3 Observationer på tværs af byerne 7. 1 Baggrund og formål

Transkript

1 NORDDJURS KOMMUNE KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING ARBJEDSPAPIR ADRESSE COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Danmark TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 Opsamling fra hver af de seks byer Allingåbro Vivild Ørsted Auning Gjesing Nørager 6 3 Observationer på tværs af byerne 7 1 Baggrund og formål Formålet med projektet "Matchmaking mellem Auning og oplandet" er at medvirke til At afdække de barrierer, der kan være med til at hindre en positiv udvikling af det samlede område At skabe den nødvendige forståelse byerne imellem om, hvilke roller der har For at tilvejebringe input til og opbakning til de seks byers rollefordeling og som led i kortlægningsdelen af projektet, gennemførte COWI seks interviews i dagene den 20. og 21. juni 2012 med to repræsentanter for hver af byerne Allingåbro, Vivild, Ørsted, Auning, Gjesing og Nørager. PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 002 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 15. august 2012 UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT CHRO MRHE CHRO

2 2/7 KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING Formålet med interviewrunden var at sætte fokus på mulige barrierer, der kan være til hinder for en positiv udvikling af byerne. Desuden har interviewrunden skabt opmærksomhed omkring den efterfølgende projektforløb. Hvert interview blev gennemført inden for 1-1½ time, og der var ikke stramme grænser for, hvad vi skulle tale om. I dette notat opsummeres de gennemførte interviews i form af først opsummeringer fra hver af de seks byer, efterfulgt af observationer på tværs af byerne. 2 Opsamling fra hver af de seks byer I de følgende afsnit er indtrykkene fra de gennemførte interviews opsummeret i den rækkefølge, som interviewene blev gennemført. 2.1 Allingåbro Interviewet blev gennemført den 20. juni 2012 kl på Allingåbro Hotel med formand for borgerforeningen, Benno Blæsild, der i sit daglige virke er direktør for Fregatten Jylland og Lene Friis, der i sit daglige virke er fysioterapeut i Auning, har små børn og er opvokset i Ørsted. Interviewet blev gennemført på hotellet i den stue, hvor "byens spidser" under byens storhedstid som havne- og stationsby, dagligt holdt til. "Byens styrke er, at det kun kan gå fremad" - efter storhedstid med jernbanestation og havn samt et rigt forretningsliv, har der været en lang årrække med en del tilbageskridt Ordet "det sorte sogn" blev brugt - tidligere måske en fornemmelse af at det var lidt fint at bo i Allingåbro (snobberi) - det er det ikke længere Til gengæld spirer foreningslivet og lysten til at gøre noget sammen - eksempelvis succesrige fællesspisninger og et initiativ med en indsamlingsfest omkring et vartegn for byen - det "lille sammenhold" Der er sat en del boliger og ejendomme i stand i takt med at forretningerne er lukket, men der kunne godt trænge til flere nedrivninger og istandsættelser mv. Ønske om at åen kan genopstå som et kulturhistorisk markant vartegn med en havn i tråd med byens kulturhistorie

3 KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING 3/7 Bevidsthed om byens meget attraktive beliggenhed - blandt andet ådalen mellem Auning og Allingåbro Ønske om at der i nærværende projekt "tænkes ud af boksen" 2.2 Vivild Interviewet i Vivild foregik på Vivild Gymnastik- og Efterskole den 20. juni 2012 kl med forstander Carsten Holvad - forstander gennem se seneste 12 år, bosat i byen, formand for håndboldafdelingen af idrætsforeningen og 4 børn - medlem af (indtil for nylig formand for) borgerforeningen, Charlotte Christensen, opvokset i byen og vendt tilbage, arbejder og bor som pedel i Lejerbo's boliger i byen. Idrætten sætter et markant præg på byen - både efterskolen og idrætsforeningen udgør centrale omdrejningspunkter i byen Sammenholdet i byen blev fremhævet som en stor styrke i en lille by, hvor man er bevidste om "ikke at blive til en spøgelsesby" Det lokale trykkeri har været en stor arbejdsplads for mange i byen og mange af efterskolens lærere bor i byen Selv om beliggenheden er god kommer der ikke mange nye tilflyttere - her blev adgangsforholdene til især Århus nævnt som den væsentligste parameter Vigtigt for byen og efterskolen, at der ikke er hærværk og misbrug mv. i byen - det er man meget bevidste om Nedrivning af enkelte ejendomme ville pynte Særpræg med to kirkelige menigheder - valgmenighed og sognemenighed, især historisk har det fyldt noget i det lille lokal samfund Ønske om en offensiv skolepolitik, som et tiltag, der kan løfte området 2.3 Ørsted Den lokale bibliotek dannede rammen om interviewet, der blev gennemført den 20. juni 2012 kl Hér deltog Niels Erik Svenson, tilflytter og formand for borger- og handelsstandsforeningen siden 1998 samt Inge Borst, indehaver af el-

4 4/7 KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING butik i byen, opvokset i Vivild, kasserer i borger- og handelsstandsforeningen, tre voksne børn, hvoraf datteren bor i Aalingåbro. Byen har oplevet en markant tilbagegang i forretningslivet - "man kan godt være lidt misundelig på at der rykker så meget til Auning" Måske ikke helt så stærk som de andre byer på foreningsområdet - "byen er gået lidt i stå" At byen har en biograf samt fortsat bibliotek, postekspedition mv. blev fremhævet som klare styrker Man falder nemt til i byen - men engagementet i foreningslivet kunne godt være større En følelse af at "være blevet glemt af kommunen" - sagen om den endnu ikke gennemførte nedrivning af siloen blev nævnt som eksempel Mange af styrkerne i byen har naturne som omdrejningspunkt - "Liv i bakkerne", rideskole, MTB-bane og disc-golf som eksempler på styrker Forskønnelse af Rougsøvej som et stort ønske 2.4 Auning Interviewet med formand for borgerforeningen, Bent Juhl Jensen og Ane Katrine Eiming blev gennemført på Kulturperronen, Auning Bibliotek og Borgerhus i Auning den 21. juni 2012 kl Bent Juhl Jensen har været drevet vaskeri i Auning i 38 år. Ane Katrine Eiming er tilflytter, med to små børn og med job på biblioteket. Stor bevidsthed om styrken ved at være udpeget som centerby - det betyder at skolen ikke lukker

5 KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING 5/7 De mange forretninger i byen gør det attraktivt at bo i Auning På trods af blandt andet en god idrætsforening, er foreningslivet ikke så stærkt i Auning som i de andre byer Byen som den "heldige kartoffel" - det er her det sker, men også en mere "moderne by", hvor borgerne mere "bare bor der" og ikke skal kæmpe så meget for byens udvikling -d et kommer lidt af sig selv Det præger byen, at de grafiske erhverv har haft det svært - til gengæld blomstrer gartnerierne Kulturperronen som et kulturelt samlingssted for byen 2.5 Gjesing Henrik Krog, tilflytter og lærer på efterskolen i Vivild samt far til tre børn, lagde hus til interviewet, hvor kasserer i borgerforeningen, Birgitte Torp- flyttet til byen i også deltog. Interviewet blev gennemført den 21. juni 2012 kl Stor bevidsthed og erkendelse af at være en meget lille by uden idrætsforeninger, butikker mv. En by hvor man bor, mens man går i skole, arbejder og dyrker idræt i de andre byer omkring Beboerforeningen som byens omdrejningspunkt - og eneste forening - beboerhuset "Gjesinghus" som ejes og drives af beboerforeningen er et centralt samlingssted Folk er gode til at hjælpe hinanden i byen Der er tendenser til at enkelte huse kan blive beboet af folk, "som ikke magter et hus" - opmærksomhedspunkt Især blandt tilflyttere er der en stemning af "at man har scoret kassen" - lav husleje kombineret med nærvær og tryghed - "småt er godt" Vejen gennem byen er forholdsvis trafikeret og der køres noget stærkt Den nærliggende Løvenholm park og skov som et stort aktiv

6 6/7 KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING Kirken har stor betydning for byen 2.6 Nørager Interviewet blev gennemført den 21. juni 2012 kl i borgerforeningens forsamlingshus med formand for borgerforeningen, Bjarne Knudsen, tilflytter for år siden, erhvervsdrivende i byen (byen har i alt ca. 150 arbejdspladser) samt Michelle Sørensen, ung mor til to børn, gift med indfødt, arbejder ved kommunen i Grenå. "Når der skal gøres noget her i Nørager, gør byen det bare selv - alt hvad der er lavet, har vi selv opnået" Meget omfattende foreningsliv (centreret om borgerforeningen og især boldklubben), som sætter et markant præg byen og dens selvopfattelse Byen har selv, med beboerforeningen i spidsen, fået stablet sin købmandsbutik på benene, som nu ejes og drives i privat regi - byen har på flere områder funktioner og idrætstilbud som langt overgår byens størrelse Idrætsforeningen og børnehaven fremhæves som byens to største aktiver Byen bærer markant præg af der ikke ses et eneste "til salg -skilt" At folk er forskellige er en stor kvalitet ved byen - f.eks de gamle hippier som tilflyttede fra flere egne af landet - det er en stor charme ved samfundet Masser af eksempler på aktiviteter i byen - byfest, valgmøder og Store Bade Dag, hvor byen i en uge i sommeren drager til stranden med telt mv. Ønske om stabilitet på skoleområdet, så folk ved, hvad man kan regne med Den rette sociale og kulturelle balance i byens befolkning er vigtig Stærk bevidsthed om at "man kan noget særligt i Nørager"

7 KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING 7/7 3 Observationer på tværs af byerne Først og fremmest er der en stor bevidsthed i byerne om, at man er nødt til at kæmpe for byernes kvalitet og liv - det kommer ikke af sig selv Stor bevidsthed om at den attraktive beliggenhed ved skov og strand samt i pendlingsafstand fra Randers og især Århus udgør store plusser for området Klar erkendelse af at man ikke kan opretholde alle funktioner/tilbud i alle byerne, men at man til gengæld skal få noget godt ud af det, man har Adgangsforholdene byerne i mellem (cykler, kollektiv trafik og veje) samt forbindelserne til Århus (veje og kollektiv trafik) blev nævnt som forbedringspunkter alle steder På idrætsområdet er der konkurrence byerne i mellem - samarbejdstiltag er sporadiske/tilfældige Naturen som noget naturligt, der binder byerne sammen - gerne en fælles identitet, men ikke på bekostning af de enkelte byers særpræg