Er du et vanedyr? Læringsmål 2012: For meget er for meget og for lidt er for lidt. KLassetrin

Transkript

1 Lærervejledning Er du et vanedyr? Læringsmål 2012: For meget er for meget og for lidt er for lidt KLassetrin

2 Er du et vanedyr? Kære lærer i klasse Temaet i Aktiv rundt i Danmark sætter i år rammerne for, at du som lærer kan arbejde med at give dine elever en personlig, balanceret og fornuftig opfattelse af, hvad sundhed er. På de yngre klassetrin kommer eleverne på en klassisk dannelsesrejse gennem historiefortælling, hvor de møder forskellige vanedyr, fx General Grille, Søde Sally Sukkertop og dovendyret. Vanedyrene er fantasidyr, der via humor repræsenterer forskellige vaner. Her i overbygningen møder eleverne små fortællinger om jævnaldrende, som repræsenterer yderpunkterne. Målet med fortællingerne og de medfølgende spørgsmål er at få eleverne til, gennem egen refleksion og fælles diskussion, at finde frem til en personlig sundhedsopfattelse, hvor de definerer, hvornår for meget er for meget og for lidt er for lidt. Med dette materiale kan du som lærer arbejde med flere aspekter inden for begrebet sundhedshandlekompetence. At arbejde med elevernes sundhedshandlekompetence handler bl.a. om at give dem visionen for, hvad et sundt liv er for dem, relevant viden og indsigt og sætte dem i stand til at tage kritisk stilling. Materialet lægger op til, at eleverne skal gøre sig nogle erfaringer ved at diskutere forskellige emner inden for det brede, positive sundhedsbegreb med deres kammerater. Der gives ikke noget entydigt svar på, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i diskussionskortene af den grund, at det er vigtigt at få eleverne til at føle medejerskab, så de synes, det er umagen værd at engagere sig i en diskussion. HVAD MENER DU, OG HVILKE VANER HAR DU? Hvorfor tror du, at Julie er ked af det, når hun har spist for meget, og hvorfor elsker hun at se sine veninder spise fastfood, når hun ikke selv vil have det? Hvorfor tror du, at Jonas har brug for chips, sodavand og slik, når han spiller computer? Hvorfor tror du, at Jonas fortsætter med at spise for meget, når han er ked af at være for tyk? Kan du komme i tanke om madvarer, som du spiser, som din tipoldemor ikke ville genkende som mad, hvis hun kom på besøg fra fortiden? DISKUSSIONSKORT 3 KNÆKBRØDET OG FASTFOOD-DYRET KLASSETRIN Materialet, som du har modtaget her, tager afsæt i et bredt og positivt sundhedsperspektiv. Det indeholder inspiration til en-to undervisningslektioner i det lovpligtige, men timefrie fag Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab, som er beskrevet i faghæfte 21 under Fælles Mål Hensigten med materialet er at bidrage til, at din undervisning kan kvalificere eleverne til i fremtiden at kunne tage bevidste og selvstændige valg, når det handler om valg af livsstil. I teenageårene modnes hjernen, så man bliver i stand til at tænke mere selvstændigt, kritisk og nuanceret. Men teenageårene kaldes af gode grunde også den anden trodsalder. Her skal grænser prøves af og det store identitetsarbejde med at finde sig selv eller skabe sig selv for alvor til at begynde. Derfor er det heller ikke så underligt, at teenageårene ofte er årene, hvor mange danner potentielt helbredsskadelige vaner. Hensigten med materialet er, at give dig et værktøj til at møde dine elever i øjenhøjde, og få dem til at reflektere over deres vaner og deres holdning til sundhed. Ideen er, at eleverne i forlængelse af arbejdet med dette materiale bliver rustet til at kunne aflevere deres dårlige vaner, sende dem væk og efterfølgende skrive en sund vane ind i deres folder samt en i en af deres kammeraters folder, som de så skal arbejde på at etablere i deres liv i konkurrenceperioden. Da Aktiv rundt i Danmark er et projekt, som primært har til formål at fremme fysisk aktivitet og sunde madvaner, har vi valgt på forhånd at definere to vaner per uge, som eleverne skal arbejde med. s2 s3

3 Konkurrencen Konkurrencen for klasser i Aktiv rundt i Danmark handler, ligesom på de yngre klassetrin, om at få krydser nok til at komme hele vejen rundt på det tilsendte spillekort. Men vilkårene for at samle krydser adskiller sig fra de yngre klassetrins på den måde, at eleven i klasse samler krydser ved at leve op til de nye, sunde vaner. To af de sunde vaner er, som nævnt, bestemt på forhånd af Aktiv rundt i Danmark, en vane definerer eleven selv, og en defineres af en god kammerat. På den måde arbejder den enkelte elev hver uge med i alt fire sunde vaner. Du har ud over spillekortet modtaget en aktivitetsfolder til hver elev i klassen, hvor der er plads til at skrive de vaner, som eleven gerne vil arbejde med, samt den vane, som kammeraten gerne vil, at eleven skal arbejde med. Hvis eleven har holdt sig til sine vaner en given dag, må han/hun sætte et kryds ud for punktet. Det er meningen, at eleverne skal krydse af i deres foldere hver dag. Elevernes krydser lægges sammen og divideres med antallet af elever i klassen, så I får en klassescore. Derefter kan I gå det antal skridt på spillekortet, der svarer til denne score. En gang om ugen samler du pointene sammen og registrerer dem på projektets hjemmeside husk, at det også kan gøres via sms. På den måde deltager du og dine elever i konkurrencen. Køreplan Uddel aktivitetsfolderne og hæng spillekortet op i klassen. Bed eleverne skrive de vaner, som de vil arbejde med, i deres aktivitetsfolder samt skrive en vane for deres makker/kammerat. Bed eleverne skrive deres dårlige vaner ned på de små sedler i aktivitetsfolderen og efterfølgende putte sedlerne i kuverten, som så sendes til Sekretariatet for dårlige vaner, hvorved I deltager i lodtrækningen om en præmie for hele klassen (se alt om præmier på Forklar, hvad konkurrencen går ud på. Gennemfør de to lektioner. I din introduktion til konkurrencen i Aktiv rundt i Danmark skal du huske at fortælle eleverne: At de skal konkurrere primært med sig selv om at leve op til de fire sunde vaner per uge. At de kan vælge at arbejde med den samme vane (den, som de selv definerer) i alle tre uger eller skifte vanen ud ved ugens udgang, hvis de synes, det er nødvendigt. At to sunde vaner er valgt af Aktiv rundt i Danmark. At de gensidigt får lov til at definere en sund vane for en kammerat. Og at denne vane skal vælges ud fra gode intentioner om sundhedsfremme for kammeraten og ikke for at drille. At deres point hver uge tælles sammen og gennemsnittet regnes ud, så de kan gå rundt på spillekortet. At de skal skrive de dårlige vaner, de gerne vil af med, ned og lægge dem i den fælles kuvert. Når I sender kuverten ind til Aktiv rundt i Danmark, deltager I i lodtrækningen om en præmie for hele klassen. NB: Husk hver uge at registrere point på s4 s5

4 Lektionerne Temaet for undervisningsmaterialet i 2012 er som nævnt For meget er for meget og for lidt er for lidt. Materialet indeholder otte kort, som hver præsenterer to portrætter med tilhørende fakta-oplysninger og spørgsmål til refleksion eller diskussion. De to fortællinger er realistiske, men lettere ekstreme i deres modsætning. Hensigten er at få eleverne til at tænke over, hvad der for dem er sund fornuft. Materialet skal også give eleverne et indblik i den kompleksitet, der er afgørende for at få og opretholde sunde og usunde vaner. De får mulighed for at reflektere over, hvornår det er ok at blande sig i andres adfærd og påvirke andres beslutninger. Derudover opfordres de til at løfte blikket og reflektere og diskutere grænserne for, hvornår samfundet fx skal blande sig i den enkeltes vaner og hvordan. Inspiration til planlægning af sundhedsundervisning med materialet Er du et vanedyr? Til brug for din introduktion til klassen kan du bagerst i dette inspirationshæfte finde en artikel om vanedannelse. Det er inspiration til, hvordan du kan gøre eleverne mere bevidste om de vaner, de har og om, hvordan de danner de vaner, som de ønsker sig i fremtiden. Med materialet følger som sagt otte diskussionskort. Diskussionskortene egner sig godt til gruppearbejde, men du kan benytte kortene på mange måder. På forhånd tak og rigtig god fornøjelse. Du kan naturligvis vælge at nøjes med at deltage i konkurrencen uden at introducere eleverne for det tilhørende undervisningsmateriale, men vi anbefaler, at I sammen bruger en til to timer på det, så eleverne har en bedre forudsætning for at definere relevante sunde vaner. s6 s7

5 Vaner ven elller fjende? Lise Hostrup sønnichsen adjunkt, Udvikling og forskning Videncenter for Sundhedsfremme University College Syddanmark Hvorfor har vi vaner? Vores vaner har stor betydning for, hvad det er for et liv, vi lever, og hvor stor succes og livskvalitet vi får lov at opleve i det samfund, som vi nu engang er en del af. Aktiv rundt i Danmark har i år forsøgt at visualisere nogle af de vaner, som har betydning for menneskers sundhed. Eleverne møder via fortælling nogle fantasivanedyr, som hver især repræsenterer yderpunkter inden for emnet sundhed. I klasse er dyrene skiftet ud med fortællinger om jævnaldrende, mens formålet er det samme, nemlig at få eleverne til at reflektere over, hvornår for meget er for meget og for lidt er for lidt i forhold til sundhed. Med andre ord - finde frem til, hvad sund fornuft er for dem. En vane er en tillært handling, der som regel udføres automatisk uden bevidst planlægning. I dagligsproget dækker ordet vane også over adfærdsformer som fx at bide negle. Som selvstændige mennesker er vi helt afhængige af evnen til at kunne gøre ting ubevidst, fordi vi ellers ville blive handlingslammede af at skulle forholde os bevidst til alt, hvad vi gjorde. Hvis du fx pludselig begynder at tænke over, hvordan man cykler, bliver du mindre effektiv. Heldigvis er den menneskelige hjerne fantastisk til at sortere i de indtryk, vi får, så vi kun behøver at forholde os til det, der er relevant. Som tommelfingerregel siger man, at vi for hver signaler, vi modtager fra vores sanser, kun kan forholde os bevidst til ca. 40 af dem. Prøv et øjeblik bare at gøre dig bevidst om, hvad din krop mærker lige nu. Hvordan du sidder, hvordan tøjet føles, hvordan fødderne og øjnene bevæger sig, hvordan du holder balancen osv. Ved at sortere giver hjernen os mulighed for at oparbejde automatiske og ubevidste handlemønstre. s8 s9

6 Kultur og vaner Det geniale ved vaner er netop, at de er ubevidste, hvilket også er det meget problematiske ved dem. Når de først er indlært, er de ikke til at slippe af med uden kamp. Når vi fx har lært at sidde på en stol uden hele tiden at skulle tænke over, hvordan vi gør, er det genialt, men når vi konstant sidder og hænger i ryggen i samme stilling, er det knap så genialt. Derfor er vi nødt til at gøre os bevidste om de af vores automatiserede vaner, som ikke er til vores eget og vores omgivelsers bedste. Kun på den måde kan vi ændre dem til det mere hensigtsmæssige. I nogle tilfælde vil kroppen gøre os opmærksom på, at det er en god ide at ændre vaner, fx kan det altid at hænge i ryggen på stolen give os rygsmerter. Og når vi bliver syge af vores dårlige vaner, bliver vi nødt til at ændre dem for at blive raske. Problemet med mange sundhedsskadelige vaner er bare, at konsekvenserne af dem ligger et pænt stykke ud i fremtiden, hvilket ikke gør truslen om at blive syg til en motivationsfaktor for at ændre vaner. Hvad der er sunde vaner, er i høj grad kulturbestemt. Børn tilegner sig daglige kulturrutiner gennem de aktiviteter, de præsenteres for, og de fællesskaber, som de deltager i. Og gradvist udvikler de på den måde evnen til at aflæse meningen med de forskellige aktiviteter og samværsformer. Det, der betragtes som en sund vane i en kultur, kan i en anden kultur betragtes som en yderst dårlig vane. Fx er det en almindelig sund vane at rense sin hals og derefter spytte på gaden i Kina, mens det i Danmark betragtes som en temmelig dårlig vane. Vanen med at spytte på gaden blev nemlig aflagt af de fleste i den vestlige verden i 1800-tallet, da man forsøgte at bekæmpe tuberkulose. I forbindelse med Ol i 2008 forsøgte de kinesiske myndigheder derfor at opdrage indbyggerne i Peking til ikke at spytte på gaden i værtsperioden. Det kræver vilje og tålmodighed at ændre vaner. En kirurg skrev i en bog, der udkom i 1960, at det tager 21 dage at ændre en vane. Han havde erfaring for, at det var den tid, hans patienter var om at vænne sig til et amputeret ben. På den baggrund mente han, at livsstilsændringer generelt tager 21 dage. Andre studier har siden vist, at det kan tage over to måneder at vænne sig til bare en lille adfærdsændring som fx at spise et stykke frugt hver dag. s10 s11

7 Betydning af rollemodeller Som lærer vil du med rette kunne skrive tillægstitlen som kulturformidler på dit cv. Det er godt nok primært forældrene, der indfører deres barn i kulturen, men også andre nære voksne som fx barnets lærer og pædagog har stor indflydelse; så stor, at vi i dag taler om, at børnene undergår en dobbeltsocialisering, bl.a. fordi børn tilbringer så meget af deres vågen-tid uden for hjemmet. Børn efterligner og afstemmer følelser med de mennesker, som de identificerer sig med, og som samtidig er mere erfarne, end de selv er. På den baggrund kan man sige, at grundlaget for den livsstil, dine elever vælger i fremtiden, er tillært i deres barndom. Det har stor betydning, når børn ser betydningsfulde rollemodeller udøve deres mere eller mindre sundhedsfremmende eller sundhedsskadelige vanehandlinger. Uanset om et barn oplever sine nære voksne vise glæde ved bevægelse eller ubehag ved bevægelse, være meget stressede, være aktive i naturen, spise sundt eller usundt, bruge fritiden overvejende foran skærmen, vaske hænder, inden de spiser osv., er der øget sandsynlighed for, at de får vaner, der ligner. Sundhedsfremmende rutiner en forløber til vanedannelse Rutiner har stor betydning for dannelse af vaner. Så ud over at være bevidst om din betydning som rollemodel kan du som lærer gøre en indsats for at vænne børnene til sundhedsfremmende rutiner i løbet af en skoledag. Sundhedsfremmende rutiner handler måske mest om alt det, der er rundt om det at lære noget fagligt. Når en børnehaveklasseleder har lært eleverne i sin klasse at række hånden op, inden de siger noget, selv rydde deres skrald op efter sig, tale pænt til hinanden, vaske hænder inden frokost og når han minder dem om at de skal skifte stilling, når de bruger computer, lærer dem at tjekke deres penalhus inden de kommer i skole, drikke vand, få frisk luft, bevæge sig i frikvartererne og spise mellemmåltider i frikvartererne, så de er mere læringsparate i timerne, og så har han været med til at sørge for at skabe gode betingelser for 1. klasselærerens arbejde. I den sammenhæng er det vigtigt ikke bare at oplyse om sundhed, men også inkludere den subjektive oplevelsesdimension ved at lade eleverne selv finde frem til, hvornår de og deres kammerater har det godt, hvad der får dem til at spise sundt og bevæge sig, og hvad der lokker dem til at gøre noget, der efterfølgende får negativ betydning for deres velbefindende. Både du og dine elever skal anerkendes som sundhedseksperter på hver jeres felt. Aktiv rundt i Danmark er en måde, hvorpå man som lærer, i en begrænset periode og på en motiverende måde, kan give børnene en oplevelse af, hvordan det påvirker fysisk og psykisk at indføre sundhedsfremmende vaner. s12 s13

8 Motivation og sundhedsfremme Vores bedste viden i dag fortæller os, at der er sammenhæng mellem et barns forventninger om at kunne magte en opgave og hans/hendes motivation, herunder udholdenhed i udførelsen. De fleste elever har en tendens til at undgå aktiviteter, hvor de har forventning om nederlag. Med manglende positive forventninger og tillid til egne kompetencer vil eleven, stillet over for udfordringer, højst sandsynligt gøre en mindre indsats eller opgive. Og da et barns erfaringer betyder meget for dets forventninger, vil nederlag bidrage til endnu mindre tillid til egen kompetence. Derfor er det afgørende, at man som lærer ikke slår for store brød op, når man vil forsøge at ændre sine elevers eller for den sags skyld sine egne dårlige vaner og sætte nogle mere sundhedsfremmende vaner i stedet for. Det er også vigtigt, at man tager afsæt i de positive tanker omkring det, man gerne vil opnå, frem for alt det svære ved ændre vaner. Den lille daglige øvelse med hvad har du været god til eller glad for i dag er i sig selv en sundhedsfremmende rutine. Tilsvarende er det mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en anerkendende pædagogisk tilgang i arbejdet med elevernes sundhedsfremme. Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre hverdagens og livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. (Jensen & Johnsen 2004 inspireret af Antonovsky) Børn og unges sundhed påvirkes af både levevilkår og livsstil, og derfor giver det god mening at flytte fokus fra den enkelte elevs, måske problematiske, sundhedsadfærd over på de mekanismer, der er roden til denne adfærd. Sagt på en anden måde skal man stille sig selv dette spørgsmål: Hvad kan vi som skole ændre og påvirke, hvad kan vi som klasse, og hvad kan jeg som lærer ændre på for at fremme gode og sunde vaner hos den enkelte elev og eleverne som gruppe? s14 s15

9 Partnere: Samarbejdspartnere og Sponsorer: