gerne bruge museer, udstillinger mv. som inspiration til oplevelser. Hvor kan jeg tage hen for at se denne fortælling i praksis? Kunden interesserer sig ikke for kommunegrænser og institutionelle faggrænser. 2 Yeoman et al., Side 6 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

7 Naturen og kulturarven samler og giver profil Som tidligere nævnt lider formidlingen af Det Sydfynske Øhav og områdets mange naturområder, fortidsminder, lokale udstillinger m.fl. af manglen på en overordnet, bærende historie, som fortæller den lokale eller turisten hvorfor Det Sydfynske Øhav er så specielt. Det er et problem, da formidlingen af området bliver fragmenteret og sammenhænge mellem de forskellige geografiske områder mistes. Der skabes ikke en sammenhæng imellem de mange små historier. Der skabes ikke en samlet fortælling, som gæsten kan relatere til og se sporene efter på sin vej gennem Øhavet. Naturen og kulturarven som identitetsbærer for Det Sydfynske Øhav udnyttes derfor ikke i fuldt omfang. Dette giver en svagere profil overfor turisten og den lokale stolthed over at bo i området aktiveres ikke. At naturen og kulturarven har evnen til at aktivere lokalebefolkningen ses der også regionale eksempler på. Nyborg by er i disse år ved at opbygge en stærk identitet omkring Nyborg Slots historie. Marstal Søfartsmuseum har i mange år bidraget væsentligt til at holde en lokal stolthed over byens maritime identitet i live og styrket byens søfartsprofil. Også omkring Det Sydfynske Øhav er der gennem det seneste årti kommet mere fokus på Øhavet. Nu bruges Det Sydfynske Øhav i højere grad i markedsføringen, i pressen, i kommunale strategier mv. Erkendelsen af Øhavet som noget særligt stiger og en fælles styrke rejser sig. Denne udvikling kan formidlingen sætte yderligere skub i. Decentral formidling med fyrtårne Der kan være forskellige veje til at skabe en sammenhængende formidling, der fortæller historien om et områdes væsentligste natur og kulturarv. I nogle områder af Danmark er der etableret et større besøgscenter eksempelvis Geocenter Møn og Lille Vildmosecenteret. Fiskeri- og Søfartsmuseet er et eksempel på et kulturhistorisk museum som sammentænker natur- og kulturhistorisk formidling med udgangspunkt i Vadehavet. På grund af Det Sydfynske Øhavs store geografiske spredning og mange stærke lokale historier arbejder denne strategi med en anden model. En model som både kan styrke formidlingen i det enkelte naturområde/fortidsminde men også skabe de nødvendige fyrtårne større formidlingsattraktioner som folk kører til og efter. Vi tror ikke kun på én indgang for kunderne til Det Sydfynske Øhav, der er brug for flere indgange på forskellige niveauer. Alle indgangene hænger sammen og leder kunden videre rundt i Øhavet. Dette uddybes nærmere i indsatsområde 1, men illustreres i nedenstående figur. Kundens vej ind i fortællingen om Det Sydfynske Øhav PORT Den store fortælling om Det Sydfynske Øhav Trædesten Den lokale fortælling om et afgrænset områdes natur og kultur med perspektiv til den store fortælling Trædesten Den lokale fortælling om et afgrænset områdes natur og kultur med perspektiv til den store fortælling Oplevelsesområde Fortællingen om et konkret område med henvisning til den store fortælling Oplevelsesområde Fortællingen om et konkret område med henvisning til den store fortælling Oplevelsesområde Fortællingen om et konkret område med henvisning til den store fortælling Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 7

8 Side 8 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

9 Formidlingen af Det Sydfynske Øhavs natur og kulturarv varetages af en række forskellige interessenter: De fire sydfynske kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø varetager naturforvaltning og naturformidling, foruden at varetage formidlingen af fortidsminder i området. Naturskoler og naturvejledere arbejder aktivt med personformidling af naturen og kulturarven i Det Sydfynske Øhav. Et museum formidler natur og fire museer formidler kulturarv. Naturstyrelsen forvalter og formidler statens arealer i området. Turistbureauerne foretager ikke egentlig formidling, men leder turisten rundt til formidlingsstederne. Interessenternes rolle Naturturisme I/S kan se behovet for en styrket formidling af det særlige ved naturen og kulturarven i Det Sydfynske Øhav. Det er en stor opgave, som ikke er klaret ved at udgive en bog eller diverse brochurer. Det er en opgave, som Naturturisme I/S ikke har alle løsninger på. Det er nemlig en opgave, som Naturturisme I/S langt fra kan påtage sig alene. Men vi kan stille netværk og ressourcer til rådighed, til at begynde det nødvendige samarbejde. For at opnå succes, kræver opgaven faglighed, ressourcer og en lokal indsigt, som kun områdets forskellige institutioner besidder. Skal opgaven løses i fællesskab kræver den også vilje til prioriteringer fra de involverede interessenter. Opgaven løses ikke ved at bygge ovenpå nuværende arbejde og indsatser. Den vil kræve, at de fire kommuner målretter naturformidlingen og de lokale ressourcer. Det vil kræve en kommunal opbakning fra skoleverdenen. Det er politiske beslutninger, som den enkelte kommune kan træffe. Den enkelte kommune yder også i forskellig grad tilskud til både naturskoler og museer, som er vigtige interessenter i arbejdet. De aftaler, som dette tilskud bygger på, skal naturligvis ikke bremse museer og naturskolers muligheder for at arbejde mod dette fælles mål. Derfor skal aftalerne løbende tilpasses virkeligheden. De lokale turistbureauer foretager kun i begrænset omfang en decideret natur- og kulturhistorisk formidling. De kan lede turisten rundt til formidlingsstederne. En udmøntning af strategien vil kræve en tæt dialog med denne interessent og herunder deres viden om turisterne forbrugsmønstre. Denne strategi er en opfordring til et samlet ejerskab fra de involverede interessenter. Det er en opgave for kommunerne i fællesskab at få strategien til at lykkes. Naturturisme I/S kan understøtte arbejdet, men det er kommunernes opgave aktivt at skabe et fælles projekt med det fælles mål: at få fortalt historien om naturen og kulturarven i Det Sydfynske Øhav. Sydfyn Gudme Lundeborg Lohals Faaborg V. Skerninge Svendborg Tranekær Oversigtskort interessenter i Det Sydfynske Øhav anno 2013 (se appendix 2 for yderligere info) Tåsinge Langeland Søby Rudkøbing Kulturhistorisk museum, hovedafdeling Ærø Ærøskøbing Marstal Spodsbjerg Kulturhistorisk museum, underafdeling Naturhistorisk museum Naturformidling Bagenkop Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 9

10 Vision Fortællingen om den særlige natur og kulturarv i Det Sydfynske Øhav gør turister interesserede og lokale stolte Dette har givet området en skarpere profil og flere tilbud til lokale og turister. Det har sikret flere turister, tilflyttere og et større fokus på at bevare og udvikle naturen og kulturarven. Det gør vi ved at skabe let adgang til en aktiverende formidling, der er vedkommende for folk. Interesse opstår nemlig ved, at man kan identificere sig med det der formidles om 3 og identifikation opstår, når man handler i forhold til emnet. Interesseskabelse kræver derfor handling. Gennem aktiv deltagelse og handling skal vi give turister og lokale viden om det særlige område Det Sydfynske Øhav er. En veludviklet interesse og viden om Det Sydfynske Øhavs natur og kulturarv kan skabe nye værdier og stolthed hos lokale 4. En stolthed som kan gøre lokalbefolkningen til ambassadører for naturen og kulturhistorien i Det Sydfynske Øhav. Mange private erhverv bygger deres forretning på en brug af områdets natur og kulturarv, eksempelvis land- og skovbruget. Formidlingen om disse erhverv og deres indflydelse på landskabet er en væsentlig del af fortællingen om Det Sydfynske Øhav. En styrket formidling kan således aktivere lokale erhvervsdrivende. Naturturisme I/S har fokus på tre indsatsområder i strategien. INDSATSOMRÅDER 1. Fra port til naturområde en sammenhængende formidling der aktiverer 2. Den personbårne formidling 3. Ny og eksisterende viden om natur, kulturarv og friluftsliv samles og tilgængeliggøres 3 Dewey, Hidi og Renninger, Side 10 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

11 Status og potentiale Der findes ikke i dag i Øhavet en port, som formidler Det Sydfynske Øhavs natur og kulturarv, som en samlet fortælling, hvor faggrænserne nedbrydes. På Geocenter Møn er det lykkedes at skabe et besøgscenter for natur- og kulturarvsformidling med kunder om året. Geocentret er vejen ind til naturen og kulturarven og til fortællingen om området. Indsatsområde 1 Fra port til naturområde en sammenhængende formidling der aktiverer Der arbejdes på at skabe en sammenhængende formidling efter følgende kategorisering: Porten et større formidlingscenter, hvor store fortællinger om Øhavets natur og kulturarv udrulles. Formidlingen aktiverer kunden, inspirerer og skubber dem ud i landskabet. Trædestenen et formidlingscenter som også kan være ubemandet. Måske kaldet Naturrum. Her fortælles om den lokale natur og kulturarv men med perspektivering og sammenhæng til de store fortællinger. Trædestenene kan have forskellig størrelse. Oplevelsesområder naturområder og fortidsminder rundt i landskabet. Det er her til at kunden skubbes ud til fra porten og trædestene. Områderne illustrerer formidlingen. Det Sydfynske Øhav har således brug for indgange til området større formidlingscentre, hvor historierne om Øhavet præsenteres og aktiverer kunden. Det er eksempelvis her historien om istidslandskabet udfoldes. Interessen for at udforske Det Sydfynske stimuleres yderligere. Kunden skubbes ud i landskabet til trædesten og oplevelsesområder. Målsætning år 2017 Der er etableret minimum 1 større port til Det Sydfynske Øhav. Porten har minimum besøgende /år. Udviklingsarbejdet er kraftigt støttet af Naturturisme I/S, men porten er etableret og drevet af museum, naturskole m.fl. Porten har vist nye veje for en aktiverende natur- og kulturformidling i Danmark. Der er oprettet minimum 4 større decentrale trædesten rundt om hele Øhavet og minimum 4 mindre. Trædestene har en sammenhæng med portene og oplevelsesområderne. Der er certificeret 40 oplevelsesområder i Det Sydfynske Øhav. Det er naturområder og større fortidsminder. Områderne har en fælles standard for formidlingen. Arbejdet med at skabe en sammenhængende formidling har skabt nye samarbejder mellem interessenterne. Det har givet genlyd i hele Danmark, og har ført til oprettelsen af et Videnscenter for natur- og kulturarvsformidling. Et center med deltagelse af bl.a. universitetsverdenen, museer og naturvejledere som fastholder et fokus på udviklingen. Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 11

12 Side 12 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

13 Konkrete handlinger Etablere porte til Øhavet Naturturisme I/S vil understøtte et lokalt ønske om at etablere en port til Øhavet indenfor de mål der ligger for portene, herunder hvad angår besøgstal. Vi vil understøtte arbejdet med at udvikle porten - fra idé til fundraising. Der har gennem de seneste år været planer om at etablere nye større formidlingscentre i både Svendborg og Faaborg. Modnes disse projekter, vil Naturturisme I/S understøtte etableringen, under forudsætning af at helhedens (Det Sydfynske Øhav) interesser sikres. Naturturisme I/S vil arbejde på at der senest i 2017 er etableret 1 større port til Øhavet. Etablere trædesten Dette arbejde er i forskellig grad igangsat på Søbygaard, Ærø og i Egebjerg Mølle, Svendborg i tæt samarbejde med lokale kræfter. Egebjerg Mølle realiseres i 2013 mens Søbygaard forventes realiseret i Som en del af trædestene bør Kys Frøen -konceptet udbredes. Kys Frøen er aktivitetscentre for børnefamilier og en særlig opfindelse i øhavet (Skovsgaard, Søbygaard og Trente Mølle), som har opnået stor succes hos kunderne. Øhavets Smakkecenter på Strynø arbejder med hjælp fra Naturturisme I/S på at etablere et Kys Frøen -center. Dette understøttes fortsat og forventes realiseret i Endvidere kigges på muligheden for at hjælpe Smakkecenteret med at etablere en trædesten til Øhavet med fokus på den østlige del. Dette arbejde i gangsættes i Opstår interessen fra Skovsgaard og Øhavsmuseet til at etablere en trædesten til Langeland, vil Naturturisme I/S bidrage aktivt. Svanninge Bakker mangler en trædesten til bakkerne. Opstår interessen og muligheden vil Naturturisme I/S bidrage aktivt. En trædesten kan med fordel være at udvikle et lokalt museum til at rumme en formidling der aktiverer kunden i nærområdet. Naturturisme I/S forventer at flere fonde vil være interesseret i at bidrage til en større og sammenhængende udbygning af flere trædesten. Første ansøgning på en 2-3 trædesten forventes indsendt sommeren Certificere 40 naturområder og fortidsminder I samarbejde med Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner og museerne udvælges naturområder og fortidsminder. Sammen fastlægges en fælles standard for certificeringen Din garanti for oplevelser. Certificeringen sætter mindste standarder indenfor adgangsforhold, formidling og naturtilstand/ tilstand af fortidsminder. Dette arbejde igangsættes i Der tilvejebringes en finansiering til selve etableringen via en samlet ansøgning i Etablere et Videnscenter for natur- og kulturformidling Vokser ideen og opstår muligheden, vil Naturturisme I/S kigge positivt på de konkrete muligheder for at blive en del af dette Videnscenter, hvis det tilgodeser helhedens interesser. Der er brug for et Videnscenter til at sætte fokus på evaluering af natur- og kulturformidling for en fremtidig udvikling og forbedring af formidlingen af naturen og kulturarven i Danmark. Potentialer ved også at koble viden om landskabsforvaltning (natur- og kulturlandskaber) på centeret, skal afdækkes i det videre arbejde. Viden og forsøg om hvordan eksempelvis kulturlandskabet sikres, kan skabe en fælles synergi med en viden om formidlingen. Feriehilsen fra Det Sydfynske Øhav karin.nielsen@gmail.com Feriehilsen fra Det Sydfynske Øhav Hej Søs Den 3. august 2017 Så blev det endelig tid til en hilsen. Vi havde overhovedet ikke planlagt ferien hjemmefra, men vi har godt nok haft travlt. Vi startede ferien med et besøg hos en port, hvor vi med en interaktiv udstilling med lyd, lys, billeder og kulde oplevede hvordan istiden skabte Det Sydfynske Øhav. Ungerne var henrykte. Da vi tog derfra, var vi fulde af inspiration til resten af ferien. Derfor tog vi i går ud for at se de fynske alper. Ungerne gik på opdagelse med Ipad en og Peter og jeg nød udsigten over Øhavet. Det er en vild udsigt! I morgen tager vi en tur til Egebjerg Mølle, hvor ungerne kan prøve forskellige aktiviteter, og vi sniger en vandretur ind. Kh. Astrid Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 13

14 Side 14 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

15 Status og potentiale Der er en række dygtige formidlere i Øhavet. Mange mindre institutioner formidler naturen og kultur-arven, men der er i dag intet kommercielt samarbejde mellem aktørerne. Naturvejlederne i Vadehavet har udnyttet et kommercielt samarbejde til at afholde gentagne østersture i de kolde måneder det giver mulighed for flere ture og flere kunder og det minimerer udgifterne for den enkelte institution. Indsatsområde 2 Den personbårne formidling Moderne udstillinger og elektronisk formidling kan aldrig erstatte den gode personbårne formidling. Igennem mødet kan der skabes et engagement og indsigt. Det er samtidig en meget ressourcekrævende formidling som hurtigt kan begrænse ressourcerne til al anden ny formidling. Det er derfor et område, der skal udvikles og nytænkes. Kan lokale borgere i højere grad aktiveres? Kan de professionelle formidlere skabe nye forretningsmuligheder, hvor en brugerbetaling finansierer udgifterne? Begge ting ses gennemført med forskellige grader af succes i både ind- og udland. En væsentlig barriere for udviklingen af nye kommercielle formidlingsaktiviteter i Det Sydfynske Øhav er, at mange naturvejledere og museer er små institutioner med få ansatte, der kan varetage opgaven. I en travl hverdag mangler kræfter til udviklingen af aktiviteterne, markedsføringen, og driften. For at slå igennem på markedet mangler der desuden en kritisk masse i udbuddet af aktiviteter. Det tager tid at arbejde nye aktiviteter ind på markedet, hvorfor der skal være mange ture med samme profil over en længere periode. Dette kalder på flere forpligtende samarbejder mellem de forskellige institutioner. Eksempel: Alle naturvejledere (og måske endda museer) omkring Øhavet samarbejdede om at arrangere muslingeture i Øhavet. Saml dine egne muslinger, få historien og tilbered dem på stranden eller hjemme. Over året vil der så være mange ture spredt over hele Øhavet. Det kunne blive et kendetegn for Øhavet og en indbringende forretning for udbyderne. Mange af de samme udfordringer står de lokale formidlere (lokale borgere) overfor. Rundt om i området er mange lokale ildsjæle der gerne fortæller om deres område. Dette lige fra ø-guider på småøerne til byvandringer i købstaden. De ønsker ikke at bruge tid på administration, markedsføring mv. De har brug for hjælp til at danne netværk og synlighed. Hertil kommer faglige input fra de professionelle formidlere. I alle kommuner findes en række unge, som ikke tager en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, men i stedet er aktiveret på produktionsskoler eller i specialundervisningsforløb. Disse unge kan få en ny rolle som Formidlingshjælpere i Det Sydfynske Øhav. De hjælper museer, naturskoler mv. med praktiske opgaver i forbindelse med formidlingen eksempelvis i forbindelse med klassearrangementer. Eleverne får særlige kompetencer på udvalgte områder, mens de løser praktiske driftsopgaver for museer, naturskoler mv. Svendborg kommune har vist interesse i at udvikle denne opgave. Dette indsatsområde rummer også en målsætning om at aktivere de lokale skoler i formidlingen af Øhavets særlige værdier. Der er elever der kan gå 10 år i en lokal folkeskole og aldrig har besøgt en ø i Øhavet. Igennem skoleeleverne kan der skabes en lokal stolthed. Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 15

16 Målsætning år 2017 De professionelle formidlere har skabt et netværk. Her udveksles faglig viden om formidling. Der er desuden skabt et kommercielt samarbejde omkring Guideservice Øhavet (arbejdstitel). Her udvikles og sælges nye spændende formidlingsaktiviteter; fra guidede ture til børneaktiviteter. Turister og lokale virksomheder kan let booke en aktivitet / guide. Lokale formidlere (lokale borgere) er en integreret og aktiv del af formidlingen af Det Sydfynske Øhav. De er organiseret i et forpligtigende netværk. Produktionsskoler og specialundervisningsinstitutioner er integreret i formidlingen af Det Sydfynske Øhav og driften af decentrale formidlingsbaser ved at være organiseret i et forpligtende samarbejde omkring outdoor learning. Alle elever i de fire kommuner får minimum en uges temaundervisning om Øhavet i løbet af deres skoletid. Der er udviklet nye tilbud til skoler, til på egen hånd eller hos museer og naturskoler, at afholde temaugen. Konkrete handlinger Netværk af professionelle formidlere Skovsgaard er i øjeblikket ved at samle områdets formidlere i et fagligt netværk. Naturturisme I/S vil understøtte dette initiativ gennem deltagelse og eventuel administrativ hjælp til koordinering. Netværket vil blive brugt til at drøfte relevante formidlingsinitiativer i denne strategi. Naturturisme I/S vil økonomisk understøtte opbygningen af Guideservice Øhavet det kommercielle samarbejde mellem aktørerne. Muligheden vil drøftes med de relevante parter og afklares i Lokale formidlere Naturturisme I/S vil understøtte det private initiativ Meet the locals som forsøger at organisere og markedsføre de lokale formidlere. Dette gennem hjælp til at skaffe eksterne midler til at evaluere og udvikle initiativet. Forarbejdet er igangsat, og forventes realiseret i 2013/2014. Outdoor Learning Naturturisme I/S vil understøtte produktionsskoler og specialundervisningsinstitutioner i at realisere et samarbejde omkring en formidlingshjælp på decentrale formidlingsbaser samt vedligehold og drift af nye formidlingstiltag og friluftsfaciliteter. Vi starter i 2013 med at afprøve samarbejdet i trædestenen Egebjerg Mølle. Er samarbejdet tilfredsstillende vil det udvikle sig i Erfaringer og viden vil i 2014 blive delt med Faaborg-Midtfyn Kommune. Alle elever får minimum 1 uges temauge om Øhavet Naturturisme I/S vil bringe det op til drøftelse og politisk behandling i alle fire kommuner. Der vil blive taget kontakt til skoleverdenen og eventuelle barrierer afdækkes. Dette sker i Naturturisme I/S vil arbejde mod en udbygning af lejrskoleportalen.dk med flere udeskoleforløb, hvor lokale skoler kan bruge lokale naturområder som undervisningsrum. På lejrskoleportalen.dk udvikles relevant undervisningsmateriale til forløb i alle fire kommuner. Dette arbejde vil igangsættes i 2014 og forløber over 2 år. Temauge! hosmormorogmorfar@gmail.com Temauge! Hej mormor og morfar! Den 25. april 2017 Når I kommer hjem, er der noget jeg skal vise jer. Vi har haft emneuge om Det Sydfynske Øhav.Så vi var ude og se Syltemade Ådal. Vidste I godt, at det var isen der skabte ådalen? Og den israndbakke, eller hvad naturvejlederen nu kaldte det, I bor på, den er også skabt af den sidste istid. Det er altså mega sejt. Ved Klintholm skulle vi kunne se spor fra istiden, vil I ikke med, når I kommer hjem? Knus Marie Side 16 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

17 Status og potentiale Det Sydfynske Øhav har ikke i dag en samlet database for områdets natur og kulturarv og ny formidling er derfor ressourcekrævende at udvikle. Der mangler en samlet database, som kan tilgængeliggøre fortællingen om Det Sydfynske Øhav. Manglen på en samlet database vanskeliggør: produktion af foldere, hjemmeside m.fl. vidensflow på tværs af faggrænser, f.eks. vidensflow mellem naturvejleder og museum. at lokale virksomheder tilegner sig viden om områdets natur og kulturarv. Indsatsområde 3 Give bedre adgang til informationer om Øhavets friluftsliv og natur- og kulturhistorie Et let adgang til viden om Det Sydfynske øhavs natur og kulturarv er essentielt for både lokale borger, turister og alle formidlingsaktørerne (museer, kommuner, naturskoler, lokale formidlere m.fl.). Megen god formidling begrænses af adgangen til viden. Den gode folder, udstilling, hjemmeside m.fl. mangler faglige oplysninger, gode billeder mv. og den gode guide mangler specifik viden om et specifikt område. Den lokale borger og turisten mangler også informationer om friluftsmulighederne. Hvor kan jeg sætte båden i vandet, hvor er godt at fiske, hvor kan jeg vandre og hvor kan jeg overnatte på min vej gennem Øhavet? Der mangler en fælles database med viden om områdets væsentligste naturområder og fortidsminder. Det er også her de store fortællinger samles. Der således en tematisk og geografisk indgang til databasen. Der findes i dag ingen database for naturområder, men der findes enkelte for kulturhistorien. Muligheden for at trække på samme datamateriale er normalt til stede og skal naturligvis afdækkes nærmere. Databasen rummer også data omkring områdets friluftsfaciliteter. Databasen formidles til kunden via forskellige kanaler lige fra mobilapplikation til eksterne turismehjemmesider. Disse medier trækker data ud fra den fælles database. Alle fire kommuner udgiver i dag en række lokale foldere om f.eks. naturområder eller Øhavsstien. Der bruges årligt omkring kr. på genoptryk. Hertil kommer arbejdsløn til distribution mv. Muligheden for at effektivisere og bruge disse driftsmidler anderledes, skal indgå i det videre arbejde. Den trykte formidling kan ikke alene afløses af en elektronisk formidling via eksempelvis mobiltelefon. Dette er uddybet i Appendix 3. I stedet bør der tænkes i nye baner, hvor det trykte medies egenskaber kombineres med fordelene ved en elektronisk formidling. En løsning kan være udviklingen af en dynamisk guidebog. Via en hjemmeside som trækker data fra databasen kan brugeren generere sin egen guidebog. Ud fra interesse og geografi kan brugeren sammensætte en guidebog til print på egen printer eller via internettets printservices. Databasen skal være fleksibel, opbygget af en dynamisk datamodel, så der kan sikres synergi med andre nationale databaser. Databasen skal tilgængeliggøre relevante data for almindelige brugere af Det Sydfynske Øhav. Det kan illustreres på følgende måde. Sociale medier som Facebook o.l. er en velinteregreret del af mange menneskers liv. Her deles informationer om stort og småt, og der hentes inspiration. Naturen og kulturarven i Det Sydfynske Øhav er kun i begrænset omfang repræsenteret på dette medie. De fleste institutioner er for små til at afsætte ressourcer til at holde liv i sådanne facebook-grupper og derved gøre dem interessante nok for brugerne. Naturturisme I/S kan være omdrejningspunkt for at samle alle relevante aktører og oprette en fælles facebook-gruppe for Natur og kulturarven i Det Sydfynske Øhav (arbejdstitel). Naturturisme I/S samler og koordinerer museer, kommunernes naturformidlere mv. og sikrer at der løbende lægges indhold ud på gruppen. Herved kan alle interesserede indhente ny viden og inspiration. Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 17

18 Side 18 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

19 Database for natur, kulturarv og friluftsliv i Det Sydfynske Øhav DATABASE: Natur Kulturarv Friluftsliv Database til brug for fagpersoner Dynamisk brug hjemmeside Natur og kultur applikation Nationale hjemmesider: Visit Fyn (m.fl.), udinaturen.dk, historisk atlas m.fl. Lokale medier: Foldere, hjemmesider m.fl. Friluftsapplikation Markedsføring og formidling til kunderne Målsætning år 2017 Der findes en frilufts-, natur- og kulturdatabase for Det Sydfynske Øhav på tværs af kommunegrænser, som er datakilde til både trykte og elektroniske medier. Der eksisterer en mobilapplikation målrettet friluftsliv i Det Sydfynske Øhav. Der eksisterer en mobilapplikation for Det Sydfynske Øhav, som formidler natur og kulturhistorie. Der eksisterer en oplevelses- og informationsportal om naturen, kulturarven og friluftslivet i Det Sydfynske Øhav. Et samarbejde mellem natur og kulturarvsinstitutioner har skabet en levende facebook-gruppe e.l. som formidler, deler og debattere om natur og kulturarven i Det Sydfynske Øhav. Konkrete handlinger En frilufts-, natur- og kulturdatabase for Det Sydfynske Øhav Dette er et omfattende arbejde som kræver involvering af de forskellige faginstitutioner. Naturturisme I/S er i gang med at etablere friluftsdatabasen (færdig 2013). Næste skridt bør være etableringen af en fælles database for områdets mange naturområder inkl. et godt billedarkiv. Kommunerne samles om dette arbejde i 2013 og realiseres i Med den nødvendige opbakning fra museerne kan den kulturhistoriske databasedel opbygges. Dette forventes at være sidste skridt i databasen og forventes igangsat i Naturturisme I/S vil koordinere og arbejde på en finansiering af arbejdet. Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 19

20 Side 20 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

21 Forlænget weekend i Det Sydfynske Øhav Forlænget weekend i Det Sydfynske Øhav Mobilapplikation målrettet friluftsliv i Det Sydfynske Øhav Dette arbejde er igangsat og forventes afsluttet i Mobilapplikation for Det Sydfynske Øhav,som formidler natur og kulturhistorie Applikationen bliver en naturlig del af databaseopbygningen og gennemføres sideløbende med denne. Naturturisme I/S vil koordinere og arbejde på en finansiering af arbejdet. Oplevelses- og informationsportal om naturen og kulturarven i Det Sydfynske Øhav Naturturisme I/S vil nedsætte en arbejdsgruppe med fagpersoner som skal afdække mulighederne, herunder hvordan portalen skal opbygges. Den nedsættes i Hjemmesiden bliver en naturlig del af databaseopbygningen og gennemføres sideløbende og dermed gradvist med denne. Der foreslår en afdækning af snitfladerne til turismesiden visitfyn.dk. Målet er også at understøtte udviklingen af denne fælles fynske turismeportal. Denne afdækning foretages i Naturturisme I/S vil koordinere og arbejde på en finansiering af arbejdet. Samarbejde på sociale medier De relevante parter skal samles om ideen. Den kan realiseres relativt hurtigt og uden større omkostninger. Naturturisme I/S vil samle parterne i 2013 og forudsat den fornødne interesse igangsætte arbejdet i alex.hansen80@gmail.com Hej Alex Den 17. maj 2017 Næste gang vi skal ud med kiten, synes jeg altså, at vi skal tage til Sydfyn! De har den sejeste frilufsapp, med de bedste kitesteder. Jeg tænker, at vi tager en herretur, hvis du kan slippe hjemmefra et par dage, og så kombinerer vi det med noget undervandsjagt og kajak. Der er informationer om både lejrpladser, ruter og hvor vi kan leje udstyr, så det burde være helt ligetil at planlægge en forlænget weekend. Hvad siger du? Morten Referencer Dewey, J. (1913). Interest and effort in education. Boston, MA: Riverside Hansen, J. M. og Nielsen, S. B. (2009). Natur i Det Sydfynske Øhavsområde en naturfaglig redegørelse. Udgivet af Naturplan i forbindelse med Nationalparkundersøgelsen. Hidi, S. og Renninger, K. A. (2006). The four-phase model of interest development. Educational Psychologist, Vol. 41, Nordisk Ministerråd (2006). Velkommen til 20 nordiske naturområder, tips fra Nordisk Ministerråd. Wilhjelmudvalget (2001). Wilhjelmrapporten. Yeoman, I., Brass, D. & McMahon-Beattie, U. (2007). Current issue in tourism. The authentic tourist. Tourism Management Vol. 28, Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 21

22 Side 22 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

23 Appendix Formidlingsstrategien tager udgangspunkt i inspiration fra den virkelige verden og fra den videnskabelige litteratur omkring formidling af natur, kultur og friluftsliv. De følgende afsnit behandler forskningen omkring dette og sætter det i relation til den samlede formidling af Det Sydfynske Øhav. Appendix 1: Aktiverende formidling Af: Stud. scient. Katrine Bergkvist Hansen 5 Porte, trædesten og oplevelsesområder kan binde formidlingen sammen og skabe helhedsoplevelser for kunden. En aktiverende formidling af Det Sydfynske Øhavs natur og kulturarv kan gøre turister interesserede og lokale stolte. Fremtidens formidling kræver aktivitet Museer og andre formidlingsinstitutioner har for længst erfaret, at en aktiv formidling er en nødvendighed for at initiere og fastholde interessen hos deres gæster. Hands-on og aktiv deltagelse er et succeskriterium for god formidling og et succeskriterium for læring (Falk & Dierking, 2000). Tidligere tiders tankpassermodel hvor underviseren fyldte viden på eleven holder ikke længere og læring ses i dag med individet i centrum, hvad end der er tale om læring i formelle eller uformelle sammenhæng. Formidlingsinitiativer i Det Sydfynske Øhav er som oftest læring i uformelle miljøer, hvor turisten eller den lokale selv har valgt at deltage (Falk & Dierking, 2002). Den eneste undtagelse er undervisning om Øhavet for skoleelever, hvor der vil være tale om et formelt læringsmiljø. Et uformelt læringsmiljø sætter store krav til formidlingen, fordi gæsten selv har valgt at deltage i formidlingssituationen og derfor også kan vælge at forlade formidlingssituationen igen, hvis motivationen for at deltage ikke længere er stor nok (Falk & Dierking, 2002). Dette skal yderligere ses i lyset af at netgenerationen, født fra1980 og frem, har brug for læringsstile, som motiverer dem til at fastholde deres interesse, da de ellers blot zapper væk til en af de mange andre muligheder, som verden har at byde på (Frand, 2000). spirende interesse for den natur og kulturarv der er en del af oplevelsen. Men interesse er ikke vedvarende, interesse er dynamisk (Petersen, 2012). Hidi & Renninger (2006) sammenfatter fire stadier af interesse, med forskellig motivation og karakter: udløsende situeret interesse, vedvarende situeret interesse, begyndende individuel interesse og veludviklet individuel interesse. Når vi ønsker turister der interesserer sig for Det Sydfynske Øhavs natur og kulturarv og lokale som er stolte af området, er ønsket, at de har en veludviklet individuel interesse for netop naturen og kulturarven en interesse som fortsætter efter at formidlingsoplevelsen er endt. Vi ønsker: At videregive viden, som kunderne kan identificere sig med Læring er en essentiel del af den fremtidige formidling af naturen og kulturarven i Det Sydfynske Øhav. Ikke paratviden og fakta, men viden som sætter naturen og kulturen i relation til omgivelserne og os selv. Mennesker er nysgerrige af natur og vi ønsker at lære (Illeris, 2000). Men læring er en kompliceret proces og indlæring leder ikke nødvendigvis til vedvarende læring. Læring er livslange tilegnelses-, omformnings- og udviklingsprocesser, hvor viden, forståelse, motivation, holdninger, følelser, kommunikation og socialitet indgår i en uadskillelig helhed under stadig forandring mod nye horisonter (Illeris, 2000, p. 10). Tid Vi ønsker: En veludviklet individuel interesse for Det Sydfynske Øhavs natur og kulturarv Hvad end det drejer sig om turister eller lokale, er der brug for en motivation til at interessere sig for naturen og kulturarven. Interesse opstår ikke af sig selv der er brug for en oplevelse, som igangsætter en undren og dermed en motivation for at interessere sig for det der undrer en (Petersen, 2012). En oplevelse kan være at færdes i naturen. Smukke udsigter og skovens dybe stille ro eller lavvandede kyststrækninger med fuld fart og mulighed for adrenalinkick kan påvirker deltageren til at motiveres til en Den kontekstuelle læringsmodel (Falk & Dierking, 2000) Personlig Fysisk Sociokulturel 5 Appendix 1 er udarbejdet som en led i en kandidatuddannelse i biologi, med profil i medier og kommunikation, under et praktikophold hos Naturturisme I/S. Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 23

24 Falk & Dierking er førende forskere indenfor læring i uformelle læringsmiljøer, såsom museer, zoologiske haver og guidede ture. De sammenfatter læring, som værende afhængig af tre forskellige kontekster: Den personlige, den fysiske og den sociokulturelle (Falk & Dierking, 2000). Der er en konstant vekselvirkning mellem de tre kontekster over tid. Den personlige kontekst dækker over deltagerens motivation, forventninger, interesseområder, eksisterende viden, tidligere oplevelser samt valgfrihed og kontrol. Den fysiske kontekst dækker over de ydre rammer; orientering i det fysiske rum, arkitektur og stor-skala miljø, design og eksponering til udstillinger og formidling samt efterfølgende styrkende begivenheder efter end besøg. Den sociokulturelle kontekst dækker over interaktion med deltagergruppen samt interaktion med andre end gruppen, for eksempel formidleren. Den fremtidige formidling skal tilgodese alle tre kontekster og en aktiverende formidling kan indvirke positivt på både den personlige, fysiske og sociokulturelle kontekst (Falk & Dierking, 2000; Falk & Storksdieck, 2005). Porte, trædesten og oplevelsesområder kan skabe helhedsoplevelser Porte, trædesten og oplevelsesområder har flere positive egenskaber, når ønsket er at skabe en veludviklet individuel interesse og evnen til at sætte sig selv i relation til Det Sydfynske Øhavs natur og kulturarv. Ved at tilbyde kunden flere veje ind i området, skabes også flere muligheder for at kunden møder formidling, som skaber en situeret interesse, og de mange muligheder giver kunden stor valgfrihed og kontrol over egen læring. Ved at skabe springbræt til flere oplevelser, sikres mulighed for at der under besøget kan udvikles en individuel interesse. Ved at nedbryde faggrænserne mellem natur og kultur, skabes en formidling kunden kan relatere til, der skabes en identifikation. Alle ting der påvirker kundens personlige kontekst i en positiv retning. Ved at give kunden gentagne eksponeringer til udstillinger og formidling med et fælles udtryk og en genkendelighed, skabes en sammenhæng mellem de forskellige oplevelser og den fysiske kontekst påvirkes positivt. Fortællingen om Det Sydfynske Øhav: potentiale til interesse og stolthed Det Sydfynske Øhavs styrke er den enestående natur og kulturarv og de gode historier, som knytter sig hertil. Fortællingen om Øhavet er en unik mulighed, for at skabe interesse og stolthed. Mennesker er naturlige historiefortællere og verden og os selv giver mening gennem narrativet, fortællingen. Samfundet er bygget på historiefortælling, sådan at den information, der ikke er struktureret som en fortælling nemmere glemmes (Bruner, 1990). Historiefortælling kan yderligere være med til at skabe en fiktiv verden, som gør viden vedkommende og skaber en følelsesmæssig påvirkning, som influerer på gæstens personlige kontekst ved at fange deres interesse og holde dem interesserede (Murmann, 2009). Ved at skabe en samlet fortælling med plads til både de lokale og nationale historier, sikres at kunden kan identificere sig med de historier der fortælles. Desuden opfordrer historier til personlig refleksion og offentlig diskussion og har derfor indflydelse på den sociokulturelle kontekst læring foregår i (Bedford, 2001). Referencer 1. Bedford, L. (2001). Storytelling: The real work of museums. Curator: The Museum Journal. 44: Bruner, J. (1990). Acts of meaning. Harvard University Press. 3. Falk, J. H. & Dierking, L. D. (2000). Learning from Museums. Visitor Experiences and the Making of Meaning. Altamira Press, New York. 4. Falk, J. H. & Dierking, L. D. (2002).Lessons without limit. How Free-Choice Learning is Transforming Education. Altamira Press, Walnut Creek, Canada. 5. Falk, J. & Storksdieck, M. (2005). Using the Contextual Model of Learning to Understand Visitor Learning from a Science Center Exhibition. Wiley Periodicals, Inc. 6. Frand, J. L. (2000). The Information Age Mindset. Changes in Students and Implications for Higher Education. Educause Review Illeris, K. (2000). Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag. 8. Murmann, M. (2009). Den gode historie som støtte for læring på museer. MONA Petersen, M. R. (2012). Interesseudvikling i naturfagene gennem faglig progression. Center for matematikkens og naturfagenes didaktik. Syddansk Universitet. Side 24 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

25 Appendix 2: Oversigt over interessenter Der er en række interessenter som aktivt bidrager til forvaltningen og formidlingen af natur og kulturarven i Det Sydfynske Øhav. Nedenfor følger en gennemgang af interessenternes arbejdsområder anno Kommuner De fire kommuner Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø kommune varetager en del af naturforvaltningen og naturformidlingen samt formidlingen af kulturarven i Det Sydfynske Øhav, herunder formidlingen af fortidsminder, enten direkte gennem kommunernes egne initiativer eller via kommunal støtte til naturskoler og naturvejledere. Museer Museerne har en fremtrædende rolle i formidlingen af naturen og kulturarven. De fem museer: Svendborg Museum, Øhavsmuseet, Marstal Søfartsmuseum, Ærø Museum og Naturama formidler natur og kulturarv med i alt 17 afdelinger fordelt geografisk i hele Det Sydfynske Øhav. Svendborg Museum Svendborg Museum er det statsanerkendte kulturhistoriske museum i Svendborg Kommune. Museet driver to arkiver og en række udstillingssteder. Museet arbejder med søfart i nyere tid, forsorgshistorie og i samarbejde med Øhavsmuseet arkæologi. Der er i alt fem afdelinger: Fattiggården, Anne Hvides Gård, Oldsagssamlingen på Broholm, Egeskov Mølle og Lundeborg Pakhus, samt fire museumsskibe tilknyttet Svendborg Museum. Svendborg Museums største afdeling er Forsorgsmuseet, Nordens bedst bevarede Fattiggård fra Forsorgsafdelingen arbejder med at bevare, forske og formidle historien om forsorg på så forskellige institutioner som børnehjem, fattiggårde, arbejdsanstalter og alderdomshjem. Anne Hvides Gård bruges lejlighedsvis til udstillinger. Lundeborg Pakhus huser udstillingen Drømmen om en by, der er adgang fra den juni til august. Egeskov Mølle formidler møllens historie og den er stadig funktionel. Der er begrænsede åbningstider, primært i sommerperioden. Oldsagssamlingen på Broholm viser mange tusinde arkæologiske lokalfund. Oldsagssamlingen har åbent i forbindelse med rundvisninger. Museumsskibene bruges lejlighedsvis til sejlads. Antal besøgende i 2011: (Danmarks Statistik). Øhavsmuseet Øhavsmuseet er et samlet museum for Det Sydfynske Øhav, der tilbyder indsigt i og oplevelser af områdets kulturarv og historie. Museet løser derudover opgaver på regionalt, nationalt og internationalt plan med afsæt i blandt andet ansvar for og kompetence indenfor marinarkæologi, den kolde krig og konservering. Museet er blevet til ved en fusion af Langelands Museum og Faaborg Kulturhistoriske Museer i Øhavsmuseet vil med afsæt i museets faglige viden indenfor arkæologi, etnologi/historie og konservering skabe en samlet attraktion i Det Sydfynske Øhav, der tilbyder autenticitet, oplevelser, indsigt og overblik for museets kunder og samarbejdspartnere samt stolthed for borgerne i museets ejerkommuner. Museet består af fem forskellige afdelinger fordelt på Sydfyn og Langeland. De fem afdelinger er: Koldkrigsmuseum Langelandsfort, Ret og Straf Museet, Skovsgaard Gods, Rudkøbing Gamle Apotek og Kaleko Mølle. Koldkrigsmu- Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 25

26 Side 26 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

27 seum Langelandsfort fortæller historierne om stedets rolle i den kolde krig og har åbent hver dag fra marts til oktober. Ret og Straf Museet beskæftiger sig med fængsels- og retshistorien gennem tiden. Afdelingen har åbent hele året. Skovsgaard Gods byder på flere forskellige udstillinger, herunder en tyendeudstilling, en vognudstilling og en skovbrugsudstilling. Museet på Skovsgaard Gods har åbent maj til oktober. Rudkøbing Gamle Apotek huser både et gammelt apotek og en fredet apotekerhave, som har åbent ved omvisninger nogle gange om året. Kaleko Mølle er en restaureret vandmølle, som fungerer ligesom i 1600-tallet. Der er adgang til området hele året, men møllen er åben juli og august. Antal besøgende i 2011: (Danmarks Statistik). Marstal Søfartsmuseum Marstal Søfartsmuseum beskæftiger sig med den maritime historie fra 1800-tallet og frem. Museet råder over fire bygninger med mere end 30 udstillingslokaler. Museet råder over mere end 200 skibsmodeller, 150 flaskeskibe, flere hundrede skibsportrætter, grej og sager fra skibene og fra De Syv Have og meget mere. Foruden søfartshistorie beskæftiger museet sig med Ærøs historie, gennem udstillinger af gamle dragte, fajance, husgeråd og malerisamlinger. Museet råder desuden over en sejlende enhed i form af et originalt fiskerifartøj samt en vrikkejolle. Fra har Marstal Søfartsmuseum haft skonnerten Bonavista stående som åbent skibsrestaureringsværksted. Dette var medvirkende til, at besøgstallet steg til i 2008, i 2009, i 2010 og i 2011 (Danmarks Statistik). Ærø Museum Ærø Museum varetager den nyere tids kulturhistorie i Ærø Kommune i samarbejde med Marstal Søfartsmuseum, mens arkæologien er uddelegeret til Øhavsmuseet. Ærø Museum er et enhedsmuseum med afdelingerne: Søbygaard, Hammerichs Hus, Flaske-Peters samling, Ærøskøbing Bymuseum samt Dommergården. Søbygaard huser forskellige særudstillinger fra kunstens og kunsthistoriens verden foruden at danne ramme om et historisk tilbageblik på et jagtslot fra 1600-tallet og ved siden af Søbygaard et borganlæg fra middelalderen. Desuden huser Søbygaard en afdeling af Kys Frøen, naturformidling i børnehøjde. Hertil er om sommeren tilknyttet en naturformidler. Der er åbent året rundt. Hammerichs Hus rummer en speciel samling af rariteter fra nær og fjern blandt andet en af de største samlinger af hollandske fliser i Danmark. Der er regulære åbningstider fra maj til august, resten af året åbning efter aftale. Flaske-Peters samling udstiller flaskeskibe og modelskibe i et af Ærøskøbings gamle skipperhuse. Afdelingen har åbent hele året. Ærøskøbing Bymuseum rummer samlinger fra købstads-, søfarts- og landbomiljøer samt en museumshave. Der er åbent hele året. Den sidste afdeling af Ærø Museum, Dommergården, huser museets administration samt en foredragssal. Antal besøgende i 2011: (Danmarks Statistik). Naturama Naturama er det eneste naturhistoriske museum i Det Sydfynske Øhav. Museet beskæftiger sig med den nordiske naturhistorie. Naturama er en sammenskrivning af natur og drama og museet formidler det nordiske dyreliv på en innovativ måde, der inddrager både lyd, lys, billeder, farver, rum, film dyr og genstande. Naturama huser samlinger fra 1840 og frem og museet har blandt andet en komplet samling af danske pattedyr. Der er åbent fra februar til december. Naturama har ingen specifik formidling om naturen og kulturen i Det Sydfynske Øhav. Antal besøgende i 2011: (Danmarks Statistik). Statens arealer Staten ejer en række arealer i Det Sydfynske Øhav. På disse arealer varetager staten selv forvaltning og formidling af områderne. Odense Bys Museer Odense Bys museer fører tilsyn med fortidsminderne på hele Fyn, herunder Sydfyn, Ærø, Langeland og småøerne. Det overordnede ansvar for tilsyn af fortidsminder ligger hos Kulturstyrelsen. De fleste af fortidsminderne er privatejede. Formidlingen af fortidsminderne varetages som et samarbejde mellem Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen og kommunerne samt frivillige organisationer ( guide-til-lodsejere/guide-om-tilskud/). Naturskoler og naturvejledere Trente Mølle Trente Mølle består af fire forskellige bygningsmasser: Trente Mølle, Lærkedal, Bittenhus og Millinge Klint. Trente Mølle huser en naturskole, mens de tre andre bygninger benyttes til lejrskoler, kursussteder mm. På Trente Mølle er også en afdeling af Kys Frøen, naturformidling i børnehøjde. Der er tilknyttet to naturvejledere og en energivejleder til Trente Mølle. Trente Mølle drives med tilskud fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Skovsgaard naturformidling På Skovsgaard Gods findes foruden en afdeling af Øhavsmuseet også naturformidling. Skovsgaard Naturformidling er et værksted indrettet i Skovsgaards gamle svinestald, hvor også Kys Frøen er placeret. Til naturformidlingen er tilknyttet en naturvejleder. Svendborg Naturskole Svendborg Naturskole står for naturformidling primært for Svendborg Kommunes skoler. Naturskolen drives med tilskud fra Svendborg Kommune. Der er tilknyttet to naturvejledere til naturskolen. Øhavets Smakkecenter Øhavets Smakkecenter på Strynø er en selvejende institution, som har til formål at formidle Det Sydfynske Øhavs natur og kulturhistorie. Centret udbyder både aktiviteter til private og skoler. Til centret er tilknyttet en naturvejleder. Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 27

28 Side 28 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

29 Appendix 3: Digital natur- og kulturformidling Af: Stud. scient. Katrine Bergkvist Hansen 6 Hvordan skal fremtidens formidling af Det Sydfynske Øhav tilrettelægges? Kan digital formidling erstatte trykt formidling? Landet over skyder nye lokale og nationale mobile tiltag op. Der er rigeligt med inspiration at tage af, men yderst begrænsede erfaringer at trække på. Erfaringerne er kun sparsomt kommunikeret ud til omverdenen og det er de færreste tiltag der evalueres på og det selvom de fleste projektudviklere er enige om at digitale medier ikke er til at komme udenom, hvis man skal være med på moden, når det gælder formidling. Derfor er viden om digital natur- og kulturformidling i Danmark hentet gennem interviews med projektledere på mobile tiltag. Flere steder er igangsat evalueringsprojekter, men endnu er der ingen tilgængelig forskning på området. Fonde, kommuner og museer investerer tid og penge i projekter, der skal udvikle nye former for formidling af naturen og kulturarven. Den traditionelle folder og skiltet i naturområdet udfordres af nye teknologier. Flere udviklere spår at skiltet og foldere på sigt overflødiggøres, men endnu er tiden ikke til at undvære de trykte medier. Det er der flere grunde til: Danmark har endnu ikke 4G og store dele af Danmark mangler stadig en forbindelse, som kan trække de mobile tiltag. Flere steder i Det Sydfynske Øhav er forbindelsen så dårlig, at det ikke er muligt at downloade en applikation og man er afhængig af en applikation, som kan køre offline, for at den kan anvendes. Trykte medier er tilgængelige døgnet rundt, året rundt og er ikke afhængige af at man medbringer et fungerende medie at præsentere formidlingen på. Kunderne ønsker traditionelle medier. I en undersøgelse foretaget af Midtjysk Turisme nævner 42% af turisterne, at de foretrækker trykt materiale (herunder såvel foldere som trykte guider o.l.) som informationskilde på rejsen (Meldgaard, 2012). Dette gælder både danske og udenlandske gæster. De ældre kunder har stadig ikke taget de nye teknologier til sig. Således havde 39% af smartphone brugere i 2012 downloadet applikationer. Hvis vi kigger specifikt på de årige var det 32% og hos de årige 15% (Danmarks Statistik). De eksisterende applikationer anvendes ikke i den ønskede grad. Gennem interviews står det klart, at der er relativt få brugere af de digitale tiltag. Således havde den nationale applikation 1001 fortællinger om Danmark i januar mobilbrugere, mens flere lokale applikationer, udviklet til kommuner og nationalparker, melder om under brugere. Når digitale medier ikke er til at komme udenom, hvis man vil være med på moden, når det gælder formidlingen af natur og kulturarv, hvad skyldes da det relativt lave antal af brugere og et vedvarende ønske om trykt formidling? De eksisterende former for mobil natur- og kulturarvsformidling udnytter ikke det medie og den teknologi formidlingen distribueres på. Med et populært udtryk er nutidens mobilformidling en folder lagt i en applikation. En stor del af brugerne er komfortable med smartphonen som medie, men de forventer, at formidlingen tilpasses de anvendelsesmuligheder, som smartphonen giver. Dårligt konstruerede, teksttunge applikationer og et kedeligt layout bekræfter brugernes fordomme digitalt og sender et signal om at læring er kedeligt. Den sociale kontekst er en essentiel del af en formidlingsoplevelse (Falk & Dierking, 1992). Interaktionen med andre besøgende, både ens gruppe og gæster udenfor gruppen, kan være lige så vigtig, eller vigtigere, for brugeren, som selve formidlingen og derfor er det et problem, at mobilformidling i dag, hurtigt bliver en individuel oplevelse, hvor hver står med sin egen telefon og læser en tekst eller ser på en video (Falk & Dierking, 2000). 6 Appendix 3 er udarbejdet som en led i en kandidatuddannelse i biologi med profil i medier og kommunikation under et praktikophold hos Naturturisme I/S. Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 29

30 Side 30 Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav

31 Når der alligevel tænkes i udvikling af nye former for formidling, er det fordi det er muligt, at udnytte potentialet i mobilformidling bedre end det gøres i dag og fordi der er en række fordele, som gør mobilformidling yderst interessant i natur- og kulturarvsformidling. Mobilformidling giver mulighed for at skabe en aktiverende formidling. Hver bruger kan få en individuel oplevelse (Drotner et al., 2011). Det giver mulighed for interaktivitet i stil med den interaktivitet der findes ved en personformidler, en interaktivitet som er umulig at opnå ved traditionelle foldere og skilte. Mobilformidling giver mulighed for at påvirke brugeren affektivt, at tale til brugerens følelser, ved at gøre brugeren aktiv og handlende (Bitgood, 1991), og på den måde giver mobilformidling i højere grad end traditionel formidling mulighed for at skabe en holdningsændring hos brugeren, for eksempel et ønske om at bevare et naturområde. Desuden giver mobilformidling mulighed for at sætte flere sanser i spil (Bitgood, 1991). Hvor traditionel formidling taler til synssansen, kan høresansen også få en aktiv rolle i mobilformidling. Mobilformidling kan gøre usynlige ting synlige. Via teknologi som augmented reality 7 kan et virtuelt lag lægges ovenpå virkeligheden og genskabe for eksempel et voldsted fra 1534 (Boding-Jensen et al., 2012). Mobilformidling er på sigt billigere end folderformidling. Der bruges i Det Sydfynske Øhavs fire kommuner omkring kroner hvert år på genoptryk af foldere om natur og kulturarv. Oven i dette beløb kommer omkostninger til arbejdsløn og distribution. Dette beløb forventes at stige markant, hvis der skal knyttes folderformidling og skiltning til en lang række oplevelsesområder. En god database er omkostningstung at udvikle, men når først den er oprettet, er der få omkostninger i vedligehold og data kan distribueres frit til forskellige medier. Mobilformidling er fremtiden. Fremtidens kunder er med et populært udtryk født med en Ipad i munden. Derfor er elektronisk formidling, både mobilformidling og formidling på tablets, en nødvendighed for at fange fremtidens brugergruppe. Fremtidens formidling af Det Sydfynske Øhav skal udnytte potentialet i mobilformidling til at udvikle en aktiverende formidling, som taler til brugerens følelser og som udnytter de teknologier, der er mobilformidlingens styrke. Det kunne for eksempel være gennem en spilfunktion, hvor brugeren gennem et virtuelt miljø, koblet til de fysiske omgivelser, sammen med vedkommendes medbesøgende, blev guidet til forskellige områder i Det Sydfynske Øhav. Digital spilbaseret læring motiverer gennem et konkurrenceelement, opfordrer til social interaktion i gruppen, enten fysisk eller virtuelt, og aktiverer brugeren (McNeely, 2005). Yderligere vil en spilfunktion være oplagt til at give brugeren løbende feedback og dermed sikre en individuel formidlingsoplevelse med høj grad af interaktivitet. Hvis potentialet i mobilformidling udnyttes, giver det mulighed for at skabe formidlingsoplevelser af høj kvalitet. Sammen med traditionel formidling giver det alle kunder i Det Sydfynske Øhav mulighed for gode formidlingsoplevelser som kan skabe en sammenhængende formidling af den nationale fortælling om Det Sydfynske Øhav. Referencer 1. Abawi, D. F., Los Arcos, J. L., Haller, M., Hartmann, W., Huhtala, K. & Träskbäck, M. (2004). A Mixed Reality Museum Guide: The Challenges and its Realization. I: the Proceedings of the 10th international Conference on Virtual Systems and Multimedia Bitgood, S. (1991). The ABCs of Label Design. I: Bitgood, S., Benefiels, A. & Patterson, D. (red.) Visitor studies: Theory, research, and practice. Center for Social Desing. Jaksonville, LA. P Boding-Jensen, K., Kortbek, K. J. & Møbjerg, T. (2012). Digital Threads - Transforming the Museum Experience of Prehistoric Finds in the Landscape. Proceedings of the DREAM conference, The Transformative Museum, Roskilde University Denmark. 4. Danmarks Statistik, (2012). 5. Drotner, K., Weber, C. P., Larsen, B. A. & Løssing, A. S. W. (2011). Det interaktive museum. Samfundslitteratur. 6. Falk, J. H. & Dierking, L. D. (1992). The Museum Experience. Whalesback Books, Washington, D.C. 7. Falk, J. H. & Dierking, L. D. (2000). Learning from Museums. Visitor Experiences and the Making of Meaning. AltaMira Press, New York. 8. McNeely, B. (2005). Using Technology as a Learning Tol, Not Just the Cool New Thing. In: Oblinger, D. G. & Oblinger, J. L. (red.) (2005). Educating the Net Generation. Educause. Cap Meldgaard, B. M. (2012). Potentialeanalyse af turistens købs- og beslutningsadfærd. Midtjysk turisme. 7 Augmented reality (AR) er et elektronisk virkemiddel, som kobler virtuelle objekter til det virkelige miljø (Abawi et al., 2004). Oversat til dansk kan augmented reality kaldes for supplerende virkelighed. Formidlingsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 31

32 Naturturisme I/S Abildvej 5A 2. sal, DK-5700 Svendborg