Master in Science in Medicine with Industrial Specialisation (MedIS) Studienævn for Medicin School of Medicine and Health. Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Master in Science in Medicine with Industrial Specialisation (MedIS) Studienævn for Medicin School of Medicine and Health. Aalborg Universitet"

Transkript

1 Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Master in Science in Medicine with Industrial Specialisation (MedIS) Studienævn for Medicin School of Medicine and Health Aalborg Universitet Juni 2014

2 Opsummering [Kort, overordnet opsummering af de enkelte delområder i rapporten.] Selvevalueringsrapporten er udarbejdet i marts 2014 på baggrund af på dette tidspunkt foreliggende data og input. Studienævnet for Medicin har behandlet rapporten i maj og efterfølgende er rapporten færdiggjort af studieleder og studienævnsformand i juni. Selvevalueringen omfatter otte delområder, hvorunder er angivet relevante nøgletal/input og i relation hertil opstillet kommentarer fra fakultet, studieleder, studienævnsformand og institutleder ud fra tabel 1, side 5. I selvevalueringsrapporten er særligt fokus på at redegøre for og dokumentere områder af uddannelsen, hvor der er forbedringspotentialer. Nedenfor er oversigt over delområderne og de forbedringspotentialer/fokusområder, der påpeges og kommenteres i selvevalueringen for kandidatuddannelsen i MedIS: Delområde: Forbedringspotentialer/fokusområder: 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) Optag 2. Input om undervisningens og studiemiljøets Kvalitetssikring tilbagemeldinger fra studerende og undervisere kvalitet 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans og kvalitet der Kvalitetssikring tilbagemeldinger fra dimitten- 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for - uddannelsens dimittender 5. Input fra aftagere og censorkorps vedr. uddannelsens kvalitet og relevans - 6. Forskningsdækning og -miljø - 7. Opgørelser over undervisningsaktiviteter - 8. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere - Udvikling og kvalitetssikring af pædagogiske kompetencer Uddannelsens studieordning [Indsæt link til uddannelsens studieordning] Studieordning for MedIS kandidat 2

3 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Formål: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitetets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedr. dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder (se Skabelonens opbygning nedenfor ). Selvevalueringsrapporten skal således især redegøre for og dokumentere de områder af den enkelte uddannelse, der eventuelt kan forbedres; formålet er derimod ikke i detaljer at dokumentere kvalitetssikringspraksis på velfungerende områder. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til det efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige delområder (se tabel I nedenfor). Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets strategiog handlingsplan 2 for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figuren nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1 - Forår: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - Efterår: Strategi- og hanlingsplan År 3 - Efterår: Statusrapport vedr. implementering af strategi- og handlingsplan År 2 - Efterår: Statusrapport vedr. implementering af strategi- og handlingsplan Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række delområder, der følger af universitetets Procedure for selvevaluering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert delområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Strategi- og handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således skulle baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes, således at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det pågældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til nogle delområder i skabelonen bidrager fakultetet med redegørelser/analyser, der har til hensigt at lette udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets redegørelser/analyser kan indeholde forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersøges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan således tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Fakultetet leverer sådanne bidrag til følgende delområder i rapporten (jf. tabel I): o Nøgletal (studienævnsrapport) o Studiemiljøvurdering o Dimittendundersøgelse o Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender Til delområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/-erne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bidrage til udarbejdelse af den efterfølgende strategi- og handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalueringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet); jf. Skabelon til strategi- og handlingsplaner for eksisterende uddannelser på TEKNAT og SUND. Endvidere har institutlederen/-erne ifølge AAU s vedtægt 3 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar ift. opfølgning på studiemiljøundersøgelser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selvevalueringsrapport skal godkendes af studielederen inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar, har studielederen har også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Som en følge af studielederens overordnede ansvar for selvevalueringsprocessen, spiller skoleadministrationen en central rolle ift. gennemførelsen af selvevalueringer. Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrapport. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførelsen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underoverskrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besvares separat. Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de i skabelonen beskrevne spørgsmål skal besvares. Det er derfor vigtigt, at teksten til de enkelte punkter i vejledningen gennemlæses inden besvarelsen af et punkt udarbejdes. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejdspartnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx moduler og semestre frem for forkortelser. Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider 4 (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabeller og figurer nummereres ift. det delområde, de hører til samt bogstaver. Tabeller til delområde 1 kan således nummereres: Tabel 1A, tabel 1B, tabel 1C, osv. Bilag nummereres ift. det delområde, de hører til samt bogstaver. Bilag til kriterium 1 kan således nummereres: Bilag 1A, bilag 1B, bilag 1C, osv. 3 25, stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 4 1 normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). De generelle bemærkninger om selvevalueringsrapporten og dens udarbejdelse tælles ikke med. 4

5 Bilag skal have en sigende titel. Bilag skal være åbne pdf-filer og må ikke være indscannede. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens delområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 5 Delområde Spørgsmål Ansvar 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) 2. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans og kvalitet 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.3: Hvordan har antallet af dimittender fra uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.5:Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? 2.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 2.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 2.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen (herunder via den seneste studiemiljøundersøgelse) som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.1: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.2: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.3: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? Data/redegøre lse Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: FAK Redegørelse: SL Redegørelse: FAK Kommentering: Kommentering: (IL bidrager i relevant Redegørelse: FAK Vurdering/komm entering Kommentering: Kommentering: Kommentering: Kommentering: Kommentering: Supplering: SL Supplering: SL Kommentering: (IL bidrager i relevant omfang) Supplering: SNF omfang) 4.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Kommentering: 4.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: FAK Kommentering: 5. Input fra aftagere og censorkorps vedr. uddannelsens kvalitet og relevans Redegørelse: SL Redegørelse: SL 5.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 5.2: Hvilke input har der de seneste tre år været fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 5.3: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og rele- Redegørelse: SNF Supplering: SNF Supplering: SNF Supplering: SL 5 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 5

6 6. Forskningsdækning og - miljø 7. Opgørelser over undervisningsaktiviteter 8. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere vans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 6.1 Hvilke VIP er ansat ved AAU forestår uddannelsens reelle planlægning og tilrettelæggelse? se: SNF Redegørel- 6.2: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: (med bidrag fra IL i påkrævet omfang) 6.3: Hvor mange forskningspublikationer har de for uddannelsen Redegørelse: SL centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år ifølge VBN? (Data: AUB) 7.1: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen og hvor mange undervisere er timerne fordelt på? 7.2: Hvor mange timer vurderer de studerende, at de bruger i gennemsnit pr. semester på at studere på uddannelsen? Data: SL (evt. med bidrag fra IL) Data: FAK Redegørelse: IL Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til medarbejderens pædagogiske kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets pædagogiske kompetenceudviklingspolitik? Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? Redegørelse: IL - - Vurdering/komme ntering: SL/IL - Kommentering: SNF Kommentering: Kommentering: 6

7 Delområde 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 6 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for optaget på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem optagelsesår. [Fakultetet besvarer spørgsmålet pba. en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Overvejelser vedr. om optaget er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold (fx behov for dimittender, kapaciteten på uddannelsen og økonomisk bæredygtighed), væsentlige udsving i optag og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne og gengives i selvevalueringsrapporten. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1A: Kandidatoptag på KA i MedIS Studienævn Studieår ramme_retning Indgang Ekstern Intern Total Medicin Med Industriel Specialisering Medicin 09/ Medicin 10/11 Medicin Med Industriel Specialisering Medicin 11/12 Medicin Med Industriel Specialisering Medicin 12/13 Medicin Med Industriel Specialisering Total Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Medicin trukket d Der var på mødet om studienævnsrapporten for 2013 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand ikke yderligere kommentarer til nøgletallene vedr. optaget på kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering, jf. Referat - Dekanat SN-rapportmøder - Medicin. Med relevans for optaget på kandidatuddannelsen, blev overgangen mellem BA i MedIS og KA i MedIS dog drøftet på ovennævnte møde vedr. studienævnsrapporten 2013: Mulighederne for at undersøge, hvor de studerende, der ikke fortsætter på kandidaten, går hen blev drøftet. Studienævnet har arbejdet med, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at orientere de studerende om mulighederne. (Referat - Dekanat SN-rapportmøder Medicin, s. 3). Studienævnsformand og studieleder bedes på denne baggrund overveje, om der bør igangsættes handlinger vedr. optaget på kandidatuddannelsen. Studieleders/Studienævnsformands kommentarer SL: Handling: Det skal undersøges hvor de studerende går hen fra bachelor samt undersøges om der kan informeres bedre/tidligere om mulighederne for at læse kandidatstudier i Aalborg. 6 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptager følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

8 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 7 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for frafaldet på uddannelsen, for studienævns gennemsnitlige frafald samt for uddannelsens hovedområde skal oplyses for de seneste fem startår. Hvis nøgletallene for frafald indikerer et problem, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Nøgletallene for frafald skal forklares, hvis fakultetet eller studienævnsformanden/studielederen selv vurderer, at frafaldet er for højt, hvis det er højere end 15 % eller hvis det er mere end 33 % højere end landsgennemsnittet på hovedområdet i et af de tre senest opgjorte år. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet besvarer spørgsmålet pba. en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Hvis fakultetet vurderer, at der er tale om højt frafald, hvis det er over 15 % eller hvis frafaldet er over 33 % højere end frafaldet for uddannelsens hovedområde på landsplan et af de opgjorte startår (for hvilket de studerende burde have fuldført uddannelsen på opgørelsestidspunktet), beder fakultetet studieleder og studienævnsformand om at de forholder sig skriftligt til problemstillingen i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1B: Frafald fra KA i MedIS for startårene Analyse Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år Total Total Studienævn ramme_retning Startaar N % N % N % N % N % Medicin Med Industriel Specialisering Medicin ,8% 1 3,1% 1 3,1% 0 0,0% ,0% Medicin Medicin Med Industriel Specialisering ,0% 5 9,6% 6 11,5% 2 3,8% ,0% Medicin Medicin Med Industriel Specialisering ,3% 2 6,7% 3 10,0% 6 20,0% ,0% Medicin Med Industriel Specialisering Medicin ,3% 0 0,0% 2 6,3% 28 87,5% ,0% Medicin Medicin Med Industriel Specialisering ,0% 0 0,0% 1 3,2% 30 96,8% ,0% Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Medicin trukket d Højeste frafald fra uddannelsen findes (pr. 8. september 2013) for startårgang 2010 og er på 11,5 %; på opgørelsestidspunktet var blot to af 52 optagne studerende fortsat indskrevet på uddannelsen, hvorfor frafaldet for denne årgang højest kan ende på 15 %. Heller ikke for de efterfølgende tre startårgange er der noget, der tyder på, at frafaldsandelen vil overstige 15 %. Der var på mødet om studienævnsrapporten for 2013 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand ikke yderligere kommentarer til nøgletallene vedr. optaget på kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering, jf. Referat - Dekanat SN-rapportmøder - Medicin. Fakultetet vurderer på denne baggrund ikke, at nøgletallene for frafald indikerer et problem på uddannelsen. 7 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. 8

9 Spørgsmål 1.3: Hvordan har antallet af dimittender 8 fra uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for dimittender fra uddannelsen skal oplyses for de seneste fem dimittendårgange. [Fakultetet besvarer spørgsmålet pba. en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år samt evt. konklusioner vedr. nøgletallet fra referatet af mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand vedr. studienævnsrapporten (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1C: Dimittender fra KA i MedIS for Studienævn Type ramme_retning Studieår 09/10 10/11 11/12 12/13 Medicin Med Industriel Specialisering Medicin kandidat Medicin Total Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Medicin trukket d Der var på mødet om studienævnsrapporten for 2013 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand ikke yderligere kommentarer til nøgletallene vedr. optaget på kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering, jf. Referat - Dekanat SN-rapportmøder - Medicin. Fakultetet vurderer ikke, at nøgletallene for dimittender indikerer et problem på uddannelsen. Studieleders/Studienævnsformands kommentarer SL: Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 9 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem dimittendårgange. [Fakultetet besvarer spørgsmålet pba. en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Overvejelser vedr. om effektiviteten er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold, væsentlige udsving i forhold til effektiviteten og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Kandidat i MedIS Tabel 1D: KA i MedIS - Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet År 09/10 10/11 11/12 12/13 Ressourceudløsende Definitionen vedr. dimittender følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne, herunder STÅ pr. ressourceudløsende studerende (som også er den definition, der anvendes i universitetets udviklingskontrakt. 9

10 studerende 32 STÅ 31,6 78,0 72,5 60,7 Ratio 0,99 0,92 0,85 0,87 ramme: Dispensationsramme Medicin Med Industriel Specialisering, Dispensationsrammer Aau Medicin Med Industriel Specialisering, Kandidatuddannelse - Medis Medicin Med Industriel Specialisering Aktivitetsgruppe: Medicin Med Industriel Specialisering Nøgletallet for effektivitet på uddannelsen har fluktueret en del i løbet af de seneste fire år, men vurderes dog generelt at ligge på et forholdsvist højt niveau. Fakultetet vurderer på denne baggrund ikke, at nøgletallene for effektivitet indikerer et problem på uddannelsen. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Studielederen og studienævnsformanden redegør for eventuelle øvrige nøgletal, som de vurderer, at der bør være fokus på at aftale opfølgende handlinger for som en del af selvevalueringsprocessen. Det kunne eksempelvis være vedrørende dumpeprocenter, karakterniveauer, studieskift eller (for kandidatuddannelser) statistik vedr. adgangsgivende bacheloruddannelser via STADS. [Studieleder/studienævnsformand] Studieleders/Studienævnsformands redegørelse SL: Ingen særlige kommentarer. 10

11 Delområde 2. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 2.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- 10 og semesterevalueringerne 11 som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra de studienævnsmøder, hvor undervisnings- og semesterevalueringerne er blevet behandlet samt eventuelle efterfølgende drøftelser vedrørende opfølgning mellem studieleder og studienævnsformand. Hvis det vurderes, at der ikke er input fra evalueringerne, som det er relevant at overveje som en del af selvevalueringen, skal besvarelsen bestå i en kort redegørelse for, hvorfor dette vurderes ikke at være tilfældet. Referater af studienævnsmøder og/eller resultater af evalueringer kan vedlægges i relevant omfang for at sikre, at en eventuel drøftelse af spørgsmålet på selvevalueringsmødet kan ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som diskuteres med og eventuelt suppleres af studielederen.] Studieleders/Studienævnsformands redegørelse SL: Svarprocenterne på kandidat i MedIS er generelt meget lave, f.eks 16,7% for MedIS 8. semester F13 og 30,7% for MedIS 10. semester F13. Der er generelt ingen relevante kommentarer til MedIS kandidat, hvilket sandsynligvis skyldes de studerende er afklarede med deres studievalg. Spørgsmål 2.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen vedr. uddannelsen som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra et studienævnsmøde, hvor spørgsmålet er blevet drøftet pba. indmeldinger fra semesterkoordinatorerne på uddannelsen. Dette kan eksempelvis ske ved at studienævnsformanden forud for et studienævnsmøde beder semesterkoordinatorerne bidrage med relevante skriftlige input til mødet vedr. uddannelsen udover hvad der fremgår af semesterkoordinatorernes opsummeringer udarbejdet efter hvert semester. Derudover kan der inddrages information fra fx møder med undervisere om uddannelsen eller dialog med underviserne vedr. resultater af undervisnings- og semesterevalueringer. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som diskuteres med og eventuelt suppleres af studielederen.] Studieleders/studienævnsformands redegørelse SNF: Der er ikke modtaget indmeldelser fra semesterkoordinatorer på kandidatuddannelsen. Handling: Studienævnet vil udarbejde retningslinjer for fremtidige semesterevalueringer, således at de er brugbare i forhold til en kontinuerlig videreudvikling af uddannelserne. Herunder, at underviserne systematisk inddrages i udarbejdelsen af semesterevalueringerne, således at disse ikke baseres udelukkende på semesterkoordinators overvejelser. Spørgsmål 2.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen (herunder via den seneste studiemiljøundersøgelse) som på 10 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 11 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 11

12 nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Besvarelsen skal som minimum redegøre for resultaterne fra seneste studiemiljøundersøgelse for uddannelsen vedrørende områder, hvor resultaterne indikerer, at der kan være tale om forbedringspotentialer for uddannelsen 12. [Fakultetet udarbejder en redegørelse for de resultater fra seneste studiemiljøundersøgelse, som det vurderes kan udgøre relevant input ift. at identificere forbedringspotentialer for uddannelsen igennem selvevalueringsprocessen. Fakultetet beder studielederen og studienævnsformanden om skriftligt at forholde sig til de relevante punkter i selvevalueringsrapporten, herunder med forslag til opfølgende handlinger, der kan indgå i den efterfølgende strategi- og handlingsplan (ifm. hvilket institutlederen/- erne kan inddrages i relevant omfang). Resultater fra tidligere studienævnsundersøgelser kan inddrages som sammenligningsgrundlag i det omfang, det vurderes relevant.] Fakultetets redegørelse Den seneste studiemiljøundersøgelse er gennemført i foråret 2013 og School of Medicine and Health har efterfølgende udarbejdet en prioriteret handlingsplan på baggrund af besvarelserne fra de studerende på uddannelserne under skolens to studienævn, herunder Studienævn for Medicin og kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering. Seneste version af handlingsplanen er vedlagt som bilag 2A og er i skrivende stund under implementering. Fakultetet vurderer på denne baggrund ikke, at der er behov for at der i forbindelse med selvevalueringsprocessen igangsættes særskilte studiemiljøinitiativer. Studieleders/Studienævnsformands kommentarer SL: Relevante institutter er blevet kontaktet af skolen mhp at imødekomme de ønsker, der er formuleret i den seneste studiemiljøundersøgelse, eks. flere strømstik og cykelstativer. Institutlederes kommentarer IL: Ovenstående praktiske mangler søges udbedret i samarbejde med Teknisk Forvaltning. I øvrigt ingen kommentarer fra Instituttet. 12 Universitets design, organisering og procedure for studiemiljøundersøgelser er i foråret 2014 under revidering, hvorfor det endnu ikke kan defineres, hvilke konkrete områder af studiemiljøundersøgelsen, redegørelsen som minimum skal omfatte. 12

13 Delområde 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans og kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der i uddannelsesevalueringerne 13 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra uddannelsesevalueringerne fra de sidste tre år og de studienævnsmøder, hvor disse uddannelsesevalueringer er blevet behandlet samt eventuelle efterfølgende drøftelser vedrørende opfølgning mellem studieleder og studienævnsformand. Hvis det vurderes, at der ikke er input fra evalueringerne, som det er relevant at overveje som en del af selvevalueringen, skal besvarelsen bestå i en begrundet redegørelse for, hvorfor dette vurderes ikke at være tilfældet. Referater af studienævnsmøder og/eller resultater af uddannelsesevalueringer kan vedlægges i relevant omfang for at sikre at en eventuel drøftelse af spørgsmålet på selvevalueringsmødet kan ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [Studielederen udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studienævnsformanden.] Studieleders/Studienævnsformands redegørelse SL: Der er første gang gennemført uddannelsesevaluering i sommeren Der var en svarprocent på 30,8 %. Behandlingen af uddannelsesevalueringen er denne første gang ikke sket særskilt i studienævnet, men i sammenhæng med semesterevalueringer. Når undersøgelsen foretages anden gang sommeren 2014 og fremover bliver der større datasæt og sammenligningsgrundlag og hermed bedre mulighed for overvejelser af input og evt. handlinger. Handling: Behandling af uddannelsesevaluering indarbejdes i studienævnets årshjul. Spørgsmål 3.2: Er der i den seneste dimittendundersøgelse 14 input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Besvarelsen skal som minimum redegøre for resultaterne fra seneste dimittendundersøgelse for uddannelsen vedrørende områder, hvor resultaterne indikerer, at der kan være tale om forbedringspotentialer for uddannelsen 15. [Fakultetet udarbejder en redegørelse for de resultater fra seneste dimittendundersøgelse, som det vurderes kan udgøre relevant input ift. at identificere forbedringspotentialer for uddannelsen igennem selvevalueringsprocessen. Fakultetet beder studielederen og studienævnsformanden om skriftligt at forholde sig til de relevante punkter i selvevalueringsrapporten. Resultater fra tidligere dimittendundersøgelser kan inddrages som sammenligningsgrundlag i det omfang, det vurderes relevant.] Fakultetets/skolens redegørelse Der er gennemført dimittendundersøgelse på de to første dimittendårgange fra kandidatuddannelsen. Dimittender fra henholdsvis 2011 og 2012 har således i foråret efter dimission modtaget spørgeskema omhandlende deres jobfokus og søgning under og efter uddannelsen samt nuværende beskæftigelsessituation og jobfunktion. Svarprocenten ved de to undersøgelser har ligget på henholdsvis 90 % (30 ud af 42) og 71 % (24 ud af 27). 13 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 14 [Generelt om dimittendundersøgelser på AAU, når det nye setup er færdigudviklet.] 15 Universitets design, organisering og procedure for studiemiljøundersøgelser er i foråret 2014 under revidering, hvorfor det endnu ikke kan defineres, hvilke konkrete områder af studiemiljøundersøgelsen, redegørelsen som minimum skal omfatte. 13

14 Undersøgelserne viser, at 3 mdr. efter endt uddannelse havde henholdsvis 73 % og 75 % af dimittenderne job. På spørgsmålet om I hvor høj grad matcher dine uddannelsesmæssige kompetencer de kompetencer, der kræves i din jobfunktion? fordelte svarene sig for dimittenderne fra 2011 på 60 % I høj grad /33 % I nogen grad og for dimittenderne fra 2012 på 63 % I høj grad /37 % I nogen grad. Rette fagspecifikke kompetencer, Rette akademiske kompetencer og Rette personlige kompetencer scorer i begge undersøgelser højest i forhold til, hvad dimittender vurdere har været afgørende for, at de har fået job. Der er netop (maj 2014) færdiggjort dimittendundersøgelse for dimittenderne fra Resultaterne giver ikke umiddelbart anledning til bekymring/yderligere tiltag. Studieleders/Studienævnsformands kommentarer SL: I forhold til uddannelsens udvikling er det modtaget positivt, at så mange af dimittenderne hurtigt kommer i job, og at de vurderer via uddannelsen at have fået de påkrævede uddannelsesmæssige kompetencer. Der påtænkes ikke ud fra resultaterne af undersøgelserne igangsat tiltag i udviklingen af selve uddannelsen. Spørgsmål 3.3: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Studielederen og studienævnsformanden redegør i det omfang, de vurderer at det er relevant for eventuelle øvrige input fra dimittender, som det vurderes bør overvejes i relation til at identificere forbedringspotentialer for uddannelsen som en del af selvevalueringsprocessen; institutlederen bidrager i relevant omfang. Det kan fx være input fra dimittender via Kandidatnet, LinkedIn-grupper, kontakt med dimittender ansat i aftagervirksomheder ifm. studenterprojekter på uddannelsen eller uformel kontakt med dimittender. [Studieleder/studienævnsformand] Studieleders/studienævnsformands kommentarer SNF: På baggrund af uformelle kontakter med dimittender, der giver positivt feedback, påtænkes ikke yderligere undersøgelser. Institutleders kommentarer IL: Ingen yderligere kommentarer fra Instituttet. 14

15 Delområde 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender Spørgsmål 4.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? For de tre senest opgjorte år skal andelen af ledige 4-19 måneder efter fuldført uddannelse opgøres og sammenlignes med de tilsvarende tal for uddannelsens hovedområde på landsplan samt så vidt muligt gennemsnittet for studienævnets uddannelser. For bacheloruddannelser skal der redegøres for i hvor høj grad dimittenderne fortsætter i enten videre uddannelse (herunder på hvilke kandidatuddannelser på hvilke universiteter), beskæftigelse eller ophold i udlandet. Nøgletallet for ledighed skal altid kommenteres i følgende situationer: For kandidatuddannelser skal tallene kommenteres, hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som landsgennemsnittet for hovedområdet eller hvis studieleder/studienævnsformand vurderer, at tallet er højt. For bacheloruddannelser skal tallene kommenteres, hvis samlet set under 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videre uddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. For professionsbacheloruddannelser (herunder diplomingeniøruddannelser) skal tallet kommenteres, hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som landsgennemsnittet for uddannelsestypen, eller hvis studieleder/studienævnsformand vurderer, at tallet er højt. Masteruddannelser er undtaget fra spørgsmålet. [Fakultetet besvarer spørgsmålet i form af statistik fra Fivu.dk samt fra Danmarks Statistik og beder i det omfang, det vurderes relevant studieleder og studienævnsformand om at forholde sig skriftligt til tallene i selvevalueringsrapporten. Herunder kan studieleder og studienævnsformand supplere med fx opgørelser fra relevante a-kasser.] Fakultetets/skolens redegørelse Første årgang af dimittender fra kandidatuddannelsen blev uddannet i 2011, men der foreligger endnu ikke tal på fivu.dk for kandidaternes beskæftigelse 4 19 måneder efter fuldført uddannelse. For nuværende er eneste tal vedr. uddannelsens dimittenders beskæftigelse fra dimittendundersøgelserne omtalt under spørgsmål 3.2. Blandt respondenterne på undersøgelserne var henholdsvis 73 % (dimittender fra 2011) og 75 % (dimittender fra 2012) i job 3 mdr. efter endt uddannelse. Spørgsmål 4.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse 16? I besvarelsen skal indgå en opgørelse, der viser, hvor stor en andel af dimittenderne der finder relevant beskæftigelse (på rette niveau). Relevant beskæftigelse kan fx beskrive relevante områder eller niveauer for beskæftigelse. Ved niveau forstås beskæftigelse, der svarer til uddannelsens kvalifikationsniveau. Det skal så vidt muligt fremgå, hvor i landet, dimittenderne finder ansættelse. Bacheloruddannelser hvor mindst 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videre uddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet, skal ikke besvare spørgsmålet. [Fakultetet besvarer spørgsmålet via statistik fra seneste dimittendundersøgelse og beder i det omfang, det vurderes relevant studieleder og studienævnsformand om at forholde sig skriftligt til tallene i selvevalueringsrapporten] Fakultetets/skolens redegørelse Tilbagemeldinger i dimittendundersøgelserne, omtalt under pkt. 3.2, viser, at hovedparten af dimittenderne vurderer, at deres jobfunktioner ligger indenfor uddannelsens traditionelle fagområde 93 % blandt dimittenderne fra 2011 og 79 % blandt dimittenderne fra Resterende studerende finder, 16 Defineret vedsvarkategorierne i dimittendundersøgelsen: Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde / Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse / Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job. 15

16 at Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse. Fra undersøgelsens første til anden gennemførelse er der sket en udvikling i forhold til at flere dimittender har job udenfor region Nordjylland blandt dimittenderne fra 2011 arbejdede 53 % i region Nordjylland, mens der blandt dimittenderne fra 2012 var 37 %, der havde ansættelse i region Nordjylland. Flere fra 2012 årgangen havde fundet job i region hovedstaden 53 % mod for 2011 årgangen 27 %. 16

17 Delområde 5. Input fra aftagere og censorkorps vedr. uddannelsens kvalitet og relevans Spørgsmål 5.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra aftagerpanel 17 og evt. aftagergruppe 18 vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal baseres på drøftelserne fra møder i aftagerpanelet og, såfremt en sådan eksisterer, aftagergruppen i det omfang, uddannelsens kvalitet og relevans (fx vedr. uddannelsens indhold set i relation til nye samfundstendenser, tendenser inden for specifikke aftagerbrancher eller ny viden/anvendelse af nye viden) er blevet drøftet i aftagerpanelet. Det er ikke et krav, at alle skolens uddannelser nødvendigvis skal drøftes med aftagerpanelet. Referatet af aftagerpanelmødet kan vedlægges, hvis det vurderes relevant for at sikre, at en eventuel drøftelse af spørgsmålet på selvevalueringsmødet kan ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [Studielederen udarbejder redegørelsen som eventuelt suppleres af studienævnsformanden.] Studieleders/Studienævnsformands redegørelse SL: Ved møderne i aftagerpanelet i 2012 og 2013 har været drøftelse af de gennemførte dimittendundersøgelser blandt uddannelsens kandidater. I drøftelserne har fokus været på plusserne ved at de studerende under uddannelsen kommer i kontakt med erhvervslivet/potentielle aftagere, og betydningen heraf i forhold til fremtidige jobmuligheder, samt hvor geografisk dimittender får job. Der er i drøftelserne ikke fra aftager side givet input konkret omhandlende uddannelsens kvalitet og relevans. Spørgsmål 5.2: Hvilke input har der de seneste tre år været fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal baseres på de årlige beretninger og tilbagemeldingsskemaer fra censorformandskabet. Beretningerne kan vedlægges i det omfang, de har indeholdt input med forbindelse til den konkrete uddannelses kvalitet og relevans. I tilfælde af, at der mangler beretninger fra censorformandskabet, gøres censorformanden opmærksom på dette. [Studielederen redegør for eventuelle tilbagemeldinger fra censorformandskabet og eventuel igangsat opfølgning i forlængelse af tilbagemeldingerne.] Studieleders redegørelse SL: Tilbagemeldingerne fra censorformandsskabet har for langt størstedelens været positive og der er ikke på baggrund heraf igangsat opfølgning på kandidatuddannelsen. Spørgsmål 5.3: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen kan beskrive gennem hvilke mødeaktiviteter og former for kontakt med aftagere, studienævn og tilrettelæggere af uddannelsen får input vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans fra aftagerrepræsentanter samt hvilke input studienævnet har fået fra disse kilder. Den løbende dialog kan fx finde sted gennem: o Uddannelsesudvalg, netværk og andre former for organiseret mødeaktivitet 17 Der er for hver skole nedsat et overordnet aftagerpanel, der dækker uddannelserne under skolens studienævn. Skolens aftagerpanel har til opgave at bidrage med viden om nationale og internationale tendenser inden for de ansættelsesområder, uddannelserne giver adgang til samt at bidrage til overordnede og strategiske overvejelser vedr. udviklingen af skolens uddannelsesportefølje. 18 Der er for hvert studienævn nedsat en aftagergruppe, der dækker uddannelserne understudienævnet. Aftagergruppens opgave er at drøfte kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder at komme med forslag til ændringer af uddannelserne og udvikling af nye uddannelser. 17

18 o Undervisernes og ledelsens kontakt, formel som uformel, med projektvirksomheder, aftagere, praktiksteder, faglige organisationer og andre repræsentanter fra uddannelsens beskæftigelsesområde(r) o Kvalitative eller kvantitative aftagerundersøgelser. o For bacheloruddannelser: studieledere, studienævnsformand og andre repræsentanter for de mest relevante kandidatuddannelser på AAU [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som eventuelt suppleres af studielederen.] Studieleders/studienævnsformands redegørelse SNF: SNF deltager i møder i aftagerpanel og modtager referater herfra til behandling i studienævnet. Men der er ikke oprettet procedurer, hvor studienævnet systematisk modtager referater af mere uformelle møder/kontakter mellem underviserne/ledelsen og projektvirksomheder, aftagere, praktiksteder, faglige organisationer og andre repræsentanter fra uddannelsens beskæftigelsesområde(r). 18

19 Delområde 6. Forskningsdækning og -miljø Spørgsmål 6.1 Hvilke VIP er ansat ved AAU forestår uddannelsens reelle planlægning og tilrettelæggelse? Spørgsmålet skal besvares i form af en beskrivelse af, hvordan uddannelsens reelle planlægning og tilrettelæggelse er organiseret, herunder fx en kort redegørelse for ansvars-/opgavefordeling, samt i form af en liste over de VIP er, der har ansvaret for den reelle planlægning og tilrettelæggelse af uddannelsen, herunder fx studienævnsformand, evt. uddannelseskoordinator og. semesterkoordinatorer 19. For hver VIP er skal der linkes til vedkommendes forskningspublikationer i VBN. [Studienævnsformand.] Studienævnsformands redegørelse Tabel 6A: Planlæggere og tilrettelæggere af uddannelsen SL Studieleder Biomedicine Group (Laboratory of Stem Cell Research) SN Studienævnsformand Biomedicine Group (Laboratory of Stem Cell Research) SN Medlem af studienævn Center for Sensory-Motor Interaction and Biomedicine Group (Laboratory of Cancer Biology) Lektor Jeppe Emmersen Lektor Trine Fink Lektor Parisa Gazerani SN Medlem af studienævn Biomedicine Group Professor Torben Moos (Laboratory of Neurobiology) SN Medlem af studienævn Aalborg Universitetshospital Tom Buur 1. Semesteransvarlig Biomedicine Group (Laboratory of Neurobiology) Lektor Jacek Lichota (Biomedicine) Lektor Karin Dam Petersen (Medical Market Acces) Lektor Parisa Gazerani 2. Semesteransvarlig SMI and Biomedicin Group (Laboratory of Cancer Biology) 3. Semesteransvarlig Biomedicine Group (Laboratory of Cancer Biology) 4. Semesteransvarlig Biomedicine Group (Laboratory of Cancer Biology) (Translational Medicine) Lektor Parisa Gazerani (Translational Medicine) Lektor Jacek Lichota (Biomedicine) Lektor Karin Dam Petersen (Medical Market Acces) Lektor Meg Duroux Lektor Meg Duroux Spørgsmål 6.2: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmålet skal besvares ved at uddannelsesoversigten skal suppleres med en kolonne, hvori det/de forskningsmiljø/-er, der forestår undervisningen i de enkelte moduler anføres samt en kolonne, hvori den/de fagansvarlige for det enkelte modul anføres. De forskningsmiljøer, der angives skal kunne genfindes i VBN-forskningsgruppestrukturen for at muliggøre korrekt og effektiv opgørelse af 19 Semesterkoordinatorer vil som udgangspunkt være det laveste niveau, der er behov for at beskrive her. Der skal således ikke redegøres for, hvem der planlægger den konkrete undervisning på modulniveau. 19

Diplomingeniøruddannelsen i humanøkologi

Diplomingeniøruddannelsen i humanøkologi Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen

Læs mere

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH) Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT)

Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) Juni 2015 Sagsnr.: 2015-412-00196 Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S-SN) School of Medicine and Health

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53 Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret 12-10-2016 09:50:53 Oversigt over valg Fields Studienævn Campus Values Socialt Arbejde Aalborg Rapporten er udskrevet af ADM\cbe, 12.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelse: Musik Opdateret :03:51

Uddannelse: Musik Opdateret :03:51 Uddannelse: Opdateret 09-10-2014 11:03:51 Rapporten er udskrevet af ADM\lvt, 20.10.2014 Oversigt over valg Fields Fakultet Campus Studienævn Values HUM Aalborg Side 1 af Nøgletal for Uddannelse, Campus

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Studienævn: Sundhed, Teknologi og Opdateret 13-10-2016 15:36:10 Oversigt over valg Fields Studienævn Fakultet Values Sundhed, Teknologi og Rapporten er udskrevet af ADM\lkc, 14.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for: Vers. 6 (21.04.15) til S- sn 28.04.15 Sagsnr.: 2015-412- 00196 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, Aalborg Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi, Aalborg Studienævn for

Læs mere

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014 KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE MØDE MED AFTAGERGRUPPEN VEDR. PLANLÆGNINGS - OG GEOGRAFIUDDANNELSERNE 28. AUGUST kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for Uddannelsesevalueringer D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering

Læs mere

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse

Læs mere

Studiemiljøundersøgelsen blev behandlet på Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræts møde 22. september 2016 og følgende blev ført til referat:

Studiemiljøundersøgelsen blev behandlet på Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræts møde 22. september 2016 og følgende blev ført til referat: SUND fakultet Att.: Bodil Brander Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Niels Jernes Vej 12, A5 9220 Aalborg Øst Telefon: 9940 8008 Email: mk@hst.aau.dk www.smh.aau.dk Dato: 10-01-2017 Redegørelse

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 17. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt Dato: 13.05.16 SUND sagsnr.: 2016-412-00053 SMH sagsnr.: 2016-413-00005 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Kvalitetssikring ved Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi

Kvalitetssikring ved Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Tlf: 9940 8472 www.ses.aau.dk Studienævnsformand Niels T. Eriksen Tlf. 9940 8465 nte@bio.aau.dk Sekretær Elin Boel Larsen

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion. Studienævn for Datalogi

Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion. Studienævn for Datalogi Dato: 21-08-2015 Sagsnr.: 2015-412-00195 Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion Studienævn for Datalogi School of Information and Communication Technology

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (B)) Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (K))

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (B)) Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (K)) Juni 2015 Sagsnr.: 2015-412-00196 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (B)) Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (K)) Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt

Læs mere

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på SUND

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på SUND Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: Maj 2017 Dokumentansvarlig: Line Kousholt Caspersen Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: Opfølgning på identificerede problemer

Læs mere

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Fordeling af evalueringsresultater Indledningsvis angives, hvor mange af de evaluerede kurser, der placerer

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design (Aal) Cand.tech. i industrielt design (Aal)

Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design (Aal) Cand.tech. i industrielt design (Aal) Dato: 30/06/16 Sagsnr.: 2015-412-00356 Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design (Aal) Cand.tech. i industrielt design (Aal) Studienævn for Arkitektur og Design School

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3).

Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3). Referat af møde i masterstudienævn fredag den 4. december kl. 10.00-12.00 Til stede: Dennis Ramsdahl, Winni Johansen, Michael Nørager Fraværende: Torsten Kolind Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah

Læs mere

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på ENG og TECH

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på ENG og TECH Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: Maj 2017 Dokumentansvarlig: Line Kousholt Caspersen Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: Opfølgning på identificerede problemer

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden. Skema D: oversigt over målbare standarder for kvalitet. Maj 2017 KU s obligatoriske kvalitetsparametre Bemærk, at målbare standarder kan fastsættes samlet for BA og KA eller separat. Datadefinition Nedenstående

Læs mere

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure

Læs mere

Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering (MedIS) Bacheloruddannelsen i medicin

Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering (MedIS) Bacheloruddannelsen i medicin Sagsnr.: 2014-413-00110 Selvevalueringshandlingsplan for: Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering (MedIS) Bacheloruddannelsen i medicin Studienævn for Medicin School of Medicine and

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

Afrapportering af fakultetets kvalitetssikring af uddannelser

Afrapportering af fakultetets kvalitetssikring af uddannelser Afrapportering af fakultetets kvalitetssikring af uddannelser Ekstern del af fakultetets afrapportering Fakultet Studieår 2013/2014 Dekanens generelle bemærkninger Analyse af kvantitativt og kvalitativt

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Denne politik udfolder Arts retningslinjer for evaluering og sigter dels mod evalueringen af undervisningen på de

Læs mere

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Efteråret 2014 Foråret 2015

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Efteråret 2014 Foråret 2015 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Efteråret 2014 Foråret 2015 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Referat af studienævnsmøde den 1. oktober 2013

Referat af studienævnsmøde den 1. oktober 2013 Studienævn for Uddannelse og Læring Sohngårdsholmsvej 2 9000 Aalborg Janice Vester Telefon: 9940 7466 Email: janice@learning.aau.dk Dato: 23.10.2013 Referat af studienævnsmøde den 1. oktober 2013 Til stede:

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber.

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber. Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber. Nærværende rammer beskriver evalueringsplaner og praktiske anliggender, der er aftalt mellem studienævn, Institut for Farmaci,

Læs mere

Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning

Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 12. december 2014 Beskrivelse af hvordan skolen konkret varetager rollen som kvalitetssikringsaktør

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

SELVEVALUERINGSMØDE STUDIENÆVN FOR DATALOGI

SELVEVALUERINGSMØDE STUDIENÆVN FOR DATALOGI SELVEVALUERINGSMØDE STUDIENÆVN FOR DATALOGI MANDAG 7. SEPTEMBER 2015 Dagsorden 9.00 9.20: Velkomst og præsentation af dagsorden, deltagere og selvevalueringsprocessen på Aalborg Universitet 9.20 11.15:

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT)

Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) Oktber 2015 Sagsnr. FAK: 201541200196 Sagsnr. : 201541300122 Selvevalueringshandlingsplan fr: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab g Teknlgi (KVT) Studienævn fr Sundhed, Teknlgi g Idræt (SSN) Schl f

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Studierådsmøde Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier

Studierådsmøde Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier Studierådsmøde 27.4.15 Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier Strategi- og handleplan Strategiske temaer: 1. Corporate connections. 2. Employabilitiy og karriereservice. 3. Globalt udsyn. 4. Didaktik og

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden

Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden Bacheloruddannelsens navn Kandidatuddannelsens navn Studieleder Institutleder Medlemmer i studienævnet

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering. Eksisterende uddannelser og udbud

Vejledning til uddannelsesakkreditering. Eksisterende uddannelser og udbud Vejledning til uddannelsesakkreditering Eksisterende uddannelser og udbud 30. september 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Vejledningens funktion og opbygning... 3 1.3. Uddannelse

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Årgang 2014 (efterår 2014 til efterår 2015) ( med forbehold for ændringer)

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for: Dato: 21-8-215 Sagsnr.: 215-412-195 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i software Bacheloruddannelsen i informatik Bacheloruddannelsen i datalogi Bacheloruddannelsen i informationsteknologi

Læs mere

Afbud: Merete Monrad, Maria Annemone Kongstad, Rikke Raunholt Dalby og Susanne Broberg Byrresen.

Afbud: Merete Monrad, Maria Annemone Kongstad, Rikke Raunholt Dalby og Susanne Broberg Byrresen. Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Kroghstræde 7 DK 9220 Aalborg Øst Fax +45 9815 7575 EAN-nr: 5798000420649 CVR/SE-nr: 29102384 Referat af studienævnsmøde Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Uddannelse: Humanistisk Informatik

Uddannelse: Humanistisk Informatik Uddannelse: Rapporten er udskrevet af ID\winnie Side 1 af 10 Nøgletal for Uddannelse Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagne studerende og dimittender. Tal for indeværende

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

SELVEVALUERINGSRAPPORT

SELVEVALUERINGSRAPPORT INSTITUTIONSAKKREDITERING Aalborg Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 KVALITETSSIKRINGSSYSTEMET PÅ AALBORG UNIVERSITET...4 2.RAMMER OG POLITIK FOR KVALITETSSIKRING AF UDDANNELSER PÅ AALBORG

Læs mere

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser.

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Notat Modtagere: Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Tillæg til vejledning til uddannelsesakkreditering. Præcisering af nøgletal for gennemførelse. Danmarks

Læs mere

Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015

Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015 Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 1: Velfærdssamfund i forandring...

Læs mere