Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget 2010 UPN Alm.del Bilag 65, Rådsmøde almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Transkript

1 Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget 2010 UPN Alm.del Bilag 65, Rådsmøde almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A Den 17. marts 2010 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den marts 2010 SUPPLERENDE SAMLENOTAT 9. Afghanistan EU som Global Aktør/opfølgning på Gymnich EU-holdning forud for gennemgangskonferencen 2010 af ikke-spredningstraktaten (NPT) Chile

2 9. Afghanistan KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé Drøftelserne i Rådet den 22. marts 2010 ventes primært at fokusere på opfølgningen af London-konferencen den 28. januar 2010 forud for den kommende internationale ministerkonference om Afghanistan, som finder sted i Kabul senere i år. Dernæst ventes Rådet at byde EU s nye særlige repræsentant for Afghanistan og delegationschef i Kabul, Vygaudas Usackas, velkommen. 2. Baggrund Den internationale ministerkonference om Afghanistan i London i januar 2010 markerede en ny fase i det internationale engagement i Afghanistan. Konferencen igangsatte en række processer inden for planlægning af transition, reintegration, harmonisering af international støtte og styrkelse af international donorkoordination, forbedret regeringsførelse og myndighedsudøvelse. Konferencen fremstod som et skridt i retning af øget afghansk ejerskab og gradvis overdragelse af sikkerhedsansvaret til afghanerne. Enigheden fra London-konferencen vil på en kommende international ministerkonference under afghansk lederskab i Kabul senere i år skulle omsættes til konkrete planer både på det militære og det civile område, herunder for så vidt angår etablering af sikkerhed og præsident Karzais løfter om politiske reformer og økonomisk udvikling. Den tidligere litauiske udenrigsminister Vygaudas Usackas er udpeget til EU s nye særlige repræsentant for Afghanistan (EUSR) med virkning fra den 1. april EU s nye særlige repræsentant vil blandt andet skulle lede arbejdet med implementeringen af EU s handlingsplan for øget indsats i Afghanistan. Handlingsplanen blev vedtaget af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den oktober 2009 og endosseret af Det Europæiske Råd den oktober 2009 med henblik på mere effektiv koordinering og større synergi mellem EU og medlemslandenes indsats. Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne har i forlængelse heraf udfærdiget en implementeringsplan, der for så vidt angår Afghanistan opstiller følgende fem prioritetsområder: Civil kapacitetsopbygning, subnational regeringsførelse, valgreform, reintegration og økonomisk udvikling. I henhold til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den oktober 2009 vil man følge op med en første afrapportering om status for implementering af handlingsplanen til april Hjemmelsgrundlag Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 2

3 5. Formål og indhold Rådet ventes at følge op på den internationale ministerkonference om London den 28. januar 2010 forud for den kommende internationale ministerkonference om Afghanistan i Kabul senere i år. Endvidere ventes Rådet at byde EU s nye særlige repræsentant for Afghanistan og delegationschef i Kabul, Vygaudas Usackas, velkommen. 6. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 9. Høring Ikke sendt i høring. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Fra dansk side vil man arbejde for klare udmeldinger på den kommende ministerkonference i Kabul senere på året. Fra dansk side vil man særligt lægge vægt på konkret planlægning af afghansk overtagelse af sikkerhedsansvaret og forbedret regeringsførelse. Fra dansk side har man støttet arbejdet med etableringen af EU s enhedsrepræsentation i Kabul og forventer således at hilse EU s nye særlige repræsentant for Afghanistan og delegationschef i Kabul velkommen. 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger Det forventes, at andre medlemslande vil hilse EU s nye særlige repræsentant for Afghanistan og delegationschef i Kabul velkommen. 12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Afghanistan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 22. januar

4 10. EU som Global Aktør/opfølgning på Gymnich KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé Der ventes en drøftelse af EU som Global Aktør i opfølgning på tidligere drøftelser, herunder om tilrettelæggelsen af drøftelser i Udenrigsrådet, udviklingen af forholdet til andre globale aktører og etableringen af den fælles udenrigstjeneste. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner 2. Baggrund Med Lissabon-traktatens ikrafttræden og udpegelsen af den Høje Repræsentant, Catherine Ashton, vil EU få mulighed for at styrke sin rolle globalt. Fra årsskiftet har udenrigsrepræsentanten ageret som fast formand for Rådet for Udenrigsanliggender. Der var på det uformelle udenrigsministermøde i Cordoba den marts 2010 drøftelser af bl.a. tilrettelæggelsen af Rådets møder med henblik på at fremme bredere politiske og strategiske drøftelser, samt udviklingen af EU s strategiske partnerskaber med andre globale aktører. Etableringen af den fælles udenrigstjeneste er det væsentligste udestående i forbindelse med implementeringen af Lissabontraktaten. Der er endnu ikke fremsat forslag til etableringen af den fælles udenrigstjeneste. Den fælles udenrigstjeneste forventes at samle de forskellige eksisterende udenrigspolitiske tjenestegrene i Bruxelles. Udover medarbejdere fra institutionerne vil tjenesten skulle bestå af medarbejdere udstationeret fra de nationale udenrigstjenester. De nærmere vilkår herfor er endnu uafklarede. 3. Hjemmelsgrundlag Ifølge Lissabontraktatens art 27, stk 3 (TEU), skal udenrigsrepræsentanten fremsætte forslag til etablering af den fælles udenrigstjeneste. Forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og med samtykke fra Kommissionen. Der vil derudover være behov for at tilpasse en række øvrige retsakter, særligt vedr. budget og personale. På disse områder kræves fuld medvirken fra Europa-Parlamentet, 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 5. Formål og indhold Der forventes en fortsat drøftelse mellem udenrigsministrene og den nyudpegede Høje Repræsentant om forventningerne til EU som global aktør i lyset af Lissabon-traktatens ikrafttræden. Drøftelserne forventes både at komme ind på institutionelle emner, herunder det kommende forslag fra den Høje Repræsentant om indretningen af den fælles udenrigstjeneste og aktuelle udenrigspolitiske udfordringer. Drøftelsen vil følge op på de hidtidige drøftelser herom, herunder senest i forbindelse med det uformelle udenrigsministermøde i Cordoba den marts Der forventes ikke rådskonklusioner. 4

5 6. Europa-Parlamentet udtalelser Europa-Parlamentet skal høres om det kommende forslag til etablering af den fælles udenrigstjeneste. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Sagen forventes ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. De mulige statsfinansielle konsekvenser af det ventede forslag om etablering af den fælles udenrigstjeneste vil blive vurderet på baggrund af forslaget, når det foreligger og finansieres efter gældende retningslinjer. 9. Høring Sagen skal ikke i høring. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Fra dansk side støttes, at EU kommer til at spille en større rolle på verdensscenen. 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes enighed om, at EU skal have styrket sin rolle globalt. 12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. december

6 11. EU-holdning forud for gennemgangskonferencen 2010 af ikke-spredningstraktaten (NPT) KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat 1. Resumé Udkast til Rådsbeslutning om gennemgangskonferencen i maj 2010 for ikke-spredningstraktaten NPT. 2. Baggrund Der afholdes i perioden den maj 2010 gennemgangskonference om traktaten om Ikkespredning af Atomvåben (Non-Proliferation Treaty, NPT). NPT betragtes som hovedhjørnestenen i det internationale samfunds bestræbelser på at hindre spredning af atomvåben og i sidste ende at afskaffe disse våben. Der afholdes hvert femte år en gennemgangskonference for Ikke-spredningstraktaten, hvor der gøres status og særlige indsatsområder identificeres. Siden gennemgangskonferencen i 2005 er NPT kommet under pres, bl.a. fordi Nordkorea har foretaget to atomsprængninger samtidig med, at der er alvorlig tvivl om karakteren af Irans atomprogram. Mange lande har derfor understreget vigtigheden af, at gennemgangskonferencen i maj 2010 får et forløb og et resultat, der styrker traktaten. Samtidig har Obama-administrationens nye kurs på nedrustnings- og ikke-spredningsområdet skabt nye forhåbninger. 3. Hjemmelsgrundlag Traktaten om Den Europæiske Union artikel Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 5. Formål og indhold EU s holdning vil fastlægge EU-landenes tilgang på gennemgangskonferencen til generelle aspekter vedrørende NPT-traktaten og emner under NPT-traktatens tre søjler (ikke-spredning, civil udnyttelse af kernekraft samt nedrustning). Fra EU s side lægges der vægt på at styrke det internationale nukleare ikke-spredningsregime ved at fremme et substantielt og afbalanceret udfald af gennemgangskonferencen. Der foreslås således en række konkrete, effektive, pragmatisk og konsensuelle skridt til styrkelse af traktaten inden for alle dens tre søjler. Forslaget ligger i forlængelse af EU s mangeårige politik til støtte for ikke-spredningstraktaten og dens effektive opfyldelse. 6. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. 6

7 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 9. Høring Sagen ventes ikke sendt i høring. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Danmark lægger vægt på, at NPT-konferencen resulterer i en afbalanceret styrkelse af traktatregimet, som omfatter alle tre søjler, dvs. ikke-spredning, retten til civil udnyttelse og nedrustning. 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes enighed om forslaget. 12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 7

8 12. Chile KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé Det ventes, at Rådet vil blive orienteret om situationen i Chile efter jordskælvet i landet den 27. februar 2010, samt om EU-initiativer i denne forbindelse. 2. Baggrund Chile blev natten til den 27. februar 2010 ramt af et voldsomt jordskælv med styrke 8,8 på Richterskalaen, efterfulgt af adskillige kraftige efterskælv. Flere kystbyer blev efterfølgende ramt af en tsunami. Det var det største jordskælv i 50 år i Chile og det femtestørste, som er blevet registreret globalt i nyere tid. Det antages, at knap to millioner mennesker er berørt af jordskælvet, og at antallet af omkomne er i størrelsesordenen 530. I hovedstadsregionen er følgerne af jordskælvet relativt begrænsede, blandt andet fordi mange bygninger er konstrueret til at kunne modstå jordskælv. Andre dele af landet er alvorligere ramt og det skønnes, at omkring boliger er svært beskadiget eller ødelagt. Genopbygningen vil formodentlig tage tre til fire år. Chiles regering anmodede efter jordskælvet om international humanitær bistand blandt andet i form af felthospitaler, kommunikationsudstyr og vandrensning. EU bevilgede den 28. februar nødhjælp i størrelsesordenen 3 millioner euro i form af blandt andet sundheds- og kommunikationsudstyr samt støtte til den pan-amerikanske sundhedsorganisations og Røde Kors nødhjælpsarbejde. EU har endvidere bl.a. sendt et feltkontor til Chile, bemandet af et EUfinansieret sekspersoners hold fra den danske Beredskabsstyrelse. Desuden er der udsendt et hold eksperter, der skal bistå med at vurdere yderligere behov for bistand. Den chilenske regering har erklæret, at der ikke er behov for bistand i form af fødevarer og brændstof, og det forventes, at Chile i ganske stort omfang selv vil have ressourcer til at finansiere genopbygningen. Indsatsen forventes blandt andet finansieret via midler fra en statslig stabiliseringsfond med opsparede indtægter (omkring 11 milliarder USD) fra landets betragtelige kobber-eksport, ligesom Chile også ventes at få bevilget lån fra bl.a. Verdensbanken og den Interamerikanske Udviklingsbank. 3. Hjemmelsgrundlag Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 8

9 5. Formål og indhold Der ventes en orientering om situationen i Chile efter jordskælvet i februar, herunder EUinitiativer i den forbindelse. 6. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Forslaget vurderes ikke at have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Forslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 9. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen lægger vægt på, at EU samarbejder konstruktivt med Chile om indsatsen efter jordskælvet; og at EU yder bistand efter de behov, som identificeres af den chilenske regering i samarbejde med blandt andet EU-eksperter og under hensyntagen til landets egen relativt høje kapacitet til håndtering af nødsituationer og genopbygning. 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger De øvrige landes holdning ventes at ligge på linje med de danske. 12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 9