Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. FSR danske revisorers Skatteudvalg har gennemgået udkastet og har følgende bemærkninger: FSR danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK København K Telefon CVR Danske Bank Reg Konto nr Sammenfattende bør forslaget ændres navnlig på to punkter. For det første bør det være muligt at benytte opsparingsordningen, hvis indskudskontoen ikke er negativ ved indkomstårets udgang. For det andet bør reglen, om at sikkerhedsstillelse for privat gæld i virksomhedens aktiver skal anses for en hævning, ændres således, at det højst er størrelsen af det private lån, der skal anses for hævet - dog kun sikkerhedsstillelsen, hvis denne er lavere-, ligesom sikkerhedsstillelse kun bør anses for en hævning, hvis der er tale om sikkerhedsstillelse for egne (evt. inkl. en ægtefælles) private lån, og endelig bør det være muligt at skifte bank eller realkreditinstitut og dermed sikkerheder, uden at dette i sig selv medfører, at der anses for at være foretaget en hævning. Endvidere bemærkes, at selv om lovændringen efter bemærkningerne har til hensigt at stoppe en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen er det FSRs vurdering, at lovændringen vil få væsentlig betydning for et stort antal skatteydere, der ikke har tilrettelagt en udnyttelse af virksomhedsordningen som beskrevet i eksemplerne i tabel 3.2.1, tabel 3.2.2, tabel og tabel Indskudskontoen kan f.eks. være negativ, uden at dette har sammenhæng med privatforbrug. Efter virksomhedsskattelovens 16 a, stk. 2 overføres der i forbindelse med skattefrie delomdannelser efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse med virkning fra begyndelsen af omdannelsesåret et beløb svarende til kontantværdien af vederlaget for virksomheden fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først hæves beløb efter 5, stk. 1. Dette er

122 en naturlig konsekvens af, at aktier m.v. ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Aktierne hæves jfr. virksomhedsskattelovens 16 a, stk. 1 ved begyndelsen af indkomståret. Som følge af værdistigninger i den tid virksomhedsordningen har været anvendt vil dette ofte medføre, at indskudskontoen bliver negativ ved delomdannelser. En tilsvarende regel, om salg af en af flere virksomheder, findes i virksomhedsskattelovens 15 a. Lovindgrebet rammer derfor væsentlig flere end det angivne formål med indgrebet berettiger. Side 2 Det er anført i lovbemærkningerne side 5, 1. spalte, at de selvstændige med de hidtil gældende regler har haft en væsentlig bedre skattemæssig situation, end hvis de havde drevet deres virksomhed i et aktie- eller anpartsselskab. Baggrunden for dette udsagn er reglen i ligningslovens 16 E, som blev indført i efteråret 2012, og som har som formål, at beskatte en hovedaktionær af beløb han enten låner i sit selskab uden tilbagebetalingshensigt, eller får sit selskab til at stille sikkerhed for. Reglen i ligningslovens 16 E betyder således, at hvis et aktie- eller anpartsselskab stiller midler til rådighed eller sikkerhed for en hovedaktionær, bliver hovedaktionæren beskattet af et beløb svarende til lånet/sikkerhedsstillelsen. Der er dog et par væsentlige forskelle. For det første kan hovedaktionæren uden skattemæssige konsekvenser stille aktierne eller anparterne i selskabet til sikkerhed for privat gæld. For det andet kan en hovedaktionærs selskab yde lån til og stille sikkerhed for andre selskaber uden at dette fører til beskatning af hovedaktionæren. Med den foreslåede lovændring vil de selvstændige derfor blive stillet væsentlig ringere, end hvis de drev deres virksomhed i et aktie- eller anpartsselskab. De selvstændige, der anvender virksomhedsskatteordningen, vil efter den foreslåede lovændring ikke have mulighed for på nogen måde at stille deres virksomhed til sikkerhed for hverken privat gæld eller anden erhvervsmæssig gæld, som ikke indgår i den selvstændiges egen virksomhedsordning. Uafklaret retstilstand? Det er nævnt i bemærkningerne i slutningen af punkt i lovforslaget, at skatteministeren afgav en række svar til Folketingets skatte- og afgiftsudvalg i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag nr. L 107 om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende i folketingssamlingen Det nævnes bl.a. at skatteministeren i svaret på spørgsmål 8 udtalte,

123 at det forhold, at en skattepligtig, der er omfattet af virksomhedsordningen, optager et lån mod sikkerhed i et aktiv, der er indskudt i virksomheden, ikke i sig selv indebærer, at lånet automatisk henføres til virksomhedsøkonomien. Skatteministeren svarede videre, at når gælden betragtes som privat gæld og anvendes til anskaffelse af et privat aktiv, påvirker transaktionerne ikke virksomheden og derved hverken indskudskonto, konto for opsparet overskud eller konto for kapitalafkastgrundlag. Side 3 Højst overraskende fremføres det videre som afslutning af punkt 3.3.2, at der ikke ses at foreligge retspraksis omkring den anførte model med sikkerhedsstillelse, hvorfor Skatteministeriet hævder at retstilstanden er uafklaret. Dette gentages under bemærkningerne til både 2, stk. 3, og stk. 5. Den citerede udtalelse fra skatteministeren under lovbehandlingen i folketingssamlingen , har hele tiden generelt været opfattet som udtryk for, at der utvivlsomt har været adgang til at stille sikkerhed for privat gæld i aktiver omfattet af virksomhedsordningen, uden at dette havde skattemæssige konsekvenser. Dette understøttes af, at der i Ligningsvejledningen i en lang årrække stod følgende: Den skattepligtige kan endvidere optage lån privat mod sikkerhed i virksomhedens aktiver, uden at dette påvirker indskudskontoen. Da der er tale om et privat lån, vil renteudgiften være negativ kapitalindkomst. (Citeret fra Ligningsvejledningen 2010 E.G.2.4.6) I den seneste udgave af Den juridiske vejledning er følgende anført: Belåner den selvstændige et aktiv i virksomhedsordningen, hvorpå der er en urealiseret fortjeneste, og bliver lånet placeret uden for virksomheden, vil låneprovenu heller ikke indgå i virksomhedsordningen. Vælger den selvstændige at indskyde låneprovenuet i virksomheden, er der tale om enten et indskud på indskudskontoen eller på mellemregningskonto. (Den juridiske vejledning version afsnit C.C ) Det er, såvidt det er FSR bekendt, korrekt som det oplyses, at der ikke er retspraksis på området, men dette skyldes naturligvis, at hverken skatteyderne eller SKAT har været i tvivl om retstilstanden, som altså netop ikke er uafklaret. FSR finder det retssikkerhedsmæssigt kritisabelt, at Skatteministeriet med bemærkningen om, at retstilstanden er uafklaret underminerer værdien og troværdigheden af et svar afgivet af en tidligere skatteminister. Det er et afgørende element i behandlingen af et lovforslag, at de svar ministeren afgiver, står til troende og bakkes op og dermed har retskildeværdi, også selv om man i ministeriet mange år senere måtte ønske at ændre udtalelsen. FSR skal derfor

124 anmode om at få bekræftet, at de svar ministeren afgiver i forbindelse med lovforlag, herunder det nærværende er en retskilde, som kan anvendes til bedømmelse af retstilstanden? Side 4 I modsat fald skulle de svar, som skatteministeren måtte afgive til Folketingets skatte- og afgiftsudvalg under behandlingen af lovforslag, herunder nærværende lovforslag L 200, ikke kunne lægges til grund ved bedømmelse af retstilstanden efter en eventuel vedtagelse af L 200, hvilket i givet fald er et problem, som Folketinget bør håndtere særskilt? Bortset fra den uheldige formulering i den ovenfor omtalte udtalelse, finder FSR det tilfredsstillende, at Skatteministeriet foreslår en lovændring for at ændre en praksis, i stedet for at forsøge at ændre praksis ved at rejse sager om spørgsmålet, men det er utilfredsstillende, at ministeriet, med udtalelsen om at retstilstanden er uafklaret, indikerer, at man kunne have udfordret praksis uanset den klare ministerudtalelse og indholdet i både ligningsvejledninger og Den juridiske vejledning. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1, nr. 1 rentekorrektionssats Ifølge forslaget til 9 a forhøjes rentekorrektionssatsen, således at den permanent er 3 procentpoint højere end kapitalafkastsatsen. Det bør efter FSRs opfattelse overvejes om reglerne om kapitalafkastsats og rentekorrektionsats kan udformes, så de bliver mere markedskonforme og i højere grad følger udviklingen i markedssatserne. Til 1, nr. 2 sikkerhedsstillelse Efter den foreslåede 10, stk. 6 skal der i alle tilfælde, hvor der stilles sikkerhed i aktiver, der indgår i virksomhedsordningen for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses at være foretaget en hævning med et beløb svarende til sikkerhedens størrelse. Lovforslaget har ifølge bemærkningerne til hensigt at forhindre, at skatteyder har mulighed for at optage private lån med sikkerhed i virksomhedens aktiver, men med forslaget forhindres også, at virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for 3. mands gæld. Det er ikke usædvanligt, at en virksomhed stiller sikkerhed for en uafhængig samhandelspartner, og dette forhold bør ikke blive omfattet af lovændringen. Efter Skatterådets afgørelse SKM SR kunne et udlån fra en

125 virksomhedsordning til et selskab, hvor skatteyder var medaktionær anses for et erhvervsmæssigt udlån, der ikke medførte en hævning efter virksomhedsskattelovens 5. Når et sådant udlån i visse situationer ikke skal anses for en hævning, bør en tilsvarende sikkerhedsstillelse i endnu mindre grad anses for en hævning. Lovforslaget bør justeres så eksempelvis sikkerhedsstillelse for skatteyderens selskab og andre erhvervsmæssige forhold ikke skal anses for en hævning. Side 5 Lovteksten bør præciseres, så det alene er sikkerhedsstillelse for skatteyders egen private gæld (evt. inkl. en ægtefælles), der vil medføre en hævning. Dette blandt andet fordi det er private lån i forbindelse med opsparing i virksomhedsordningen, der ønskes ramt, hvorfor det efter FSRs opfattelse er fuldt tilstrækkeligt, at det højst er det private lån der stilles sikkerhed for, der bør anses for hævet, dog højst sikkerhedsstillelsen, hvis denne er mindre. Dette vil efter FSRs opfattelse være langt mere proportionelt og rimeligt og som nævnt fuldt tilstrækkeligt til at ramme de situationer der sigtes på. Det bør jo kun være det beløb, der stilles til rådighed for privatøkonomien, der anses for hævet og ikke et vilkårligt større beløb, blot fordi der stilles sikkerhed i et aktiv som primært tjener til sikkerhed for virksomheden. I forlængelse af ovenstående bør der fastsættes regler om effekten, når der efterfølgende sker reduktion af sikkerhedsstillelsen for et privat lån, og/eller om effekten af en reduktion af det private lån, som der er stillet sikkerhed for. I bemærkningerne til lovforslaget er der ikke foretaget en nærmere definition af, hvornår virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed. FSR anbefaler, at det præciseres, hvornår virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Det bør være et krav, at der er tale om egentlig sikkerhedsstillelse, som er foretaget som en særskilt sikringsakt. Hvis en sikkerhedsstillelse betyder, at et beløb anses for hævet, må denne hævning vel i det omfang der ikke i forvejen er sket hævning - anses for et beløb hensat til senere hævning efter 5? Dette må være en nødvendig følge af systematikken i virksomhedsskatteloven, og betyder samtidig, at hvis en sikkerhedsstillelse senere effektueres, kan det beløb der på dette tidspunkt faktisk hæves, fragå på, hvad der måtte restere på konto for hensat til senere hævning.

126 Typisk har en selvstændig erhvervsdrivende det samlede engagement i én bank. Det vil sige både de private konti og de erhvervsmæssige konti. Når der underskrives en kredit eller et lån vil banken ofte have en såkaldt modregningsadgang. Det bedes bekræftet, at en sådan modregningsadgang, som typisk kun er relevant, hvis engagementet bliver nødlidende, ikke kan anses for en sikkerhedsstillelse efter den foreslåede 10, stk. 6? Side 6 Tilsvarende bedes det bekræftet, at den ubegrænsede, personlige og solidariske hæftelse, der gælder for interessenter i et I/S, ikke skal anses for en sikkerhedsstillelse efter den foreslåede 10, stk. 6? Tilsvarende bedes konsekvenserne også beskrevet for både de fuldt og de begrænset hæftende deltagerne i henholdsvis K/S og P/S. For erhvervsdrivende, der ejer blandet benyttede ejendomme som f.eks. landbrug med stuehuse, giver indgrebet mod sikkerhedsstillelser i virksomhedens aktiver særlige problemer. Det vil ikke være muligt at afgrænse en sikkerhedsstillelse i ejendommen til alene at dække stuehuset. Denne gruppe selvstændige erhvervsdrivende vil derfor være forhindret i at stille sikkerhed i ejendommen for lån til finansiering af den private del af ejendommen. Vi har bemærket, at der i forhandlingerne mellem Regeringen og Venstre om vækstpakken er aftalt, at denne problemstilling vil blive løst. Vi imødeser løsningsforslagene i høring, men skal allerede nu påpege, at en afgrænsning i forhold til ejerboligværdien ifølge den offentlige ejendomsvurdering, i mange tilfælde ikke vil være hverken tilstrækkelig eller rimelig. Hvis en person, der driver virksomhed i virksomhedsordningen, f. eks. flytter til et nyt hus, men ikke kan sælge sit hidtidige hus og derfor lejer dette ud, tvinges skatteyderen til at tage det udlejede hus med i sin virksomhedsordning. En sådan situation giver allerede inden lovforslaget problemer. Praksis på området er uhensigtsmæssig, idet huset skal medtages i virksomhedsskatteordningen, men den tilhørende gæld kan ikke medtages i virksomhedsordningen, uden at dette anses for en hævning svarende til gældens størrelse. Dette er gældende ret allerede i dag, og gælder uanset, at hele gælden må anses for erhvervsmæssig, idet huset netop udlejes erhvervsmæssigt. Denne situation burde der repareres på via lovgivningen, men med det fremlagte lovforslag bliver situationen endnu værre. Hidtil har man kunnet undgå at anse gælden i huset for hævet ved at holde denne gæld udenfor

127 virksomhedsordningen som privat gæld med begrænset fradragsværdi, men med lovforslaget vil det forhold, at huset, som fortsat tvinges ind i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gælden udenfor virksomhedsordningen, betyde at et beløb svarende til gælden anses for hævet. Dette er konsekvensen, uanset at gælden i dette tilfælde ikke kan anses for privat, men tværtimod klart er erhvervsmæssig. Side 7 Der er ikke i lovbemærkningerne en nærmere beskrivelse af, hvordan man opgør det beløb, der skal anses for hævet i forbindelse med sikkerhedsstillelser. Vi skal derfor anmode om en beskrivelse af, om der er tale om en hævning og hvordan denne i givet fald skal opgøres i følgende eksempler: Eksempel 1 En erhvervsejendom anskaffes for DKK 10 mio. Ejendommen er belånt med realkreditlån på DKK 8 mio. Der optages et banklån på DKK 2 mio. I forbindelse med køb af ejendommen overtages fra den tidligere ejer et ejerpantebrev i den købte ejendom nom. DKK 5 mio. Ejerpantebrevet stilles til sikkerhed for banklånet. Det fremgår af bankens sædvanlige forretningsbetingelser, at sikkerhedsstillelser står til sikkerhed for det til enhver tid værende samlede engagement med banken. Skatteyder har et privat billån i samme bank med en restgæld på DKK , der er således ikke stillet egentlig sikkerhed for privat gæld. FSR skal anmode ministeriet om at bekræfte, at der ikke i denne situation anses for at være hævet noget beløb, eller i givet fald oplyse, hvilket beløb der skal anses for hævet? Eksempel 2 Samme forhold som i eksempel 1, men ejerpantebrevet er nu også særskilt stillet som sikkerhed for det private billån og der er efterfølgende dels foretaget et afdrag på realkreditlånet i virksomheden med DKK 0,5 mio. ligesom ejendommen i virksomheden er steget i værdi til DKK 11 mio. Det bedes oplyst, om der i denne situation skal anses at være foretaget en hævning, og i givet fald med hvilket beløb? Det bedes endvidere oplyst, om afdraget på realkreditlånet henholdsvis værdistigningen på ejendommen betyder, at der skal anses at være foretaget en hævning, og i givet fald med hvilket beløb?

128 Eksempel 3 Samme forhold som eksempel 2, men efterfølgende indgås der en aftale med banken om en privat kassekredit med et maksimum på DKK 1 mio., hvor ejerpantebrevet også stilles som særskilt sikkerhed. Der hæves straks DKK på kassekreditten. Side 8 Det bedes oplyst om oprettelsen af den private kassekredit betyder, at der skal anses for at være foretaget en hævning, og i givet fald med hvilket beløb? Skatteministeriet bedes supplerende oplyse, om der skal anses at være hævet et beløb og i givet fald hvilket beløb, i en situation, hvor virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for mulig gæld på en privat kassekredit, hvor den selvstændige erhvervsdrivende har en trækningsret, men hvor der ikke på noget tidspunkt i løbet af indkomståret har været trukket et beløb? Der er således ikke stillet sikkerhed for en aktuel gæld, men kun for en trækningsret. Eksempel 4 Samme forhold som i eksempel 3, men i stedet for hævningen på DKK indskydes der nu DKK på den private kassekredit og efterfølgende hæves DKK Medfører de to posteringer, at der skal anses at være foretaget en hævning, og i givet fald med hvilket beløb? Eksempel 5 Som udgangspunkt samme forhold som i eksempel 1, men i stedet for et ejerpantebrev stilles der sikkerhed for virksomhedens gæld i et obligationsdepot i virksomheden samt den tilhørende afregningskonto. Den aktuelle værdi af depotet mv. udgør DKK 2 mio. Obligationsdepotet samt den tilhørende afregningskonto stilles også særskilt som sikkerhed for den private gæld. Det bedes oplyst, om der i denne situation skal anses for at være foretaget en hævning, og i givet fald med hvilket beløb? Eksempel 6 Som eksempel 5, men der er efterfølgende sket udtrækning af obligationer DKK , der er overført til afregningskontoen. Umiddelbart herefter er beløbet geninvesteret og beløbet hævet på afregningskontoen og obligationerne er overført til depotet.

129 Det bedes oplyst, om de nævnte bevægelser betyder, at der skal anses for at være foretaget en hævning, og i givet fald med hvilket beløb? Side 9 Eksempel 7 Som eksempel 6, men beløbet DKK overføres ikke til afregningskontoen, men i stedet til virksomhedens kassekredit. Ved geninvesteringen hæves beløbet på virksomhedens kassekredit. Det bedes oplyst, om der i denne situation skal anses at være foretaget en hævning og i givet fald med hvilket beløb? Eksempel 8 Som eksempel 7, men efterfølgende er obligationernes kursværdi øget til DKK 2,05 mio. Det bedes oplyst, om kursstigningen betyder, at der skal anses at være foretaget en hævning, og i givet fald med hvilket beløb? Eksempel 9 En virksomhed har et samlet engagement i en bank på maks. DKK 25 mio. Der er stillet virksomhedspant i alle virksomhedens aktiver. Pantet er ikke beløbsmæssigt begrænset og pantets værdi vil ændre sig dagligt i forbindelse med køb og salg og indbetalinger fra debitorer mv. og kan f.eks. variere fra DKK 20 mio. til DKK 30 mio. Virksomhedens bankengagement vil typisk variere fra DKK 15 mio. til DKK 25 mio. Der er et privat lån i banken på DKK 2 mio. med sikkerhed i private aktiver. Det fremgår af bankens sædvanlige forretningsbetingelser, at sikkerhedsstillelser står til sikkerhed for det til enhver tid værende samlede engagement med banken. Det bedes bekræftet, at der ikke skal anses at være foretaget hævninger i den situation, hvor både virksomhedsengagementet og pantets værdi ændres dagligt? Under forudsætning af, at der er forskel i svaret, bedes svaret givet også under forudsætning af, at virksomhedspantet også er stillet som særskilt sikkerhed for den private gæld. Eksempel 10 En virksomhed får et samlet engagement med banken på DKK 10 mio. Der stilles sikkerhed i virksomhedens aktiver for DKK 10 mio. Der er en privat bankgæld på DKK 2 mio., og der er stillet sikkerhed for den private gæld i private aktiver for

130 DKK 2 mio. Det samlede engagement med banken udgør således DKK 12 mio. og der er stillet sikkerhed i aktiver for DKK 12 mio. Det fremgår af bankens sædvanlige forretningsbetingelser, at sikkerhedsstillelser står til sikkerhed for det til enhver tid værende samlede engagement med banken. Side 10 Det bedes bekræftet, at der ikke i denne situation skal anses for at være foretaget hævning af noget beløb, eller i givet fald bedes det oplyst, hvilket beløb der skal anses for hævet. Det bedes endvidere bekræftet, at et afdrag på den erhvervsmæssige gæld med DKK 1 mio. ikke betyder, at der skal anses for at være hævet noget beløb, eller det bedes oplyst, hvilket beløb der i givet fald skal anses for hævet. Eksempel 11 Samme forhold som i eksempel 1, men for at opnå en mere fordelagtig renteaftale, er der skiftet til et andet pengeinstitut, hvor alle aftaler er uændrede i forhold til det hidtidige pengeinstitut, idet der dog er opnået en mere fordelagtig renteaftale. Det bedes bekræftet, at skift af pengeinstitut ikke betyder, at der skal anses for at være hævet et beløb, eller i givet fald hvilket beløb, der skal anses for hævet. Svaret bedes også givet med den forudsætning, at ejerpantebrevet også er stillet som særskilt sikkerhed for det private billån. Supplerende bedes svaret også givet under forudsætning af, at aftalen med det første pengeinstitut er etableret før 11. juni 2014, mens aftalen med det andet pengeinstitut er indgået efter 10. juni Til 1, nr. 6 Efter den foreslåede 11, stk. 4 kan der ikke foretages foreløbig beskatning efter 10, stk. 2, hvis indskudskontoen primo eller ultimo er negativ. Det betyder, at hvis indskudskontoen ultimo år 1 er negativ med DKK 1 vil der ikke være mulighed for foreløbig beskatning i år 2. For en lang række virksomheder kan årets skattepligtige overskud først opgøres med nogenlunde sikkerhed efter indkomstårets udløb. Det gælder f.eks. for virksomheder med igangværende arbejder for fremmed regning. Det er ofte forekommende i erhvervsvirksomheder, at årets hævninger overstiger det skattepligtige overskud i nogle år og at det skattepligtige overskud overstiger hævningerne andre år. Netop dette er en væsentlig grund til, at der er behov for opsparingsordningen i virksomhedsskatteloven.

131 Da hensigten med den foreslåede bestemmelse må være, at der ikke skal være mulighed for at foretage opsparing i virksomhedsordningen, samtidig med at indskudskontoen er negativ, må det være fuldt tilstrækkeligt, at indskudskontoen bliver udlignet, så den ikke længere er negativ ved årets udgang f.eks. ved at en del af årets overskud indsættes på indskudskontoen, så en negativ saldo udlignes, medens resten af årets overskud bør kunne opspares, når blot indskudskontoen ultimo er nul eller positiv. FSR foreslår derfor, at bestemmelsen justeres således, at det er muligt at foretage foreløbig beskatning, hvis den negative indskudskonto er udlignet i løbet af året. Det kunne f.eks. formuleres således: Er saldoen på indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, kan der ikke foretages foreløbig beskatning efter 10, stk. 2. Side 11 En sådan regel vil efter FSRs opfattelse være fuldt tilstrækkelig til at forhindre det i lovforslaget omtalte misbrug af opsparing i virksomhedsordningen, samtidig med at indskudskontoen er negativ. Herudover bør der som tidligere nævnt også tages særlig højde for de tilfælde, hvor indskudskontoen er blevet negativ som følge af reglerne i henholdsvis 15 a eller 16 a i virksomhedsskatteloven. Det kan i øvrigt overvejes, om ikke den foreslåede bestemmelse snarere hører hjemme i 10. Ikrafttrædelsesbestemmelserne Til 2, stk. 4 og 5 Efter 2 stk. 4 har 1, nr. 6 virkning for indkomst erhvervet fra og med den 11. juni Der skal derfor opgøres en periodeopgørelse pr. 10. juni 2014 og der er i lovbemærkningerne en beskrivelse af fordelingen af indtægter og udgifter, og herunder skattemæssige afskrivninger. Det fremgår af bemærkningerne, at den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal foretage afskrivninger, hensættelser og andre selvangivelsesdispositioner m.v. som sædvanligt, men at fordelingen sker forholdsmæssigt på perioden før, henholdsvis fra og med lovforslagets fremsættelse. Tilsvarende kan der efter stk. 5 ikke foretages opsparing af indkomst indtjent i virksomhedsordningen fra og med 11. juni 2014, hvis aktiver der indgår i virksomhedsordningen er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.

132 Skatteministeriet bedes redegøre for, hvorledes overførsler i 2014 skal håndteres i relation til virksomhedsskattelovens 2, stk. 4 og 5, 4 a, 5 og 10, stk. 1, 2. pkt. Endvidere bedes oplyst, om en skatteyder kan anse årets kontante hævninger for primært at være hævet af den indkomst, der vedrører perioden efter 11. juni 2014? Side 12 Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står foreningen gerne til rådighed. Med venlig hilsen John Bygholm formand for skatteudvalget Mette Bøgh Larsen chefkonsulent

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014 Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 8. september 2014 L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Ændring af virksomhedsskatteloven

Ændring af virksomhedsskatteloven Skatteministeriet Att.: Sune Fomsgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 24. juni 2014 Ændring af virksomhedsskatteloven Dansk Erhverv har den 11. juni 2014 modtaget lovforslag om ændring af virksomhedsskatteloven

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordning Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordningen Sikkerhedsstillelser Kaution Opsparing i virksomhedsordningen Rentekorrektion Virksomhedsskatteordningen Eksempler: Stuehus Sommerhus

Læs mere

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt 1 Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger Af advokat (L) Helle Porsfelt hhp@hulgaardadvokater.dk Folketinget vedtog som bekendt indgrebet i virksomhedsordningen (L 200 2013/14)

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR

Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR - 1 Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende svar ref. i SKM2015.618.SR

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr.

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. 992 Law no. 992 of 09.09.2014; Changes to Virksomhedsordningen. An analysis

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 9. marts 2015 Lovudkast om udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m.v. og lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13 Skatteudvalget 2013-14 L 80 Bilag 4 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 4. december 2013 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. juni 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. juni 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Finansrådet har den 11. juni 2014 modtaget lovforslaget L200 i høring og skal takke for muligheden for at kommentere på dette lovforslag.

Finansrådet har den 11. juni 2014 modtaget lovforslaget L200 i høring og skal takke for muligheden for at kommentere på dette lovforslag. Skatteministeriet Pr. e-mail: Juraogsamfundsoekonomi@skm.dk SF@skm.dk MJR@skm.dk Høringssvar til L200 Ministeriets j.nr. 13-0250471 9. juli 2014 Finansrådet har den 11. juni 2014 modtaget lovforslaget

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14

Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 4. september 2014 Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14 SKAT har d. 13. august 2014 fremsendt ovennævnte udkast til FSR-danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Optimer dine skattemæssige forhold - Deltidsbrug for kødkvægsbedrifter

Optimer dine skattemæssige forhold - Deltidsbrug for kødkvægsbedrifter Hotel Bredehus, Bredsten den 23. oktober 2015 Optimer dine skattemæssige forhold - Deltidsbrug for kødkvægsbedrifter Ved Chefrådgiver Anna Boel, LMO Dagens program Mindre landbrug dyrt i skat Skat er aktive

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte forslag med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte forslag med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 157 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.157

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 31. marts 2015 Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT har den 12. marts 2015 fremsendt ovennævnte udkast til

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Ændring af momsloven (Indførelse af omvendt betalingspligt for indenlandsk handel med gas, elektricitet og tilhørende certifikater) H014-15

Ændring af momsloven (Indførelse af omvendt betalingspligt for indenlandsk handel med gas, elektricitet og tilhørende certifikater) H014-15 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 10. februar 2015 Ændring af momsloven (Indførelse af omvendt betalingspligt for indenlandsk handel med gas, elektricitet og tilhørende certifikater)

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Virksomhedsskatteordningen afståelse af én af flere virksomheder minimumskrav til restvirksomhed SKM2014.584.BR, SKM2014.732.LSR, SKM2014.812.LSR og SKM2014.822.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende - 1 Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende,

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Skatteministeriet har d. 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskadm@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 74 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2010-311-0056 Dato: 17. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Det er centralt for beskatningen af et VE-anlæg, om anlægget er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet.

Det er centralt for beskatningen af et VE-anlæg, om anlægget er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet. - 1 Ligningslovens 8 P - vedvarende energianlæg (VE-anlæg) jordvarmeanlæg, der forsynes fra solcelleanlæg VE-anlæg på blandet benyttede ejendomme SKM2011.344.SR, SKM2011.560.SR, SKM2011.566.SR, SKM2011.619.SR

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Styresignal om moms på fast ejendom ved kortere tids udlejning efterfulgt af salg H339-14

Styresignal om moms på fast ejendom ved kortere tids udlejning efterfulgt af salg H339-14 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 18. december 2014 Styresignal om moms på fast ejendom ved kortere tids udlejning efterfulgt af salg H339-14 SKAT har d. 27. november 2014 fremsendt ovennævnte udkast

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 75 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-719-0011 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 396 Offentligt J.nr. 2009-411-0023 Dato: 2. september 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET Skatteministeriets departement Att. Merete Helle Hansen Skatte- og afgiftsadministrationen Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET 26. september 2007 Vedrørende teknisk høring af Udkast til forslag til

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere