UDVIKLINGSPLAN Hjørring Kommune. Dramatisk kyst - nyskabende kultur - byer med liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGSPLAN 2011. Hjørring Kommune. Dramatisk kyst - nyskabende kultur - byer med liv"

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN 2011 Hjørring Kommune Dramatisk kyst - nyskabende kultur - byer med liv

2 2 INDHOLD Billeder: Carl Hansen m.fl. Indledning s. 3 Fremtidsbillede s. 4 Fuld revision af Kommuneplanen i 2013 s. 6 Hvorfor en Udviklingsplan? s. 7 Strategi Hvor vil vi hen? s. 8 Strategi Hvad gør vi? s. 10 Kommuneplanrevisionstema - Byudvikling s Det Åbne Land s Detailhandel s Bæredygtighed, Klima og Energi s Den faste Kulturarv s. 24 Konkrete tidsfastsatte handlinger s. 26 Udviklingstiltag s. 28 Gennemført planlægning s. 30 HJØRRING KOMMUNE

3 INDLEDNING 3 Byrådet i Hjørring Kommune har på sit møde d. 25. april 2012 endeligt vedtaget Udviklingsplan Udviklingsplanen er Hjørring Kommunes planstrategi og indeholder en vækststrategi for fremtidig udvikling i kommunen og en planlægningsdel, der fortæller, hvordan kommunen vil arbejde med den overordnede fysiske planlægning og kommuneplanlægning i årene frem. I høringsperioden var de to dele delt i to hæfter, men i denne endelige udgave er hele udviklingsplanen samlet i ét dokument. Forslaget til Udviklingsplan 2011 blev vedtaget af Hjørring byråd 21. september 2011 og var i offentlig høring fra 3. oktober til 1. december I perioden indkom der 14 høringssvar. Høringssvarene er blevet behandlet administrativt og politisk og en række af indlæggene rummer synspunkter og forslag til nye tiltag, forbedringer og forandringer. Nogle har ført til mindre justeringer af strategien andre er noteret og vil indgå i de videre overvejelser i kommuneplanrevisionen og anden kommunal planlægning. Der træffes med vedtagelsen af udviklingsplanen beslutning om en fuld revision af kommuneplanen. Revisionen af Kommuneplan 2009 gennemføres i løbet af 2012 og Udviklingsplan 2011 er dermed det første skridt hen imod revisionen af kommuneplanen. Udviklingsplanen er bygget op med tre niveauer af interventioner. Først tre nye satsninger, der sammen med de ting vi allerede er gode til, skal stikke retningen ud for hvor Hjørring Kommune i den næste periode vil lægge sine kræfter. Satsningerne er fulgt op af fire pejlemærker, der skal styrer en intelligent byudviklingen. Pejlemærkerne er igen fulgt op af syv principper for byvækst, der på opperationelt niveau definere, hvor byvæksten skal ske og ikke ske. Sidst i planen er kort opsummeret en række konkret projekter i Hjørring Kommunen i perioden UDVIKLINGSPLAN 2011

4 4 il Borgmesteren Rådhuset Hjørring Kommune Kære Borgmester Løkken Badehotel, 25. april 2025 Jeg skriver til dig for at fortælle hvor imponeret jeg er! For 10 år siden, da du bad mig fortælle den gode historie om Hjørring Kommune som en drivkraft for udviklingen i hele egnen, var jeg meget skeptisk. Nu er jeg dybt imponeret over den vilje, de ideer og det liv I har formået at skabe. Hvad der dengang lød som endnu en salgstale fra en borgmester om partnerskaber, vilje og vedholdenhed, kan jeg nu se har båret frugt. Jeg er blevet overrasket over, hvordan gadebilledet har ændret sig. Jeg husker mit første indtryk af de tomme butiksvinduer både i de små byer og endda i Hjørring. Det var noget helt andet at komme tilbage til Hjørring i dag. Jeres bymidteplan har virket! Det var let at finde rundt og skønt at se de mange mennesker på gaden. Glade mennesker på vej i teatret eller måske til intim-koncerten på Vendelbohus. Inderst inde sagde jeg vist til mig selv, at I var godt tossede, når I ville have både teater og musisk samlingssted. HJØRRING KOMMUNE

5 FREMTIDSBILLEDE 5 Godt jeg ikke sagde det højt, så havde jeg da haft noget at forklare i dag! Lidt det samme tænkte jeg vel også, da jeg første gang hørte om jeres arbejde med at fastholde uddannelser, opdyrke videnstunge arbejdspladser og opbygge ungdomsmiljøer. Nu kan jeg jo så se, at tingene var koblet sammen og at satsningen på unge, uddannelse og kultur hængte sammen med jeres målrettede arbejde med byudvikling. Jeg glæder mig til at høre, hvordan vidensbroer til universiteter og lokale forskningsmiljøer, stik imod alle odds, gav nye virksomheder og nye typer af arbejdspladser. Forskelligheden i kommunen gør også et stort indtryk på mig. Landskabet og naturen er stadig en fantastisk oplevelse her. Helt særligt er det at se, hvordan borgerne selv har taget ansvar for udvikling i deres byer, og skønt at høre, at I har bakket op fra kommunens side. Jeg tror, at en god forklaring på de stigende børnetal findes i de forskellige boligtilbud og de varierede byer, som I har i dag. Venlig hilsen... UDVIKLINGSPLAN 2011

6 6 Fuld revision af kommuneplanen i 2013 Ifølge planloven 23a skal kommunen i sin planstrategi træffe beslutning om, at kommuneplanen skal revideres i sin helhed eller revideres for bestemte emner/temaer eller områder. Hjørring Kommune vedtog d. 23. juni 2009 en ny kommuneplan, der er gældende som den første samlede kommuneplan for kommunen efter kommunalreformen. Med den første samlede kommuneplan blev 4 kommuneplaner og regionplanen samlet og udgør et godt fundament for kommuneplanlægningen fremover. Alligevel er det indeholdt i nærværende beslutning, at der skal gennemføres en fuld revision af kommuneplanen. Beslutningen om en fuld revision er begrundet i, at der er behov for at justere flere mindre dele af kommuneplanen, hvilket betyder, at der juridisk set er tale om en fuld revision. I praksis indebærer dette, at den nuværende kommuneplan kvalitetssikres, men ikke, at der laves en helt ny kommuneplan. Samtidig er det dog allerede nu kendt, at nogle dele af Kommuneplanen 2009 vil blive revideret i en mere omfattende form end andre. Følgende emner eller temaer vil få særlig betydning i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013: Byudviklingsprincipper Detailhandel Det åbne land, herunder strukturelle forandringer i landbruget, blå og grøn struktur og fremtidens landbrug og landskaber Bæredygtighed, klima og energi Kulturarv / Bevaringsværdige bygninger Udover de nævnte punkter vil der i forbindelse med den fulde revision af kommuneplanen skulle gennemføres en foroffentlighedsproces omkring fremtidig disponering af arealer til byudvikling i kommunen. Baggrunden for og det forventede fokus for de valgte temaer er forklaret kort senere i Udviklingsplanen. Først gennemgås tre nye indsatsområder - satsninger i Hjørring Kommune. HJØRRING KOMMUNE

7 HVORFOR EN UDVIKLINGSPLAN? 7 Hjørring Kommune fremlægger nu et bud på en overordnet strategi for kommunens udvikling frem mod Strategien har som mål at vise, hvad vi vil satse på i de kommende år for at udvikle Hjørring Kommune til et attraktivt og særligt område i landet. Mange mennesker vælger at flytte fra landet ind i byerne. Det sker i hele verden, i Danmark og her hos os. Folk flytter fordi tilgængeligheden er større i byerne. Tilgængelighed til infrastruktur, kulturelle aktiviteter, special- og discountbutikker etc. Hjørring by har en fin størrelse til at give disse tilbud. En kommune som Hjørring har imidlertid stadig en stor andel af sin befolkning i småbyer og landdistrikterne - folk der vægter fx tilgængelighed til naturoplevelser. Hjørring skal holde fokus på, at der fortsat er et bredt udvalg af de aktiviteter og muligheder folk, som flytter fra land til by efterspørger. Samtidig skal kommunen gennem sin planlægning sikre, at der er et godt grundlag for de mennesker, der fortsat ønsker at bo i landdistrikterne. Strategien er nødvendig, og skal ses som vores bud på, hvordan vi skaber balance i de forskellige udfordringer: Hvordan sikrer vi liv og tilbud i kommunen? både for det stigende antal ældre og for de unge, som vi gerne vil have flere af. Hvordan kan samarbejde med erhvervslivet højne kompetenceniveau og udvikle vores styrker, for at fastholde og udvikle arbejdspladser? Byrådet står samlet om at tage udfordringen op. Det er Hjørring Kommunes ansvar at påvirke og styre udviklingen frem mod Udviklingsplanen sætter pejlemærkerne for, hvordan vi kommer tættere på svarene på to helt centrale spørgsmål: Hvad skal vi leve af i Hjørring Kommune fremover? Hvordan skaber vi en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig kommune, der er attraktiv for borgere og virksomheder? Vi tror på, at Hjørring Kommune har kvaliteterne til at få en lysere fremtid end det lidt dystre billede, der toner frem, hvis de nuværende tendenser indenfor befolkningsudvikling, uddannelsesniveau og arbejdspladser blot fremskrives uændret. Vi tror på, at vi i hele kommunen og i samarbejde med resten af den nordjyske region kan gøre en forskel. Men vi skal have viljen og turde satse. Udviklingsplanen her er vores bud på, hvad vi mener, der skal satses på. Vi skal have is i maven. Der er ingen hurtige, nemme løsninger. Men vi tror på, at vi kan skabe en positiv udvikling ved en vedvarende indsats og et fast blik på, hvor vi vil hen. (Arne Boelt, Borgmester) Hjørring Byråd, April 2012 UDVIKLINGSPLAN 2011

8 8 STRATEGI HVOR VIL VI HEN? På de indledende sider har vi, gennem et brev fra fremtiden, sat et billede på hvordan vi forestiller os Hjørring i Byrådet har på flere seminarer diskuteret, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvordan vi gør Hjørring Kommune til noget særligt attraktivt. Der er ingen nemme løsninger og intet facit, der fortæller os om vi vælger rigtigt. Men vi tror på, at det er nødvendigt at vælge og satse på udvalgte områder, fordi vi ikke kan alt på én gang. Der er samtidig bred enighed i byrådet om, at det er vigtigt både at fastholde og udnytte kommunens aktuelle styrker natur og turisme, infrastruktur og havn, kultur og håndværk, stærke offentlige arbejdspladser og samtidig sætte nye indsatser i gang for at vende udviklingen. Derfor vælger vi at satse på 3 områder, hvor vi tror på, at vi kan gøre en forskel i årene, der kommer. I den korte form vil vi styrke kommunen ved at: I Satse fokuseret på unge og uddannelse II Bygge på egne styrker i erhvervsudviklingen III Skabe attraktive og differentierede by- og boligmiljøer I Satse fokuseret på unge og uddannelse Vi satser på de unge, fordi de er vores fremtid. Flere unge i kommunen er vigtigt både for at påvirke befolkningsudviklingen og for at sikre den nødvendige arbejdskraft til erhvervslivet også i Vi satser på uddannelse, fordi en øget satsning dér vil have positive effekter på flere fronter. Uddannelsesstederne giver i sig selv jobs til højtuddannede, og de kan medvirke til at flere unge vil vælge at bo i Hjørring. Dertil kommer, at styrkede uddannelsesmiljøer både for unge og som efteruddannelse giver næring til udvikling i vores virksomheder. II Bygge på egne styrker i erhvervsudviklingen Vi satser på erhvervsudvikling, der bygger på egne styrker, fordi det er vores opfattelse, at vi har et godt grundlag at bygge videre på inden for blandt andet turisme og bygge og anlæg. Vi vil bruge det igangværende samarbejde om erhvervsområdet i Hirtshals som inspiration til samarbejde og partnerskaber mellem virksomheder, kommune og uddannelses- og forskningsmiljøer i erhvervsudviklingen frem til 2025, fordi ingen af os kan løfte udviklingen alene. Ved at bygge videre på og fremme ud- HJØRRING KOMMUNE

9 9 vikling i de erhverv, som har betydet meget for os landbrug, fiskeri, håndværk som nogle få eksempler - tror vi på, at vi kan sikre arbejdspladser og udvikling i erhvervslivet. III Skabe attraktive og differentierede by- og boligmiljøer Vi satser på byudvikling, fordi vores byer skal matche de behov, der følger med satsningen på uddannelse og erhvervsudvikling som drivkræfter for kommunens udvikling. Byudvikling er målrettet planlægning, investering i forskønnelse og omdannelse af udvalgte steder i byerne, men det er også kultur og oplevelser. Alt sammen aktiviteter, der skal gøre vores byer og kommune levende og attraktiv for unge, turister og virksomheder. Vi tror på, at der er flere veje til vækst og udvikling og derfor skal vi gøre os umage for at udvikle levende, forskellige byer, hvor der er rart at bo. Vi skal lære af andre og tro på, at det kan det lade sig gøre at øge væksten, når kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner går sammen om en systematisk indsats. (Susanne Sander, Gruppeformand, Venstre) UDVIKLINGSPLAN 2011

10 10 STRATEGI HVAD GØR VI? Sats fokuseret på unge og uddannelse Vi vælger at satse på de unge, fordi det hører med til fremtidens udfordring, at der bliver færre unge i kommunen, hvis vi ikke gør noget aktivt for at få flere unge til at bo i kommunen efter endt uddannelse. De unge er vigtige af mange årsager. De giver helhed og liv i kommunen. De er fremtidens arbejdskraft og vigtige for at kunne udvikle vores virksomheder. De er vigtige for at kunne give god service til borgere i alle aldre. Der skal fokus på ungdomsmiljø for at skabe grundlag for at ændre befolkningens sammensætning. Ungdomsmiljøer skal opbygges med de unge og virke befordrende og udviklende for dem hver især. Ved at tilgodese de unges udfoldelsesmuligheder i og udenfor foreningerne vil vi arbejde for, at flere unge vil vælge kommunen til, som et godt sted at bo og vende tilbage til. Forskellige grupper af unge De unge er ikke en fast, ensartet gruppe med ens interesser og ens ønsker til livet. Vi tror på, at der er behov for flere indsatser, der rammer forskellige grupper af unge. For de årige er målet at fastholde flere unge i kommunen ved at arbejde for, at der bliver opbygget et levende ungdomsmiljø. Vi tror på, at der skal mere fokus på, hvordan vi kan fremme ungdomskultur med handel, gode boliger og jobmuligheder. Samtidig er det helt afgørende, at der fastholdes og opbygges uddannelsestilbud. De unge skal nemlig ikke blive i kommunen uden at have mulighed for at få en uddannelse. Hvordan satser vi bedst på de unge?? Ungdomsråd Arrangementspulje for unge Uddannelser Ungdomshus?? Særforestillinger på teatret Fleksibel transport For de årige er målet, at Hjørring skal være uddannelsesby nr. 1. Derfor er der behov for en særlig satsning for at fastholde og udvikle uddannelsestilbuddene i kommunen. At være uddannelsesby handler for os også om at tage ansvar for studiemiljøet uden for uddannelsesinstitutionen. Det betyder, at vi vil arbejde med en bred vifte af ideer: Der skal være gode praktikpladser, mulighed for studiejob og ungdomsboliger. Der arbejdes på de 4-årige uddannelsestilbud på ungdomsuddannelserne skal være mere synlig. Der er her muligt at dyrke sport eller spille musik på eliteniveau samtidig med at man tager sin ungdomsuddannelse. HJØRRING KOMMUNE

11 11 Bymiljø med handel, fritidsaktiviteter og kulturliv skal også tælles med i en bred indsats for at tiltrække og fastholde unge såvel som ældre. Vi tror på, at det er vigtigt med lokale tilbud, der fungerer i dagligdagen, men ser også en stor værdi i at unge som ældre bruger kulturelle tilbud i Aalborg, Horsens, København og Hamburg vi ser os selv som en del af verden. Netop dét, at vi ser os selv som en del af verden betyder, at vi ser kollektiv transport som en vigtig brik i uddannelsesbyen. Det skal være muligt at tage en uddannelse i eksempelvis Aalborg og stadig bo i Hjørring. Det gør vi: 7. september 2012 afvikles den første Studiestarts Event i Hjørring. Eventen skyder det nye studieår i gang, hilser de nye studerende velkommen og giver alle byens unge mulighed for at lære byen bedre at kende. I tæt samarbejde med byens uddannelses- og kulturinstitutioner, forenings- og handelslivet tilrettelægges involverende, engagerende, kreative dannende og underholdende aktiviteter for hele dagen. Vi skal og vil satse på at opbygge miljøer med forsknings- og uddannelsesaktiviteter, der matcher vores lokale behov og styrker r. (Viggo Bilde, Gruppeformand og Udvalgsformand, Lokallisten) Universiteter, University Colleges og erhvervsskoler spiller - på hver deres måde - en afgørende rolle som regionale vækstmotorer. I 2025 tror vi på, at samarbejdet med Aalborg Universitet og andre videregående uddannelsesinstitutioner er udbygget til gavn for erhvervslivet, der i årene fremover får mere brug for viden for at fastholde og tiltrække arbejdspladser. Vi tror også på, at vi har lokale aktiviteter inden for forskning og kompetenceudvikling. Eksempelvis på Nordsøen og på Håndværker Akademiet, der med udspring i det maritime og håndværkserhvervene for alvor bygger på lokale styrker, behov og muligheder. UDVIKLINGSPLAN 2011

12 12 STRATEGI HVAD GØR VI? Byg på egne styrker i erhvervsudviklingen Vi vælger at satse på egne styrker i erhvervsudviklingen, fordi vi ser det som vejen til en robust og effektfuld udvikling. Store byer udenfor kommunen og regionen trækker videnstunge virksomheder og specialiseret arbejdskraft til sig. Det betyder, at vi er midt i en omstilling, hvor det er vigtigt at få flere videnstunge arbejdspladser til at spille sammen med de traditionelle erhverv, som har stor betydning i kommunen. Derfor bliver samarbejde og initiativer for at skabe nye arbejdspladser et springende punkt i årene, der kommer. Vi tror på, at omstilling og kompetenceudvikling skal ske ad flere veje. Og vi tror på, at en omstilling lykkes, hvis vi får uddannelse og styrkerne fra vores erhvervsliv til at spille sammen. Derfor vil vi satse på erhvervsområdet i Hirtshals med fisk, maritime erhverv, transport og forskning, Vi vil satse på bedre byggeløsninger som en del af arbejdet med byggeri og anlæg i hele kommunen. Vi tror på, at vi kan nå langt ved at satse på: - Erhvervsområdet Hirtshals: Maritime erhverv, fisk, transport og logistik. - Håndværk, anlæg og byggeri: Energirigtige løsninger, bedre byggeprocesser, produktudvikling, netværk, videndeling og kompetenceløft. - Turisme: Produktudvikling på kulturarv, fx Krumpen som oplevelsesøkonomisk satsning (kultur, erhverv, turisme). - De primære erhverv: Fødevareproduktion indenfor landbrug og fiskeri/ akvakultur med tilhørende forædling, trading og FoU-aktiviteter. Vi vil støtte initiativer og bruge samarbejdsaftaler til at optimere samspillet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Vi tror på, at vi kan fremme en positiv udvikling ved at: - Skabe attraktive udviklings- og iværksættermiljøer - Udvikle lokale og regionale netværk - Videreuddanne de faglærte og de mange stabile ufaglærte (Knud Størup, viceborgmester) Vi vil investere i netværk ud fra en klyngetanke i forhold til erhverv, der har betydning for og forankring i området. Målet med netværk er at give konkurrencemæssige fordele, fordi de åbner for adgang til viden og kvalificeret arbejdskraft. En vigtigt brik bliver at få forskellige parter til at medvirke i strategiske samarbejder med videninstitutioner og virksomheder. HJØRRING KOMMUNE

13 13 Når vi vælger at satse på egne styrker i erhvervsudvikling handler det også om, at vi ikke tror på, at der samlet set kommer fremgang ved at flytte vækst fra en anden del af regionen til vores kommune. Målet er i stedet at skabe vækst i et samspil med andre byer og særligt med vores lokale erhvervsliv, så væksten kan vokse nede fra. Som kommune kan vi bidrage til at skabe gode rammer for nye tiltag, men indholdet i rammerne afhænger af samarbejdspartnere i uddannelsesverdenen og erhvervslivet. Budskabet er dermed - i al sin enkelthed, at vi ikke kan løfte udviklingen alene. Det er nødvendigt med samarbejde mellem offentlige og private virksomheder og på tværs af grænser for få delt viden, indsats og risiko. Hvis Danfoss eller Mærsk vil bygge en kæmpe virksomhed her, står vi naturligvis parat. Men det allerbedste vi kan gøre er at sikre gode vilkår for opstart og udvikling af lokale virksomheder. Det giver mest erhvervsudvikling. (Peter Duetoft, Gruppeformand, Socialdemokraterne) Turisme: Turisterhvervet er et godt eksempel på, at vi skal satse på at udvikle med udgangspunkt i vores lokale styrker. Vi skal som et eksempel bruge de værdier, der er i vores kulturarv, i oplevelser langs vores flotte kyst og skønne natur inde i landet. Svaret på, hvordan vi bedst gør det kan ikke hentes eller kopieres andre steder fra. Vi skal selv finde frem til det særlige, det stedbundne, der ikke kan flyttes andre steder hen. Omdrejningspunktet skal være særlige oplevelser, produkter og overnatningsformer, som hører naturligt hjemme hos os, og som rammer behovet hos fremtidens turist. UDVIKLINGSPLAN 2011

14 14 Kommuneplanrevisionstema - Byudvikling I indeværende planperiode arbejdes der dels med planlægning for indfaldsvejen Frederikshavnsvej i Hjørring og dels med udarbejdelse af en bymidteplan for Hjørring midtby. Resultaterne af de planprocesser, der ligger bag Frederikshavnsvej og bymidteplanen skal indarbejdes i kommuneplanens bestemmelser, som konkrete ændringer Derudover er der opstillet 4 pejlermærker for, hvilke mål byrådet har for byudvikling i Hjørring Kommune og der er tilsvarende opstillet 7 principper for, hvordan der skal arbejdes for at nå frem mod pejlemærkerne. Pejlemærker og principper vil tilsvarende afspejle sig i de kommunale investeringer og gerne også i de private investeringer, men netop i forhold til disse vil rammesætning gennem kommuneplanlægningen være et vigtigt skridt. Pejlemærker for byudvikling De pejlemærker, der skal indarbejdes i forbindelse med revision af kommuneplanen udspringer alle af den overordnede intention, at Vores byer skal udvikle sig forskelligt, i eget tempo og på hver deres måde. Alligevel har vi nogle mål og pejlemærker, som vil være styrende for vores investeringer. Pejlemærkerne er: 1. Styrk Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur. 2. Styrk bosætningen i kystbyerne ved at dyrke deres styrker. 3. Skab attraktive bosætningsmuligheder for børnefamilier, hvor der er et potentiale. 4. Understøt, tilpas og vedligehold den øvrige kommune ved en aktiv planlægningsindsats. HJØRRING KOMMUNE

15 15 Udvikling i vores byer Byer med succes arbejder målrettet på at styrke innovation og produktivitet i de erhverv, hvor de har deres styrker. Men de gør mere. Byer i udvikling satser også ambitiøst på byudvikling. Byerne skal være synlige udtryk for den udvikling, vi ønsker at skabe i hele kommunen. Derfor vil vi fra Byrådets side arbejde vedvarende på at skabe attraktive bymiljøer, der både tiltrækker og fastholder borgere. Vi vil være aktive i byudviklingen ved at planlægge, investere i omdannelse af byer, udvikle nye bydele og erhvervsområder. Men byudvikling er mere end blot de fysiske rammer. Byudvikling handler også om det liv, der er i vores byer. Det er byliv som ramme om uddannelse og ungdomsmiljø. Det er kultur og oplevelser. Det er handel og mødesteder. Så ja, vi vil og skal tage initiativer, men vi vil også lytte til ideer, behov og gode råd, fordi vi har brug for forskellige holdninger for at skabe attraktive, forskelligartede og indbydende byer. Vi håber, at vores initiativer bliver til en invitation til arkitekter, kunstnere, virksomheder, investorer, institutioner og borgere til at være med til at sætte præg på byernes udvikling. UDVIKLINGSPLAN 2011

16 16 Kommuneplanrevisionstema - Byudvikling Pejlemærker Vores byer skal udvikle sig forskelligt, i eget tempo og på hver deres måde. Vi skal udvikle ud fra, at der er og fortsat skal være forskel på vores store og små byer, fordi det er på den måde vi sikrer forskellige boligtilbud i kommunen. Investeringerne i byudvikling skal målrettes. Derfor har vi opstillet nogle pejlemærker, som vi vil styre efter. 1. Styrk Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur. Styrk Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur. Hjørring skal være en moderne og levende købstad. Vi tror på, at det er til glæde for indbyggere i hele kommunen, at der er velfungerende, specialiserede aktiviteter i Hjørring By. Aktiviteterne skal rumme de unge og bygge på byens styrker: Kulturlivet, uddannelse, de mange arbejdspladser, det grønne miljø. Særligt i byens midte skal der i de kommende år arbejdes kraftigt på at koncentrere funktioner, så der sikres liv, mangfoldig kultur og service. 2. Styrk bosætningen i kystbyerne ved at dyrke deres styrker. Styrk bosætningen i kystbyerne ved at dyrke deres styrker. Lønstrup er et landskendt eksempel på, hvad man kan opnå ved dygtig planlægning. En frodig by, der på trods af hårde odds har formået at fastholde sine styrker, sin befolkning og skabt øget turisme. Løkken og Tversted har potentialerne. Dem skal vi udvikle i en åben og bevidst proces sammen med borgere og turister. Vi vil have robust planlægning af de fysiske rammer og udvikle historierne i kulturarven. Vi skal finde nye måder til at tiltrække flere seniorer, uden at miste fødekæden af børn og unge. Og der skal tages fat på byomdannelse og nye bebyggelsesformer. 3. Skab attraktive bosætningsmuligheder for børnefamilier, hvor der er et potentiale Udvikl spændende boligområder med nyskabende arkitektur og byplanlægning i forskellige bystørrelser. Vi har som mål at udvikle mindst 1 anderledes boligområde om året. Som eksempel starter vi i Hundelev med et nyt boligområde, der udvikles i et samspil mellem borgere og kommunen - på baggrund af borgernes initiativ. 4. Understøt, tilpas og vedligehold den øvrige kommune ved en aktiv planlægningsindsats. Fortsætte med at arbejde med forskønnelse i lokalbyer og landsbyer i tæt samspil med borgere og ildsjæle. Bevare og bruge nærheden til natur og landskab aktivt i udvikling af vores byer gennem planlægning for det åbne land. HJØRRING KOMMUNE

17 17 Hvad betyder et bymønster? Bymønstret er et blandt flere redskaber til at prioritere, hvor, hvordan og hvornår vi vil investere i udvikling, der kan fremme vækst og bæredygtighed i kommunen. Indbyggertal eller antal butikker er ikke i sig selv afgørende for om der skal investeres. Vi tror på, at ildsjæle og et rigt foreningsliv er lige så vigtigt for en bys udvikling som en flot beliggenhed eller offentlig service. Dermed har det stor betydning, hvordan en by kan matche de behov, der er for boliger, oplevelser eller erhvervsmuligheder i hele kommunen. På den måde kan man sige, at bymønstret er vores redskab til at fordele rollerne i det arbejde, der er i gang for at skabe den attraktive og bæredygtige kommune. Vi er et enigt byråd, der siger, at vi har brug for at samle og fokusere indsatser og udviklingsmuligheder. Det indebærer større investeringer i nogle dele af kommunen og løbende drøftelse af, om man kan fastholde det nuværende serviceniveau i alle kommunens byer. Generelt er der politisk vilje til at revurdere alle eksisterende arealudlæg til både bolig- og erhvervsformål. Boligudbygningen koncentreres primært i og omkring byer med folkeskoler, mens fremtidig erhvervsudvikling primært skal ske i byerne langs motorvejen. Det forpligter til målrettet arbejde med infrastruktur. Vi har et bredt politisk ønske om, at infrastrukturen (og herunder den kollektive trafik) er så veludbygget, at det fortsat er attraktivt at bo i lokalbyer, landsbyer og det åbne land. Boligpolitik Inden for de næste 2 år skal der laves en boligpolitik, så det bliver tydeligt, hvordan boligerne er og fremadrettet skal være fordelt i kommunens store som små byer. Hvordan kan aktiviteter i de små byer støttes? Byrådet er klar over, at der er forskel på de tilbud, der findes i forskellige bystørrelser. Og sådan må det godt være, for store og små byer skal supplere hinanden frem for at have ens tilbud. Alligevel er det vigtigt for Byrådet at fremhæve, at der er aktiviteter og støttemuligheder, som skal være reserveret særligt til vores landsbyer og lokalbyer. Det betyder, at der fortsat skal arbejdes med sanering af nedslidte bygninger i det åbne land og landsbyerne for at modvirke forfald. Det betyder, at der fortsat skal ydes støtte til borgerprojekter i form af matchningsmidler, der kan hjælpe projekter i nærmiljøet på vej. Og det betyder at kommunen gennem projektet Samling og Sammenhold har taget initiativ til en dialog med hver af de landsbyer og lokalbyer, der oplevede, at de kommunale skoletilbud blev lukket i 2011 for at finde holdbare og bæredygtige løsninger for fritidslivet i byerne. UDVIKLINGSPLAN 2011

18 18 Kommuneplanrevisionstema - Byudvikling Bymønster Hovedby, Hjørring Hirtshals Tversted Tuen Områdeby Aabyen Uggerby Lokalby Landsby Tornby Horne Allingdam Mygdal Bindslev Vidstrup Gl. Bjergby Bjergby Mosbjerg Vogn Skibsby Astrup Sindal Tolne Lønstrup Sønderlev Vennebjerg Gjurup Hjørring Sønderskov Hørmested Dvergetved Hundelev Sdr. Harritslev Ilbro Lørslev Ugilt Linderum Nr. Lyngby Vittrup Sdr. Ruberg/Gølstrup Rakkerby Hæstrup Harken Tårs Lendum Løkken Børglum Sæsing Morild Stenhøj Vrå Poulstrup Vrensted HJØRRING KOMMUNE

19 19 Principper for byudvikling For at gøre pejlemærker og principper til virkelighed og konkrete handlinger, er det nødvendigt at integrere dem i de dele af Kommuneplan 2009, der handler om bymønster og byudvikling. Dermed sættes rammerne for den fremtidige udvikling. Det er nedenstående 7 principper, der skal omsættes til mål og retningslinjer i hovedstrukturen og indarbejdes i rammebestemmelser. 1. Det nuværende bymønsters opdeling i 4 forskellige bytyper (hovedby, områdeby, lokalby og landsby) opretholdes. 2. Hjørring styrkes som hovedby som den centrale drivkraft i kommunen. 3. Hirtshals fastholdes som en særlig områdeby med udgangspunkt i byens betydning for kommunens fremtidige erhvervsudvikling 4. De fire områdebyer Løkken, Vrå, Tårs og Sindal fastholdes som centre, der betjener lokalbyer, landsbyer og det åbne land. Områdebyerne differentieres mht. serviceniveau og udbygningsmuligheder med udgangspunkt i deres respektive styrker. Der skal endvidere arbejdes med geografiske udviklingsområder, fx dele-tilbud mellem landsbyer. Der arbejdes med at fremtidssikre en fornuftig infrastruktur og kollektiv trafikbetjening, der på én gang styrker hovedbyens og områdebyernes centerfunktioner og gør fortsat bosætning i lokalbyer og landsbyer mulig og attraktiv. 6. Offentlige investeringer i byudvikling til erhvervsformål sker fremover primært i Hjørring og Hirtshals, sekundært i de øvrige områdebyer. Mindre håndværksvirksomheder og lignende kan fortsat etablere sig over hele kommunen. Boligudvikling sker fremover primært i hoved- og områdebyerne. Fremadrettet skal der være mulighed for at bygge et mindre antal boliger i lokalbyer og landsbyer tilpasset behov og omgivelser i den enkelte by. 7. Bebyggelse og anvendelse i det åbne land betyder store forandringer i oplevelsen af landskab og landsbyer i de kommende år. Der skal laves selvstændigt temaarbejde for landdistriktet og for anvendelsen af det åbne land. Politik formuleres på baggrund af indspil eksempelvis fra landsbyforum, landbruget, kulturarvskommuneprojektet og turismen m.fl. 5. Der skal arbejdes målrettet med fornyelse i områdebyerne: Løkken Sindal Tårs Vrå UDVIKLINGSPLAN 2011

20 20 Kommuneplanrevisionstema - det åbne land Planlægningen for det åbne land overgik til kommunerne fra amterne i forbindelse med strukturreformens ikrafttræden i Det daværende Nordjyllands Amt havde stort fokus på beskyttelse af landskabs-, natur-, og kulturværdierne. Hjørring Kommune overtog i form af regionplanen et plangrundlag, hvor de bagvedliggende udpegningsgrundlag var veldokumenterede. Plangrundlaget blev ikke væsentligt ændret i kommuneplan 2009, da der var behov for at opsamle viden om, hvordan planlægningen for både beskyttelse og benyttelse bedst spiller sammen. Der er således nu særligt behov for at arbejde med planlægning af det åbne lands benyttelse i samspil med beskyttelsesinteresserne. Regulering af de forskelligartede interesser og balancen mellem beskyttelsesinteresser og benyttelsesinteresser skal genovervejes frem til og i forbindelse med Kommuneplan Formålet med at fokusere på planlægningen i det åbne land kan sammenfattes i følgende punkter: Fremme effektiv anvendelse af ressourcerne Forbygge/reducere konflikter mellem modstridende arealanvendelser Sikre funktionel sammenhæng og æstetisk kvalitet i oplevelse og brug af landskaber Reducere usikkerheder om fremtiden for forskellige interessenter Fremme hurtige og effektive sagsafgørelser Fremme debat, retssikkerhed og demokratiske beslutninger Fremme trafiksikre vej- og stiforbindelser i det åbne land Arbejde for velfungerende kollektiv trafikforsyning i landdistriktet Sikre, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig, opholde sig og drive erhverv i det åbne land HJØRRING KOMMUNE

3 / 75. Se alle temakort

3 / 75. Se alle temakort By 2 2 / 75 By Byer, lokalbyer, landsbyer og landdistriktet indgår i Hjørring Kommune som forskellige elementer, der supplerer hinanden i den samlede palet af tilbud, som skal fremme bosætning og erhvervsudvikling

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014 Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune Onsdag den 19. november 2014 Samrådenes Temamøde 19.00 Velkommen 19.05 Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen 19.20

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn 1 De fem punkter: Det grønne Nordfyn. Det sunde Nordfyn. Det lærende Nordfyn. Det professionelle Nordfyn Det erhvervsvenlige Nordfyn 1. Det Grønne Mærkesag:

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Albertslund 2014-2017. socialdemokraterne

Albertslund 2014-2017. socialdemokraterne Albertslund 2014-2017 socialdemokraterne Sammen om Albertslund Socialdemokraterne i Albertslund har stået i spidsen for udviklingen af Albertslund som et moderne velfærdssamfund, hvor børn, miljø, kultur

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere