At bevæge sig fra klient til individ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At bevæge sig fra klient til individ"

Transkript

1 At bevæge sig fra klient til individ Sally Anderson Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram

2 At bevæge sig fra klient til individ Sally Anderson Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram III Institut for Idræt Københavns Universitet

3 At bevæge sig fra klient til individ Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram III Sally Anderson, Institut for Idræt 2002 Redaktion: Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning Layout: Allis Skovbjerg Jepsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet Tryk: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Reprocenter

4 Indhold Indledning... 5 Introduktion... 9 Projektbeskrivelser Bare fødder på asfalt Kendskab giver Venskab Projektrelationer Personer og visioner bag projekterne Bare fødder på asfalt Kendskab giver Venskab Opsamling Foreninger og faciliteter bag projekterne SSB og Idrætsfabrikken NTK og Nord Vest Centrets aktivitets- og idrætsfaciliteter. 41 Opsamling Aktivitetsrelationer Civile rum og civile relationer Bare fødder på asfalt Idrætspakken Legestuer for udviklingshæmmede børn Opsamling Kendskab giver Venskab Opsamling Opsamling på caseanalysen Literaturliste

5

6 Indledning I oktober 1998 oprettede daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen Det Idrætspolitiske Idéprogram (IPIP) med det formål at udvikle idrættens kulturpolitiske dimension og styrke mangfoldigheden, kvaliteten og ytringsfriheden i dansk idrætsliv. Programmet fik oprindelig stillet 75 millioner kr. til rådighed over en treårig periode fra august 1999 til udgangen af år I begyndelsen af 2002 besluttede den nye regering, at programmet skulle ophøre før forsøgsperiodens udløb, som et led i en sanering af råd, udvalg og programmer, men efterfølgende bevilgede kulturminister Brian Mikkelsen 5 millioner kr. til afviklingen i løbet af 2002, så det samlede beløb til programmet endte på 60 millioner kr. Af kommissoriet for programmet fremgår det, at erfaringerne fra de støttede projekter skal indsamles og bearbejdes. Derfor besluttede arbejdsgruppen, der er ansvarlig for programmet, at der foruden en intern erfaringsopsamling også skulle gennemføres en ekstern evaluering. I foråret 2000 indgik IPIP en aftale med Institut for Idræt på Københavns Universitet om gennemførelsen af denne evaluering. Undertegnede fik ansvaret for undersøgelsen i samarbejde med fire andre forskere og Sigmund Loland, professor i idrætsfilosofi på Norges Idrettshøgskole i Oslo, der har medvirket med det formål at kvalificere evalueringen, styrke dens uafhængighed og vurdere programmet gennem udenlandske briller. Formålet med evalueringen er todelt. For det første skal evalueringen bidrage til en fortløbende udvikling af programmet og kvalificere diskussionen om de støttede og igangsatte projekters bæredygtighed og anvendelse i idrætten, derunder hvilke opgaver det frivillige foreningsliv kan påtage sig, og hvilke opgaver der må overlades til andre initiativer. For det andet skal evalueringen bruges i arbejdet med at formulere regeringens idrætspolitik, derunder om programmet er et hensigtsmæssigt instrument i en statslig idrætspolitik. Selvom lukningen af programmet har betydet, at denne evaluering ikke kan bruges i en udvikling af programmet, håber vi, at evalueringen kan bidrage til en kvalificering af 5

7 Bjarne Ibsen diskussionerne om programmet som helhed og om de udvalgte projekter, der har været genstand for særlig interesse i evalueringen, som grundlag for refleksioner over den eksisterende idrætspolitik. Evalueringen har ikke til hensigt at kontrollere og give karakterer, og vi påberåber os ikke den endelige sandhed om programmet. Derimod har vi bestræbt os på at give et nuanceret billede af programmet belyst ved forskellige metoder og udfra forskellige synsvinkler med håb, om at analyserne vil blive brugt til inspiration og refleksion. Den eksterne evaluering omfatter to dele. Dels en indsamling og analyse af basale informationer om alle de støttede aktiviteter og projekter samt projektledernes egne erfaringer og vurderinger af projekternes forløb. Dels fem case-analyser af mere dybdegående karakter af udvalgte projekter. Resultatet af disse undersøgelser og analyser findes i fem rapporter: Rapport I Evaluering af Det Idrætspolitisk Idéprogram Denne rapport indeholder: < et afsnit om, hvordan evalueringen er grebet an, < en redegørelse for idéerne, som IPIP bygger på, < en erfaringsopsamling og analyse af alle de støttede projekter (del ét i evalueringen), < et resumé af de fem case-analyser (del to i evalueringen), < en sammenfattende og perspektiverende analyse af IPIP på baggrund af alle de gennemførte undersøgelser, < samt professor Sigmund Lolands vurdering af programmet. Denne rapport er udarbejdet af Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning. 6

8 Indledning Rapport II Idræt, dans og bevægelse for børn Denne rapport indeholder en analyse af tre projekter, der arbejder med nyt indhold i og nye organisatoriske rammer for idræt for børn. Det drejer sig om projekterne Vandidræt (Vesterbro i København), Dans i Bagerstræde (Vejle) og Idræt på tværs (Kolding). Denne rapport er udarbejdet af Mia Herskind, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning. Rapport III At bevæge sig fra klient til individ Denne rapport indeholder en analyse af projekterne Idræt på bare fødder og Kendskab giver Venskab, der tager sigte på at fremme marginaliserede gruppers deltagelse i idrætten og integration i samfundet. Denne rapport har Sally Anderson, Institut for Idræt og Institut for Antropologi på Københavns Universitet stået for. Rapport IV Idræt som socialt kit Denne rapport indeholder er analyse af to bydelsprojekter: Bevægelse i Løftet (Holmbladsgade i København) og Østbasen (Horsens), der begge har som formål at fremme deltagelsen i idræt i bydelen for der igennem at styrke det lokale fællesskab og forebygge sociale problemer. Denne rapport er skrevet af Morten Mortensen, Institut for Idræt, Københavns Universitet. 7

9 Bjarne Ibsen Rapport V Om adgang Denne rapport indeholder to analyser. Om adgang idræt og demokrati er en analyse af to projekter, Skatere i Ringe og Future IF (Nørrebro i København), som begge går ud på at fremme unges indflydelse i og ansvar for den idræt, de går til. Den anden del omfatter en analyse af idrætslegepladser, der er en af de markante satsninger i programmet. Disse analyser er gennemført af Ole Skjerk, Institut for Idræt, Københavns Universitet. Under evalueringen har vi mødt en meget stor imødekommenhed hos de involverede i de undersøgte projekter. Tak til projektlederne for besvarelsen af et omfattende oplysningsskema, som mange har besvaret med stor grundighed. En særlig tak til lederne af de projekter, som indgår i ovennævnte case-analyser, for stor åbenhed og velvilje overfor forskerne. Undervejs har vi mødt en ildhu og et engagement, som vi er blevet revet med af, og det har udfordret os i den traditionelle rolle som neutral, kritisk forsker. Endvidere tak for samarbejdet med såvel arbejdsgruppen som sekretariatet for Det Idrætspolitiske Idéprogram, som på den ene side har stillet alt materiale til rådighed, som vi har ønsket til evalueringen, men på den anden sige ikke har blandet sig deri. Endelig en stor tak til Jytte Holm og Allis Jepsen på Institut for Idræt, som har stået for henholdsvis den tekniske opsætning samt efterfølgende scanning af spørgeskemaer og opsætningen af de mange tekster til de fem rapporter. Bjarne Ibsen Oktober

10 Introduktion En evaluering af to københavnske broprojekter < Bare fødder på asfalt ( Idrætsfabrikken ), Vesterbro < Kendskab giver Venskab, Ydre Nørrebro Denne analyse omhandler to integrationsprojekter, der på hver deres måde forsøger at skabe og omforme relationer mellem mennesker gennem idræt. Projektarbejdet betragtes i denne evaluering som en kreativ fornyelsesproces, hvorigennem mennesker bogstaveligt bevæger sig fra medlemskab i en stigmatiseret kategori til medlemskab i samlingen eller enheden af helt almindelige mennesker. Projekterne selv bevæger sig i spændingsfeltet mellem flere samfundsinstitutioner: idræt, socialt arbejde og frivilligt foreningsarbejde. Projektet Bare fødder på asfalt er et omfangsrigt og ambitiøst projekt udført i forbindelse med Idrætsfabrikken, som er Studenter Settlementets Boldklubs (SSB) nye anlæg i Valdemarsgade på Vesterbro. Projektet arbejder med at udvikle idrætssamarbejde mellem forskellige typer af offentlige og private institutioner ved at bringe idræt til klientaliserede grupper, der tilhører institutionerne. Derigennem forsøger projektet at udvikle nye organiseringsformer samt at støtte oprettelsen af almindelige idrætsforeninger, hvor disse målgrupper kan dyrke idræt uden for institutionsrammerne. Projektet kræver ihærdig organisering, men vækker stor begejstring: Det giver bare så meget jeg kan se det på dem. Tilbuddet er som sendt fra himlen! Projektet Kendskab giver Venskab udføres i forbindelse med Nørrebro Taekwondo-klubs nye aktivitetscenter i lokalerne oven på Nord Vest Centeret, der er et ældre center i Heimdalsgade på Ydre Nørrebro. Projektet arbejder med at udbygge kendskab og tolerance mellem brugerne af centret for derigennem at forebygge, at relationer mellem alders- og etniske grupper går i hårdknude. Projektet arbejder også på at udvikle kontakt og samarbejde med to nye naboinstitutioner: Overbygningssko- 9

11 Sally Anderson len HGO og ungdomsklubben First Floor. Desuden arbejdes der bredt i lokale netværker. Ældrecentrets administrerende direktør var begejstret for centrets nye lejere: De er også pæne unge mennesker. Det er nogen, der har lidt inde i hovedet og de har også en kultur, som jeg går ind for. Projekterne blev udvalgte som eksempler på eller repræsentanter for den række af projekter, der har et klart socialpolitisk mål: at etablere tilbud om idræt for marginaliserede eller såkaldte idrætssvage grupper med sigte på via idrætten at integrere dem i samfundet. Begge projekter arbejder målrettet med at skabe nye aktiviteter i nyrenoverede faciliteter. Evalueringsundersøgelsen har koncentreret sig mest om projektet Bare fødder på asfalt. Det krævede tid at sætte sig ind i projektets mange facetter og længere forløb. Følgelig er der brugt mindre tid på Kendskab giver Venskab, som først kom i gang lige før undersøgelsens start. Projekterne sammenlignes undervejs, for at man kan undersøge ligheder og forskelle i udgangspunkterne og i arbejdet med at skabe nye relationer gennem idræt. Det bør her fremhæves, at den skæve fordeling mellem projekterne var aftalt fra starten, og at jeg med sammenligningen ikke tilstræber at fremhæve det ene projekt frem for det andet. Tanken er, at projekterne tilsammen bidrager til betragtninger over skabelsen og omdannelsen af relationer gennem idræt, der kan kvalificere arbejdet med idræt som integrationsmiddel. Begge projekter handler om at integrere mennesker i fællesskaber og i idrætslokaler. Ifølge Nudansk Ordbog betyder at integrere at samle, at bringe til at høre til en enhed, et fællesskab. Ordets latinske rod integrare betyder at forny. For at undersøge fornyelsesprocesser i disse projekter, fokuserer jeg på, hvordan relationer af forbundethed forstås, skabes og omformes. For eksempel retter jeg blikket mod de mangfoldige relationer, der er på spil, når flere behandlings- eller børneinstitutioner går til idræt sammen, og hvordan disse relationer omformes, når alle leger og spiller sammen. Teksten er organiseret i tre dele. Den første del indledes med korte, faktuelle projektbeskrivelser. Dernæst diskuteres hovedpersonernes motiver og visioner med udgangspunkt i deres egne relationer til idræt, fore- 10

12 Introduktion ningslivet og idrætspolitik. Derpå følger en beskrivelse af de projektbærende foreninger og deres relation til projektet. Sidst i dette afsnit fokuseres der på de nye anlæg og faciliteter, der danner den politiske og fysiske ramme om projekterne. I anden del analyseres aspekter af udvalgte projektaktiviteter ved hjælp af begrebet civil forbundethed, der er udviklet på baggrund af nyere antropologiske slægtskabsstudier (Carsten 2000). Her fokuseres der på projekternes arbejde med at danne og omforme frivillige relationer mellem mennesker, der dyrker idræt. I den tredje del evalueres projekterne i forhold til deres egne mål og i forhold til IPIPs mål om at udvikle idrætten i Danmark. Projektbeskrivelser Idræt ledsages ofte af forestillinger om hektisk aktivitet, svedige kampe, høje råb, stærke følelser og festlige og farverige fans. I modsætning til dette image har jeg set på idrættens mere stille eksistens i to renoverede fabrikker i forskellige københavnske bro-kvarterer. Fra gaden er de nyindrettede anlæg, der danner rammerne om projekterne, ganske anonyme. Kun beskedne skilte fortæller, at her dyrkes der idræt. En førstegangs besøgende kan derved komme i tvivl om, hvad der findes bag facaderne og i det hele taget, hvor hovedindgangen er. Anonyme facader står i stærk kontrast til det væld af liv, der kommer til syne, når man omsider finder vej til aktivitetsrummene. Uden for og inden for rummene ligger de dynger af tasker, overtøj og sko, der er forbundet med de fleste københavnske idrætsanlæg. At kigge på sko fortæller en del om stedets brugere. Til taekwondo finder man sko i alle størrelser, hvor ejerens gang stadig anes, stillet i rækker foran døren til træningslokalet dojang en. Inden for markerer lækre hvide lædertræningssko en grænse mellem højt graduerede og skaren af udøvere, der træner barfodet. I Idrætsfabrikken er det kun ældre folkedansere, der siddende på stole skifter til fine lædersko oftest sorte. Nedenunder i den stor hal vidner tunge sko smidt oven på bunker af jakker om, at det ikke kan gå hurtigt nok med at komme på banen til fredagens åbne haltimer. Her finder også forskellige etniske drenge og frivillige instruktører fælles 11

13 Sally Anderson fodslag i at udkæmpe en løbende magtkamp om gadesko, skiftesko og bare tæer. Uden skiftesko er det ikke tilladt at komme ind på banen, men alle ved, at det ikke gælder hele tiden. Små størrelser sko dukker op ved idrætslegestuerne, hvor spørgsmål om, hvor skoene er blevet af, hvis sko er hvis og højre- eller venstre danner rammen om samværet mellem pædagoger og udviklingshæmmede børn efter endt legestue. På trods af forskelle mellem faciliteter, aktiviteter og målgrupper er der ligheder mellem projekterne. Begge tager afsæt i spørgsmål om idrættens sociale ansvar. Begge vil fremme integration gennem foreningsudvikling i forbindelse med nye idrætsanlæg. Herunder beskrives projekternes mål, målgrupper, opbygning, hovedpersoner, foreninger, faciliteter mv. Bare fødder på asfalt Mål: Målet er at løfte opgaver som de store centralanlæg og den tilhørende organisering ikke kan. Disse opgaver inkluderer: < at prioritere og udvikle idrætstilbud og organisationsformer for marginaliserede og ressource-svage grupper der ikke melder sig i almindelige idrætsforeninger < at udvikle brugeransvar, brugerindflydelse og selvforvaltning på anlægget Idrætsfabrikken < at binde de projektudviklede idrætsgrupper op på eksisterende økonomiske og administrative strukturer for at sikre deres overlevelse. Kontekst: Projektet afspejler idrætspolitiske diskussioner om foreningernes sociale ansvar og fordelene ved små decentrale anlæg. Projektet bygger videre på Settlementets og SSBs tradition for socialt betonet idrætsarbejde i bydelen Vesterbro i København. Målgrupper: Projektet har til opgave at udvikle idræt for svage og udsatte grupper: < marginaliserede grupper (psykisk syge, udviklingshæmmede, stof- og 12

14 Introduktion alkoholmisbrugere) < lokale idrætssvage grupper (unge uorganiserede, svage ældre, voksne indvandrere) Projektet vil desuden udvikle: < byidræt gennem åbne tværidrætslige tilbud og arrangementer for børn og unge. Organisering: Projektet er udviklet af formanden for Studenter Settlementets Boldklub (SSB), en flerstrenget idrætsforening med ca medlemmer, af hvilke 500 er børn og unge. Klubben, med udspring i Kristeligt Studenter-Settlement, opstod i forbindelse med arbejderidræt i 1920 erne og blev genoprettet i midten af 1970 erne med henblik på socialt betonet idrætsarbejde. Initiativtagere: Peter Gorm Hansen, 50 år, formand for SSB, souschef i Settlementet, formand for Vesterbro Idræts Samvirke (VIS) og idrætsmedarbejder i Settlementet i et kvart århundrede. Projektkoordinator: Mette Jørgensen, cand mag. i idræt og kulturformidling, 37 år, tidligere koordinator for DGI-Storkøbenhavns Projekt Vesterbro i forbindelse med opstarten af DGI-byen. Ansatte: Idrætsinstruktører timeansat til at stå for forskellige aktiviteter såsom familie-idrætslegestuerne og aftentilbud til cleannarkomaner. Ressourcer: Tid: Projektet er delt op i fire faser og løber over 3½ år (1/2000-7/2003). Penge: Projektet, der er budgetteret til kr., har modtaget 1.2 millioner i tilskud fra IPIP, 1 million fra Socialministeriet, og fra 13

15 Sally Anderson By- og Boligministeriet. Faciliteter: Projektet er funderet i Idrætsfabrikken, et mindre selvejende anlæg, bygget af SSB som forenings- og aktivitetscenter. Anlægget er udtænkt som et fleksibelt, decentralt alternativ og supplement til Vesterbros store centrale anlæg DGI-byen. Faciliteten blev bygget for 12.5 millioner kr. med støtte fra mere end 16 private og offentlige fonde. Aktiviteter: Følgende aktiviteter er eksempler på projekttiltag: et åbent tilbud til børn og unge, familie-idrætslegestuer, institutionsidræt for narkomaner på afvænning, idrætslegestuer for børnehaver med udviklingshæmmede børn, diverse aktiviteter for ældre, mm. Kendskab giver Venskab Mål: Målet med projektet er at skabe tryghed i det lokale område ved at give unge og ældre, der kommer i Nord Vest Centret mulighed for positivt samvær på tværs af alders- og kulturforskelle. Projektet vil udvikle foreningens frivillige børne- og ungdomsarbejde ved at udvide aktivitetstilbuddene, inddrage forældrene og oprette et cafe-værested for alle, der bruger centret. Projektet vil endvidere udvikle et gensidigt samarbejde med overbygningsskolen og ungdomsklubben, der ligger lige op ad centret. Kontekst: Projektet bygger på praktiske erfaringer med klubbens flytning til nye lokaler i Nord Vest Centret på Ydre Nørrebro, hvor generelle problemer med ungdomskriminalitet skabte utryghed og uvillighed blandt ældre brugere af centret mod etniske børn og unge, der trænede taekwondo. Projektet henviser til taekwondos opdragende og integrerende potentiale og herigennem klubbens mulighed for at bidrage positivt til centrets og lokalområdets udvikling som trygt samlingssted for både unge og voksne. 14

16 Introduktion Målgrupper: Projektet inddrager: < børn og unge, der er aktive i klubben < ældre brugere af dagcentret < forældrene til klubbens børnemedlemmer Organisering: Projektet er et foreningsprojekt, udviklet af forhenværende og nuværende medlemmer af Nørrebro Taekwondo Klub, der p.t. har ca. 270 medlemmer, af hvilke ca. 120 er børn og unge under 18 år. Initiativtagere: Christian Nielsen, 30 år, næstformand og forhenværende formand Kaj Nielsen, 37 år, projektansat i Idræt på Stenbroen på Indre Nørrebro og i Vilde lærerprocesser. Endvidere var tidligere bestyrelsesmedlem Carsten Fårvang aktiv i opstartsfasen af ombygnings- og aktivitetsprojektet. Projektkoordinator: Christian Nielsen, 30 år, flyttet til København for at læse, næstformand i klubben gennem 6 år. Ressourcer: Tid: Projektet løber over 3 år fra marts 2001 til februar Penge: Projektet, der er budgetteret til kr., modtog kr. i tilskud fra IPIP, kr. fra Københavns Kommunes 5% pulje og Familie- og Arbejdsforvaltningen, og kr. fra By- og Boligministeriet. Faciliteter: Projektet er funderet i Nord Vest Centrets nye aktivitets ogidrætsfaciliteter, ombygget og lejet af Nørrebro Taekwondo Klub. Ombygningen er støttet af Københavns Kommune med 3.5 millioner. Aktiviteter: Idrætslige: Taekwondo, der udvides med nye ungdomshold, tae-aerobics, dans, motionstræning og bordtennis. 15

17 Sally Anderson Ikke-idrætslige: lektiehjælp, kulturaftener, opvisninger på tværs af grupper, sprogkurser, hjemmebiograf, fællesspisning. Bare fødder på asfalt er klart det mest omfattende af de to projekter. Det udspringer af lønnede udviklingskræfter med bagland i en selvejende social institution og en flerstrenget idrætsforening. Det bygger på 25 års erfaringer med socialt idrætsarbejde i bydelen og på mange tidligere projekter. Det sigter på at udvikle idrætsaktiviteter og organiseringsformer, der skaber plads til ikke-idrætsvante grupper i et nyt decentralt anlæg på Vesterbro. Sammenlignet hermed er Kendskab giver Venskab et mindre projekt, der er udarbejdet af yngre og mindre projekterfarne frivillige kræfter, der får støtte fra klubbens forhenværende formand, som har kendskab både til idrætsprojektarbejde og det københavnske idrætspolitiske landskab. Dette projekts hovedsigt er med udgangspunkt i taekwondo at skabe nye aktivitetsformer i klubbens regi og at udvide samvær mellem forskellige brugere af centret med klubbens cafe som samlingspunkt. Forskellene og lighederne mellem projekternes hovedperoner, deres frustrationer, drivkræfter og visioner tages op i det følgende. 16

18 Projektrelationer For at kunne bedømme, om et enkelt projekt har nået sine mål og derved er med til at opfylde IPIPs mål om bæredygtighed, nytænkning og idéafsmitning, er det nødvendigt at se på projektets færdige resultater. Denne strategi er imidlertid vanskelig, fordi begge projekter langt fra er færdige 1 ved udarbejdelse af denne analyse. Derfor har jeg valgt at se nærmere på projekternes bærende elementer og relationer. Her antages, at relationerne mellem initiativtagerne, koordinatorerne, foreningerne og faciliteterne tilsammen tegner et billede af projekternes bæredygtighed og mulighed for på sigt at opnå deres mål. Personer og visioner bag projekterne At udarbejde et godt projekt, der magter at trække penge fra flere nationale og lokale politiske puljer, kræver først og fremmest personlige visioner, drivkraft, udholdenhed, oganiserings- og formuleringsevne samt opbakning fra ens familie- og foreningsbagland. Dernæst kræver det erfaringer med og gode kontakter til lokale idrætspolitiske netværk og nøglepersoner. I det følgende tegner jeg et mini-portræt af de to projekters bagmænd 2, deres relationer til København, idræt, politik og projekternes visioner. Bare fødder på asfalt Initiativtager Hovedpersonen bag Bare fødder på asfalt er Peter Gorm Hansen (50 år), der voksede op i Greve Strand, hvor han begyndte tidligt med badmin- 1 Indsamling af data til evalueringen foregik i efteråret 2001 samt januar På det tidspunkt var Bare fødder på asfalt nået ca. halvvejs, mens Kendskab giver Venskab var startet et halvt år før. 2 Der findes kun en enkelt kvinde på dette område. 17

19 Sally Anderson ton om vinteren og forskellige boldspil om sommeren, indtil han landede på fodbold og håndbold som hovedidrætter. Han er stadig idrætsaktiv for formens og det social netværks skyld. Peter Gorm flyttede til Vesterbro i forbindelse med studierne på Københavns Universitet. Med tre fag startet men ingen gjort færdige erkender han, at studier nok er en fritidsinteresse. Han stoppede sin karriere som 2. divisions håndbold-spiller for Greve Idrætsforening, da han som årig blev ansat som 20 timers idrætsmedarbejder i Vesterbros Kristelig Studenter Settlement 3, hvor han tidligere arbejde de som militærnægter. Ansvaret for det pædagogiske arbejde med idræt for børn og unge er inkorporeret i Gorm s nuværende stilling som souschef i Settlementet. Tyve år som idrætsmedarbejder og 5-6 år som souschef med ansvar for at administere børn- og ungearbejdet i Settlementet har ført Peter Gorm ind i det lokale idrætspolitiske arbejde. Foruden (eller i kraft af) sin poster som idrætsmedarbejder og souschef er han formand for Studenter Settlementets Boldklub, som han var med til at genopstarte, og formand i Vesterbro Idræts Samvirke, som han etablerede. Han har deltaget i de idrætspolitiske processer omkring bygningen af DGI-byen og siddet med i Brugerudvalget, der fordeler haltider der. Endvidere sidder han i A/B Fabrikkens bestyrelse og er medlem af projektets (Bare fødder med asfalt) følgegruppe. Han træner også mini-drenge og herreynglinge i SSB fodbold. Peter Gorms lange karriere med at løse idrætspædagogiske opgaver på Vesterbro i Settlementets regi har gjort ham både erfaren med og godt forbundet til de københavnske idrætspolitiske netværk. Peters politiske engagement voksede undervejs som idrætsmedarbejder i det facilitetsog foreningssvage Vesterbro. Det har været en konstant øvelse fra år til år at sikre, at vores [SSBs] brugere har kunnet få tid på anlæg og få fodboldbaner. Det helt absur- 3 Settlementet kaldes mere eller mindre kærligt afhængigt af øjnene der ser for koncernen. I sin bog om Vesterbros udvikling fra Folkeligt kvarter til moderne bydel, beskriver Dengsøe Settlementet som en moderne netværksinstitution for frivillige, ansatte og brugere omkring diverse indsatsområder som idræt, beskæftigelsesprojekter og genbrug (Dengsøe 2000: 8). I bogen om Frivillige organisationer i dansk socialpolitik , betegner forfatterne Settlementet i sin nuværende form som en projektvirksomhed, der har skaffet sig stor manøvredygtighed på trods af afhængighed af offentlige kommunale midler ved at søge og få bevillinger fra statslige og EU-finansierede forsøgspuljer (Bundesen, m. fl. 2001: 258-9). 18

20 Projektrelationer de har være,at at vi simpelthen ikke kunne spille på en hjemmebane. (P. Gorm) At søge projektbevillinger til Settlementets arbejde er en naturlig del af Peter Gorms lønnede arbejde. I dette regi har han fundraiset til Idrætsfabrikkens renovering og skrevet ansøgningen til projektet: Bare fødder på asfalt. Samtidig må Peters arbejde på dette område betragtes som et udslag af hans store engagement i at udvikle nye idrætsformer og faciliteter, der gavner alle Vesterbros indbyggere. Selv mener Peter Gorm, at hans deltagelse i processen omkring DGIbyen gav den endelige energi til at prøve at gøre noget ved facilitetsproblemerne for SSB generelt, men også for Settlementets målgrupper, som han mener ikke passer ind i et sted som DGI-byen, fordi deres træningsindsats og deres organisationsrygrad er utrolig svigtende. At stå i en hal med 6 brugere kan godt fungere for os i Settlementet, men det holder aldrig for en facilitet som DGI-byen. Og da der var politisk fokus på byidrætten, var det måske den rette tid til at smede og finde et anlæg, der kunne modsvare det store. (P. Gorm) Fra slutningen af 1990erne arbejdede Gorm ihærdigt på at skaffe en decentral facilitet med formålsparagraffer, der sikrede plads til ikkeidrætsvante grupper og på at formulere et projekt, der kunne realisere denne vision ved at skyde det i gang. Det handlede om den drive, jeg har haft, fordi jeg sidder som lønnet i bydelen. Og det er jo et af mine fokuspunkter, så jeg skulle have rykket, når der var mulighed for at rykke. Der er ingen tvivl om, at det er blevet kørt igennem oppefra det her. Det med at tænke tanker, ligger jo i mit gebet. I Settlementets regi kan jeg arbejde på tværs og agere i en grå-zone, hvorfra vi kan være med til at udvikle. Det er jo mine visioner, men for mig at se er det en fortsættelse af det arbejde, jeg har lavet i SSB gennem mange år. At vi gerne vil være en ordentlig idrætsforening, at vi gerne vil have fat i nogle mennesker, der ikke normalt kommer ind i idræt. Så det har været en udvidelse af integrationsbegrebet hvor rummelig kan en idrætsforening være? Hvor meget kan man egentlig med den sociale indstillig i idrætsverde- 19

21 Sally Anderson nen? Hvor langt kan man nå? Projektet var mit input til den politiske debat, der kørte dengang, hvor jeg måske syntes, at forbundene fik alt for let løb med deres udsagn om, at de altid lavede socialt arbejde. (P. Gorm) Som militærnægter der startede håndbold op i SSB, fordi det skulle være noget relevant, fandt Gorm, at det var spændende at arbejde med idræt på denne måde. Som idrætsmedarbejder gennem 20 år lærte han at tilpasse sine visioner til udviklingen. Spurgt om ikke idrætspolitiske relationer har været lige så vigtige for udviklingsarbejdet som idrætsmæssige visioner, påpeger Peter Gorm, at relationer og visioner følges ad. Han tager emner fra gadeplan op i andre sammenhænge, trækker på både personlige og politiske relationer, knytter tråde der, hvor det er aktuelt, og bruger i øvrigt sin tilknytning til Settlementet, når der skal argumenteres for det sociale islæt i idrætssammenhænge. Med Idrætsfabrikken og projektet Bare fødder på asfalt er visionen at bevise, at det er muligt for en normal idrætsforening og en decentral facilitet at rumme mennesker og aktiviteter ud over de der normalt kommer sådanne steder. Projektkoordinator SSB har ansat Mette Jørgensen (37 år), cand. mag. i idræt og kulturformidling, til at koordinere Bare fødder på asfalt. Hun er opvokset i Risskov ved Århus, hvor hun dyrkede idræt i Skovbakken. Håndbold blev hovedidræt, men hun er ellers bredt funderet i atletik, basketball, svømning, badminton og volleyball. Mette Jørgensen var ungdomstræner i Skovbakken, instruktør på Idræt og Trivsel i Århus og elev på Gerlev Idrætshøjskole. Hun flyttede til København første gang for at arbejde og anden gang for at studere. Begge gange bosatte hun sig på Vesterbro, hvor hun føler sig meget hjemme. I dag sidder hun i bestyrelsen af en stor andelsboligforening. I 1998 blev Mette Jørgensen ansat som koordinator på Projekt Vesterbro 4, der blev sat i værk af DGI-Storkøbenhavn i forbindelse med åbningen af DGI-byen. Derved havde hun projekterfaring, lokalt kendskab og 4 Mette Jørgensen blev ansat, da projektets første koordinator stoppede halvandet år før tid. 20

22 Projektrelationer netværk, da hun blev ansat af SSB til at koordinere Bare fødder på asfalt 5. Mette Jørgensen er glad for de skæve vinkler, der følger med, når idræt bruges som redskab i det socialpædagogiske arbejde. Jeg kan godt lide kombinationen. Jeg synes stadigvæk det er vigtig at kunne gå ud og arbejde med mennesker samtidigt som man bruger idrætten som redskab. (M. Jørgensen) Det passer hende også godt, at selvom hun er ansat til at udvikle idræt på Idrætsfabrikken og i SSB, så rækker projektarbejdet ud over denne ramme til foreninger og institutioner i hele bydelen. Man skal se på hele den tradition, SSB har, for ikke at arbejde skarpt internt, men have en større berøringsflade... ud på Vesterbro. (M.Jørgensen) Centralisering på det decentrale anlæg Disse korte portrætter viser, at projektet Bare fødder på asfalt har dybe rødder og gode forbindelser. Projektet har Settlementet i ryggen, politisk velvilje, fondsmæssig opbakning og stor erfaring med idrætsarbejdet i bydelen. På grund af deres centrale placeringer fungerer både Mette og Peter som videnscentraler for idrætssamarbejdet på Vesterbro. Mette siger: Folk tror, at jeg ved alt muligt, og det gør jeg ofte, når det har med Vesterbro at gøre, fordi jeg har arbejdet så meget med det også i mit gamle arbejde. Folk ved godt, at jeg ved mange ting om, hvad der foregår på Vesterbro, der har med idræt at gøre. Jeg tror, det er på samme måde, at folk ringer til Peter om alt muligt! Jeg har set, at Peter har haft den samme rolle i mange år, og det bliver jeg lidt nervøs for. Hvad sker der, når der ikke sidder personer, der i princippet får penge for at vide alt det her? Hvem ved det så? Projekter som dette er med til at skabe videns- og kontaktcentraler, der både er magtfulde og svært erstattelige i det lokale idrætssamarbejde. 5 Mette er ikke den eneste i hendes familie, der arbejder med et IPIP-støttet projekt. Mettes søster er engageret i et projekt i Århus, og hendes far er formand for en århusiansk idrætsforening, der på forskellig vis har været involveret i tre eller fire projekter, støttet af IPIP. 21

23 Sally Anderson Når denne videnscentral -funktion kobles på en fast stilling, kan det tænkes, at gamle projekter helt automatisk trækker nye projekter efter sig for at udnytte projektpersonernes store erfaringer, lokale kendskaber og institutionelle kontaktflader. Bare fødder på asfalt er et meget ambitiøst projekt, skabt af én person der er ansat til at udvikle det socialpædagogiske idrætsarbejde i bydelen. På grund af sine mange kasketter og mange års erfaringer i feltet har han et stort råderum til at arbejde visionært Dette soloarbejde skal der til gengæld argumenteres for både udadtil i det politiske felt og indadtil i Settlementet og SSB, hvor projektet løbende forhandles. Projektets afhængighed af betydningsfulde nøglepersoner gør det stærkt og samtidigt meget sårbart. Om SSB siger Mette: Hvis altså Peter en dag tager sit gode tøj og går så ramler det. Derfor er man ved at omlægge mange strukturer. Foreningens kobling til projektet diskuteres senere i dette afsnit. I det følgende ser jeg på nøglepersonerne bag projektet Kendskab giver Venskab. Kendskab giver Venskab Tre yngre mænd med tilknytning til Nørrebro Taekwondo Klub (NTK) udarbejdede projektet Kendskab giver Venskab. Alle er sortbælter og alle har været medlemmer af klubbens bestyrelse. Klubbens næstformand, Christian Nielsen, har været den gennemgående figur i ansøgningsfasen 6. Tidligere formand, Kaj Nielsen, har rådgivet og anvendt sine netværk til at støtte ansøgningen gennem det politiske puljefelt. Her følger korte portrætter af Christian Nielsen og Kaj Nielsen. Initiativtager og projektkoordinator Christian Nielsen, 30 år, er oprindeligt fra Brørup lige nord for Kongeåen i Jylland. Han kom til København som 20-årig sammen med sin kæreste for at læse på henholdsvis Københavns Universitet og Landbohøjskolen. Christian er p.t. underdrejet jura-studerende. 6 Han arbejdede sammen med Carsten Faarvang, 34 år, som flyttede til Holland undervejs. Jeg har ikke talt med Carsten i forbindelse med denne evaluering. 22

24 Projektrelationer Christian Nielsen spillede meget fodbold i skoleregi, men uden for skolen interesserede han sig for heste og hunde. Han dyrkede dressur og spring i en rideforening og gik til skydning hos de lokale jægere. Christian snusede til taekwondo, da han stadig boede i Brørup, men da klubben virkede ret lukket stoppede han. Da Christian Nielsen kom til København, skulle han have en idræt og noget motion. Han overværede det koreanske taekwondo landshold i Nørrebrohallen og løb ind i annoncering for NTK. Da klubben lå tæt på hans bolig, blev han medlem der. Han trænede i nogle år (undervist af bl.a. Kaj Nielsen), og det fungerede fint. De var mere imødekommende end klubben i Brørup. Der var dygtige trænere, træningen fungerede, og der var mennesker man kunne tale med. Man kom op til et mere åbent miljø, et miljø, hvor man kunne mærke at man gerne ville have medlemmer i det hele taget. Der er jo også klubber, hvor de synes, at det faktisk er i orden, at de egentlig går og hygger sig selv om sig selv. Det var helt anderledes her her ville man gerne have nye medlemmer. (C. Nielsen) Efter ca. 3 år kom Kaj Nielsen, daværende formand og hev Christian ind i bestyrelsen, hvor han har siddet lige siden, som almindeligt medlem, som sekretær og nu som næstformand. Christian har også siddet i bestyrelsen for Dansk Taekwondo Forbund. Christian Nielsen var med til at udarbejde projektet fra starten. Oprindeligt er det fordi vi flytter herned i disse lokaler og det vil vi gerne have til at fungere; det er nemlig derfor, vi går i gang. At flytte herned var rent sats..., men dynamikken på det tidspunkt har været, at nu skulle vi godt nok få banket en ordentlig klub, en stor klub op hernede. Der var både lokalerne og nye aktivitetstilbud. Vi ville ikke have, at klubben kun bestod af en lille kerne af medlemmer og ikke rørte sig ud af pletten.vi vil gerne have en stor klub en god klub. (C. Nielsen) Da det gik op for bestyrelsen, at det vil kræve enorme kræfter at realisere dens drømme, begyndte den at lede efter fonde, der kunne hjælpe med at sætte lokalerne i stand og nye aktiviteter i gang. 23

25 Sally Anderson Inspiration har vi selvfølgelig hele tiden fået fra Kaj, som på det tidspunkt knoklede med projekter inde på Indre Nørrebro. En gang imellem kiggede han op og fortalte at han var blevet mere og mere klar over, hvor godt taekwondo egentlig var i forhold til andre klubber, og at vi måske burde gøre lidt mere opmærksom på os selv, og hvad vi egentlig gjorde. Da vi får ideen til dette projekt, er det Carsten Faarvang og mig, der rykker mest på det. Bestyrelsen er selvfølgelig inde over den synes, at det skal vi bare rykke på. Og vi bruger nogen tid på det og får en halv anerkendelse fra By- og Boligministeriet. Så kommer Kaj ind og hjælper til med at få det til at fungere 7. Vi var heller ikke vant til det her. (C. Nielsen) Christian Nielsen, Carsten Faarvang og Kaj Nielsen tog møder med forskellige pulje- og fondsinstanser i ministerielt og kommunalt regi. Da Carsten rejste, fortsatte Kaj og Christian i parløb gennem puljesystemet. Det tog en forfærdelig lang tid, hvor vi var inde i By- og Boligministeriet, som var glad for vores projekt, men sendte os ud at søge andre fonde. Så er man ude at snakke med andre, og de vil også kunne støtte, men kun med en vis del og så videre til den næste fond... Hele tiden måtte vi arbejde med, at vi havde fået tilsagn og hver gang måtte vi tilbage og sige, at nu har vi fået tilsagn derfra kan I stadig være med? Så det var et kæmpearbejde. (C. Nielsen) Koordinatorjobbet var ikke tiltænkt nogen fra starten, men da projektet tog form, var det oplagt, at Christian skulle ansættes. Udstyret med både lyst og tid havde han lagt et stort frivilligt arbejde i projektansøgningen, fondsøgningen og opdyrkningen af lokale samarbejdspartnere. Han var allerede kontaktperson til Nord Vest Centret, hvor han fik tilbudt en post i bestyrelsen. Det var mig, der havde brugt en del tid på Nord Vest Centret på det tidspunkt. Jeg havde også fulgt med i skolens og ungdomsklubbens 7 Kaj Nielsens hjælp bestod af at udvikle projektet ved at formulere strategier og beskrive projektet. Herudover profilerede han det overfor offentlige instanser og idrætsorganisatoriske nøglepersoner. 24

26 Projektrelationer opbygningsfaser ved at gå til høringer. Da inspektøren og lederen blev ansat, var jeg ovre at snakke med dem begge, viste dem rundt i vores lokaler og tilbød et samarbejde, når de kom i gang. Jeg har lavet møder med skolens afdelingsledere og var med til receptioner begge steder. Jeg har også holdt øje med Ungegruppen, der arbejder på at oprette flere selvstyrende ungdomsklubber herude på Ydre Nørrebro. (C. Nielsen) Som projektkoordinator kunne Christian bare fortsætte med det arbejde, han allerede lavede. Så har jeg faktisk bare kunnet fortsætte med det arbejde, som jeg har arbejdet på det sidste år inden projektet blev alvor. Vi snakkede meget om, at det skulle være en, der havde forståelse for taekwondo og for klubbens værdier. Og jeg var fri til det. På det tidspunkt stod mine studier og vippede. Der gik simpelthen for meget af min tid med alt det her arbejde i klubben. (C. Nielsen) Christians oprindelige motivation var at udvikle klubben ved at få dens satsning på nye lokaler og aktiviteter til at fungere. Men han har været stærk påvirket af, at klubben befinder sig på Nørrebro og inspireret af andre i lokalområdet, der brænder for at hjælpe ungdommen. Det har en vis betydning, at vi er på Nørrebro. Der er virkelig nogle mennesker, der brænder for området. Jeg havde nok ikke taget ungdomsklubproblemet op af mig selv, men fordi jeg møder nogen, der brænder for det område, ser jeg det behov, og jeg føler, at jeg kan bidrage, fordi egentlig er det lidt det, vi laver i klubben. Jeg føler, at de tanker, vi har i taekwondoklubben, er faktisk noget, der kan bruges i det her arbejde, for sådan har vi faktisk kørt i mange år. (C. Nielsen) Christian nævner, at disse tanker er en stærk del af klubben. I Korea havde taekwondo det formål at gøre mennesker bedre og redde unge mennesker fra kriminalitet, og det har været en almindelig sandhed for os. Der findes klubber, der lukker sammen om sig selv. De har en klub, hvor de mødes, man kører ind og træner, men de åbner sig ikke mod 25

27 Sally Anderson lokalområdet. Så det er ikke taekwondo i sig selv, selv om det kan være med til at forstærke og styrke det. (C. Nielsen) Ifølge Christian beror værdierne ikke alene på kampkunsten, men på mesterens, klubbens og trænernes ånd. Han opfatter NTK som en speciel klub, fordi den er præget af Ko Tai Jeongs 8 ånd, hans måde at træne på og hans interesse i at gøre noget for utilpassede unge. Christian vurderer, at alle i bestyrelsen er ægte son bong 9, det vil sige at de er hug på klubbens værdier. Den tidligere formand karakteriserer Christian som en, der fand me holder fast og kæmper for tingene. Christian nyder stor opbakning fra klubbens side. Christian er utroligt visionær og har et stort engagement. Han prøver at tænke anderledes og sætte nye ting i gang. Men hvor vi andre kan være lidt flyvske, går Christian bagom og samler op hele tiden. Og han gjorde de samme ting før; han fik bare ikke penge for det. (A. Møller, nuværende formand) Projektudvikler og politisk støtte Christians støtte i projektsammenhængen er hans tidligere træner og klubformand Kaj Nielsen, 37 år. Kaj kommer fra Vardeegnen i Vestjylland hvor han begyndte at træne taekwondo som 13-årig. Godt hjulpet af kommunen med det bureaukratiske var han og to klassekammerater med til at starte en taekwondo klub allerede som 15-årige. Efter gymnasie- og militærtiden, flyttede Kaj Nielsen til København for at træne taekwondo professionelt. Vort mål var jo at blive så dygtige i Danmark både teknisk og administrativt, at vi i slutningen af 20 erne kunne rejse til USA og leve af det derovre. Det var målet... vi skulle blive stinkende rige. Det kiksede meget tidligere, men det var målet den gang. (K. Nielsen) Initiativtagerne fra klubben i Varde var med til at starte Nørrebro Taekwondo Klub. Mesteren, der trænede dem tidligere, ønskede at starte en 8 Den tidligere dansk landsholdtræner Ko Tai Jeong er mester for Nørrebro Taekwondo Klub. 9 Klubben hedder Son bong sae sim dojang som betyder højeste forreste rent sind træningssal 26

28 Projektrelationer klub i København. I den første periode i København var Kaj med til at danne klubber på Nørrebro, Østerbro og i Søllerød. I København læste Kaj HF og statskundskab. Som formand for en andelsboligforening med 80 lejemål styrede han et stort ombygningsprojekt, hvor han lærte en hel del om foreningsudviklingarbejde. En 5-årig pause fra taekwondo sluttede i , da Kaj vendte tilbage, fordi han savnede miljøet. Jeg havde brug for at mærke verden, mens jeg læste. Så startede jeg lidt med at gå ind i nogen ting, og så kan jeg mærke at jeg har det godt med at få gjort mere. Der skal ske noget. (K. Nielsen) Kaj Nielsen interesserede sig igen for NTKs videre udvikling og arbejdede på at tiltrække flere medlemmer, uddanne flere sorte bælter og finde egnede lokaler. På et tidspunkt valgte Kaj at arbejde mere udadvendt, i første omgang for at bringe klubben videre, men senere for at kombinere sin udviklingstrang med en ansættelse inden for det socialt-betonede idrætsarbejde på Nørrebro. I klubbens frivillige regi lavede han arrangementer og aktiviteter i samarbejde med andre for at profilere klubben udadtil og skaffe kontakter indadtil i andre systemer. Vi rammer jo ind i en tid, som er rigtigt populær, hvor man taler om at tage pengene fra idrætsorganisationer, så idrætsorganisationer kan se, at de kan bruge os. (K. Nielsen) Kaj er bevidst om, at han rykker ud af huset i en tid, hvor man fra politisk side taler om det sociale ansvar og vælger ligesom mange andre klubber at synliggøre og profilere klubben gennem børnearbejdet gennem legepladsprojekter og ferie-arrangementer i Nørrebrohallen udviklet i samarbejde med lokale idrætskonsulenter og idrætsklubber. På samme tid bliver Kaj også formand for Regionen Sjælland og sidder i Dansk Taekwondo Forbunds bestyrelse. Da Kaj bliver ansat som idrætskonsulent på Indre Nørrebro, stopper han som formand for NTK. Men i det nye arbejde og som Nørrebrorepræsentant i DIFs Københavnerudvalg har Kaj chancer for at profilere NTK kommunalt og i bydelsled. Som projektmedarbejder prøver Kaj 27

29 Sally Anderson lidt af hvert. Han opbygger et kultur- og idrætssamvirke, udvikler boligsociale projekter, starter nye foreninger og nye aktiviteter og arbejder med udvikling af Indre Nørrebros nye sportshal. Når Kaj ser sin gamle klub modigt rykke ind i nye lokaler, der kræver uhyre kræfter at etablere, er han både imponeret over den satsning og bekymret over den store frivillige arbejdsbyrde, den unge bestyrelse har påtaget sig. Jeg vil godt ind og hjælpe dem. Så jeg viser dem den skabelon, vi har lavet på det Indre Nørrebro. Der er både en skabelon for, hvordan man beskriver et godt projekt, og hvordan man udnytter samspillet mellem hal og aktiviteter for at sikre sig, at den ikke står tom. Jeg giver dem også nøgleordene for, hvad der er oppe i tiden, hvad der rører sig, hvad der har interesse, og hvornår der er deadlines. (K. Nielsen) Kaj påtager sig at beskrive og forme projektet med indput fra Carsten og Christian. Han deltager i klubbens betyrelsesweekender, møder med offentlige instanser og tager møder med den evaluerende antropolog. Hans enthusiasme på klubbens vegne er ikke til at tage fejl af. Alt i alt har Kaj arbejdet med taekwondo, NTK og idrætsprojekter i 17 år, med en enkelt pause på ca. 5-6 år. Hans virkelyst og drivkraft har efter eget udsagn flere kilder. Jeg kedede mig helt vildt i Vestjylland. Men jeg tror, at jeg for alvor begyndte at få drivkraften, fordi jeg var skide træt af at læse. Jeg følte mig frustreret over, at det akademiske miljø virkede så totalt beskyttet. De skulle ud at redde verden, men de anede ikke en skid om verden. Jeg har altid gået op ad nogen, som jeg har set starte noget. Jeg har altid været i miljøer, hvor der var nogen, der gjorde det og det har fået mig til at tænke meget over tingene i forhold til, hvad der er muligt. Jeg tror på, at stort set alt kan lade sig gøre. Men jeg har heller ikke set de at tingene ikke kan lade sig gøre. (K. Nielsen) Klubbens problemer lokalsamfundets problemer Der er ikke noget, der tyder på, at Christian og Kaj er ved at oparbejde positioner som hoved videnscentraler vedrørende idræt på Nørrebro, i hvert tilfælde ikke i klubbens og anlæggets regi. Men der er ingen tvivl 28

30 Projektrelationer om, at deres energiske, entusiastiske og udadvendte arbejde er med til at opbygge og profilere NTK som en klub, der skal regnes med i det lokale idrætspolitiske og idrætspædagogiske arbejde. Selv om Christian, Kaj og til dels Carsten har trukket det store læs med hensyn til projektet, har bestyrelsen fra starten arbejdet med at koble projektet og klubben sammen. Når man skaber noget, kan man køre en klub død på at være for aktiv. Hvis det kun var Christian og mig fra bestyrelsen, der var med på det her, så ville de andre blive koblet af. Det er uhyre vigtigt, at det er klubbens projekt, og vi har forsøgt at samle den fra starten ved at udarbejde værdier og aftale klare arbejdsfordelinger. Generelt er der dyb enighed om projektet. Det har mere været et spørgsmål om, hvad der skal til. (A. Møller) Christian tilføjer: Jeg har inden for foreningsarbejde set, at hvis der er for meget, der kommer til at køre på personlige kontakter så ligger klubben eller foreningen fuldstændigt død når den person går. Og derfor handler det meget om at opbygge nogle rammer, som det kører indenfor. Der er store enighed om, at projektet ikke er personafhængigt, fordi det er vokset ud af den måde klubben i mesterens ånd generelt tænker og arbejder på. Projektet udgår fra personer, der sidder i klubbens bestyrelse. De fokusområder etniske børn og ældre dagcenterbrugere, som bestyrelsen og trænerne mener er problemområder for klubben, er grobund for projektet. (A. Møller) Opsamling Der er ingen tvivl om, at begge projekter er i gode hænder. Initiativtagere og koordinatorer er erfarne idrætsudøvere og foreningsvante folk En interessant forskel mellem projekterne er, at både Peter og Mette er alsidigt opdraget med hensyn til idræt gennem forskellige former for boldspil, mens Kaj og Christian har dyrket færre idrætsgren og kun idrætsgrene, hvor udøveren udfolder sig individuelt mod forskellige typer af 29

31 Sally Anderson De har alle haft mulighed for universitetsuddannelser, selv om de mandlige bagmænd er stoppet undervejs, bl. a. i forbindelse med store frivillige og lønnede indsatser for lokal idræt og foreningsudvikling. Alle initiativtagere og koordinatorer stammer enten fra provinsbyer eller landsbyer. De har fulgt et traditionelt provins-hovedstad migrationsmønster ved at ankomme til København som 20-årige, bosætte sig på broerne og opsøge en eller anden form for idræt. I deres idrætskarriere har alle de implicerede udvist stor interesse for at arbejde udadvendt og socialt med idrætten. Dog skal det bemærkes, at udviklingsarbejdet, udført af Mette og Peter, har haft udgangspunkt i lønnet arbejde. Begge projekter har været afhængige af personer med idrætspolitiske erfaringer og kontakter. Der er trukket på disse personers pondus i idrætspolitik i nationale, kommunale og bydels sammenhænge. Ud fra deres interesse i idrætsudviklingsarbejde har personerne bevæget sig ud i lokal idrætspolitik. At ville noget med idræt og en idrætsforening i København er tilsyneladende politiserende. Kaj udtrykker det således. Der sker det, at jeg i midten af 1990 erne begynder at finde ud af, at vi er nået så langt, som vi kan med taekwondo klubben i de rammer, vi er i, og hvis vi skal videre, skal vi lede efter magten hvor magten er henne i idrætspolitikken i København. Så begynder jeg at være mere udadvendt og lave arrangementer og aktiviteter i samarbejde med andre. For både Peter og Kaj har interessen for udviklingsarbejde ført til et gensidigt afhængighedsforhold til det offentlige idrætspolitiske system. Begge har brug for funding til deres visioner og daglige levebrød, men samtidig har offentlige instanser, der gerne vil bruge idrætten til socialpædagogiske indsatser, behov for Peters og Kajs gennemgående projekterfaring og lokalviden, der går tæt på brugerne. Der er muligt, at Christian og Mette gennem deres nuværende projektansættelser bevæger sig i samme retning. Sammenlignet med Mette er Christian relativ ny i projektbranchen, og derved kan han tænkes at have en del at lære om opbygning af nye aktiviteter og samarbejdsformer med lokale institutioner, selv om han allerede har arbejdet med at sætte sig menneskelige og ikke-menneskelige modstandere. 30

Basketball ud på alle skolerne

Basketball ud på alle skolerne Basketball ud på alle skolerne En storby-sportsklub tilbyder lokalområdet en bred vifte af projekter, der har fokus på integration gennem bevægelse og foreningstilknytning. (arkivfoto) At være medlem af

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Det gode projekt! Bjarne Ibsen

Det gode projekt! Bjarne Ibsen Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april 2007. Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april 2007. Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang. Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april 2007. Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang. Fra og med dags dato, trækker jeg mig tilbage som

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til fælles klubhus projekt Valby Idrætspark

Ansøgning om økonomisk støtte til fælles klubhus projekt Valby Idrætspark Fælles klubhus som nabo til BK Frems gamle klubhus Ansøgning om økonomisk støtte til fælles klubhus projekt Valby Idrætspark Vi søger om tilskud til projektarbejde. Vi er syv klubber med fælles interesse

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Børneidræt på tværs.

Børneidræt på tværs. Børneidræt på tværs. Baggrund: Den 18. november 1998 besluttede Social - og Arbejdsmarkedsudvalget, at der skal oprettes et antal alternative pasningspladser. Baggrunden for oprettelse af alternative pasningspladser

Læs mere

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter: Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Opsamling på workshops

Opsamling på workshops S i d e 1 Opsamling på workshops Formål Idrætsgruppen under FOU i København har gennem 2 workshops med udvalgte repræsentanter fra idrætten i København ønsket at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan kan

Læs mere

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS Introduktion til Familie og Voksenstøttes idrætstilbud til sindslindende Familie og voksenstøttes Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub KONCEPTBESKRIVELSE - Adventureklub Adventureklubben er en idrætsklub for udsatte børn og unge. Gennem forskellige motions- og idrætsaktiviteter er det hensigten at stimulere deres nysgerrighed, styrke

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål: UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN Dansk Taekwondo Forbund Nr. 1 Juni 2013 Jeg har nu været ansat i Dansk Taekwondo Forbund i et år, og har haft mulighed for at lære mange af jer og jeres klubber at kende.

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl. 11.00 på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Da interviewet er delt op i to dele grundet en kort afbrydelse af Bakken

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

NIF FODBOLD Sponsor Koncept 2010

NIF FODBOLD Sponsor Koncept 2010 NIF FODBOLD Sponsor Koncept 2010 VELKOMMEN TIL NIF FODBOLD Næstved IF Fodbold amatørafdeling, er omdrejningspunkt for fodbolden på hele Sydsjælland. Klubben rækker langt ud over regionens grænser. Vi arbejder

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Tak for et godt år jeg ser frem til det næste.

Tak for et godt år jeg ser frem til det næste. Formandens beretning Jeg skal nu holde en beretning som formand. Da jeg sammen med Mette (nuværende næstformand) hørte at klubben stod tæt for at stoppe var vi begge ærgerlige. På det tidspunkt gik Birte

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING Revideret september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 Visioner 4 Mål 5 Strategi - ungdomsafdelingen 6-8 Strategi - seniorafdelingen 9

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Vind, vejr og vand helt tæt på

Vind, vejr og vand helt tæt på Vind, vejr og vand helt tæt på Et projekt, der udnytter ubrugte lokale faciliteter, og hvor kommunen udbyder tilbuddet til alle skoler i kommunen og lønner en tovholder til den daglige afvikling. Projektet

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Valby boldklub Mere end fodbold Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Den blå tråd i Valby Boldklub Formanden har bolden M ange mennesker tænker nok, at alle fodboldklubber er ens. Men

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Submission #71 Roskilde Kommune

Submission #71 Roskilde Kommune Submission #71 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/2413/submission/9029 Side 1 af 1 02-08-2016 Formandens navn Helle Eriksen Telefon 24453943/30459829 Email eriksen.faaborg@os.dk Forening Gadstrup

Læs mere