HAM 12/3879 Hjerpsted Nr. Sejerslev. Emmerlev og Hjerpsted Sogn. Lø Herred, Tønder Amt. Senere HAM5320 Hjerpsted. Sb. 107.

Transkript

1 HAM 12/3879 Hjerpsted Nr. Sejerslev. Emmerlev og Hjerpsted Sogn. Lø Herred, Tønder Amt. Senere HAM5320 Hjerpsted. Sb I forbindelse med etableringer af fire kloaker ved Nr. Sejerslev og Hjerpsted, blev der fortaget arkæologisk overvågning. Ved Hjerpsted blev der fundet spor efter bebyggelse, i form af stolpehuller, kulturlag og en brønd. Anlægssporene skal antageligt dateres til 1600-tallet. Forud for etablering af kloak og opbevaringsplads skal disse anlæg arkæologisk undersøges. Fig.1. Kort over området, med rød er kloak strækningerne markeret.

2 2014 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger lavet af Anders Hartvig og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data Haderslev Museums journalnummer Lokalitet Sogn HAM12/3879, senere HAM5320 Hjerpsted Nr. Sejerslev Emmerlev og Hjerpsted Sb nummer 107 Stednummer , Herred Amt Kortnummer Haderslev Museums sagsnummer Højer Tønder 1112 II SV HAM12/3879, senere HAM5320 Kulturarvsstyrelsens journalnummer Dokumentationsmaterialet, bestående af, plantegning, billeder og fund, opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Dalgade Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 TO Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes.

3 Resume Ved overvågningen blev der ved grøft 4 i Hjerpsted fundet stolpehuller, skelgrøfter, kulturlag og en brønd. Der blev ikke fundet genstande der kan datere anlæggene nærmere. Ud fra deres placering og bevaringsgrad er der antageligt tale om spor af et senmiddelalderligt eller renæssance gårdsenhed. Måske forgængeren til den eksisterende gård. Da der er tale om væsentlig jordfaste fortidsminder, beskyttet af museumslovens 27, skal der forud for etableringen af kloak og opbevaringsplads fortages en arkæologisk undersøgelse af det berørte område. Fig.2 Kort over kloakgrøfter. Undersøgelsens forhistorie Forud for kloakarbejdet ved Hjerpsted og Nr. Sejerslev udarbejdede Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev en arkivalsk kontrol. De berørte områder er beliggende på Hjerpsted bakkeø, hvor de jordfaste fortidsminder efter museets erfaring ligger tæt. Endvidere lå de berørte områder i eller i udkanten af de to middelalderlige landsbyer Hjerpsted og Nr. Sejerslev. Da der var tale om kloaktraceer på omkring 5-6 meters bredde blev der besluttet at grave en 2,5 meter bred søgegrøft i tracéet. Grøften skulle graves før opstarten af anlægsarbejdet. Da det berørte areal overstiger 5000 m 2 skal bygherre ifølge museumsloven afholde udgifter til overvågning. Undersøgelsen data Undersøgelsen fandt sted i perioden: Med deltagelse af: Arkæolog Anders Hartvig

4 Udg.Ass. Hans Chr. Petersen Udg.Ass. Niels Michaelsen Landmåler. Tomas Hunniche Gravemaskine: Entreprenør Otto Chrestensen A/S 6510 Gram Udgravningen er betalt af: Tønder Kommune. Kontaktperson: Rambøll A/S V. Thomas Kjær Christoffersen 6100 Haderslev Udgravningen er udført af: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Bygherre: Tønder Kommune Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Per Ethelberg og Hans Christian H. Andersen, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Hvor intet andet er angivet er tegninger, foto og planer lavet af udgravningslederen. Metode Forud for gravearbejdets opstart kontaktede bygherre museet, her blev aftalt at trække en 2,5 meter bred grøft i det kommende kloaktracé. Ved felt 2 og 3 blev der ikke lagt en grøft. Ved grøft 4 blev anlæggene gps indmålt med en Trimble S6 GNSS og indmålt i projektion UTM zone 32-euref89.

5 Topografi Nr. Sejerslev er beliggende på den østlige kant af Hjerpsted Bakkeø, mod øst hvor grøft 1 var, falder terrænet ned mod vådområdet, hvor Sejerslev å løber. Hjerpsted er beliggende højt på bakkeøen. Omkring en km vest for byen er Vadehavet. Undergrunden ved Hjerpsted er fint sand, ikke langt nede kom grundvandet. Ved Nr. Sejerslev var undergrunden mere vekslende med bestod hovedsagligt af sandet ler. Fig.3. Kort over de to landsbyer på Hjerpsted Bakkeø. Resultat Ved Grøft 4 i Hjerpsted by blev der erkendt væsentlige jordfaste fortidsminder, i form af stolpehuller, kulturlag, skelgrøfter og en brønd. Fig.4. Plan over søgegrøft 4, men anlægsspor. Fig.5. Brønden lige efter gravemaskinen havde fritlagt den. Foto Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev.

6 Nordligt, hvor der skulle etableres en oplagringsplads, blev en brønd erkendt. Brønden var en tønde. Et kulturlag på omkring 10 cm tykkelse blev påtruffet langs Byvej. Laget kunne følges over ca. seks meter omkring og under kulturlaget laget, var stolpehuller. Fig.6. Kulturlaget i søgegrøften. Foto Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. I den ø/v gående søgegrøft langs landevejen blev to, ca. 50 cm dybe grøfter, erkendt. Grøfterne kan have været gårdens sydlige skelgrøfter. Da der er tale om væsentlig jordfaste fortidsminder, skal de i henhold til museumsloven udgraves før anlægsarbejdet. Med baggrund i overstående blev et arkæologisk område afsat. Fig.7. Kort over del af Hjerpsted, med blå det arkæologiske område. Da området skulle udgraves lige efter forundersøgelsen blev der ikke oprettet lister til forundersøgelsen.

7

8 Ordliste for arkæologiske udtryk Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau.

9 Højgrave: Randsten: Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6- stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen.

10 Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscensdatering: Makrofossilanalyse: Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område.

11 Profil: Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling.