Velfærdsinnovation - i og med praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsinnovation - i og med praksis"

Transkript

1 Velfærdsinnovation - i og med praksis VIA University College 2013 Redaktion: Lars Peter Bech Kjeldsen & Jørgen Bering Asmussen Konsulenter: Gitte Juul Johansen & Martin Hansen Omslag og vignetter: Marianne Gulstad, Publizon Grafisk tilrettelæggelse/ebogsproduktion: Marianne Gulstad, Publizon Sat med Minion Pro 10/12,7 Storm P. s Fluer er gengivet efter aftale med Storm P Museet. 1. ebogsudgave 2013 ISBN ebogen er baseret på trykt udgave: 1. udgave, 1. oplag 2013 ISBN VIA University College, Skejbyvej 1, 8240 Risskov

2 2 VÆRDISKABELSE GENNEM AKTIONS LÆRING KIRSTEN BRO, aut.psykolog, ph.d., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi MARIANNE THRANE, pædagogisk konsulent, tilknyttet CLOU Videncenter for Ledelse og organisationsudvikling, VIA University College { Fransk er meget nemt Hest hedder cheval, og saadan er det hele vejen igenn em. StormP. }

3 ABSTRACT Artiklen ser aktionslæring som en metode til at skabe værdi og innovation på et individuelt og et organisatorisk niveau. Metoden inviterer deltagerne til at handle og lære af deres daglige arbejde i et struktureret lærende fællesskab. Deltagelsen i en læringsgruppe og ansvaret for et projekt, som kræver handling i real life er kernen i aktionslæring. Artiklen tager afsæt i erfaringer fra arbejdet med VIA s model for aktionslæring og sætter fokus på, hvordan processen i aktionslæring kan understøtte arbejdet med at skabe innovation i velfærdsydelserne. INDLEDNING VIA-CLOU (Center for Ledelse og OrganisationsUdvikling) har siden 2009 været base for et udviklingsarbejde med overskriften Aktionslæring. Udviklingsarbejdet omfatter en række aktiviteter og delprojekter, herunder et aktionsforskningsprojekt om aktionslæringens metode og praksis. Intentionen med udviklingsarbejdet er at skabe et videnskredsløb mellem forskning og praksis og at involvere praktikere fra profession og uddannelser i dele af forskningsprocessen, bl.a. gennem brug af tematiserede arbejdsnotater og strukturerede læringsrum. I den første del af udviklingsprojektet blev der udviklet en særlig metodisk tilgang til aktionslæring kaldet VIA modellen 5. Modellen er kendetegnet ved real-life-real-time AL-projekter, læringsgrupper og tilpasset undervisning. I læringsgrupperne undersøges og reflekteres erfaringerne med deltagernes AL-projekter, i en rammesat struktureret proces med klar rollefordeling. VIA modellen afprøves og udvikles fortløbende igennem brug i praksis og mere systematisk gennem et af udviklingsarbejdets projektforløb, om procesledelse og konsultation i aktionslæring (PROKAL) 6. PROKAL er et kompetenceudviklingsforløb for professionelle, som ønsker at få teoretisk indsigt i aktionslæring som metode, udvikle kompetencer i at lede aktionslæringsforløb i praksis og indgå i det før omtalte videnskredsløb. 5 Dette metodeudviklingsarbejde er beskrevet i bogen Aktionslæringens DNA af Benedicte Madsen m. fl (Madsen 2010) 6 Prokal forløbets tilrettelæggelse beskrives sidst i denne artikel 23

4 Forløbet er tilrettelagt som et aktionslæringsprojekt med 4 parallelle spor: AKTIONER (forandringer) i deltagernes praksis DELTAGELSE i strukturerede læringsgruppeforløb i forløbet TEORETISK indsigt og arbejde med aktionslæringens teori og metode DELTAGELSE i strukturerede refleksioner over erfaringer, der bidrager til videnskredsløbet Det 4. spor udgør en væsentlig del af aktionsforskningens empiri i den fortløbende undersøgelse af metoden og dens oplevede effekt. Undersøgelsen sker i et samspil mellem deltagerne og underviserne/aktionsforskerne, og resultaterne fastholdes i løbende notater. Hermed muliggøres det videnskredsløb, som var ét af udviklingsarbejdets formål. Denne artikel er et produkt 7 af et sådant videnskredsløb, hvor erfaringerne fra aktionslæringens læreprocesser reflekteres i et velfærdsinnovations per spektiv. HVAD ER AKTIONSLÆRING (AL)? Aktionslæring er at lære gennem handling og handle gennem læring. Learningby-doing og doing-by-learning. A et i AL står for handlinger, projekter, små-eksperimenter o.lign., som deltagerne i et AL-program tager ejerskab for, også hvor disse er led i en overordnet strategisk målsætning i deres organisation. L et står for reflekteret læring og kompetenceudvikling individuel eller organisatorisk. AL systematiserer læring i kollegiale fællesskaber, f.eks. i lederteams, arbejdsgrupper eller på tværs af organisationen. AL sigter mod gensidig læring og refleksion knyttet til praksis, bl.a. ved at udfordre uhensigtsmæssige rutiner og vanetænkning, og ved at deltagerne udfolder deres potentiale for at raffinere og nytænke praksis. Der findes en række AL-modeller og AL-miljøer i Danmark (Madsen, ), der alle tilbyder en struktur til at mobilisere og videreudvikle lederes og professionspraktikeres erfaringer. Samtidig giver de på forskellig vis rum for håndtering af forandringsprocesser og fremme af kvalitetsudvikling. 7 Yderligere produkter fra projektet ligger i form af notater på CLOU s hjemmeside www. VIA UC. CLOU/ Aktionslæring. Herudover er der planlagt en række udgivelser i sommeren VÆRDISKABELSE GENNEM AKTIONS LÆRING

5 AKTIONSLÆRING OG VELFÆRDSINNOVATION Velfærdsinnovation kan forstås som offentlige institutioners arbejde med at opnå bedre resultater ved aktivt at inddrage medarbejdere, brugere og borgere i arbejdet med at forbedre, udvikle og identificere nye handlemuligheder. Når komplekse problemstillinger i hverdagen ikke kan løses inden for det eksisterende handlerepertoire, er det nødvendigt at eksperimentere med nye ideer og sammenstillinger og ikke mindst at få øje på den innovation, der allerede sker i organisationen (Høyrup, 2012). Dette er én måde at indkredse emnet på, hvor det er underforstået, at innovationsbegrebet har mange dimensioner og trækker på forskellige faglige discipliner som psykologi, sociologi, økonomi, mv.. F.eks. tales der om at skabe ny viden, at kombinere kendt og/eller ny viden på nye måder og at omsætte ideer til bedre praksis. Over tid har fokus flyttet sig med henblik på, hvem og hvad der kan og skal drive innovation. Er det primært forskere, er det borgere eller er det medarbejdere? Denne artikel fokuserer på sidstnævnte: Medarbejderdreven innovation betegner frembringelse og implementering af nye ideer, produkter og processer der inkluderer hverdagens udvikling af jobs og organisatorisk praksis hvor de nye ideer, produkter og processer har sit udspring i den enkelte medarbejder eller en gruppe medarbejderes forenede bestræbelser, og hvor medarbejderne ikke har formel forpligtelse til innovation. Processerne udfoldes i organisationen og kan blive integreret i organisationens kooperative og ledelsesmæssige processer (Kristensen, 2011). Tilsvarende er der forskellige forståelser af, hvordan innovation frembringes. Handler det om at eksperimentere, udvikle den enkeltes holdning til opgaveløsning eller om at skabe en måde at forholde sig til opgaverne på, hvor man accepterer, at innovationens resultater ikke er kendt på forhånd? Vi vælger at indkredse emnet ved at fremhæve de meningsfulde paralleller, vi ser mellem velfærdsinnovation og aktionslæring og fremføre de pointer, der begrunder, hvorfor aktionslæring kan være et godt svar, når velfærdsinnovation er udfordringen. Med disse afgrænsninger melder der sig flere centrale spørgsmål: Hvilken værdi mere præcist taler vi om? Værdi for hvem? Hvordan skabe denne værditilvækst? Hvis ansvar er det at skabe denne? I aktionslæring taler vi om tilvækst i læring (L), som den centrale værdiskabelse, hvor læring både kan referere til en person og en gruppe. Derfor kan det påstås, at der er sket en værdiskabelse for dén person eller gruppe, der har lært noget. Hvordan det kan begrundes, vender vi tilbage til. VÆRDISKABELSE GENNEM AKTIONS LÆRING 25

6 En pointe i aktionslæring er, at aktion(a) og læring(l) uløseligt er forbundet med hinanden, hvorfor det ikke giver mening at tale om læring uden at tale om handling og omvendt. En metafor for denne sammenhæng, kunne være at rejse ud og handle og vende hjem og trække en lære ud, for med afsæt heri igen at rejse ud Som tidligere nævnt taler vi taler om learning-by-doing og doing-by-learning. Det, der over tid binder læringen og handlingen sammen, er et aktionslæringsprojekt, der ejes af en person eller en gruppe af personer. Projektejeren 8 skal have ejerskab og betydelig handlefrihed i forhold til sit AL- projekt. Projektet skal relatere sig til ejerens aktuelle praksis 9 og indebære handlinger fra projektejerens side, som har et formål, og som berører andre end projekt ejeren selv. Det personlige formål, som projektejeren har med sit projekt, hører til læringsdimensionen. Man kunne sige, at der er tale om en win-win situation, hvor både projektejeren og nogen eller noget f.eks. organisationen, en kooperativ praksis, en kunde eller ledelse, får noget ud af processen. Om det, der kommer ud af processen, er noget, der efterfølgende implementeres eller blot var et eksperiment, der skal opgives eller kvalificeres for at kunne blive implementeret, vil afhænge af erfaringen med handlingen og en fælles vurdering af kvaliteten af værdiskabelsen. Vi taler om et aktionslæringsprojekt, men dette begreb er rummeligt. Det rummer hele kontinuummet fra i den tidlige fase at undersøge for at identificere ét, i en senere fase med et mere færdigt projekt, der målsættes og realiseres. I innovationslitteraturen tales der om prejekt og projekt (Darsø, 2012). Prejektet er kendetegnet ved divergent 10 tænkning, hvor der åbnes op og projektet er kendetegnet ved konvergent 11 tænkning, hvor der lukkes til. Et aktionslæringsprojekt vil med disse begreber kunne siges at rumme såvel prejektet som projektet. Erfaringer fra aktionslæring i praksis peger på, at der ofte er en fase, der har karakter af prejekt før et egentligt projekt tager form. I denne undersøgende fase vil det personlige formål (læring) og formålet med handlingen (aktion) tage form hver for sig og i sin sammenhæng. Der er tale om en proces, der kan karakteriseres som udviklingsorienteret læring. Hvis denne læring i det kooperative og ledelsesmæssige fællesskab bliver vurderet som en værditilvækst vil den kunne føre til, at man tilpasser og implementerer, hvilket også kan betegnes adaptiv læring (Ellström, 2010). I aktionslæring udfordres uhensigtsmæssige rutiner og vanetænkning. Der er således tale om nytænkning eller brud i eksisterende tænkning. Et af de cen- 8 Ejeren skal efterfølgende læses som ejeren og ejerne 9 Real-life-real-time-princippet 10 Jf. Gyldendal Den Store Danske Encyklopædi: divergent, (lat.divergens), afvigende; fjernende sig fra 11 Jf. Gyldendal Den Store Danske Encyklopædi: konvergent, (lat.convergens, convergentis), nærmende sig til hinanden; sammenløbende 26 VÆRDISKABELSE GENNEM AKTIONS LÆRING

7 trale kriterier for at der er tale om et AL-projekt er, at det skal udfordre projektejeren. Man skal risikere noget, skal kunne fejle og ikke kende resultatet på forhånd. Men samtidig skal man sikre sig, at det, man prøver af, er etisk forsvarligt. Et centralt dilemma, når man arbejder med innovation, er at for meget og for lidt innovation i begge tilfælde vil kunne føre til stagnation. Dvs. at det drejer sig om at innovation skal være balanceret, for, at der er tale om at skabe mere værdi. I aktionslæring er dette dilemma håndteret i og med, at det er projektejeren, der er driveren, men støttet og udfordret af en gruppe, hvilket sandsynliggør, at udviklingen lige netop går i det rigtige tempo. Den gruppe, der støtter og udfordrer projektejeren, kalder vi en aktionslæringsgruppe. I vores aktionslæringsforståelse, som den kommer til udtryk i VIA modellen (Madsen, 2010), er aktionslæringsgruppen et must, da det er her, den nysgerrige undersøgelse og refleksion af projektejerens aktion og læring foregår. Konkret vil et gruppemedlem tage rollen som samtalekonsulent og anerkendende spørge til aktionslæringsprojektet, mens resten af gruppen vil indgå i en faseopdelt proces som et udfordrende reflekterende team. Formen og arbejdsfordelingen mellem rolleindehaverne, sikrer at projekt ejeren såvel bliver støttet og udfordret og selv kan være med til at finde den for personen gode balance herimellem, som fører til værdiskabelse. Sidst men ikke uden betydning taler vi i aktionslæring om planlagt og tilpasset undervisning. Det er ikke et must, at der indgår undervisning i et aktionslæringsforløb. Dog er det vores erfaring, at undervisning som formidling af viden til et al-projekt/al-forløb ofte er en løftestang, såfremt den er tilpasset. Med tilpasset mener vi passet til med hensyn til omfang, indhold, sværhedsgrad og ikke mindst timing. Dvs. at det er projektejerens behov, der er styrende for om, hvornår og hvad der skal undervises i. Erfaringerne 12 viser, at det hyppigt først er i overgangen fra prejekt til projekt eller i selve projekt fasen, at der er behov for undervisning. Dette stemmer fint i overens med Darsø (2012), der påpeger, at viden ofte fungerer som en barriere for innovation. Men brugt tilpasset og timet bidrager planlagt undervisning til at fremme læring og fører dermed til værdiskabelse. De fremførte pointer viser parallellen mellem medarbejderdreven innovation og aktionslæring og viser aktionslæring som et muligt svar, når ønsket er at fremme velfærdsinnovation. Men hvad blev der af begrundelsen for, at der er sket en værdiskabelse for dén person, det har lært noget gennem aktions læring? 12 Erfaringerne der er forskellige afhængig af om aktionslæring bedrives i en offentlig organisation eller om der er tale om et forskningsunderstøttet kursus i aktionslæring, hvilket vi vender tilbage til nedenfor VÆRDISKABELSE GENNEM AKTIONS LÆRING 27

8 Hvordan begrunde at der er tale om værdiskabelse? Her knytter vi an til Ryan og Deci s teori om selvbestemmelse. Kort fortalt bygger teorien på, at vi har tre medfødte universelle behov, nemlig behovet for autonomi, forbundethed og kompetence. Tilgodeseelse og realisering af disse basale behov er essentielt for at støtte en optimal funktion af organismens naturlige tilbøjelighed til vækst og integration, konstruktiv social udvikling og trivsel. Trivsel forstås her som værende optimalt fungerende og skal ses i modsætning til en forståelse af trivsel som lykke (Deci & Ryan, 2000, 2002). En sund menneskelig psyke stræber vedvarende efter situationer, der giver næring til de basale behov. At få tilgodeset de basale behov øger en persons muligheder for at udvikle sig ud fra egne værdier gennem egne handlinger. Personen kan frit følge sine indre interesser, udnytte sit talent og udvikle et selv kendetegnet ved integritet og vitalitet. Sammenholdes de tre behov med aktionslæring, kan der argumenteres for, at der er gode, måske optimale muligheder for at tilgodese behovene gennem arbejdet med aktionslæring. AUTONOMIBEHOVET bliver tilgodeset i og med, at der er tale om projekter, som projektejeren skal have ejerskab til, og hvor der skal være betydelige frihedsgrader ift. at kunne handle. FORBUNDETHEDSBEHOVET bliver tilgodeset i og med, at der er tale om, at aktionslæringen foregår i en læringsgruppe (derudover er AL-projektet ofte indlejret indenfor rammerne af et overordnet projekt, som projektejeren også kan være forbundet med nogen i). KOMPETENCEBEHOVET bliver tilgodeset i og med de støttende og udfordrende processer, der foregår i aktionslæringsgruppen. Dertil kommer den systematiske læringsproces om aktionslæringsprojektet, der forgår i bevægelsen mellem handlingsrummet (A) og læringsrummet (L), der over tid vil føre til kompetenceudvikling. Aktionslæring som metode giver således mulighed for at medarbejdere kan få tilgodeset de basale behov, hvorfor personen jf. teorien vil være optimalt fungerende og i trivsel, hvilket i artiklens optik principielt må være optimal værdiskabelse. Hvis ansvar er det at skabe denne værdi? Vi har i artiklen peget på, at aktionslæring som metode kan ses som et eksempel på medarbejderdreven innovation, hvilket jf. definitionen tidligere inde bærer, at det er medarbejderne, der frembringer innovationen. Det er projektejeren, der har ejerskab til projektet og metoden støtter at energien bruges således, at 28 VÆRDISKABELSE GENNEM AKTIONS LÆRING

9 det er sandsynligt at såvel medarbejder 13 som organisation vinder som følge af processen. Ansvar, kan vel i medarbejderhøjde højst betyde, at man skal tage ansvar for sig selv og realisere det, man med høj grad af autonomi har valgt at forstå og handle på. Så hvor kommer ledelse ind i billedet i aktionslæring? Ledelse har ansvar for dels at invitere alle medarbejdere til at tage del i aktionslæringsforløb og dels at skabe klarhed om de rammer, det råderum og det rum for fortolkning disse aktionslæringsprocesser kan foregå i. I og med at handlingerne griber ind i hverdagens rutiner, opstår der løbende nye erfaringer, som ledelse og praksiskollektivet skal forholde sig til og evt. implementere i en ny hverdag. Dvs. ledelsen aktivt må iagttage, lytte, reflektere og forholde sig til det, der sker i aktionslæringsforløbet og tage ledelse herpå. Nogle ledere giver udtryk for, at det måske ikke er så lige til, og der er mange dilemmaer. F.eks. hvordan tage ledelse og blive tydelig med et fortolkningsrum og samtidig til en vis grad give medarbejderne følgeskab på deres aktions læringsprojekter? Det gode svar til denne ledelsesudfordring kunne være, at ledelsen selv bedriver aktionslæring på ledelsesopgaven i fælleskab med andre ledere. Således har alle et ansvar, om end det er forskelligt, hvad vi skal være ansvarlige for. Det vi alle har tilfælles er dog, at skulle være ansvarlig i forhold til os selv og dermed også dét, vi bidrager til den fælles værdiskabelse med. Aktionslæring i praksis Som tidligere beskrevet i VIA publikation Nu er vi så her (Madsen, Ryberg og Thrane, 2011) har udviklingsprojektet omkring aktionslæring og -forskning til formål at skabe videnskredsløb med henblik på at kvalificere og udvikle professionel praksis. I professionshøjskolesammenhæng betyder det både den praksis, som udvikles af de fagprofessionelle ude i organisationerne og den praksis, som VIA medarbejdere udvikler i forhold til at arbejde med grund-, videreuddannelse og kompetenceudvikling. Artiklen giver to eksempler på anvendelse af aktionslæring i praksis. Det ene fra organisering af et aktionslæringsforløb for ledelsesteam i en kommune, hvor rammesætning af forløbet er i fokus. Det andet eksempel handler om, hvordan vidensudvikling og -opsamling kan gå hånd i hånd med kompetenceudvikling i et aktionslæringsforløb, som nævnt indledningsvis. Eksemplerne er hver for sig kilder til det videnskredsløb, som CLOU danner ramme om og illustrerer samtidig, hvordan aktionslæringsforløb på forskellig vis kan bidrage til værdiskabelse i organisationer. 13 Principielt kunne en medarbejder også være en leder, der i en ledergruppe bedrev aktionslæring VÆRDISKABELSE GENNEM AKTIONS LÆRING 29

10 Aktionslæringsforløb for ledelsesteam i kommunalt regi Baggrund for en konkret case: Skanderborg Kommune udmønter den kommunale politik på Børn & Unge området i en fælles udviklingsopgave for kommunens velfærdsinstitutioner i forhold til inklusion. Opgaven forventes løst af den enkelte organisation eller i et tværfagligt samarbejde på tværs af organisationer f.eks. i distrikter. Udviklingsopgaven er givet på et politisk niveau og rammesat på et overordnet forvaltningsmæssigt niveau. Det bliver nu opgaven for ledelsesteamet i den enkelte organisation, her skoler, at finde opgaven i opgaven og tilrettelægge ledelse af de nødvendige handlinger og udviklingsprocesser i forhold hertil. I samarbejde mellem forvaltning, lederrepræsentanter og VIA bliver aktionslæring valgt som didaktisk metode dels til at kvalificere arbejdet og samarbejdet i de enkelte ledelsesteam om opgaveløsningen dels for at give ledelsesteamet kendskab til aktionslæring som metode til reflekteret handling og læring med henblik på fremadrettet at kunne benytte metoden. Der er således på samme tid tale om praksisudvikling og kompetenceudvikling. I den konkrete case udgør et ledelsesteam en teamlæringsgruppe, som påtager sig et projekt i egen organisation. Projektet skal kunne omsættes til konkrete handlinger i praksis. Handlingerne skal give mulighed for læring for det enkelte teammedlem og for teamet. Ledelsesteamet rummer forskellige funktioner i organisationen, hvilket i sig selv bidrager til diversitet i teamet. Ledelsesteamet deltager i de rammesatte læringsforløb, som ledes af VIA konsulenter. Her træder ledelsesteamet ind som aktører i en gruppe af andre ledelsesteam. Disse udgør tilsammen aktionslæringsgruppen, som over et spænd af tid arbejder med støtte og udfordring af de konkrete projekter, som de enkelte team har aktioner i forhold til. Undervejs i aktionslæringsgruppens arbejde er der indlagt møder, som kan bruges til de videns- og undervisningsbehov, der opstår undervejs i forløbet. Aktionslæringsforløbet rummer således 3 spor: Rammesat læringsproces for gruppe af lederteam i aktionslæringsgruppe L Lederteamets aktioner ift. udvikling i egen organisation A Tilrettelagt undervisning ud fra de behov der opstår i forløbet P VIA modellen for aktionslæring opererer med en stram men rummelig rammesætning af læringsgruppemøder, hvor opgave- og rollefordeling samt proces i læringsgruppen skal medvirke til både at støtte og udfordre aktørerne på deres projekt i forhold til de valgte handlinger og den ønskede læring. 30 VÆRDISKABELSE GENNEM AKTIONS LÆRING

11 Såvel støtte som udfordring sker gennem en styret refleksiv proces og fastholdes gennem notater, som aktørerne tager med sig fra læringsgruppemødet. Ud af læringsgruppemøderne opstår behovet for ny viden i forhold til de problemstillinger og udviklingstemaer, der aktualiseres gennem aktioner og refleksioner. Konsulenten opsamler problemstillinger og tilrettelægger undervisning ud fra disse behov. Erfaringer fra aktionslæringsforløb for ledere peger på, at aktionslæring som didaktisk metode skaber rum for såvel handling i praksis som refleksion og læring. Aktioner er rettet mod aktørernes kerneydelse og bliver dermed meningsfuld for den enkelte. Læringsgruppen synes at understøtte erfaringsudveksling og vidensdeling mellem aktørerne. Den stramme men rummelige rammesætning af læringsgruppens arbejde medvirker til at udvikle kommunikations- og refleksionskompetence samt fremme en mere åben og nysgerrig tilgang til ledelsesrollen. PROKAL et kompetenceudviklingsforløb for undervisere og konsulenter CLOU har i 2011 og 2012 gennemført to kompetenceudviklingsforløb under titlen PROKAL. Forløbene er tilrettelagt af Benedicte Madsen, Birgit Ryberg, Kirsten Bro og Marianne Thrane og tager afsæt i VIA modellen. Metodeudvikling til/i aktionslæring er såvel det teoretiske tema som den didaktiske metode. Det betyder, at der arbejdes i en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og praksis, og at arbejdet med praksis systematiseres gennem deltagelse i forpligtende læringsgrupper. Ved forløbets start formulerer deltagerne individuelle eller kollektive aktionslæringsprojekter i forhold til deres egen underviser eller konsulent praksis. Projektet skal indeholde handlinger som er nye eller uvante og dermed rumme et læringspotentiale for deltageren. Kompetenceudviklingsforløbet henvender sig til konsulenter, undervisere, koordinatorer og projektledere som enkeltpersoner eller team i såvel offentlig som privat virksomhed. VIA CLOU har gennem disse forløb gjort erfaringer med deltagernes samarbejde i læringsgrupper, som kan betegnes som grænsekrydsende på mange leder: deltagerne har repræsenteret både det offentlige og det private og såvel faglige som stillingsmæssige grænser er blevet krydset i sammensætning af læringsgrupperne. Heterogeniteten har virket befordrende for læringsgruppernes arbejde og har givet anledning til øget vidensdeling mellem såvel de deltagende VIA medarbejdere som mellem VIA og de eksterne deltagere. Formålet med forløbet er dobbelt kompetenceudvikling og vidensproduktion. VÆRDISKABELSE GENNEM AKTIONS LÆRING 31

12 Gennem deltagelse og træning i rollevaretagelse i aktionslæringsgrupper får deltagerne kompetencer både som procesledere, samtalekonsulenter og som rammekonsulenter i aktionslæringsforløb. Deltagerne indgår desuden i den vidensproduktion, som staben har til opgave at lede; derved får deltagerne anledning til refleksiv og videnskabelig distance til arbejdet på PROKAL-møderne. Deltagerne inviteres til at udforme skriftlige arbejdspapirer i forhold til deres egne projekter og erfaringer. Erfaringer der vil blive indarbejdet i en eller flere publikationer, der følger op på bogen Aktionslæringens DNA. KONKLUSION CLOU s udviklingsarbejde med aktionslæring kan i sig selv ses som et eksempel på velfærdsinnovationsarbejde i måden, hvorpå der skabes sammenhæng mellem udvikling af praksis og forskning, og i at udviklingskraften er deltagerdreven. Resultaterne 14 af udviklingsarbejdet er en kvalificeret empirisk og teoretisk forståelse af aktionslæringens muligheder. En forståelse som er indarbejdet i VIA s aktionslæringsmodel og dermed indgår i VIA medarbejdernes tilgang til arbejdet i praksis i forhold til at designe og gennemføre aktionslæringsforløb. Aktionslæring er i sin grundform tænkt som forandringsskabende. Med VIA s model og de opsamlede erfaringer 15 fra brug på uddannelses- og praksisforløb ser vi et bud på en arbejdsmetode, der kan inddrages i innovationsprocesser i forbindelse med velfærdsudvikling. 14 Konkrete eksempler herpå kunne være: Udvikling af en VIA model til rammesætning og gennemførelse af aktionslæringsforløb. Udvikling af aktionslæringskonsulenter, der varetager aktionslærings konsulentopgaver i marken. Kvalificering af praksis i marken. Udbygning og kvalificering medarbejderes samarbejde på tværs i organisationen Skabelse af et landsdækkende netværk om aktionslæring. Generering af viden til brug på grunduddannelser, efter- og videreuddannelser og praksisudvikling i form at publikationer 15 Udviklingsarbejdet har genereret en række forskellige produkter, som er tilgængelige på hjemmesiden hvor der også henvises til publikationer. Endvidere er der oprettet en hjemmeside der bruges af det landsdækkende aktionslæringsnetværk 32 VÆRDISKABELSE GENNEM AKTIONS LÆRING

13 LITTERATURLISTE Darsø, L. (2012) Innovationskompetence en vigtig organisatorisk konkurrence parameter. I Innovationspsykologi. En antologi om erhvervspsykologiens bidrag til innovation. Dansk Psykologisk Forlag Ryan, M. R. & Deci, E. L. (2000). Self-Determination Theory and the Facilitation of Intrinsic Motivation, Social Development, and Well-Being. American Psychologist, 55(1), Ryan, M. R. & Deci, E. L. (2002). Handbook of Self-Determination research. The University of Rochester Press, (3-37, ) Gagné, M. & Deci, E. L. (2005). Self-determination theory and work motivation. Journal of Organizational Behavior 26, Elström, P. (2010). Practice-based innovation: a learning perspective. I: Journal of Workplace Learning, 22 (1/2), Høyrup, S. (2012). Medarbejderdreven innovation belyst ud fra et læringsperspektiv. I: Innovationspsykologi. En antologi om erhvervspsykologiens bidrag til innovation. Dansk Psykologisk Forlag Kristensen C.J. (2011): Employee-driven innovation in social work. Paper for Employee-driven innovation and work place learning. International Research Meeting, Bologna Madsen, B. (2010). Aktionslæring: Faglige traditioner og praktisk anvendelse. Erhvervspsykologi, 8 (4), 4-30 Madsen, B., i samarbejde med Birkelund, F.S., Clausen, S.W., Iversen, K.S., Svanholt, J. Thrane. M. & Aagaard, K. (2010). Aktionslæringens DNA. En håndbog om aktionslæringens teori og metode. Århus: VIA Systime Madsen, B., Ryberg, B. & Thrane, M. (2011). Aktionsforskning om aktionslæring i VIA- Clou regi. Pp i Johansen, M.B. (red.), Nu er vi så her udvalgte eksempler på vidensproduktion i VIA University College. Århus: VIA UC Madsen, B. ( ). Aktionslæring i Danmark siden 1980 erne. Udkast til arbejdsnotat, der bygger videre på BM s hovedoplæg på AL-konferencen november 2012) 33

Aktionslæringens DNA - en VIA model Principper Processer Praksis

Aktionslæringens DNA - en VIA model Principper Processer Praksis Aktionslæringens DNA - en VIA model Principper Processer Praksis VIA - Aktionslæring 1 AL konference workshop 5 Kirsten Bro & Marianne Thrane Oplæg: ( 1. time ) Intro til Aktionslæringens DNA VIA modellen

Læs mere

LEDELSE AF INKLUSION ER DET NOGET SÆRLIGT?

LEDELSE AF INKLUSION ER DET NOGET SÆRLIGT? LEDELSE AF INKLUSION ER DET NOGET SÆRLIGT? Et forsknings- og udviklingsprojekt viser, hvordan ledere kan anvende aktionslæring til at arbejde med udvikling af en mere inkluderende praksis. Projektet viser

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aktionslæring på dansk grund Den korte version

Aktionslæring på dansk grund Den korte version Benedicte Madsen, November 2012 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tlf. = mobil: 8612 6260, e-mail: benedic@psy.au.dk Konference om aktionslæring 8.-9. November 2012 i Århus Aktionslæring på dansk

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

I lære som leder hele livet

I lære som leder hele livet I lære som leder hele livet Hvis vi skal rustes til organisationens og omverdenens krav om at lede i forandringer Er ledelsesopgaven i dag i høj grad at skabe læring, og det er vigtigt at finde nye veje

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. v/ Paul Natorp og David Storkholm, KaosPiloterne 2011 Hvad er innovation? Innovation er processen, der frembringer nye idéer og gør dem værdiskabende for samfundet.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole.

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den Røde Tråd er Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til SFO, børnehaveklasse og 1. klasse. Strategien

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Strategisk aktionslæring

Strategisk aktionslæring KONTEKST Strategisk aktionslæring KONTEKST ORGANISATION LÆRE- PROCES FACILITATOR TEORI OG PRAKSIS Vi går gennem processen igen og igen for at nærme os målet. Moduler/Pensum Logbog Projektbe skrivelse Samtale

Læs mere

i professionelle hjælperrelationer tankesæt og iscenesættelser

i professionelle hjælperrelationer tankesæt og iscenesættelser Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Refleksive processer i professionelle hjælperrelationer tankesæt og iscenesættelser Tirsdag den 3. september 2013 kl. 10-17 En konferencedag med praktisk

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Hands on Aktionslæring en guidet tour i 6 trin

Hands on Aktionslæring en guidet tour i 6 trin Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hands on Aktionslæring en guidet tour i 6 trin Af Tina Andersen, Kirsten Bro, Sune Steiniche Kjær og Marianne Gram Thrane 2 Hands on en guidet

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Tilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.

Tilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST. Til Kopi til Fra Sagsnr. Forvaltningsledelsen Indtast Kopi til Sekretariat, HR og Udvikling Indtast sagsnr. Sekretariat, HR og Udvikling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS/KD

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelserne i Odense og Vejle 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere